Kamikposten Grundlagt 2008 ❖ Fredag den 20. september 2019
Hvad mener Parcafolket?

20-09-2019 fmn.dk: Principaftale med Forsvaret om fortsat brug af Kangerlussuaq Lufthavn Landsstyret og regeringen er på den baggrund enige om, at Forsvaret fortsat skal kunne være til stede og anvende lufthavnen i Kangerlussuaq, og at lufthavnen fortsat skal kunne anvendes af civile fly under almindeligt gældende vilkår. Endvidere er der enighed om, at det grønlandske ejerskab til lufthavnen ikke ændres, og at der igangsættes et fælles arbejde med henblik på at udarbejde en model for, hvordan lufthavnen kan stilles til rådighed for Forsvaret.

20-09-2019 sermitsiaq.ag: Kommune vil bevare Narsarsuaq som atlantlufthavn Kommunalbestyrelsen ser dog helst, at der fortsat er arbejde i lufthavnen for indbyggerne. - Et af vores ønsker er, at Narsarsuaq skal holdes fortsat åben som atlantlufthavn året rundt. Derudover ønsker vi, at erhvervsmulighederne i området bliver undersøgt af eksterne konsulenter og af for eksempel Innovation South Greenland som er nyetableret, siger Kiista P. Isaksen til Sermitsiaq.AG.

20-09-2019 sermitsiaq.ag: Aftale om Kangerlussuaq: KAIR frygter for økonomien Aftalen mellem landsstyret og forsvarsminister Trine Bramsen om fortsat brug af Kangerlussuaq til civile fly skaber usikkerhed om driftsøkonomien i Kalaallit Airports, der skal drive de nye lufthavne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq. Læs også Aftalememorandum af 13. marts 1991 med Amerikas Forenede Stater vedrørende brug af Søndre Strømfjord Luftfartsanlæg, Kulusuk Flyveplads og andre forhold i forbindelse med De Forenede Staters militære aktiviteter i Grønland Nærværende Memorandum er led i gennemførelsen af Overenskomsten mellem Danmark og De Forenede Stater om forsvaret af Grønland dateret den 27. april 1951, og dertil knyttede aftaler (herefter benævnt 1951-aftalen). Ved sin ikrafttræden afløser nærværende Memorandum aftalen mellem Den kgl. grønlandske Handel (KGH) og De Forenede Staters luftvåben (USAF) af 15. april 1976 om benyttelse af Sdr. Strømfjord, undtagen hvor andet er bestemt, samt 1965-aftalen om benyttelse af Kulusuk og alle tillægsaftaler hertil. Parterne anerkender, at Overenskomst mellem Deltagerne i Den nordatlantiske Traktat vedrørende status for deres styrker (NATO SOFA), undertegnet den 19. juni 1951, finder anvendelse på gennemførelsen af nærværende Memorandum. Uden et kvalificeret bud på konsekvenserne Derfor må det nok også komme som en overraskelse for de fleste, at der faktisk ikke er lavet en eneste analyse af, hvilke konsekvenser investeringen får for det grønlandske samfund, hverken nationalt eller regionalt. Denne investering er med andre ord besluttet af Inatsisartut, uden at nogen kan komme med et kvalificeret bud på konsekvenserne. Beslutningen er tilsyneladende taget alene på en politisk mavefornemmelse om, at det nok skal gå. Vil man i Danmark kunne forestille sig, at regeringen besluttede at bygge 17 broer, der hver især ville koste det samme som Storebæltsbroen, til øerne Bornholm, Ærø, Fanø, Als, Orø, Læsø, Samsø og 10 andre øer, uden at der blev stillet skarpe spørgsmål til beslutningstagerne om grundlaget for investeringen og det rentable i den? Nej, det er utænkeligt.

19-09-2019 sermitsiaq.ag: Hjælpen fra Danmark: Kortsigtet og usammenhængende Både MIO og Red Barnet vurderer, at den hjælp til udsatte børn, som landsstyret er ved at forhandle på plads med den danske regering, er helt utilstrækkelig for at komme de massive problemer til livs. Aviâja Egede Lynge: Som børnetalsmand kan jeg godt provokeres af, at vi har masser af tilsynsrapporter samt vores egne rejserapporter. Men der skal en dokumentarudsendelse på dansk tv til, før politikerne erkender at vi behov for hjælp for at løse disse alvorlige problemer.

18-09-2019 www.royalgreenland.gl: Teltlejr i Aappilattoq blev en god løsning Flemming Andersen siger at de fremadrettet ønsker at få tilladelse til at bygge et nyt indkvarteringshus med plads til seks personer. - Vi har på nuværende tidspunkt to indkvarteringshuse med plads til to i det ene hus, og tre i det andet. Men hvis vi skal løse manglen på arbejdskraft på fabrikken i Aappilattoq fremadrettet, så håber vi på at få en bevilling til at bygge et indkvarteringshus med plads til mindst seks personer, siger Flemming Andersen. Royal Greenlands fabrik i Aappilattoq, der blev bygget færdig og taget i brug i december 2017, kan producere 15 tons om dagen, og har en frysekapacitet på 450 tons.

