Kamikposten
Grundlagt 2008 ❖ Onsdag den 23. januar 2019
Hvad mener Parcafolket?
23-01-2019 sermitsiaq.ag:
Alvorlig kritik: Nyfødt med hjerneblødning ventede tre år på hjælp
Tilbage i september 2013 søgte en moder i Qaasuitsup Kommunia om at få tilkendt en støtteperson til datteren, som var ramt af en hjerneblødning og desuden var for tidligt født. Først i februar 2017 fik moderen tilknyttet en støtteperson, og der skulle gå yderligere et halvt års tid, før kommunen traf afgørelse om, at hjælpen kunne ydes efter reglerne om hjælt til personer med handicap.
Kamikpostens kommentar
Og så undrer man sig over, at børnefamilier fraflytter Grønland.
Rekordantal grønlændere bor i Danmark
23-01-2019 knr.gl:
Fantasien er vigtig i planlægningen af de nye lufthavne
Det der er pointen er, at man ikke kan regne sig frem til, hvad der sker, da det er et spil. I værste fald kan det ende med, at Air Greenland slet ikke flyver til Danmark mere, og det kan endda være så grelt, at der slet ikke kommer til at være direkte flyvninger til Danmark, siger Uffe Paludan, som er forskningschef og direktør i Paludan Fremtidsforskning.
Han understeger, at det derfor er vigtigt, at man også tager sådanne scenarier med, når man vil prøve at finde ud af, hvordan den nye lufthavnsstruktur påvirker landet.
23-01-2019 sermitsiaq.ag:
Politiet skruer op for hestekræfterne
Med tre nye og hurtige patruljefartøjer øger Grønlands Politi chancen for at finde nødstedte personer på havet. Desuden vil politiet kunne gribe ind ved mistanke om spiritussejlads.
Tasiilaq vil som noget nyt også få stationeret et patruljefartøj.
23-01-2019 knr.gl:
Trafikstyrelsen har godkendt kort sikkerhedszone i Nuuk Lufthavn
Når landingsbanen i Nuuk bliver udvidet til 2200 meter, bliver det med en sikkerhedslængde på 150 meter. Det er kortere end de internationale anbefalinger.
Det bekræfter Kalaallit Airports A/S og den danske Trafik-, Bygge- og Boligstyrelse, som har godkendt projektet.
Sikkerhedszonen er et område efter den ordinære landingsbane, hvor fly har en ekstra længde i tilfælde af problemer eller dårlig sigtbarhed.
Kamikpostens kommentar
For beflyvningen af den planlagte lufthavn i Nuuk er det ligegyldigt, hvad Kalaallit Airports får tilladelse til af Trafikstyrelsen.
Flyselskaberne – åbenbart med undtagelse af Air Greenland – vil som absolut minimum trække de manglende to gange 150 meter fra den angivne banelængde, som derfor vil blive anset for at være mindst 300 meter kortere end anført.
Husk på, at hvis det går galt, så er det flyselskabet, der vil få erstatningskravene fra passagerer og - for de omkomne af dem - fra de efterladte. Senere vil luftfartsselskabet sagsøge Selvstyret.
22-01-2019 sermitsiaq.ag:
Aaja: Nu skal der ske noget med betjentenes løn
Derudover mener Aaja Chemnitz Larsen, at politiets ressourcer kan bruges langt bedre, hvis man flytter opgaver som bilregistrering, udstedelse af pas og faderskabssager til civile myndigheder som borgerservice og skattestyrelsen.
- Langt de fleste pas-udstedelser, papirarbejdet omkring bilregistrering eller vedkendelse af faderskabet kan ordnes administrativt af civile myndigheder i fremtiden. Dermed bør den type opgaver kunne flyttes væk fra politiet, og frigive ressourcer til egentligt politiarbejde og hjælp til borgerne, der har behov for politihjælp. Det synes jeg vi skal prioritere og arbejde for.
Kamikpostens kommentar
Endelig et forslag, hvor nogle opgaver "hjemtages". Ovenikøbet uden krav om, at der skal følge penge med.
Er kommunerne blevet spurgt om, hvad de siger til forslaget?
22-01-2019 www.kamikposten.dk:
Om anlæg af tre lufthavne og løbende finansiering af Kalaallit Airport A/S
I Finanslovsforslaget (for 2018) tolkes udbytter fra selvstyreejede selskaber og overskud i Landskassen imidlertid som ekstraordinære indtægter, der kan disponeres til anlæg af lufthavne.
Dette reducerer ikke alene mulighederne for at oparbejde stødpuder til at klare vendinger i konjunkturerne, men indeholder også en risiko for en yderligere belastning af de offentlige finanser. Det rejser også spørgsmål om principperne for udtræk af overskud fra disse selskaber.
Overskud i forsyningsselskaber som fx Tele Greenland er ikke samfundsmæssigt ”frie” midler. Et overskud kunne anvendes på andre områder, fx til takstnedsættelser, som ville gavne både forbrugere og erhvervsliv.
22-01-2019 sermitsiaq.ag:
Tavshed om ny fiskerilov bekymrer
Søren Brandt, der er brancheformand for fiskeriet i Grønlands Erhverv, har intet hørt fra landsstyremedlemmet for Fiskeri.
- Usikkerheden om, hvad der kommer til at ske, går ud over investeringslysten. Ingen ved jo, hvor de står henne, når politikerne vil ændre loven, siger Søren Brandt, Qajaq Trawl. Han efterlyser desuden en forklaring på, hvad der er dårligt ved den nuværende fiskerilov.
22-01-2019 naalakkersuisut.gl:
eGUX 2-årig gymnasial uddannelse som fjernundervisning
En uddannelse med fjernundervisning er for dem, der ønsker en GUX uddannelse, men ikke har mulighed for at flytte fra sin by eller bygd. Det er også for uddannelsessøgende, der af en eller anden grund ønsker en fleksibel uddannelse. eGUX Sisimiut udbyder i forvejen GUX enkelt- og suppleringsfag som fjernundervisning.
e2-årig GUX er en gymnasial uddannelse over 2 år, som giver mulighed for at søge især korte- og mellemlange videregående uddannelser. Med e2-årig kan man følge undervisningen uden at flytte til en by med en gymnasieskole - alt foregår via internettet.
22-01-2019 ia.gl:
Den kommende fiskerilov var blot et valgflæsk for Siumut
Den kommende fiskerilov var et valgtema, alle under valgkampen tog op som et vigtigt tema, som skal arbejdes med politisk. Valget er afholdt, det politiske arbejde er god i gang, men indtil nu har landsstyret og deres støtteparti ikke kommet med klare udmeldinger omkring sagen. Da det er uklart hvad dette skyldes, er der politisk usikkerhed om denne vigtige sag.
Hvad vil landsstyret gøre med den kommende fiskerilov? Hvilke forberedelser skal de mange fiskeri på kysten gøre, og hvilke klare planer har landsstyret for fiskernes fremtid? Da fiskerierhvervet er grundlag i vores lands økonomi, beskæftigelsen og livsvilkårene for befolkningen, skal der ved inddragelse af de berørte parter være en sikker, grundig og omfattende høringsproces.
22-01-2019 sermitsiaq.ag:
IA protesterer over hemmelighedskræmmeri
Ifølge Stine Egede (IA) blev arbejdsgruppen ikke nævnt på det seneste ekstraordinære kommunalbestyrelsesmøde. Og hun mener ikke, at borgmester Kiista P. Isaksen (S) har ret til at skrive under på sådan en aftale uden at inddrage de øvrige kommunalpolitikere.
