Kamikposten Grundlagt 2008 ❖ Fredag den 28. juli 2017
Hvad mener Parcafolket?

28-07-2017 sermitsiaq.ag: Ny alkohollov koster medier dyrt Den nye lov vil påføre os et økonomisk tab mellem 250.000 og 500.000 kroner om året i form af mistede annonceindtægter på nettet og i Nuuk Ugeavis, siger mediehuset Sermitsiaq.AGs administrerende direktør Christian Schultz-Lorentzen til Sermitsiaq. Agathe Fontain erkender den økonomiske konsekvens af sit lovforslag. – Det er rigtigt, at forslaget lægger op til ændringer, som stiller nye krav til dem, der tjener penge på at sælge og markedsføre alkohol, men hensynet til vore børns trivsel vægter højere end hensynet til de erhvervsdrivende, siger Agathe Fontain. Kamikpostens kommentar Som tidligere medejer og redaktør for Nuuk Ugeavis ved jeg, at en avis ikke overlever på annoncer. Den overlever ved at skrive en avis, som læserne har lyst til og behov for at læse. Vi havde dengang Hotel Hans Egede som den største annoncør. Det var en betingelse at deres helsides annonce i fire farver skulle stå over for siden med den ugentlige leder. Så følte de sikre på at annoncen blev set. Da Hotel Hans Egede planlagde at afholde det første ”Miss Grønland” arrangement, stod der noget om det i deres annonce. Carl Juhl, den ene af de to direktører på hotellet, spurgte, om jeg ikke også ville skrive en artikel om ”Miss Grønland”. Det ville jeg ikke, sagde jeg, hvis jeg skrev så meget som en enkelt linje om ”Miss Grønland”, ville læserne tro, at jeg var blevet tosset. Men de kunne jo prøve Sermitsiaq, de ville sikkert gerne bringe det på forsiden . Carl Juhl undskyldte mange gange. Sermitsiaq bragte det på forsiden og Nuuk Ugeavis fortsatte med at få annoncerne.

28-07-2017 sermitsiaq.ag: Helt nye ansigter i Siumut-hovedbestyrelse Hovedbestyrelsen består nu af: Formand Kim Kielsen, Nuuk Politisk næstformand Karl Kristian Kruse, Nuuk - Suppleant: Malik Berthelsen Organisatorisk næstformand Evelyn Frederiksen, Sisimiut - Suppleant: Ineqi Kielsen Vivian Motzfeldt, Qaqortoq Bernhardt Olsen, Sisimiut Hans Karlsen, Savissivik

27-07-2017 sermitsiaq.ag: Kim Kielsen vinder suverænt formandsopgør Som ventet blev den 50-årige Kim Kielsen genvalgt som formand for Siumut. Han vandt afstemningen i forbindelse med formandsvalget på Siumuts generalforsamling torsdag i Sisimiut. Kim Kielsen fik 48 stemmer, mens hans udfordrer Vittus Qujaukitsoq måtte nøjes med 19 stemmer blandt 67 stemmeberettigede til formandsvalget. En delegeret mødte ikke op.

27-07-2017 naalakkersuisut.gl: Departementet for Fiskeri og Fangst har styr på licensansøgninger Antallet for personer, som venter at få en licens til kystnært fiskeri lyder umiddelbart til at være meget højt. Der er en god grund til at tallet er meget højt, idet ansøgerne kan figurere på flere gange i indkommende mails og fra kommunernes websystem, som bruges til jollelicens ansøgninger. - Jeg vil mene, at det reelle tal af ansøgerne kun er en tredjedel af det nævnte tal, som venter på at få en dispensations licens, understreger departementschef, Jørgen Isak Olsen, Departementet for Fiskeri og Fangst.