18-09-2019 knr.gl: Kangerlussuaqs fremtid: Udenrigs-og sikkerhedsudvalget skeptisk ved principaftalen Men hvilke konsekvenser vil principaftalen have for det grønlandske samfund, spørger udenrigs-og sikkerhedspolitisk udvalg? - Vi vil vide, hvad det vil indebære for den grønlandske befolkning. Vi vil vide, om det vil rykke Landstingets grundprincipper. Endvidere vil vi vide, hvor lang tid Grønland vil være bundet til en aftale om sikkerheds- og forsvarsanlægget i Kangerlussuaq, siger formanden i udenrigs- og sikkerhedsudvalget, Aleqa Hammond. Desuden vil udvalget gerne vide, om det er vores landskasse eller Forsvaret, der skal stå for udgifterne. Kamikpostens kommentar Allerede i juli 2008 kunne New York Times citere Aleqa Hammond for hendes kræmmeragtige syn på Rigsfællesskabet: Når vi når dertil, hvor vi ikke længere behøver bloktilskuddet, vil vi kunne sige, at vi er økonomisk uafhængige. Der vil ikke længere være noget, som binder os. (When we reach the point where we no longer need the subsidy, we’ll be able to say we’re economically independent,” Hammond says “There will be nothing that ties us anymore". ) Siden er Aleqa Hammond sat af som formand for landsstyret for sin svindel med landskassepenge. Hun er blevet smidt ud af Siumut for sit misbrug af et betalingskort, som hun var blevet betroet i Folketinget. Da hun stillede op til sidste folketingsvalg, blev hun ikke valgt ind. Da hun stillede op til sidste landstingsvalg, blev hun ikke valgt ind. Nu sidder hun i Landstinget som suppleant for Vittus Qujaukitsoq, som Kim Kielsen har udpeget til medlem af landstyret med ansvar for økonomien, og Aleqa Hammond sidder som formand for Udenrigs- og sikkerhedspolitisk Udvalg. Grønland har masser af problemer. De fleste af dem er selvskabte :-) Læs også Balladen om Aleqa Hammond

18-09-2019 da.uni.gl: Ilisimatusarfik afholder workshops om sprogpolitik for ansatte og studerende Ilisimatusarfik skal som central videns- og kulturbærende institution endvidere udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund, og derfor er det vigtigt, at sprogpolitikken formes ud fra de sprog, der er i virke i Grønland: grønlandsk, dansk og engelsk.

16-09-2019 www.kamikposten.dk: Trump, Grønland og de intellektuelle Skal man finde en skyldig for, at det kunne komme så vidt, er det ikke de grønlandske politikere, man skal skyde på. De er bare remtrækket. Motoren, det er 1960ernes smarte intellektuelle, som legede med ilden ved – under bevidst og systematisk tilsidesættelse af faktuel historisk viden om Grønland – at presse et koloniparadigme ned over et gammelt nordisk søsterland. Det er dem og deres utallige eftersnakkere frem til denne dag man skal have fat i, hvis man mener, der er behov for at placere et ansvar for den indtrufne nedkøling af det dansk-amerikanske forhold

14-09-2019 www.ral.dk: Ankesag afgjort Det Islandske ankenævn har afvist Samskips klage over de islandske konkurrencemyndigheders godkendelse af samarbejdet mellem Royal Arctic Line og Eimskip. Det står derfor klart at samsejlingen mellem Royal Arctic Line og Eimskip kan påbegyndes. I forbindelse med forberedelserne til den kommende samsejling mellem Royal Arctic Line og Eimskip, har der været afholdt et fælles planlagt koordineringsmøde. På mødet blev det besluttet at den planlagte opstart på samsejlingen i slutningen af året, grundet forsinkelser på leveringen af de kommende nye skibe, udsættes til 1. kvartal 2020.

14-09-2019 sermitsiaq.ag: 11 nye børnesager på én dag Et uanmeldt tilsyn i maj og juni har vist, at der i 189 af 201 børnesager i Tasiilaq ikke var blevet gennemført en socialfaglig undersøgelse inden for de lovpligtige to måneder. Undersøgelsen er vigtig for at man sikrer, at børnene får den rette hjælp. - I løbet af sommeren fik vi i løbet af blot en enkelt dag 11 nye børnesager. Så der er rigtig mange børn i Tasiilaq, der har brug for hjælp, fastslår Martha Lund Olsen.

13-09-2019 www.royalgreenland.gl: Ny fabrik under opførelse i Nuussuaq Når fabrikken tages i brug i slutningen af 2019 eller i begyndelsen af 2020 vil der være mulighed for at producere mellem 15 og 20 tons om dagen. - Den nye fabrik får en stor indflydelse for bygdens befolkning, fordi fabrikken kan beskæftige op til 15 personer. De nye arbejdspladser kan mindske fraflytningen fra bygden. Derudover behøver de cirka 35 fiskere i bygden ikke længere at fiske -og indhandle til andre bygdeanlæg, så længe der er frysekapacitet i bygdens nye fabrik, siger fungerende direktør for Arctic Fish Greenland A/S, Frederik Olsen.