- Som medlem af kommunalbestyrelsen kan jeg ikke acceptere dette. Borgmesteren kan ikke udenom kommunalbestyrelsen bemyndige sig selv til at være opdragsgiver af en så alvorlig sag.
Hvordan skal arbejdsgruppen sammensættes? Og hvilken tidsramme har den? Hvordan og hvem skal finansiere den? Hvorfor har man valgt en sådan arbejdsmetode?
22-01-2019 knr.gl:
Kim Kielsen: Højere honorar skyldes flere opgaver
Formanden for landsstyret, Kim Kielsen, understreger, at der er forskel på omfanget af opgaver i de to selskaber.
Royal Greenland er i drift og fungerer fint, mens Kalaallit Airports stadig er i opstartsfasen.
Der skal findes flere långivere. Og så er selskabet endnu ikke fuldt bemandet.
Og alt det optager bestyrelsesformanden, understreger Kim Kielsen:
- Det er jo sådan, at hans opgaver er mere omfattende end hvad en normal bestyrelsesformand laver, siger landsstyreformanden, der fortæller, at bestyrelsesformandens opgaver ikke er blevet færre med udsagnet fra staten om medfinansiering af lufthavnsprojektet.
Kamikpostens kommentar
At det er en svær opgave at finde investorer til det vidtløftige lufthavnsprojekt kommer ikke som nogen overraskelse.
Det er ikke et problem, der kan løses, uanset hvor meget man forhøjer honoraret til formanden og de øvrige medlemmer i bestyrelsen.
Interessen hos eventuelle investorer er ikke drevet af ønsketænkning. Investorer interesserer sig for afkast og sikkerhed. Mange investorer er pensionskasser, der skal sikre lønmodtagere så god en alderdom som muligt.
Derfor bliver Grønlands Økonomiske Råds rapporter studeret grundigt, og det får de fleste investorer til a trække sig.
Der bliver også gravet grundigt de budgetter, der er udarbejdet til lufthavnsbyggeriet. De er forventeligt sat for lavt for at gøre det spiseligt for vælgerne.
Så hos mulige investorer er budgetterne hævet til et realistisk niveau. Man kaster sig ikke ud i långivning, hvor man på forhånd kan se, at der senere skal ydes tillægslån for at få byggeriet gjort færdigt og brugbart.
Det afgørende er sikkerheden for, at lånet bliver afdraget og forrentet.
Og endnu mere afgørende: hvilke rettigheder og muligheder har man som långiver, hvis Selvstyret ikke kan betale afdrag og renter.
Kan man for eksempel i lånebetingelserne få indsat en ret til at overtage driften af en eller flere lufthavne og hæve priserne for at bruge dem, for på den måde at få pengene hjem?
Fo befolkningen er det vigtigt at kende alle de betingelser, der er knyttet til de lån, der ydes.
For landsstyret er det fristende at holde det skjult for vælgerne.
Den dag det hele falder sammen og lånene ikke kan afdrages, hvad sker der så?
Læs også
Selvbærende økonomi og risikoeksponering
21-01-2019 knr.gl:
Vittus Qujaukitsoq: Økonomisk Råds seminar gav vigtig viden
Efter planen får Grønland to nye atlantlufthavne i 2023, og lørdag bliver der derfor holdt seminar om, hvordan landet få mest ud af den ændret lufthavnsstruktur.
En af deltagerne var landsstyremedlem for finanser, som ikke selv var i tvivl om, at Grønlands Økonomiske Råd seminar havde givet ham vigtig viden, som han kan bruge i det videre forløb.
- Jeg havde både fået indspark og stof til eftertanke med hensyn til de erfaringer, som der er udefra, men også i forhold til nogen scenarier i forhold til vores infrastruktur projekter, siger Vittus Qujaukitsoq.
Kamikpostens kommentar
Det er et trist eksempel på den udbredte mikrofonholderjournalistik, der gennemsyrer den grønlandske presse.
Vittus Qujaukitsoq er ”ikke i tvivl om, at Grønlands Økonomiske Råd har givet ham vigtig viden, som han kan bruge i det videre forløb”.
Hvorfor spørger journalisten på KNR, Jonas Flevé, ham ikke om det velkendte råd fra Grønlandske Økonomiske Råd, om at etablere de tre lufthavne gradvist?
CITAT
Mangel på arbejdskraft og en overophedning af økonomien, der starter med lønstigninger, der udløser et større prispres, kan få den grønlandske økonomi til at koge over, advarede den danske professor.
For at undgå det scenarie gentog han rådets anbefaling om at etablere de tre lufthavne gradvist.
CITAT SLUT
Vittus Qujaukitsoq får det til at se ud, som om der er fuld enighed mellem ham og Grønlands Økonomiske Råd.
Det er journalisten åbenbart fuldt tilfreds med. Ikke så meget som et enkelt spørgsmål til Vittus Qujaukitsoq bliver det til.
Læs også
Hvordan kommer vi videre?
21-01-2019 sermitsiaq.ag:
Havnebestyrelse scorer 525.000 kroner
Det har undret Partii Naleraq-politikeren Pele Broberg, at bestyrelseshonorarerne i havneselskabet åbenbart er blevet hævet igen, og han savner en begrundelse.
- Der må have været en ekstraordinær generalforsamling, siden den (formandshonoraret, red.) er blevet hævet til 350.000 kroner, men vi kan ikke finde et referat af generalforsamlingen, skriver Pele Broberg i en pressemeddelelse.
Han undrer sig over størrelsen af bestyrelseshonoraret.
- Hvordan kanlandsstyret igen tilsidesætte deres honorarpolitik, og dermed forhøje bestyrelseshonoraret så meget for et selskab som kun omsætter 43,3 millioner kroner (2017). KNI A/S som omsætter 2428 millioner kroner (2017/18) som er spredt over hele kysten modtager selvsamme bestyrelseshonorar, lyder det undrende fra Pele Broberg.
21-01-2019 naalakkersuisut.gl:
Kommissorium for arbejdsgruppen om Narsarsuaqs fremtid
Kommissorium for arbejdsgruppe mellem Qeqqata Landstingethar på efterårssamlingen 2018 vedtaget "Ilandstingslov nr. 4 af 22. november 2018 om rammebetingelser for anlæg, drift og finansiering af international lufthavn i Nuuk og i lIulissat samt regional lufthavn i Qaqortoq."
Loven berører ikke Kangerlussuaq og Narsarsuaqs fremtid, men det forudsættes i lovens bemærkninger, at "Omfanget af og konsekvenserne for den fortsatte anvendelse af Kangerlussuaq og Narsarsuaq afdækkes i 2 arbejdsgrupper bestående af repræsentanter fra Grønlands Selvstyre, Qeqqata Kommunia og Kommune Kujalleq."
21-01-2019 naalakkersuisut.gl:
Kommissorium for arbejdsgruppe mellem Qeqqata Kommunia og Departementet for Boliger og Infrastruktur om Kangerlussuaqs fremtid
Kommissorium for arbejdsgruppe mellem Qeqqata Landstingethar på efterårssamlingen 2018 vedtaget "Ilandstingslov nr. 4 af 22. november 2018 om rammebetingelser for anlæg, drift og finansiering af international lufthavn i Nuuk og i lIulissat samt regional lufthavn i Qaqortoq."
Loven berører ikke Kangerlussuaq og Narsarsuaqs fremtid, men det forudsættes i lovens bemærkninger, at "Omfanget af og konsekvenserne for den fortsatte anvendelse af Kangerlussuaq og Narsarsuaq afdækkes i 2 arbejdsgrupper bestående af repræsentanter fra Grønlands Selvstyre, Qeqqata Kommunia og Kommune Kujalleq."
