Kamikposten Grundlagt 2008 ❖ Onsdag den 25. april 2018
Hvad mener Parcafolket?

25-04-2018 foljeton.dk: De unge grønlændere frygter det stædige ønske om selvstændighed ”Mange unge er bange for selvstændighed. Vi ved, at det er os, der kommer til at bære byrden, og det er os, der skal betale prisen. Jeg synes, det er egoistisk af de ældre politikere at lægge selvstændigheden over på os – det er dem, der kæmper for den, men det er os og vores børn, der skal leve med konsekvenserne af den,” siger Malene Vahl Rasmussen. Kamikpostens kommentar Malene Vahl Rasmussen er nu valgt ind i Landstinget

25-04-2018 sermitsiaq.ag: Vittus kom lige akkurat ind i Landstinget Aleqa Hammond har ved tidligere valg fået masser af stemmer, men ved dette valg fik hun 171 personlige stemmer, der dermed ikke er nok til at komme ind i Landstinget.

25-04-2018 valg.gl: Landstingsvalget april 2018 Optælling og resultater

25-04-2018 sermitsiaq.ag: Tillie kom ind i varmen For seks uger siden eksisterede Samarbejdspartiet ikke. Nu skal Tillie Martinussen repræsentere det nystiftede parti i Landstinget. Michael Rosing, formand for Samarbejdspartiet, der højlydt går ind for en udvikling af Rigsfællesskabet, kan dårligt få armene ned. - Jeg er vildt lykkelig over valgresultatet. På seks uger er det lykkedes os at få en plads i Landstinget. Vi startede med ingenting. Ingen mennesker. Ingen penge. Intet partiprogram. Og nu står vi her. Jeg er pavestolt og superglad, siger Michael Rosing, der ikke selv blev topscorer blandt partiets otte kandidater. Det blev Tillie Martinussen, som snupper pladsen i Landstinget

25-04-2018 sermitsiaq.ag: Set fra Island: Grønland må acceptere de geopolitiske realiteter Også et selvstændigt Grønland kan få problemer med investeringer fra Kina, vurderer en ekspert fra Island. Når man ser på Island, et land afhængig af USA og NATO for sit forsvar, kan man sige at udviklingen i Grønland kræver fra grønlandsk side en utvetydig accept af Grønlands geopolitiske realitet. Det tillader stort set ikke kinesiske investeringer i Grønland, mens sagtens kan ske fra for eksempel andre asiatiske lande, Europa og Nordamerika, siger Damien Degeorges til Sermitsiaq.AG.

24-04-2018 ekstrabladet.dk: Filippinere strømmer til Arktis: Tager Grønlands lavtlønsjob Om fordelene ved at ansætte asiater siger Zara Catalan: – Jeg behøver ikke at bekymre mig over, om en af mine medarbejdere pludselig tager sin jakke og går midt i den travleste tid. Jeg behøver heller ikke at frygte, at de bliver væk på grund af tømmermænd. Jeg kan stole på asiater og ved, at de arbejder effektivt. Ifølge restaurantchefen burde den grønlandske regering uddanne og motivere de arbejdsløse i stedet for at puste liv i en racisme-diskussion.

24-04-2018 www.information.dk: Grønlandsk valg: »På mange måder er det naturligt, at et folk ønsker at bestemme over sig selv i alle henseender Sidst skal koordinationen i Folketinget styrkes. Grønland har som bekendt to medlemmer, og i de år jeg har siddet i Folketinget, har jeg set en nødvendig udvikling, hvor vi inddrages i højere grad. Selv statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) forstår, at det ikke længere nytter noget at behandle folketingsmedlemmer forskelligt. Det står klart i grundloven, at alle medlemmer stilles lige, uanset om de er valgt i Grønland, Danmark eller på Færøerne. Forrige år blev de nordatlantiske mandater – efter gentagne opfordringer fra min side – f.eks. inviteret til sættemøder forud for finanslovsprocessen. Vi har som folkevalgte fra Grønland selvsagt større indsigt i grønlandske forhold, og vi kan derfor byde ind med konkret viden om det samfund, hvor indsatserne skal implementeres. Og vigtigst: Vi kan bygge bro til det politiske liv i Grønland. Kamikpostens kommentar Aaja Chemnitz Larsen har endnu ikke forstået fuldt ud, hvad det kræver at være medlem af Folketinget på vegne af Grønland. Det betyder, at hun som udgangspunkt virker afventende i forhold til de opgaver, hun forventes at løse på vegne af Grønland. Et eksempel på den holdning kan læses i denne tekst: CITAT I de år jeg har siddet i Folketinget, har jeg set en nødvendig udvikling, hvor vi inddrages i højere grad . CITAT SLUT Hvorfor mener hun, at hun skal inddrages af andre? - Hun skal aktivt inddrage sig selv i de forhold, som hun mener er af betydning for hendes bagland: hendes vælgere i Grønland. Til forskel fra de øvrige medlemmer af Folketinget har de fire nordatlantiske medlemmer ret til – uden stemmeret - at deltage i folketingsudvalg, hvor de ellers ikke er medlemmer, når der behandles emner med relation til henholdsvis Færøerne og Grønland. CITAT Det står klart i grundloven, at alle medlemmer stilles lige, uanset om de er valgt i Grønland, Danmark eller på Færøerne. Forrige år blev de nordatlantiske mandater – efter gentagne opfordringer fra min side – f.eks. inviteret til sættemøder forud for finanslovsprocessen. CITAT SLUT Problemet i denne sag, at nogen i Folketinget er mere lige end andre. Som medlemmer af Folketinget kan de fire nordatlantiske medlemmer blande sig interne danske anliggender. Herunder finansloven, som er et internt dansk anliggende, helt som den grønlandsk finanslov er et internt grønlandsk anliggende og den færøske finanslov er et internt færøsk anliggende. CITAT Vi har som folkevalgte fra Grønland selvsagt større indsigt i grønlandske forhold, og vi kan derfor byde ind med konkret viden om det samfund, hvor indsatserne skal implementeres. CITAT SLUT Det er ikke alene noget de to folkevalgte fra Grønland kan. Det er faktisk præcis, hvad de øvrige medlemmer af Folketinget forventer at de gør. Desværre har hidtil ikke fungeret på den måde. Det har fra de to grønlandske folketingsmedlemmer stort set kun været klagesange over noget, som man mener, at Danmark har gjort forkert i forhold til Grønland. Det på trods af Aaja Chemnitz Larsens ord om, at 'folkevalgte fra Grønland selvsagt større indsigt i grønlandske forhold, og vi kan derfor byde ind med konkret viden om det samfund, hvor indsatserne skal implementeres'. Smøg folketingsærmerne op og hold op med at klynke :-)

24-04-2018 www.b.dk: Trump gavner verdensfreden Jeg glemmer aldrig frustrationen i deres øjne. Angsten. Håbløsheden. Modet, der langsomt sivede ud af disse stolte mennesker alt imens, at Vesten ikke reagerede. »Hvorfor gør I ikke noget?« lød spørgsmålet igen og igen fra mine syriske samarbejdspartnere. Trump har også optøet forholdet til Nordkorea på forbløffende vis. Onsdag kom det frem, at USAs CIA-direktør (og indstillede udenrigsminister), Mike Pompeo, har mødtes med Nordkoreas leder, Kim Jong-un, for at diskutere et topmøde mellem de to statsledere. Et møde, der angiveligt skal lægge fundamentet for en afrustning af Nordkoreas atomvåbenprogram. Ingen anden amerikansk præsident er nået så langt i håbet om fred på den koreanske halvø siden 1953. Donald Trump er uden tvivl en særdeles kontroversiel person. Men som præsident har han lagt en ny kurs for dagen på en række af de vigtigste sikkerhedspolitiske områder sideløbende med, at han har styrket NATO-samarbejdet. Alt sammen tiltag, der er til gavn for Vesten og for verdensfreden. Det er i sidste ende det vigtigste for mig.

24-04-2018 jyllands-posten.dk: Sats på ungdommen og drop lufthavnene Jeg vil ikke udtale mig om den i mine øjne forfejlede og overdrevne debat om danskere i de højeste og bedst lønnede stillinger. Selv oplevede jeg i mine første år det såkaldte fødestedskriteries uheldige indflydelse og var derfor også med til at få den positive oplevelse, som indførelsen af ligelønnen blev. Desværre kan man måske så med ret god grund hævde, at den bl.a. har været med til at øge lønforskellen internt blandt grønlænderne, ligesom nepotismen efter min opfattelse igennem årene uhindret har fået lov til at florere, hvilket jo ikke er til gavn for flertallet.

