Kamikposten
Grundlagt 2008 ❖ Onsdag den 21. oktober 2020
"Hvad mener Parcafolket?
20-10-2020 www.ral.dk:
Malik Arctica sejler igen mod Ittoqqortoormiit
Malik Arctica er nu sejlet fra Reykjavik og er nu igen på vej mod Ittoqqortoormiit.
Forudsat at isforholdene i området tillader det, har Malik Arctica forventet ankomst til Ittoqqortoormiit den 21. oktober kl. 10:00.
Malik Arctica sejler lige nu med vinterforsyninger til både Ittoqqortoormiit og Nerlerit Inaat. Hun forsøgte første gang at levere godset den 4. oktober men måtte efter flere forgæves anløbsforsøg sejle til Reykjavik for at påfylde ekstra brændstof samt hente friske forsyninger til skibet. I år har isforholdene ved Ittoqqortoormiit været tilsvarende dem vi så i 2015 efter nogle år med mindre storis.
20-10-2020 sermitsiaq.ag:
Bådoperatør: Servicekontrakter burde sendes i udbud
Claus E. Jepsen mener dog, at det er uretfærdigt overfor andre virksomheder, at landsstyret kun har valgt at forhandle med Disko Line og på den måde forbigå alle andre selskaber.
Bådoperatøren kommer desuden med en opsang til politikerne, da han mener, at fraværet af debat om nye servicekontrakter er påfaldende.
- Har man eksempelvis overhovedet tænkt på, om der kunne laves andre ruter? Lige nu er der ikke nogen, der er blevet spurgt.
- Den manglende interesse er et politisk svigt. Hvem har ansvaret for, at vi står her to en halv måned før kontraktudløb, og der er ingen, der ved noget som helst, spørger Claus E. Jepsen.
20-10-2020 ia.gl:
Revisionsudvalget skal straks i arbejdstøjet
Hvis ikke magthaverne, Siumut, Demokraatit og Nunatta Qitornai skal misbruge lovgivningen, må der arbejdes hurtigt, og hurtigst muligt blotlægge sagens gang på dette brud på lovgivningen. Man skal sikre dette for at kunne bibeholde borgernes tillid til politikerne.
Vi er vidende om, at hemmeligholdelser forværres dag for dag. Man lader tiden gå, forsinker sagens gang og undgår at tage stilling og holder samfundet i skak, måske med et ønske om at sagen “køles ned”, og at Formanden for landsstyret dermed kan reddes. Som det er nu, er koalitionen medskyldige i denne hemmeligholdelse.
20-10-2020 sermitsiaq.ag:
Stenbidersagen skal ikke forhales
I en pressemeddelelse går formanden for Partii Naleraq benhårdt efter koalitionens arbejdsgang, når det kommer til materiale på dansk og grønlandsk i stenbidersagen.
- Fra Partii Naleraq har vi observeret koalitionens dobbeltmoral, når det gælder sprog.
Først var det muligt for Revisionsudvalget at behandle stebidersagen, da Formanden for lamdsstyret, Kim Kielsens, advokat fremsendte partsindlæg, udelukkende på dansk, lyder det fra Hans Enoksen, som fortsætter:
- Nu kan Revisionsudvalget og koalitionen åbenbart ikke arbejde, før de har fået oversat korrespondancen, der ligger til grund for bestillingsarbejdet.
Kamikpostens kommentar
Når det så er oversat til grønlandsk, kommer koalitionen i tanke om, at korrespondancen også skal oversættes til thule-eskimoisk og østgrønlandsk. Aleqa Hammond og Justus Hansen skal jo også have mulighed for at forstå, hvad det handler om 😀
20-10-2020 knr.gl:
Aqqa Samuelsen vinker farvel til politik
Landstingsmedlem fra Inuit Ataqatigiit, Aqqa Samuelsen, har fået job som skoleinspektør i Qasigiannguit og forlader derfor politik.
Inuit Ataqatigiit må vinke farvel til partiets gruppeformand i Inatsisartut, Aqqa Samuelsen.
Det sker, fordi Aqqa Samuelsen er tiltrådt som skoleinspektør i Juunarsip Atuarfia i Qasigiannguit. Det meddeler partiet.
Og det nye job harmonerer ikke med et liv i politik, siger han.
- Jeg lægger vægt på, at jeg i min nye stilling ikke skal have en politisk tilknytning, og fordi der ikke skal sættes spørgsmålstegn ved det.
20-10-2020 www.royalgreenland.gl:
Øget indhandling af levende torsk er en økonomisk gevinst
I denne tid, hvor prisen på torsk er dalende, er det godt nyt at andelen af den indhandlede mængde af levende torsk er steget i forhold til de sidste par år. Det betyder en bedre indtjening til både fiskere og Royal Greenland. Fileter af levende torsk er nemlig af god kvalitet. Efterspørgslen er god, og dermed kan Royal Greenland få bedre pris for disse
- Per 1. oktober 2020 er mere end 1/3-del af den indenskærs torskekvote i Vestgrønland indhandlet som levende torsk, fortæller driftschef i Royal Greenland, Sten Sørensen.
En af årsagerne til den øgende indhandling skyldes blandt andet, at fiskeområderne er blevet udvidet, og dermed får fiskerne en bedre økonomisk gevinst ved at indhandle levende torsk.
20-10-2020 www.ral.dk:
Sidste indleveringsfrist for julegods
Fryse- og almindeligt gods til Danmark
19-10-2020:
Email fra en læser
Jeg syntes Aaja er en modig kvinde, en kvinde der ser ud over sin egen næse og prøver at kigge ind i fremtiden. Fremtiden for de unge mennesker ude i bygderne, som ikke har og får samme muligheder som dem i de store byer.
Uddannelse skal der til for, at de kan komme videre i det Grønlandske samfund, men ikke kun dem, også de syge, de gamle skal have et godt otium, og det gives der, hvor der er læger og personale hver dag, som kan tage sig af dem.
Jeg ved godt der er mange der siger, man kan ikke lukker bygder bare fordi det koster penge og ikke er rentabelt, jeg er godt klar over dette. Men for menneskers skyld, og set på langt sigt er det bedst for alle, at der bygges gode boliger, er muligheder for uddannelse på lidt højere plan ind i bygderne, for på langt sigt ville det være godt for Grønland med flere veluddannede som forhåbentligt vil blive hjemme, da de kan få boliger, ordentlig læge hjælp, så de ikke skal sendes på Rigshospitalet.
Jeg synes det er dejligt at læse, at der dog er en politiker, der tænker mere på befolkningen end på at rage til sig
19-10-2020 sermitsiaq.ag:
Ufrivillig flugt fra bygder
En af dem, som blev tvunget til at flytte fra bygden, er 65-årige Paviane Karolussen, der er uddannet ernæringsassistent, og som indtil 2001 havde fast arbejde på den lokale fiskefabrik. I 2004 var hun ufrivilligt nødt til, at tage et andet job i lufthavnsvæsenet i Narsarsuaq, og i 2011 flyttede hun til Nuuk, og er nu ansat som køkkenassistent i en social institution. Men hendes største ønske er at vende tilbage til Alluitsup Paa blandt andet fordi, der er tryghedsfølelse og et stort sammenhold i bygden.
– Det får store personlige konsekvenser, når man ufrivilligt forlader trygge omgivelser i bygden. Hvis der var job ville jeg naturligvis komme hjem igen, og jeg ved, at mange har den samme holdning, siger Paviane Karolussen.
Hun opfordrer politikerne til at sætte større fokus på erhvervsudviklingen i bygderne, da denne danner eksistensgrundlaget for bygderne.
18-10-2020 knr.gl:
Forsker opfordrer til undersøgelse af bortadoptioner af grønlandske børn
Vi mangler at komme til bunds i, hvad der er foregået rent juridisk. Hvordan det kunne gå til, at flere hundrede børn blev fjernet fra Grønland i den periode, siger Gitte Adler Reimer til Information.
Hun er antropolog, ph.d. og rektor for Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, og for ti år siden skrev hun en afhandling om slægtskab i Grønland – herunder også om adoptioner.
Undervejs i sin research fandt hun talrige eksempler på sager, hvor danskere tog grønlandske børn med sig hjem eller fik dem sendt til Danmark via mellemmænd. Ofte uden at forældrene var klar over, at de for altid ville miste kontakten til deres børn.
- Man støder flere steder på den indstilling, at grønlænderne har så mange børn, at de godt kan undvære nogle af dem, siger Gitte Adler Reimer.
Kamikpostens kommentar
Det kaster et forståelsens lys over, hvorfor man har fundet Gitte Adler Reimer kvalificeret til stillingen som rektor for Grønlands Universitet 😄
Desværre udtaler Gitte Adler Reimer sig ikke som forsker, men som småbitter læserbrevsskribent:
Citat
Vi mangler at komme til bunds i, hvad der er foregået rent juridisk. Hvordan det kunne gå til, at flere hundrede børn blev fjernet fra Grønland i den periode, siger Gitte Adler Reimer til Information.
Hun er antropolog, ph.d. og rektor for Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, og for ti år siden skrev hun en afhandling om slægtskab i Grønland – herunder også om adoptioner.
Undervejs i sin research fandt hun talrige eksempler på sager, hvor danskere tog grønlandske børn med sig hjem eller fik dem sendt til Danmark via mellemmænd. Ofte uden at forældrene var klar over, at de for altid ville miste kontakten til deres børn.
- Man støder flere steder på den indstilling, at grønlænderne har så mange børn, at de godt kan undvære nogle af dem, siger Gitte Adler Reimer.
Citat slut
En forsker bruger ikke vendinger, der er baseret på rygter og løse påstande.
Hvad er det for mellemmænd, der har fået iværksat adopteringer?
Adopteringer gennemføres af det offentlige i både Grønland og Danmark. Det sker efter gældende lov og grundige undersøgelser. Gitte Adler Reimer får det til at lyde som menneskehandel med børn ☹️
Hun citeres også for, at man flere steder støder på den indstilling, at grønlændere har så mange børn, at de godt kan undvære nogle af dem. Det vil en seriøs forsker kun nævne, hvis det havde haft indflydelse på de gennemførte adoptioner.
18-10-2020 www.berlingske.dk:
Danske forskere finder overraskelse i Sahara
Sahara rimer på sand, sten og støv.
Men Sahara bør også rime på grønne træer og buske.
Det når danske forskere frem til, efter at de i samarbejde med kolleger fra blandt andet den amerikanske rumfartsorganisation, NASA, har talt træer og buske i et område af Vestafrika 30 gange større end Danmark.
Området består ud over Sahara også af Sahel og subhumide zoner, som de hedder, og der er i hele det ellers så tørre område på omkring 1,3 millioner kvadratkilometer endog rigtig mange træer og buske.
Faktisk er der ifølge forskerne hele 1,8 milliarder træer og buske med en krone større end tre kvadratmeter.
17-10-2020 sermitsiaq.ag:
Aaja nævnte det unævnelige fra Folketingets talerstol
Forældrene har også et ansvar for at sikre deres børn de bedste opvækstmuligheder. Det handler om privilegier - eller mangel på samme. Der er stor ulighed og skævhed i samfundet, og vi har ikke de samme muligheder, uanset hvor vi bor. Vi er derfor nødt til at diskutere sundhed, uddannelse og social betjening i bygder med færre og færre mennesker. Og jeg blander mig, for det gælder også mange af opgaverne i Folketinget, som er uløseligt forbundet med samfundets udvikling generelt. Jeg tror, at vi i en debat på mange fronter kan love en højere velfærd ved at samle os på færre steder.
Læs Aaja Chemnits Larsens åbningstale
Åbningstale 2020
17-10-2020 atassut.gl:
Atassut er blevet smidt ud af finanslovsforhandlingerne
Før de egentlige forhandlinger er startet, og Atassut kun havde fremlagt sine ønsker og forslag, får vi at vide fra en pressemeddelelse at Atassut er blevet smidt ud af forhandlingerne. Den første møde var ellers lovende.
5. oktober blev vi inviteret til den indledende runde af forhandlingerne med Vittus Qujaukitsoq. Vi kom med en liste over vores ønsker og forslag til besparelser. Vi blev lovet at blive inviteret til næste forhandling før måneden slutter.
8. oktober spørger Hermann Berthelsen i debatten om Atassut har lyst til at samarbejde når de ”rækker hænderne ud”.
14. oktober under partiformandsdebatten spørger Kim Kielsen Demokraatit om hvad de synes om at Atassut ikke har lyst til at være ansvarlige og være med til finanslovsforhandlingerne. Det blev vi meget overraskede over, for vi er ikke gået ud af forhandlingerne.
16. oktober laver de en pressemeddelelse og siger at Atassut ikke længere er med i forhandlingerne.
Det er højst mærkværdigt, da det føles som om at de allerede har bestemt sig for ikke at inkludere Atassut noget tid siden.
Den slags regeringsførelse er meget kritisabel.
17-10-2020 www.magisterbladet.dk:
Genopdager sit hjemland som forsker
Man kan roligt fastslå, at Naja Carina Steenholdt har fået opfyldt det ønske, hun havde i 2010, da hun rejste tilbage for at genopdage det land, hun er opvokset i. Men lige så fantastisk Grønland kan være, lige så følelsesmæssigt hårdt kan det være at opleve de sociale problemer, landet også rummer. Og det kommer man til, når man tager ud for at tale med folk om deres liv.
“Jeg fik nærmest en funktion som psykolog, og det havde jeg ikke regnet med. Men folk med svære traumer har ofte ikke nogen at snakke med. Så når jeg kommer og spørger om, hvad et godt og dårligt liv er, så kommer det hele ud, og jeg må blankt erkende, at det var jeg ikke forberedt på”.
Oplevelserne i Sydgrønland fik hende til at tage kontakt til Departementet for Sociale Anliggender, der sørgede for, at hun fik supervision i forhold til at kunne håndtere samtalerne med traumatiserede mennesker.
“Det var jeg nødt til, for jeg blev meget berørt og påvirket af den tur i Sydgrønland. Den der viden om, at personen måske ikke kommer til at snakke med nogen om det her i meget lang tid – det synes jeg var svært at rejse fra og være ligeglad med”.
16-10-2020 naalakkersuisut.gl:
Næste runde forhandlinger for Forslaget til Finansloven 2021
Aktuelt regnes der på partiernes mange ønsker, og herefter vil næste forhandlingsrunde gå i gang. Den forventes at omfatte samtlige partier dog undtaget Atassut og Samarbejdspartiet, der under de indledende drøftelser fremsatte ufravigelige krav, der ikke kan honoreres, hhv. tilkendegav at afstanden imellem parterne ikke gav grundlag for reelle forhandlinger.
Kamikpostens kommentar
Ingen med en realistisk tilgang til Grønlands økonomi vil få noget ud af at forhandle med Vittus Qujaukitsoq 🙁
16-10-2020 knr.gl:
Gruppeformand: Siumutoprør får ingen konsekvenser
To medlemmer, Erik Jensen og Henrik Fleischer, undlod at stemme for deres partileder ved et mistillidsvotum i Landstinget sent om aftenen.
Dermed gamblede de med koalitionens fremtid. Mistilliden mod Kielsen blev nemlig afværget med det mindst mulige flertal overhovedet: 14 stemte for, 13 stemte imod - og Jensen og Fleischer undlod at stemme.
Den slags skal der dog være plads til i Siumut, fortæller landstingsgruppens formand, Hermann Berthelsen, til KNR.
- Det er ikke vores stil at skælde medlemmer ud. Vi lægger i stedet vægt på fælles forståelse. Vi er nået dertil, at vi slet ikke overvejer, om der skal være konsekvenser, siger han.
16-10-2020 www.ral.dk:
Malik Arctica sejler til Reykjavik
Malik Arctica sejler nu til Reykjavik for at få påfyldt brændstof og hente friske forsyninger, idet vi forventer at operationen med at levere vinterforsyningerne til Ittoqqortoormiit vil tage noget tid. Vi er fortsat optimistiske omkring levering af vinterforsyningerne til Ittoqqortoormiit, hvorfor Malik Arctica sejler tilbage til området i begyndelsen af næste uge.
Når vi skal træffe beslutningen om hvorvidt vi kan sejle ind i et område skal vi altid se situationen i et bredere perspektiv, den nuværende situation samt situationen for de kommende dage.
Operationen i Ittoqqortoormiit forventes at tage tre dage, og anløb af byen skal ikke kun tage hensyn til at vi kan komme til byen, vi skal også være sikker på at skibet kan ligge sikkert og komme sikkert ud af området igen. Beslutningen om at sejle er derfor en beslutning der bliver truffet på baggrund af både vejr- og iskort samt lokale observationer, hensynet til sikkerheden for besætning, skib og gods.
16-10-2020 sermitsiaq.ag:
Slut med enkeltmandspolitistationer
Det oplyser justitsminister Nick Hækkerup (Soc.) i et skriftligt svar til folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen (IA):
- I den forbindelse lægger regeringen bl.a. op til at tilføre Grønlands Politi ekstra politiårsværk med henblik på at kunne sikre, at der kan ske en opnormering af fire enmandspolitistationer til tomandspolitistationer i Grønland for bl.a. at sikre et bedre arbejdsmiljø på den enkelte station, således at der alene vil være en enmandspolitistation i Pituffik (Thulebasen), skriver justitsministeren i svaret.
