Kamikposten
Grundlagt 2008 ❖ Onsdag den 24. august 2016

Hvad mener Parcafolket?   
 
 
24-08-2016 videnskab.dk:

Forsker: Danmark skal støtte Grønlands løsrivelse



Uden rigsfællesskabet ville Danmark være en mikroskopisk plet på det udenrigspolitiske verdenskort.
Men hvis danske politikere ikke passer på, kan Danmark miste den indflydelse, det giver at være tæt forbundet med Grønland, siger lektor Ulrik Pram Gad fra Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet.
Han forudser, at grønlænderne løbende vil kræve mere og mere selvstændighed.
Kamikpostens kommentar
Første gang vi hørte det, var fra Lars-Emil Johansen, da han som medlem af Folketinget fra talerstolen sagde noget i denne retning: ”Uden Grønland er Danmark bare en udvækst på toppen af Tyskland”.

Ulrik Pram Gad udtrykker det samme, bare lidt mere diplomatisk: ”Uden rigsfællesskabet ville Danmark være en mikroskopisk plet på det udenrigspolitiske verdenskort ”.
Sådan kan det gå, når man gør Grønland til en del af sin levevej.

Det er et velkendt synspunkt hos enkelte landspolitikere, men især hos embedsmænd i det danske regeringsapparat, samt en del forskere, der har specialiseret sig i blandt andet Grønland og Arktis.

For at kridte banen op mener Ulrik Pram Gad , at ”Rigsfællesskabet kan kun bestå, hvis danske politikere aktivt støtter grønlændernes løsrivelses i stedet for at kæmpe imod”.
Der nævnes naturligvis ingen politikere ved navn. Det ville også være svært, da det samlede Folketing med en velkendt undtagelse, har stået bag vedtagelsen af ”Lov om Grønlands Selvstyre”.

Den velkendte undtagelse er Søren Espersen, der via sin familiemæssige tilknytning til Grønland, ved, at et en udtræden af Rigsfællesskabet vil ende som en katastrofe for Grønland.
Den opfattelse er han ikke alene om. Den er fælles for størstedelen af de mennesker, der har tilbragt mere end et kort karriereophold i Grønland.

”Lov om Grønlands Selvstyre” medførte ikke blot en stærk udbygning af det hjemmestyre, som blev indført i 1979. Den rummer også en køreplan til opnåelse af faktisk selvstyre og en udtræden af Rigsfællesskabet.

Hvor er det Ulrik Pram Gad mener, at man fra dansk side kæmper imod?

Blandt jævne dagligdagsdanskere betyder Grønland i Rigsfællesskabet ikke ret meget. Og med de sidste års voksende afstandtagen til Danmark fra Grønlandske politikere, med den nu ekskluderede Aleqa Hammond som bannerfører, er det kommet så vidt, at en folkeafstemning i Danmark om Grønlands udtræden af Rigsfællesskabet kunne komme ud med et resultat, der ville chokere Ulrik Pram Gad og hans eventuelle meningsfæller.

Den ville vise, at porten står på vid gab!

24-08-2016 www.dr.dk:

S smider også Hammond på porten

Jeg har her til aften (tirsdag. red) fået oplyst, at vores søsterparti i Grønland, Siumut, har opsagt samarbejdet med folketingsmedlem, Aleqa Hammond, og at Aleqa Hammond har meddelt, at hun ønsker at fortsætte som løsgænger i folketinget.
- Dermed vil hun også skulle udtræde af den socialdemokratiske folketingsgruppe, da medlemskab heraf betinger medlemskab af Siumut, skriver Henrik Sass Larsen i en kommentar.

23-08-2016 knr.gl:

Kim Kielsen: Derfor smed vi Aleqa ud af partiet

Det handler ikke om beløbet, men om at AH gentagne gange har misbrugt offentlige midler. Derfor har en enig hovedbestyrelse i Siumut opfordret til at Aleqa Hammond selv trækker sig fra Folketinget, så førstesuppleanten kan tage over. Samtidig har HB besluttet, såfremt Aleqa Hammond fortsætter i Folketinget, skal hun ud af partiet, udtaler Kim Kielsen i en pressemeddelelse.

23-08-2016 sermitsiaq.ag:

Aleqa Hammond: Det er mit eget valg at forlade Siumut

Aleqa Hammond, der efter en sag om misbrug af kreditkort er ekskluderet fra sit parti, bliver i Folketinget.
- Jeg har lovet at kæmpe for de sager, jeg tror på, og er valgt med stor opbakning. Så jeg vælger at fortsætte, og dermed har jeg selv valgt at blive løsgænger. Så det er mit eget valg at forlade Siumut, siger Aleqa Hammond.
Kamikpostens kommentar
De sager Aleqa Hammond tror på, er at rage til sig på andres bekostning og på begge sider af lovens grænser for, hvad hvad man må.
Så naturligvis fortsætter hun i Folketinget. Alternativet er almindeligt ærligt arbejde, og det er der næppe mange muligheder for, at nogen vil betro hende.
Hun tror nok selv, at det lyder bedre, hvis hun hævder, at hun selv valgte at gå.

23-08-2016 sermitsiaq.ag:

Aleqa Hammond ekskluderet af Siumut

Partiets hovedbestyrelse besluttede på et møde kort efter middag at ekskludere Aleqa Hammond, der ud over at være folketingsmedlem også er tidligere partiformand og formand for landsstyret

23-08-2016 www.royalgreenland.gl:

Kinesisk kunde på besøg



En af Royal Greenlands kunder i Kina, Alimex Seafood A/S, var i starten af juli på besøg på flere af Royal Greenlands fabrikker. Den administrerende direktør i Alimeq Seafood A/S Kun Song havde ønsket at se på Royal Greenlands produktion af hel frossen torsk i Sisimiut, Sarfannguit, Maniitsoq og Nuuk. Kun Song var tilfreds og imponeret over Royal Greenlands produkt og kvalitet

23-08-2016 knr.gl:

Danske politikere freder Aleqa

Aleqas misbrug af Folketingets kreditkort får ingen betydning for samarbejdet på Christiansborg, lyder det fra flere danske partier.
Kamikpostens kommentar
Der er vist ingen i Folketinget, der har samarbejdet med Aleqa Hammond om noget af betydning, så det er billig snak.
Et samarbejde med Socialdemokratiet vil kun blive aktiveret, hvis Aleqa Hammonds stemme skulle blive nødvendig som tungen på vægtskålen.