24-04-2018 jyllands-posten.dk: En løsrivelse synes dybt uansvarlig Med sine knap 55.900 indbyggere er Grønland på størrelse med Vejle, men øen er halvt så stor som alle 28 lande i EU tilsammen. Det er fuldstændig urealistisk, at f.eks. Vejles indbyggere skulle kunne holde styr på halvdelen af landene i Europa (hvis de var ubeboede), og det ville være uansvarligt af Danmark at lade dem forsøge at prøve på det. På den anden side er jeg da overbevist om, at den rare onkel Putin gerne vil gi’ en hjælpende hånd, som han gjorde på Krim.

24-04-2018 jyllands-posten.dk: Kina vil købe sig til verdensherredømmet Det virkeligt forfærdende er, at der i Europa ikke eksisterer politisk enighed om at behandle Kina som den brutale diktaturstat, der er tale om. Seneste eksempel finder vi i Grønland, som omtalt i avisen søndag, hvor statskontrollerede China Communications Construction Company, verdens største entreprenørkoncern, er blevet prækvalificeret til at byde på tre store lufthavnsprojekter. Ganske forståeligt mener de privatejede entreprenørkoncerner, der også agter at byde på opgaverne, at de risikerer at blive mødt af unfair konkurrence. Disse bekymringer synes ikke at anfægte hverken den grønlandske regering eller de fleste grønlandske parlamentarikere, hvis politiske dagsorden er løsrivelse fra Danmark for enhver pris – også selv om denne ”frihed” skal finansieres af verdens største kommunistiske diktatur. Med udenrigspolitisk tæft har regimet i Beijing iagttaget den politiske splittelse i rigsfællesskabet og udnytter den nu til at fremme sine langsigtede strategiske interesser i at vinde fodfæste i Arktis, hvor Grønland indiskutabelt er det svageste led blandt landene i Arktisk Råd.

24-04-2018 journalista.dk: Mens 2% af indbyggerne er hjemløse : Grønlands regeringschef brænder 90.000 kroner af på flybilletter til Kina Men mens Grønlands fattigste indbyggere slås med at få tag over hovedet i et af verdens absolut koldeste lande, er der helt andre boller på suppen for den grønlandske elite. Det fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået hos Grønlands Selvstyre. Herunder i udgifter, som knyttede sig til en rejse, Kim Kielsen foretog sammen med sine nærmeste embedsmænd til Kina i oktober 2017. Kim Kielsen og hans kones rejse til Kina kostede Landskassen 93.470 kr tur-retur Nuuk- Beijing. Kamikpostens kommentar Landstingsvalget den 24 april er ikke et valg. Det er et fravalg. Man kan passende fravælge Kim Kielsen for hans og konens luksusbilletter til Kina. Samlet pris 93.470 kroner.

24-04-2018 journalista.dk: Grønlandsk toppolitiker brugte over 30.000 kroner på enkeltbillet mellem Danmark og Canada – under rejse til flere hundrede tusinde kroner Det fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået hos det grønlandske Selvstyre. Vel og mærke aktindsigter, som man fra Selvstyrets side tydeligvis ikke har haft den store lyst til at udlevere. Således tog det indtil flere rykkere, før der skete fremsendelse af bilagene. Det kan skyldes at de dokumenterer et forbrug, som langt fra må anses for tilbageholdende. Hvilket blandt andet skyldes, at Randi Vestergaard Evaldsen gjorde brug af en særdeles dyre flybilletter. Således kostede det skatteyderne 31.337 kroner alene, at hun kunne flyve på en enkeltbillet mellem canadiske Toronton og København. Det var med til at gøre, at man fra Selvstyrets side vurderer, at Canada-rejsen for Randi Vestergard Evaldsen og deltagende embedsmænd, endte med at stå i 300.000 kroner. Men så var der eksempelvis også luft i budgettet til, at Selvstyret kunne betale for guldtæpper, stole og borde, der tilsyneladende måtte lade livet under besøget i Canada – hvilket medførte en ekstraregning på 8.245 kroner. Kamikpostens kommentar Landstingsvalget den 24 april er ikke et valg. Det er et fravalg. Man kan passende fravælge Randi Vestergaard Evaldsen for en udgift påført Landskassen med 8.245 kr. til et ødelagt hotelværelse, og samlede rejseudgifter for Landskassen på 300.000 kroner.

24-04-2018 journalista.dk: Grønlandsk minister fyrede den af under OL : Brændte over 80.000 kroner af på tur til Sydkorea Således var der reelt kun én enkelt officiel opgave på turen til Sydkorea for Doris Jakobsen, hvilket bestod i deltagelsen af en reception afholdt af den sydkoreanske minister for kultur, turisme og sport. Adgangen til receptionen kom i stand, efter at man fra dansk side havde sikret adgangskort. Hertil kom et tilsyneladende mere eller mindre tilfældigt møde over en kop the med en tyrkisk minister, hvilket skete på luksushotellet St. Johns. Omvendt fastslår bilagene fremsendt til Journalista.dk, at skatteyderne måtte have den store pung op af lommen, for at Doris Jakobsen sammen med en medrejsende embedsmand kunne få den bedst mulige OL-oplevelse. Således betalte skatteyderne eksempelvis for, at hun kunne komme til åbningsceremonien og flyve på dyre billetter hele vejen tur/retur mellem Nuuk og Sydkorea. Det gjorde, at den samlede regning for rejsen til Vinter-OL løb op i cirka 83.608 kroner. Kamikpostens kommentar Problemet med Doris Jakobsen er, at der ud over dette turisttrip til Sydkorea er alle mulige andre grunde til at hun fravælges. Hun har ikke begreb skabt om noget som helst, der kan retfærdiggøre hendes stilling som hverken medlem af Landstinget eller medlem af landsstyret.

24-04-2018 knr.gl: Flere kandidater har skandaler i bagagen 231 personer står på stemmesedlerne til Landstinget. Heriblandt en stribe personer med skandaler i bagagen, som har haft negative konsekvenser for deres politiske liv. I 2016 påpegede Folketingets Økonomikontor, at folketingsmedlem Aleqa Hammond havde brugt sit kreditkort fra Folketinget til private indkøb på 13.000 kr. Ifølge politikeren skyldtes beløbet, at iTunes havde misbrugt hendes konti. Beløbet blev efter påtalen betalt tilbage, men medførte, at Siumut ekskluderede Aleqa Hammond. Sagen kom to år efter, at Hammond måtte trække sig som formand for landsstyret, efter Revisionsudvalget i Landstinget påtalte et misbrug på godt 100.000 kr. fra landskassen, der var brugt på private formål. Beløbet blev seks måneder senere betalt tilbage til landskassen.

23-04-2018 sermitsiaq.ag: Nødråb i syd: Jollefiskere og fangere har store problemer Derfor har foreningen søgt råd hos hovedorganisationen i Nuuk, som har rådet dem til at søge katastrofehjælp. Han er ikke helt klar over, hvordan det går med ansøgningen, men siger, at han ikke har hørt noget nyt endnu. Jens Davidsen fortæller videre, at han hører til de heldige, der har en samlever med fast arbejde. Andre af hans kollegaer er eneforsørgere, og nogle af disse betaler også afdrag på deres lån til båd og motor, så de har det meget svært.

23-04-2018 ing.dk: Kom med dybt ind i maven på Grønland Kost er også et essentielt kulturelement. Særligt i et land, hvor livet indtil for relativt få årtier siden var bygget op omkring fangst og selvforsyning. De bedste minder jeg har fra livet i Grønland er fra fangst og fiskeri med familien. At bruge hele sommerferien på at salte og ryge fisk med mine mange fætre og kusiner, hvor aftensmaden bestod af kogt torsk hældt ud over en sten. Eller sidste sommers jagttur, hvor der blev arbejdet hårdt fra morgen til aften med først at jage moskus og rensdyr og derefter at tilberede og tørre kødet til resten af året. Alt dette hører ikke en forgangen jæger-samler kultur til, det er moderne sommerferier i Grønland.

23-04-2018 www.iserasuaat.gl: JSEP Science Camp På JSEP Science Camp deltager 20 super seje gymnasieelever fra USA, Danmark og Grønland. Vi arbejder med naturen i naturen. Ikke så meget med klasselokaler og bøger. Vi oplever gletchere, Indlandsisen, sten/mineraler, planter/dyr og meget mere. Vi arbejder i små internationale grupper, hvor vi har det sjovt sammen og lærer en masse om arctic science samt folk fra andre steder i verden. Som elever, arbejder vi i grupper med vores egne projekter og bestemmer i høj grad selv hvad vi ønsker at undersøge og lære mere om. Vi arbejder sammen med vores lærere og unge studerende fra Dartmouth University i USA. Det er vildt spændende og motiverende at blive vejledt af universitets-studerende fra USA. Som formidling udarbejder vi videoer og bruger Twitter, Facebook og YouTube til at fortælle andre om alt det fantastiske vi lærer og oplever.