13-09-2019 knr.gl: Biolog om hellefiskekvote: I kan ikke blive ved I 2018 viste biologernes undersøgelse af hellefisken i Disko Bugt, at der blev fanget de mindste hellefisk nogensinde. Fiskene når ikke at vokse sig større, før de bliver fisket op. - Det er en udvikling, der har forgået de sidste 15 år. Man har gradvist fisket de store og gamle fisk fra bestanden, og dem, der er tilbage, er de unge og små fisk, og derfor falder gennemsnitsstørrelsen i landingerne, siger han. Og ifølge Rasmus Nygaard ser hellefiskene i år heller ikke ud til at have vokset. - De landinger, som jeg har set indtil videre, er på niveau med 2018, siger han.

12-09-2019 ia.gl: Inuit Ataqatigiit fremsætter kritik ud fra det vi kan læse Landets økonomi har nu en retning der vil skade befolkningens levevilkår. Efter at koalitionen med stor munterhed i Landstinget har godkendt anlægsudgifter til flere milliarder kroner, så skal de selvsamme medlemmer nu til at træffe beslutninger som ikke just vil ende i hurraråb. Dette vil alle samfundets borgere mærke, idet priser og afgifter nu skal til at gøre indhug i vores privatøkonomi, for hvis ikke det sker, så må koalitionen til at skære ned på de eksisterende bevillinger.

12-09-2019 sermitsiaq.ag: Forsvarsministeren: Ingen planer om at lukke Kangerlussuaq Trine Bramsen forklarede, at forsvaret har analyseret sine fremtidige behov i lyset af de nye lufthavne samt udviklingen i Arktis. Det stabile vejr i Kangerlussuaq er vigtigt for forsvarets fly, der ofte er mindre end civile fly. - Kangerlussuaq er væsentlig for, at forsvarets fly kan gå på vingerne, når der er behov for det. Det er afgørende for blandt andet redningsberedskabet, fastslår hun. Læs også Aftalememorandum af 13. marts 1991 med Amerikas Forenede Stater vedrørende brug af Søndre Strømfjord Luftfartsanlæg, Kulusuk Flyveplads og andre forhold i forbindelse med De Forenede Staters militære aktiviteter i Grønland Udover almindelige bestemmelser vedrørende De Forenede Staters militære tilstedeværelse i Grønland fastlægger nærværende Memorandum den velordnede overdragelse fra De Forenede Staters styrker til dansk/grønlandske myndigheder af ansvaret for driften og forsyningen af Sdr. Strømfjord og Kulusuk. Efter overgangsfasen skal amerikanske styrker have ret til at benytte anlæggene på Sdr. Strømfjord og Kulusuk under lejlighedsvise togter og øvelser eller i nødsituationer. Læs også om renoveringsbevillingen Kan landsstyret oplyse, hvad bloktilskuddet fra den danske stat for at drive Kangerlussuaq er årligt? Bloktilskuddet fra Danmark til Grønland blev i datidens priser forhøjet med 59,1 mio. kr. i 1993, svarende til 75 % af de samlede skønnede udgifter til drift og anlæg. Dette skete i forbindelse med, at hjemmestyret (nu Selvstyret) overtog de amerikanske og danske lufthavnsanlæg i Søndre Strømfjord (Kangerlussuaq) og Kulusuk med henblik på deres fortsatte anvendelse til civil luftfart samt civil speditionsvirksomhed på forsvarsområdet ved Thule. Der var således tale om en samlet overførelse af opgaver og ikke kun overførsel af driften af Kangerlussuaq. Af overslagene dengang fremgår det dog, at driften af Søndre Strømfjord udgjorde godt 80 % af de samlede skønnede udgifter til drift og anlæg. Dette beløb er siden 1993 gået direkte til Landskassen.

11-09-2019 www2.forsvaret.dk: Kontrolleret sprængning på Færøerne Arktisk Kommando på Færøerne rykker ud når granater mm. skal uskadeliggøres. Der samles også krudt ind til kontrollerede sprængninger. Når meldingen fra politiet lyder på granater og usikkert sprængstof rykker Ritter normalt omgående ud med kollegaer og bortsprænger på stedet. Handler det derimod om fyrværkeri, patroner og nødblus, bliver emnerne samlet til en større mængde og sprængt en passende dag under kontrollerede forhold.

11-09-2019 sermitsiaq.ag: Danielsen: Flyafgifts-model kan laves om Mittarfeqarfiit har et investeringsefterslæb på 1 milliard kroner. Jeg har ansvaret for, at lufthavnene er i en sådan stand, at de ikke bliver lukket. Derfor er det bydende nødvendigt at få tilført nogle ekstra penge til Mittarfeqarfiit, understreger Karl Frederik Danielsen. Er det korrekt, at Selvstyret har været med til at udhule Mittarfeqarfiits økonomi med krav om årlige betalinger til Landskassen på mellem 11 og 14 millioner kroner siden 2014 og frem til 2018? - Ja, det er korrekt, siger Karl Frederik Danielsen. Landskassen har fået gavn af disse årlige tocifrede millionbeløb. Hvorfor er det så ikke samfundet i stedet for flypassagererne, der nu må til lommerne? - Uanset hvordan man vender og drejer det, så er vore lufthavne i så miserabel stand, at der skal findes penge, så Trafikstyrelsen ikke ender med at lukke nogle af dem. Siden jeg er kommet til har vi gennemført en tilbundsgående undersøgelse af Mittarfeqarfiits økonomi. Det fremgår af finanslovsforslaget for 2020, siger Karl Frederik Danielsen.