21-01-2019 sermitsiaq.ag:
Kielsen var orienteret om honorarløft
Det viser sig imidlertid, at Kim Kielsen i denne sag var orienteret om, at sagen om at hæve bestyrelsesformandens honorar var på vej.
Var du orienteret om, at sagen om at hæve bestyrelsesformandens honorar ville blive forelagt den fungerende formand for landsstyret?
Ja, svarer Kim Kielsen kortfattet, men præcist.
21-01-2019 sermitsiaq.ag:
Fremtiden for lufthavnsbygderne afklares bag lukkede døre
Både indbyggerne i Kangerlussuaq og Narsarsuaq og fra politisk hold har der gang på gang været fremsat krav om, at fremtiden for de to lufthavnsbygder skal afklares. Nu kan det arbejde langt om længe gå i gang.
Offentligheden får dog ikke mulighed for at følge med i arbejdet. Det fremgår af det to kommissorierne for det to arbejdsgrupper. Først når arbejdet er afsluttet bliver indbyggerne i bygderne inddraget.
- Arbejdet og de oplysninger og konklusioner dette afstedkommer skal behandles med streng fortrolighed af arbejdsgruppen, bliver det fastslået i kommissorierne.
Kamikpostens kommentar
De folkevalgte holder det skjult for dem, der har valgt dem.
Det er ikke kun, når det gælder lufthavne. Det gælder de muligheder, der er for at gå på plyndringstogt i finansloven, når gælder de tre overflødige og i sig selv utilstrækkelige lufthavne. Det gælder vilkårlige honorarforhøjelser i strid med de vedtagne beløbsstørrelser. Det gælder den dyne af tavshed, der hviler over alt, hvad landsstyret i det skjulte går og finder på.
Det kaldes kleptokrati, og det findes i en række lande , vi helst ikke vil sammenligne os med - og nu altså også i Grønland.
Kleptokrati
20-01-2019 sermitsiaq.ag:
Reducer antallet af fiskere
Det store spørgsmål er, om Grønland i fremtiden kan være konkurrencedygtig på verdensmarkedet, når alle andre i den grad med investeringer i teknologi får effektiviseret fiskeriet med færre hænder.
Professorens anbefalinger går stik imod flere partiers ønske om at lave en ny fiskerilov, hvor målet er, at flere skal have muligheden for at bliver fisker og få del i havets ressourcer.
19-01-2019 sermitsiaq.ag:
Det arktiske guld
Det har været sådan fra første dag, at vi aldrig kan mætte markedet, for så mange moskusokser er der ikke. Vi har et ekstremt lækkert produkt, der ligger langt under verdensmarkedsprisen. En trøje af moskusgarn, der koster 5.000 kroner i Grønland, koster 15.000 kroner i USA. Vi går op i at skabe lokale arbejdspladser, men det er kun sjovt at være lokal, hvis de lokale også har mulighed for at handle hos os. Rundt om i verden er moskusuld også kendt som det arktiske guld. Det er et rammende navn, idet vi prissætter alle vores varer efter, hvor mange gram uld, der er brugt, fortæller Mia Chemnitz.
19-01-2019 www.fagbladetboligen.dk:
Massiv mangel på boliger i Grønland
Selvom hensigterne har været gode, så har en meget kompliceret boligpolitik været med til at trække boligmassen ned og givet en ubalance i den økonomiske fordelingspolitik.
”Man må desværre sige, at der ikke er sket noget med boligpolitikken siden den økonomiske rapport i 2014,” siger Torben M. Andersen, formand for Det Økonomiske Råd i Grønland.
Hensigten med boligpolitikken er at gøre det billigt at bo for alle. Det indebærer b.la. en høj boligsikring, og en kunstigt lav husleje i de almene boliger. Men det indebærer også en række gunstige beskatnings- og låneforhold for boligejere, fordi man vil skabe incitament for de ressourcestærke til at flytte ud af det almene og ind i ejer- eller andelsboliger.
”Den fordelingspolitiske præcision er ikke særlig høj. Med det mener jeg, at hvis det var de dårligt stillede der fik hjælp til deres bolig, og de rige ikke fik hjælp, men måske betalte af deres dyre boliger, så kunne man se en politisk mening,” siger Torben M. Andersen.
18-01-2019 sermitsiaq.ag:
Forkort afstanden mellem Grønland og Danmark
Når man har været i Danmark i flere år, så har man også en vis danskhed i sig. Man har taget en uddannelse på dansk og har et stort netværk i Danmark. Når man så ser den passive aggression mod Danmark, der blandt andet er i forfatningskommissionens arbejde, så kan man godt blive urolig for, hvordan man vil blive modtaget, når man vender hjem, siger Hans Peter Mønsted.
17-01-2019 sermitsiaq.ag:
Usikkerhed får unge til at blive væk
Uddannede grønlændere bliver i stor stil i Danmark efter endt uddannelse. Spørgsmålet er, hvordan man får dem hjem igen.
Har man fundet en partner og måske endda fået et par børn, så er der mange ting, der skal overvejes, hvis man planlægger at flytte tilbage til Grønland.
- Vi skal have større fokus på familierne. Det er ikke bare enkeltpersoner, der skal have noget at lave og et sted at bo. Det er en hel familie. Man bør tænke i at gøre det attraktivt for familier, når man skal få de unge grønlændere til at vende hjem, siger Birger Poppel.
Han nævner blandt andet folkeskolen, som et punkt der kan forbedres.
Kamikpostens kommentar
Det er ikke alene en elendig folkeskole, der er problemet. Det er også det ensidige fokus på grønlandsk som undervisningssprog.
Før det bliver accepteret, at det skal være valgfrit, om man i skolen vil undervises på dansk eller grønlandsk, så er det ikke realistisk at få flere unge grønlændere til at ”vende hjem”.
De er faldet godt til i Danmark, og ud over niveauet i folkeskolen og den manglende mulighed for, at deres børn kan vælge dansk i stedet for grønlandsk i folkeskolen, så orker de heller ikke at blive behandlet som andenrangs borgere med mobning både på arbejdet og i dagligdagen i byen.
17-01-2019 sermitsiaq.ag:
Fald i befolkningstal truer selvstændighed
Ifølge Grønlands Statistik er der i dag cirka. 31.600 i den erhvervsaktive alder, mens der er cirka 4600 over 65 år. Om ti år vil der være cirka 29.500 i den erhvervsaktive alder, og der vil være næsten 7.000 personer over 65 år.
17-01-2019 knr.gl:
Frihandelsaftale med UK kan først indgås efter Brexit
For vores tilfælde, der er det lidt mere komplekst. I Grønlands handelsforhold med EU er der flere forskellige relevante lovtekster. Der er Grønlandstraktaten fra 1985, fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Grønland og OLT, hvilket gør, at det ikke er lige så ment at kopiere disse over til en fremtidige handelsaftale, siger Ane Lone Bagger.
Det betyder helt konkret, at der skal forhandles en ny frihandelsaftale på plads, og det kan ikke ske, før Storbritannien er trådt ud af EU
16-01-2019 sermitsiaq.ag:
Derfor blev honorarløft holdt skjult
Offentligheden får i særlige perioder af året ikke indsigt i, hvilke sager landsstyret træffer beslutning om. Det kritiseres af et tidligere medlem af landsstyret og en samfundsforsker fra Grønlands Universitet.
Samfundsforsker Birger Poppel fra Grønlands Universitet mener, at det er dybt betænkeligt.