23-04-2018 www.sumut.dk: Netværkscafé i Næstved Frivilligcenter Næstved, Farimagsvej 16, tæt ved Næstved Station. Netværkscaféen er for grønlandske borgere i Syd- og Midtsjælland. Caféen bliver drevet af frivillige fra området. Her kan du tale grønlandsk, fastholde din kultur og knytte nye venskaber. Åbningstid i Folkerummet hver torsdag mellem klokken 12 og 15.30. Rådgivning: Den sidste torsdag i hver måned har Det Grønlandske Hus i København en socialrådgiver på stedet for at yde åben rådgivning. Formål: Formålet med netværkscaféen er at skabe et bredt netværk mellem de mange grønlandske borgere og grupper i Syd- og Midtsjælland.

23-04-2018 www.vindrosen-huset.dk: Det Grønlandske Rådgivningskontor Esbjerg Tilbud til grønlandske borgere. Mandag til torsdag kl. 9-16 er der telefonisk støtte og vejledning. Café hver onsdag kl. 12 – 16.30. Der er altid kaffe og the på kanden og altid mulighed for at møde andre grønlændere. Banko 1. onsdag i måneden, hvor pengene går til fælles spisning af grønlandsk mad den sidste onsdag i måneden.

23-04-2018 nyheder.tv2.dk: Ægtepar går til valg på grønlandsk løsrivelse - vil selv bestemme om fire år Grønland er verdens største ø, men der bor kun lige så mange mennesker, som der gør i Horsens. I 2009 fik Grønland selvstyre. Det betyder blandt andet, at Grønland har ret til selv at bestemme over og hjemtage mere end 30 områder som eksempelvis politi, retsvæsen, luftfart og udlændingeområdet. Men hjemtager styret områderne, skal Grønland selv betale. Finansministeriet anslår, at samtlige områder koster 576,2 millioner kroner om året. Indtil nu har styret kun hjemtaget halvandet område. Ifølge den nuværende landsstyreformand, Kim Kielsen, er det, fordi det er dyrt, og fordi det tager tid at lave en plan for, hvordan områderne skal hjemtages til Grønland. Kamikpostens kommentar Finansministeriet anslår. at samtlige områder koster 576,2 millioner kroner om året. Hertil skal lægges udgifterne for hvert enkelt af de 30 områder til etablering med boliger og bygninger og indretning til kontorer og arbejdsrum. Det står enhver frit for at gætte på, hvor den samlede udgift vil ende på en skala fra 300 millioner kroner og op mod mindst en milliard kroner.

23-04-2018 www2.forsvaret.dk: Sirius patruljefører Som patruljefører ved Slædepatruljen Sirius uddannes du til at begå dig i arktisk klima og gennemføre patruljering med hundeslæde, båd, fly og til fods. Derudover vil du blive uddannet til at varetage vedligeholdelse af bygninger, depoter og materiel tilhørende patruljen. Slædepatruljen Sirius opgave er at gennemføre overvågning og suverænitetshåndhævelse i det ubeboede Nordøstgrønland samt som politimyndighed at føre kontrol med ekspeditioner og sikre fredningsbestemmelserne i nationalparken. Patruljen er bemandet med 12 mand og har hovedkvarter på stationen Daneborg.

22-04-2018 sermitsiaq.ag: Kim: Flere sagsområder hjemtages de næste fire år Når det gælder prioriteringen af, hvilke sagsområder der skal hjemtages først, viser det sig, at han er fuldt på linje med Sara Olsvig, IA’s partiformand. Fødevareområdet med fødevarestyrelse og levnedsmiddelkontrol, nævner begge partiledere som det første. Dernæst kommer udlændingeområdet og ansvaret for Grønlands luftrum.

22-04-2018 knr.gl: To spørgsmål, syv partier: Kim Kielsen og Siumut Spørgsmålet til formand for partiet Siumut, Kim Kielsen, er: Hvad er den største udfordring for Grønland i dag? - Vores nuværende økonomiske situation, som har en stor påvirkning på alle vore målsætninger, siger Kim Kielsen og fortsætter: - Vi har også initiativer i gang, som skal give os nye indtjeningsmuligheder. Vi vil lave nye lufthavne, udvikle fiskeriet for at skabe større eksport. Og indenfor det sociale område vil vi gerne aktivere de arbejdsdygtige, for på den måde at give kompetenceniveauet et løft, siger formand for Siumut, Kim Kielsen.

21-04-2018 knr.gl: To spørgsmål, syv partier Demokraterne Det højeste ønske fra demokraternes side er, at frihed og ansvar kommer tilbage til befolkningen. Vi vil kæmpe for, at bureaukratiet kommer ned på det minimale. Og så skal vi helt konkret kigge på de love og regler, der faktisk begrænser den enkeltes frihed. Ved at få en mere liberalt orienteret regering kan vi også få skabt et samfund, der kan påtage sig ansvar og derved også mere frihed. - Ligeledes skal vi give erhvervslivet de bedste rammer for udvikling, så vi kan få skabt den fornødne og tiltrængte vækst, som vi har brug for i landet. Det vil sige, at jo flere der påtager sig et ansvar i landet, jo hurtigere kan der blive rettet op på samfundets struktu

21-04-2018 www.dr.dk: Hans er hjemløs i Grønland: Det er verdens værste sted at være hjemløs En seng, et køleskab, en hylde lavet af en rå spånplade, hvor der står barberskum og shampoo. Over det grå gulvtæppe ligger en lyskæde og blinker i forskellige farver. Nogen ville måske kalde værelset småt eller primitivt. Men ikke Hans. Han kalder det et "mirakel" sammenlignet med, hvad han ellers har været vant til. Inden han fik et værelse, måtte han spørge om lov til at sove på sofaen hos venner og familie, og de nætter, hvor det ikke kunne lade sig gøre, har han sovet rundt omkring i opgangene i Nuuk, hvor nattetemperaturen kun fire måneder om året sniger sig over frysepunktet. - Jeg tror, jeg har sovet 70 forskellige steder i Nuuk, siger Hans

20-04-2018 knr.gl: Faste rammer giver succes på skolebænken Det viste sig, at forældrenes uddannelsesniveau ikke afgjorde, om børnene klarede sig godt. - Flere børn voksede op hos deres bedsteforældre, som ingen uddannelse havde, siger Palle Lennert. Og det er i virkeligheden en positiv ting, understreger han: - Det er meget opløftende her i landet, hvor rigtig mange voksne ingen uddannelse har. Det at skabe trygge rammer, handler ikke om at have en uddannelse, men at du ved, hvad du skal gøre.

20-04-2018 knr.gl: To spørgsmål, syv partier: Nunatta Qitornai Spørgsmålet til formand for partiet Nunatta Qitornai Vittus Qujaukitsoq er: Hvad er den største udfordring for Grønland i dag? - De høje leveomkostninger, som gør det svært for grønlændere at leve et ordentligt liv og få den nødvendige service, som gør det vanskeligt for mennesker og derfor er Nunatta Qitornai jo gået til valg på at der først og fremmest skal sættes en fokus og en indsats på at forbedre levevilkårene hvor vi skal have skabt lavere priser og dernæst skal vi have ensartede vilkårene via en tilbagerulning af kommunalreformen. Dernæst tidsfastsætte hvad Grønland skal have af større selvbestemmelse, siger Vittus Qujaukitsoq.

20-04-2018 www.dansk-politi.dk: Fremskridt, faneflugt og en følelse af forskelsbehandling Bacheloruddannelsen nåede aldrig til Grønlands Politi. Det var ikke muligt i forhold til lærerkræfter. Til gengæld er PBU i Grønland kommet godt fra start. Uddannelsen er med fuld løn under hele forløbet – det er nødvendigt for at kunne rekruttere tilstrækkeligt med kvalificerede kandidater. Desuden undervises der i særlige arktiske moduler som for eksempel SAR (Search And Rescue) samt i efterforskning og anklagevirksomhed. Det er der nemlig tid til, fordi grønlandske tjenestemænd har en arbejdsuge på 40 timer. Den 1. marts var der ansøgningsfrist til et nyt hold på Politiskolen. Der kom 30 ansøgere til 15 pladser. Håbet er at kunne fylde sæderne med kvalificerede mænd/kvinder, som kan påbegynde uddannelsen den 1. august. Erfaringen er dog, at det kan blive svært, og at flere falder fra undervejs. Realistisk set gennemfører syv-otte stykker

