Kamikposten
Grundlagt 2008 ❖ Fredag den 30. september 2016

Hvad mener Parcafolket?   
 
 
30-09-2016 sermitsiaq.ag:

Aleqa Hammond: Vi skal overtage styringen



På hvalfangstområdet og de udenlandske anliggender må danskerne holde op med at handle og træffe afgørelser henover hovedet på os. De vender ryggen til ansvarsområder og lader os ikke deltage i sager, hvor vi burde stå sammen, siger folketingsmedlem Aleqa Hammond.

- Det arbejder jeg hårdt på at bekæmpe. Så længe vi er i et rigsfællesskab, må danskerne forstå og interessere sig for, respektere og deltage i, at Grønland arbejder for et større mål, tilføjer hun.
Kamikpostens kommentar
Til forskel fra de medlemmer af Folketinget, der er valgt i Danmark, så har de nordatlantiske medlemmer ret til fremmøde i ethvert udvalg i Folketinget, der behandler spørgsmål som det område, hvorfra de er valgt ind i Folketinget. Der kan man fremlægge sine synspunkter.
Derudover finder der uformelle drøftelser sted mellem regeringen og landsstyret, hvro det er relevant.
Det er sådan Rigsfællesskabet fungerer, ”sål længe vi er i et Rigsfællesskab”.
Læs også
Er der en vej ud af glemmebogen?
Og selv om Siumut har smidt Aleqa Hammond ud af partiet oven på hendes kreditkortsag med Folketinget, så er hun stadig medlem af Folketinget, og i det omfang hun møder op og ytrer sig i forskellige sammenhænge, vil hun fortsat være til skade for Grønlands omdømme.

30-09-2016 www.fonyhedsbureau.com:

To undersøiske tunneller koster 1,9 mia. kroner



Det offentlige vil også bidrage med et årligt driftstilskud på 10 millioner kroner, når begge tunneler er færdigbygget.
Ifølge tidsplanen skal tunnelerne være færdige i 2021.
Teitur Samuelsen siger, at tunnelselskabet kan arbejde mere konkret med finansieringen, nu hvor prisen er kendt.

29-09-2016 knr.gl:

Færre grønlandske studerende i Danmark



Nye tal, som KNR har fået tilsendt fra Departementet for Uddannelser, viser, at der er omkring 20 procent færre grønlandske studerende der er startet på en videregående uddannelse i Danmark i år, sammenlignet med sidste år.
Der var 201 nye studerende i 2015, mens tallet er 163 i år.
Tallene viser, at faldet er sket ved bachelor- og kandidatuddannelser, mens der på korte videregående uddannelser er sket en lille stigning.

29-09-2016 sermitsiaq.ag:

Skepsis i koalitionen, opbakning fra oppositionen



Antallet af tilkaldte fra udlandet skal begrænses mest muligt. Det er alle partier i Landstinget for så vidt enige om.
Men når det gælder landsstyrets konkrete forslag, så er der bekymring at spore hos de to borgelige partier, Atassut og Demokraterne.
Kamikpostens kommentar
I Landstinget vender man problemet på hovedet.
For den del af udlandet, der omfatter Skandinavien, er problemet ikke at begrænse antallet af udlændinge. Problemet er at lokke disse 'udlændinge' til Grønland.
I det offentlige i Grønland er det et åbenlyst problem at skaffe kvalificeret arbejdskraft.

I de danske fagforeninger er det ikke gået upåagtet hen, at den længst siddende departementschef i Selvstyret kun har fungeret i jobbet 5½ år.

Det betyder, at dygtige folk i gode job i den del af udlandet, som hedder Danmark, ikke søger job i det offentlige i Grønland.

