Ordførertale i forbindelse med redegørelse om samarbejdet i Arktis

Relationen mellem Grønland og Danmark er i et globalt perspektiv et forbillede for oprindelige folk. Den politiske selvbestemmelse, som vi i fællesskab har opnået, kan vi være stolte af. Grønland er i forhold til mange andre oprindelige folk i verden nået langt på kort tid

Onsdag d. 21. oktober 2015
Aaja Chemnitz Larsen, medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit
Emnekreds: Arktis, Folketinget, Rigsfællesskab og selvstyre, Thule Air Base.

Indholdsfortegnelse:
Den menneskelige dimension: De globale grønlændere
Stærk udenrigspolitisk medspiller: Inuits centrale stemme i Arktis
Erhvervsudvikling: Nye vækstmuligheder i Arktisk regi
Klimaforandringer: Bæredygtig udnyttelse af Grønlands ressourcer
Forsvar: Militær tilstedeværelse bør komme Grønland til gavn



Finansudvalget i snak med grønlandske ansatte på Thule Air Base i 1996 (an)

Et af de mest betydningsfulde samlingspunkter om Arktis, nemlig Arctic Circle blev afholdt her i Island i weekenden. Budskaber fra Arctic Circle viser, at flere lande, herunder Kina mener, at Arktis tilhører os alle. Det understreger behovet for at vi markerer, at Arktis først og fremmest tilhører det arktiske folk.

Den menneskelige dimension: De globale grønlændere
I forbindelse med Arctic circle slog den internationale formand for Inuit Circumpolar Council Okalik Eegeesiak slog fast, at inuit er et internationalt folk. Kan man have en national identitet og være del af et større fællesskab? Ja, hvis du spørger mig. Det er ikke enten eller, men både og.

Mens alle for 10 år siden talte om globalisering, talte vi, i Grønland, om grønlandisering. Lad mig sige det meget klart, løsningen er ikke at lukke sig om sig selv. Med en stadig mere sammenhængende verden har vi ikke brug for uafhængighedserklæringer, men for det der samler os, og om det vi er fælles om. Vi er nødt til at træffe bevidste valg om hvem vi vil være i fællesskab med. Og hvordan.

Stærk udenrigspolitisk medspiller: Inuits centrale stemme i Arktis
Mit håb for Grønlands rolle i Arktis er en stærk, aktiv og deltagende rolle. Derfor ser jeg også frem til at Kongerigets Arktiske strategi evalueres som bebudet. Her er vi nødt til at tage stilling til den stigende internationale interesse for Arktisk Råds arbejde. Særligt er det vigtigt at vi aktivt tager stilling til de oprindelige folks organisationers rolle i det fremadrettede arbejde. Arktisk Råd har vokseværk, hvilket på mange måder er glædeligt – så længe de centrale aktører i Arktisk Råd og i udviklingen af Arktis også fremadrettet er den arktiske lokalbefolkning.

Arktisk Råd skal i de kommende år tage stilling selvstyrende nationer rolle i rådet, herunder Grønlands fremtidige rolle. Beslutninger om en lang række sager, der har direkte indflydelse på Arktis og udviklingen i vores region tages af de selvstyrende nationers parlamenter, hvorfor en stadigt mere betydningsfuld rolle i Arktisk Råd er en naturlig udvikling.

Relationen mellem Grønland og Danmark er i et globalt perspektiv et forbillede for oprindelige folk. Den politiske selvbestemmelse, som vi i fællesskab har opnået, kan vi være stolte af. Grønland er i forhold til mange andre oprindelige folk i verden nået langt på kort tid. Det forpligter, at være fremme i skoene. Danmark og Grønland har en forbilledlig pionerrolle i forhold til at fremme og beskytte oprindelige folks rettigheder.

Regeringen opfordres hermed til fortsat støtte dette arbejde. Særligt vil jeg stærkt opfordrer regeringen til at støtte op om det vigtige arbejde som ICC Greenland utrætteligt gør for at repræsentere det grønlandske folk internationalt og blandt meget andet for, at fremme FNs deklaration om oprindelige folks rettigheder. Det handler om at bygge et stærkt og sundt samfund op fra bunden med basale menneskerettigheder som fundament. For Grønland handler ICCs arbejde om at vi igennem et stærkt civilsamfund løbende øger vores udenrigspolitiske engagement, at vores stemme bliver hørt og at vi med tiden opbygger vigtig viden og stærke internationale relationer.

