Kamikposten
Grundlagt 2008 ❖ Lørdag den 18. august 2018
Hvad mener Parcafolket?
17-08-2018 naalakkersuisut.gl:
25 år med vandkraft
Buksefjorden Vandkraftværk har siden 1993 forsynet Nuuk med el og varme. I dag er hele 99 % af den energi, Nukissiorfiit leverer til borgerne i Nuuk, baseret på vedvarende energi. Det er landsstyrets mål, at vedvarende energi i 2030 skal benyttes overalt hvor det er muligt.
17-08-2018 knr.gl:
34 embedsmænd undersøger dansk finansiering
Fra Selvstyret deltager 13 embedsmænd fra fire forskellige departementer, herunder departementschef i Formandens Departement, Søren Hald Møller.
Imens er Danmark repræsenteret med 21 embedsfolk fra Statsministeriet, Finansministeriet og Erhvervsministeriet.
16-08-2018 www.kni.gl:
KNI afholdt sin ordinære generalforsamling
Ejerne ved Kim Kielsen roste KNI A/S for et godt årsresultat, og takkede alle medarbejdere, ledelse og bestyrelse. Han sagde bl.a.: Det er et generelt ønske fra landsstyret, at vores selvstyreejede aktieselskaber arbejder målrettet på en øget indsats for at opkvalificerede egne medarbejdere, herunder at selskabet understøtter medarbejdernes uddannelsesmuligheder. Det er derfor positivt at se, hvordan man i KNI regi fokuserer på at øge kompetencerne blandt medarbejderne, gennem egne uddannelseslinjer.
15-08-2018 www.royalgreenland.gl:
Halvdelen af ansatte sæsonarbejdere er rejst hjem
Det erkatastrofalt for fabrikkernes drift, at omkring halvdelen af de folk vi tilbyder job andre steder end dér de bor, ikke griber chancen og passer deres arbejde. Det går ud over Royal Greenlands drift og produktion, siger Søren Olsen Damgaard.
Det er generelt over hele landet, at sæsonarbejdere, der er ansat til årets sæson, som er faldet fra.
- Meget tyder på, at mange af sæsonarbejderne ikke er vant til at arbejde. Det er ofte folk, der har været arbejdsløse længe. Andre får hjemvé og andre igen har misbrugsproblemer, siger Søren Olsen Damgaard.
15-08-2018 sermitsiaq.ag:
Partikassen blev tømt: Siumut skylder 1,5 millioner kroner
De fleste partier i Landstinget kom ud af 2017 med en forbedring af økonomien. Men sådan gik det ikke for Siumut. Slet ikke, skriver avisen AG. Her var der et minus på 1.080.000 kroner, altså knap 1,1 millioner kroner. Egenkapitalen udviser nu et minus på 1,4 millioner kroner for det store parti. Partiets samlede gældsforpligtelser er vokset til 1,5 millioner kroner.
Kamikpostens kommentar
Når långiverne ikke erklærer partiet konkurs, så er det fordi långiverne ved, at de lånte penge giver politisk indflydelse, og den er til fulde de udlånte penge værd.
Dertil kommer, at mange års erfaringer viser, at pengene i givet fald vil blive skaffet til veje via partipolitisk motiverede bevillinger, der godkendes i et følgagtigt Landsting.
Der er tre långivere/kreditorer, som falder i tankerne.
Det kan være Grønlandsbanken som långiver, Mediehuset Sermitsiaq AG som oparbejdet gæld for valgannoncer med mere og Selvstyret som oparbejdet skattegæld.
I det omfang det er banklån, kan det opfattes som et forsøg på at købe sig til politisk indflydelse.
Mediehuset Sermitsiaq AG vil i givet fald have en interesse i, at annoncering fra Selvstyret ikke begrænses af et krav om indfrielse af gælden. Det er før set, at der er blevet skruet ned for annoncerne af på grund af utilfredshed med pressen.
Hvis det drejer sig om oparbejdet skattegæld, så er det også yderst alvorligt. Det kan vise sig at være strafbart.
