Tyveri af et logo eller ”Grønland i en nøddeskal”

Jeg er blevet beskyldt for at stjæle - derfor denne beretning om varden fra www.atagu.gl

Torsdag d. 13. august 2009
Anders Nilsson, Redaktør  
Emnekreds: Kommunerne, Ophavsret, Sådan set.

Tyveri af et logo eller ”Grønland i en nøddeskal”


Indholdsfortegnelse:
En såkaldt dobbeltfrembringelse
Endnu et eksempel i rækken af råddenskab
Sagen er uafsluttet
Havde det været Lego eller Disney ...
En ikke helt ukendt side
Den usandsynlige kilde til inspiration
Tyveri af et logo eller ”Grønland i en nøddeskal”?


En grafiker jeg af og til arbejder sammen med fortalte mig forsigtigt for nogen tid siden, at logoet på forsiden af Kamikposten – varden med solen der står op – det logo havde jeg jo tyvstjålet fra Nuuk Kommune.

Det kunne jeg ikke have siddende på mig. Jeg måtte derfor fortælle hende, hvordan det hang sammen.

Sidste sommer, da jeg planlagde en genstart af www.atagu.gl under det på dansk mere mundrette navn www.kamikposten.dk, opdagede jeg, at den nye midtkommune i Grønland var ved at ibrugtage et byvåben, der til forveksling lignede en animeret varde, jeg havde tegnet i 1995 og som siden da havde fungeret som link overalt i www.atagu.gl.

Jeg skrev straks til kommunen og gjorde opmærksom på plagiatet, og jeg sendte dem en regning for retten til at bruge varden som byvåben.

En såkaldt dobbeltfrembringelse
Atagus varde og kommunens
nye byvåben er identiske
Kommunen erkendte i sit svar, at varden fra Atagu og kommunens nye byvåben var identiske, men det var en tilfældighed, hævdede de. Der var tale om en såkaldt dobbeltfrembringelse, hvor to kunstnere uafhængigt af hinanden frembringer samme værk.

”En tilfældighed?”, sagde grafikeren, ”Varderne er bygget af de samme 10 forskellige sten, der er stablet på præcis den samme måde. Det kan ikke være en tilfældighed.”

Det samme argument havde jeg brugt over for kommunen uden at nå nogen vegne, sagde jeg.

”Det er jo Grønland i en nøddeskal”, konkluderede hun.

Endnu et eksempel i rækken af råddenskab
”Nej, det er jo kun en kommune”, indvendte jeg, men det havde ingen effekt. Hun havde gennem de sidste mange år hørt rigeligt om korruption og misbrug i Grønland. Og dette var i hendes verden endnu et eksempel i rækken af råddenskab.

Sagen er uafsluttet
Jeg allierede mig kort efter med en advokat, der hurtigt forekom mig at være håbløst ubehjælpsom. Han blev imidlertid overhalet inden om af den advokat, som Sermersooq Kommune allierede sig med. Hun viste sig fagligt set at være endnu ringere funderet.

Hun argumenterede for kommunens ret til at bruge varden som byvåben på følgende måde:

  • ”Endelig skal jeg fastholde, at Tina Halle ikke har været bekendt med hjemmesiden www.atagu.gl, før Anders Nilsson retter henvendelse til Overgangsudvalget. I den forbindelse bemærkes det, at www.atagu.gl er en totalt ukendt hjemmeside, som ikke er opdateret siden 2002. Desuden er afbildningen af varden i ekstrem lille størrelse, og varden anvendes udelukkende som en returknap på hjemmesiden og er altså ikke i øvrigt beskrevet eller anvendt som selvstændigt emne på hjemmesiden. Såfremt man forsøger at anvende søgeord som ”varde” og lignende i diverse søgeværktøjer fremkommer hjemmesiden www.atagu.gl på intet tidspunkt som søgeresultat, og det er således ganske usandsynligt, at Tina Halle dels har fundet hjemmesiden i forbindelse med hendes søgen efter inspiration til det nye byvåben, og endvidere er det usandsynligt, at hun skulle have fundet det lille billede af varden brugbart som inspiration til hendes udformning af byvåbnet.

    Det fastholdes således, at frembringelsen af byvåbnet er resultatet af en selvstændig indsats fra ophavsmandens side, det vil sige at frembringelsen i subjektiv forstand er original, og at der dermed foreligger en dobbeltfrembringelse, som ikke krænker Deres klients ophavsret til hans frembringelse af varden. Jeg skal i denne forbindelse gøre opmærksom på, at ophavsretten ikke er prioritetsbeskyttet, men at ophavretten derimod er en efterligningsbeskyttelse, og at der ikke foreligger nogen som helst dokumentation eller sandsynliggørelse af, at Tina Halle har kopieret varden fra hjemmesiden www.atagu.gl.”

Efter denne svada lagde jeg sagen til side. Jeg forhørte mig hos endnu en advokat, som fortalte, at udfaldet af den slags sager kan være uforudsigeligt, da det i høj grad afhænger af advokatens snakketøj og argumenter og i mindre grad sagens kerne: plagiat eller ej.

Og det var i virkeligheden, hvad den første advokat allerede havde forsøgt at fortælle mig. Så han var måske ikke så ringe endda :-)

Havde det været Lego eller Disney ...
Den sidste advokat vurderede, at jeg havde en god sag, men at jeg alligevel kunne risikere at ende op med en stor advokatregning og en lang næse.

Havde det været Lego eller Disney, der var blevet plagieret, ville retfærdigheden ske fyldest, men jeg var jo bare mig, og det kan i den sammenhæng blive dyrt at være fattig.

En ikke helt ukendt side
Og så blev jeg i øvrigt nysgerrig. Var www.atagu.gl en totalt ukendt hjemmeside? - Jeg satte en tæller på og opdagede til min store glæde og overraskelse, at siden endnu, efter 6 år uden opdateringer, havde mellem 6 og 10 besøg om dagen, heraf de fleste fra Grønland. Jeg havde da også bemærket, at der ofte blev henvist til artikler på www.atagu.gl i diverse debatindlæg på grønlandske hjemmesider som www.sermitsiaq.gl og www.knr.gl.

Den usandsynlige kilde til inspiration
Og så skete det, som selvfølgelig måtte ske. Det, som advokaten kalder usandsynligt: "at hun (Tina Halle) skulle have fundet det lille billede af varden brugbart som inspiration til hendes udformning af byvåbnet.”

Sermersooq Kommune har på sin hjemmeside for nyligt gjort varden endnu mere ”ekstremt lille”:

Det må efter advokatens måde at argumentere på, betyde at hvem som helst nu kan kopiere kommunens udformning af logoet, uden at kommunen kan gøre indsigelser. For logoet er nu så ekstremt, ekstremt lille, at det ifølge advokaten ikke vil være sandsynligt, at det kan være brugt som inspiration.

Tyveri af et logo eller ”Grønland i en nøddeskal”?
Døm selv.