20-04-2018 www.dr.dk: Løkke angrebet i grønlandsk valgkamp: 'Ren skræmmekampagne Pele Broberg fra Partii Naleraq understregede, at selvstyreloven for Grønland ikke beskriver, at den økonomiske støtte fra Danmark bortfalder, hvis landet bliver selvstændigt. Og han henviste efterfølgende til, at FN's principper for behandlingen af tidligere kolonier netop skal sikre fortsat støtte. - Det er ren skræmmekampagne fra Lars Løkke Rasmussen, sagde Pele Broberg. Kamikpostens kommentar Danmark er ikke forpligtet til at yde økonomisk støtte til Grønland, hvis Grønland efter egen beslutning vælger at træde ud af Rigsfællesskabet. Støtten, som den er nu, vil bortfalde fra dag ét, da den gives med afsæt i lov for Grønland om selvstyre. Og den lov bliver ophævet i forbindelse med en udtræden, da den ikke længere er relevant. Hvad der derefter skal være af samarbejde og støtteordninger, skal fra dansk side besluttes i Folketinget. Læs her kapitel 8 i Selvstyreloven: CITAT § 21. Beslutning om Grønlands selvstændighed træffes af det grønlandske folk. Stk. 2. Træffes beslutning efter stk. 1, indledes der forhandlinger mellem regeringen og landsstyret med henblik på gennemførelse af selvstændighed for Grønland. Stk. 3. En aftale mellem landsstyret og regeringen om gennemførelse af selvstændighed for Grønland skal indgås med samtykke fra Landstinget og skal godkendes ved en folkeafstemning i Grønland. Aftalen skal endvidere indgås med samtykke fra Folketinget. Stk. 4. Selvstændighed for Grønland indebærer, at Grønland overtager højhedsretten over Grønland. CITAT SLUT Selvstyreloven

20-04-2018 jyllands-posten.dk: Grønlands valg I de mange år, som selvstændighedsdebatten har fyldt den politiske dagsorden, har der været en tendens til at overse fordelene ved Rigsfællesskabet. Derfor er det positivt, at både den seneste valgkamp og et langt stykke hen ad vejen også denne har drejet sig om de emner, som i virkeligheden bør optage grønlænderne mest: uddannelse og erhvervsudvikling. Eller som tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist skrev det i en valganalyse i Sermitsiaq: »Helt grundlæggende skal alle kandidater og partier forholde sig til, hvordan fremtidens Grønland kan blive økonomisk selvbærende. Der skal i høj grad være langt stærkere fokus på sociale forhold, de meget ulige levevilkår, de dårligt fungerende familier og det mangeartede misbrug. Hvordan kan vi overflytte de mange mennesker på offentlig forsørgelse til produktive erhverv og til et aktivt medborgerskab?«

19-04-2018 sulesam.gl: Indførsel af motorcykler i Grønland – ophævning af forbud Samarbejdspartiet mener, at vi bør ophæve forbuddet mod motorcykler og motorcrossere i Grønland. Der kan laves særlige regler for, hvor mange hestekræfter de må have, og vi kan også gå med til at diskutere sæson-bestemte regler for det. Ligeledes kan vi diskutere, hvor de må køre henne, og om de må køres i bebyggede områder etc. Men friheden for folk vægter højest for os i dette spørgsmål, og vi mener at det er hyklerisk at må have diesel-biler, snescootere og andre forurenende køretøjer, men ikke må have motorcykel. Kamikpostens kommentar For os, der kan huske den grusomme hændelse i Nuuk på Skibshavnsvej mellem blok IV og Blok V, der førte til, at motorcykler blev forbudt i Grønland, er det et fuldstændigt ubegribeligt forslag. At sidestille motorcykler med snescootere er urimeligt. Motorcykler bliver brugt på almindelige asfalterede veje, som for hovedpraten kun findes i byerne. Snescooteren er et nyttigt transportmiddel om vinteren i såvel beboede områder som ude i fjeldet. Og det, som man i Samarbejdspartiet kalder ”friheden for folk”, rækker ikke længere end til et krav om, at man skal være 20 år for at få lov til at køre på en lille motorcykel,. For en stor motorcykel skal man være og 25 år eller 24 år med mindst 2 års erfaring på en lille motorcykel og en bestået køreprøve (som man åbenbart ikke skal have som 20-årig til en lille motorcykel?). Sammenfattende må det konkluderes, at dette motorcykelforslag ligger så højt på Samarbejdspartiets liste over påtrængende samfundsproblemer, at det skal bringes op valgkampen. Tak for kaffe!

19-04-2018 sulesam.gl: Frivillige foreninger – støtte til hjælpende hænder Der er dannet rigtig mange frivillige foreninger i Grønland og det er på tide at de anerkendes som værende et af de bærende elementer i myndighedernes manglende muligheder for at løfte deres ansvarsområder. ”Det første skridt er at erkende, at det offentlige ikke kan løfte de pligter, der følger af lovgivningen”, mener Tillie Martinussen. ”Vi får udstrakte hænder i form af frivillige organisationer fra både ind- og udland. På én og samme tid er det både befriende og pinligt. Befriende fordi andre også kan se hvor det halter gevaldigt i Grønland på visse områder. Pinligt fordi vi ikke selv har formået at gøre noget effektivt og struktureret ved det”, understreger Tillie Martinussen. De frivillige foreninger etableres generelt fordi myndighederne og politikerne besidder for lidt viden og for lidt forståelse for situationen og undlader dermed at gøre noget ved sagerne. ”Det kan ikke passe, at en familie til et barn eller en ung blot verfes ud, uden tilbud om støtte eller viden. Mange vil kunne nikke genkendende til, at de selv har måtte opsøge viden om deres barns lidelse via nettet, eller er blevet kastebold i systemet.

19-04-2018 www.demokraatit.gl: Justus Hansen: Valgløfter om lavere husleje er urealistiske Ting som husleje, regninger og benzin til bilen er omkostninger som vi gerne vil minimere, så der bliver råd til det gode. Måske er det derfor, at en politiker som Erik Jensen fra Siumut har lovet folk lavere husleje? Hvis man betaler mindre i husleje, så får man jo flere penge til sig selv. Men det er som om, at Erik Jensen glemmer, at husleje ikke blot er penge, der ubeskåret tilfalder udlejer. Huslejen bliver brugt til vedligehold og renovering, og er helt nødvendigt, hvis vi vil sikre ordentlige boliger til menneskene i vores land. Hvis huslejen bliver sat for lavt, så forfalder vores boliger, og det er der vist ingen af os, der synes er i orden. Erik Jensen siger så, at huslejerne skal være lavere ved at fjerne kapitalafkastet til ejerne. Gad vide hvor mange private investorer som eksempelvis pensionskasser, der har lyst til at investere i boligprojekter, hvor de ikke får noget afkast? Mit bedste gæt er nul.

19-04-2018 sermitsiaq.ag: GUX-elever: Debat om selvstændighed fylder for meget Runo F. Noahsen, 20 år, 3.Q: - Jeg er ikke den store fan af den store snak om selvstændighed. Personligt synes jeg, at snakken er absurd og surrealistisk. Jeg mener, at det først skal snakkes om det, når man har en ordenlig plan for selvstændighed. Jeg mener, at finansieringen først skal på plads, før snakken kan gå i gang. Der er ikke nok fokus på problemer, for eksempel uddannelse. Men det er godt, at valgdebatterne foregår her på GUX, for her kommer en del unge, så jeg håber på, at de unges meninger bliver hørt.

19-04-2018 www.royalgreenland.gl: Strategien virker: Fortsat fremgang i Royal Greenland Skalrejer har med et effektivt fiskeri og et stærkt marked overgået sidste års rekordresultat, ligesom Royal Greenlands position som global markedsleder inden for hellefisk er styrket yderligere med en salgsvækst på 5 % og en væsentlig forbedret indtjening i Japan. - Vi har, som et led i vores strategiplan The North Atlantic Champion, investeret i udvidelserne af anlæggene i Uummannaq og Aappilattoq på tilsammen 70 millioner kroner og har rustet Royal Greenland produktionsmæssigt stærkere med mulighed for en højere grad af forædling i Grønland. Investeringerne vil fortsætte andre steder i Grønland i det kommende år og vil yderligere styrke Royal Greenlands position som markedsleder inden for hellefisk, siger Royal Greenlands administrerende direktør Mikael Thinghuus.

19-04-2018 knr.gl: Hans Enoksen: Danmark er ikke den eneste mulighed Andre lande, stater, har også mulighed for at træde til og hjælpe med samhandel. For eksempel har vi på det seneste været vidne til, at den danske stat med øjeblikkelig virkning annullerede en aftale om større samhandel mellem Island, Færøerne og Grønland. Og hvorfor gjorde de det? Det gjorde man, fordi man kunne se, at vi selv var på vej til at åbne mulighederne for større selvstændighed, siger Hans Enoksen. Han uddyber dog ikke, hvor stor gevinsten for Grønland ville have været, hvis samarbejdsaftalen med Island og Færøerne blev indgået i den planlagte form.

19-04-2018 knr.gl: To spørgsmål, syv partier: Partii Naleraq Det alt for høje priser indenfor boligområdet er den største udfordring. På den måde bliver dem der er i lavindkomstgruppen og SIK-lønnede hårdt ramt. De har svært ved at forsørge deres familie og har svært ved at klare sig økonomisk. Derfor vil vi fortsætte med at kæmpe for, at mindske priserne og jeg håber, at de andre partier vil hjælpe os med at når vores mål.