27-07-2017 sermitsiaq.ag: Siumut støtter en vej fra Sisimiut til Kangerlussuaq Jeg er glad for, at vi nu fra kommunen kan fortsætte vores grundige undersøgelse af realiseringen af vejen i samarbejde med vore landspolitikere. Vejen til Kangerlussuaq vil ikke kun gavne Qeqqata Kommunia, men i høj grad også landet, da en stor del af indtægterne vil havne i landskassen via skatterne, siger Malik Berthelsen.

27-07-2017 www.youtube.com: Kristendommens betydning for opdragelsen og samfundsudviklingen på Grønland Oplæg af Thorkild Kjærgaard, historiker, tidligere Nuuk Universitet, på konferencen 'Dannelse og dyd i idéhistorisk perspektiv' d. 31. maj 2017, afholdt af DPU, Aarhus Universitet.

27-07-2017 www.b.dk: Grønlands valg: Realisme eller fantasteri Desværre har ingen af de to formandskandidater leveret klare svar på, hvordan Grønland skal skabe grundlag for selvstændighed. Midt i diskussionen om selvstændighed er fraværet af konkret debat om Grønlands i høj grad selvskabte problemer derfor øredøvende. Til selvstændighed hører en selvstændig økonomi samt evnen til at administrere samfundet, levere sundhedsydelser til befolkningen og meget andet. En grundlæggende forudsætning herfor er en veluddannet befolkning. Men da undervisningen i folkeskolen foregår på grønlandsk, kan alt for få grønlandske børn og unge tilstrækkeligt dansk – eller engelsk – til at gennemføre en kvalificerende uddannelse efterfølgende. De, der kan, rejser til Danmark, og mange af dem vender ikke tilbage. Læs også Følelsen af svigt hindrer en ordentlig debat om Grønland Grønland har i dag en aftale med Danmark om, at unge grønlandske studenter kan læse videre på f.eks. universiteter i Danmark. Som noget helt særligt har ansøgere fra Grønland mulighed for at komme ind på uddannelser, selv om de ikke har det krævede gennemsnit. Den grønlandske særordning betyder, at studenter fra Grønland kan komme ind på alle studier, hvis de har et snit over 6 og ellers opfylder de krav, der er til uddannelsen med hensyn til fag osv. Jeg har meget svært ved at forestille mig, at andre lande vil gå med til en lignende ordning og samtidig stille gratis universitetspladser til rådighed for de grønlandske studerende.

27-07-2017 jyllands-posten.dk: Tal gerne om Grønlands selvstændighed, men gør det på et oplyst grundlag »Det forringer levevilkårene, men vi kommer ikke til at sulte ihjel,« som han udtrykker det. Det er vidtløftige ord fra en politiker, som selv har kigget dybt ned i den slunkne grønlandske landskasse, da han var finansminister i Aleqa Hammonds regering. Meget tyder derfor på, at han taler mod bedre vidende, for det kan ikke komme bag på ham, at rapport efter rapport har afdækket, at en bæredygtig og solid grønlandsk økonomi har endog meget lange udsigter.

27-07-2017 naalakkersuisut.gl: Betalingssystemet Ilanngaassivik Det er aktuelt forventningen, at et lovforslag vil kunne fremsættes til en senere samling. Landsstyret vil tage stilling hertil i løbet af 2018, således at et lovforslag tidligst vil kunne blive fremsat i efteråret 2018. Hvis landsstyret og Landstinget til den tid godkender forslaget vil Ilanngaassivik tidligst kunne få virkning fra og med 2019. I mellemtiden vil landsstyret fortsat overveje og om muligt implementere andre tiltag, der vil være egnede til at nedbringe den uforholdsmæssigt store masse af restancer til det offentlige.

26-07-2017 naalakkersuisut.gl: Vi har det, der skal til: Stor miljøoprydning i Qaanaaq Kommunens affaldskortlægning har vist, at affaldsproblematikken i bl.a. Qaanaaq, Upernavik, Uummannaq kan være direkte sundhedsskadelig for befolkningen, så det er vigtigt at få fundet nye affaldsløsninger.