Mange stillinger i det offentlige i Grønland besættes derfor af folk, der måske ikke lige frem er flygtet fra Danmark, men som ser en stilling i Grønland af uforudsigelig kort varighed som deres bedste mulighed for at skaffe til dagen og vejen.
Læs også
Departementschef skal pensioneres

29-09-2016 sermitsiaq.ag:

Tilkaldte læger skal lære grønlandsk

Ifølge Kelly Berthelsen opstår misforståelserne, fordi læger og sygeplejerske ikke taler grønlandsk og mangler basalt indblik i grønlandsk væremåde – herunder brug af kropssprog.
Dermed kan de komme til at fejlfortolke patientens signaler, hvilket kan føre til mangelfulde diagnoser.
Kamikpostens kommentar
Ingen læger vil arbeje under de vilkår.
For kunne stille en diagnose eller foretage et indgreb, er det nødvendigt at lægen kan være fuldstændigt sikker på at have fået de rigtige oplysninger om og fra patienten.
Det får man ikke ved at kunne tale og forstå grønlandsk på et 'I can hop, I can run'-niveau.
Næste gang Kelly Berthelsen har brug for lægehjælp, skal man tilbyde ham at blive undersøgt og behandlet af en tibetansk læge, der har gennemgået et tre måneders aftenskolekursus i grønlandsk.

28-09-2016 www.demokrat.gl:

En sober debat – tak

Sprog er værktøj, sprog er brobygger, sprog er vejen til viden, uddannelse, velfærd og jo flere sprog vi kan, jo bedre bliver vi uddannet – og jo flere ledere får vi.

Der er ingen tvivl om, at Folkeskolen lider, og at vi mangler lærere alle steder – et problem vi MÅ og skal adressere før vi begynder på sprogpolitikken – men hver eneste gang debatten raser, så læser jeg udstødelse, nedgørelse og hån. Det er ikke os værdigt!

Grønland på vej i glemmebogen

Indsigt - Anders Nilsson skriver:
På Thule Air Base kan det blæse meget stærkt og vinden fører finkornet sand med sig. På få timer kan det slibe biler og overlevelseshytter helt ind til det blanke metal.
Sådan ser Rigsfællesskabet efterhånden også ud for et stigende antal mennesker i Danmark. Der er kun skelettet tilbage: love, regler og bindende aftaler.

26-09-2016 knr.gl:

Råd tvivler på landsstyrets redningsplan



Ifølge Økonomisk Råds rapport har Naalakkersuisut ikke formået at ændre på landet økonomiske kurs. Det såkaldte dødens gab truer stadig i horisonten, fordi udgifterne stiger, men indtægterne følger ikke med.
- Da der i det seneste år ikke er gennemført reformer, der i væsentlig grad styrker holdbarheden af den offentlige økonomi, er der ikke afgørende ændringer i vurderingen af holdbarhedsproblemet, skriver Rådet i sin rapport om Grønlands økonomi.

26-09-2016 knr.gl:

Kielsen kalder sig bastard af Rigsfællesskabet



Grønlandske selvstændighed er ifølge Kim Kielsen ikke enden på Rigsfællesskabet - tværtimod er det faktisk en forudsætning for et sundere og mere ligeværdigt forhold, sagde han under sin tale på Socialdemokratiets partikongres.
Kim Kielsen fremlagde ligeledes sine og Siumuts tanker om fremtidens Rigsfællesskab, som de mener skal formes efter modellen Free Association.
Kamikpostens kommentar
Den dag Færøerne og Grønland har gjort alvor af deres ønsker om at blive selvstændige, er der kun Danmark tilbage i kongeriget , og de to tidligere parter i det ophørte Rigsfællesskab vil ikke få en anderledes rolle i forhold til Danmark end den, der gælder alle andre selvstændige lande.
Det der med fremtidens Rigsfællesskab, som de mener skal formes efter modellen Free Association, er et plat forsøg på fortsat at kunne trække penge op af lommerne hos danske afgiftsbetalere og skatteydere.
Et selvstændigt land skal først og fremmest være økonomisk selvstændigt.