11-09-2019 sermitsiaq.ag: Mineselskab har milliongæld til Selvstyret Derfor besluttede man, at selskabet fik en frist på 14 dage til at betale regningerne, ellers ville sagen blive sendt til inkasso hos Skattestyrelsen, og hvis pengene ikke kom ind ad den vej, ville selskabet risikere en konkursbegæring. - Selskabet har fået besked på, at de skal betale restbeløbet på en million kroner, hvis de vil undgå at blive sendt til inkasso. De kan bagefter klage og eventuelt få medhold og pengene tilbagebetalt. Sådan er sagsgangen, fastslår departementschef Jørgen T. Hammeken-Holm, råstofdepartementet, over for Sermitsiaq.AG.

11-09-2019 www.weekendavisen.dk: Isens lune Ifølge DMI vil havene omkring Danmark stige cirka 0,6 meter i dette århundrede. Eller det vil sige, måske bliver det ubetydelige 0,1 meter, måske alarmerende 1,2 meter. Den store usikkerhed betyder på nudansk, at forskerne gætter, og at vi ingen anelse har om, hvor høje dæmninger vi skal bygge i fremtiden. Det er de store iskapper, som bestemmer, om havene vil stige, men de gemmer på så mange mysterier, at vi endnu ikke kan spå om, hvor meget og hvor hurtigt smeltevandet vil løbe ud i oceanerne. Læs også Skal ytringsfriheden ofres på klimaets alter? Det værste er efter min opfattelse, at både Morten Greve og tidligere omtalte Sebastian Mernild udtrykker en totalitær samfundsopfattelse, der ikke skal give plads for andet end samtidens hovedstrømninger. Den holdning i praktisk politik og ideologi kender vi kun alt for godt resultaterne af fra det 20. århundredes totalitære regimer – og fra 16årige Greta Thunbergs hysteriske og stærkt mediedækkede angreb på alle, hun ikke deler opfattelse med. Skulle hovedstrømningernes argumenter være solide, burde de ikke frygte hverken politisk eller videnskabelig kritik.

10-09-2019 sermitsiaq.ag: Hellefiskekvote på det dobbelte af anbefalingen Landsstyret har besluttet at hæve den samlede kvote for det indenskærs fiskeri efter hellefisk i Diskobugten til 10.580 tons. Dermed lander kvoten på mere end det dobbelte af det, som vurderes at være bæredygtigt, hvilket er 5.120 tons. Ekstrakvoten på 2.400 tons betyder også, at den samlede kvote for Diskobugten bliver højere end sidste år, hvor den var på 9.200 tons. Beslutningen går direkte imod landsstyrets egen erklærede politik. - Konkret betyder det, at, der skal fiskes dobbelt så mange hellefisk for at få samme mængde fisk i vægt i dag end for 10 år siden. Med andre ord, tages der i dag langt flere hellefisk ud af bestanden end for 10 år siden og presset på bestanden i dag er derfor blevet større, hedder det fra Grønlands Naturinstitut.

09-09-2019 stiften.dk: Klimatiltag eller miljøindsats CO2-udslippet er i den offentlige debat gjort til den store synder, men CO2 er en livsvigtig luftart. Hvis der er under 180 ppm (parts per million) - aktuelt er niveauet ca. 400 ppm - kan planter ikke gro, og alt liv på jorden ville dø. I det meste af jordens historie har CO2-niveauet været væsentligt højere end nu. I den offentlige debat spiller "klimakampen" en meget stor rolle. Men det er grundlæggende min opfattelse, at offentligheden og medierne i almindelighed har en ensidig og forvrænget fremstilling af klimaproblematikken, og at "vi" er ved at begå store fejltagelser i prioriteringen, i forhold til det der i bred forstand kan betegnes som miljøpolitik.

09-09-2019 politiken.dk: Danmark bremser vigtig klimaforskning ved Grønland Rachel Ellehuus fra den amerikanske sikkerhedspolitiske tænketank CSIS’s afdeling for Europa har forståelse for, hvis Udenrigsministeriet er bekymret for, at Rusland vil bruge togtet til efterretningsmæssige formål. »Vi ser en stigende hybrid aktivitet, hvor man plejer militære interesser, undersøger havbunde, geografiske forhold og meget andet under dække af forskningsaktiviteter«, siger Rachel Ellehuus, der i 13 år arbejdede i det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon. »Jeg forstår godt, hvis myndighederne ikke er begejstrede. Man skal være meget forsigtig med den slags aktiviteter. Hvis det skal blive til noget, så må Danmark som minimum kræve danske officerer om bord på de russiske skibe«, siger hun.