- Uanset om det har været hensigten i dette tilfælde, er alene muligheden for, at man kan skubbe beslutninger til tidspunkter, hvor man ikke kan samles i landsstyret, hvis man ikke ønsker al for megen offentlighed, dybt betænkeligt,, fastslår Birger Poppel over for Sermitsiaq.AG.
16-01-2019 sermitsiaq.ag:
Doris J. Jensen godkendte honorarløft til bestyrelsesformand
Formanden for landsstyret Kim Kielsen var på sommerferie, da beslutningen om at hæve formandshonoraret i Kalaallit Airports blev truffet. Landsstyremedlem Doris J. Jensen varetog på dette tidspunkt derfor formandsopgaven i landsstyret.
Departementschef Søren Hald Møller har tidligere oplyst til Sermitsiaq.AG, at begrundelsen for at hæve honoraret til det rekordstore beløb, der overgår alle andre bestyrelsesformænd blandt de selvstyreejede virksomheder, skyldes en ekstraordinær stor arbejdsbyrde.
Kamikpostens kommentar
Bestyrelsesformanden for Kalaallit Airports har måske luret, at Doris J. Jensen var vikarierende formand for landsstyret. Så vidste han, at alt kan lade sig gøre, hvis man har snakketøjet i orden.
16-01-2019 sermitsiaq.ag:
Overflytningen til den nye anstalt vil foregå gradvist
Endnu har ingen underskrevet en samtykke-erklæring. Men en vurdering er, at mellem fem og ti har besluttet sig for at flytte. Tre til fem er ret sikre på, at de vil blive i Herstedvester. Resten af de i alt 27 anbragte fra Grønland overvejer stadig, hvad de skal beslutte sig til. Naaja Nathanielsen understreger dog, at billedet kan ændre sig i løbet af de næste uger.
Kamikpostens kommentar
Hvad er forskellen på at få bygget et stort fængsel til mange hundrede millioner kroner for at flytte 27 grønlandske fanger fra Herstedvester til Nuuk, hvis de har lyst til det og der er mulighed for at fortryde og flytte tilbage til Herstedvester.
Sammenlignet med at bygge et børnehjem for hele Grønland, hvor der er plads til alle de børn, der har brug for at komme på permanent og sikker afstand af en familie, hvor de udsættes for seksuelt misbrug og vanrøgt og vokser op i et et miljø med et voldsomt alkohol- og stofmisbrug?
Fra den danske finanslov bevilges der penge til begge muligheder.
Pengene til fængslet bevilges via Justitsministeriet.
Pengene til børnehjemmet bruges af Landstinget til alt muligt andet.
I de næste mange år hovedsageligt til tre overflødige lufthavne.
Hvad er det for et menneskesyn, der gennemsyrer de folkevalgte i Landsting og landsstyre?
16-01-2019 www.royalgreenland.gl:
Ombygning i Saqqaq lukker for indhandling
I forbindelse med ombygning og installering af to pladefrysere på Royal Greenlands fabrik i Saqqaq, har fabrikken lukket for indhandling fra den 27. januar til og med den 4. februar
Installering af to pladefrysere, borde, sorteringsmaskiner samt andre redskaber i produktionen skal ske i dagene fra den 29. januar til og med den 5. februar.
- Derfor har vi sidste indhandling den 27. januar, og åbner igen op for indhandling enten den 4. eller 5. februar, alt efter sejladsmulighederne i Saqqaq området. Vi melder ud, hvilken dag vi åbner igen op for indhandlingen senere, oplyser driftschef i Royal Greenland, Niels Ole Møller.
15-01-2019 sermitsiaq.ag:
Råstofdepartementet var advaret om indrejseforbud
I det seneste nummer af avisen Sermitsiaq kritiserer departementschef Jørgen T. Hammeken-Holm fra departementet for råstoffer det indrejseforbud for udlændinge fra Svalbard til Station Nord, som politiet nu håndhæver.
- Reglen om indrejseforbud er problematisk. Det er et kæmpe problem for Ironbark. Og endnu mere problematisk er det, at selskabet sidste forår hos danske myndigheder forgæves søgte om dispensation til to flyvninger med internationale investorer fra Svalbard til Station Nord i august 2018, siger han til avisen.
---
Allerede for tre år siden fortalte politiet, at indrejsen af udlændinge til Ironbark-projektet skal foregå via en Schengen-lufthavn. Dette udelukker flyvninger fra Svalbard til Station Nord.
15-01-2019 knr.gl:
Tilsynschef: Sygdom og personalemangel har forsinket rapport
Seneste tilsyn var 20. februar 2018, mens et enkelt punkt i rapporten blev afklaret senere, oplyser tilsynschefen til KNR og tilføjer:
- Der er tale om en større rapport, der har krævet en del overvejelser, hvilket sammenholdt med stillingsvakance og sygdom har medført en vis sagsbehandlingstid.
Kommuneqarfik Sermersooq fik dog rapporten sendt til gennemlæsning 19. juli 2018. Herefter har kommunen lavet et høringssvar, men kommunen peger ikke i sit høringssvar på forbedringer, som tilsynet skulle have overset i sin endelige rapport.
14-01-2019 sermitsiaq.ag:
Stort honorarløft til lufthavnsformand
Der var kun én person til stede på den ekstraordinære generalforsamling, advokat Poul Knudsen, og han havde fået en fuldmagt af landsstyret til at hæve honoraret til lufthavnsselskabets formand.
Poul Knudsen valgte sig selv til dirigent, og han bemærkede – ifølge referatet fra det ekstraordinære bestyrelsesmøde – ”at generalforsamlingen frafaldt varsler i vedtægterne og aktieselskabsloven vedrørende indkaldelse og fremlæggelse af dokumenter i forbindelse med de på dagsordenen optagne forslag, og at generalforsamlingen var lovlig og beslutningsdygtig”.
Herefter blev punkt 2 behandlet: Fastlæggelse af honorar til bestyrelsens formand og de øvrige bestyrelsesmedlemmer.
Kamikpostens kommentar
Forløbet ligner noget, som man ellers kun kan læse i nyheder fra Afrika og Sydamerika.
Grønland er i den sammenhæng det rene Ungabunga med Hong Kong Kim i toppen.
14-01-2019 georgstage.dk:
Ansøgningsfrist d. 1. april til skoleskibet GEORG STAGE
Kommandør G. de Lichtenbergs Fond kan meddele, at ansøgningsfristen for at komme med Skoleskibet Georg Stage i sommeren 2019, er d. 1. april.
Unge grønlandske elever der gerne vil have en fantastisk oplevelse og en god uddannelse ombord på Skoleskibet Georg Stage, skal søge nu.
Du skal være imellem 17 ½ og 22 år ved togtets start. Togtet starter d. 25. juni og slutter d. 8. november i år.
Der skal ansøges via Georg Stages hjemmeside.
Kommandør G. de Lichtenbergs Fond betaler alle dine udgifter ifm. togtet
14-01-2019 knr.gl:
Evaluering af containerboliger til hjemløse på vej
Når vi modtager en hjemløs, skal vedkommende oplæres i, hvordan man styrer sit økonomi, og hvordan man skal afvikle sit gæld, og hvordan man skal styre regninger, og hvilke betingelser der er, når man har et arbejde. De skal vejledes og hjælpes og skal støttes, der hvor de har behov for det - 100 procent og ikke kun delvist, siger Charlotte Ludvigsen.
Ifølge udvalgsformanden er der omkring 75 hjemløse, der benytter sig af herberg i Nuuk, mens 350 hjemløse bor ved venner, bekendte eller familie i hovedstaden.