25-09-2016 naalakkersuisut.gl:

Teleinfrastrukturen får et kæmpe løft



Det nuværende søkabel til Nuuk og Qaqortoq var medvirkende til en eksplosiv stigning i brugen af Telekommunikation. Samme effekt forventes når det nye søkabel til Aasiaat via byerne Maniitsoq og Sisimiut tages i brug i 2017. Endvidere er der planer om, at etablere en højhastighedsradiokæde fra Aasiaat til Ilulissat og at forlænge den nuværende radiokæde fra Uummannaq til Upernavik. Investeringerne kommer til at forbedre telekommunikationen for ca. 20.000 borgere.

24-09-2016 www.nuuktv.gl:

Altaner lukket



Beboerne i blok 11 til 17 har fået forbud mod, at benytte deres altaner, da de er farlige. De er ikke sikre, fordi betonen er begyndt at løsne sig. Altanerne kan kun benyttes som flugtveje.

24-09-2016 www.nbi.ku.dk:

Luftens syreforurening er minimeret til før industrialiseringen



Den grønlandske iskappe er et unikt arkiv over klimaet og atmosfærens sammensætning langt tilbage i tiden. Iskappen består af sne, som falder og aldrig smelter, men som år efter år bliver liggende og efterhånden presses sammen til is. Ved at bore iskerner ned gennem den kilometertykke iskappe kan forskerne analysere hvert årlag, som kan fortælle om fortidens klimaforandringer og atmosfærens indhold af blandt andet drivhusgasser og forurenende stoffer.

23-09-2016 naalakkersuisut.gl:

IBA skaber rammerne for lokal inddragelse ved Citronen Fjord projektet i Nordgrønland



Ud af de 470 personer som skal tilknyttes minen i driftsfasen, vil 290 personer konstant opholde sig i minen. Det er målsætningen at involvere flest mulige lokalt ansatte ­– startende med 63 lokale i anlægsfasen, stigende over tid – hvilket bl.a. styrkes med forskellige opkvalificeringstiltag. Der er nået enighed om oprettelse af mindst 8 lærepladser, ligesom der vil blive tilrettelagt uddannelsesforløb for bl.a. mekanikere, elektrikere, gravemaskineførere og administratorer.

23-09-2016 politiken.dk:

Kinesisk selskab skyder millioner i grønlandsk uranmine



Det er langtfra sikkert, at projektet bliver til virkelighed. Det er dyrt at bygge miner i Grønland, og i øjeblikket er verdenspriserne på råvarer så lave, at det er svært at skaffe penge til en investering, der af GME anslås til lidt over 5 milliarder kroner.
Dertil har netop Kvanefjeldprojektet vakt store debatter i Grønland og i Danmark. Til dels fordi det er en af de miner, der potentielt kan bryde Kinas greb om markedet for sjældne jordarter, hvis den bliver bygget. Hvilket igen er med til at forklare Kinas interesse.

23-09-2016 www.fonyhedsbureau.com:

Flere advarsler om overophedet økonomi på Færøerne



Risikoen for økonomisk overophedning gælder særligt i byggeriet. Nationalbanken anbefaler at lokke flere færinger hjem ved at mindske skattefordele ved arbejde i udlandet. Det ville samtidig øge skatteindtægterne.
Arbejdsløsheden er lav og landstyret, kommunerne og offentlige ejede selskaber laver store investeringer i blandt andet infrastruktur og sygehuse. Nationalbanken skriver, at beløbet forventes at blive 1,3 milliard i 2016. Det svarer til 7,3 procent af BNP, hvilket er 20 procent højere end i 2014.

22-09-2016 www.jv.dk:

Grønlands politielever rustes til selvmord og vold

De ekstra elementer i politiuddannelse i Grønland indgår ikke i den danske. Det gælder eftersøgninger (SAR - Search and Rescue) samt ekstra uddannelse i håndtering af selvmord, vold og sædelighedsforbrydelser.

- Det betyder, at vores nye og kommende studerende får en uddannelse, som er optimeret i forhold til at håndtere de opgaver, som politifolk bliver udsat for i takt med, at samfundet forandrer sig, og kriminalitetsbilledet bliver stadig mere komplekst, siger Lars Kirkegaard.