23-08-2016 sermitsiaq.ag:

Aaja håber på flere penge til udsatte grønlændere i Danmark



Under dagens møde blev ligeledes diskuteret, hvordan grønlændere i Danmark kan deltage i demokratiske råd, for eksempel Rådet for Socialt Udsatte, Integrationsrådet mv. Folketingsmedlemmet opfordrede ministeren til at indgå dialog med repræsentanter for grønlændere i Danmark i behovet for en styrket indsats.
Kamikpostens kommentar
Aaja Chemnitz Larsen agerer ligesom alle hendes forgængere i Folketinget: Det er sjovere at slås for en sag, når det er andre, der skal betale.
Selv de mest udsatte grønlændere i Danmark har det bedre i Danmark, end de ville have det i Grønland. Det er jo derfor de er flygtet til Danmark.
De grønlandsk valgte folketingsmedlemmer har ikke noget politisk mandat til at blande sig i forhold, der angår de godt 15.000 grønlændere, der har valgt at bosætte sig i Danmark. De fleste vil i øvrigt gerne have sig frabedt at ”blive hjulpet”.
De har heller ikke på noget tidspunkt oplevet at være blevet hjulpet.

Aaja Chemnitz Larsen er det hidtil mest arbejdsomme folketingsmedlem indvalgt fra Grønland.
Vi mangler kun, at hun begynder at arbejde for sine vælgere hjemme i Grønland i de mange sager, som Folketinget arbejder med, der på den eller den anden måde er relevante for befolkningen i Grønland. Men det skal nok komme.

Når alt kommer til alt, er Aaja Chemnitz Larsen den bedste repræsentant for Grønland i Folketinget i de sidste mange, mange år.

Aleqa Hammond er en skandale, der vil overskygge alt, hvad Aaja Chemnitz Larsen kan bidrage med af positive ting.

22-08-2016 sermitsiaq.ag:

Siumut tager afstand fra Aleqas bilagssag

Det understreger Siumut i en første reaktion i forbindelse med folketingsmedlemmets bilagssag. Partiets afstandtagen kommer i en pressemeddelelse efter et forretningsudvalgsmøde mandag.
Partiformand Kim Kielsen oplyser desuden, at partiets hovedbestyrelse skal drøfte sagen, når Siumut har modtaget flere oplysninger i sagen.
Læs også
Kim Kielsen på dobbeltarbejde
Tænksomme medlemmer af Siumut bør arbejde for at bestyrelsen udskiftes med folk, der nyder almindelig tillid i samfundet. Det gør hverken første eller anden næstformand.

22-08-2016 sermitsiaq.ag:

Vestergaard om Hammond: Det er et Siumut-anliggende

Jeg ved som sagt ikke, hvad der er op og ned i denne sag. Og jeg kan og vil ikke blande mig i, hvad andre partier gør, og hvordan de agerer i sådanne situationer.

Men vi har nultolerance overfor misbrug af offentlige midler i Demokraterne. Var det sket i mit parti, havde vi ekskluderet det medlem.

22-08-2016 sermitsiaq.ag:

Hammond til møde på Borgen

Aleqa Hammond (S) har mandag været til møde med Folketingets administration.
Her har folketingspolitikeren fået besked på, at de 12.983 kroner, som hun har brugt af Folketingets midler til privat forbrug, bliver trukket fra hendes næste lønudbetaling.

22-08-2016 knr.gl:

Aleqa erkender forbrug af Folketings-kreditkort

Jeg har nogle udståender, som jeg skal have snakket med Folketingets Administration om, som jeg synes, er meget vigtigt at få belyst ordentligt. Jeg har bedt om at få holdt møde med administrationen, således, at det ikke foregår hen over medier eller andre instanser, men det bliver face-to-face-snak.

Sådan siger folketingsmedlem Aleqa Hammond fra Siumut til KNR.
Kamikpostens kommentar
Aleqa Hammond fortsætter med sine løgnehistorier. Nu vil hun snakke med Folketingets administration om sine udeståender.

Der er næppe noget at snakke om.
Af den mail Ekstrabladet har offentliggjort fremgår det, at hendes udstående vil blive trukket i hendes folketingsvederlag her ved månedsskiftet:

CITAT
'Vi har en idé om, at du er kommet til at bruge dit folketingskort i stedet for dit eget private kort, idet du har et ret stort forbrug på netop dit folketingskort.'
'Jeg har indsat herunder de poster, som henviser til et privatforbrug, og det bliver vi nødt til at trække. Det drejer sig om et samlet beløb på 12.983,10 kroner', skriver administrationen til Hammond.
CITAT SLUT

Så med mindre Aleqa vil forsøge at få udskudt trækket i sit vederlag, så er der ikke noget at snakke om

22-08-2016 sermitsiaq.ag:

Siumut Ungdom i kritik af Hammond

Som formand for Siumut Ungdom, vil jeg på vegne af vores mange medlemmer påpege, at vi unge ikke accepterer økonomisk bedrageri, skriver han.
- Vi ønsker ikke, at betroede folkevalgte gør den slags.

22-08-2016 knr.gl:

Total tavshed fra Aleqa



KNR har dagen igennem forsøgt at komme i kontakt med Aleqa Hammond for at få hendes kommentar til sagen.
Knap 13.000 kroner har Siumuts medlem af Folketinget handlet ind for til private formål ifølge Ekstra Bladets dokumentation.