26-07-2017 knr.gl: Siumut skal bane vejen for selvstændighed Kim Kielsen har, som formand for Naalakkersuisut, meget at se til hver dag. Men her op til formandsvalget i Siumut har han forberedt sig og føler sig klar til at skulle dyste mod Vittus Qujaukitsoq om posten som Siumuts leder. - Jeg er klar. Jeg har intet at frygte, lyder det kort fattet af Kim Kielsen, der ikke vil afslører noget om sin valgtale. Men én ting er sikkert. Hvis han bliver genvalgt, vil han, udover at realisere Siumut-medlemmernes ønsker, arbejde hen mod et selvstændigt Grønland. - Siumut skal være førende til at bane vejen for selvstændighed. Vi skal fjerne alle forhindringer der kan være, så vores børn eller børnebørn kan sætte en dato på, hvornår vi opnår selvstændighed, siger Kielsen.

26-07-2017 jyllands-posten.dk: Formandskandidat i Grønlands største parti vil sætte skub i selvstændighedsplanerne

»Vi må og skal stå på egne ben. Derfor må vi også forholde os til, at vi kan leve uden bloktilskuddet fra Danmark. Der vil ske forringelser af levevilkårene, hvilket vi ikke skal være blege for at erkende. Men vi kommer ikke til at sulte ihjel,« siger Vittus Qujaukitsoq. Kamikpostens kmommentar ”Der vil ske forringelser af levevilkårene, ... Men vi kommer ikke til at sulte ihjel”. Det har Vittus Qujaukitsoq ret i. Hvis man løfter blikket op og ud over Grønlands og Danmarks grænser, så kan man få et realistisk indtryk af de muligheder, der vil være for et Grønland uden for Rigsfællesskabet. Vest og nord for Skotland ligger nogle øgrupper, der i de senere år har været en række lærerige udsendelser om i TV. Blandt andet fra Søren Ryges besøg på øerne, og en række norsk producerede udsendelser om øgrupperne. Den langstrakte og meget spredte bosættelse i Grønland vil muligvis kunne opnå et indtægtsniveau oppe i nærheden af eller et sted imellem det, man finder på de fattigste af disse øer og på Shetlandsøerne, der blandt andet har indtægter fra en olieterminal. Det står Grønland frit for at udtræde af Rigsfællesskabet. Det fremgår af loven om selvstyre. Det har mange debattører i og uden for Grønland svært ved at erkende. Nogle skriver om”grønlandskortet”, som Danmark vil miste. Naturligvis vil Danmark ikke længere ”kunne trække grønlandskortet”, hvis Grønland trækker sig ud af Rigsfællesskabet. Det ved alle, der har læst loven om selvstyre, og det vidste man i Folketinget, da loven blev vedtaget. Det er Grønland selv, der skal trække kortet, når landet er blevet selvstændigt. Det fremhæves også som et problem, at Danmark vil miste 98% af sit landareal, hvis man i Grønland vælger at træde ud. Det argument fremføres især i Grønland og fra tilhængere af Rigsfællesskabet. Det med at blive ”et meget lille land” vidste man også i Folketinget, da loven blev vedtaget, så det har man heller ikke tillagt nogen betydning. Valget mellem at udtræde af Rigsfællesskabet eller forblive i Rigsfællesskabet er et internet grønlandsk valg. Hold venligst Danmark uden for alle overvejelser og beslutninger i det spørgsmål. Den danske holdning er indskrevet i loven om selvstyre, og den overlader det til Grønland selv at beslutte. At Vittus Qujaukitsoq er aktiv i det spil, er en sag for Grønland. Vi andre uden for Grønland kan kun se hovedrystende til. Den slags politiske tosser har vi også i Danmark. Uden dem ville de årlige revyer blive svært kedelige.