19-04-2018 maritimedanmark.dk: Museum søger hjælp om søfart i Arktis Museet for Søfart søger artikler til en kommende antologi om nutidig og historisk Søfart i Arktis. Det være sig om polaekspeditioner, kolonialisme, handel, issejlads, klima, geopolitik, kortlægning, maritime livsforhold eller kunst, der er med til at binde mennesker og søfart sammen med de arktiske landskaber. Artiklerne skal have en bred appel, men de kan tage udgangspunkt i såvel forskningsarbejde som hobbyprojekter eller erindringsmateriale,” skriver museet. “Samtidig lægger vi vægt på en smuk billedside. Skulle du/I have tanker om en artikel, så tager vi gerne et møde, hvor vi sammen kan udvikle og konkretisere idéerne,” hedder det videre.

19-04-2018 sermitsiaq.ag: Siumut-kandidat: Krav om grundig lufthavns-analyse For ifølge Evelyn Frederiksen bør vi ikke ignorere Økonomiske Råds udmeldinger og de seneste udmeldinger, der har været om de planlagde lufthavnsbyggerier. - For jeg mener at brugen af midler på 3,6 milliarder kroner for at spare 8 millioner kroner om året er for meget, lyder det fra Evelyn Frederiksen.

18-04-2018 www.demokraatit.gl: Morten Funch: Lær sprog for din egen skyld Desværre står der altid nogle og råber op om, at bare vi kan grønlandsk, så er fremtiden sikret. OK, der er kommet en del uddannelser efter GU, som kan tages på grønlandsk, men det er ikke mange. Og det er i hvert fald helt sikkert, at manglende kundskaber i dansk og engelsk indsnævrer mulighederne for at vælge mellem de forskellige uddannelser, så hvem er det lige man har hjulpet med denne holdning gennem snart 40 år? Det er ikke børnene og de unge som skal ud og videre i livet. Forældres og i øvrigt også politikeres vigtigste rolle er vel at sørge for de bedste muligheder for henholdsvis deres børn og deres befolkning. Det har man fra politisk side IKKE turdet – sikkert fordi det ville koste stemmer til dem som snakker til nationalismen og traumerne fra en svunden tid.

18-04-2018 To spørgsmål, syv partier: Atassut: To spørgsmål, syv partier: Atassut Vi skal prioritere arbejdsløse, når der er ledigt arbejde. At hente kinesere til landet og så samtidig sige, at der er store ledighedsproblemer, hænger ikke sammen. Sådan kan vi tjene flere penge til landet i forhold til at hente arbejdskraft udefra. - Ved boligsituationen, kan finansiering på området, løse problemerne. Vi er klar over problemet længe og hvis det skal løses, skal politikerne lave et forlig og bevilge flere midler til området, siger Siverth K. Heilmann.

18-04-2018 jyllands-posten.dk: Debatten om Grønland i danske medier er uærlig Partii Naleraq kræver selvstændighed i 2021. Nunatta Qitornai vil speede processen op og tror, at det at råbe højt automatisk vil skabe fundamentet for selvstændighed. Men symptomatisk nok er de ikke villige til at fortælle, hvad konsekvenserne vil være for den grønlandske befolkning. Det er derfor også lidt trist, at en stor del af det danske journalistkorps – og dermed en stor del af det danske mediebillede – vælger at spidsvinkle på netop denne dagsorden i sit mest uansvarlige og letkøbte udtryk. Kamikpostens kommentar Sara Olsvig mestrer de oratoriske fiduser på et højt niveau. Her anvender hun dog et af de mere primitive kneb: at fremstille den danske presse som uærlig Hun lægger ud med at hævde, at ”debatten om Grønland i danske medier er uærlig”, og skriver derefter med udgangspunkt i den påstand. Hun opremser derefter alle de gode tiltag, som man i Grønland har på vej. Men det er jo netop, hvad den danske presse ofte spidsvinkler: at man har de gode hensigter, men at de aldrig bliver ført ud i livet. CITAT Det er sandt, at ønsket om et selvstændigt Grønland er en stærk følelse og trang hos mange. Vi har et stærkt ønske om selvbårenhed. Men undersøgelse på undersøgelse viser også, at kun et fåtal af Grønlands borgere er parate til at kræve selvstændighed for enhver pris. CITAT SLUT Ja, og den pris, man ikke vil betale, er først og fremmest et fald i levestandarden. Man betinger sig, at en udtræden af Rigsfællesskabet ikke medfører et fald i levestandarden. Det betyder i den virkelige verden, at en udtræden af Rigsfællesskabet kun er en fugl på taget. Den står man så i det meste af Grønland og bliver mere og mere øm i nakken af at glo på. I stedet for at arbejde målrettet på at løse den brede vifte af alvorlige problemer, som pressen i Danmark skriver mere realistisk om, end Sara Olsvig og hendes ligesindede og bryder sig om. CITAT Det er derfor også lidt trist, at en stor del af det danske journalistkorps – og dermed en stor del af det danske mediebillede – vælger at spidsvinkle på netop denne dagsorden i sit mest uansvarlige og letkøbte udtryk. For som sagt er langt de fleste borgere optaget af hverdagens udfordringer: Adgangen til fiskekvoter – og dermed til indtægt, velfærd, boliger, kulturtilbud, gode uddannelser, sociale udfordringer, et trygt liv i alderdommen. CITAT SLUT Problemet er politikere som Sara Olsvig, når hun i en kronik i en dansk avis tager afstand fra noget, som hun hjemme i Grønlad aktivt støtter. For eksempel forfatningskommissionen, som er oprettet på stemmer fra både Siumut og Inuit Ataqatigiit, og som tillægges så stor og akut betydning, at man mellem jul og nytår hastebehandlede en tillægsbevilling på 7,4 millioner kroner. Hvad er det, der haster så meget, når man gennem den almindelige lovgivning kan løse de opgaver, der nævnes som en del af forfatningskommissionens opgaver? Inuit Ataqatigiits valgprogram nederst på side 2. CITAT At der skal være plads til alle er et grundprincip vi fra Inuit Ataqatigiit sætter højest på dagsordenen i arbejdet med vores kommende forfatning. En forfatning skal blandt andet indeholde alle borgeres civile og politiske rettigheder. I spørgsmålet om, hvem der har ret til hvad, er retten til selvidentifikation for os grundlæggende. Samtidig er det et grundprincip, at vi som land skal leve op til vores forpligtelser over for vore mindretal. Med andre ord, vi skal være inkluderende. CITAT SLUT Sara Olsvig skriver afsluttende i sin kronik CITAT Min ambition er at bringe Grønland videre ad den vej mod et samfund, hvor vi definerer os som en del af Verden og i god og løbende åbenhed mod Verden – også Danmark. At vi skaber den nødvendige kapacitet i form af viden, uddannelse, arbejdsetik og derigennem vækst og beskæftigelse – så vi kan drage omsorg for vores børn, syge og ældre på en værdig måde. CITAT SLUT Problemet er, at det for Sara Olsvig og de fleste andre medlemmer af Landstinget og landsstyret bliver ved ambitionerne. Der sker ikke noget nævneværdigt i hverken Landsting eller landsstyre for at virkeliggøre ambitionerne. Under den igangværende valgkamp har det som sædvanligt manifesteret sig i et stor tag-selv-bord uden hensyn til, hvor pengene skal komme fra til alle de gyldne løfter. Læs også Inuit Ataqatigiits valgprogram 2018

18-04-2018 knr.gl: Krav til vigtige målinger i folkeskolen blev sløjfet Beslutningen ærgrer Lennert, da hun mener, at politikerne ikke behøver at rejse verden rundt for at finde ud af, hvordan folkeskolen kan forbedres. Der nemlig mange velfungerende skoler her i landet, som man kan lære af: - Jeg synes grundlæggende, man bør tage udgangspunkt i de skoler, der klarer sig godt i Grønland, for der er mange. Der er også mange gode skoler og der er mange gode lærerer. Hvorfor tager vi ikke udgangspunkt i, hvad de kan, i den kontekst de befinder sig i, siger Mitdlarak Lennert, ph.d. studerende ved Afdeling for Samfundsvidenskab på Ilisimatusarfik

18-04-2018 danner.dk: Laila giver power til grønlandske kvinder i Danmark Danmark har et indgribende velfærdssystem, som grønlandske kvinder slet ikke er vant til. Når systemet stiller spørgsmål, så føler de sig stigmatiseret og oplever at blive diskrimineret, fordi de tror, at der kun bliver stillet spørgsmål, fordi de er grønlandske. Det er nemmere for mig at bygge bro til dem, da jeg taler deres sprog, og de derfor ikke oplever sprogbarrierer, som de gør hos andre,” forklarer Laila Vetterlain. Kamikpostens kommentar Den skelsættende oplysning, som Laila Vetterlain giver, er denne: CITAT Når systemet stiller spørgsmål, så føler de sig stigmatiseret og oplever at blive diskrimineret, fordi de tror, at der kun bliver stillet spørgsmål, fordi de er grønlandske. CITAT SLUT Det er den rigtige, men ofte oversete forklaring

18-04-2018 erhvervsstyrelsen.dk: Status for arbejdet med at opdatere erhvervsretlige love for Grønland I oktober 2017 orienterede Erhvervsstyrelsen om, at styrelsens arbejde med en opdatering for Grønland af Selskabsloven, Lov om erhvervsdrivende fonde og Års­regnskabsloven med tilhørende bekendtgørelser afventede tilpasninger af Erhvervsstyrelsens registreringssystemer. Arbejdet med tilpasningen af Erhvervsstyrelsens registreringssystemer er nu så langt fremme, at anordningerne om Selskabsloven, Lov om erhvervsdrivende fonde og Års­regnskabsloven samt tilhørende bekendtgørelser forventes udstedt, så de træder i kraft den 1. juli 2018.