22-08-2016 www.linkedin.com:

Grønlands Politis nye 'operative nerve' er nu taget i brug



”For den enkelte betjent betyder det et bedre arbejdsmiljø, bedre prioritering af opgaverne og større sikkerhed. For borgerne i Grønland betyder vagtcentralen, at politiet konsekvent er tilgængeligt. Den betyder, at man kan kommunikere med politiet, uanset om man taler grønlandsk, dansk eller engelsk,” siger Jens Henrik Højbjerg, rigspolitichef.
Rigspolitichefen uddyber det med, at de få politibetjente i de små samfund ikke skal forstyrres i utide med unødvendige opkald – for eksempel om natten, at vagtcentralens screening af henvendelser frigør tid og energi til de politiopgaver, der kræver en indsats her og nu, og at der i vagtcentralen er et centralt overblik i forhold til, hvor der er patruljer på opgave – og hvor der er ledige ressourcer.

22-08-2016 www.fiskerforum.dk:

Russisk Trawl fanger rigtig mange makrel



»Polar Amaroq« slæber et 2200 meter langt trawl, lavet i en kombination af »hex« og »diamant-masker«, som »Polar Amaroq« fik som nyt i 2015 af den russiske producent Fishering Service (FS).
I år, har det pelagiske fartøj fra Grønland, fået tilføjet trawlet en 160 meter »mave« og en 77 meter »fangstpose«, begge lavet af otte paneler og tids nok til at komme med i dette års makrel-fiskeri.
Den grønlandske trawler gjorde det rigtig godt ved sidste års makrelfiskeri, men med de nye ændriner omkring trawlet, har dette års fiskeri været fremragende og »Polar Amaroq« bliver dermed det mest succesfulde pelagiske fartøj i Grønland for andet år i træk.

21-08-2016:

Gratis reklame?

Nu har Siumut igen skaffet Grønland gratis "reklameplads" i de fleste danske medier. Her er det Danmarks Radios tekst-TV

21-08-2016 ekstrabladet.dk:

Folketings-politiker shoppede for skattekroner

Afsløring: Den grønlandske folketingspolitiker Aleqa Hammond har brugt sit folketings-kreditkort på privat shopping for 12.000 kroner. Tidligere har hun været anmeldt for underslæb for 204.000 kroner.
Kamikpostens kommentar
Det var jo kun et spørgsmål om, hvornår og hvordan det måtte blive opdaget - ikke om det måtte ske.

Det forudså Parcafolket allerede da hun blev stillet op som kandidat i 2015.

20-08-2016 www.royalgreenland.gl:

Mangel på arbejdskraft i Paamiut



I starten af sæsonen oprettede vi ellers et dag-og aftenhold. Men da der skal være 30 medarbejdere i et hold og vi ofte manglede op til en tredjedel af bemandingen, kunne vi ikke opretholde et to hold-skift. Derfor har vi kørt med et daghold hele sommeren. Selvsagt kunne vi ikke producere på fuldt blus, derfor har vi indfrosset mere end halvdelen af det indhandlede, siger fabrikschefen

20-08-2016 www.fonyhedsbureau.com:

Befolkningstallet fortsætter med at slå rekord



Et af problemerne for Færøerne har været, at unge som tager til udlandet for at læse eller arbejde ikke vender tilbage. Det ser også ud til at vende. For andet år i træk er nettotilflytningen, som er forskellen mellem fraflytning og tilflytning, positiv. Det har den ikke været de sidste 10 år

19-08-2016 naalakkersuisut.gl:

Randi mødes med MP Pension, Siemens og MT Højgaard



Finansiering og projektering af nye landingsbaner var på dagsorden, da Randi Vestergaard Evaldsen, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer, mødtes med konsortie-gruppen bestående af MP Pension, Siemens og MT Højgaard. Tilstede var derudover en repræsentant fra Kalaallit Airports A/S og Nextpartners.
Kamikpostens kommentar
Den ukendte joker i dette spil er Nextpartners.
  • Hvad er det for en størrelse?
  • Hvad kan de, som nogen har brug for i denne sammenhæng?
  • Hvem har inviteret dem med til mødet?
  • Hvem betaler for deres medvirken?

Deres hjemmeside er indholdsløst ordflom, og der er ingen referencer til tidligere vel gennemførte opgaveløsninger..

Se Nextpartners hjemmeside her

Kamikposten efterlyser hermed alle oplysninger, der kan kaste et lys over deres tilstedeværelse ved mødet, og den personkreds, der står bagved Nextpartners.
Send i givet fald en mail til Kamikposten

19-08-2016 knr.gl:

Forsker: Lad affaldet i Camp Century ligge



Det er alt for risikabelt og besværligt at grave det gifte affald op nu, fordi det ligger indkapslet 65 meter under isen. I stedet bør man vente mindst 50 år, til snelaget over basen ventes at være mindsket markant, før end man fjerner affaldet, mener Dir van As.

19-08-2016 sermitsiaq.ag:

Ikke en krone afsat til lufthavnene i Ilulissat, Nuuk og Qaqortoq



Landsstyret stiftede i juli det nyeste skud på stammen af de 100 procent selvstyreejede selskaber, Kalaallit Airports A/S, og der bliver nu projekteret og regnet på anlæggelsen af de tre landingsbaner, ligesom der skal sikres en sund økonomi i driften af de nye lufthavne.
- Dertil kommer ikke mindst, at der skal tilvejebringes en finansiering af projekterne, understreger landsstyrets formand Kim Kielsen (S).
Kamikpostens kommentar
At forestille sig, at der ikke skal stilles Landskassegaranti for den forventede investering på mellem to og tre milliarder kroner i de påtænkte landingsbaner er dybt naivt, men politisk set bekvemt og nødvendigt, hvis projektet skal presses igennem Landstinget. Den forventelige garantistillede burde fremgå af finanslovsforslaget.

Finanslovsforslaget er – som det har været det i mange år – et skønskriveri, der ikke har ret meget med den grønlandske virkelighed at gøre.
Lige i disse dage er der fokus på de mange åbne lossepladser, hvor man med jævne mellemrum brænder det affald, som ikke i mellemtiden er blæst væk eller skyllet ned i det nærmeste vandløb.