09-09-2019 jyllands-posten.dk: De militante vil erobre klimadebatten Det er ildevarslende, at debatten om klimaforandringerne er ved at blive overtaget af stedse mere sekteriske og militante kræfter, der arbejder ud fra, at der kun findes én sandhed: den, som de definerer. Det sker med henvisning til den konsensus, som er blandt de tusinder af videnskabsmænd, der arbejder i FN’s klimapanel. Netop derfor er det essentielt at pointere vigtigheden af, at forskere, der bevæger sig uden for hovedstrømmen, også bliver hørt. Så enorme beløb vil skulle investeres i at imødegå den menneskeskabte del af klimaforandringerne, at det er afgørende at undgå fejlinvesteringer. Det vil næppe være muligt, hvis al forskning kun går i én retning: nemlig den retning, der udstikkes af dem, der mener at have patent på sandheden.

07-09-2019 sermitsiaq.ag: Mere dansk støtte – hvis Nuuk spørger Selvfølgelig kan det lade sig gøre at finde pengene. Når Lars Løkke af skræk for kineserne næsten med et knips med fingere finder nogle lån, nogle garantier og nogle tilskud, ja så kan det jo også lade sig gøre på andre områder, siger Christian Juhl. Enhedslistens folketingsmedlem opfordrer samtidig de grønlandske politikere til selv at tage fat på ”den ekstreme ulighed, der er i Grønland”: - De sociale problemer med børnene og så den ulighed, får jeg det helt dårligt i maven over for, når jeg ser dem. Der er meget, meget rige mennesker i Grønland, som selvfølgelig kan bidrage mere til deres samfund. Det kan jeg ikke gøre noget ved. Det kan kun grønlænderne gøre noget ved, siger Christian Juhl. Kamikposten kommentar Det var ikke af skræk for kineserne, at Lars Løkke fandt pengene. Det var et udenrigs- og sikkerhedsmæssigt problem, som kunne være løst af et forbud mod at engagere sig med kineserne, og de forventelige protester fra Grønlands politikere kunne være afvist i Selvstyrelovens tvistnævn (kapitel 6). Lars Løkke fandt pengene for at købe de to grønlandsk valgte medlemmer i Folketinget til at stemme på Lars løkke i det kommende folketingsvalg. Aaja Chemnitz Larsen hoppede i med begge ben. Her er, hvad Lars Løkke Rasmussen sagde fra Folketingets talerstol i januar 2018: CITAT Der arbejdes aktuelt i Grønland her i første fase med investeringer på godt 3,5 mia. kr. eller knap 25 pct. af bnp – 25 pct. af bnp er et stort beløb. Jeg er ikke i stand til at komme op med noget historisk eksempel fra Danmark, der kan matche en investering af det omfang. Efter min bedste hukommelse vil det svare til 55 af de flyindkøb, vi er ved at foretage, altså 55 gange indkøbet af de fly af typen F-35, så det siger noget om, hvad det er for en investering, man gør sig overvejelser om. Selvstyret søger selv at tilvejebringe 2 mia. kr. af de 3,5 mia. kr. gennem ekstraordinære udbytter fra de selvstyreejede selskaber, mens det resterende beløb forudsættes lånefinansieret med en garanti fra landskassen. Der foreligger endnu ikke detaljerede oplysninger om økonomien i projekterne, altså nogen gennemarbejdet, transparent businesscase, men det er Grønlands Økonomiske Råds vurdering, at projekterne samlet set ikke er rentable, og at det øger risikoen for selvstyrets finanser. Derfor drøftede jeg for et par uger siden spørgsmålet om nye lufthavne med formanden for landsstyret, Kim Kielsen, og jeg tilkendegav i den forbindelse, at jeg forstår og fuldt ud respekterer ønsket og visionen om en bedre infrastruktur i Grønland, også set i et udviklingsperspektiv – selvfølgelig gør jeg det. Men jeg udtrykte også bekymring for den mulige risiko, som projekterne indebærer for Grønlands økonomi, hvis de samlet set viser sig ikke at være økonomisk bæredygtige. Derfor tilbød jeg Kim Kielsen, at vi fra dansk side yder administrativ bistand, når der foreligger nærmere oplysninger om økonomien i projekterne, og det er forventelig her senere, til foråret. CITAT SLUT Sådan kom det ikke til at gå. Få måneder senere opdagede Lars Løkke, at han kunne få brug for de nordatlantiske stemmer i det kommende folketingsvalg. Han købte derfor denne gang to grønlændere med 1,5 milliarder kroner til lufthavnsbyggeriet.