16-10-2020 knr.gl:
Overblik: Forstå stenbidersagen og mistilliden mod Kim Kielsen
Har du svært ved at følge med i stenbidersagen? Så følg med her.
En mistillidserklæring mod Kim Kielsen fra den samlede opposition.
To medlemmer af Siumut, der ikke ville stemme imod mistilliden til deres egen partiformand.
En hård kritik fra Revisionsudvalget og et flagrende spørgsmål om inhabilitet eller ej.
Har du svært ved at følge med? KNR har samlet et overblik over den omfattende sag her.
16-10-2020 www.kamikposten.dk:
Jeg er så vred
Jeg er simpelthen så vred over de krænkelser min far har udsat mig og min søn for. Han er meldt til politiet. Sagen bliver nok færdig om et par år og jeg ved ikke om det bliver en bødesag eller om sagen skal behandles videre i retten. Hvis der overhovedet bliver retssag, bliver dommen mere end mild
15-10-2020 sermitsiaq.ag:
Endnu intet nyt om servicekontrakter
Men hverken landsstyret eller departementet kan svare på spørgsmålet i øjeblikket, lyder det i skriftligt svar fra Departementet for Boliger og Infrastruktur:
- Landsstyret eller Departementet for Boliger og Infrastruktur kan desværre ikke gå nærmere ind på de stillede spørgsmål for nuværende. Der arbejdes dog hårdt på at få servicekontrakterne på plads, snarest muligt, skriver departementet til Sermitsiaq.AG.
Kamikpostens kommentar
Og sådan skal det foregå indtil det lovpåbudte valg til Landstinget om to år 😟
15-10-2020 www.berlingske.dk:
Slaveri er ikke en særlig europæisk-kapitalistisk specialitet, selvom Black Lives Matter-bevægelsen hævder det
Den danske del af Black Lives Matter-bevægelsen er blevet en del af et ualmindeligt og kluntet forsøg fra venstrefløjens side på ganske uhistorisk at fremstille slavehandel og slaveri som en særlig europæisk-kapitalistisk specialitet.
Black Lives Matter-bevægelsen kunne have udnyttet den megen opmærksomhed til at sætte fokus på det slaveri, der eksisterer i dag.
I 1860, da borgerkrigen brød ud, var der i USA ca. tre millioner slaver.
I dag er der, fortrinsvis i Afrika, Mellemøsten og Asien, ca. ni millioner slaver. Værst er det i Mauretanien, hvor det er anslået, at op imod 15 pct. af landets befolkning er holdt som slaver. Men Mauretanien ligger som bekendt i Afrika, europæerne er ikke involveret, og så er det måske ikke helt så vigtigt med Black Lives Matter.
15-10-2020 sermitsiaq.ag:
Starten på en ny tid
Under 2. Verdenskrig var Grønland en vigtig mellemstation for allierede flytransporter fra USA til England. Kryolitten fra minen i Ivigtut i Sydgrønland spillede en særlig rolle, da den var nødvendig til fremstilling af aluminium til de allieredes krigsfly. Det var også i 1942, at Siriuspatruljen blev grundlagt.
PS: Læs Steen Spores kommentar 🙂
15-10-2020 www.ral.dk:
Malik Arctica sejler igen ud af fjorden ved Ittoqqortoormiit
Nye satellitbilleder viser at isen nordøst for Ittoqqortoormiit er tiltagende, ligesom der forventes kraftig vind fra nordøst. Det forventes at denne is skubbes hurtigere ned mod og ind i Ittoqqortoormiit fjorden, og det vurderes derfor på nuværende tidspunkt, at det er for farligt at blive liggende inde i fjorden.
Skibet sejler nu igen øst på for at lægge sig lige uden for fjorden og afvente is situationen.
Det forventes stadig, at vi igen kan komme ind til Ittoqqortoormiit når denne større mængde is fra nord er passeret mundingen af fjorden, og vi kan efterfølgende igen forsøge anløb af byen.
Vi melder ud med nyt kl. 10:00 i morgen.
15-10-2020 sermitsiaq.ag:
161 teenagere fik abort
I 2019 blev der foretaget 902 provokerede aborter. Dermed er der stadig næsten lige så mange aborter som fødsler i landet, om end tallet dog udviser en positiv tendens. Der var nemlig 29 færre aborter sidste år i forhold til 2018, skriver avisen AG.
Dykkes der ned i tallene viser det sig, at de fleste kvinder var mellem 20 og 29 år. Men der var også meget unge piger imellem – på 13-14 år. I alt fik 161 teenagere foretaget abort, herunder 6 under 15 år
14-10-2020 knr.gl:
Små oppositionspartier: Svært at sige, hvad der kom ud af marathondebat om stenbidersagen
De to små oppositionspartier synes ikke, at der er kommet noget konkret ud af den alenlange debat landstingssalen.
- Det er svært at vurdere, om vi har opnået noget. Det hele var præget af afbrydelser, så det er svært at sige, om vi virkelig har opnået noget, siger Aqqalu Jerimiassen, der er formand for Atassut.
Og samarbejdspartiet er enig i den udmelding.
- Jeg synes ikke, at der var nogle klare konklusioner i går. De må de så svare på fra formanden for Revisionsudvalget, siger formand Tillie Martinussen.
En del af debatten kredsede om dokumenter, som Landstingets Revisionsudvalg ikke har fået udleveret. Indholdet er stadig ukendt for offentligheden, men udvalget fik dem i går.
Men det er dog ikke godt nok, vurderer formanden.
- Vi opfordrer til, at alle medlemmer bliver gjort bekendt med indholdet under fortrolighed, eller hvis man tager personfølsomme oplysninger ud. Så kan vi debattere på et oplyst grundlag, siger Tillie Martinussen.
Kamikposten kommentar
Der er indtil nu kommet rigeligt ud af stenbidersagen.
Først og fremmet er det blevet klart, hvor langt koalitionen vil gå for at forhindre, at offentligheden får indsigt i Kim Kielsens fadæser.
Det er også blevet klart, at Demokraterne har vendt op og ned på deres politik og nu ligger tættere på Vittus Qujaukitsoq end på Atassut.
Koalitionen vil med Kim Kielsen som tavs bannerfører gøre alt for skjule konsekvenserne af det, de går og fumler med.
Først fremmest lufthavnsbyggerierne, hvor økonomien er kuldsejlet og skal holdes flydende ved at plukke de selvstyreejede selskaber. Det bliver til stigende priser for forbrugerne, hvor familier med de laveste indkomster bliver hårdest ramt. Der skal forventeligt også optages store lån.
Der bliver også skåret ind til skelettet i byggerier og renovering.
Bevillinger til undervisningssektoren, sundhedsvæsenet og socialvæsenet rækker kun til at holde dagligdagen i gang på laveste niveau.
Og sådan skal det foregå indtil det lovpåbudte valg om to år.
Det er i den sammenhæng lige meget med de dokumenter, der uden resultat er krævet udleveret og offentliggjort.
Vi ved alle, at de indeholder oplysninger, der åbenbart er så katastrofalt belastende for Kim Kielsen og hans trofaste håndlangere, at man vil bruge alle tricks og fiduser for at holde dem hemmelige.
Det er den virkelige verden for de, der skal stemme ved landstingsvalget, hvornår det end måtte komme ☹️
14-10-2020 www.ral.dk:
Royal Arctic Line nedsætter fragtrater
Godkendelse af nedsættelse af fragtrater på entreprenørmaskiner betyder, det bliver mere attraktivt for virksomheder i byggebranchen at byde på opgaver uden for hjembyen, hvilket kan give bedre konkurrencepriser, som kan gavne bygherre og samfund. Til eksempel kan nævnes, at fragten på en minigraver fra Upernavik til Innaarsuit vil falde til 11.085,60 kr. mod før 23.778,35 kr., mens en større rendegraver fra for eksempel Qaqortoq til Uummannaq vil falde til 54.711,50 kr. mod før 121.674,66 kr.
Både erhvervsliv og den enkelte borger kan ligeledes glæde sig over prisnedsættelsen på fragt af både og biler, da fragten eksempelvis for en mindre båd eller jolle fra Qaqortoq til Maniitsoq vil falde til 6.057,45 kr., hvor det tidligere ville have kostet 10.100,80 kr., mens en større bil på op til 4 meter i højden vil koste 11.707,00 kr. fra Nuuk til Ilulissat – mod før 19.314,99 kr.
14-10-2020 knr.gl:
Kielsen svarer demonstranter: Der bliver ikke valg før i 2022
”Det er nok med dig Kim Kielsen”, råbte de.
Men Kielsen har ikke tænkt sig at udskrive valg, siger han til KNR. I hvert fald ikke før, at denne valgperiode udløber.
- Der bliver valg i 2022. Det satser vi på, siger han.
Kamikpostens kommentar
Og her er Demokraterne hans trofaste støtter 😀
14-10-2020 sermitsiaq.ag:
Partii Naleraq: Bevar bygderne
I forbindelse med folketingets åbningsdebat har Inuit Ataqatigiit´s medlem af Folketinget foreslået at lade bygderne lukke naturligt i takt med at befolkningstallet falder.
Aaja Chemnitz Larsen mener, man bør hjælpe bygdeborgerne med at flytte ind til byerne, og at man på den måde kan højne velfærden. Men der står formand for Partii Naleraq, Hans Enoksen, af.
- Vi kan ikke acceptere en så respektløs holdning til bygdeborgerne herhjemme, ej heller en så nedværdigende politik.
- Vi respekterer folks frihed til at bosætte sig, hvor de vil, derfor kan vi på ingen måde acceptere, at man tvinger folk til at flytte fra det sted, de holder af at bo, skriver partiformand Hans Enoksen i en pressemeddelelse.
Kamikpostens kommentar
Aaja Chemnitz Larsen vil - som det også fremgår af Hans Enoksens egen pressemeddelelse - ikke tvinge folk til at flytte fra det sted, de holder af at bo.
Hans Enoksen fordrejer Aaja Chemnitz Larsens udtalelser og benægter, at der alvorlig problemer i bygderne, som der ikke tages hånd om 😕
Læs her, hvad Aaja Chemnitz Larsen har sagt
Åbningstale 2020
14-10-2020 sermitsiaq.ag:
Landstingets formandskab har pålagt Fiskeriudvalget en ekstraordinær tavshedspligt
Læs Demokraternes partiprogram
Demokraternes parti- og principprogram
13-10-2020 knr.gl:
Demonstration mod landsstyret: Vi vil have valg
Oppositionslederne fra Inuit Ataqatigiit, Partii Naleraq, Samarbejdspartiet og Atassut var blandt de første til at komme ud. De blev mødt med klapsalver og glæde da de trådte ud.
Det samme kunne ikke siges, da landsstyremedlemmerne kom ud ad døren. Især formanden for landsstyret, Kim Kielsen (Siumut), fik verbale skældsord af demonstranterne lige så snart han stod frem.
”Det er nok med dig Kim Kielsen”, blev der råbt blandt de mange demonstranter.
- Du har lånt dit fartøj ud og fået penge af det. Du har brugt 180.000 kroner af borgernes penge til en undersøgelse. Nok er nok, blev der råbt fra arrangørerne.
13-10-2020 sermitsiaq.ag:
Flere hundrede mennesker demonstrerede i Nuuk
Mennesker i alle aldre med grønne skilte med ordlyd som, ”magtmisbrug”, ”vi vil have valg nu” og ”vi ønsker ikke lovbrydere som landets ledere” blev ledt fra centrum af Nuuk til landstingsbygningen med afgang 16.15 tirsdag eftermiddag.
Ved Landstinget kom politikerne ud én efter én og til sidst stod omkring 15 Landstings- og landsstyremedlemmer og lyttede til den vrede folkemængde.
13-10-2020 knr.gl:
Revisionsudvalg har modtaget ind til videre hemmelige dokumenter i stenbidersagen
Men nu er dokumenterne så kommet, og der er meget at læse, og det er kun på dansk, fortæller udvalgsformand, Erik Jensen.
- Udvalget har endnu ikke haft tid til at gennemgå materialet, endsige vurdere om dette er fyldestgørende, hvilket vil ske i den kommende tid. Udvalget forventer ikke at kunne tage stilling til indholdet før den grønlandske version foreligger, siger Erik Jensen i pressemeddelelsen.
Kamikpostens kommentar
"Udvalget forventer ikke at kunne tage stilling til indholdet før den grønlandske version foreligger". Så det bliver nok tidligst til forårssamlingen.
Det er ikke alle kneb, der gælder, men hvad som helst tages i brug ☹️
Kim Kielsen kan ende med at blive nødt til at betale regningen for advokatundersøgelsen af egen lomme, for at kunne holde dokumenterne skjult for Landstinget og vælgerne 😀
13-10-2020 sermitsiaq.ag:
Stenbidersagen: Endnu et udvalg får skærpet tavshedspligt
Tillie Martinussen fra Samarbejdspartiet begyndte torsdagens møde med sit ordførerindlæg.
Herefter bad hun om, at alle medlemmer af Landstinget får adgang til de nye dokumenterne for at kunne behandle sagen ordentligt på et oplyst grundlag.
Men de nye oplysninger, der skal deles med udvalgene kommer ikke alle landstingsmedlemmer for øje.
Skærpet tavshedspligt forhindrer adgang til dokumenter
Det gjorde Formand for Landstinget Vivian Motzfeldt klart. Hun påpegede, at udvalgene arbejder under den såkaldte skærpede tavshedspligt i denne sag, hvorfor dokumenterne ikke er tilgængelige for resten af Landstinget.
Kamikpostens kommentar
Det er komplet latterligt og kun et klodset forsøg på at holde hånden over Kim Kielsen.
Der er ingen andre hensyn at tage, som gør det nødvendigt at begrænse adgangen til at læse dokumenterne til et eller to landstingsudvalg.
Den pålagte tavshedspligt kalder på et nyt mistillidsvotum, når punktet genoptages i dag i Landstinget
13-10-2020 knr.gl:
Dansk socialminister om hjælp til børn: Alle anbefalinger skal blive til virkelighed
Men IA's folketingsmedlem, Aaja Chemnitz Larsen, efterlyser, at Danmark sætter krav til landsstyret for, at de skal modtage pengene.
- Det er vigtigt, at Danmark er opmærksom og påpasselig over for, hvilke initiativer vi sætter i gang. Eller er det egentlig bare at være en sovepude for Grønlands regering i forhold til at løfte et område, som egentlig er vores eget? sagde Aaja Chemnitz Larsen sidste uge til KNR.
Hun mener desuden, at der er for lidt fokus på forebyggelse i de planlagte indsatser. Men det afviser både landsstyret og regeringen.
- De indeholder både initiativer om tidlig indsats og forebyggelse samt initiativer til at styrke af den kommunale sagsbehandling. Alt sammen for at hjælpe og gribe de udsatte børn og unge, inden de får brug for de væresteder, som Aaja Chemitz Larsen mener, er ren brandslukning, skriver socialminister Astrid Krag til KNR.
Kamikpostens kommentar
Der er tale om en brandslukning - oven i købet en meget beskeden en af slagsen.
I Grønlands fem kommuner er der i alt seksten byer og tres bygder, hvor børn udsættes for omsorgssvigt og seksuelt misbrug.
Nu kan forældrene i fem byer kaste sig ud i fest, druk og ballade.
Løn, socialhjælp og børnetilskud drikkes op, mens børnene på kommunens regning kan søge tilflugt, hvis et af de fem børneværesteder ligger i byen
Hvad med de elleve andre byer og de tres bygder? Og hvad vender børnene hjem til, når det hele er kaos, og økonomien er gået op i alkohol, hash og andre rusmidler?
Børneværestederne drives af kommunerne som en forsøgsordning, der varer fra oktober 2020 til december 2023.
Det betyder, at sådan bliver det i de næste 39 måneder, før man er nødt til at erkende, at børnene fortsat er blevet svigtet, og at man kun har lettet forældrenes eventuelle dårlige samvittighed ved at give dem gratis pasning af deres omsorgsvigtede børn 🙁
Nyt børneværested åbner i alle kommuner
13-10-2020 sermitsiaq.ag:
GFLK skal undersøges
GE´s hovedbudskabet til Grønlands Fiskeri og Licenskontrol (GFLK) er: Brug de kontrolmuligheder I har til at kontrollere, at der ikke sker ulovligt fiskeri og lav stikprøver på skibe og indhandlingsstederne i stedet for at bruge teoretiske og ubrugelige regnemodeller.
GFLK prøver at beregne det, der er kommet ind på fabrikkerne, på basis af det, der kommer ud af fabrikkerne. Man søger simpelthen at omregne fra færdigvare til levende fisk.
13-10-2020 indblik.net:
Valgmodel siger Trump vinder igen
Den såkaldte ’Primary Model’ har forudset det rigtige resultat i 25 af 27 amerikanske præsidentvalg. Modellen forudså, at Donald Trump ville vinde i 2016.
Helmuth Norpoth fortæller i et interview på Stony Brook Universitys hjemmeside, at ’Primary Model’ har forudsagt valgresultatet i 25 af de sidste 27 præsidentvalg. De to fejlskud var John F. Kennedys sejr over Richard Nixon i 1960 og i 2000, hvor George W. Bush slog Al Gore. Begge meget tætte valg, Bushs sejr med et mindretal af stemmerne på landsplan og først bekræftet af Højesteret efter flere måneders forløb.
