Børns vilkår: Demokraterne ønsker tænketank

Vores forslag er en tænketank, som har både politisk deltagelse, fra alle partier, deltagelse fra private organisationer, der arbejder med børn og unge, samt fra kommunalt hold, politi og andre som ønsker at hjælpe med at udtænke nye løsninger, eller overgangsløsninger.

Mandag d. 9. november 2015
Tillie Martinussen, medlem af Landstinget for Samarbejdspartiet
Emnekreds: Børns vilkår, Socialt ansvar.

(an)

Efter den seneste tids massive kritik, mener Demokraterne at det er på tide at tage andre midler i brug end de hidtil anvendte.

Alle er enige om, at der ikke sker nok i forhold til at sikre børn og unges vilkår, men det er vanskeligt at pege på løsninger – alene. Det kræver samarbejde.

Der er ingen tvivl om, at området er Grønlands ansvar alene, men på baggrund af Danmarks nylige interesse i sagen, giver det anledning til fornyet refleksion omkring de børn og unge som har brug for hjælp.

Det offentlige alene kan ikke løse problemet, men det må siges at det offentlige, uden at ville det, og uagtet om det er kommunen eller Selvstyret, svigter sit ansvar, og det er tydeligt at vi ikke kan løfte alle områderne omkring udsatte børn og unge alene.

Demokraterne mener, det er på tide at sætte folk sammen.

Vores forslag er en tænketank, som har både politisk deltagelse, fra alle partier, deltagelse fra private organisationer, der arbejder med børn og unge, samt fra kommunalt hold, politi og andre som ønsker at hjælpe med at udtænke nye løsninger, eller overgangsløsninger.

Ideen med tænketanken, udenom de udvalg der eksisterer, er at der kan arbejdes hurtigere, gensidigt orienteres og diskutere aktuelle problemstillinger. Det er på tide at tænke ud af boksen, og hilse al hjælp velkommen.

Der er vel ingen der kan være imod, at vi forsøger at tænke nyt omkring børn og unge. Sådan som det er nu, er bare ikke godt nok.

Et oplæg til emner der kunne diskuteres i et sådant panel kunne f.eks. være "skal der afsættes sagsbehandlere der kun tager sig af underretninger om børn og unge i hver kommune", eller "skal vi lovgive om, at sager som omhandler børn og unge under 18, som har at gøre med mistanker eller underretninger omkrig seksuelt misbrug, vold mod børn eller andre underretninger som afgørende truer børn skal behandles indenfor 24 timer i kommuner", eller andet.

Det glæder os, at landsstyret og kommunerne nu har dialog, men de kan ikke løfte opgaverne omkring sikring af børns rettigheder alene. Vi må alle hjælpe til.

Vi har en række flaskehalse på området der er vanskelige at komme udenom, bl.a. manglende anbringelsespladser, skiftende sagsbehandlere med tunge byrder, mangel på personale på Familiecentre i landet, som vi ikke kan trylle frem på stående fod. Derfor kræver det at vi tænker anderledes omkring børn og unge, eftersom vi fra det offentlige mangler en række handlingsmuligheder.

Det gør det særligt vanskeligt at tale om dette, og det er formentlig derfor følelsen er, at ansvaret skubbes rundt. Hvor der er vilje er der vej. Lad os hjælpe hinanden med at finde løsninger!

Vi mener i Demokraterne at alle partier, kommuner, landsstyret og borgere i landet oprigtigt ønsker at hjælpe børn og unge. Men alle ved også, at vi ikke kan følge med på området, så lad os dog i stedet blive enige om at løse problemerne bid for bid i den rækkefølge de opstår. Lad os få enighed om, at sikre vore børn og unge.