Politiuddannelsen i Grønland er foruden de ekstra elementer magen til den nye toårige politibasisuddannelse i Danmark.

22-09-2016 naalakkersuisut.gl:

En der ser menneskelig værdi i hver individ er ikke i blandt os længere



Bent Ole Kleist, Vaava, er gået bort, og jeg vil her bringe min medfølelse til hans familie, venner og tidligere kolleger.
Vaava har i sit arbejde som politimand fundet det vigtigt, at bruge sin medmenneskelighed som et redskab i sit arbejde. Politiets daglige arbejdsopgaver er at forhindre forskellige kriminelle handlinger finder sted. I den forbindelse har det ligeledes været vigtigt for Vaava, at arbejde med kriminalpræventivt arbejde.

22-09-2016 knr.gl:

Støtteordninger bør kulegraves



Et stort område, som får væsentlig tilskud, er landbruget, siger Torben M. Andersen, formand for Økonomisk Råd og professor i økonomi, adspurgt om, hvad det er for nogle konkrete støtteordninger, som landsstyret bør tage op til revision.
Her peger Torben M. Andersen på landbruget som et eksempel:
- Mange fåreholdere er i store problemer, og man er nødt til at genoverveje den situation. Er de fanget i en situation med meget gæld og dårlige driftsresultater? Hvad vil man med det erhverv?

Grønlands Økonomi 2016

Indsigt - Økonomisk Råd skriver:
De underliggende strukturelle problemer er således ikke løst, og derfor er der ikke skabt grundlag for en mere varig økonomisk fremgang. Behovet for reformer er stort, og en udskydelse af reformprocessen gør problemerne større og vanskeligere at løse.

22-09-2016 sermitsiaq.ag:

Hans Enoksen: Får vi først frihed i år 2321?



Udviklingen er mildest talt uholdbar. De tilkaldte bliver ved med at forme vores land.
- Men vi bliver nødt til at gå ud fra vores egne kompetencer og skabe udviklingen i forhold til befolkningens ønsker. Jeg spørger: Hvor finder man andre steder i verden et land, hvor befolkningen er tilskuere til, at tilkaldt arbejdskraft får lov til at forme landet i forhold til egne ønsker og tilbøjeligheder?
Kamikpostens kommentar
Ja, hvad venter de på i Grønland, disse tilhængere af Grønlands snarlige udtræden af Rigsfællesskabet?
Det kræver kun en folkeafstemning i Grønland, der viser et flertal for at meddele Danmark, at nu er det slut med at tjene penge på Grønland.
Lav en Grøxit, så er Grønland et selvstændigt land om to år.
Det er ikke Danmark, der spænder ben for processen. Den er indskrevet i selvstyreloven.
læs også
Grønlands adgang til selvstændighed
Selvstyreloven - Lov om Grønlands Selvstyre

§ 21. Beslutning om Grønlands selvstændighed træffes af det grønlandske folk.

Stk. 2. Træffes beslutning efter stk. 1, indledes der forhandlinger mellem regeringen og Naalakkersuisut med henblik på gennemførelse af selvstændighed for Grønland.

Stk. 3. En aftale mellem Naalakkersuisut og regeringen om gennemførelse af selvstændighed for Grønland skal indgås med samtykke fra Inatsisartut og skal godkendes ved en folkeafstemning i Grønland. Aftalen skal endvidere indgås med samtykke fra Folketinget.

Stk. 4. Selvstændighed for Grønland indebærer, at Grønland overtager højhedsretten over Grønland.

22-09-2016 videnskab.dk:

Så meget er havet steget på grund af Indlandsisen



I deres undersøgelse har forskerne fra DTU indhentet data fra GPS-stationer, der måler på, hvordan Grønland langsomt stiger op af havet.
Hele den store ø har de seneste 23.000 år hævet sig fra havbunden. Det sker på grund af, at den store iskappe, der gennem årtusinder har dækket Grønland, smelter.
I takt med at den gør det, lettes trykket ovenfra, og selve grundfjeldene rejser sig.
Ved at måle på den hastighed, som grundfjeldene rejser sig med, kan forskerne beregne mængden af is, der historisk har trykket Grønland ned.