24-07-2017 videnskab.dk: Danskere finder nye beviser for tidligt liv på Jorden I starten af 00’erne blev den dansk-grønlandske geolog Minik Rosing verdenskendt, da han proklamerede, at de 3,7 milliarder år gamle bjergarter fra Isua indeholdt tegn på liv. En kontroversiel påstand på daværende tidspunkt, fordi det betød, at livet på Jorden således var opstået 200 millioner år tidligere end hidtil troet. I den nye undersøgelse har Tue Hassenkam og Minik Rosing brugt helt nye og avancerede teknikker til at undersøge ædelsten fra Isua. De nye undersøgelser bekræfter Minik Rosings teori og giver dermed yderligere styrke til ideen om, at de grønlandske sten indeholder nogle af de tidligste tegn på liv på Jorden.

24-07-2017 naalakkersuisut.gl: Huslejen skal ikke stige i 2018 i Selvstyrets udlejningsboliger Det er vigtigt for Selvstyrets lejere at kende deres udgifter på boligområdet. Derfor er det vigtigt at udmelde huslejeniveauet for det kommende år, på så tidligt et tidspunkt som muligt. Huslejen i Selvstyrets boligafdelinger kommer ikke til at stige i 2018.

24-07-2017 knr.gl: Qeqqata Kommunias borgmester støtter Kielsen Jeg synes at vi er på et skråplan hvis man vil skifte formand bare med selvstændighed for øje. Det er ikke på sin plads, også når man ikke engang kan fortælle befolkningen hvor man vil hente fem milliarder kroner, anfører Berthelsen med henvisning til at bloktilskuddet forsvinder når Grønland erklærer sig selvstændig.

23-07-2017 sermitsiaq.ag: Kvotetildelinger draget i tvivl Borgerne har ret til at forvente, at afgørelser truffet af landsstyret hviler på et objektivt grundlag, specielt når det drejer sig om vore fælles ressourcer. Derfor må der være tungtvejende grunde til at begunstige et enkelt rederi med en kvote, der er dobbelt så stor som den næststørste forsøgskvote, argumenterede Michael Rosing. Iluliaq Seafoods fartøj »Narluneq« ligger for tiden på værft på Færøerne.

23-07-2017 da.uni.gl: Hundeslædekulturens redning

Slædekusk og slædebygger, Hans Peter Kreutzmann, fra Sisimiut var også med til at udarbjede anbefalingerne. Han tilføjer: “Vi skal beholde kulturen, fordi det varer ikke mange år, inden den bliver “spist” af motoriserede køretøjer, hvis vi ikke gør noget. Vi håber, at vi med hæftet kan motivere de unge mennesker til at køre på hundeslæde. Det er en livsstil at køre på hundeslæde. Det tager tid og mange kræfter, men det er det hele værd”. Læs også This booklet contains 22 suggestions for how to preserve and develop the sled dog culture among Inuit in the future

22-07-2017 socialstyrelsen.dk: Specialiserede tilbud målrettet udsatte grønlændere i Danmark

Målgruppen er herboende, socialt udsatte grønlændere, som har særlige udfordringer med at blive en del af det danske samfund. Ansøgningspuljen kan anvendes til tilbud til udsatte grønlændere, herunder tilbud til fx grønlandske kvinder, eller tilbud og behandling, der foregår på grønlandsk, fx specialiserede behandlingstilbud til alkoholmisbrug.