Under alle omstændigheder har befolkningen et uafviseligt krav på præcise oplysninger om partiet Siumuts gæld på 1,5 millioner kroner.
15-08-2018 naalakkersuisut.gl:
Økonomisk Redegørelse 2018 udkommet
Økonomisk redegørelse 2018 beskriver udgangspunktet herfor. Dels beskriver den aktuelle økonomiske situation og fremskrivninger heraf, dels gør den status for udviklingen på vigtige områder i samfundet.
Redegørelsen beskriver desuden Naalakkersuisuts netop vedtagne mål og principper for sin økonomiske politik, der blandt andet vil få betydning for arbejdet med at realisere koalitionsaftalens mål og indsatser.
Læs redegørelsen her
Økonomisk redegørelse 2018
14-08-2018 sermitsiaq.ag:
Lad nu Kina investere i Grønland
Danmark må godt få investeringer fra Kina. Men Grønland må ikke få finansieret en lufthavn af Riget i Midten. Hvorfor dog ikke? Der bør være respekt og ligeværdighed i rigsfællesskabet.
Sådan indleder Ulrik Tarp Jensen, der er mba fra Guanghua School of Management, Peking University, og den tidligere viceformand for landsstyret Jens B. Frederiksen i deres fælles kronik i den danske avis, Politiken, der udkom mandag.
Kamikpostens kommentar
Den ene kronikskribent er mba fra Guanghua School of Management, Peking University (hvad det så betyder, ud over, at det er noget, der er opnået i Kina?). Den anden kronikskribent fremhæver, at han er tidligere viceformand for landsstyret.
Hvad det betyder for kvaliteten i kronikken, kan man forstå ud af deres påstand om, at "der bør bygges en Nuuk-lufthavn, finansieret af Kina, hurtigst muligt".
Det er både helt nyt og ganske forkert.
Lufthavnen i Nuuk skal bygges og ejes af Grønland. Den skal opføres af den virksomhed, der vinder udbuddet.
Lufthavnen skal bygges for lån, der optages fra en eller flere risikovillige investorer, hvoraf en kinesisk, statsstyret bank er nævnt som interesseret långiver.
Lånene skal betales tilbage med afdrag og renter
Finansieret betyder på hverdagsdansk "betalt af" og derfor også "ejet af".
Det er man ikke som entreprenør og heller ikke som långiver.
Hverken Ulrik Tarp Jensen og Jens B. Frederiksen har - trods deres fine titler - forstået, hvad det drejer sig om.
14-08-2018 www.kamikposten.dk:
Flugten fra Grønland
Dette fald i befolkningens størrelse er jo den forkerte vej i landets sociale og økonomiske udvikling, og man kan fundere over, hvorfor det mon går den vej. Det kunne jo snildt hænge sammen med Selvstyrets politik. Folk stemmer simpelthen med fødderne. Mange, og det er ofte de bedst uddannede, finder ikke de aktuelle levevilkår tiltrækkende nok til at blive eller vende tilbage efter endt uddannelse. Landet er ganske enkelt for dårligt ledet, der er for store sociale og økonomiske problemer, og livsudsigterne er generelt for usikre. Boligsituationen er elendig, sundhedsforholdene skræmmende og uddannelsesniveauet for lavt. Meget virker aldeles perspektivløst. Selv klimaet gør knuder.
14-08-2018 www.demokraatit.gl:
Niels Thomsen med klar udmelding om lufthavnspakken
Befolkningen har krav på, at vi træffer en beslutning til gavn for hele landet
Atlantlufthavne i Nuuk og Ilulissat samt en regional lufthavn i Qaqortoq vil samlet set give en bedre og billigere infrastruktur end den vi har i dag. Sagt med andre ord mener Demokraterne, at det giver både menneskelig og økonomisk mening at give vores fulde støtte til lufthavnspakkens alternativscenarie 1, der betyder at såvel Kangerlussuaq som Narsarsuaq bliver nedgraderet til heliporte.