22-09-2016 medcom.dk:

Brug af videokonference mellem Rigshospitalet og Grønland



Videokonferencer giver en ekstra dimension i patientkontakten. Katharina M Main på Rigshospitalet, har for nylig haft den første videokonsultation med en grønlandsk patient i Nordgrønland fra en stationær computer på sit kontor i København.
"Dette her er meget bedre end at rådgive om en patient , man aldrig har set / kommer til at se. Man får bedre greb om, hvilken familie man har med at gøre og deres ønsker og viden.
Teknikken fungerer acceptabelt. Billedkvaliteten kan svinge og ’hakker’ ind imellem. Man skal vænne sig til den svingende lag time pga. satellit. Vi har ikke afprøvet om jeg ville kunne ’se med’ i den klinisk-fysiske undersøgelse via et kamera, dette kan vi afprøve næste gang. Vi fik heller ikke afprøvet, om vi kan se hinandens dokumenter, men teknikken understøtter dette, så vidt jeg kan se fra menuen.".

22-09-2016 www.ssi.dk:

Ny teknik afdækker interessante smittemønstre for tuberkulose i Østgrønland



Studiet viste, at smitten forekom lokaliseret i byer og bygder. Samtidigt viste studiet, at tuberkulose bakterien bredte sig i Østgrønland i 1970’erne samt ekspanderede i 1990’erne og igen omkring 2005 – de sidste to var perioder med lav fokus på tuberkulosekontrol og bekæmpelse i Grønland. Ved således at bidrage med oplysninger om smittemønstre i et område med høj tuberkuloseforekomst kan resultaterne inddrages og anvendes i det fremtidige tuberkulosekontrolarbejde. Både i Østgrønland samt i tilsvarende områder med høj tuberkuloseforekomst i resten af verden

22-09-2016 um.dk:

De arktiske stater vedtager fælleserklæring for at fejre Arktisk Råds 20 års jubilæum



Samarbejdet i og omkring Arktis har i regi af Arktisk Råd resulteret i flere konkrete resultater. Det er centralt, at de arktiske stater leverer konkrete resultater som svar på udfordringer, som vi står overfor i Arktis. Arktisk Råd har vist, at det er leveringsdygtigt. For eksempel vedtog rådet i 2011 en juridisk bindende aftale om søredning og i 2013 en aftale om oliespild. For tiden arbejder rådet på en bindende aftale om forskningssamarbejde. Herudover er Kongeriget aktivt engageret i arbejdet om telekommunikationsinfrastruktur og satellitter i Arktis, hvor der er et stort potentiale.

21-09-2016 sermitsiaq.ag:

GE efterlyser national handlingsplan for folkeskolen



Og foreningen ryster samtidig på hovedet af overvejelserne i Landstinget om at gennemføre nye eksperimenter i folkeskolen, hvor engelsk skal erstatte dansk som første fremmedsprog.
- Det er ikke seriøst med den viden, vi har i dag om betydningen af dansk som uddannelsessprog og manglen på kvalificerede engelsklærere. Tiden er inde til at fokusere og koncentrere sig om at skabe håndgribelige resultater, inden nye projekter søsættes, mener GE-direktøren.

21-09-2016 www.royalgreenland.gl:

Kort makrelfiskeri for Royal Greenland



De seks fartøjer, der fisker under administration af Royal Greenland A/S, fik fanget cirka 6500 tons makrel ud af en samlet fangst på cirka 35.000 tons.
Royal Greenlands egne fartøjer Tuneq og Tasiilaq samt trawleren Tuugaalik, der administreres af Royal Greenland A/S, fik tilsammen fisket cirka 3500 tons makrel på en olympisk kvote, imens de chartrede islandske fartøjer fik fisket cirka 3000 tons makrel i år.