19-07-2017 sermitsiaq.ag: Vittus: Vi har råd til at stå på egne ben uden bloktilskud Vi skal naturligvis lave nogle forandringer, hvis det skal lykkedes. Eksempelvis skal vi slanke og sænke omkostningerne til administrationen. Vi skal øge kravet til, at fremtidige arbejdspladser er bundet op på et tilknytningskrav til Grønland, og inden for fiskerierhvervet kan vi tjene langt flere penge, hvis forædlingen af fangsterne fandt sted her i landet, siger Vittus Qujaukitsoq. Kamikpostens kommentar Jeg kan hilse fra rigtig mange mennesker i Danmark og sige, at der håbes på, at det kommer til at gå, som Vittus Qujaukitsoq ønsker det. Efter mange år med massive brokkerier over Danmark fra fremtrædende grønlandske politikere og meningsdannere, vil det opleves som en befrielse, når Grønland træder ud af Rigsfællesskabet. Der er ingen som tror, at det bliver for tid og evighed. Efter få år vil et selvstændigt Grønland kollapse, og Grønland være nødt til at se ud over egne grænser for at finde den hjælp, de i sin tid fik fra Danmark. Der vil forventeligt også komme et forsøg på at genindtræde i Rigsfællesskabet. Det vil så være Danmark der skal sige ja til Grønland, hvor det var Grønland, der sagde nej til Danmark. Det bliver spændende for Grønland, om det bliver et ja, og hvilke betingelser, der vil blive stillet fra dansk side for en genindtrædelse.

19-07-2017 sermitsiaq.ag: Licens-pukkel koster fiskere dyrt Den eneste medarbejder, der laver licenserne, er på ferie lige nu, og det er desværre derfor, at det går meget langsomt med at lave fiskerilicenser, siger koordinator i fiskeridepartementet, Augusta Jerimiassen. Hun oplyser, at der kun har været én kontormedarbejder, der laver de mange ansøgninger til licenserne siden slutningen af sidste år. Førhen var der ansat fire personer, men tre af dem har opsagt deres stillinger af forskellige årsager.

19-07-2017 politiken.dk: Lise Nørgaard har jo en pointe om Afrika »Afkoloniseringen endte med at give magten til en klasse af tropiske gangstere, især i de fransktalende lande, og denne regerende mafia har ingen interesse i at forbedre forholdene. De ønsker blot at fylde lommerne og holde deres befolkning nede (...) De opførte sig som koloniguvernører uden at have en kolonistats ressourcer«. Kamikpostens kommnentar Der er langt fra Afrika til Grønland, men på enkelte områder har der alligevel været parallelle udviklinger. I dag har 23% af de, der er født i Grønland, valgt at flytte til Danmark. Ikke som bådflygtninge, men som passagerer i almindelige rutefly.

19-07-2017 stm.dk: Transitophold på Thule Air Base Følgende persongrupper skal ikke have transit-/opholdstilladelse: Det gælder blandt andre personer med folkeregisteradresse i Grønland nord for breddegraden 75 grader N og vest for længdegraden 63 grader W, Ansøgning om transittilladelse Rigsombuddet behandler ansøgning om transittilladelse for danske statsborgere, som har bopæl i Grønland. Alle andre sager om transittilladelser og alle sager om opholdstilladelser behandles af Udenrigsministeriet.