Natrenovationen hældes i bedste fald direkte i havet.

Sådan har det være i umindelige tider, og det vil der næppe blive ændret på.

Den alvorligste mangel i finansloven er det efterslæb, der er i den offentligt ejede bygningsmasse og infrastruktur. Det ligger på den gale side af 10 milliarder kroner. Det klares med et særligt grønlandsk begreb, der hedder bulldozerrenovering.

19-08-2016 kritiskdebat.dk:

Kvanefjeldsprojektet: Miljø-, sikkerhedsrisiko og demokratisk tilbageslag?



Hvis nogen for få år siden havde hævdet, at et uranmineprojekt, der efterlader mere end dobbelt så meget radioaktivt mineaffald, som der hidtil er produceret i USA og Canada tilsammen og ikke lever op til miljøkravene i EUs mineaffaldsdirektiv, ville blive gennemført med de grønlandske og danske myndigheders aktive medvirken, ville påstanden være blevet afvist som fri fantasi. Ikke desto mindre er dette kendetegnende for det sydgrønlandske Kvanefjeldsprojekt. Måden, hvorpå projektet bliver presset igennem, har svækket det grønlandske civilsamfund og undergraver befolkningens miljørettigheder. Herudover er der indikationer for, at ejerforholdene i det selskab, der forventes at modtage en minelicens, udgør en alvorlig sikkerhedsrisiko.

18-08-2016 knr.gl:

Planer for dumpene er urealistiske



Der er ikke et forbrændingsanlæg i Uummannaq, hvilket betyder, at røgen ved afbrænding ufiltreret driver ind over byens drikkevandszone.
- Det er dybt problematisk, og her arbejder vi som sagt på at finde en løsning hurtigst muligt i samarbejde med Miljødepartementet, skriver Søren Lindenhann til KNR.
Læs også denne 17 år gamle beretning
Der skal være så smukt i Grønland

18-08-2016 www.nuuktv.gl:

Drukture er fællesskab



Børn i Tasiilaq og Kuummiut der sulter, flygter fra deres hjem, fordi deres forældre har en stor drukkultur, som de ikke kan styre

18-08-2016 knr.gl:

Hold øje med affaldet på Camp Century



William Colgan fortæller, at basen i øjeblikket befinder sig cirka 35 meter under overfladen, og at det derfor vil være meget bekosteligt at fjerne forureningen nu. Desuden er forureningen sikkert indkapslet i isen uden at være til fare for miljøet.
Der bør dog holdes øje med den forladte base, da der er betydelige mængder giftigt affald, hvor miljøgiften PCB er den mest alvorlige.
- Vi ved, at der er omkring 9200 tons materiale begravet ved Camp Century, så selvom kun en lille del - eksempelvis én procent indeholder PCB, så vil det stadigvæk være en stor mængde PCP, siger William Colgan.
Kamikpostens kommentar
Der ligger lige så meget materiale på jerndumpen for enden af landingsbanen i Nuuk.
Det er kun begravet under et lag sand og.grus, så det kan der gøres noget ved her og nu og ikke først om 75 år.
Men det sker naturligvis ikke, for det skal Grønland selv betale.
Fotoet oven for er Godthåb Bådforening areal til klubhus og oplæg af både. Det ligger på en gammel dump dækket af et lag skærver og grus. 2 gange i døgnet trænger tidevandet ind og vasker ukendte gifte ud af den overdækkede losseplads.

18-08-2016 knr.gl:

Brug flere penge på folkeskolen



Skal der bruges flere af landskassens penge, skal de bruges på folkeskolen - ikke på nye støtteordninger, lyder det fra Demokraternes medlem af finansudvalget, Tillie Martinussen, der er i gang med dette års finanslovsforhandlinger.
- Vi er simpelthen nødt til at gøre noget, og vi ved, at folkeskolen virkelig trænger til at blive revideret og løftet, så hvis vi skal investere noget ekstra nogen steder hen, så skal vi fokusere det på børn og unge, siger Tillie Martinussen fra Demokraterne.
Læs også
Mangelfuldt kendskab til dansk og engelsk

17-08-2016 jyllands-posten.dk:

Det alt for unge folketing



»Jeg tror, man bliver mere seriøs, hvis man har prøvet, at det ikke bare kommer flyvende til én. At man har været ude at tjene sine egne penge, og at man ikke bare bliver taget ind som minister, selv om man kun har betalt B-skat og kun har været på SU,« lyder et andet budskab fra Pia Kjærsgaard. Det ultimative eksempel herpå er partihopperen Thor Möger Pedersen, der som 25-årig blev hentet ind som skatteminister i den første regering under statsminister Helle Thorning-Schmidt og dermed blotlagde det parlamentariske armod.

16-08-2016 knr.gl:

Tålmodigheden er opbrugt: Fjern affaldet



Bygden Tasiusaq, som ligger nord for Upernavik, er blevet til en stor skraldespand. Det oplyser frustrerede beboere fra bygden, der i en længere periode har stået og manglet en skraldemand og en natrenovationsarbejder.
- Skraldet har hobet sig så meget op, at det nu kun ligger fem meter udenfor vores hus, siger Daniel Løvstrøm fra Tasiusaq.
Kamikpostens kommentar
Hvis befolkningen i Tasiusaq ikke selv kan holde rent i bygden, så er der også i Tasiusaq et eller andet grundlæggende galt.
Hvor mange arbejdsføre kvinder og mænd i bygden er på offentlig hjælp?
Billedet ovenfor er fra Tasiusaq i midten af 1990-erne. Dengang var det en mand og en kvinde, som klarede affaldshåndteringen.

16-08-2016 www.nuuktv.gl:

Børnene i Nuuk stjæler mad fra bådene i Iggiaa



Det er hovedsageligt mad der stjæles. Ikke dyrere ting som skydevåben og kikkerter.
Og tyverierne begås mestendels af børn.