21-09-2016 www.demokrat.gl:

Øget bevilling giver ikke flere fisk

finanslovsforslaget for 2017 er der fra flere sider ønsket en øgning af Naturinstituttets budget på 1,5 mio. Argumentet er at så får vi højere kvoter. Det er ganske enkelt noget sludder. Og minder mest om et forsøg på at købe aflad for de synder imod vores efterkommeres livsgrundlag som vi begår hver eneste dag.

21-09-2016 sermitsiaq.ag:

Dansk sendes uden for døren



Siumut vil reducere antallet af tilkaldte danskere og satse på flere engelsksprogede. Samtidig skal politikerne afgøre, hvordan dansk kan udskiftes med engelsk i skolerne.
Landsstyret er af den grundlæggende opfattelse, at vi som land vil stå stærkere i vores samfundsmæssige udvikling i en globaliseret verden, hvis vi kan styre elevernes sprogkundskaber ved at opprioritere et verdenssprog som andetsprog i folkeskolen, anfører medlem af landsstyret uddannelse, Nivi Olsen (Demokraterne).
Kamikpostens kommentar
Man forventer nok i Landstinget og i landsstyret, at der vil komme de sædvanlige protester fra Danmark og de dansktalende i Grønland. Det gør der ikke. Den tid er ovre.
Man nøjes med at ryste på hovedet.

21-09-2016 knr.gl:

Atassut ønsker stadig et tæt rigsfællesskab

Selv om det første partiprogram for Atassut byggede på en sammenhørighed med Danmark, fordi det ”tjener den grønlandske befolkning bedst”, som der stod, ønsker Atassut sig i dag også noget andet.
For Rigsfællesskabet skal også følge med tiden, mener Steen Lynge.
- Atassut gerne vil opnå politisk såvel som økonomisk selvstændighed i fremtiden. Og at det godt kan ske, selv om vi bevarer Rigsfællesskabet. Det betyder bare, at vi gerne vil være lige i Rigsfællesskabet.
Steen Lynge kan ikke umiddelbart pege på et konkret forslag fra Atassut den senere tid, der viser, at partiet sætter det tætte forhold til Danmark højt. Eller hvor det fremgår af partiets første politik.
- Det er ikke nødvendigt, at man skal have et eksakt forslag, hvor man kan melde ud, hvilken holdning man har, siger han.
Kamikpostens kommentar
Steen Lynges ønsker for Grønland er mere politisk og økonomisk selvstændighed – inden for Rigsfællesskabet vel at mærke.
Og Rigsfællesskabet skal følge med tiden, siger han.
Steen Lynge mener, at ”det godt kan ske, selv om vi bevarer Rigsfællesskabet. Det betyder bare, at vi gerne vil være lige i Rigsfællesskabet”.

Det lyder interessant.

Som tingene har udviklet sig, har Færøerne og Grønland et udstrakt indre selvstyre med et Lagting og et Landsting, der hver har udpeget et landstyre for de indre anliggender.

Her halter Danmark bagefter.
Danmark styres af Folketinget, der er ligeligt sammensat af medlemmer fra Danmark, Færøerne og Grønland.
I Folketinget sidder der to medlemmer indvalgt fra Færøerne og to medlemmer indvalgt fra Grønland.
Der sidder ingen medlemmer i hverken Lagtinget eller Landstinget indvalgt fra Danmark.

Danmark har ikke sit eget ”ting”, som kan udpege et dansk landsstyre.

I Folketinget, der er den lovgivende forsamling for hele Rigsfællesskabet, bevilges der hvert år penge fra den danske statskasse, fyldt op af skatter og afgifter fra indbyggerne i Danmark.
Færøerne modtager omkring 650 millioner kroner i et såkaldt bloktilskud.
Grønland modtager omkring 3,5 milliard kroner i et såkaldt bloktilskud.