”Min model er ren matematik,” siger professor Norpoth, ”alle tror, at præsident Trump vil gå under i flammer ved det forestående valg, og her står jeg og siger, at han vil vinde. Det lyder vildt, men er det ikke. Her i 2020 forudser modellen en Trump-sejr og giver den siddende præsident en 90 procents chance for at blive genvalg med stort flertal (a landslide). Det er en kontroversiel forudsigelse, som går stik imod alle meningsmålinger.”
13-10-2020 sermitsiaq.ag:
Seværdig meteorit fundet ved Pituffik
Casper Jensen arbejder normalt som leder af entreprenørafdelingen hos Vectrus på Thule Basen - Pituffik, men hans store hobby er at lede efter meteoritter.
I otte år har han søgt efter stykker af Kap York-meteoritten i området ved Pituffik, og i september sidste år lykkedes det:
- Jeg fandt et fragment af Kap York-meteoritten. Det vejer 31,5 kg, fortæller Casper B. Jensen.
Casper B. Jensen fandt stykket ved at søge i et område på omkring 30 kvadratkilometer mellem basen og Indlandsisen i håbet om at finde et stykke af den berømte meteorit
12-10-2020 sermitsiaq.ag:
Se forvandlingen: Hjemløses selvopfattelse undersøges
Forvandlingen er til at se og føle på. Det handler ikke kun om udseendet. Det er lige så meget, at de socialt udsatte blev serviceret af butikkerne, blev set og rørt af frisører, så de fik omsorg, og at de blev anerkendt som personer. Deres udstråling ændrede sig, minut for minut, siger Dida G. Heilmann.
- De deltagende fortæller også, at forvandlingen gav dem mere selvværd og selvtillid. Fra at være generte om eftermiddagen, blev de udadvendte og glade syv timer efter. Transformationen kan ses på billederne. Det er fantastisk, fortæller Dida G. Heilmann.
12-10-2020 www.ral.dk:
Malik Arctica afventer bedre isforhold
Mandag forsøgte Malik Arctica igen at anløbe Ittoqqortoormiit. Grundet isforholdene lykkedes det ikke at nå frem til byen og Malik Arctica er igen sejlet ud på åbent hav.
Skibsføreren, DMI samt KNI i Ittoqqortoormiit er i løbende dialog og så snart de vurderer at det er muligt at komme igennem isen vil Malik Arctica gøre et nyt forsøg.
Nyt om situationen vil blive meddelt tirsdag kl. 11:00.
12-10-2020 knr.gl:
Vivian Motzfeldt om mistillid til Kim Kielsen: Derfor ændrede jeg min mening
Det var vigtigt, at landsstyret imødekom Revisionsudvalgets ønske om at udlevere manglende dokumenter i forbindelse med stenbidersagen, siger Vivian Motzfeldt. Ellers kunne det havde endt galt for Kim Kielsen.
- Grunden til, at jeg ændrede min mening er, at landsstyret kom med en udmelding om, at man vil imødekomme Revisionsudvalgets ønske om at udlevere de manglende dokumenter.
Det siger formand for Landstinget, Vivian Motzfeldt (Siumut) til KNR.
Torsdag blev en lang dag i Landstinget. Den var præget af politiske slagsmål mellem oppositionen og koalitionen om formanden for landsstyret, Kim Kielsen (Siumut), og hans stenbidersag.
12-10-2020 sermitsiaq.ag:
Landsstyremedlem Jess Svane sylter ordning om udenlandsk arbejdskraft
En fast-track ordning til at åbne for udenlandsk arbejdskraft i Grønland skulle for længst have været på plads. IAs folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen kritiserer landsstyret for, at den danske regering venter på en melding for at kunne sætte ordningen i kraft.
12-10-2020 sermitsiaq.ag:
Manglende servicekontrakter skader turistoperatør
Det, der virkelig presser os nu, er, at der slet ikke er nogen ordning til den slædesæson, vi går ind, siger Frank Larsen, der driver Diskobay Tours med base i Qasigiannguit.
Diskobay Tours tilbyder blandt andet hundeslædeture i vintersæsonen, og da transporten til Qasigiannguit er omfattet af servicekontrakterne, er Frank Larsens forretning helt afhængig af, at de nye kontrakter snart falder på plads.
Sermitsiaq.AG har spurgt Departement for Boliger og Infrastruktur, hvornår de nye servicekontrakter ventes at falde på plads, men det er endnu ikke lykkedes at få svar.
Under en spørgetime i Landstinget i denne uge oplyste medlem af landsstyret Karl Frederik Danielsen, at der stadig forhandles om kontrakterne.
12-10-2020 knr.gl:
Selvstyret og Sermersooq lægger arm i betændt boligsag
Men kommunens udgifter til lejeaftalerne med de private bygherrer er større, end indtægterne fra beboernes husleje. Det betyder, at kommunen ved hver af lejekontrakterne skal dække et underskud.
Ordningen har for eksempel i år kostet kommunen 11 millioner kroner, og de kommende tre år koster aftalerne kommunen 17 millioner kroner årligt.
Det kan lyde af meget, men kommunen forsvarer sig med, at det er den billigste løsning for kommunekassen. Alternativet er nemlig at bygge selv - og det er endnu dyrere.
Kamikpostens kommentar
I den virkelige verden er der tale om, at kommunen på den måde yder boligstøtte til samtlige lejere uanset husstandens indkomst. De lejere med lav husstandsindkomst vil ud over dette ”tilskud” modtage den almindelige boligstøtte. Husstande med højere indkomster slipper for at betale fuld husleje.
Kan det virkeligt passe, at det ikke kan gøres billigere, hvis kommunen selv står for byggeriet af almene boliger?
12-10-2020 knr.gl:
Borgere vil demonstrere på tirsdag: Vi vil have valg
Nok er nok!
Disse ord lød ved demonstrationer i november sidste år. Dengang var utilfredsheden rettet mod en lang række afgifter på sukker, cigaretter og alkohol.
På tirsdag vender ordene tilbage til gaderne i Nuuk, hvor nogle borgere denne gang vil demonstrere med et ønske om et valg.
En af initiativtagerne fortæller, at tilliden til formand for landsstyret, Kim Kielsen, er væk efter hans involvering i stenbidersagen.
- Han har lånt sin båd ud, og så modtog han også betaling. Han skal følge loven ligesom alle andre, og det mener jeg ikke, han har gjort her, fordi båden ikke er registreret til erhvervsfiskeri, og så er der også habilitetsproblemet, siger Stine Hammeken, der er førtidspensionist og med til at arrangere demonstrationen.
Hvor stor demonstrationen bliver, har Stine Hammeken svært ved at forudse, men hun fortæller, at der er kommet støtte fra nogle på de sociale medier.
Demonstrationen vil starte på tirsdag klokken 16.15 ved statuen Amisut i centrum af Nuuk.
11-10-2020 sermitsiaq.ag:
Manglende kommunefogeder gør indbyggerne utrygge
Der er seks bygder i landet, der ikke har en kommunefoged. Indbyggerne er utrygge ved deres situationen og oplever, at politiet beder almindelig borgere om hjælp i farlige situationer.
Jonas Tukula, der også bor i Kuummiut, har været kommunefoged, men stoppede i 2011. Han oplever jævnligt, at blive ringet op af politiet, fordi han er holdleder ved brandstationen, hvor han for eksempel bliver bedt om at tage ud til husspektakler. Han har også oplevet andre ting, som han gerne ville have været foruden.
Kamikpostens kommentar
Man kan gøre det at være kommunefoged til et borgerligt ombud. Det vil herefter være bygderådet, der peger på en person, som de har tillid til, og vedkommende kan derefter blive pålagt at agere som kommunefoged. Det er et lønnet ombud, og der følger en uddannelse med.
Hvis ikke det er muligt, må selvstyret tilbyde utrygge familier en flytning ud af bygden til et andet, ønsket sted i landet med det hele betalt.
10-10-2020:
Email fra en læser
Mellem os sad der en mand, med stor viden, en mand som jeg satte utrolig stor pris på. Han forklarede om økonomi og hvis det stod til ham, ville han lukke alle de små uøkonomiske bygder, og bygge nye boliger i de støre byer til dem.
10-10-2020 www.kamikposten.dk:
Åbningstale 2020
Igennem, hvad der kun er en menneskealder, har Grønland gennemgået en rivende udvikling. Mange ting er lykkedes, men udviklingen har også været mangelfuld og er kørt ud af et sidespor. Politiske skandaler om nepotisme, korruption og dårlig dømmekraft i Naalakkersuisut står i kø i grønlandsk politik i disse dage. Alt for manges hverdag er blevet for hård. Uligheden er steget. Vi har negligeret vigtige dagsordener fordi de var svære at tale om
Kamikposten kommentar
Det er mest bemærkelsesværdige i Aaja Chemnitz Larsens tale er denne svada
Citat
Politiske skandaler om nepotisme, korruption og dårlig dømmekraft i Naalakkersuisut står i kø i grønlandsk politik i disse dage. Alt for manges hverdag er blevet for hård. Uligheden er steget. Vi har negligeret vigtige dagsordener fordi de var svære at tale om
Citat Slut
Det har Aaja Chemnitz Larsen sagt fra Folketingets talerstol under åbningsdebatten til alle i salen og til alle, der fulgte debatten på TV.
Aaja Chemnitz Larsen har ret, og hun udtrykker det skarpt og kortfattet.
Hvorfor er det ikke blevet gengivet i den bovlamme grønlandske presse? - Fordi den er bovlam, når det gælder landsstyre og Landsting.
I stedet har man refereret Aaja Chemnitz Larsens helt fornuftige betragtninger om bygderne og den sørgelige tilstand i bygderne. For det ved pressen er et emne som optager politikerne på den primitive måde, at de forsværger, at der skal nedlægges bygder. De store og alvorlige problemer, som Aaja Chemnitz Larsen peger på kommenteres med den sædvanlige sniksnak.
IA tager afstand fra Aajas udmelding
10-10-2020 sermitsiaq.ag:
Kringlerne: Store drenge parate til at gribe ind
USA’s bekymring for kinesisk indflydelse i Grønland kan komme til at spænde ben for eller forsinke udvindingen af sjældne jordarter ved Kringlerne.
Det mener forsvarsekspert, ph.d. og lektor ved Forsvarsakademiet i København, Peter Viggo Jakobsen, skriver AG.
Kina har nemlig stort set monopol på sjældne jordarter. Kineserne sidder på vigtig teknologi og økonomi. Derfor kan det blive svært for den australske ejer af Tanbreez, Greg Barnes, som fornylig fik udvindingstilladelse ved Kringlerne, at komme uden om Kina.
Kamikpostens kommentar
Det vigtigste for Grønland i denne sag er forklaringen på, hvorfor der ikke arbejdes med brydning af sjældne jordarter i USA.
Inden begyndelsen af 1980-erne var der en åben mine i USA, som forgiftede et stort område omkring minen. Den blev derfor lukket.
Det skal tages som et kraftigt signal til Grønland om de ødelæggende omkostninger en mine kan får for Grønland.
Citat
Kina sidder på 70 pct. af verdensmarkedet, men tegnede sig på et tidspunkt for hele 97 pct. af den globale produktion. Rusland er i dag verdens næststørste producent. I perioden mellem 1960'erne og 1980'erne var USA imidlertid førende global leverandør, men produktionen skiftede til Kina, der satsede på at levere store og billige volumener. Det betød, at mange amerikanske produktioner af sjælden jord lukkede.
Citat slut
USA vil sikre forsyning af sjældne jordarter
Læs også
Wyoming Mining Associaion
10-10-2020 www.ral.dk:
Issituationen ved Ittoqqortoormiit
På grund af storis er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at anløbe Ittoqqortoormiit med Malik Arctica rejse MLK039.
Skibet ligger uden for fjorden og afventer forbedring af issituation.
Royal Arctic Line kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvornår skibet kan sejle ind til Ittoqqortoormiit, men vi holder nøje øje med issituationen, i tæt samarbejde med DMI’s Iscentral.
Malik Arctica rejse 039 vil forsøge at komme ind til byen ligeså snart muligheden melder sig.
Royal Arctic Line holder sig løbende opdateret.
09-10-2020 ia.gl:
Bygdelukninger går vi selvfølgelig ikke ind for
Inuit Ataqatigiit skal dog også pointere, at vi i samtlige bosteder i større eller mindre grad har samfundsmæssige udfordringer, som vi åbent må italesætte og rette til igennem indsatser, med det mål at skabe et sundt grundlag for udviklingen af vores samfund, det er det der er vores mest ærefulde ophav som folkevalgte.
Vi har alle pligt til at drøfte og ikke mindst sikre realisering af en robust og bæredygtig samfund.
Kamikpostens kommentar
Múte Bourup Egede, skylder vælgerne en forklaring på, hvordan man kan bevare bygderne og samtidigt sikre et robust og bæredygtigt samfund.
I gamle dage var der ikke noget, der hed bygdelukninger. Derimod flyttede man efter fangsten.
I nogle områder var det nok at flytte mellem sommer- og vinterboplads.
Somme tider var det nødvendigt at flytte permanent.
Det har fornuftige folk altid gjort. De fleste bygder er altid blevet forladt på den måde. De blev ikke lukket, de blev forladt.
I nyere tid med bloktilskud har det for nogle mennesker ikke været nødvendigt at forlade bygden, for fangsten kunne suppleres med offentlig hjælp, og butikker, skoler, huse, sygeplejestationer og anløbsbroer med videre blev bygget af folk og penge ude fra.
Den meget gamle tradition med at flytte efter fangsten er i stigende omfang blevet til en flytning til Danmark.
Efterhånden er det 25% af de mennesker, der er født i Grønland, der på den måde er flyttet efter fangsten.
09-10-2020 sermitsiaq.ag:
Enoksen: Flere Siumut-medlemmer ville vælte Kim Kielsen
Hans Enoksen føler sig snydt af fire landstingsmedlemmer, som ifølge Partii Naleraq-formanden ville vælte formanden for landsstyret Kim Kielsen i forbindelse med mistillidsvotummet torsdag.
Ifølge Enoksen var det Henrik Fleischer, Erik Jensen, Nikkulaat Jeremiassen og landstingsformand Vivian Motzfeldt, der stod bag henvendelsen.
De fire Siumut-medlemmer ønsker hverken at be- eller afkræfte Hans Enoksens udlægning af sagen.
09-10-2020 sermitsiaq.ag:
Styrelseschef: Børnerejseholdets behandlinger fortsætter
Helene Berthelsen oplyser, at socialstyrelsen arbejder for at lave aftale med herboende behandlere, der kan indgå i rejseholdet.
- Vi kan ikke forvente, at COVID-pandemien stopper foreløbig. Derfor arbejder vi intenst på at finde vedvarende løsninger, så vi fremover ikke skal være afhængige af udefrakommende behandlere, selvom disse også er dygtige til deres arbejde, siger styrelseschef i socialstyrelsen, Helene Berthelsen til Sermitsiaq.AG.
Fagchef i Tasiilaq, Lene Warwick, har overfor Sermitsiaq.AG fortalt, at flere børn venter på at blive behandlet for senfølger fra seksuelle overgreb. Manglende behandlingsforløb de seneste måneder har resulteret i afmagt og frustrationer fra børnenes side.
09-10-2020 sermitsiaq.ag:
Henrik Fleischer bliver forgyldt igen
Formanden for Landstingets fiskeriudvalg, Henrik Fleischer, har i maj fået et klækkeligt tilskud på mere end 730.000 kroner fra Fiskerifinansieringspuljen til finansiering af et fiskefartøj.
Puljen har siden 2006 været på finansloven og bliver administreret af Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Det er her alle ansøgninger bliver behandlet og afgjort.
Henrik Fleischers seneste tilskud er på 731.620 kroner, der blev overført til ham fra Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, forkortet APNN, den 27. maj i år.
Kamikpostens kommentar
Den sag er der allerede lagt låg på 🙂
Landsstyret har den 5. oktober 2020 iværksat en forvaltningundersøgelse af støtteordningerne:
Citat
Jeg håber at behandling af emnet bliver rettet mod de faktiske støtteordninger og de formål der fremgår af lovgivningen, frem for en personrettet fokus mod enkelte støttemodtagere, som det har været tilfældet i pressen. Støtteordningerne har en række forskellige formål, og bliver derfor også forvaltet efter forskellig lovgivning. Der tages således ikke hensyn til om ansøgere er politisk aktive eller ej. Regler og kriterier gælder for alle.
Citat slut
Naalakkersuisut har iværksat en forvaltningsundersøgelse af støtteordningerne
09-10-2020 knr.gl:
Siumut i Folketinget: Grønland bør få garanti for egen udenrigspolitik
Ønsket om egen, grønlandsk udenrigspolitik er ikke nyt.
Alligevel brugte Siumuts folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam en del af sin tale under Folketingets åbningsdebat torsdag på at slå fast, at Grønland skal kunne føre egen udenrigspolitik. Også uden Danmarks direkte indblanding.
- Udenrigspolitikken om Grønland skal varetages fuldstændig gennem landsstyret. Internationale fora, som Danmark er medlem af på grund af Grønland, skal varetages vitterligt af Grønland, hvor den danske stat kan sidde med som observant og konsulent, sagde Aki-Matilda Høegh-Dam.