16-08-2016 www.information.dk:

USA’s rustne arv i Grønland



Det tog Ken Bower tre forsøg over seks dage i en spinkel glasfiberbåd at nå frem gennem labyrinten af is til den flade slette blandt sneklædte bjerge ved Ikateq Fjord, 50 km nordøst for Tasiilaq, Østgrønlands største by – engang bedre kendt som Ammassalik.

Landskabet, der mødte den amerikanske fotograf, var som en scene taget ud af en dystopisk undergangsfilm: Tusindvis af rustne olietønder strøet langs kysten. En håndfuld, lige så rustrøde, lastbilvrag, nedsunkne i gruset.

(fotoet ovenfor er ikke fra Ikateq Fjord, men fra en lille ø syd for Nuuk, hvor skibsvrag er henlagt efter kommunens anvisning)
Kamikpostens kommentar
Allerede det første afsnit i artiklen siger noget om problemets alvor: Hvis”den rustne arv” ligger så fjernt fra alfarvej, byer og bygder, at fotografen skal bruge tre forsøg over seks dage for at nå frem til stedet, så er problemet på det nærmeste ikke-eksisterende.

Hvis man forestillede sig, at USA og Danmark i fællesskab eller hver for sig gav Grønland alle de penge, der skulle til for at rydde op efter de militære installationer, så ville pengene i stilhed blive brugt til alle mulige andre og meget mere påtrængende opgaver.

I Grønland opfatter man ikke de militære efterladenskaber som noget nævneværdigt problem. Syd for Nuuk ligger der ved Marraq en nedlagt landingsbane. I indenskærsruten kommer man tæt forbi den, men da den ligger oppe bag en skrænt få meter fra stranden, så kan man ikke se noget fra båden.

Jeg kender ikke nogen fra mine mange år i Nuuk, der har ulejliget sig med at ankre op, for at gå op og besigtige efterladenskaberne, selv om det er en gåtur på måske kun 50-100 meter, før man står ved den ene ende af det, der måtte være tilbage af landingsbanen. Det ville have taget den amerikanske fotograf en god times tid i en speedbåd at nå fra Nuuk til Marraq – i første forsøg.

Den i disse dage meget omtalte Camp Century ligger et par hundrede kilometer inde på indlandsisen øst for Thule Air Base. Der er ingen oplysninger om , hvor dybt resterne af anlægget i dag ligger under isen: 10, 20, 50 eller flere meter? Alene det at finde ud af, hvor og hvor dybt under isen resterne befinder sig kan løbe op i millioner af kroner. Og i tid, før området eventuelt bliver isfrit, gættes der på 75 år.
Typisk for retorikken opgøres de efterladte mængder ikke i tons, men i liter, for så ser det tusinde gange så voldsomt ud.

Det værste svineri er efter de miljøreligiøses opfattelse Thule Air Base. Der ophørte man i 1987 med at sejle det ikke-giftige affald (rustne biler, tomme tønder osv.) ud af Grønland. Det blev herefter deponeret på baseområdet. Sådan er det gået for sig i nu 29 år.

Hvorfor er det ikke sag for den amerikanske fotograf?
Thule Air Base kan man nå frem til direkte fra USA med et af deres militærfly, og deponeringen af affald kan beses og fotograferes på en god gammeldags spadseretur. Og så er der - i modsætning til de andre forladte steder i Grønland - tale om affaldsmængder, der bare vokser og vokser, selv her i vores meget miljøbevidste tider.

Hvorfor der ikke bliver gravet i den sag, kan du læse mere om her: Aftalt forurening mod et årligt milliontilskud
Læs også
Amerikanske forsvarsanlæg på Grønland

15-08-2016 sermitsiaq.ag:

Se billeder: Turistbåden sank på ti minutter

Vi var flere turistbåde, som sejlede rundt med krydstogtpassagerer. Jeg havde netop sat mine af og modtog et radioopkald fra skipperen, der fortalte, at ’Inuk II’ havde mistet styringen og derfor bad om slæbeassistance. Jeg var 200 meter derfra. Og da jeg kort efter nåede frem, havde båden allerede taget en del vand ind

15-08-2016 knr.gl:

Henrik Leth: Svært at nå makrelkvoten uden kinesiske skibe

Hvis kvoten ikke bliver fisket op, så kommer der færre penge fra makrelafgifter i landskassen og samtidig får man ikke dokumenteret så stor en bestand af makreller i de østlige farvande.
Og netop det kan betyde dårligere forhandlingsmuligheder, når Grønland skal have del i de nordatlantiske kvoter for fangst af makreller i fremtiden, siger erhvervsformanden.

15-08-2016 sermitsiaq.ag:

Flere unge uden uddannelse eller job



Andelen af unge mellem 16-18 år, der ikke er i uddannelse, på efterskole eller i beskæftigelse, er steget markant inden for de seneste fem år fra 44 procent til 52 procent, viser tal fra Grønlands Statistik.
- Vi har som samfund lagt mange investeringer i grundskolen og uddannelsessystemet. Så årsagen er jo ikke, at vi har sparet på resurserne. Tværtimod. For virksomhederne i Grønland er det særlig trist læsning, fordi de akut mangler arbejdskraft og ofte må hente fagrelevant arbejdskraft udefra, siger Brian Buus Pedersen.
Læs også
Hvordan er det kommet så vidt? - Forklaringen finder man her

15-08-2016 www.fonyhedsbureau.com:

Landsstyret vil genoprette en færøsk nationalbank



Landsstyret vil genoprette den færøske nationalbank og nedsætte et risikoråd. Oppositionen mener, at det er unødvendigt.
I et høringssvar til forslaget fremgår det, at det danske Erhvervs-og Vækstministeriet siger, at forslaget må ændres.
Ministeriet anbefaler, at forslaget ændres til, at Færøernes systemiske risikoråd kun får hjemmel vedrørende forsikring, pensioner og realkredit, fordi det er sagsområder som er hjemtaget til Færøerne. Pengeinstitutter er dansk sagsområde og der har et færøsk risikoråd ikke nogen indflydelse.
Løs også
Grønlandsk valuta og egen Nationalbank
Grønlands egen møntfod og egen nationalbank