Derudover bevilges der fra den danske statskasse andre milliarder til Rigsfællesskabets fælles opgaver, hvoraf op mod et par milliarder kroner går til opgaver i og omkring Færøerne og Grønland som forsvar, fiskeriinspektion og – for Grønlands vedkommende – 32 forvaltningsområder, der endnu ikke er ”hjemtaget”.
For Færøerne drejer det sig antageligt om lige så mange ”ikke hjemtagne områder”.

I Danmark kan man godt få øje på ulighederne i Rigsfælleskbet, men det er næppe de uligheder Steen Lynge tænker på.
Som det står skrevet i KNR's artikel:
CITAT
Steen Lynge kan ikke umiddelbart pege på et konkret forslag fra Atassut den senere tid, der viser, at partiet sætter det tætte forhold til Danmark højt. Eller hvor det fremgår af partiets første politik.
- Det er ikke nødvendigt, at man skal have et eksakt forslag, hvor man kan melde ud, hvilken holdning man har, siger han.
CITAT SLUT
Læs også
Folketinget, Lagtinget, Landstinget - og Rigstinget

20-09-2016 www.ral.dk:

Royal Arctic Line reducerer omkostningerne i 1. halvår 2016



Frasalg af datterselskaber og en mere simpel koncernstruktur har sammen med et fokus på rederidriften gjort det muligt at reducere administrative og personalemæssige omkostninger med ca. DKK 13 millioner. Udnyttelse af prisaftaler i forbindelse med den lave oliepris i perioden medførte ligeledes et fald i olierelaterede omkostninger på DKK 13 millioner. Øvrige besparelser på DKK 7 millioner i skibsdrift samt lavere afskrivninger betyder at koncernen kan fremvise en reduktion af driftsomkostningerne på DKK 38 millioner (eksklusive engangsomkostninger) svarende til over 10% af omkostningerne i samme periode sidste år.

20-09-2016 www.fonyhedsbureau.com:

Færøsk forfatning uden henvisning til statsretlig konstruktion



Formanden for Tjóðveldi (Republikanerne), Høgni Hoydal, er stadig stålsat. Han siger, at hans parti ikke kan godtage en færøsk forfatning, hvor det står, at Færøerne accepterer den danske grundlov og de aftaler, som er lavet mellem Færøerne og Danmark.
- Når vi skal have en folkeafstemning, må vi være klar over, at vi må aldrig acceptere, at vi lægger magten hos det færøske folk andre steder, siger Høgni Hoydal til Kringvarp Føroya i et debatprogram.
Kamikpostens kommentar
Det er ubegribeligt, at Færingerne ikke bare trækker sig ud af Rigsfællesskabet.
I Modsætning til Grønland, så har Færøerne et erhvervsliv og en økonomi, der gør, at man på Færøerne vil kunne opretholde en levestandard, som vil være højere end i de fleste medlemslande i den østlige og sydlige del af EU.
På globalt niveau ligger Færøerne antagelig mellem de 10% rigeste lande, målt pr indbygger.
Fra dansk side er det træls at skulle høre på dette evindelige brokkeri, når Rigsfællesskabet fra færøsk side tilsyneladende kun går ud på årligt at kunne trække 600-700 millioner skatte- og afgiftskroner ud af den danske finanslov, betalt af indbyggerne i Danmark.

20-09-2016 knr.gl:

Debat blev til lang ønskeseddel

Formand for Naalakkersuisut, Kim Kielsens, åbningstale blev i dag debatteret i Inatsisartut. Partierne benyttede og i høj grad deres taletid til at promovere egne forslag på efterårssamlingen.
Inuit Ataqatigiits formand, Sara Olsvig, ønskede blandt andet oprettelsen af et midlertidigt reformudvalg, der skal "samle al den grundlæggende viden, vi har om reformarbejde", hvorefter udvalget skal drøfte, hvordan reformerne på skatte, bolig og socialområdet skal se ud.
Kamikpostens kommentar
Det var vælgernes opfattelse af de to partiformænd Kim Kielsen og Sara Olsvig, der gav Siumut flertallet ved sidste valg til Landstinget. De tog ikke fejl.
Inuit Ataqatigiits næstformand Aqqaluaq B. Egedes politiske horisont når heller ikke ud over kajkanten.