Kamikpostens kommentar
Det er almindeligt kendt, at der er hjemløse, som overnatter i opgange, i både på land og i containere med videre, eller som ham, man var ved at slå ihjel, fordi han overnattede i et nedlagt, afsidesliggende depot for sprængstoffer, som man fra kommunens låste af uden først at sikre sig, at der ikke var nogen inde i depotet.
Er den gruppe talt med?
14-01-2019 www.stat.gl:
Befolkningsfremskrivningen 2018-2028 (2050
Antagelser om størrelsen og sammensætningen af den fremtidige befolkning er helt central for samfundsplanlægningen. Det er Grønlands Statistiks ambition at kunne levere et troværdigt bud på den fremtidige udvikling.
Grønlands Statistik har siden midten af 1990’erne løbende offentliggjort fremskrivninger med stigende ambitionsniveau. De første år blev resultaterne ikke offentliggjort på lavere niveau, end hele landet i 5-årsintervaller. Fra 2012 blev detaljerede beregningsresultater tilgængelige gennem Statistikbanken. Fra 2014-2016 blev disse suppleret med beregninger på regionalt niveau. I 2017 besluttede Inatsisartut at opdele Qaasuitsup Kommunia i 2 kommuner, og det blev nødvendigt med en nytænkning af fremskrivningerne. Først skulle grundlagsdata imidlertid tilrettelægges for at afspejle den nye kommuneinddeling.
Det er således en ny version af den hidtil anvendte komponentmodel med nogle vigtige justeringer, der bruges i denne publikation. Disse justeringer har så tilpas stor effekt på de beregnede resultater, at modellen endnu ikke er klar til regionale fremskrivninger.
Kamikpostens kommentar
I Befolkningsfremskrivningen 2018-2028 (2050)" kan man læse, at for hver 100 dødsfald er der de 55,3% naturlige dødsfald, mens 31,8% er selvmord.
Det er forfærdeligt
På side 13 i Befolkningsfremskrivningen kan man læse følgende:
CITAT
Set over tid har Grønland næsten altid årligt mistet en del af sin befolkning til omverdenen. For perioden 2008-2017 blev der alt i alt foretaget 27.188 udvandringer og blot 23.151 indvandringer (inklusiv vandringer direkte til og fra områder udenfor by og bygd).
I gennemsnit for hele perioden nettoudvandrede 404 personer hvert år. Langt de fleste har bosat sig i Danmark, hvor der pr. 1. januar 2018 boede 16.470 personer, født i Grønland.
CITAT SLUT
Det svarer til at hver fjerde person født i Grønland har valgt at bosætte sig i Danmark.
På side 2 i Befolkningsfremskrivningen kan man læse følgende:
CITAT
Det samlede folketal kan over de kommende 30 år blive reduceret med omkring 15 pct. fra de nuværende 55.877 personer til omkring 48.100 i 2048.
CITAT SLUT
Der bliver færre og færre indbyggere til at afbetale milliardinvesteringerne i de planlagte lufthavne.
13-01-2019 maritimedanmark.dk:
Magnetisk Nordpol driller skibsnavigation
En femårig opdatering af World Magnetic Model skulle ifølge Beggan komme i 2020. Men det amerikanske forsvar anmodede om en hidtil uset tidligere revision. British Geological Survey udarbejder prognoserne for den magnetiske nordpols bevægelser sammen med U.S. National Oceanic og Atmospheric Administration.
Ifølge Beggan har den uventet hurtige bevægelseaf den magnetiske nordpol hovedsageligt betydning for navigationen i det arktiske hav nord for Canada. NATO, det amerikanske og britiske forsvar er blandt dem, der bruger og er afhængig World Magnetic Model , der også benyttes af den civile trafik.
13-01-2019 sermitsiaq.ag:
Samarbejdspartiets opråb: Befolkningens sundhed og velfærd smuldrer
Vi oplever fortsat, at blokpolitik og magtdemonstrationer er en del af hverdagen, men er meget optimistiske i forhold til, at få vore gode mærkesager gennemført. Vi kan se, at mange af de andre partier alligevel bakker op om de grundlæggende beskeder vi havde i valgkampen om samarbejde, og bedre forhold for socialområdet, arbejdsmarkedet og kløgtig forvaltning af vore ressourcer – menneskelige som naturressourcer, så vi kan se ændringerne er på vej, og vi er med til at trække i den rigtige retning, siger Tillie Martinussen til Sermitsiaq.
12-01-2019 sermitsiaq.ag:
Enkeltværelser bliver til dobbeltværelser
Der er brug for mere plads på Patienthjemmet i København. Landsstyremedlem for Sundhed, Martha Abelsen, forklarer, at man i øjeblikket er i gang med at drøfte, hvorvidt man skal ændre ti enkeltværelser til dobbeltværelser for at få plads til flere patienter.
12-01-2019 sermitsiaq.ag:
Børnetalsmanden genkender problemer i socialforvaltningen
Når forældre er i risiko for at svigte deres børn, må det sociale sikkerhedsnet omkring børnene være så stærkt, at børnene kan have tillid til den offentlige forvaltning. Ressourcemangel og manglende systematisk sagsbehandling kan være en udfordring, men aldrig en undskyldning for ikke at tage udgangspunkt i barnets tarv, siger Børnetalsmand Aviâja Egede Lynge i pressemeddelelsen
11-01-2019 www.ral.dk:
Malik Arctica forsinket grundet krannedbrud
På grund af kranhavari ombord på Malik Arctica er rotationen ændret.
Dette har forsaget at vi ikke har kunne losse i Nanortalik – vi vil anløbe sydpå når skibet er losset i Nuuk.
Forventet ankomst for Malik Arctica rejse nr. 1901 i Nanortalik vil være d. 16. Januar.
Vi beklager forsinkelserne.
11-01-2019 www.royalgreenland.gl:
Royal Greenland samler pakning af færdigvarer i Cuxhaven i Tyskland
Et væsentligt element i overflytningsplanerne er at skabe et godt fremtidigt fundament for de medarbejdere, der vil miste deres arbejde. Der arbejdes sammen med medarbejderne på fastholdelses- og fratrædelsesaftaler i overflytningsperioden. Der vil ligeledes pågå en dialog med medarbejdere om mulig fremtidig beskæftigelse i Cuxhaven af midlertidig eller permanent karakter.
11-01-2019 sermitsiaq.ag:
Færøerne undgår Brexit-kaos - aftale klar
Det er usikkert, om Storbritannien forlader EU med en skilsmisseaftale 29. marts i år. Men i forhold til handelssamarbejdet mellem Storbritannien og Færøerne gør det spørgsmål sig ikke længere gældende, siger Poul Michelsen
11-01-2019 www.tv2nord.dk:
Nordjysk folketingsmedlem mener, det er urimeligt, at danske skattekroner flytter til Tyskland
Kan ministeren oplyse, hvad bevæggrunden er for at virksomhedens produktion flyttes fra Aalborg til Tyskland, hvor ingen skatte kroner går til velfærd i hverken Danmark eller Grønland?
Sådan lyder et af de spørgsmål som den nordjyske folketingsmedlem for Enhedslisten, Peder Hvelplund, netop har sendt til statsminister Lars Løkke Rasmussen (Venstre).
Baggrunden er den aktuelle overenskomststridige arbejdsnedlæggelse, som de ansatte på virksomheden Royal Greenland i Aalborg. De ansatte er utilfredse med det, de mener, er manglende information om, hvad der kommer til at ske med deres arbejdsplads, når ledelsen har valgt at lukke produktionen og flytte den til Tyskland.