14-08-2016 knr.gl:

Reformerne kommer for langsomt



Den reform landsstyret først vil gennemføre er en indførelse af tvungen pensionsopsparing, som landsstyret ønsker behandlet på efterårssamlingen i år.
Brian Buus Pedersen kalder reformen for et klogt træk, hvis man skal undgå en voksende social ubalance blandt ældre. Direktøren er dog ikke meget for, at landsstyret også vil tvinge selvstændigt erhvervsdrivende til at indbetale til pensionsordninger.
Kamikpostens kommentar
Grønland adskiller sig fra Danmark og de øvrige nordiske lande ved, at andelen i af frierhververe er langt større i Grønland.

Derfor vil et forslag om en tvungen pensionsopsparing på 10 procent af den optjente løn fungere som en landstingsvedtaget pengestrøm fra alle i samfundet til lønmodtagernes pensionsopsparing.

Pengene kommer ikke ud af den blå luft.

Til lønmodtagere ansat i det offentlige kommer pengene fra skatter og afgifter. Og til lønmodtagere ansat i det private kommer pengene som en del af det, der betales for varerne i butikkerne, og de vil blive betalt som en merpris på husleje, el, vand, varme og andre fornødenheder.

Med andre ord: uanset, hvad det enkelte menneske bruger sine penge på, så går en del af betalingen til den tvungne pension for lønmodtagerne.

Det kan ikke være en opgave for landsstyret og Landstinget at gennemtvinge sådan en ordning, der favoriserer en bestemt gruppe i samfundet med penge, der hives ud af lommerne fra alle i samfundet

Alle har ret til en tryg alderdom. Det sikrer man ved en folkepension, der er til at leve af. Og den skal udbetales til alle, uanset, om man livet igennem har tjent til dagen og vejen som lønmodtager, som frierhverver eller som medhjælpende ægtefælle.
Det er, hvad landsstyret og Landstinget skal koncentrere sig om.

Kan det virkeligt passe, at Siumut, Inuit Ataqatigiit og de øvrige partier, som også er stærkt socialistiske, støtter op om dette asociale forslag?

14-08-2016 sermitsiaq.ag:

Turistbåd med 26 ombord sunket - alle reddet



Ifølge KNR skete ulykken klokken 01.00 natten til søndag. Krydstogtpassagererne kom fra skibet L'Austral og befandt sig 100 meter fra krydstogtskibet, da turistbåden begyndte at synke, hvorefter et andet mindre fartøj reddede folk fra borde for derefter at sejle dem tilbage på L'Austral.

14-08-2016 www.linkedin.com:

Historic Voyage of the Crystal Serenity through the North West Passage tests new Polar Code regulations



It is fair to say, and has been well publicised by Crystal Cruises, that they have been involved in intense pre-planning, liaising with the US Coastguard and the Canadian authorities. There is simply no room for error in such a transit with so many people on board in such a remote area. They will be supported by a Canadian Ice breaker and are also in contract to be accompanied by the British Antarctic Survey vessel, RRS Ernest Shackleton which obviously is their back up plan for the transfer of passengers in the event of a loss of the Crystal Serenity in the middle of the Passage.
Læs også
Voyage Detail
Discover the rugged majesty of the Pacific Northwest-- vast landscapes of towering fjords, magnificent glaciers and rare wildlife sightings as you learn the Arctic culture and its fascinating people. This is the ultimate expedition for the true explorer!

13-08-2016 sermitsiaq.ag:

Halibut Greenland dropper makrellerne



Landstinget har besluttet, at afgiften til landskassen i den del af makrelfiskeriet, som foregår med udenlandske fartøjer, i år stiger fra 95 øre til 1,50 kroner pr. kilo.

13-08-2016 knr.gl:

Forfatning og grundloven kan gå hånd i hånd



Men det betyder ikke, at Lagtinget bliver sidestillet med Folketinget. Så længe Færøerne er en del af Rigsfællesskabet, er det nemlig Folketinget, der er den øverste lovgivende forsamling, og det ændrer en færøsk forfatning ikke på.

- Der kan man ikke fra færøsk side entydigt erklære, at så er det den færøske regel, der er gældende, hvis det er det man lægger i begrebet at man har en lovgivende magt, så vil det være i strid med grundloven.
Kamikpostens kommentar
Det er i stigende omfang uforståeligt i Danmark, at man på Færøerne ikke bare melder sig ud af Rigsfællesskabet.

Færingerne er - ligesom islændinge - kendte som flittige folk, der sagtens kan klare sig selv både økonomisk og i alle andre henseender.
Hvis et bloktilskud på beskedne godt 600 millioner kroner om året er det eneste, der holder færingerne fra at udtræde af Rigsfællesskabet, så er det simpelt hen for pinligt.
.
Sikke meget brok vi ville slippe for at høre på, hvis de valgte samme vej, som Island gjorde det for mange år siden
Læs også
Island

13-08-2016 knr.gl:

Pengene skal ud og arbejde



Det er vigtigere, at pengene kommer ud og arbejder i samfundet, end at de hober sig op i landskassen, mener formanden for finans- og skatteudvalget fra Siumut, Jens Immanuelsen. Han har derfor flere konkrete ønsker med til finanslovsforhandlingerne med landsstyret.
Kamikpostens kommentar
I forslag til finanslov for 2017 budgetteres der med et overskud i 2017 på 33 millioner kroner. For de efterfølgende år budgetteres der med underskud i hundredetusinde kroners klassen.

For alle med bare et sandkorns indsigt i økonomi er det klart, at den statistiske usikkerhed er stor. Det kan for 2017 blive til hvad som helst mellem et underskud på 100 millioner kroner og et overskud på 100 millioner kroner, uden at nogen kan klandres for dårligt budgetarbejde.