Kamikpostens kommentar
Tænk at spilde sin taletid Folketinget på noget, der kun kan lade sig gøre den dag, Grønland er trådt ud Rigsfællesskabet 😕
Lov om Grønlands Selvstyre
09-10-2020 sermitsiaq.ag:
Landsstyret skal udlevere al materiale til udvalg
Fem timer efter debatten om Kim Kielsen begyndte, trykkede han selv på knappen i salen for at få ordet.
Han omtalte et brev fra formandskabet d. 5. august. I brevet blev han bedt om at aflevere dokumenter. Det ønskede han svare på, men på grund af uenigheder mellem jurister så er det ikke sket endnu.
- Vi var klar til at forhandle med formandskabet, men uenigheder mellem jurister skal ikke ramme landsstyret, sagde Kim Kielsen.
Kamikpostens kommentar
Kim Kielsen vil ikke forstå, at han bare skal udlevere papirerne, når man fra hans arbejdsgivere (Landstinget) har bedt om dem. Der skal ikke forhandles om noget som helst.
09-10-2020 sermitsiaq.ag:
Aaja i kontroversiel udmelding: Luk bygder
Bygder må automatisk lukkes ned og befolkningen hjælpes ind til byerne, så velfærdsniveauet kan stige, sagde Aaja Chemnitz Larsen torsdag i Folketinget.
Hun kom også ind på, at det på trods af en mangeårig indsats ikke er lykkedes at skaffe kommunefogeder til alle bygder:
- Konsekvensen er anarki og lovløshed ude i bygderne, og det drejer sig også om bygder, med en historik med mange overgreb på børn. Det kan vi ikke være bekendt, sagde Aaja Chemnitz Larsen.
- Jeg ved godt, det er en brandvarm kartoffel at tage op her i Folketinget, og at det er en debat, der også skal tages hjemme i Grønland, fortsatte hun.
- Min vision er at vi i fremtiden skal være et forbillede i forhold til at skabe innovative sociale løsninger for de allermest udsatte børn i Grønland.
- Jeg tror løsningen for bedre velfærd er, at vi samler os færre steder og generelt bliver flere mennesker i Grønland, lød det fra politikeren.
Kamikpostens kommentar
Denne udmelding fra Aaja Chemnitz Larsen er særlig interessant, fordi den blev fremsat i Folketinget.
Det skete den samme dag, som landsstyrekoalitionen i Landstinget med Aleqa Hammond (!) som talsperson fik fremlagt en afværgedagsorden og – med en enkelt stemmes flertal – fik blokeret for at give Landstinget adgang til vigtige dokumenter i sagen om Kim Kielsens inhabilitet og ulovlig udleje af en privat kutter til erhvervsfiskeri.
Den afvisning i Landstinget forklarer, hvorfor Aaja Chemnitz Larsen taler om bygdelukninger i Folketinget. Hun begrunder det meget forsigtigt:
Citat
Jeg ved godt, det er en brandvarm kartoffel at tage op her i Folketinget, og at det er en debat, der også skal tages hjemme i Grønland
Citat slut
Aaja Chemnitz Larsen ved, at den debat ikke vil blive taget derhjemme i Grønland med den nuværende sammensætning i landsstyre og Landsting, for her lades alt håb ude om et seriøst politisk arbejde med det sørgeligt velkendte bjerg af problemer.
Herunder antallet af bygder uden adgang til lov og orden, uden beskyttelse af børnene og med dømte børnevoldtægtsmænd, der i måneder og år vandrer frit rundt i bygden indtil, der bliver plads i et fængsel.
Aaja Chemnitz Larsen ved også godt, at det ikke er en sag, som man fra dansk side kan gøre noget ved. Det forhindrer Lov om Grønlands Selvstyre, som kun kan ændres, hvis man fra grønlandsk side anmoder om det.
09-10-2020:
Ved næste valg er Vittus Qujaukitsoq og Demokraterne fortid
09-10-2020 sermitsiaq.ag:
Kielsen overlever mistillidsvotum
Efter oppositionen fremsatte mistillidsvotum mod Formand for landsstyret, Kim Kielsen, fremlagde Aleqa Hammond på vegne af Siumut, Demokraatit og Nunatta Qitornai en afværgedagsorden, som blev vedtaget og dermed reddede Kielsen fra mistillid.
Der var 29 stemmeberettigede i salen. 14 stemte for afværgedagsorden, 13 imod og to afstod at stemme. Ifølge billedet af afstemningen var det Erik Jensen og Henrik Fleischer fra Siumut, der afstod at stemme. Erik Jensen er formand for Revisionsudvalget.
09-10-2020 knr.gl:
Mistillid til Kim Kielsen er afværget med det mindst mulige flertal
IA, Attasut, Samarbejdspartiet og Partii Naleraq har kort før klokken 21 udtrykt mistilid til formanden for landsstyret, Kim Kielsen (S).
Det er skete efter en ind til videre cirka seks timer lang debat om den såkaldte stenbidersag i Landstinget
Klokken 21.35 blev mødet genoptaget, og Aleqa Hammond (NQ) fremsatte en afværgedagsorden og erklærede, at koalitionen (Siumut, NQ og Demokraterne) stadig har tillid til Kim Kielsen.
Fire minutter senere stemte de i alt 29 fremmødte politikere om afværgedagsordenen: 14 stemte for, 13 stemte imod, og to undlod at stemme.
Oppositionen sidder på 14 pladser i Landstinget. Koalitionen sidder på 17.
Dermed blev mistilliden til Kim Kielsen afværget med det mindst mulige flertal overhovedet
09-10-2020 sermitsiaq.ag:
Mistillidsvotum mod Kielsen kom fra Atassut
Efter en heftig og lang debat, under Hans Enoksens tur på talerstolen gik luften af ballonen, da Atassuts ordfører Aqqalu Jerimiassen indtog talerstolen.
Kim Kielsen samt Demokraatits medlemmer af Landstinget forlod salen. Men de kom ret hurtigt tilbage på plads, da Aqqalu Jerimiassen noget overraskende fremsatte mistillidsvotum mod Kielsen
08-10-2020 knr.gl:
Debat om skarp Kielsen-kritik i stenbidersagen: Vi er nødt til at holde pause
Oppositionen sidder på 14 pladser i Landstinget. Koalitionen sidder på 17. Så hvis den samlede opposition erklærer mistillid, har koalitionen stadig et flertal.
Og som det ser ud lige nu, har koalitionens partier fredet Kim Kielsen.
08-10-2020 sermitsiaq.ag:
Debat om stenbidersagen en farce
Erik Jensen tager ordet som formand for Revisionsudvalget og præciserer, at udvalget har udført deres opgave, og at de har lagt deres konklusion op til debat i salen i forhold til om sagen skal have konsekvenser.
Tillie Martinussen (SAM) forsøger flere gange at påpege, at Landstinget er landets øverste myndighed, og at det er op til Landstinget at tage stilling til konsekvenserne af Revisionsudvalgets redegørelse.
Kamikpostens kommentar
Landstingets Revisionsudvalg efterlyser vigtige dokumenter om Kim Kielsens fremfærd i stenbidersagen, hvor han har været inhabil, når han medvirkede til at forhøje stenbiderkvoten, så blev plads, til, at han kunne udleje sin private båd, der ikke er godkendt til erhvervsfiskeri, til erhvervsmæssigt fiskeri efter stenbidere.
Hvad kom der ud af det? - Den mafiaagtige landsstyrekoalition har blokeret for Landstingets mulighed for at udføre sit arbejde.
08-10-2020 sermitsiaq.ag:
MIO afleverer hård kritik af børns vilkår
Omsorgssvigtede børn i Grønland får ikke den hjælp, de bør få. Det går udover børnenes ret til uddannelse og der er også stor ulighed i børns sundhed, lyder det i MIO’s rapport om børns forhold i Grønland til FN.
Det tredje kritikpunkt handler om adgang til sundhedsvæsenet, når der er sket overgreb på et barn. Her er der langt fra lige adgang til hjælp, konkluderer Børnetalsmanden:
- Lægemanglen de mindre steder viser sig katastrofal for et barn, der er blevet udsat for seksuelt overgreb: Når sundhedspersonale i en by eller bygd uden læge møder et barn med tegn på seksuelle overgreb, skal barnet undersøges af en læge.
- Men på grund af den geografiske afstand og rejsetiden, forsvinder de fysiske tegn på seksuelle overgreb og derfor stopper sagerne, fordi der ikke længere er fysisk bevis for det seksuelle overgreb, lyder det fra Børnetalsmand Aviâja Egede Lynge.
08-10-2020 naalakkersuisut.gl:
Kom – lad os sammen skabe et sundt samfund
Inden for de næste 10 år forventer vi i sundhedsvæsenet, at antallet af patienter, der lider af livsstilssygdomme vil stige med mere end 40 procent. Det vil sige, at næsten dobbelt så mange til den tid vil være plaget af overvægt, diabetes, forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme og andre livsstilsrelaterede sygdomme.
Det er en trist udvikling. For det er sygdomme, der i høj grad forringer den enkeltes mulighed for at leve et godt liv. Og for samfundet – for os alle sammen – bliver det dyrt. Udgifterne til sundhedsvæsenet vil stige voldsomt, hvis vi skal tilbyde behandling til flere og flere. Og selv med forbedrede behandlingsmuligheder vil sygdommene for en del mennesker stadig betyde forringet livskvalitet.
Så dyster behøver udviklingen heldigvis ikke at være. Vi har muligheden for sammen at ændre retning. Vi kan vælge at leve anderledes.
Jeg tror på, at mange af os ved fælles hjælp kan lægge smøgerne på hylden. Vi kan vælge at fylde indkøbskurven med lidt sundere varer. Og vi kan slukke for fjernsynet, komme op af sofaen og få rørt benene - gå en tur i vores smukke natur, lege med børnene, eller melde os ind på gymnastik- eller håndboldholdet – alt efter hvem vi er.
Kamikpostens kommentar
Anna Wangenheim lovede, at hun ville finde de 20 millioner kroner, som det årligt vil koste at sikre alle børn med skæve tænder adgang til at få gebisset rettet med en tandbøjle. Det er siden blevet til, at man kun i Nuuk kan få det ordnet tænderne .
Den ordning blev stoppet af hendes forgænger, Martha Abelsen, vistnok, fordi der ikke må gøres forskel: hvad ikke alle kan få, skal ingen have.
Der er også mange andre problemer, og nogle af dem kan løses bare ved, at nogen passer deres arbejde. Det gælder for eksempel kendte midler mod fnat, som efter sigende er i ”restordre”. Og det gælder timelange ventetider, når man ringer til lægen.
I stedet for kan man i hendes lange skrivelse læse at:
Citat
Inden for de næste 10 år forventer vi i sundhedsvæsenet, at antallet af patienter, der lider af livsstilssygdomme vil stige med mere end 40 procent. Det vil sige, at næsten dobbelt så mange til den tid vil være plaget af overvægt, diabetes, forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme og andre livsstilsrelaterede sygdomme.
Citat slut
Med andre ord: Det er i vidt omfang patienternes skyld.
Det er her på sin plads er slå fast, at sundhedsvæsnet er til for patienternes skyld og ikke omvendt.
Anna Wangenheim skal koncentrere sig om at stå i spidsen for et sundhedsvæsen med store problemer.
Sundhedsapostle er der nok af. Nogle af dem sidder i Landstinget og vedtager høje afgifter på alt, hvad de mener er usundt. Det giver jo penge i landskassen.
Læs også
Nyt landsstyremedlem: Tandbøjlebehandling skal fortsætte
08-10-2020 knr.gl:
Wangenheim: Afgifter på usunde varer skal have tid
På spørgsmålet om Anna Wangenheim forventer, at afgiftspakken når den politiske ambition om at hente cirka 182 millioner kroner til landskassen over fire år, svarer hun, at udgifter til coronakrisen og en endnu ikke vedtaget finanslov p.t. gør det regnestykke svært at svare på.
08-10-2020 ina.gl:
Behandles i Landstinget dag torsdag den 8. oktobe
Revisionsudvalget afrunder sin beretning således:”Udvalget påtaler skarpt, at Formanden ikke har underrettet Naalakkersuisut om habilitetsovervejelserne før behandlingen af kvoteforhøjelsen.
Udvalget finder det endvidere kritisabelt, at der tilsyneladende ikke før Naalakkersuisuts behandling af kvoteforslaget har været foretaget en vurdering af, om medlemmer af Naalakkersuisut måtte være inhabile.
Udvalget påtaler skarpt og henleder særligt Inatsisartuts opmærksomhed på, at Formanden for Naalakkersuisut ikke, i denne sag, har været opmærksom på habilitetsspørgsmålet. Denne kritik skal navnlig ses i forlængelse af, at det i forbindelse med forvaltningsundersøgelsen vedr. makrelkvoter fra 2015 blev konstateret, at Naalakkersuisut netop skulle styrke opmærksomheden omkring habilitetsspørgsmålet. Nærværende sag viser, at der fortsat er plads til forbedringer.
Udvalget noterer sig, at Formanden for Naalakkersuisut, over for udvalget beklager, at han ikke har haft opmærksomhed på sin oplysningspligt og at Formanden har anmodet sin administration om at fremkomme med forslag til ændringer af de allerede eksisterende retningslinjer, om hvordan det fremover kan tilsikres at der vil være den fornødne opmærksomhed blandt medlemmerne af Naalakkersuisut og i administrationen på at få afdækket eventuelle habilitetsspørgsmål.
Udvalget finder endvidere Naalakkersuisuts manglende vilje til at udlevere materiale til udvalgene dybt problematisk og kritisabel. Naalakkersuisuts ageren lægger unødige hindringer i vejen for, at Inatsisartuts udvalg kan udføre deres opgaver, som bl.a. består i at føre tilsyn med Naalakkersuisut.
07-10-2020 www.carlsbergfondet.dk:
Klimaændringer i Arktis truer arkæologiske trægenstande
Kulturarven i Arktis er en vigtig kilde til menneskehedens historie og i særdeleshed til historien om de arktiske samfund, hvor mennesker gennem årtusinder har overlevet på grænsen af det mulige. Nu truer klimaændringer imidlertid med at ødelægge det kildemateriale, som arkæologer i stor udstrækning bruger til at kortlægge fortiden. Stigende temperaturer giver nemlig bedre betingelser for svampe, der nedbryder træ i naturen.
Forskerne fandt, at de aggressive såkaldte brunmuldssvampe, der giver massivt styrketab og forstyrrer overfladen på de arkæologiske genstande, er til stede på alle lokaliteter i de aktive jordlag, dvs. den del af jorden, der ikke er permanent frossen. Det er et problem, fordi det netop er på overfladen, at de fleste relevante informationer er at hente for arkæologerne.
07-10-2020 www.ral.dk:
Malik Arctica sidder fast i isen ved Ittoqqortoormiit
Royal Arctic Line, KNI, Arktisk Kommando og DMI arbejder tæt sammen for at sikre at vinterforsyningerne bliver sat i land inden for de nærmeste dage.
Malik Arctica sidder fast i storisen ved Ittoqqortoormiit. Der arbejdes på at få skibet fri af isen men isforholdene lige nu er en udfordring. Der er ingen overhængende fare for skib og besætning. Der samarbejdes tæt med Arktisk Kommando for at sikre materiel til området for at øge sikkerheden såfremt det skulle blive nødvendigt.
Fokus er på at få vinterforsyningerne i land og Royal Arctic Line er i tæt samarbejde med DMI istjeneste og KNI om at få det til at ske når isforholdene forbedrer sig. Det forventes at isforholdene bliver bedre inden for et par dage. Situationen følges tæt af alle parter med henblik på at sikre vinterforsyningerne til området.
Næste opdatering bliver i morgen torsdag kl. 12:00
07-10-2020 www.fagbladetfoa.dk:
Sosu-ægtepar på arbejde i Grønland: 'Her er mere tid til patienterne
I de tre måneder, de typisk er afsted, har de orlov fra deres job på henholdsvis Psykiatrisk Center Bispebjerg og Psykiatrisk Center Ballerup.
Det er ikke pengene, der trækker. Tværtimod. De arbejder mindst 40 timer om ugen, og før skat får Helle 9.800 kroner mindre i løn, end hun får for sine 37 herhjemme. For Kim, som arbejder 32 timer om ugen i Danmark, er lønnen 4.000 kroner lavere.
”Man skal ikke tage derop for pengenes skyld. Man skal gøre det, fordi man bliver rig på oplevelser – både personligt og fagligt. Det føles lidt, som om, man holder ferie og arbejder på samme tid,” siger Kim.
07-10-2020 knr.gl:
Kruse om hellefiskeriet: MSC skal ikke styre landet
Siumut svømmer i to forskellige retninger, når det gælder de kvotefri områder for kystnært fiskeri efter hellefisk.
Adgangen til kvotefri fiskeområder bør nemlig vægte højere end MSC-certificering af fiskeriet. Det mener politisk ordfører i Siumut, Karl Kristian Kruse.
Det står dog i skærende kontrast til hans partifælle og landsstyremedlem for fiskeri, Jens Immanuelsens, holdning i samme spørgsmål.
- Vi vil skabe forvaltningsområder i det kystnære fiskeri, fordi det har været et krav ved indførelse af MSC-mærkning, at vi skal til at styre de kvotefri områder.