Læs også
Royal Greenland ser på muligheder for pakning af rejer i Tyskland
11-01-2019 viborg-folkeblad.dk:
Den grønlandske arv
I dag bor Ida Børding med to af børnene og sin kæreste i et godt, trygt og ikke mindst roligt forhold. Han er fra Færøerne, og i det lille ø-samfund på matriklen i Houlkær har de to masser af hjemlige minder på væggene.
Det første, man ser, når man træder indenfor, er billedet af en kutter ved det grønlandske vand. I vinduet hænger en typisk grønlandsk julestjerne, og det store kort på væggen viser deres hjem, Danmark, men også de øer, der udgør det samlede rigsfællesskab.
Mens Ida Børding er faldet til i Danmark, har hun altså konstateret, at det for mange andre af hendes landsmænd ikke lykkes. Hendes mor og hendes ekskæreste er eksempler.
- Mange grønlændere føler, at de er andenrangsborgere, når de kommer til Danmark. De føler, at de bliver set ned på af danskerne, siger Ida Børding, som har den fordel, mener hun, at hun kom hertil som barn.
11-01-2019 knr.gl:
Kommunen bør evaluere containerboliger til hjemløse
Et af kraven for at kunne leje en containerbolig er at den hjemløse har et arbejde. Men man bør gøre det omvendt, mener sociolog ved Ilisimatusarfik Steven Arnfjord.
I Canada og i Alaska har man erfaringer med hjemløse, hvor man skaffer boliger først, og så begynder med sociale tilbud, hvor man integrerer dem på arbejdsmarkedet, fortæller forskeren.
- Det har vist sig at lykkes andre steder, fordi det skaber en tryghed og sikkerhed, at man har sit eget sted. Man får en frisk start på tilværelsen, får mulighed for at tale med en sagsbehandler eller misbrugsbehandler og får hjælp til at blive integreret på arbejdsmarkedet igen,, siger Steven Arnfjord, der blandt andet forsker i hjemløse i Grønland.
11-01-2019 knr.gl:
Asii til kamp mod grim landingsbane
Selvom borgmester Asii Chemnitz Narup overordnet er begejstret for, at lufthavnen i Nuuk skal udvides, er hun alligevel bange for, at den forlængede landingsbane kan blive et negativt vartegn for Nuuk og for resten af landet.
Derfor skal lufthavnen og landingsbanen også være pæn, da den ifølge borgmesteren i fremtiden skal fungere som indgangsport til Grønland.
Kamikpostens kommentar
Almindelige familier – ikke kun i Nuuk, men i hele Grønland - er bekymrede for, hvad øksehugget ned i Grønlands økonomi vil betyde for løsningen af Grønlands vildtvoksende buket af alvorlige problemer.
Nuuks borgmester, Asii Chemnitz Narup, kun optaget af, om lufthavnen giver et ”positivt fingeraftryk af byen”.
Det bliver ikke et fingeraftryk.
Når turister og andre gæster ude fra undrer sig over denne skamfering af landskabet, der kan ses fra hele byen og langt ude fra havet, så må vi fortælle dem, at "Nej, det er ikke noget amerikanerne har lavet under Anden Verdenskrig og bare efterladt. Det er noget vi selv har lavet her 75 år senere".
10-01-2019 ia.gl:
Der skal handles nu
Det er på tide, at vi tager et åbent snak om, hvorfor vi i Grønland har så mange unge og voksne, der sætter børn i verden, men som de af forskellige grunde ikke evner at tage ansvaret for.
Ingen skal dog være i tvivl om, at vi i Inuit Ataqatigiit mener, at det offentlige til enhver tid skal varetage børnenes tarv, når forældrene svigter.
Vi skal herigennem rose det kommunale system for at være med til at løfte den store opgave. Vi skal også rose børnetalsmanden MIO for til stadighed at undersøge og dokumentere børnenes vilkår, og MIO´s tætte samarbejde med det offentlige i arbejdet for børnenes tarv.
MIO har været og stadig er primusmotor for undersøgelse og dokumentation af forholdende for børn på kysten. Derfor har vi allerede en stor viden om at der skal rettes på forholdende, og det er handlingen fra det offentlige, vi efterlyser.
10-01-2019 knr.gl:
Store forbedringer siden tilsyn i socialforvaltning
Rapporten er en opfølgning på tilsynsbesøg i henholdsvis 2016 og 2017 i kommunens socialforvaltning, som stemplede kommunen for ’social omsorgssvigt’.
Den nye rapport konkluderer, at der er sket forbedringer i forvaltningens arbejde, men at der fortsat er lang vej endnu.
Men den nye rapport baserer sig på tilsyn i Nuuk, Paamiut og Ittoqqortoormiits socialforvaltninger i slutningen af 2017 og start 2018.
Få måneder senere, i april 2018, fik socialforvaltningen i hele Kommuneqarfik Sermersooq et nyt, elektronisk journalsystem og indført en helt ny procedure for sagsbehandling efter råd og test fra to konsulentfirmaer.
Og det har ifølge Martha Lund Olsen medført meget store forbedringer, som ikke fremgår af den nye tilsynsrapport.
09-01-2019 www.kamikposten.dk:
Nuuk – en by med vokseværk
Ved et enkelt kik på et kort over Nuuk by og de omliggende fjelde og øer falder øerne syd for Nuuk i øjnene. På den lille gruppe øer adskilt af et enkelt lavvandet sund mellem Ikaarissat og Hundeø kan der bygges en lufthavn.
På øgruppen er der plads til en syd-nord-vendt landingsbane på op til 3,8 kilometer.
09-01-2019 sulesam.gl:
Giv nu ekstraordinær hjælp til kommunerne
Alt sammen begraves og sættes på stand-by med ordene ”på rette vej”. Det går ganske enkelt for langsomt.
Borgerne har været på gaden mange gange i dette år. Bl.a. for at gøre opmærksom på, at daginstitutioner sejler, at personalet er presset mange steder i omsorgssektoren, at der er for få penge, for få hænder, for få tiltag der virker.
Så er der noget med sagsbehandling, noget med reaktionstid osv. Det er bare ikke godt nok.
Det nyvalgte Landsting har ikke valgt at prioritere nye og flere penge til forskning i effektivitet af vores tiltag på det sociale område, som vi foreslog på den overståede samling.
Ej heller ekstra penge til de nye tiltag der så søsættes. Ingen af de områder der er i knæ i sektoren; hverken overenskomster, hjælp udefra, ekspertise til behandling af vore lidende børn og unge, eller rammerne for dem, forbedres. Ingen ekstra penge nogen steder i Finansloven.
09-01-2019 sulesam.gl:
Aqqalu Jeremiassen kan ikke tilsidesætte demokratiets spilleregler
Lad mig lige minde Aqqalu Jeremiassen om, at Landstinget er landsstyrets arbejdsgiver og repræsentant for befolkningen, som giver landsstyret deres mandat til at være landsstyre.
Det betyder, at hvis Landstinget har sagt nej, så betyder det nej. Så enkelt er det jo.
Det er grov tilsidesættelse af ministeransvaret at søge at undergrave demokratiet på denne måde.
Hvis landsstyremedlemmet således arbejder – imod mandat – på alligevel at realisere sine luftige olie-drømme, er det ganske enkelt en skandale, som bør resultere i, at Formanden for landsstyret fyrer ham.
Og vi har ikke behov for flere rokader eller skandaler.