16-07-2017 lesarin.fo: Den færøske kolonialisme i Grønland før og nu Færingehavnens forhistorie er, at i begyndelsen af tyverne var der krise i det færøske fiskeri. Da færingerne i 1925 fandt ud af, at der var mange torsk ved Grønland, lagde både erhvervslivet og de færøske politikere et voldsomt pres på danske politikere for at kunne fiske torsk ved Grønland. De færøske fiskeskibe, der var små og umoderne, kunne kun at sejle til Grønland og udnytte de grønlandske fiskeressourcer på fiskebankerne, hvis de havde et støttepunkt på grønlandsk jord. Men situationen var, at Grønland stadig var lukket land administreret af den næsten enerådige Grønlandsstyrelse. Kamikpostens kommentar Det er spændende læsning. Ikke fordi det er rigtigt, hvad Ole Wich skriver, men fordi det er forkert på en meget oplysende måde. Her kan man nemlig læse et glimrende eksempel på, hvordan kolonialismen opfindes. Da jeg kom til Grønland første gang i 1969, var det tydeligt, at de færøske fiskere nød stor respekt. De var anset for at være dygtige fiskere, og de var foregangsmænd i det udenskærs fiskeri, som det blev drevet fra blandt andet Færingehavn. I Færingehavn kunne man endnu se de primitive pramme, der blev brugt til at fange torsk med håndsnøre og sneller. Prammene lignende mest af alt forvoksede optimistjoller. På land lå de stablede som man i dag ser aluminiumsbakker stablet til brug som spildbakker i webergrillen. Fiskerne og prammene blev sejlet ud på det åbne hav med et større skib, der opsamlede fangsten efterhånden, som prammene blev fyldt med torsk. Det har været et farefuldt fiskeri, hvor pludseligt uvejr og tæt tåge i årenes løb må have kostet mange fiskere livet. Fisken blev landet i Færingehavn, hvor den blev slagtet og saltet til eksport. På fabrikken i Færingehavn fandt mange grønlændere arbejde i højsæsonen. Det skabte politisk modstand mod Færingehavn, fordi lokale arbejdere foretrak at arbejde i Færingehavn frem for Godthåb Fiskeindustri. Typisk for politikerne valgte man at være negative over for Færingehavn, i stedet for forsøge at gøre arbejdet lige så attraktivt i Nuuk, som det var i Færingehavn. Jeg mener at huske, at man på et tidspunkt fratog Færingehavn sin torskekvote, vistnok i det naive håb, at det ville øge antallet af stabile medarbejdere på Godthåb Fiskeindustri. Det gjorde det naturligvis ikke, det blev endnu en politikerskabt fadæse i den endeløse række. Respekten over for de færøske fiskere var gensidig. Jeg ved, at især fiskerne i Fiskenæsset nød stor respekt i Færingehavn, de gik ud i al slags vejr og blev anset for at være meget dygtige fiskere. Vi har ikke brug for at der opfindes mere kolonitid i Grønland. Vi har brug for, at der skrives mere om det frugtbare samarbejde, der altid har været mellem befolkningen i Grønland og tilrejsende ude fra. Historien om Færingehavn er en af de historien, der mangler at blive skrevet.

15-07-2017 sermitsiaq.ag: Amerikansk rederi fordyrer og forsinker byggeprojekt Materialer og mandskabet var klar til at blive sejlet fra Aalborg, men da de pludselig skulle indlevere godset til det nye rederi i Fredericia, viste transporten sig at blive væsentlig dyrere, end der var kalkuleret med fra virksomhedens side. Og en ekstrabevilling har ikke været mulig at få igennem det amerikanske system indenfor det korte tidsrum, der er til at bygge i Thule. Kamikpostens komemntar Sikke en gang vrøvl. De opgaver, der skal løses på Thule Air Base, rekvireres og betales af USA. Det omfatter naturligvis også fragtudgifter og stigninger i udgifter som følge af, at man på Thule Air Base har skiftet befragter. Et seriøst firma behøver ikke at afvente en ekstrabevilling gennem det amerikanske system. Med kontrakten og de nye fragtrater i hånden vil man til hver en tid kunne få forhøjet kassekreditten i firmaets bank, og få samtlige ekstraudgifter dækket i ekstrabevillingen. Det er i øvrigt ikke noget, der på nogen måde vedkommer Grønland. Hvorfor er det så et problem, der finder frem til Sermitsiaq.AG? Det er det, fordi det altid er populært i Grønland at hænge amerikanerne ud. I den forbindelse kan journalisten nok vente en redaktionel påtale, fordi skylden ikke er ført helt op til Donald Trumps ”America First” 　 Det, der er værd at nævne, er den mulige årsag til, at man på Thule Air Base har valgt et skifte Royal Arctic Line ud med en amerikansk rederi på trods af en væsentlig højere udgift. Det første, der falder i tankerne, er al den ballade, der har været omkring servicekontrakten, som Selvstyret og MT Højgaard spandt guld på. Det viste sig i udbuddet, at Exelis Services kunne klare det for en brøkdel af den pris Greenland Contractors havde budt ind med. Læs også Den tabte servicekontrakt på Thule Air Base