Nu venter vi så bare på, at IA og Siumut tør komme med en lige så klar udmelding. Indtil videre mener politikere fra landets to største partier alt muligt forskelligt, hvilket desværre er et klart tegn på manglende ledelse og manglende retning, selvom jeg jo nok vil blive mødt med de sædvanlige belæringer om, at der bare er højt til loftet i de to nævnte partier.
Kamikpostens kommentar
Ikke et ord om de mange påtrængende problemer, hvor forsøg på at løse dem vil blive skubbet langt ud i en uvis fremtid.
Og ikke et ord om økonomien og risikoen for ikke at kunne tilbagebetale de nødvendige lån og uundgåelige renter.
I Demokraterne og hos Niels Thomsen behøver der ikke være højt til loftet.
Der tænkes i gulvsprækkehøjde.
Læs også
Flere udlændinge på vej til fiskefabrikkerne
Polar Seafood og Halibut Greenland vil begge hente flere udenlandske arbejdere til Grønland. Kitaa Seafood drømmer om filippinere i Nuuk. Alle mangler de hænder og stabil arbejdskraft.
I Ilulissat er direktør i Halibut Greenland Niels Thomsen heller ikke fremmed for problematikken med den ustabile arbejdskraft. Han fortæller, at det ved en nylig opgørelse kun var omkring en tredjedel af medarbejderne, der kunne betegnes som stabile.
Kamikpostens kommentar
Hvad vil det koste at skabe reelle muligheder for at flytte fra bosteder uden arbejde til byer med mangel på arbejdskraft?
Der skal ydes flyttehjælp, bygges boliger, flere vuggestuer, flere børnehaver og større skoler.
Og så skal der ikke ydes offentlig hjælp på steder, hvor der er mangel på arbejdskraft.
Det er sådanne initiativer, nogen har forventet af Niels Thomsen som nyvalgt medlem af Landstinget.
Det er, hvad nogen har forventet af Niels Thomsen som nyvalgt medlem af Landstinget. Den forventning er hermed slået tilbage til start.
12-08-2018 sermitsiaq.ag:
Amerikanske pensionskasser storfavoritter til milliard-lån til Kalaallit Airports
Halvdelen satser selvstyrets lufthavnsselskab Kalaallit Airports på at hente på det internationale lånemarked. Men før selskabet sammen med sine kommende finansielle rådgivere overhovedet er gået i gang med at afsøge markedet for potentielle långivere og indlede forhandlinger med nogen af dem, ligger det i kortene, at Kalaaliit Airports næppe vil vælge at gå til danske pensionskasser.
Ifølge flere kilder vil danske pensionskasser stille så høje krav til deres årlige afkast på lån, at de næppe kan matche de efter Kalaallit Airports opfattelse meget billigere amerikanske pensionskasser.
Kamikpostens kommentar
Kalaallit Airport har ikke nogen opfattelse. Det er et aktieselskab oprettet af landstyret for at kunne skjule for offentligheden - herunder også Landstinget - hvilke betingelser de opnåede lån er indgået på.
Så det er bestyrelsesformanden og direktøren, der som de nærmeste ligger inde med disse oplysninger, som selv landsstyret kun har adgang til gennem de medlemmer, de har indsat i bestyrelsen.
Først den dag, hvor det hele falder sammen, vil det blive kendt, hvor langt investorerne har ret til at gå for at sikre tilbagebetaling af lån og renter.
Hvis lånene ikke sikres via en dansk statsgaranti, så kan der være aftalt en ret til at sætte billetpriserne op til et niveau, hvor lån og renter kan betales som aftalt, og der kan være aftalt en ret til at overtage driften af de lufthavne, der er stillet som sikkerhed for lånene.
Det er i den sammenhæng ligegyldigt, om det er en statsejet kinesisk bank, danske pensionskasser eller amerikanske pensionskasser, der yder lånet.
At ledelsen i Kalaallit Airport opfatter amerikanske pensionskasser som meget billigere, bør få alle alarmklokker til at bimle.