09-01-2019 knr.gl:
Stor mangel på plejeforældre i Qeqqata
Særligt i helligdagene er der brug for plejefamilier og ved akutte tilfælde må kommunen spørge plejefamilier, der allerede har børn i pleje, om de kan tage flere midlertidigt.
Men de godkendte plejefamilier kan ikke tage flere børn, når de har besøg i helligdagene.
- I sidste måned måtte vi bruge vores medarbejdere til at overnatte på hotel med børn med behov for anbringelse, siger Bertha Dalager.
09-01-2019 knr.gl:
Dårlig kommunikation i Sermersooqs socialforvaltning
I Ittoqqortoormiit er udviklingen i Socialforvaltningen 'overordnet - med støtte fra rejseholdet - positiv,' står der i rapporten. Det gælder også kommunens samarbejde med politiet.
Men politiet, derimod, har svære betingelser, særligt når det gælder sager om seksuel misbrug af børn. Politiet skal videoafhøre børnene med ekstern bistand, som der er ventetid på.
Og under tilsynsbesøget var flere sager ikke afsluttet flere måneder efter anmeldelsen og efterforskningen start. Det rammer både de misbrugte børn og forventningen til, at der sker en retfærdig sagsbehandling i sager om seksuel misbrug af børn, fastslår Tilsynsenheden:
”Forsinkelserne er her særligt uacceptable i forhold til retsbevidstheden.”
Kommuneqarfik Sermersooq oplyser i et høringssvar, at Socialforvaltningen har startet et samarbejde med Politiet, Socialstyrelsen og Sundhedsvæsenet.
Kamikpostens kommentar
På Sermitsiaq.ag's redaktion bringer man en helt anderledes - og efter redaktionens opfattelse - alvorlig sag som øjeblikkets tophistorie:
"Personnummeret lå frit tilgængeligt på en person, der er dømt i en sag om børneporno. En menneskelig fejl, forklarer landsdommer".
Læs mere her
Retten glemte at slette cpr-nummer i sag om børneporno
08-01-2019 knr.gl:
Tilsyn i Sermersooq: Forbedringer – men stadig mange fejl på socialområdet
Sådan lyder det fra Tilsynsenheden under Departementet for Sociale Anliggender, der atter har været på besøg hos socialforvaltningen i Nuuk, Paamiut og Ittoqqortoormiit i efteråret 2017 og vinteren 2018.
Opfølgningen sker, efter det i 2017 haglede ned med kritik over området efter Tilsynsenhedens besøg.
Her lød kritikken blandt andet, at der var fejl i 75 procent af alle socialsager og konklusionen lød, at der generelt var tale om ”social omsorgssvigt” fra kommunens side.
Men der er fremgang at spore. I rapporten står: ”Tilsynsenheden anerkender den meget betydelige indsats, der er gjort for at ændre de eksisterende og kritisable forhold”.
Kamikpostens kommentar
Kan det virkeligt passe, at der her skrives om en rapport fra vinteren 2018 med vurdering af problemer, som blev påpeget i efteråret 2017?
Det må her den ottende januar 2019 være tæt på et år siden :-(
Lamslåede journalister fra Frankrig og Danmark har siden da været oftere og i længere tid på besøg i Tasiilaq med tilhørende bygder end fagligt relevante medarbejdere fra Selvstyret og Sermersooq Kommunes forvaltning i Nuuk.
Det var også kun Nuuk by, der fik al borgmester Asii Chemnitz Narups opmærksomhed i hendes lange nytårstale her ved årsskiftet.
I såvel landspolitik som kommunalpolitik er Nuuk nok, og resten er Udkantsgrønland, hvor man kun kommer, hvis det kan imponere fine folk ude fra.
08-01-2019 sermitsiaq.ag:
Polar Seafood bygger ny fiskefabrik
At placere en ny fabrik i netop denne by (Upernavik, red.) er nøje gennemtænkt, da vi vurderer, at både råvareressourcer og kvalificeret arbejdskraft er tilstede. Vi forventer således, at fabrikken vil få mindst 20 arbejdspladser. Der bliver tale om en topmoderne produktion, der lever op til alle internationale standarder, også hvad angår arbejdsmiljø og personalefaciliteter.
08-01-2019 naalakkersuisut.gl:
Invitation til at søge om tilladelse til kommerciel udnyttelse af Grønlands vand og is
Et udvindingsområde ligger ved Paamiut, to områder ligger nær Nuuk, mens to ligger ved Maniitsoq.
Lokaliteterne er udvalgt, da der her løber rent vand ud i store mængder, og da områderne er let tilgængelige.
Som noget helt nyt bydes områderne ud i en udbudsrunde, og der offentliggøres en teknisk faglig rapport udarbejdet af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). Rapporten beskriver de feltundersøgelser, der er foretaget samt ikke mindst analyseresultaterne vedrørende vandmængder og kvalitet m.m.
08-01-2019 www.royalgreenland.gl:
Royal Greenland ser på muligheder for pakning af rejer i Tyskland
Udløb af lejekontrakten for pakning af rejer i Aalborg giver anledning til at se på mulighederne for at optimere produktionen.
Den del af de grønlandske rejer, der ikke kan færdigpakkes til detail og foodservice i Grønland er gennem en del år blevet pakket i lejede faciliteter på Østhavnen i Aalborg i Danmark. Her produceres der også rejer i lage.
Lejekontrakten udløber i slutningen af 2019, og Royal Greenland er derfor i færd med at se på det optimale set-up, der kan servicere det europæiske marked bedst muligt og optimere produktionen.
07-01-2019:
Markering af 60-året for M/S Hans Hedtofts forlis
Udstillingen er udarbejdet af museumsleder Jesper Stormly Enevoldsen fra Narsaq Museum, der meget venligt har udlånt kopi af udstillingen til denne begivenhed og måske vil holde et foredrag.
Redningskransen vil også være der - meget venligt udlånt af den gamle Kirke i Qaqortoq.
07-01-2019 sermitsiaq.ag:
Bekymret mor: Teenagepiger overfaldt jævnaldrende
Anna Wangenheim, der er mor til en af de teenagere, der blev overfaldet har skrevet om episoden på sin Facebook-profil, hvor hun søger vidner til overfaldet.
- Vi agter at politianmelde hændelsen, da der er fremkommet dødstrusler og trusler om grov vold overfor de yngre teenagere. De har angiveligt også bedt vores “danskerbørn om at begå selvmord.”
07-01-2019 ia.gl:
Jeg er overrasket over Demokraternes misforståelse af regeringsførelse
Efter at have læst om Demokraternes begrundelse for ikke at ville indgå i en koalition, melder følgende spørgsmål sig; Hvordan kan I være en politisk elite i vort land, når I ikke vil indgå i en regering?
Jeres begrundelser overrasker mig. For i har siddet i regeringen mange Igange. Og at I udelukkende kan anse det at sidde i en regering for at være lig med et liv i velstand og have tjenestebiler.
Vi ved jo også, at Demokraternes naalakkersuisutmedlemmer købte nye biler, da Demokraterne sad i koalitionen sidste gang. I Naalakkersuisutområderne for Finanser og Uddannelse.
07-01-2019 demokraatit.gl:
Svar til IA: Demokraatit foretrækker at skabe resultater frem for at hygge os med høje lønninger og ministerbiler
Sagt anderledes, så er det vores klare vurdering, at vi får mest mulig indflydelse ved at agere støtteparti.
Kamikpostens kommentar
Dansk Folkeparti er Løkke-regeringens samarbejdspartner. Uden støtte fra Dansk Folkeparti kan ingenting gennemføres af regeringen i Kongeriget Danmark. Det har sat alting i stå i Danmark.