17-04-2018 sermitsiaq.ag: RG og Polar Seafood: Vi tilbyder os til en national opgave Rent konkret foreslår vi, at vi finder en vej ved, at der snarest etableres et tæt samarbejde mellem Imarsiornermik Ilinniarfik (Grønlands Maritime Skole), Departementet for uddannelse og ikke mindst fiskerierhvervet, der både kan bidrage økonomisk og stille up-to-date faglig ekspertise til rådighed. Et sådant samarbejde, der involverer og udnytter alle relevante kræfter, vil resultere i, at vi både højner kvaliteten af de maritime uddannelser og øger antallet af kandidater, som fuldfører en certificeret, maritim uddannelse i Grønland, skriver bemandingschef Mika Heilmann fra Royal Greenland og Jens Jørgen Egede fra Polar Seafood i en fælles pressemeddelelse.

17-04-2018 knr.gl: To spørgsmål, syv partier: Inuit Ataqatigiit For at kunne skabe bedre vilkår for vores børn, så skal vi også have midlerne til at gøre det. Så vi peger på øget vækst, vi peger på helt konkrete forbedringer på fiskeriområdet og andre steder, så vi kan får flere penge i kassen og sikre det stærke fundament. Formanden kommer også ind på de fire vigtigste brancher i Grønlandsk økonomi som ifølge landsstyret er fiskeri, råstoffer, turisme og landbaserede erhverv. - Det, som jeg gerne vil sige er, at vi også taler om de fire erhvervssøjler, men vi skal også tale om, at hvis vi er 57.000 i landet, så skal vi være 57.000 stærke søjler. Så det handler om, at får styrket menneskelige ressourcer og få skabt både menneskelig og økonomisk vækst her i landet, siger formanden for Inuit Ataqatigiit Sara Olsvig

17-04-2018 sermitsiaq.ag: Sara spiller ud: Vil rydde op med overadministration Sara Olsvig vil dog ikke pege på præcist hvor administrationen skal slankes. - Jeg er sikker på, at der i erhvervslivet, blandt forskere, men sikkert også blandt almindelige borgere, vil kunne findes utallige eksempler, skriver hun i en pressemeddelelse. - Dem skal vi have frem i lyset, så vi kan sætte ind de rigtige steder. Jeg vil derfor gerne opfordre borgere, organisationer, institutioner og erhvervsliv til at bidrage til udredningen af, hvordan vi kan gøre vores forvaltning smidigere og mere brugerorienteret.

17-04-2018 www.royalgreenland.gl: Gode karrieremuligheder tiltrækker Internationalt udsyn og gode karrieremuligheder var dét der tiltrak to unge højtuddannede unge, driftssupporter i trawlerafdelingen Mikkel Krogh Søndergård, og HR medarbejder Tina Hansen, i deres nuværende stillinger i Royal Greenland. De to præsenterede Royal Greenland under studenterorganisationen ILI ILI’s jobmesse, der blev arrangeret på Ilisimatusarfik fredag den 13. april.

16-04-2018 jyllands-posten.dk: I Grønland stiger presset for at blive løsrevet fra Danmark Forholdet mellem Grønland og Danmark er allerede konfliktfyldt, men det kan blive endnu værre, hvis ikke Danmark anerkender Grønlands ønske om selvstændighed, advarer dansk professor. Grønland har kurs mod selvstændighed. Stort set alle grønlandske partier ønsker det, ligesom et flertal af grønlænderne – hvis det ikke ødelægger velfærden. Derfor tyder alt på, at en grønlandsk nation vil være en realitet om nogle år. Det giver imidlertid problemer i forholdet til Danmark. Kamikpostens kommentar At tro, at en grønlandsk nation vil være en realitet om nogle år, er udtryk for en blank uvidenhed. Læg mærke til det indskudte forbehold i udsagnet ”hvis det ikke ødelægger velfærden”. I diverse ellers ikke videre seriøse afstemninger fremgår det klart, at det ikke må gå ud over velfærden. Det skyder beslutningen om et selvstændigt Grønland flere år ud i fremtiden, end de år, der er gået, siden Hans Egede ankom til Grønland. Det fik vi et morsomt eksempel, da Sara Olsvig i sin nytårstale for to-tre år siden foreslog, at man skulle vise god vilje fra Grønlands side ved frivilligt at nedtrappe bloktilskuddet med 10 millioner kroner om året. Med det tempo vil det vare 320 år, før Grønland skal klare sig uden bloktilskud. Snakken om at blive et selvstændigt land er netop kun snak, selv om flere og flere i Danmark håber på, at det snart bliver alvor. Det er – heldigvis for Grønland - ikke noget der kan besluttes i Danmark. Loven om Selvstyre i Grønland er ganske klar på det punkt, det sker først efter en folkeafstemning i Grønland :-(

16-04-2018 sermitsiaq.ag: Resten af landet betaler for dyre løsninger i Nuuk I høringssvaret efterlyser borgmesteren – i lighed med Grønlands Erhvervs høringssvar – den samfundsøkonomiske rapport, som skal fastslå, hvor god en investering de tre nye lufthavne er for samfundet. - Qeqqata Kommunia finder det vanskeligt at kommentere på lovforslaget, når baggrundsmaterialer ikke er tilgængelige, mener Malik Berthelsen.

16-04-2018 knr.gl: To spørgsmål, syv partier: Samarbejdspartiet Der mener jeg, at vi er simpelthen nødt til at bede om hjælp. Vi er nødt til at sige vi er i et rigsfællesskab her, og vi er nødt til at tage imod al den hjælp vi kan få. Vi skal simpelthen starte der, ellers så er der ikke noget der fungerer. Der findes jo masser af ressourcer i Danmark som både har forstand på det her med at løse sociale problemer, som har mandskab til det og som har penge til det, siger han og fortsætter: - Så vi skal ud over at omdirigere nogle af vores egne ressourcer til at løse de sociale problemer vi har, så skal vi gå til rigsfællesskabet og sige vi har altså et fælles problem her og vi vil gerne have noget hjælp, vi vil gerne have noget viden, vi vil gerne have nogle personer vi vil gerne have nogle ressourcer, siger Michael Rosing.

16-04-2018 knr.gl: Reform af folkeskolen udskyder løsning af problemerne Politikerne har forsømt at bruge en tre år gammel omfattende evaluering til at forbedre folkeskolen - i stedet satser politikerne på en helt ny reform. Og det er at gentage historiens fejl, mener adjunkt ved Ilisimatusarfik. Også Økonomisk Råd kritiserer i deres seneste rapport, at politikerne afventer en ny reform af folkeskolen fremfor at løse velkendte problemer.