07-10-2020 knr.gl:
Inden debat om stenbider-sagen: Mistillid til Kielsen er endnu ikke på tale
Vi mener, at vi har en parlamentarisk og demokratisk krise, da landsstyret er begyndt at tilsidesætte ILandstingets krav om at få nogle oplysninger, som de har behov for, siger Múte Bourup Egede til KNR.
I Partii Naleraq er der heller ikke tilfredshed at spore, når det drejer sig om de manglende dokumenter.
- Vi accepterer ikke den lukkethed, landsstyret har gang i. Det er gået så vidt, at vi mener, at det er for egen vindings skyld. Det er noget, som vi fra Partii Naleraq ikke kan være med på, siger formand Hans Enoksen.
Samarbejdsopartiets Tillie Martinussen er af den holdning, at stenbider-sagen bør få konsekvenser.
- Det er jo sådan i demokratiske lande, at man som landsstyret selv ville træde tilbage efter sådan en type skandalesag. Vi må vente og se, hvad svaret bliver fra koalitionspartierne, siger Tillie Martinussen.
06-10-2020:
Stenbidersagen skal debatteres i Landstinget torsdag
06-10-2020 sermitsiaq.ag:
Politikere: Samarbejde skal ikke give Danmark for meget kontrol
Mekanismen skal screene udenlandske investeringer inden for Rigsfællesskabet, som kan have betydning for kritisk infrastruktur og sikkerhedspolitik. Men mekanismen må ikke blive en undskyldning for, at Danmark skal have mere kontrol:
- Hvis et tættere samarbejde betyder, at Danmark går efter at få kontrollen over udenlandske investeringer i Grønland, så kan det ikke kaldes et tættere samarbejde, for så er det i realiteten en tilbagevenden til historiske tilstande fra før Hjemmestyrets indførelse, skriver Aki-Matilda Høegh-Dam i en skriftlig kommentar til Sermitsiaq.AG.
Samme toner lyder fra Aaja Chemnitz Larsen:
- Screenings-mekanismen bliver et tema i det her folketingsår. Her er det vigtigt at sikre, at man tager de hensyn til Grønland, som der er brug for.
Kamikpostens kommentar
Det emne har de to grønlandske medlemmer af Folketinget ikke bare så meget som et glimt af forstand på.
Kritisk infrastruktur og sikkerhedspolitik er anliggender for regeringen og Folketinget.
Hvis man fra Grønlandsk side er utilfreds med beslutninger, der tages med henvisning til rigets kritiske infrastruktur og sikkerhedspolitik, så er fremgangsmåden klart beskrevet i Lov om Grønlands Selvstyre:
Citat
Kapitel 6
Tvistløsning
§ 19. Opstår der mellem Grønlands Selvstyre og rigsmyndighederne tvivlsspørgsmål om selvstyrets kompetence i forhold til rigsmyndighederne, kan regeringen eller Naalakkersuisut beslutte at forelægge spørgsmålet for et nævn, der består af 2 medlemmer, der udpeges af den danske regering, 2 medlemmer, der udpeges af Naalakkersuisut, samt 3 af Højesterets præsident udpegede højesteretsdommere, af hvilke den ene udpeges som formand.
Stk. 2. Er de 4 medlemmer, der er udpeget af regeringen og Naalakkersuisut, enige, er sagen endelig afgjort. I modsat fald afgøres sagen af de 3 højesteretsdommere.
Stk. 3. Nævnet kan beslutte at suspendere den vedtagelse eller beslutning, som er forelagt nævnet, indtil nævnets afgørelse foreligger.
Citat slut
Kapitel 6 Tvistløsning
06-10-2020 knr.gl:
IA inden nyt folketingsår: Regeringen bør være mere kritisk over for landsstyret
Det gælder især hjælpen til børn og unge, som regeringen sidste år afsatte 100 millioner kroner til frem til og med 2023.
Det skete efter pres fra oppositionen i Landstinget, som tvang landsstyret til at bede Danmark om hjælp - selv om Grønland har haft ansvaret for socialområdet siden 1980.
Men pengene bliver brugt forkert, mener Aaja Chemnitz Larsen.
- Mange af de initiativer, der er blevet peget på, er ren brandslukning. Når vi for eksempel opretter væresteder, er det jo en erkendelse af, at forældrene går ud og drikker sig i hegnet i weekenderne, uden at vi hindrer, at der sker omsorgssvigt af børnene.
06-10-2020 knr.gl:
Overblik: Undskyldning, politi og retsområdet er på, når Folketinget åbner
Et fælles emne er at få en undskyldning til de grønlandske eksperimentbørn, som statsministeren har lovet - men som igen og igen er blevet udskudt.
Eksperimentbørnene, som blev fjernet fra deres familier og sendt til Danmark i 1951.
Senest fordi en dansk-grønlandsk rapport om sagen blev forsinket i foråret på grund af coronakrisen. Den er ind til videre varslet til at udkomme i midten af november, men, siger Aki-Matilda Høegh-Dam.
- Vi bliver nødt til at følge op på ting som den undskyldning, som statsministeren har lovet til de grønlandske eksperimentbørn. Vi vil gerne vide, hvor langt man er nået med undersøgelsen.
Kamikpostens kommentar
Det eneste med fornuft og som er en sag for Folketinget, er dette ønske fra Aki-Mathilda Høegh-Dam:
Citat
Hos Siumut ønsker Aki-Matilda Høegh-Dam i øvrigt, at regeringen afsætter penge til at højne uddannelsesniveauet blandt kredsdommerne.
Hun mener nemlig, at for mange domme bliver afsagt på et tvivlsomt, juridisk grundlag.
Som vi kan se, er der rigtig mange domme, som desværre er blevet besluttet på et forkert grundlag ud fra, at man måske har læst loven på en forkert måde. Ud fra de ting bliver vi nødt til at se på, om kredsdommerne bliver styrket i deres ret til at læse og forstå lovgivningen, siger Aki-Matilda Høegh-Dam.
Citat slut
Forklaringen på den forsinkede rapport om de 22 børn, der blev sendt et år til Danmark, er problemet med at finde noget, der kan undskyldes for 🙂
Her kan du læse, hvordan en undskyldning for de 22 børn kan formuleres uden at gøre vold på de historiske kendsgerninger:
"Danmark undskylder over for det grønlandske folk, at vi ikke i sin tid modsatte os et forslag om at give en gruppe underprivilegerede børn, som levede på kanten af samfundet, chancen for en social opstigning.
Forslaget opstod i Grønland og blev behandlet og godkendt i Grønlands Landsråd, så vi handlede i god tro og tillid til at det var et gennemtænkt forslag uden forudseelige negative bivirkninger. I dag kan vi se, at Danmark aldrig skulle have støttet det forslag."
En uønsket undskyldning
06-10-2020 sermitsiaq.ag:
Debat: Hvem er grønlænder
- Min hensigt med dette debatoplæg er ikke at skabe splid, men det er mit ønske, at vi får taget hul på de overvejelser der er relevante, når vi på et tidspunkt skal forholde os til en grønlandsk forfatning og stemme om selvstændighed, skriver Pele Broberg i begrundelsen for forslaget.
Politikeren har selv et forslag til, hvordan definitionen på en grønlænder kan være:
- Så er et af dine forældre født i Grønland, og er et af deres forældre også født i Grønland så taler dette for, at DU også er Grønlandsk, skriver han.
Kamikpostens kommentar
Grønland er i så store akutte og påtrængende problemer, at slet ikke er sikkert, at man i Landstinget når frem til den 27. oktober, hvor Pele Brobergs debatoplæg er sat på dagsordenen 🙂
Men til Pele Broberg, der ikke kan have brugt mere tid på forslaget, end de par minutter det har taget at skrive det, kan det oplyses:
At man i Grønland ikke i Pele Brobergs levetid vil stemme ja til at udtræde af rigsfællesskabet.
Skulle det alligevel på et tidspunkt ske, så vil man fra dansk side ikke acceptere et krav om statsborgerskab, der er baseret på racisme.
Det vil man naturligvis heller ikke i FN, hvor en konvertering af Grønland til en selvstændig stat skal godkendes for at blive til noget.
Vi andre kan kun konstatere, at der i Landstinget findes mindst en aktiv racist. Hans navn er Pele Broberg 🙁
06-10-2020 www.statistikbanken.dk:
25% af Grønlænderne har valgt at bosætte sig i Danmark
Den første januar 2020 boede der i Danmark 16.770 mennesker født i Grønland
Den første januar 2020 boede der i Grønland 50.371 mennesker født i Grønland.
Sammenlagt er det 67.141 mennesker.
Det betyder, at 25% af Grønlænderne har valgt at bosætte sig i Danmark
Læs også
Bopælsland efter endt uddannelse
Otte år efter endt uddannelse bor 44% af de studerende fra Grønland fortsat uden for Grønland
05-10-2020 sermitsiaq.ag:
Stenbidersagen skal behandles torsdag
På torsdag skal medlemmerne af Landstinget debattere og måske sætte endeligt punktum i stenbidersagen, som begyndte tilbage i maj måned.
Formand for Landstiget, Vivian Motzfeldt (S), bekræfter overfor Sermitsiaq.AG, at punktet, som er fremsat af medlemmerne fra Inuit Ataqatigiit, Partii Naleraq, Atassut og Suleqatigiisitsisut, er godkendt af Formandskabet, og at det er sat på dagsordenen på torsdag den 8. oktober.
05-10-2020 knr.gl:
Kim Kielsen: Advokatfirmaets vurdering er nok
Revisionsudvalget har fået de oplysninger, som det har krav på og mere til, i stenbidersagen. Det mener Formandens Departement, der har udarbejdet en redegørelse.
Revisionsudvalget gik under sommerferien ind i stenbidersagen, hvor der blev rejst spørgsmål om formanden for landsstyret, Kim Kielsens, habilitet, da han deltog i en forhøjelse af stenbiderkvoten.
Udvalget offentliggjorde derefter en stærkt kritisk beretning. Blandt kritikpunkterne var, at udvalget ikke har fået alle de oplysninger, som det bad om.
Udvalget savnede blandt andet at se ordlyden på, hvad Advokatfirmaet Poul Schmith er sat til at vurdere. Og så var der arbejdspapirer, som udvalget også ønskede at se.
Kamikpostens kommentar
Den holdning er der kun ét svar på: Landstingets vurdering er nok, og hvis ikke Kim Kielsen vil rette sig efter den, så kan de bare skifte ham ud 🙂
05-10-2020 www.kamikposten.dk:
Børnetalsmand til Qujaukitsoq: Elevernes trivsel er forudsætningen for læring - ikke løftede pegefingre
Befolkningsundersøgelsen i 2018 viser, at over en fjerdedel (28 %) af børn født i 1995 eller senere er vokset op med vold i hjemmet. 37 % af børnene i samme målgruppe er vokset op med alkoholproblemer i hjemmet. For personer født i 1995 eller senere er knap 20 % blevet udsat for seksuelle overgreb i barndommen
05-10-2020 videnskab.dk:
Verdenskendt grønlandsk professor: Geologien har lært os, hvem vi i virkeligheden er
Alle levende organismer er bygget af en struktur af kulstof, brint og ilt; de er hovedsaglig fremstillet af kulstof og vand.
Når plantelivet trives, optager planterne CO2 fra atmosfæren for at skabe biomasse, og det sænker mængden af CO2 i atmosfæren. Og omvendt, hvis biomasse - enten ny eller fossil - bliver spist eller afbrændt, øger det koncentrationen af CO2 i atmosfæren.
Denne livsfunktion har styret atmosfærens sammensætning i flere milliarder år. Det er heldigt, for atmosfærens sammensætning er afgørende for, om Jorden er beboelig.
I 1894 opdagede den svenske kemiker og fysiker, Svante August Arrhenius, at Jordens klima i stor udstrækning bliver bestemt af mængden af drivhusgasser.
Han kaldte fænomenet 'drivhuseffekten', og han var i stand til demonstrere, at selvom kun 3 ud af 10.000 molekyler i luften er CO2, så har denne sporgas stor effekt på Jordens overfladetemperaturer.
03-10-2020 sulesam.gl:
Det er beskæmmende, at der ikke er fnatmiddel
Det er lige til at få fnat af.
Det kan da ikke være rigtigt at tandbøjler, fnatmiddel, og almindelig medicin ikke kan fås.
Det er under al kritik, at det ikke prioriteres.
Det er ikke sundhedsvæsnets skyld, men politikernes prioriteringer der fører til den slags.
Der er nok stadig nogen der kan huske, hvordan sundhedsvæsnet under tidligere dårlige disponeringer, har haft problemer med at udføre deres arbejde, men det kan simpelthen ikke passe i år 2020, at vi skal slås med dette.
Få det fnatmiddel fløjet afsted nu.
Det er simpelthen ikke okay, at fordi man bor i en by der er mindre, eller en bygd, så kan almindelig sundheds-betjening ikke lade sig gøre.
Jeg krummer tæer.
02-10-2020:
Hvad sker der dernede?
02-10-2020 emu.dk:
Sprog i Grønland
Sprogene i Rigsfællesskabet sætter historiske, kulturelle og identitetsmæssige faktorer i spil. Her får du indsigt i sprog i Grønland og inspiration til undervisningen i og om Rigsfællesskabet.
Den moderne grønlandske befolkning stammer fra de indvandringer, der kom fra den canadiske side af Baffinbugten i 1400-1500-tallet. Inuit havde på det tidspunkt udelukkende et mundtligt sprog. De inuit, der på det tidspunkt kom til Grønland, rejste to forskellige veje rundt om Grønland; nogle rejste nordøstover og ned langs østkysten, mens andre rejste ned langs vestkysten.
Den sidste gruppe kom fra Canada til Grønland i 1800-tallet og bosatte sig i Thule-området. Dette er sandsynligvis grunden til, at man i dag finder tre hoveddialekter i Grønland: vestgrønlandsk, østgrønlandsk og thuledialekt. De tre hoveddialekter er så forskellige, at det kan være svært for folk fra de forskellige sprogområder at forstå hinanden. Forskellen mellem vestgrønlandsk og østgrønlandsk svarer nogenlunde til forskellen mellem dansk og svensk, mens thuledialekten ligger tættere på de sprog, der bliver talt i det nordøstlige Canada end på de to andre grønlandske hoveddialekter. Udover de tre hoveddialekter i Grønland, findes der en lang række underdialekter i de forskellige regioner.
02-10-2020 naalakkersuisut.gl:
Nyt børneværested åbner i alle kommuner
Fem børneværesteder – ét i hver kommune – etableres derfor nu på forsøgsbasis gennem det Grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland.
”Ingen børn og unge skal strejfe rundt på gaden, fordi de er utrygge derhjemme. Derfor er etableringen af børneværesteder i kommunerne vigtig. Jeg er meget glad for, at vi med initiativet også viser vores børn og unge, at deres stemme er vigtig, og at vi lytter til dem” udtaler landsstyremedlem for Sociale Anliggender, Familie og Justitsområdet, Martha Abelsen.
Børneværestederne vil i første omgang holde åbent om aftenen og natten i weekenden omkring lønudbetaling. Alle børn og unge under 18 år, som er i en akut situation, hvor de har brug for et sikkert sted at være, er velkomne. Børneværestederne kræver ikke visitation eller forudgående kontakt med kommunen.
Børneværestederne drives af kommunerne som en forsøgsordning, der varer fra oktober 2020 til december 2023.
Kamikpostens kommentar
Det er en typisk Martha-Abelsen løsning på vegne af landsstyret.
I Grønlands fem kommuner er der i alt seksten byer og tres bygder, hvor børn udsættes for omsorgssvigt og seksuelt misbrug.
Nu kan forældrene i fem byer kaste sig ud i fest, druk og ballade.
Løn, socialhjælp og børnetilskud drikkes op, mens børnene på kommunens regning kan søge tilflugt, hvis et af de fem børneværesteder ligger i byen
Hvad med de elleve andre byer og de tres bygder? Og hvad vender børnene hjem til, når det hele er kaos, og økonomien er gået op i alkohol, hash og andre rusmidler?
Børneværestederne drives af kommunerne som en forsøgsordning, der varer fra oktober 2020 til december 2023.
Det betyder, at sådan bliver det i de næste 39 måneder, før man er nødt til at erkende, at børnene fortsat er blevet svigtet og seksuelt misbrugt, og at man kun har lettet forældrenes eventuelle dårlige samvittighed ved at give dem gratis pasning af deres omsorgssvigtede børn 🙁
02-10-2020 sermitsiaq.ag:
Uden Kina ingen mine ved Kringlerne
Kina har en strategi om at kontrollere værdikæden og markedet hele vejen rundt. Det er der politisk opbakning til, og der har Kina andre metoder end vestlige lande. Kina kan dreje på prisskruen, hvis de får konkurrence.
Kamikpostens kommentar
Det er slet ikke sikkert, at minen vil åbne, hvis Kina får indflydelse. Sandsynligvis vil formålet for Kina være at blokere for andre investorer for en sikkerheds skyld.
Udsigten til at Grønland får andet end et symbolske afkast ud af det er stor.
Til gengæld er udsigten til en tusindårs forurening ud af en eventuel brydning forventelig.
