I alt for mange år er der på politisk niveau forvaltet og prioriteret prestigeprojekter på bekostning af hverdagens udfordringer. Vi bliver nødt til at kigge på virkeligheden, hvor udfordringerne er massive, både indenfor dagsinstitutionsområdet, ældre- og omsorgsfaget generelt, samt udfordringerne i at følge med i det hårdt pressede sundhedsvæsen, hvor befolkningstilvæksten også udfordrer kapaciteten. Vi bliver derfor nødt til, at have handleplaner klar og involvere befolkningen i højere grad for at sikre trygheden i samfundsudviklingen
Vi mister vores børn og ungdom, hvis vi ikke støtter op om deres behov i højere grad end hidtil, og det bliver kun dyrere for os allesammen og ikke mindst for samfundet. Den høje pris betaler vi i forvejen for, når vi ser familier flytte ud af landet pga. manglende håndtering af udfordringer i systemet, som er af stor værdi og tryghed for det enkelte menneske og familier i hverdagen. Det kan handle om manglende udredninger ift. psykiske lidelse hos børn/unge, lav standard i folkeskolen, manglende pasningsgaranti for sine børn, dårlig pensionsforhold, for få sundhedstilbud, blot for at nævne nogle konkrete eksempler. Vi skal tværtimod til at prioritere at arbejde for fremtidens familieby.
Vi skal derfor stikke fingeren “i sneen” og huske, hvad der betyder noget i vores hverdag – det er nu engang at sikre en tryg barndom for, at sikre en sund samfundsudvikling. Her står vi sammen, rige som fattige ift. tilbud til vores børn. Vi mener, at alle skal have en jordisk chance for at kunne klare sig, også i fremtiden, – og det skal vores velfærdsydelser sikre.
Vi skal have pædagogerne tilbage på deres arbejde ved at honorere dem med en løn, som de rent faktisk kan betale regninger for. Vi skal som samfund udvise langt større respekt overfor vores pædagoger, som varetager en meget stor opgave for samfundets mindste borgere. Vi skal derfor lytte til deres respektive fagforeninger, de menige medlemmer og medarbejdere for at løse udfordringen bedre end vi gør i dag.
En ide kunne være at oprette flere private dagplejemødre i privat og kommunalt regi. Ved at ansætte nogle af pædagogerne som konsulenter kunne man udnytte ressourcerne langt bedre for at sikre flere, fleksible private dagplejemødre i eget hjem.
I dag bliver forældre tvunget ud i enten sygdom fra arbejde, bruger ferie eller betaler selv for at være hjemme med barnet pga. manglende pasningstilbud – og det kan ikke være rimeligt, at nybagte forældre i arbejdsmarkedet skal tilbydes de kår med utryghed og usikkerhed til følge. Det er ikke en samfundsmæssig interesse, at tilbageholde en arbejdsdygtig forældre i hjemmet på den måde, ej heller betryggende for barnet at skulle afleveres i fremmede hænder hver dag. Det må og skal vi løse meget bedre!
Det handler i bund og grund om tillid til, at den enkelte medarbejder og skoleinspektørerne kan udføre deres arbejde til fuld tilfredshed og ikke fordi en kontrolinstans skal våge over skolernes frihed til at opsætte værdibaserede rammer.
Tingene hænger nu en gang sammen. Hvad du laver er helt og aldeles din egen sag. Men det påvirker også os allesammen, hvad du laver. Vælg derfor den sunde udvej, ikke kun for din egen skyld, men også for dine børns, familiens og naboens”.