16-04-2018 ia.gl: Mulighed for fri-kommuneforsøg på erhvervsområdet skal fremmes Rigtig megen af den grønlandske lovgivning er mere eller mindre overført fra danske forhold og nogle gange fra EU-forhold. Men det viser sig jo i praksis ofte at være uhensigtsmæssigt, fordi Grønland på så mange måder er så anderledes. Nogle gange giver lovgivningen også udmærket mening i de store byer på vestkysten – men det bliver for firkantet og administrativt tungt, hvis vi vil skabe vækst og beskæftigelse – f.eks inden for fødevareområdet – på østkysten, i Avanersuaq og i de små byer og bygder. Kamikopstens kommentar Med lys og lygte leder Sara Olsvig efter et eller andet nyt at skrive om her op til landstingsvalget. Nu har hun fundet et eksperiment i Danmark, som hun vil importere til Grønland: frikommuneforsøg. Det stemmer godt med hendes bemærkninger i forslaget om at CITAT Rigtig megen af den grønlandske lovgivning er mere eller mindre overført fra danske forhold og nogle gange fra EU-forhold. Men det viser sig jo i praksis ofte at være uhensigtsmæssigt, fordi Grønland på så mange måder er så anderledes. Nogle gange giver lovgivningen også udmærket mening i de store byer på vestkysten – men det bliver for firkantet og administrativt tungt, hvis vi vil skabe vækst og beskæftigelse – f.eks inden for fødevareområdet – på østkysten, i Avanersuaq og i de små byer og bygder. CITAT SLUT Nu har Grønland siden hjemmestyrets indførelse i 1979, suverænt og uden indblanding fra Danmark kunnet vedtage sin egen grønlandske lovgivning. Hvorfra kommer så det uhensigtsmæssige, som Sara Olsvig hævder er opstået? - Det kommer for eksempel fra typer som Sara Olsvig, der gennem årene har håndplukket fra Danmark, når de har skullet finde på noget nyt i Grønland. Mere indviklet er det ikke :-)

15-04-2018 www.kamikposten.dk: Fiskerierhvervet skal gøre hele landet rigere Niels Thomsen, Demokraterne: Jo bedre forudsætninger vi skaber for fiskerierhvervet, jo stærkere bliver hele landet. Og da succes avler succes, vil et stærkt fiskerierhverv skabe arbejdspladser og vækst i andre brancher. Det vil skabe et stærkere Grønland, og det vil være med til at skabe forudsætningen for den selvstændighed, vi alle ønsker

15-04-2018 sermitsiaq.ag: Kalaallit Airport: Ny afgift vil især koste Nuuk-rejsende dyrt Afgifter på 75 millioner kroner om året vil medføre en passagerafgift på 623 kroner, baseret på 120.000 transatlantiske passagerer, oplyser selskabet. Men afgiften kan hurtigt vise sig at blive langt større. Ikke mindst for de atlantpassagerer, der benytter Nuuk-lufthavnen. - Såfremt denne afgift alene skal pålignes dem, som flyver direkte til Nuuk eller Ilulissat, og som således ikke også skal bruge en indenlands billet til en anden destination i Grønland, vil beløbet per passager (623 kr, red.) med stor sandsynlighed blive endnu større. Kamikpostens kommentar Hvis ikke de 75 millioner kroner kan hentes hos Kalaallit Airports, så skal de hentes over skatten - også hos de mange, der ikke har råd til at flyve.

15-04-2018 sermitsiaq.ag: Grønlandsbanken: Efterlyser Plan B med nye lufthavne Banken mener, at der fortsat udestår en del forarbejder, ”herunder konkrete beregninger for totaløkonomien i projektet”, før man kan tage endeligt stilling til det fornuftige i at anlægge tre nye lufthavne, fremgår det af svaret fra Grønlandsbanken, underskrevet af bankdirektør Martin Kviesgaard og vicedirektør John Jakobsen.

15-04-2018 sermitsiaq.ag: Kalaallit Airports: Fingrene væk – vi fastsætter taksterne Kalaallit Airports kræver, at landsstyret ikke får indflydelse på, hvilke takster og principper der skal gælde for de nye lufthavne, som virksomheden har fået ansvaret for at bygge og drive. Kalaallit Airports ønsker dermed, at der indføres et armslængdeprincip til det politiske system. I forvejen står der i paragraf 9, at selskabet ”skal drive virksomhed i henhold til vedtægterne for selskabet. Selskabets samlede virksomhed skal drives på forretningsmæssigt grundlag”. Det fremgår af høringssvaret, at Kalaallit Airports på en lang række punkter ønsker nogle punkter slettet og så er der tilføjet en lang række underpunkter til de forskellige paragraffer. Kamikpostens kommentar Det betyder, at Kalaallit Airports kan indgå alle mulige hemmelige aftaler, som hverken det politiske system eller offentligheden kan få noget at vide om. I hvert fald ikke før den dag, hvor korthuset er faldet sammen og långiverne overtager konkursboet. Herefter sætter de priserne, som de vil, for at sikre deres investeringer og afkast. Det er den situation, som Økonomisk Råd i ”Grønlands økonomi 2017” kalder et ”hold- up” problem: CITAT Når der bygges eller udbygges lufthavne i Illulissat, Nuuk eller Qaqortoq kan disse ikke gå fallit og blive lukket som fx en mindre virksomhed eller butik. Samfundet kan kun fungere, hvis disse aktiviteter opretholdes. Dette grundlæggende forhold er potentielle långivere vidende om, og de vil derfor formodentlig stille krav til Landskassens støtte, såfremt projektet skulle blive nødlidende. Da der netop er tale om systemisk vigtige aktiviteter, opstår der et såkaldt ”hold-up” problem. Det er ikke muligt politisk at afstå fra at yde finansiel hjælp, såfremt den pågældende aktivitet skulle komme i økonomiske problemer. Det er vigtigt at analysere disse forhold igennem, inden projekterne sættes i gang. CITAT SLUT Læs her i tekstafsnit 5: Selvbærende økonomi og risikoeksponering

15-04-2018 www.weekendavisen.dk: Populisten Leine Leine drømmer om en »visionær grønlandsk politiker, der træder frem på scenen og har modet til at skære igennem«. Men her skal Leine ikke lede længe. Listen er lang. Tag blot den bedrageridømte Aleqa Hammond, der utroligt nok fortsat findes værdig til at repræsentere Grønland i det danske Folketing. Som nytiltrådt landsstyreformand i 2016 og som en sand opportunist erklærede hun frejdigt »selvstændighed i min levetid«. Her var der i sandhed en, der kunne skære igennem. Hun havde, som Leine, overordentligt svært ved at se de positive danske bidrag i Grønland. Hun blev således i Information citeret for, at »bløde løg og brun sovs er det bedste, jeg har fået fra Danmark« og omtalte det årlige bloktilskud som »de skide 3,6 mia.«.

14-04-2018 sermitsiaq.ag: Jess G. Berthelsen til kandidater: Hold nallerne væk fra SISA Arbejdstagernes pensionskasse SISA skal ikke bruges som pengetank til kandidaternes valgflæsk, så klart melder formanden for lønmodtagerorganisationen SIK, efter at flere kandidater til Inatsisartut er begyndt at anse arbejdstagernes pensionskasse som en pengetank, hvoraf deres valgløfter kan finansieres fra.

14-04-2018 sulesam.gl: En udstrakt hånd – udvidet samarbejde Vi kan starte med at smidiggøre kommunikationen mellem de 3 regeringer i Rigsfællesskabet. Forespørgsler der sendes fra Landstinget eller landsstyret har ofte en langsommelig postgang. Det er ikke usædvanligt der går mellem 4 og 12 uger før der foreligger svar, hhv. fra Danmark og Grønland. Ligeledes finder vi i Samarbejdspartiet at Grønland oftere kan deltage i danske delegationer der skal forhandle udenrigspolitik der vedrører Grønland. Og så bør vi sætte os sammen, og definere, hvilke anliggender der vedrører Grønland. Det er nemlig også allerede muligt jf. Selvstyreloven. I virkeligheden efterlader Selvstyre aftalen af 2009 ret gode rammer for et udvidet samarbejde mellem Grønland og Danmark i udenrigsanliggender, handelsanliggender og ligestilling imellem de 2 lande, og mellem de 3 lande i Rigsfællesskabet. Kamikpostens kommentar Der er ikke tre regeringer i Rigsfællesskabet. Der er kun en regering, og den er udpeget og sammensat af regler, der er fastlagt i Grundloven og vedtaget af Folketinget, hvor vælgerne i Grønland og på Færøerne er repræsenteret på lige fod med vælgerne i Danmark. Det er derfor forkert, når der i dette valgindlæg fra Samarbejdspartiet nævnes Danmark i forhold til Grønland. Det drejer sig om Grønland i forhold til Rigsfællesskabets regering og Folketing. Af historiske grunde fungerer Folketinget i en dobbeltrolle, da Folketinget på samme tid er lovgiver for Rigsfællesskabet og det geografiske Danmark. Det har givet de fire folketingsmedlemmer fra nordatlanten en utilsigtet indflydelse på interne danske anliggender. Det betyder også, at kun befolkningen i det geografiske Danmark fylder penge i den statskasse, der afholder fællesudgifterne i Rigsfællesskabet. Grønland har sit eget Landsting, Færøerne har sit eget Lagting, mens Danmark ikke noget ting, som man ikke kan blande sig i fra grønlandsk og færøsk side. Læs også Folketinget, Lagtinget, Landstinget - og Rigstinget

14-04-2018 www.kristeligt-dagblad.dk: Grønlandske kunstnere bør have ret til dansk kunststøtte En sag om afslag på kunststøtte til en grønlandsk forfatter vækker undren i kulturlivet. Latterlig beslutning, lyder det fra kulturordfører. Sagen har vakt undren blandt forlæggere og forfattere i Danmark. Samtidig mener iagttagere, at den rejser et principielt problem, som har at gøre med den løsrivelse, Grønlands Selvstyre de senere år har holdt mere og mere fast i i forhold til rigsfællesskabet med Danmark. En række områder er ”hjemtaget” til Grønland, herunder kulturområdet, så selvstyret nu selv uddeler støtte.