02-10-2020 knr.gl:
Familie ramt af fnat for femte gang: Der er ingen medicin til os
En familie i Nanortalik er hårdt ramt af fnat. Men de kan ikke få udleveret den creme, de skal bruge til behandlingen, og det er udfordrende, fortæller Marina Anthonsen. Sundhedsvæsenet bekræfter, at fnat er et problem i hele landet. Og de erkender samtidig, at der er problemer med at skaffe medicin til bekæmpelsen af fnat
Kamikpostens kommentar
Hvor er vilje, er der en vej. Det står lufthavnsbyggeriet desværre i vejen for, også når det drejer sig salve til en velkendt lidelse.
Den ultimative løsning er at flytte - til Danmark ☹️
Læs også
Behandlingsvejledning ved fnat – Lægehuset Ferritslev
01-10-2020 sermitsiaq.ag:
Partier: Finanslovsforslag kan ikke godkendes i sin nuværende form
Ikke overraskende er Samarbejdspartiet direkte imod landsstyrets forslag, og her kræver Tillie Martinussen, at landsstyret træder tilbage.
- Det er træls at blive ved med at diskutere det, men helt ærligt kunne koalitionen også blot påtage sig ansvaret for den eklatante brøler, vi står midt i nu omkring lufthavnsbyggeriet, og erkende at både leveomkostninger, billetpriser på at rejse, og økonomien, samt velfærd nu kommer til at lide af det.
- Hvis ikke alverdens andre sager har vist, at landssyret kunne pakke sammen, og træde tilbage, så burde alene vor Landskasses tilstand foranledige, at landsstyret erkender sit nederlag, og træder tilbage, lyder det fra Samarbejdspartiets ene medlem af Landstinget.
Kamikpostens kommentar
Alle andre partier i Landstinget stemte i sin tid ja til lufthavnsfantasterierne.
Samarbejdspartiet ved Tillie Martinussen stemte nej 👍
01-10-2020 sermitsiaq.ag:
Bestyrelsesformand i KAIR stopper
Kalaallit Airports skal have ny bestyrelsesformand. Johannus Egholm Hansen har nemlig valgt at træde tilbage, skriver han onsdag på mediet LinkedIn.
- Jeg er i dag, efter min egen vilje, trådt tilbage som formand for bestyrelsen for Kalaallit Airports Group, skriver Johannus Egholm Hansen på LinkedIn onsdag aften.
Han ønsker ikke at kommentere beslutningen yderligere over Sermitisiaq.AG.
Bestyrelsesformandens afgang sker, mens det ene af selskabets tre lufthavnsbyggerier er i krise.
Kamikpostens kommentar
Nu bliver det for koldt i varmluftballonen. Lufthavnene kan ikke bygges for de beløb, som Landstinget blev lokket til at bevilge.
I juni måned forlod Peter Wistoft forlod ballonkurven med disse ord: ”En ting er sikkert: Jeg er i hvert fald ikke talblind”.
Nu er det bestyrelsesformanden, der har fået kolde fødder.
Nu må landsstyret og Landstinget finde Kim Kielsen og afkræve ham en forklaring.
Kim Kielsen har om nogen talt varmt for projektet, der nu ender med en hård landing eller en betragtelig merbevilling 🙁
Læs også
Peter Wistoft: Derfor stopper jeg
01-10-2020 knr.gl:
Børnetalsmand om landsstyrets folkesundhedsstrategi: Jeg er forhåbningsfuld
Forholdene for børn i dag er meget anstrengende, vurderer Aviâja Egede Lynge.
- Psykisk hjælp er gået helt i stå i Grønland,. Derfor blev jeg fortrøstningsfuld over, at det var med i Innuneritta 3. Det har jeg bidt særligt mærke i, og det vil jeg følge særligt med i, siger hun.
Men det er ikke den eneste ting.
- 37 procent af børnene i dag bor i hjem, hvor der forbruges rusmidler, hvor der er problemer og derudover har omkring 20 procent af børnene været udsat for seksuelle overgreb. De skal også have psykologhjælp, siger børnetalsmanden.
Man må starte et sted
- Forholdene er så slemme, at mange unge først får hjælp, når de har forsøgt at begå selvmord.
30-09-2020 sermitsiaq.ag:
Doris J. Jensen: Medierne er efter os
Alt for ofte handler mediernes vinkel ikke om at belyse et emne, men om at skabe mistillid til hårdtarbejdende mennesker, der vil det bedste for deres land, skriver Doris J. Jensen i sin pressemeddelelse.
Kim Kielsen har ikke en eneste gang sagt ja til et interview til Sermitsiaq.AG om stenbidersagen på trods af rigtigt mange henvendelser, kan du forstå, at det er svært for medierne at belyse en sag fra to sider, hvis politikerne ikke vil udtale sig?
-Det er med god grund, man siger nej, når man har mistet tilliden til nogle journalister, siger Doris J. Jensen.
Kamikpostens kommenar
Kim Kielsen vil jo heller ikke udspørges af Landstinget 🙂
Hvad mener Doris J. Jensen, formand for Siumuts landstingsgruppe, om det?
Er det, fordi Kim Kielsen har mistet tilliden til Landstinget?
30-09-2020 www.royalgreenland.gl:
Slagtemaskine letter krabbeproduktionen i Paamiut
Slagtemaskinen vil lette det hårde manuelle arbejde i krabbeproduktionen.
- Det er et hårdt arbejde at slagte og rense krabber manuelt. Det er hårdt for håndled, underarm og skuldre. Da vores medarbejdere hidtil har banket krabberne på metal for at få dem aflivet, og derefter renset hver enkelt krabbe manuelt med en børste, vil slagtemaskinen i den grad forbedre arbejdsmiljøet for vores medarbejdere, siger Jan Jørgensen.
Slagtemaskinerne benyttes i Royal Greenlands fabrikker i Canada, og det er på baggrund af en vidensudveksling derfra, at Royal Greenland har valgt at indføre disse maskiner til Grønland. Det er planen, at slagtemaskinerne skal installeres i to andre fabrikker der producerer krabber, Sisimiut og Qeqertarsuaq.
30-09-2020 sermitsiaq.ag:
Byg veje i stedet for lufthavn
Samarbejdspartiets formand i Kujalleq, Kim Lyberth, foreslår, at man bruger de penge, der allerede er afsat til lufthavnen i Qaqortoq, til følgende:
Et vejsystem, primært af grusveje lavet efter den model de bruger i Sverige.
Turismetiltag
Modernisering af Narsarsuaq lufthavn
At tiltrække investorer til udvikling af bæredygtig turisme, samt bæredygtig geoturisme
Politikeren peger på, at beregninger har vist, at lufthavnen i Qaqortoq vil blive en underskudsforretning for samfundet, og at det kan blive svært at sætte flere penge af på finansloven, for at projektet kan gennemføres.
30-09-2020 sermitsiaq.ag:
Vittus forsvarer offentligt vokseværk
Vittus Qujaukitsoq peger på, at trods udviklingen har der været overskud i landskassen de senere år, men at det fortsat er vigtigt for landsstyret at håndtere de generelle holdbarhedsproblemer i økonomien.
Kamikpostens kommentar
Vittus Qujaukitsoq vrøvler og fordrejer som sædvanligt.
Der har i mange år ikke været overskud i landskassen. Der er "taget lån" i renoveringsefterslæbet.
Her er, hvad Økonomisk Råd skriver om problemet:
Citat
Krisen skaber et behov for at genoprette Landskassens økonomi. Det vil kræve, at der i en årrække sikres et overskud både for at afvikle gæld og oparbejde stødpuder som beredskab til eventuelle fremtidige kriser. Samtidig er der et uløst holdbarhedsproblem for de offentlige finanser som følge af en aldrende befolkning, jf. afsnit 2.3. Implikationerne af coronakrisen kommer oven i denne udfordring og øger derfor kravene til styringen af de offentlige finanser. Som diskuteret ovenfor er udfordringen reelt større, da vedligeholdelsesefterslæb ikke direkte fremgår af de traditionelle opgørelse af de offentlige finanser.
Citat slut
For at lave et løbende vedligehold skulle der hvert år afsættes minimum 500 millioner kroner. For at mindske vedligeholdelsesefterslæbet skulle der nok årligt afsættes yderligere en milliard kroner. Det sker ikke.
I stedet "bulldozerrenoverer" man, når der skal ryddes plads til nyt byggeri.
I finansloven har man på den måde gennem mange kørt med et underskud på ikke under halvanden milliard kroner. Det har kunnet lade sig gøre ved ikke at vedligeholdte offentligt ejede bygninger og anlæg.
Læs også
Kapitel 1 Konjunkturudsigter
30-09-2020 sermitsiaq.ag:
Forslag for flere hundrede millioner
Både Vittus Qujaukitsoq og Formanden for landsstyret Kim Kielsen har været ude og bede om mådehold med de forslag, der kommer på årets efterårssamling.
Oppositionen har bedt om en ansvarlig økonomisk politik og Finansudvalget har allerede vraget finanslovsforslaget, fordi det lægger op til et underskud på 183,3 millioner kroner.
Men selvom alle parter er enige om at der skal udvises økonomisk ansvarlighed, så er der indleveret forslag til behandling på efterårssamlingen med en forventet samling omkostning på mere end 200 millioner kroner.
Kamikpostens kommentar
Kim Kielsen talte i sin åbningstale om lufthavnen i Qaqortoq, der ikke er sat i gang, fordi den ikke kan bygges inden for bevillingen. Der skal enten findes flere penge eller skæres i banelængde og de planlagte bygninger. Der nævnes ikke nogen priser.
Det gør der heller ikke for lufthavnsbyggeriet i Nuuk eller Ilulissat.
Rygterne vil vide, at der er kommet et ekstra krav fra Munck Gruppen til Kalaallit Airport på 800 millioner kroner for byggeriet af landingsbanen i Nuuk.
Det har både Landstinget og befolkningen et stærkt behov for at høre mere om.
Kim Kielsen fortalte, at der skal opføres kollegier flere steder i Grønland. Det nævnes ikke, hvad det kan komme til at koste.
Kim Kielsen fortalte at der skal bygges lufthavne i Tasiilaq, Ittoqotoormiit, Qeqertarsuaq og Nanortalik . Heller ikke her nævnes, hvad det kan komme til at koste.
Det forventes at corona epidemien vil påvirke passagertransporten og turismevirksomhederne i de kommende år, vi må derfor være forberedt på at give hjælpepakker til disse områder.. Heller ikke her nævnes noget om, hvad det kan komme til at koste.
Det drejer sig i alle fem eksempler om to-, tre- og firecifrede millionbeløb.
At der ikke blev nævnt bare antydning af de forventede merudgifter er en skandale og en hån mod Landstinget og befolkningen.
Den store bortforklaring er corona.
Den sande forklaring er det pompøse lufthavnsprojekt, der i de næste mange år vil blokere for penge til helt nødvendige bevillinger til dagligdagen for almindelige mennesker.
Resultatet er en accelererende rutsjetur mod en samfundsbankerot.
De, der kan, forlader landet. Det omfatter forventeligt også de mest ivrige fortalere for et selvstændigt Grønland.
Det bliver Danmark, der går ind og retter op på katastrofen, mens fortalerne - fra eksotiske steder uden for Grønland - vil fortsætte deres hetz mod Rigsfællesskabet.
30-09-2020 sermitsiaq.ag:
Åbningsdebat: Corona, pædagoger og stenbidersag i fokus
Det er især Inuit Ataqatigiits formand, Múte B. Egede og medlem Aqqaluaq Biilmann Egede, der interesserer sig for Siumuts holdning til formandens habilitet i stenbidersagen:
- Jeg vil vide, hvad Siumuts holdning er til Formanden for Naalakkersuisut, Kim Kielsens forbindelser til stenbidersagen, spørger Aqqaluaq Biilmann Egede.
- Jeg vil ikke stille mig til dommer for, om der er brudt nogen love. Hvis andre synes det, så må de rette henvendelse til den rette myndighed, siger Karl-Kristian Kruse.
Tillie Martinussen påpeger herefter, at Landstinget er den øverste myndighed, som skal tage stilling til Revisionsudvalgets kritik af formanden for landsstyret, Kim Kielsen.
Kamikpostens kommentar
I Grønland har man af nød måttet lære sig et nyt fænomen: ”Find Kim”.
Det er en efterligning af den velkendte opfordring ”Find Holger” på en tegning med en masse mennesker.
I Grønland er det landsstyret og Landstinget, der søges i, og der er ingen Kim at finde.
Tirsdag den 29. september var der i Landstinget debat om formandens åbningstale, men formanden skulle åbenbart ikke nyde noget, så han sendte i stedet Karl-Kristsian Kruse, der aktuelt er mest kendt som modtager af 332.000 fra fiskerifinansieringspuljen til køb af en Poca 770.
Under forårssamlingen var det Karl Frederik Danielsen, der optrådte som erstatning for Kim Kielsen.
Det er det, man har venner til :-(
Kim Kielsen var nok ude at køre for at se til sin båd.
Læs også her
Vi havde set frem til spørgetime
29-09-2020:
I alle overenskomster vil de ansatte i det offentlige strejke
29-09-2020 sermitsiaq.ag:
Folketinget: Grønlandske MF’ere inviteres med i medieforhandlinger
Medieforliget er en vigtig sag for mig, da det er et afgørende instrument til at øge vidensniveauet og nuancere billedet af Grønland i Danmark. Et billede som i dag, for manges vedkomne, desværre mangler farver. Det vil jeg være med til at ændre, udtaler Aaja Chemnitz Larsen i en pressemeddelelse.
Medieforliget er nemlig med til at forme de krav der stilles til programindhold i for eksempel DR og TV 2, og er således en direkte billet til at få mere oplysning om det moderne Grønland på sendefladerne.
29-09-2020 naalakkersuisut.gl:
Skattestyrelsen forlænger fristen for indbetaling til obligatorisk pension for 2019 til d. 9. oktober 2020
Beslutningen betyder, at borgere, der endnu ikke har opfyldt deres opsparingsforpligtelse for 2019 kan nå det, hvis de indbetaler det manglende beløb til deres pension senest den d. 9. oktober 2020.
Årsagen til at fristen forlænges er, at mange borgere har modtaget årsopgørelsen for obligatorisk pension så sent, at de ikke har haft et rimeligt tidsrum til at reagere på den og indbetale eventuel manglende beløb for 2019. Skattestyrelsen ønsker med fristforlængelsen at give flere borgere mulighed for at følge lovens intentioner og spare op til egen pension.
29-09-2020 knr.gl:
Fem dages karantæne bliver et krav fra i morgen
Der er i dag kommet stramninger på indrejse regler. De lyder, at du skal gå i fem dages karantæne, når du ankommer til Grønland fra et hvilket som helst sted i Danmark og blive testet igen fem dage efter ankomst. Reglerne vil gælde fra i morgen onsdag.
29-09-2020 iafolketingimi.dk:
Nyt politiforlig: Her er IAs krav til forhandlingerne
Vi har skabt mange gode resultater og løft hos politiet de sidste fem år, men skeletterne bliver ved at ryge ud af skabet. Lange sagsbehandlingstider, gamle systemer og stressramte betjente er desværre del af hverdagen i Grønlands Politi. Det skal vi gøre op med. Vores betjente gør en god indsats, men der er mange basale ting, som halter. Lige løn, flere kollegaer og mere moderne udstyr er sammen med et øget fokus på hashkriminalitet IAs prioriteringer i forhandlingerne, lyder det fra Aaja Chemnitz Larsen.
Kamikpostens kommentar
Der er to ting, som er værd at have i tankerne i forhold til Aaja Chemnitz Larsens forslag.
Det første er det endelige brud med en gammel forståelse mellem staten og selvstyret om, at staten ikke skal være lønførende. De statslige lønninger har hidtil skulle fastsættes i forhold til det lokale lønniveau. Den forståelse har de to grønlandske medlemmer af Folketinget arbejdet aktivt for at afskaffe.
Med københavnerløn til de lokalt ansatte i politiet og kriminalforsorgen er målet sat for de mange overenskomster, der står for at skulle forhandles mellem de offentligt ansatte og selvstyret. Målet vil være københavnerløn, og det vil de ansatte om nødvendigt gå i strejker for at opnå.
Det kan komme til at koste kommunerne og selvstyret milliarder af kroner.
Det andet er kriminaliteten i Grønland, som landsstyret og Landstinget skal arbejde aktivt for at mindske. Den fængselsgivende kriminalitet er fire gange højere i Grønland målt på befolkningens størrelse i henholdsvis Grønland og Danmark. Det er ud fra alle relevante betragtninger et alvorligt problem for Grønland og en stor merudgift for staten.
28-09-2020:
- Selvstyret. Nå hedder det sådan nu
28-09-2020 sermitsiaq.ag:
Kammeradvokatens regning er kommet
Det har kostet godt 180.000 kroner, at få Advokatfirmaet Poul Schmith til at vurdere, om Formanden for landsstyret, Kim Kielsen, havde noget i klemme, da han sad med til bords og hævede stenbiderkvoten.
Kielsen har efterfølgende lejet sin båd ud til en ven, der har indhandlet stenbider for cirka samme beløb fra formandens båd, i omegn af 200.000 kroner.
Det viser en aktindsigt, som sermitsiaq.AG har fået. Redaktionen har tidligere forsøgt at få adgang til opgavebeskrivelsen, som ligger til grund for advokatens undersøgelse.