Erhvervsudvikling: Nye vækstmuligheder i Arktisk regi
Under det canadiske formandskab af Arktisk Råd, fik man etableret Arctic Economic Council. Et interessant initiativ, som vidner om at vi i Arktis er bevidste om at forudse og imødekomme de økonomiske muligheder der opstår ved en øget interesse for Arktis.

Jeg så gerne, at vi sammen omsætter den voksende internationale interesse til målrettet handling og igennem en strategisk investering i nye erhverv sikre, at interessen også kommer Rigsfællesskabet til økonomisk gavn. Ja, markedspriser for mineraler og olie er på et lavpunkt i denne tid, men andre vækstmuligheder såsom turisme, innovation og iværksætteri, eller forskning kan være med til at skabe nye muligheder.

Lad mig komme med et par eksempler på hvordan interesse for Arktis kunne omsættes til vækst i Grønland og i Arktis:
  1. Vi ser en stigning i turisme fra USA, Canada og Tyskland, samtidig med at vi får færre turister fra Danmark og færre, der rejser indenrigs i Grønland. Vi udvider turistsæsonen, da mange af disse turister rejser udenfor den traditionelle sommersæson. På trods af færre krydstogtsturister, kan vi i år se frem til et rekordår for turisme. Lad os understøtte denne positive udvikling.
  2. Grundig og gerne innovativ afsøgning og præsentation af nye erhvervsmuligheder kan åbne for investorers interesse i Grønland. Infrastruktur, iværksættere eller følgeerhverv for turisme kunne være oplagte investeringsprojekter. EU, Norden eller Danmark som investeringspartnere kunne være med til at bane vejen og sikrer en positiv økonomisk udvikling.
  3. Som Obama sagde under hans besøg i Alaska for en måneds tid siden, så påvirker klimaforandringerne i Arktis ikke kun befolkningen der bor i nord – de påvirker hele verden. Mange forskere studerer i dag hvilke effekter klimaforandringerne har i Arktis. Jeg mener at der er muligheder i, at Grønland bliver en ambitiøs forskningsnation, som kan omsætte international forskning og best practice i vores del af Arktis til banebrydende ny viden og økonomiske fordele.
  4. Lad os sammen udvikle og udnytte den fysiske og teknologiske infrastruktur, som er en vigtig forudsætning for at skabe vækst og være en del af en globaliseret verden. Lad os bruge ny teknologi, f.eks. droner, laser teknologi og satellitter til at udvikle vores viden og løse konkrete udfordringer, såsom søopmåling, overvågning og redningsopgaver i Grønland.

Klimaforandringer: Bæredygtig udnyttelse af Grønlands ressourcer
Vi skal tilpasse os til en ny virkelighed. Grønland bør være kendt for at være "grøn", miljøbevidst og fokusere på bæredygtighed. De beslutninger vi træffer i dag påvirker vores børn og deres efterkommere. Siger vi ja til uran og til at være et uraneksporterende land, ender vi med at smide regningen videre til vores børn. Det vil Inuit Ataqatigiit ikke være med til. Vi er nødt til at vende vores fokus fra kortsigtet vækst, til at bevare det positive billede, der er af den unikke grønlandske natur.

Inuit Ataqatigiits mål er at skabe langsigtet bæredygtig vækst, menneskeligt, socialt og i harmoni med vores natur.

Kampen for salg af bæredygtig sælfangst og salg af sælskind i EU er endnu ikke slut. Der skal fortsat kæmpes for at viden øges blandt forbrugerne og at handelsbarrierer for salg af grønlandske produkter fjernes. Vi er nødt til at minde EU om at der skal handling bag beslutningen om at EU borgere skal oplyses om at grønlandsk sælfangst er bæredygtig.

Forsvar: Militær tilstedeværelse bør komme Grønland til gavn
Grønland skal betragtes som en international medspiller og alt hvad der vedrører os, bør vi deltage i. Herunder i sagen om basekontrakten i Thule Air Base. En sag hvor vi fra Inuit Ataqatigiit mener at forsvarsaftalen bør evalueres med henblik på genforhandling.

Sagen om Thule Air Base er ikke slut. Greenland Contractors er fået fornyet deres kontrakt indtil videre 6 måneder, så sagen er langt fra slut. Vi må stå sammen om en fælles definition om et grønlandsk-dansk selskab og ikke lade os tromle af USA i dette spørgsmål. Det er af for stor økonomisk og moralsk betydning for os til at vi lader os føje.