07-09-2019 sermitsiaq.ag: Forsoningskommissionens rolle til debat Således handler det om historiske overgreb, der har betydet tab af sprog og kultur blandt oprindelige folk. Staterne havde ønsket at indføre en moderne vestlig livsstil og det statslige sprog. På seminaret skal ligheder og forskelle på de tre landes kommissioner undersøges. Kamikpostens kommentar Under en tung dyne af vrangforestillinger En 62 siders damebrevkasse til 10 millioner kroner. Det er, hvad der er kommet ud af Forsoningskommissionens anstrengelser gennem tre år med at finde dokumentation for apartheidlignende tilstande i forholdet mellem Danmark og Grønland. Opgaven er nu afsluttet med redegørelse for resultatet af Forsoningskommissionens arbejde. Det glade budskab er, at man ikke har været i stand til at finde noget, der bare ligner apartheidlignende tilstande. Det banale budskab er, at det har oplyste mennesker altid vidst

07-09-2019 ekstrabladet.dk: Trump har ret ’FORRESTEN, Danmark giver kun 1,35 procent af bruttonationalproduktet til Nato. De er et rigt land og burde være på to procent. Vi beskytter Europa, og alligevel er kun otte ud af 28 Nato-lande over to-procents-mærket,’ lød det forleden fra den amerikanske præsident. Trumps ’forresten’ (’by the way’) kom af, at når han nu ikke må købe Grønland, var det vel på sin plads at understrege fakta for fred i Vesten, herunder i Europa, herunder i Danmark. ’Det er fri fantasi at hævde – ja, bare at antyde – at et EU-forsvar nogensinde vil kunne erstatte den amerikanske sikkerhedsgaranti,’ skriver debattør Anna Libak i Berlingske fredag. Hun fremhæver, at eksperter anslår, at EU’s medlemslande hver især skal bruge mindst fire pct. af bnp’et på militæret, hvis EU selv skal stå for medlemslandenes sikkerhed

07-09-2019 www.folkeskolen.dk: Venter du på mig i fjeldet Bogen om ”Ivalu” fortæller den historie, der næsten ikke kan sættes ord på. Faderens overgreb på Ivalu, søsterens viden om, at der ikke er nogen udvej for hende selv, den håbløse fremtid, det smukke land, de store isfjelde, det forsumpede hjem og de to søstres venskab bliver alt sammen skildret i tegningerne af Lars Horneman. Det er så blåt, så smukt og så rystende. ”Venter du på mig i fjeldet?” spørger søsteren Ivalu. Det kan man ikke håbe. Man må ønske, at der er en udvej og en fremtid for alle unge. Også Ivalus søster. Køb bogen her Ivalu

07-09-2019 knr.gl: Fagforbund er stærkt bekymret over forholdene på ny anstalt Selv om nogle afdelinger er lukkede, beroliger det ikke formanden for Fængselsforbundet: - Nej, det gør det ikke. Det er lidt firkantet sagt en sang fra de varme lande. Gennem lang tid har man talt problemet ned, men det har også gjort, at nu er problemet så monumentalt, at det er svært at se en vej igennem det, siger Bo Yde Sørensen. Naaja Nathanielsen oplyser, at Kriminalforsorgen i øjeblikket arbejder på at besætte nogle af de ledige stillinger med pensionerede fængselsbetjente fra Danmark.

05-09-2019 sermitsiaq.ag: Betændt politisk efterår Selv hvis Kim Kielsen undgår et mistillidsvotum, og landet dermed slipper for et valg, så regner Múte Bourup Egede med, at der venter et turbulent politisk efterår forude. - Jeg regner med, at der bliver tale om hårde forhandlinger om finansloven. Landsstyret har gjort det klart, at der er et meget lille råderum og at alle forslag til nye udgifter skal ledsages af forslag til finansiering. Kamikpostens kommentar Det meget lille råderum skyldes det lufthavnsprojekt, som er båret gennem af alle partier i Landstinget med undtagelse af Samarbejdspartiet. Hvis man frygter debatten på den kommende landstingssamling, så vil det være en ringe trøst, at den bare vil blive mere og mere højrøstet på de mange efterfølgende landstingssamlinger. Dette nu ustoppelige projekt er presset igennem trods talrige advarsler. Læs bare, hvad Lars Løkke Rasmussen sagde fra Folketingets talerstol i januar 2018: CITAT Der arbejdes aktuelt i Grønland her i første fase med investeringer på godt 3,5 mia. kr. eller knap 25 pct. af bnp – 25 pct. af bnp er et stort beløb. Jeg er ikke i stand til at komme op med noget historisk eksempel fra Danmark, der kan matche en investering af det omfang. Efter min bedste hukommelse vil det svare til 55 af de flyindkøb, vi er ved at foretage, altså 55 gange indkøbet af de fly af typen F-35, så det siger noget om, hvad det er for en investering, man gør sig overvejelser om. Selvstyret søger selv at tilvejebringe 2 mia. kr. af de 3,5 mia. kr. gennem ekstraordinære udbytter fra de selvstyreejede selskaber, mens det resterende beløb forudsættes lånefinansieret med en garanti fra landskassen. Der foreligger endnu ikke detaljerede oplysninger om økonomien i projekterne, altså nogen gennemarbejdet, transparent businesscase, men det er Grønlands Økonomiske Råds vurdering, at projekterne samlet set ikke er rentable, og at det øger risikoen for selvstyrets finanser. Derfor drøftede jeg for et par uger siden spørgsmålet om nye lufthavne med formanden for landsstyret, Kim Kielsen, og jeg tilkendegav i den forbindelse, at jeg forstår og fuldt ud respekterer ønsket og visionen om en bedre infrastruktur i Grønland, også set i et udviklingsperspektiv – selvfølgelig gør jeg det. Men jeg udtrykte også bekymring for den mulige risiko, som projekterne indebærer for Grønlands økonomi, hvis de samlet set viser sig ikke at være økonomisk bæredygtige. Derfor tilbød jeg Kim Kielsen, at vi fra dansk side yder administrativ bistand, når der foreligger nærmere oplysninger om økonomien i projekterne, og det er forventelig her senere, til foråret. CITAT SLUT Sådan kom det ikke til at gå. Få måneder senere opdagede Lars Løkke, at han kunne få brug for de nordatlantiske stemmer i det kommende folketingsvalg. Han købte derfor denne gang to grønlændere med 1,5 milliarder kroner til lufthavnsbyggeriet. Den udspekulerede måde at finansiere projektet på er opfundet af Grønlands folkevalgte for at undgå en forhøjelse af skatten til finansiering af lufthavnsbyggeriet. Når de 2 milliarder kroner tilvejebringes gennem ekstraordinære udbytter fra de selvstyreejede selskaber, så ender det som prisforhøjelser hos kunderne. Det betyder at forbrugerne i Grønland, rige som fattige, skal betale de 2 milliarder kroner ud af husholdningsbudgettet. Dette stærkt asociale prokuratorkneb er vedtaget af partier, der ellers forsøger at gøre en dyd ud af deres omsorg for de fattigste i landet. De løbende udgifter til byggeriet af de påtænkte lufthavne vil beslaglægge så stor en del af Landskassens midler, at der ikke er råd til store, påtrængende opgaver som en forbedring af sundhedsvæsenet, folkeskolen, skimmelsvamp i boligmassen og i de offentligt ejede institutioner med meget mere. Grønland falder mere og mere sammen, mens der bygges overflødige lufthavne i Nuuk og Ilulissat. Og hvis det hele ender med konkurs og betalingsstandsninger, som Tillie Markussen advarer om, så er det selvstyrende Grønland kørt i sænk, og antallet af mennesker født i Grønland med bopæl i Danmark er eksploderet.