11-08-2018 sermitsiaq.ag:
Lufthavnspakken er en katastrofe for Ilulissat
For Ilulissat mener jeg, at det vil være nok med en 1200 meter bane. Det vil være en katastrofe for byen, hvis turisterne uden for højsæsonen skal omkring Nuuk, siger Niemann, der mener, at en flytning af atlanttrafikken til Nuuk fra Kangerlussuaq vil gøre det dyrere at komme til Ilulissat og vil være med til at øge det generelle omkostningsniveau i Ilulissat.
(Foto af landingsbanen i Nuuk)
Læs også
Grønland går en meget usikker tid i møde
De grønlandske politikere har vedtaget lufthavnsprojekter til en pris, der i danske forhold svarer til 17 Storebæltsbroer. Det er blevet gjort på baggrund af mavefornemmelser og helt uden analyser
Et luftkastel som politisk bestillingsarbejde
De 4 dage var sandsynligvis nøje valgt for at medierne ikke skulle have tid til at finde alle fejlene i ”analysen”, men blot se på de facit analysen forsøger at give. Dette lykkedes over al forventning. Således gengav både Sermitsiaq og KNR ”analysens” facit adskillige gange lige inden valget, uden at forholde sig kritisk til den. Dette på trods af at enhver journalist ved få minutters læsning burde kunne finde de første alvorlige fejl
11-08-2018 sermitsiaq.ag:
Siumut-top vil skrotte flertalsbeslutning
Siumuts ledelse har undladt at effektuere en flertalsbeslutning fra partiets landsmøde i 2017 og mener at have opbakning via en formulering i partiets vedtægter, der aldrig før er taget i anvendelse.
Mala Høj Kuko blev valgt til kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq tilbage i april 2017 for partiet Atassut. Hvis Siumuts landsmødebeslutning skulle stå ved magt, så ville det betyde, at Siumut skulle aflevere Mala Høj Kukos dobbeltmandat til Steen Lynge, tidligere Atassut-medlem, men nu valgt ind i Inatsisartut for Demokraterne. Dermed blev Siumuts indflydelse i hovedstadskommunen reduceret.
Partisekretæren Mikael Petersen, mener ikke, at det kan være i partiets interesse, at man mister indflydelse i hovedstadskommunen.
Kamikpostens kommentar
Det er Mikael Petersen, som jeg husker ham fra mine år i Landstinget.
Da det blev åbenbart for alle, at han for tid og evighed havde forspildt sine muligheder for at blive genvalgt til noget som helst i politik, trådte han ud af Siumuts hovedbestyrelse og blev ansat som partiets 'generalsekretær'. Det er siden blevet ændret til partisekretær ☹
Læs også
Tre politiske mørkemænd
PS:
Kommentaren her om Mikael Petersen satte jeg ind under artiklen på sermitsiaq.ag. Der stod den ikke ret længe, før den blev slettet.
Det er måske i virkeligheden Grønlands største problem og har været det, siden hjemmestyret blev indført i 1979:
En uduelig og lammehaledikkende presse i forhold til især Siumut.
10-08-2018 sunngu.gl:
Aftale vedrørende særordning for optagelse af grønlandske studerende på videregående uddannelser i Danmark
Hvis du er ansøger fra Grønland, kan du optages uden om adgangsbegrænsningen på de videregående uddannelser i Danmark ved at dokumentere, at du opfylder en række faglige og tilknytningsmæssige kriterier. Særordningen betyder, at du - hvis du opfylder kriterierne - kan optages på uddannelser, hvor der er en adgangskvotient, der er højere end det gennemsnit, du har fra din gymnasiale eksamen.
Som grønlandsk ansøger kan du kun blive optaget på en videregående uddannelse efter særordningen én gang. Hvis du tidligere har været optaget på en videregående uddannelse efter særordningen og ønsker at søge optagelse på en ny videregående uddannelse, søger du om optagelse på samme vilkår som alle andre ansøgere, det vil sige uden om særordningen.
