Partiet Siumut skal stoppe driften med KNT Aps
Nu er Siumuts generalsekretær også direktør for KNT Aps, som ansøger kvoter til landsstyret, hvor partivenner behandler ansøgningerne. Det er en uacceptabel sammenblanding af økonomiske interesser.
Fredag d. 30. oktober 2015
Peter Olsen
, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Emnekreds:
Plattenslageri
,
Politik
.
Gennem de seneste dage har vi været vidne til, at Siumuts generalsekretær driver fiskerivirksomhed fra Siumuts partisekretariat.
Stillingen som generalsekretær i et parti – især når man indgår i regeringskoalition – indebærer særlige krav til integritet, hvor man skal kunne samarbejde med alle aktører der arbejder med samfundsforhold.
Nu er Siumuts generalsekretær også direktør for KNT Aps, som ansøger kvoter til landsstyret, hvor partivenner behandler ansøgningerne.
Det er en uacceptabel sammenblanding af økonomiske interesser – et parti skal til hvert et tidspunkt kunne samarbejde med alle samfundets aktører – om det er interesseorganisationer eller ej – og ikke via kammeratskaber.
Er Mikael Petersen generalsekretær for Siumut eller direktør for KNT Aps?
I al fald ved vi, at Siumuts generalsekretær ansøgte fiskeridepartementet om kvoter til selskabet. I februar rykkede Siumuts generalsekretær fiskeridepartementet for svar til kvoteansøgningen fra KNT Aps. Nu kræver han også, at landsstyret skal annullere deres aftale med Royal Greenland.
Partiet Siumut skal stoppe sin kammeraterivirksomhed og forfordelingen af nære familieforhold.
Vi savner handling bag Siumuts løfter om at rydde op omkring kammerateri i Selvstyreadministrationen.