20-09-2016 inatsisartut.gl:

Hvor meget har Selvstyret og Selvstyrets selskaber tabt af værdier efter TNGG's konkurs



En mulig overdragelse af udnyttelsestilladelsen samt muligvis tre efterforsknlngstilladelser og en forundersøgelsestilladelse vil skulle godkendes af landsstyret på baggrund af en konkret ansøgning. Landsstyret har endnu ikke modtaget en sådan ansøgning fra konkursboets kuratorer.
I overensstemmelse med almindelig praksis har Råstofdepartementet sammen med Råstofstyreisen Indledt en dialog med konkursboets kuratorer. Der pågår i øjeblikket drøftelser med henblik på at undersøge. om tilladelserne kan overdrages til et nyt selskab. således at projektet kan videreføres.

20-09-2016 ing.dk:

Statoil bag verdens varmeste geotermiske brønd



Dampen er 400-500 grader varm i den geotermiske forskningsbrønd på Island, som Statoil er i færd med at bore sammen med partnerne i The Iceland Deep Drilling Project.
Planen er at udvide en allerede eksisterende brønd på anlægget i Reykjanes til en dybde på 5 kilometer. Fra denne dybde skal damp på 400-500 grader celsius ledes op mod overfladen og føres gennem dampturbiner med henblik på effektiv elproduktion.

19-09-2016 sermitsiaq.ag:

Espersen fra DF efterlyser nyt grønlandsk parti



Dansk Folkepartis Søren Espersen leverede på partiets årsmøde i Herning i weekenden en verbal bredside mod de grønlandske politikere.
- Man har fra skiftende landsstyrer absolut intet foretaget sig, som markant ville kunne rette op på den kurs mod den uafvendelige sociale og økonomiske afgrund, Grønland nu styrer direkte mod. Dygtige, unge grønlændere flygter i stort tal fra øen – ofte når deres børn skal til at begynde i skolen, sagde partiets næstformand, der er kendt for at engagere sig i Grønlandsspørgsmål.
Læs også
Søren Espersens tale ved Det Grønlandske Selskabs debatarrangement den 10. januar 2008

Min gode ven, Lars-Emil Johansen, er en af de værste af slagsen: Han har haft lommeregneren fremme, og har fundet ud af, at Danmark SKYLDER Grønland 65 milliarder kroner - og de skal afleveres - for det er de penge, Danmark har sparet på NATO-medlemskabet for at lade amerikanerne bruge Thule. Lars-Emil har ikke fortalt os endnu, om pengene kan betales i rater - eller om han skal have dem på én gang...
En anden af mine gode venner, borgmesteren i Ilullisat, Anthon Frederiksen, udtrykte det engang under en debat således: "Danskerne har i århundreder grinet hele vejen til banken..."!!
Ja, hvor HAR vi dog moret os...

19-09-2016 sermitsiaq.ag:

Forvirring om skilsmisse-regningen



Landsstyret vurderer på baggrund af en rapport fra konsulent- og revisionsfirmaet BDO, at engangsudgifterne ved at etablere de to nye kommuner i 2017 er mindst 15,8 millioner kroner, og at de årlige meromkostningerne ved driften af to kommuner i stedet for den nuværende kommune bliver mindst 9,4 millioner kroner.

19-09-2016 www.airgreenland.dk:

Bjergbestigning



I Grønland er der rige muligheder for at bestige bjerge og fjelde, hvor ingen andre har sat deres flag. En lille fjord med en kæde af fjeldsider, der er udfordrende teknisk og fysisk. De alpine områder findes i Syd- og Østgrønland, og der er masser af plads.
Blandt klatreruterne anbefaler vi de kilometer høje, lodrette vægge i Tasermiutfjorden, Hertil valfarter klatrere fra hele verden. Og med god grund. De lange lodrette fjeldvægge hører til blandt verdens vanskeligste, og mange tinder står stadig ubesejret tilbage.