14-04-2018 www.ral.dk: Irena Arctica kan ikke anløbe Qasigiannguit Godset til Qasigiannguit vil blive flyttet til efterfølgende rejse som er rejse 1815. Efter planen vil skibet anløbe Qasigiannguit onsdag den 25. april 2018. Royal Arctic Line gør alle berørte opmærksomme på at rejse 1815 er et rødt anløb. Dette betyder at, anløb foretages såfremt is- og vejrforhold tillader det.

13-04-2018 sulesam.gl: Behov for kompetencer ikke splittelse Hvad er det for en retorik at føre over for vore bestyrelser i landet? Trusler fører ingen vegne, heller ikke trusler om fyringer. Vi bør sige ja tak til alle kompetencer, hjemmehørende som tilflyttende, indenrigs som udenlandske. Vi har hårdt brug for dem. Udtalelser som dette går ud over alle; vore uddannede, vore tilflyttere, vore grønlandske bestyrelsesmedlemmer der ikke kan grønlandsk. Vore grønlandske bestyrelsesmedlemmer der kan grønlandsk – og som pludselig mistænkeliggøres for, udelukkende at sidde der fordi de kan grønlandsk… Alle dem der arbejder benhårdt og strategisk for at sikre sig god selskabsledelse, bør føle sig trådt gevaldigt på, af Hans Enoksen og hans budskab her.

13-04-2018 sermitsiaq.ag: 30 bestyrelses-medlemmer skal udrenses Hvis Hans Enoksen får held med sin mission og får den nødvendige støtte under valget, så vil det kræve en større udrensning, som koster syv nuværende bestyrelsesformænd og 23 menige bestyrelsesmedlemmer jobbet. Kamikpostens kommentar Næste gang Hans Enoksen behøver lægehjælp, så skal han ikke finde sig i de der europæisk uddannede klamphuggere, han skal flyves ud til en angakkoq i en af de fjernere bygder - eventuelt helt til arktisk Canada

13-04-2018 www.demokraatit.gl: Justus Hansen: Al sproglig diskriminering må stoppe Vi lever i Grønland, men alligevel kan det være svært for rent grønlandsk-sprogede at gennemføre en uddannelse, fordi undervisningsmateriale er på engelsk eller dansk. Debatten er sjældent konstruktiv. Ofte får man bare besked på, at man jo bare må lære det sprog, som man ikke kan. Men ved I hvad; det er faktisk rigtig svært. Jeg ville da ønske, at jeg kunne tale vest-grønlandsk. Selvfølgelig ville jeg det. På samme måde er jeg helt sikker på, at unge mennesker, der ikke kan tale engelsk eller dansk, ville ønske at de kunne det, så de havde bedre muligheder for at få en uddannelse eller for at bruge alle de muligheder, der er på internettet for underholdning med videre.

13-04-2018 knr.gl: Væsentlige tal er hemmelige for offentligheden Det drejer sig blandt andet om den forventede årlige vækst i passagerantallet, der er et vigtigt tal i forhold til at beregne, hvor høje indtægter man kan regne med i fremtiden. Desuden er det tal for hvor mange penge Selvstyret forventer at få ind investeringer, Selvstyrets egenkapital og hvor meget den nye lufthavn i Qaqortoq vil koste. Der er med andre ord stadig flere analyser i støbeskeen, men det er samtidig fortsat uklart for offentligheden, hvad den største investering i Grønland i nyere tid vil betyde for landet. Her kan du læse den foreløbige analyse (trin 1) fra Deloitte: Samfundsmæssig konsekvensvurdering ved udbygning af lufthavn, trin 1

13-04-2018 knr.gl: Mittarfeqarfiit vil have svar Når byggeriet af de længere landingsbaner i Nuuk og Ilulissat går i gang, så overtager Kalaallit Airports nemlig de to lufthavne. Der er derfor i loven lagt op til, at Mittarfeqarfiit i byggeperioden skal leje lufthavnene tilbage, så de kan stå for den fortsatte drift. Men ifølge et høringssvar fra Mittarfeqarfiit, så savner de en afklaring på, hvad de så skal betale for at leje lufthavnene i byggeperioden, da det ifølge lufthavnsvæsenet vil påføre dem en ekstra udgift. Desuden vil de også have det slået fast, hvem der betale de ekstra udgifter, som er forbundet med at holde lufthavnene kørende, mens byggeriet står på.

12-04-2018 www.kristeligt-dagblad.dk: Grønlands store sociale udfordringer er vigtigere end selvstændighed DEN 24. APRIL går grønlænderne til valg for at sammensætte et nyt Landsting. Selvstændighed fra Danmark er som altid et varmt emne, når grønlandske politikere skal vælges til at lede landet mod fremtiden. Den potente selvstændighedsretorik kan imidlertid undre, når man ser på landets store sociale udfordringer, som alt andet lige burde være førsteprioritet i en befolkning, der langt hen ad vejen mener sig i stand til at stå på egne ben.

12-04-2018 www.ral.dk: Ændring i sejlplanen På grund af meget vinter is i Sydgrønland ændres rotationen af Irena Arcticas rejse 1813. Efter udlosning i Paamiut i dag, tager Irena Arctica byerne i nord, inden der gøres forsøg på at anløbe Narsaq, Qaqortoq og Nanortalik, dette er for at minimere forsinkelserne mest muligt.

12-04-2018 www.marcod.dk: Royal Greenland og VMS Group går nye veje i udviklingen af kvalificeret arbejdskraft For Royal Greenland er trawlerne en meget vigtig brik i den samlede virksomhed. Den værdi, som den enkelte trawler bidrager med er meget stor og det er derfor meget vigtigt, at medarbejderne om bord har de rette kompetencer. For at være med til at understøtte dette har Royal Greenland indgået et samarbejde med VMS Group omkring udveksling af medarbejdere for at øge kompetenceniveauet indenfor maskindriften af trawlerne. Mika Heilmann, bemandingschef Royal Greenland siger, ”Vi har lavet dette samarbejde med VMS Group for at understøtte kompetenceudviklingen af vores fremtidige maskinchefer. Igennem dette samarbejde gennemgår vore medarbejdere et meget intensivt forløb på specielle målrettede arbejdsområder, som de senere kan bruge i dagligdagen.”

12-04-2018 knr.gl: Kangerlussuaq og Narsarsuaq skrumper i ny analyse Det er i hvert fald det Selvstyret regner med, når det beregnes om de store lufthavnsinvesteringer kan betale sig. Det viser den første del af en foreløbig analyse om de økonomiske konsekvenser for landskassen, som konsulentvirksomheden Deloitte har lavet for Selvstyret, og som KNR har fået aktindsigt i. De besparelser på trafiksystemet, som Selvstyret forventer at få ved at investere i to nye atlantlufthavne, vil altså betyde, at landets nuværende atlantlufthavne i Kangerlussuaq og Narsarsuaq mister deres status som portene til udlandet.

12-04-2018 www.demokraatit.gl: Randi: Vi skal være med til at sikre de unges fremtid ”Vi kan desværre ikke ansætte dig, da du ingen erfaring har”. Det er beklageligvis denne besked som flere af vores nyuddannede, unge mennesker får, når de søger job herhjemme. Det er nødvendigt at finde en løsning på problemet og jeg vil være med til at give vores unge dygtige mennesker en mulighed for at vise deres kompetencer og kvalifikationer meget tidligt i uddannelsesprocessen. Vi har muligheden, og den skal bare udnyttes. Vi lever i en globaliseret verden. Vi lever i en konkurrencepræget verden og vi politikere skal være med til at markedsføre og bane vejen for de unge mennesker, som faktisk vil gøre en forskel for Grønland. Jeg synes, at vi politikere alt for tit bare snakker om problemerne og de udfordringer vi står overfor frem for at løse dem. Det er bydende nødvendigt, at vi fremover bevæger os fra snak til handling. Kamikpostens kommentar Det er desværre mere relevant at lægge mærke til det, der ikke nævnes, frem for det der fremhæves, når man som her kan læse, hvad Randi Vestergaard Evaldsen har af visioner for ”vore unge mennesker”. Det handler kun om de uddannede unge mennesker. Ikke et ord, om de mange, der på grund af en elendig og mangelfuld undervisning i folkeskolen, ikke har de grundlæggende forudsætninger for at kunne gennemføre en uddannelse. Randi Vestergaard Evaldsen kæmper her kun for de overvejende velstillede familiers børn. Det er en pinligt lav procentdel af en ungdomsårgang. Hvad med det store flertal, der for eksempel ikke har fået tilstrækkelig undervisning i dansk og engelsk. Kender Randi Vestergaard Evaldsen ikke fra sin familie og sin omgangskreds inoget til denne del af den grønlandske ungdom?