Det har ikke været muligt at få den skriftlige aftale, der er lavet med advokatfirmaet på opgaven, da det ifølge retschefen i lovafdelingen i Formandens Departement ikke er omfattet af retten til aktindsigt.
Kamikpostens kommentar
Det er ikke en udgift, der skal betales af selvstyret.
Beløbet skal modregnes i Kim Kielsens formandshonorar.
28-09-2020 sermitsiaq.ag:
ICC søger øget støtte fra Danmark
Hjalmar Dahl afviser, at ansøgningen direkte har noget at gøre med de besparelser, der ellers truer organisationen. Fra næste år har ICC Grønland nemlig udsigt til at få halveret tilskuddet, som organisationen modtager via finansloven her i Grønland.
28-09-2020 knr.gl:
Pædagog efter demonstration: Vi er klar til strejke
I torsdags åbnede Lily Mikaelsen op for, at en strejke kan blive nødvendig, hvis ikke pædagogerne kan få opfyldt deres krav. Og den udmelding står hun stadig fast på efter gårsdagens demonstration.
- Hvis ikke der sker noget, så skal vi mødes igen og forberede til strejke, siger hun.
28-09-2020 www.fonyhedsbureau.dk:
Støtte til radar på Færøerne
Det færøske folketingsmedlem Sjúrður Skaale, medlem af Javnaðarflokkurin og formand for Den Arktiske Delegation på Christiansborg, følger godt med i diskussionen om radaren. Alene i sidste uge var emnet oppe at vende både i Udenrigspolitisk Nævn og på et møde i den Arktiske Delegation.
– Spørgsmålet er: vil man vide hvad foregår, eller vil man ikke vide hvad foregår. Hvis man vil vide, hvad foregår, så må man have værktøjerne til det, og så må man have en radar. Jeg mener, det er nødvendigt, siger Sjúrður Skaale.
28-09-2020 knr.gl:
Coronakrisen: Royal Greenland oprettede stor finansiel stødpude for at sikre selskabet
Ifølge Mikael Thinghuus var det en intens periode at sidde med lederansvaret, da krisens omfang begyndte at stå klar for ledelsen og resten af verden.
- Jeg tror ikke, at der var nogen, som sov særlig godt, fordi der netop var så stor usikkerhed, siger han, men beskriver samtidig perioden som præget af en stor beslutsomhed.
- Vi har lært, at i stedet for at lave meget præcise budgetter med x antal tons til x pris i et bestemt marked, så agér hurtigere. At lade være med at bruge særlig meget tid på at diskutere med hinanden, men acceptere, at produktionsfolkene er bedst til det, salgsfolkene er bedst til salg og så videre. Og så sætte meget hyppige møder op, siger han.
Siden marts har Royal Greenland haft to ugentlige direktionsmøder og et ugentligt salgschefmøde for hele tiden at være på samme bølgelængde og i øjenhøjde med den aktuelle udvikling i verden.
Ifølge Mikael Thinghuus kan det meget vel fortsætte sådan i et godt stykke tid endnu.
27-09-2020 fmn.dk:
Forsvaret er hele rigsfællesskabets forsvar
I rigsfællesskabet står Forsvaret for at varetage sikkerheden. Det er vores fælles Forsvar i rigsfællesskabet. Det gælder dermed også Grønland, hvor Forsvaret løser - og igennem mange år - har løst vigtige militære og civile opgaver. Skibe, helikoptere og fly er til stede med henblik på at passe på Grønland og grønlænderne. Uanset om det er eftersøgninger og redninger, når der er savnede på havet eller landjorden, eller støtte til håndtering af naturkatastrofer. Dertil kommer havmiljøovervågning, fiskeriinspektion og forureningsbekæmpelse. Alt er med til at skabe sikkerhed og tryghed.
Kamikpostens kommentar
Det er et problem, at man fra grønlandsk side kun vil nyde - ikke yde.
Det klareste udtryk for den holdning er de mangeårige påstande om, at Danmark årligt sparer milliarder på bidraget til NATO på grund af USA's tilstedeværelse i Grønland med Thule Air Base.
Et lige så klart udtryk for den holdning er kravet om betaling for at bruge basen, og kravet om, at et grønlandsk selskab (til nød et dansk selskab) tildeles servicekontrakten til de civile opgaver på basen.
Forståelsen af den fælles opgave med at forsvare Grønland saboteres ligeledes af grønlandsk uvilje i forhold til indførelse af værnepligt i Grønland.
Er der nogen, der skal dø for Grønland, så må det være amerikanske og danske soldater – ikke værnepligtsindkaldte grønlændere.
Læs også
Pladsleje for Thule Air Base
At stille et meget beskedent og ellers ubrugt areal til rådighed for Thule Air Base er et let overkommeligt bidrag til den fælles sikkerhed. Det koster ikke Grønland en krone. Alligevel er der nogen, der ligefrem vil have penge for det
26-09-2020 jyllands-posten.dk:
Sprækken i isen – en samtale om mænd, der forsvinder
»I Grønland er det vigtigste ord imaqa. Det betyder ”måske”, eller ”det kan vi ikke vide”. I Grønland ved man aldrig, om stormen aftager, og flyet kan lette i morgen, eller om man ryger i havet under en sæljagt og dør. Imaqa. Men den uvished behøver man ikke gå i spåner over. Når jeg hører om unge mennesker med OCD, selvskade og generel angst i livet, tænker jeg, at vi som samfund har givet for mange mennesker indtrykket af, at alt kan kontrolleres, at alle hændelser skal have en årsag. For mig er det vigtigt, at livet også rummer kaos og tilfældigheder og ting, man ikke kan kontrollere, og at man som person er nødt til at sortere efter, hvad man kan styre, og hvad man ikke kan.
26-09-2020 sermitsiaq.ag:
Malene Vahl Rasmussen: Lufthavnen i Qaqortoq skal ikke være kortere
Det lykkedes ikke Kalaallit Airports Domestic at indhente tilbud, der matcher de økonomiske rammer på omkring 800 millioner kroner for at realisere en ny regional lufthavn i Qaqortoq. Kair og landsstyret har derfor peget på mulighed for en kortere lufthavn. Men det går Demokraatit ikke med til:
– Lufthavnen skal ikke være kortere end det planlagte 1.500 meter. Det er således vores håb, at Kair kan forhandle sig til en aftale indenfor de givne økonomiske rammer ved næste udbudsrunde, men hvis det ikke lader sig gøre, og der dermed opstår behov for flere midler, så er vi parat til at finde en løsning i forbindelse med finanslovsforhandlingerne.
26-09-2020 knr.gl:
Nivi Olsen: Jeg har samlet kræfter til denne efterårssamling
Nivi Olsen glæder sig også. Hun er Demokraternes tidligere fungerende formand, men i foråret blev hun afløst af Jens Frederik Nielsen, da Demokraterne trådte ind i koalitionen sammen med Siumut.
- Jeg har samlet kræfter til samlingen. Det tror jeg også, at de andre har gjort. Det plejer at være hårdt at holde landstingsmøde, og især denne gang regner jeg med, at det bliver hårdt, siger hun.
- I løbet af en samling ændrer stemningen sig. Der plejer at være store uenigheder. Jeg synes, at befolkningen er blevet mere aggressiv. Selv om vi har haft store uenigheder og slutter med enighed, så kan befolkningen reagere meget voldsomt alligevel, siger Nivi Olsen.
Også formand for Samarbejdspartiet, Tillie Martinussen, holder meget af dagen. For hende lurer der dog mørke skyer i horisonten.
- Jeg glæder mig altid til at behandle de lovforslag, som kommer. Men jeg synes, at det er ærgerligt, at samlingen bliver overskygget af så mange ting, vi skal tage stilling til – for eksempel i forhold til habilitet, siger hun med hensyn til sagen, hvor Revisionsudvalget har rejst en skarp påtale af Kim Kielsen.
Sagen handler om, hvorvidt Kim Kielsen, var inhabil, da han var med til at hæve kvoterne for stenbider, samtidig med at han havde lejet sin båd ud til en fisker.
- Det bør handle om befolkningen og ikke så meget om skandalesager.
Formanden for landsstyret, Kim Kielsen, holdt sin åbningstale, den skal Landstinget debattere på mandag.
25-09-2020:
Hvorfor støtter Demokraterne fortsat Kim Kielsen
25-09-2020 sermitsiaq.ag:
Kim Kielsen tordner mod KNR
Derfor mener Kim Kielsen, at KNR prøver 'bevidst' at manipulere sine læsere.
- KNR har i forbindelse med en aktindsigt været i besiddelse af oplysningerne knap et år. At KNR vælger at fremlægge disse lige på åbningsdagen for Inatsisartuts samling, kan kun betragtes som forsøg på noget der ligner bevidst misinformation eller manipulation. Jeg har aldrig set et så stort forsøg på manipulation fra pressen i min tid som politiker, lyder det fra Kim Kielsen.
Selvstyret meddeler, at public service-stationen søgte om aktindsigt den 27. november sidste år og fik udleveret samtlige akter den 3. januar 2020, med oplysninger for en tiårig periode.
Kamikpostens kommentar
Nej, skal man læse et værre eksempel på manipulation, så skal man gå andre steder hen. For eksempel til
Kim Kielsens åbningstale ved efterårssamlingen 2020
25-09-2020 www.kamikposten.dk:
Kim Kielsens åbningstale ved efterårssamlingen 2020
Jeg vil til slut citere dette digt af Augo Lynge:
”…Tror du stadig at Inuit kalaallit ikke formår,
at de fremdeles ikke evner?
Luk dine ører til tvivlernes ord.
For tror du virkeligt på dem?
Vi formår og vi kan – ganske og aldeles.”
~ Augo Lynge
Kamikpostens kommentar
Jeg tænker ikke på Augo Lynge, når jeg læser Kim Kielsens tale. Jeg tænker på omkvædet ”Og præsten holdet en tale og sagde ingenting” i sangen ”Mallebrok er død i Krigen”.
Kim Kielsen taler om lufthavnen i Qaqortoq, der ikke er sat i gang, fordi den ikke kan bygges inden for bevillingen. Der skal enten findes flere penge eller skæres i banelængde og de planlagte bygninger. Der nævnes ikke nogen priser.
Det gør der heller ikke for lufthavnsbyggeriet i Nuuk eller Ilulissat.
Rygterne vil vide, at der er kommet et ekstra krav fra Munck Gruppen til Kalaallit Airport på 800 millioner kroner for byggeriet af landingsbanen i Nuuk.
Det har både Landstinget og befolkningen et stærkt behov for at høre mere om.
Kim Kielsen fortæller, at der skal opføres kollegier flere steder i Grønland. Det nævnes ikke, hvad det kan komme til at koste.
Kim Kielsen fortæller, at der skal bygges lufthavne i Tasiilaq, Ittoqqoortoormiut, Qeqertarsuaq og Nanortalik.
Heller ikke her nævnes, hvad det kan komme til at koste.
Det forventes, at corona epidemien vil påvirke passagertransporten og turismevirksomhederne i de kommende år. Vi må derfor være forberedt på at give hjælpepakker til disse områder.. Heller ikke her nævnes noget om, hvad det kan komme til at koste.
Det drejer sig i alle fem eksempler om to-, tre- eller firecifrede millionbeløb.
At der ikke nævnes bare antydning af de forventede merudgifter er en skandale og en hån mod Landstinget og befolkningen.
Til gengæld er der plads til denne sentimentale smøre om Kim Kielsens private oplevelse under coronakrisen: ”Personligt har det for mig været barskt ikke at kunne bære mine børnebørn som vanligt og give dem et kram og et kys, og jeg kan levende forestille mig at bedsteforældre og venner over hele kysten også havde det på samme måde”.
25-09-2020 ia.gl:
Vi forventer et klart svar
Landsstyremedlem for Sundhed, Anna Wangenheim, udtalte primo juli i år, at landsstyret vil fremlægge kræftplan under efterårssamlingen. Vi må konstatere, at punktet endnu ikke er sat på dagsordenen, men vi har en stor forventning om, at landsstyret følger op på en landstingsbeslutningen fra 2019.
Landstinget vedtog nemlig under forårssamlingen i 2019, at pålægge landsstyret at undersøge muligheden for, at der foreligger en behandlingsplan inden for 28 dage efter, at en kræftdiagnose er stillet. Landstyret blev også pålagt at undersøge muligheden for at tilbyde en 30 dages behandlingsgaranti til kræftpatienterne.
Det er et ansvar for landsstyret at følge op på en landstingsbeslutning, og vi må derfor spørge landsstyret om baggrunden for hvorfor punktet ikke er sat på dagsordenen til efterårssamlingen. Sådan som de er forpligtet til og sådan som landsstyret har lovet at ville gøre.
25-09-2020 sermitsiaq.ag:
Kielsen begynder efterårssamling i modvind
Kim Kielsen står nemlig med flere sager, hvor oppositionen efter al sandsynlighed vil lægge politisk pres på formanden, hvis chancen byder sig under samlingen.
Presset vil også kunne mærkes hos støttepartiet Demokraterne, som parlamentarisk skal holde hånden over Kim Kielsen, hvis der på et tidspunkt under samlingen fremsættes et mistillidsvotum imod ham.
Den mest alvorlige sag for Kim Kielsen, er spørgsmålet om, hvorvidt Kim Kielsen var inhabil, da han i foråret var med til at forhøje kvoten på stenbider.
Sagen har således rullet videre hen over sommeren. Og oppositionen arbejder ifølge Sermitsiaq.AG's oplysninger hårdt for, at Landstinget skal behandle revisionsudvalgets redegørelse om sagen på efterårssamlingen.
25-09-2020 knr.gl:
Kielsens biler sluger knap 700.000 kroner fra landskassen
Siden Kim Kielsen blev formand for landsstyret 28. november 2014 har han frem til 2019 brugt 688.619 skattekroner på bilregninger.
I 2015, som var Kielsens første hele år som formand for landsstyret, svingede han betalingskortet for i alt 103.750 kroner, men sidste år steg udgifterne til over det dobbelte.
I 2019 var regningerne til Kielsens biler på 225.760 kroner - blandt andet på grund af en omfattende reparation af hans Toyota Landcruiser på 132.531 kroner.
Hvis han tager bilen hjem efter arbejde, så kan han frit bruge bilen - også til privat brug.
Det bliver helt lovligt betalt med skattekroner gennem ordningen "fri bil", som omfatter både politikere og en lang række offentligt ansatte.
25-09-2020 atassut.gl:
Til Demokraterne – Vil i stadigvæk beskytte Kim Kielsen
Nu vil vi gerne vide fra Demokraterne om de stadigvæk vil beskytte Kim Kielsen selvom han tydeligvis har overtrådt adskillige regler.
Kim Kielsen har lejet sin båd ud, der ikke er registreret til erhvervsfiskeri, til en erhvervsfisker der vil fiske stenbiderrogn.
Kim Kielsen har været med til at forhøje kvoten selv om han var inhabil.
Kim Kielsen holder information skjult for revisionsudvalget. Hvorfor holde noget skjult hvis man mener at man ikke har gjort noget ulovligt?
Det er blevet bemærkelsesværdigt at Demokraterne stadigvæk holder hånden over for Kim Kielsen. Er det mon for at beholde deres magtposition? Hvor langt vil Demokraterne gå for dén magtposition?
24-09-2020:
Det var ulovligt, da Kim Kielsen lejede sin båd ud
24-09-2020 www.ral.dk:
Royal Arctic Line træder ind på det islandske marked
Royal Arctic Line har indgået et strategisk partnerskab med DHL Global Forwarding, der er udpeget som agent for Royal Arctic Line i Island.
I stedet for selv at åbne kontor i Island, har Royal Arctic Line, efter længere tids screening af markedet, valgt en udbyder der kan varetage Royal Arctic Lines interesser i Island. DHL er en stor global udbyder af logistikløsninger med en tidssvarende IT infrastruktur, hvilket gør det muligt for Royal Arctic Line og dermed Grønland at blive forbundet med det internationale handelsmarked via Reykjavik.
”Med denne aftale får vi nu adgang til DHL’s verdensomspændende logistiknetværk. Dette giver stærke muligheder for vore fremtidige kunder i Island. Men det styrker også Island som en vigtig hub for vores forbindelse til Europa, det nordamerikanske kontinent og den øvrige verden. Det bringer os et stort skridt videre på vores mission om at gøre det let at handle med Grønland”, udtaler rederiets administrerende direktør Verner Hammeken.
Royal Arctic Line sejler hvert år flere containere til Grønland end fra Grønland. Det betyder, at der med det nye sejladssystem med ugentlige anløb af Island opstår muligheder for at udnytte overskydende kapacitet til gavn for Islandske kunder, Royal Arctic Line og dermed Grønland.
24-09-2020 www.royalgreenland.gl:
Fiskeri i ny Sisimiut er effektivt
M/tr Sisimiut er en kombinationstrawler til torsk, kuller, sej- og hellefiskefiskeri. I perioden juli og til december 2019, har den fisket hellefisk i Sydvest -og Nordvestgrønland. I perioden januar og frem til maj 2020 har den fisket torsk, kuller og sej i Barentshavet, og siden maj 2020 fisket hellefisk i Sydvest- og Nordvestgrønland. I løbet af sommeren 2020, sejlede Sisimiut i en kort periode som indhandlingsskib af torsk for brøndbåden ”Maniitsoq”.