05-09-2019 klimarealisme.dk: I mudrede vande Først og fremmest synes jeg ikke, man kan være bekendt at imødegå kollegaers legitime faglige holdninger med en henvisning til deres alder og arbejdsmarkedstilknytning. Jeg synes heller ikke, det er i orden at argumentere for sit synspunkt med en bemærkning om, at opponenten »ikke er ekspert«. Det lyder i betænkelig grad, som om man allerede i første runde mangler argumenter. Det er simpelthen så langt under bæltestedet, at Sebastian Mernild burde skamme sig. Der er i løbet af debatten også opstået et spørgsmål om, hvad en rigtig klimaforsker er. Her kunne der med en vis ret gøres opmærksom på, at Sebastian Mernild har samme universitære baggrund som Johannes Krüger. At Sebastian Mernild over night skulle være blevet »blandt den håndfuld, som herhjemme forsker i atmosfærens fysiske processer«, er nyt for mig.

04-09-2019 sermitsiaq.ag: Det bliver dyrere at flyve fra nytår Helt konkret vil en returbillet fra Nuuk til København fra 1. januar stige med 145 kroner, som dækker over de forhøjede skatter og afgifter. Air Greenlands del af billetprisen er uændret. Langt værre er det eksempelvis for beboere i Upernavik og Paamiut, som har en ekstra indenrigs-mellemlanding. Her vil det komme til at koste 365 kroner ekstra for en returrejse til København.

04-09-2019 knr.gl: Amerikansk konsulat i Nuuk får syv ansatte I 2020 skal USA have et konsulat i Nuuk med syv medarbejdere. Til sammenligning har Selvstyrets Departementet for Udenrigsanliggender 15 ansatte i Nuuk. Ifølge et notat skal ansatte på konsulatet i Nuuk være med til at knytte 'tættere relationer til grønlandske embedsmænd og samfundet'. Desuden vil konsulatet være med til "at øge den amerikanske tilstedeværelse i Arktis og fungere som en effektiv platform til at fremme amerikanske interesser i Grønland," står der i notatet til Kongressen. Kamikpostens kommentar I Grønland bør man interessere sig for de kinesiske fiskeriarbejdere, som Royal Greenland henter til landet. Er de kun fiskeriarbejdere? Kamikposten hæftede sig ved det foto, der blev bragt af det sidst ankomne hold kinesere. Somme tider er det de små ting, man skal lægge mærke til. De laver V-tegn med brede smil. Hvorfra kender en kinesisk fiskeriarbejder V-tegnet for sejr? Er fiskeriarbejderne andet og mere end folk, der har lært at flække fisk? Det skal sammenholdes med den omfattende eksport af fiskeprodukter fra Grønland til Kina. I hvor høj grad har Grønland gjort sig økonomisk sårbar i forhold til eksportmængden og den pris, der gives for fisken? Hvis ikke man i Grønland interesserer sig for det, så fat mod. Det amerikanske konsulat vil have folk til den slags opgaver :-) Læs om det her Succesen med kinesiske fabriksarbejdere forsætter