Det der for alvor betyder noget, er fravalget af velkendte gælds- og udgiftsposter. Her er den største gældspost de udskudte vedligeholdelsesopgaver i den offentlige bygningsmasse og infrastruktur.
Der er gennem årene fremkommet flere vurderinger af det samlede behov for renoveringer, der for længst skulle være gennemført. Det er det største IOU – "I owe you" = gældsbevis - i Landskassen, og det er er et tocifret milliardbeløb.

Dette tocifrede milliardbeløb burde i forslaget til finanslov for 2017 optræde som en gældspost eller - mere korrekt – som et lån til en særdeles høj rente i den offentlige bygningsmasse og infrastruktur. I alle de år Kamikposten kan huske det, har man bulldozerrenoveret i stedet for løbende at vedligeholde.

Før Jens Immanuelsen fremsætter ønske om landskassetilskud til køb af fiskefartøjer i Sydgrønland, bør han som formand for Finansudvalget rekvirere en oversigt fra landsstyret over de udskudte vedligeholdelsesopgaver i den offentlige bygningsmasse og infrastruktur.
Oversigten skal sorteres med de mest presserende renoveringer øverst, og der skal ud for hver vedligeholdelsesopgave være et prisoverslag.

Indarbejdet i finansloven ville det give et mere retvisende billede af Grønlands økonomiske situation.
Læs også
Forslag til finanslov for 2017

12-08-2016 sermitsiaq.ag:

Fiskerierhvervet skal slippe 288 millioner kroner i 2017



Landsstyret ønsker i lighed med tidligere at lægge afgift på alle fiskearter - uanset om der er tale om det kystnære eller havgående fiskeri
Landsstyret venter desuden, at der i 2016 bliver udviklet et nyt, generelt afgiftssystem på alle arter, hvilket skal ske i dialog med fiskerierhvervet og andre interessegrupper. De nye afgifter skal efter planen gælde fra 2017.

12-08-2016 sermitsiaq.ag:

Straf løser ikke folkeskolens problemer



Der er snart gået 14 år siden lovændringen. Vi kan ikke blive ved med at sige, at loven er god nok, den skal bare implementeres. Hvad er det, der ikke er implementeret og hvorfor? Kunne det være dele af loven, som ikke passer til vores samfund? Det er alt for farligt at tro, at en lovgivning er fuldstændig fejlfri, pointerer IMAK-formanden.

12-08-2016 www.natur.gl:

Grønlandshajen – den svømmende verdenshistorie



Den ældste af de undersøgte grønlandshajer har vist sig at være ældre end 272 år gammel, og det er sandsynligt, at der findes endnu ældre individer. Det gør grønlandshajen til det ældste kendte hvirveldyr i verden. Alderen er bestemt ved at undersøge hajernes øjne. Det kan lade sig gøre ved at kombinere to forskellige metoder. Den ene er den klassiske kulstof 14-datering. Den anden er det faktum, at prøvesprængningerne af brintbomber i 1950'erne og -60'erne producerede store mængder kulstof 14 i atmosfæren og havene. Begivenheder af den art kan aflæses i alle levende organismer - også i hajernes øjne.

11-08-2016 www.business.dk:

Hvem tør skyde 80 mio. kr. i en grønlandsk rubinmine?



Selskabet skal bruge frisk driftskapital til at betale sine regninger til underleverandører og løn til 80 fuldtids medarbejdere i henholdsvis minen og en afdeling i Nuuk, hvor Truth North Gems grønlandske hovedkontor ligger.
I øjeblikket beskæftiger True North Gems Greenland alene direktør Bent Olsvig Jensen, en anden direktør, en ingeniør, en bogholder og en lærling.

Forslag til finanslov for 2017

Indsigt - Landsstyret skriver:
Overførsler fra udlandet er især fastsat i særskilt rigslovgivning og aftaler med EU. Dette begrænser i nogen grad økonomiens sårbarhed overfor udsving i de internationale konjunkturer. Dog er ikke mindst indtægter fra råstofefterforskningen og fiskeriet yderst følsomme overfor internationale konjunkturer og ændringer i de biologiske bestande.

11-08-2016 www.demokrat.gl:

Vi er allerede langt forbi status quo

Sermitsiaq.ag’s blogger Juakka Lyberth belærer os i sit seneste blog-indlæg om, at status quo fortsat ikke er en mulighed. Det har han helt ret i, men fra Demokraternes side er vi nødt til at gøre bloggeren opmærksom på, at vi i denne koalition allerede er langt forbi status quo.
Det er helt korrekt, at Skatte- og Velfærdskommissionen tilbage i 2011 fastslog, at status quo ikke er en mulighed. Det er også korrekt, at Økonomisk Råd har gentaget det nogle gange siden da.
Men vi må altså ikke glemme, at denne koalition allerede er langt forbi status quo med vedtagelsen af eksempelvis alderspensionsreformen og førtidspensionsreformen, og vi arbejder fortsat hårdt på yderligere reformer, hvilket klart og tydeligt fremgår af den fremlagte Holdbarheds- og Vækstplan.
Kamikpostens kommentar
Ud over alderspensionsreformen og førtidspensionsreformen, der kun vil have den effekt, at personer i disse to grupper enten ryger over i gruppen af folk, som der ikke arbejde til, eller de ryger over på den almindelige socialhjælp, så er der ikke meget sving over koalitionens reformer.
I Justus Hansens opremsning af, hvad man vil, er der tale om meget løse hensigtserklæringer:

CITAT
1. Vi vil effektivisere den offentlige sektor, og vi vil skabe rammerne for flere private arbejdspladser.

2. Vi vil sænke selskabsskatten, så virksomhederne får bedre mulighed for at investere sin profit og derigennem skabe arbejdspladser og vækst.

3. Vi vil reformere vores skattesystem, så der bliver en større forskel på at arbejde og på at modtage offentlig forsørgelse.