10-08-2018 socialstyrelsen.dk:
Konference om socialt udsatte grønlændere i Danmark
Hvilke samfundsforhold har betydning for udvandring fra Grønland, og hvorfor bliver nogle grønlændere socialt udsatte i Danmark? Det vil Steven Arnfjord, sociolog og adjunkt på Ilisimatusarfik i Nuuk, give sit bud på. Ph.d. Bagga Bjerge og ph.d. Maj Nygaard-Christensen, begge fra Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet, vil formidle viden om udsatte grønlænderes møde med det danske velfærdssystem på baggrund af foreløbige resultater fra deres igangværende forskningsprojekt.
Om eftermiddagen afholdes en række workshops med fokus på indsatser målrettet socialt udsatte grønlændere. Workshopperne afholdes af Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense og Vejle kommuner samt Det Grønlandske Hus i København.
Som afsluttende punkt på dagen fortæller Naja Carina Steenholdt, som er ph.d.-studerende og opvokset i Grønland, om forståelsen af det gode liv i Grønland med afsæt i egne erfaringer og den ph.d.-afhandling, hun er i gang med at udarbejde.
10-08-2018 naalakkersuisut.gl:
Kinas ambassadør i Danmark på orienteringsrejse i Grønland
Den kinesiske ambassadør Deng Ying`s besøg følger det sædvanlige koncept for de ambassadørbesøg i Grønland, der er fra de udenlandske ambassader i København, og som har været gældende ved tidligere ambassadørbesøg fra Kina. Dvs. en generel orienteringsrejse i Grønland, hvor de diplomatiske repræsentanter får et førstehånds kendskab til grønlandske forhold.
Der var ikke mødevirksomhed og formelle drøftelser under turen; men formanden for landsstyret benyttede lejligheden til at takke for den kinesiske ambassades samarbejde i forberedelserne af landsstyrets handelsfremstød i Kina i efteråret 2017. Endvidere kunne formanden for landsstyret, efter spørgsmål fra ambassadøren, orientere om status i arbejdet med anlæggelse af nye lufthavne i Grønland, hvor landsstyrets forslag til anlægslov nu er under behandling i Landstingets Finans- og Skatteudvalg.
09-08-2018 noah.dk:
Kuannersuit/Kvanefjeld-mineprojektet bringer UNESCO verdensarvområde i fare
Risø Forsøgscenter har vurderet, at op til tusind tons radioaktivt støv kan blæse væk fra det åbne minebrud. En stor del heraf vil blive båret af de kraftige arktiske havvinde til Narsaq og henover regionen, hvor det bl.a. vil påvirke landbrugsaktiviteter.
Man er nødt til at spørge sig selv, hvorfor Landnamsgården, Dyrnæs kirken ved Narsap Ilua og andre områder i nærheden af Narsaq, der har spillet en vigtig rolle i udviklingen af den nuværende landbrugskultur i Grønland, ikke allerede er verdensarv”, udtaler Mariane Paviasen, forkvinde for URANI NAAMIK i Narsaq. ”Det samme kan siges om Kuannersuit, som er unik på grund af dets mangfoldighed af sjældne mineraler. Det er svært at se, hvordan disse steder adskiller sig fra de fem allerede udpegede områder ved Kujataa.
08-08-2018 sermitsiaq.ag:
Sådan sætter du grænser over for dit barn
Børnetalsmand Aviâja Egede Lynge oplyser i en pressemeddelelse, at det er adskillige rundrejser til forskellige bosteder i Grønland, som har inspireret hende til at få bogen udgivet.
Mange forældre har efterspurgt retningslinjer, og mange børn har efterlyst, at der bliver sat grænser for dem, fortæller Aviâja Egede Lynge.
07-08-2018 sermitsiaq.ag:
Daginstitutioner alarmerende tæt på det uforsvarlige
Forvaltningen for Børn og Skole må konstatere, at både den pædagogiske udvikling og trygheden i visse tilfælde, er faldet til et plan, der ligger tæt på hvad det forsvarlige er. Det dygtige faste personale bliver ofte presset af arbejdsmængden, grundet de rammer de tilbydes i daginstitutionerne. Af og til må børnegrupper slås sammen, hvilket har konsekvenser for blandt andet lydniveauet, pauser må afkortes, og dette går ud over arbejdsmiljøet, hedder det i orienteringen.