03-09-2019 www.ral.dk: Royal Arctic Line med et halvårsresultat som forventet Vores rejse mod det åbne sejladssystem er godt på vej. Vi fik tilladelsen til at indgå vort operationelle samarbejde med Eimskip i midten af april, og forberedelserne mod det nye nærmer sig enden. Den nuværende ankesag fra det islandske rederi Samskip har ingen opsættende virkning herpå. Nybygningsprogrammet blev færdigforhandlet i første halvår, og det afslutter anden fase i udskiftningen af den aldrende flåde og sikrer dermed, at rederiet også i fremtiden er i stand til at servicere hele Grønland. Vort nye 2150 TEU skib, Tukuma Arctica, vil sammen med de nye bygdeskibe, danne en stærk ramme for at understøtte de maritime uddannelser for grønlandske søfarende

03-09-2019 knr.gl: Kritiske røster maner til besindighed om USA-indflydelse Al erfaring fra den hårde verden, vi lever i, er, at hvis et meget lille land indgår et partnerskab med et meget stort land, bliver det, som det store land ønsker, siger Bo Lidegaard. Han mener, at bevægelsen frem mod større grønlandsk selvstændighed går gennem at indrette det grønlandske samfund sådan, at det i højere grad kan hvile i sig selv, i stedet for at håbe på at der kommer en ”rig onkel” og betaler for alting. - For det første fordi at den rige onkel ikke findes i den virkelige verden. De tager sig altid dyrt betalt på anden vis, men også fordi det netop handler om udviklingen af det grønlandske samfund og ikke om at gøre sig afhængig af andre landes skiftende sikkerhedsbehov, siger Bo Lidegaard.

03-09-2019 sulesam.gl: Vi skal ikke straffe skolerne Folkeskolen skal på resultatkontrakter. Døgninstitutioner er på taxameterordninger. Psykiatrien lider. Boligmassen er nedslidt, og saneringsmoden. Ældreplejen er sparsom. Sundhedsvæsnet er i knæ. Vi formår ikke fra offentlig side af, at løfte vore hjemløse, voldsramte, personer udsat for seksuelle overgreb. Vi kan ikke engang sætte bøjler på børns tænder, eller sikre fysioterapi i landet til ældre, og rekonvalescenter fra operationer og livstruende sygdomme. Vores velfærdssamfund har spillet fallit.

03-09-2019 www.stat.gl: Højere uddannelsesniveau blandt kvinder Der er en større andel af kvinderne, som har taget en uddannelse ud over folkeskolen. I 2018 havde 40,9 pct. af kvinderne en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, mens det var 35,3 pct. af mændene. Den største forskel er inden for de videregående uddannelser. I 2018 havde 13,9 pct. af kvinderne en videregående uddannelse mod 8,5 pct. af mændene. Det er især andelen af kvinder med en videregående uddannelse som er steget de sidste 10 år.

02-09-2019 sermitsiaq.ag: Nedslidte lufthavne risikerer påbud De grønlandske lufthavne er på visse områder så nedslidte, at lufthavnsmyndighederne overvejer at skærpe tilsynet og udstikke påbud, såfremt Mittarfeqarfiits anlæg og materiel ikke bringes op til den nødvendige standard.

31-08-2019 sermitsiaq.ag: Inviter Trump og drøft uafhængighed Steen Lynge foreslår direkte, at man skal invitere præsident Trump til landet for at drøfte bloktilskud og orientere om arbejdet med en forfatning. - Vil landsstyret igangsætte tiltag til at invitere præsident Donald Trump til Grønland for at gøre det officielle USA opmærksom på Grønlands arbejde for at opnå økonomisk uafhængighed af dansk bloktilskud? lyder et af hans spørgsmål.

31-08-2019 www.berlingske.dk: Pas på: Kina har genoplivet den kolde krigs honningfælder på LinkedIn Det ved jeg ikke er sandt, fordi jeg selv prøvede det, da jeg arbejdede for en tænketank i London. Tilbage i 2011 og frem til 2012 blev jeg kontaktet af en på profilbilledet nydelig kinesisk dame, som repræsenterede et kinesisk rekrutteringsfirma DRHR, der hævdede at kunne give adgang til kinesiske virksomheder. Hun havde allerede veletablerede kontakter til andre velrenommerede Kina-specialister, så det sænkede mine elektroniske parader en smule. Dengang var jeg lige startet på et bogprojekt om, hvordan kinesiske firmaer beskytter deres arbejdere i skrøbelige stater, så jeg var interesseret i kontakter hertil. På et senere tidspunkt blev jeg kontaktet, da jeg var på rejse i Beijing. Min kønne linkedIn-forbindelse mødte aldrig selv op, men det gjorde tre kinesiske mænd, som præsenterede sig som værende fra en kinesisk statslig tænketank, men uden at de havde medbragt visitkort. Det er sådan cirka lige så uset i et kinesisk møde som at møde op nøgen.