4. Vi vil reformere området for sociale ydelser med henblik på at få flere folk i arbejde, så de bliver selvforsørgende.
CITAT SLUT

Ad 1: En effektivisering af den offentlige sektor skulle være gennemført for år tilbage, og vi venter stadig.
Resultatet af en effektivisering i den offentlige sektor vil uundgåeligt få arbejdsløsheden til at stige, da man - i det omfang der ikke findes arbejdspladser i den private sektor - i virkeligheden blot flytter personer fra en form for offentlig hjælp til en anden form for offentlig hjælp, nemlig fra lønmodtager i et overflødigt job i det offentlige til modtager af socialhjælp.

Ad 1 og 2: Effekten af en sænkning af selskabsskatten er svær at vurdere.
Det afgørende er, hvad de frigivne midler anvendes til. Og måske er problemet ikke så meget selskabsskatten, men de rammer politikerne har sat for virksomhederne. Det kan for eksempel være den fysiske og den digitale infrastruktur.
Et par eksempler:
Helt aktuelt er der udsigt til at finansieringen af den nye havn, Sikuki Nuuk Harbour A/S, skal betales af brugerne, som i høj grad er det private og det offentligt ejede erhvervsliv.
Det betyder forhøjede udgifter til fragt.
Udbygningen af Teles søkabel og radiokæde betales via kunstigt høje priser på telefoni og internet i de to søkabelbyer.
Det er en unødig høj udgift til telekommunikation og en bremseklods for opstart af nye internetbaserede udviklings- og servicevirksomheder.

Ad 3: Man skaber ikke flere arbejdspladser via omlægninger i personbeskatningen. Så kort kan det siges.

Ad 4: Man skaber ikke flere arbejdspladser ved reformere området for sociale ydelser. Så kort kan det siges

Justus Hansen, det er en ommer.
Læs også
Status Quo - fortsat ikke en mulighed

11-08-2016 www.royalgreenland.gl:

Mit ophold i Qasigiannguit er en øjenåbner



Jeg har under mit ophold i byen fundet ud af, at Grønland er et moderne land og at der findes ildsjæle, der vil det bedste for Grønland - for Grønlands skyld. Men, jeg har også fået et indblik i den grønlandske kultur og at ikke kun vi danske har et syn på Grønland, men også grønlænderne har et syn på Danmark. Det er et nyt indblik, der er guld værd for mig i forhold til mine studier, siger Sylvester Fodegaard Jønsson, der bruger al sin fritid i den storslåede natur i og omkring Qasigiannguit.

11-08-2016 sermitsiaq.ag:

Koalitionen er kommet med tomme ord



Landsstyret mangler at fremlægge gennemgribende reformer, mener GE, der også savner en adresse i finanslovsforslaget på milliardudgiften til nye lufthavne.

Brian Buus er nervøs for, om politikerne pludselig vil sidde med en ubehagelig overraskelse, når regningen for drift af alle de mange eksisterende lufthavne fortsat skal betales sammen med den ekstra milliardregning for nybyggeriet og for driften, som venter flypassagererne og de risikovillige investorer.
Kamikpostens kommentar
Brian Buus har virkeligt noget at have sin nervøsitet i.
Når de forventede udgifter til nye lufthavn ikke optræder i finansloven, så er forklaringen, at denne samfundsudgift ikke skal betales via Landskassen.
Politikerne regner med at anlægsudgifterne, der anslås at udgøre mere end 2 milliarder kroner, skal finansieres via lån til det nye lufthavnsselskab, Kalaallit Airports A/S.
Man håber på lån fra investorer ude fra, især fra de danske pensionsselskaber.

De godt 2 milliarder kroner skal bruges til nye lufthavne i Ilulissat, Nuuk og Qaqortoq. Udgiften til de øvrige påtænkte lufthavne anslås at udgøre mellem en halv og en hel milliard kroner.
Alt i alt op mod 3 milliarder kroner.

Hvis vi nøjes med at regne på de tre førstnævnte lufthavne, så forventer man i Selvstyret, at de nødvendige lån på godt 2 milliarder kroner kan betales tilbage via en forhøjelse af startafgiften i de tre lufthavne på 1.000 kroner for hver passager ud af landet.

En dugfrisk optælling fra Grønlands Statistik viser, at det for 2016 ville dreje sig om 70.000 passagerer, som samlet skulle betale 70 millioner kroner, hvert år i de næste mange år.

Et samlet lån på godt 2 milliarder kroner vil med et annuitetslån til 3% i rente betalt over 30 år koste omkring 100 millioner korner om året i tilbagebetaling.

Et annuitetslån til 4% i rente betalt over 20 år vil koste omkring 200 millioner kroner om året i tilbagebetaling.
.
Med et uændret passagertal vil der årligt mangle mellem 25 og 125 millioner kroner, som skal hentes i Landskassen.
Et mere præcist beløb kan først fastsættes, når den endelige regning for bygning af de tre lufthavne foreligger, ligesom det er nødvendigt at kende løbetiden og renten på de lån, man kan skaffe fra investorerne.

Umiddelbart ser det sort ud for dem, der så brændende ønsker sig disse tre lufthavne.

Og det er tvivlsomt, om der er långivere, der vil risikere at investere så store beløb i så luftigt et projekt. Hvis de alligevel går ind med penge, så vil de kræve meget håndfaste garantier for, at pengene bliver betalt tilbage på den ene eller den anden måde.

Vil det blive forbudt at anvende Kangerlussuaq til civil beflyvning?

Vil investorerne for eksempel kunne lukke lufthavnene, hvis de årlige afdrag ikke betales?

Vil investorerne kunne overtage driften af de tre lufthavne og selv hente pengene ind via passagerafgifter og andre, nye afgifter – på fragt for eksempel?

Eller vil de presse landsstyret og Landstinget til at stille garanti for lånet, så de manglende indtægter fra passagerafgifter kan kræves udbetalt fra Landskassen?

Disse betingelser og garantier vil være det mest interessante for skatteborgerne i Grønland i de næste mange år.