Det vil gå på samme måde i Grønland.
Niels Thomsen har sat de samme muligheder op for Demokraterne i forhold til Kim Kielsens landsstyre. Ethvert tiltag, der ikke ikke passer Niels Thomsen, vil blive afvist.
Kim Kielsen kan føre Demokraternes politik, eller han kan udskrive valg.
Det måde at føre poltik på hører ingen steder hjemme - hverken i Danmark eller i Grønland.
Det er, hvad Randi Vestergaard Evaldsen kalder mest mulig indflydelse.
07-01-2019 sermitsiaq.ag:
15 nye hybler til unge i Nuuk
Når de unge flytter til en ungehybel, vil de få hjælp til at etablere sig, samtidigt med at de ikke fastholdes i en døgninstitutionsanbringelse eller bliver hjemløse eller vender hjem til den familie, som svigtede dem i sin tid, og som var årsag til at de kom på døgninstitution.
- Det er vores ansvar overfor unge, der fylder 18, og som i mange år har været plejebørn eller boet på døgninstitutioner, at sørge for et efterværn. Her kan vi give de unge mulighed for en hybel, hvor vi også kan støtte de unge på anden måde, siger direktør for Forvaltning for Børn og Familie i Kommuneqarfik Sermersooq, Martha Lund Olsen.
07-01-2019 www.berlingske.dk:
Journalister og politikere ødelægger sproget
Det sprog, der har udviklet sig i forholdet mellem mediefolk og politikere, og som dagligt siver ud i befolkningen, præger os meget mere end det sprog, der tales af forfattere og intellektuelle. Vi dannes ikke oppefra, men fra den store mediestøj, hvor døde udtryk som »fremadrettet«, »efterfølgende« og det allestedsværende »udfordring«, der dækker alt lige fra vandpytter til EU-forhandlinger, høres overalt.
06-01-2019 knr.gl:
Socialarbejdere må træde til som plejeforældre
Så det er meget synd at for spædbarnet at hun skal flytte igen hjem til en anden familie. Hun er lige fyldt 1 måned i går.
- Det vil være 4. gang hun flytter, når hun flytter fra os. Det vil vi ellers meget gerne forebygge, siger Stina Sværd.
Der er 71 plejeforældre registreret i Nuuk alene. Men de er ikke længere nok.
- I de tre år jeg har arbejder med plejeforældre, har det aldrig været så slemt som nu. Vores plejeforældre går ingen vegne, men bliver ældre som alle andre. Vi mangler yngre plejeforældre
05-01-2019 ia.gl:
Hvorfor afviser Demokraatit at være en del af koalitionen
Det er efterhånden blevet almindeligt, at Demokraatit protesterer højlydt over Naalakkersuisuts lovforslag. De udsender pressemeddelelser, hvor de truer med at trække deres støtte af Naalakkersuisut tilbage, hvis ikke Naalakkersuisut ændrer en given lovforslag. Men hvorfor ønsker Demokraatit så ikke at tage medansvar og bliver en del koalitionen?
Kamikpostens kommentar
Niels Thomsen, den nyeste formand for Demokraterne, har kopieret Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl.
Dansk Folkeparti er Løkke-regeringens samarbejdspartner. Uden støtte fra Dansk Folkeparti kan ingenting gennemføres af regeringen i Kongeriget Danmark. Det har sat alting i stå i Danmark.
Det vil gå på samme måde i Grønland.
Niels Thomsen har sat de samme muligheder op for Demokraterne i forhold til Kim Kielsens landsstyre. Ethvert tiltag, der ikke ikke passer Niels Thomsen, vil blive afvist.
Kim Kielsen kan føre Demokraternes politik, eller han kan udskrive valg.
05-01-2019 www.royalgreenland.gl:
Salgskontor etableret i Bosten
Formålet med at åbne et kontor i Boston, USA, er at udvikle salg i foodservice og retail og dermed komme tættere på kunderne, siger eksport direktør i Royal Greenland, Søren Eshen.
Salgsprodukter fra Royal Greenlands nye salgskontor i Boston, USA, bliver: torsk, rejer, hellefisk, snekrabber og røget laks.
Royal Greenlands hovedkvarter ligger i Nuuk, Grønland, men Royal Greenland har nu salgskontorer i: Danmark, Sverige, Norge, Finland, England, Tyskland, Frankrig. Italien, Spanien, Portugal, Kina, Japan, Canada og nu altså også i USA
05-01-2019 sermitsiaq.ag:
Klimaforskning i et politisk spændingsfelt
En del forskere optræder desværre ofte også som politikere, hvor de fortæller, hvilken politik de mener, at politikerne skal føre. Det undergraver forskningens troværdighed, siger forsker ved DTU Space. Forsker Jason Box er uenig. Vi skal sige vores mening, lyder det.
For nogle år siden udgav psykologiprofessor Philip Tetlock fra Universitetet i Pennsylvania en bog med et studie af flere hundrede eksperters forudsigelser og konkluderede, at de i gennemsnit ikke var meget mere præcise, end hvis han havde brugt en chimpanse til at kaste en dartpil.
Kamikpostens kommentar
Jason Box er ikke en chimpance. Han er en nar og en linselus.
Første gang han gjorde sig bemærket i en bredere offentlighed var med en videooptagelse, hvor han i fuldt alvor foreslog at dække indlandsisen med hvide plastikmåtter.
Han er nu ansat hos GEUS som klimaprofessor
Se videoen her
Wrapping Greenland in reflective blankets
04-01-2019 jyllands-posten.dk:
Søger Løkke job
Hyldede han de internationale organisationer i sin nytårstale, fordi han er på udkig efter et job dér? Hvis det er tilfældet, kaster det et dybt pinligt lys over hele hans politiske virke.
Det var EU og FN, der blev hyldet i statsministerens nytårstale. De institutioner, der påtager sig det internationale samarbejde. Truslen mod disse velsignelser kommer ifølge Løkke til gengæld fra de skumle typer, der vil »lukke af for en besværlig omverden«.
04-01-2019 www.kamikposten.dk:
Hvor er Formanden for Naalakkersuisuts fremtidsvisioner
Formanden for Naalakkersuisut har i sin nytårstale nævnt at 2019 igen skal være et børnenes år. Netop en god start på livet lægger grunden til et godt barne- og voksenliv og jeg efterlyser en bedre måde at håndtere den udfordring det er for hele samfundet, at mange af vores unge forældre skal adskilles eller rejse langt væk fra familien for at føde.
Det er ikke første gang vi oplever, at man udråber et år til at være et børnenes år. Men denne gang må der afsættes midler til formålet og et godt samarbejde med kommunerne bør vægtes højt og opstartes
04-01-2019 www.kamikposten.dk:
Demokraatit Sermersooq Vest ønsker alle et godt nytår 2019
I mange år har Kommuneqarfik Sermersooq brystet sig med prestigeprojekter, lige fra Siorarsiorfiit-projektet til det nylige lufthavnsprojekt. Men der er langt flere udfordringer, som skinner tydeligere igennem i dagligdagens dagligdagen, hvis man spørger demokraternes regionsformand i Sermersooq Vest:
I alt for mange år er der på politisk niveau forvaltet og prioriteret prestigeprojekter på bekostning af hverdagens udfordringer. Vi bliver nødt til at kigge på virkeligheden, hvor udfordringerne er massive, både indenfor dagsinstitutionsområdet, ældre- og omsorgsfaget generelt, samt udfordringerne i at følge med i det hårdt pressede sundhedsvæsen, hvor befolkningstilvæksten også udfordrer kapaciteten