24-09-2020 sermitsiaq.ag:
Kielsen vil alligevel ikke have erhvervsgodkendt sin båd
Den 10. juli har Søfartsstyrelsen skrevet til Formanden for landsstyret, Kim Kielsen, vedrørende hans fartøj.
På trods af den manglende godkendelse har Kielsens båd været benyttet til erhverv i perioden fra d. 27. april til 19. maj, hvor formanden har lejet båden ud til en ven, der er erhvervsfisker, og som har brugt den til stenbiderfangst.
I den periode har vennen indhandlet for omkring 200.000 kroner stenbider, viser en anden aktindsigt, som Sermitsiaq.AG har fået.
En uge efter brevet til Kielsen modtager Søfartsstyrelsen et brev fra KNAPK på vegne af formanden om, at han vil have sit fartøj midlertidigt fjernet fra registeret.
Men det kan man ikke, oplyser Søfartsstyrelsen i sit svar. Enten vil man i registeret eller også vil man ikke. Ansøgningen kan ikke fjernes midlertidigt.
Herefter sender KNAPK på vegne af formanden en mail om, at fjerne fartøjet helt, da det ikke skal bruges til erhverv.
24-09-2020 knr.gl:
Ny landsstyremedlem: Tandbøjlebehandling skal fortsætte
Anna Wangenheim den 8. Juni 2020:
Tandbøjlebehandling skal fortsat være et tilbud for børn og unge i Nuuk. Så klar er meldingen fra Anna Wangenheim, der er nyt landsstyremedlem for sundhed.
I en pressemeddelelse peger hun på, at der er ressourcer nok til at bibeholde et tandreguleringstilbud i Nuuk.
- Jeg er helt enig i, at det er ønskværdigt, at alle børn i Grønland får mulighed for tandretning, hvis de har dét behov, siger Anna Wangenheim i pressemeddelelsen.
- Men nu starter vi med børn og unge i Nuuk. Så tager vi udfordringen med at finde en landsdækkende løsning op senere, tilføjer Wangenheim.
Kamikpostens kommentar
Så klar i mælet var Anna Wangenheim den 8. Juni 2020.
Men nu hvor pengene for at være medlem af landsstyret vælter ind på bankkontoen, så har det fået længere udsigter. De godt 20 årlige millioner for en landsdækkende ordning har hun ikke fået skaffet plads til på finanslovsforslaget for 2021.
Trækker hun sig fra landsstyret og støtten til samarbejdsaftalen med Siumut?
En udmelding om, at hun trækker sig kunne ellers sikre bevillingen.
24-09-2020 knr.gl:
Fodlænke-model har lange udsigter: Store afstande og farlige dømte spænder ben
En anden side af sagen handler om typen af kriminalitet, som de dømte har begået - og om der er ofre.
I Danmark gælder fodlænke-ordningen kun for domme op til seks måneder, primært for mildere kriminalitet. Desuden skal personer over 18 år i samme hjem give samtykke til ordningen.
Men en stor del af de domsfælde i Grønland er dømt til afsoning for personfarlig kriminalitet.
I 2019 blev der afsagt 320 domme om ubetinget afsoning i anstalterne.
Af dem var 86 ubetingede domme for vold og trusler om vold, og 41 ubetingede domme for seksuel kriminalitet, viser tal fra Grønlands Statistik.
Dommene betyder, at ret få domfældte i Grønland reelt vil kunne få gavn af fodlænke-ordningen, siger Naaja Nathanielsen.
Læs også
IA: Fodlænke og midlertidig anstalt bør komme i spil
24-09-2020 knr.gl:
Efterårssamling starter med kold luft: To medlemmer af landsstyret er i farezonen
To mistillidserklæringer lurer i salen. Den ene mod Kim Kielsen, den anden mod Karl Frederik Danielsen.
Formanden for landsstyret, Kim Kielsen (S), kan se frem til en efterårssamling, hvor stenbiderkvotesagen kaster lange skygger.
Revisionsudvalget er nemlig kommet med en skarp påtale i sagen, der handler om, hvorvidt Kim Kielsen var inhabil, da han var med til at hæve kvoterne for stenbider, samtidig med at han havde lejet sin båd ud til en fisker.
Oppositionen med Inuit Ataqatigiit, Partii Naleraq, Atassut og Samarbejdspartiet har sendt en anmodning til formandskabet i Landstinget.
De har i et brev anmodet om at få sat Revisionsudvalgets beretning og Kim Kielsens rolle i stenbidersagen på dagsordenen. De håber, at punktet kan blive behandlet i starten af samlingen
24-09-2020 knr.gl:
KNAPK-formand i angreb på Økonomisk Råd: Det kræver en politisk reaktion
Økonomisk Råd vurderer, at planerne om en hjælpepakke til fiskeriet bør droppes. Men det får en kølig modtagelse i KNAPK.
Naalakkersuisut bør overveje, om det er nødvendigt at sammensætte et nyt formandskab i Økonomisk Råd.
Det mener Henrik Sandgreen, der er formand i fisker- og fangerorganisationen KNAPK.
- Jeg synes, at hvis man skal fremsætte samfundets vigtigste finansierings- og aktivitetskilder, som noget så uvigtigt, så skal der fra politisk side reageres stærk på det, siger Henrik Sandgreen til KNR.
24-09-2020 www.kamikposten.dk:
Grønlands økonomi - Efterår 2020
Krisen skaber et behov for at genoprette Landskassens økonomi. Det vil kræve, at der i en årrække sikres et overskud både for at afvikle gæld og oparbejde stødpuder som beredskab til eventuelle fremtidige kriser. Samtidig er der et uløst holdbarhedsproblem for de offentlige finanser som følge af en aldrende befolkning, jf. afsnit 2.3. Implikationerne af coronakrisen kommer oven i denne udfordring og øger derfor kravene til styringen af de offentlige finanser. Som diskuteret ovenfor er udfordringen reelt større, da vedligeholdelsesefterslæb ikke direkte fremgår af de traditionelle opgørelse af de offentlige finanser.
22-09-2020:
Hvad vil der ske for Kim Kielsen på efterårssamlingen
22-09-2020 sermitsiaq.ag:
Værested for børn etableres i Aasiaat
Åbningstider for værestedet er ved månedsslutning, eller ved nødvendighed. Værestedet åbner fra klokken 22.00 om aftenen frem til klokken 10.00 om formiddagen, fremgår det.
Det meddeles, at landsstyret har stillet krav, om at værestedet skal være klar til åbning første weekend i oktober, og at værestedet skal være åben mindst én gang om måneden.
Kamikpostens kommentar
Så nu kan børnefamilier roligt slå gækken løs og drikke både løn, sociale ydelser og børnepengene op.
Det eneste, som familierne vil finde urimeligt og svært at overholde, er, at de skal være både oppe og nogenlunde ædru allerede klokken 10 næste formiddag.
Men det er der nok en flink onkel, der er glad for små piger, som vil tage sig af.
22-09-2020 knr.gl:
16 ruder klirrede: Kommune beder borgere om hjælp til at stoppe hærværk mod skoler
Hele 16 ruder klirrede, da de natten til den 17. september blev slået i stykker ved Atuarfik Samuel Kleinschmidt-skolen i Nuuk. Også Ukaliusaq-skolen har fået flere ruder slået itu.
Det oplyser Kommuneqarfik Sermersooq i en pressemeddelelse på sin hjemmeside.
Ifølge Lone Nukaaraq Møller, der er direktør for Børn og Skole, forsøger kommunen og skoleledelsen at komme hærværk til livs med forebyggende indsatser.
22-09-2020 knr.gl:
Ny uddannelse på vej: Der er brug for flere journalister
Og det er ifølge Naja Paulsen et samfundsproblem, hvis der ikke er nok reportere på landets nyhedsredaktioner.
Samtidig kan personer med uddannelser inden for økonomi eller andre fagområder bidrage med viden, som man ikke får på den traditionelle bacheloruddannelse i journalistik.
- Vi skal jo betjene samfundet, og her er grønlandsk det vigtigste sprog. Hvis man skal opfylde demokratiets krav om, at journalister skal servicere samfundet godt, kræver det, at vi for eksempel har en generation af erhvervsjournalister, eller folk med viden om samfundsstruktur. For det begynder vi at savne, siger Naja Paulsen.
I 2019 dimitterede fire på afdeling for journalistik. Året forinden var tallet nede på én.
Kamikpostens kommentar
Det er et samfundsproblem, at KNR – Grønlands Radio - finansieres over finansloven, og at Sermitsiaq og Atuagalliutit er stærkt afhængige af annonceindtægter fra det offentlige.
Det er et samfundsproblem, at pressen er spundet ind i vrøvlet om en skrækkelig kolonitid, det onde Danmark og fantasterierne om, at Grønland nogensinde bliver et selvstændigt land.
Hovedparten af de grønlændere, der kunne gøre en positiv forskel, er på god gammeleskimoisk vis flyttet efter fangsten og har bosat sig i Danmark.
Tilbage på den synkende skude sidder Naja Paulsen, som leder af journalistuddannelsen på universitetet for de politisk korrekte meninger, som forsøger at udforme Arktis - ”Shaping the Arctic”.
22-09-2020 www.diis.dk:
FN er i knæ – men er stadig stedet, hvor verdens ledere taler
FN fylder 75 på et dystert bagtæppe af pandemi, stormagtsrivalisering og klimakrise. Verdensorganisationen er i knæ, men mere nødvendig end nogensinde. Problemet er at finde den form, der passer til det 21. århundredes globaliserede virkelighed.
Mere afgørende end formen er dog substansen. Og her er der mere på spil, end der har været længe. FN fejrer sin 75-års fødselsdag på et tidspunkt, hvor det globale samarbejdsklima er i en hastigt nedadgående spiral, og hvor FN selv på en og samme tid fremstår stadigt mere central og stadigt mere ligegyldig. Covid-19 har vist, hvor afgørende nødvendigt det globale samarbejde er, f.eks. i verdenssundhedsorganisationen, WHO, er. Men pandemien har også styrket nationale ønsker om at sætte sit eget land først. Samtidig er stormagtsrivaliseringen taget til på en måde, der ikke kun øger handlingslammelsen i Sikkerhedsrådet, men også betyder, at flere og flere grene af FN-samarbejdet politiseres og derved får vanskeligere ved at fungere som de nødvendige fora for pragmatisk-teknisk samarbejde, der er forudsætningen for at finde fælles løsninger på fælles problemer. Igen er WHO det oplagte, men langt fra eneste, eksempel.
21-09-2020 www.ral.dk:
Vi skal have hele Grønland med
Den største ledelsesmæssige opgave har været, og er, løbende at minimere usikkerhedsfaktorer for selskabet, og opstarten af VSA tager meget usikkerhed ud af vores operation. Nu skal vi sikre os, at det nye sejladssystem ikke har en negativ virkning på den eksisterende Aalborg-Grønland løsning, som alle kunder kender, ligesom vi vil være 100 procent sikre på, at det nye besejlingssystem - og den koordination vi nødvendigvis skal lære i et nyt samarbejde - virker, inden vi tilbyder at acceptere gods til og fra Aarhus og andre havne. Indtil videre ser det godt ud, og det lover godt for en planmæssig opstart.
21-09-2020 knr.gl:
Demokraterne kræver flere permanente anstaltspladser
Det er ikke en holdbar løsning at etablere en midlertidig anstalt for at nedbringe ventetiden til en anstaltsplads for domfældte.
Det siger Malene Vahl Rasmussen fra Demokraterne, der er formand for Familie- og Sundhedsudvalget i Landsstinget.
I stedet bør staten, som er ansvarlig for justitsområdet i Grønland, oprette langt flere permanente pladser til afsoning hos domfældte.
- Det er ikke første gang, vi ser, at ventelisterne bliver så lange. Og kan det virkelig være rigtigt, at det er nødvendigt med en midlertidig anstalt? Her bør den danske regering sørge for, at der er tilstrækkeligt med pladser, siger Malene Vahl Rasmussen.
I øjeblikket venter 65 personer på landsplan på en af landets 154 anstaltspladser.
Ud af de 65 er 25 personer dømt for seksuelle overgreb, heraf 15 personer for seksuelle overgreb mod børn.
Kamikpostens kommentar
Også for et ungt, førstegangsvalgt medlem af Landstinget er fokus fjernet fra problemet og rettet mod staten, hvor demokraten Malene Vahl Rasmussen kræver, at der bygges flere permanente pladser i Grønland til afsoning for domfældte.
Den indlysende løsning er at sende dem til afsoning i Danmark.
Og den langsigtede løsning er at arbejde for at nedbringe behovet for anstalts- og fængselspladser i Grønland
I forhold til folketallet idømmes fire gange gange så mange en afsoningsdom i Grønland sammenlignet med Danmark.
21-09-2020 www.stat.gl:
Otte år efter endt uddannelse bor 44% af de studerende fra Grønland fortsat uden for Grønland
Det første år efter at have fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse i udlandet i perioden 2003-2019, boede i gennemsnit 63,5 pct. af de studerende fortsat i udlandet. Heraf var 21,5 pct. fortsat i videre uddannelse. Oftest læser de studerende videre på en kandidatuddannelse efter at have gennemført en bacheloruddannelse. Det ses også i Figur 1, hvor der er flest aktive i videre uddannelse de første to år efter endt uddannelse. I takt med at andelen, der er aktiv i videre uddannelse falder, stiger andelen der vender hjem.
36,5 pct. af de studerende boede i Grønland ét år efter at have fuldført en uddannelse i udlandet. Andelen der vendte hjem, og bosatte sig i Grønland steg i årene efter, topper 8 år efter endt uddannelse. Her boede i gennemsnit 55,8 pct. af de studerende i Grønland efter endt uddannelse i udlandet.
20-09-2020 knr.gl:
Socialdemokratiet er uden løsning på ventetid til anstalterne
I denne uge foreslog folketingsmedlem fra Inuit Ataqatigiit, Aaja Chemnitz Larsen, at etablere en midlertidig anstalt i Kangerlussuaq.
Bygden har tre gange tidligere været hjemsted for en midlertidig anstalt, når ventelisten til en plads i de faste anstalter har været høje. En løsning kunne også være at udvide en af de nuværende anstalter, siger IA-politikeren.
Hun foreslår også at indføre elektronisk fodlænke på personer, der skal afsone en kortere straf for ikke-personfarlig kriminalitet.
Kamikpostens kommentar
Det er de to folketingsmedlemmer fra Grønland, der burde vide, hvad der kan gøres her og nu.
Den enkle og umiddelbart gennemførlige løsning er, at personer, der er dømt for grove seksualforbrydelser og går rundt i Grønland og venter på afsoning, sættes på det første fly til Danmark, hvor man sagtens kan finde plads til afsoning i et fængsel.
Skulle der være noget selvstyrelovgivning, der forhindrer det, så kan de politikere i Grønland, der blokerer for løsningen, på den måde afsløre deres ligegyldighed over de seksuelt misbrugte børns levevilkår, inklusive den daglige oplevelse af at møde den onkel, fætter eller ven af huset, der har begået overgrebet.
Forventeligt synes Aaja Chemnitz Larsen nok, at det er synd for de dømte at blive sendt til afsoning i Danmark.
Så blæse være med de misbrugte børn.
20-09-2020 www.berlingske.dk:
Danske Bank-kunder var forbundet til narkokarteller, terrorister og våbensmuglere
Den russiske mafia, våbensmuglere, narkokarteller og terrororganisationer. Selskaber med konti i Danske Banks skandaleramte estiske filial udvekslede i årevis store og mistænkelige beløb med organiserede kriminelle verden over, viser omfattende læk af tophemmelige data fra banker og myndigheder. Oplysningerne fuldender billedet af, at landets største bank systematisk blev misbrugt til alvorlig kriminalitet, fastslår eksperter.
Danske Bank besluttede sidste år helt at trække sig ud af Baltikum og Rusland som konsekvens af hvidvasksagen, og det firkantede højhus i Tallinn, der før husede den estiske filial og non resident-porteføljen, står i dag tilbage som et tomt monument over bankens fejlslagne udenlandske eventyr. Og ikke mindst som en påmindelse om, hvad banker uden effektive værn mod hvidvask kan blive brugt til.
»Disse hvidvaskmaskiner bliver brugt til at sløre penge fra alle mulige aktiviteter,« siger Graham Barrow og konstaterer:
»Herunder altså også nogle af de værste forbrydelser, man kan udsætte andre mennesker for.«
Læs ogaå
Få overblikket: Det ved vi om kunderne i Danske Bank Estland
19-09-2020 sn.dk:
Gæv cykelpige stoppede tasketyv
Men pludselig kommer der en ung fyr bagfra. Han hiver tasken op af kurven og løber afsted, fortæller den 82-årige, der blot kan se til, mens han løber væk med alle hendes personlige ting.
- Jeg blev bange og tænkte, hvad med mine ting. Jeg har både pung og pas i tasken, fortæller hun.
Men ud af øjekrogen kan hun se en pige komme cyklende. Hun drøner afsted efter tasketyven i fuld fart.
- Jeg troede hun måske var medskyldig, men ikke så lang tid efter, så kommer pigen på cyklen tilbage. Hun afleverer tasken og siger, at han ikke har taget noget, fortæller Carla Hame, der var ganske overrasket.
- Jeg spurgte, om hun ville have en dusør, men det ville hun ikke. Jeg fik tasken og så cyklede hun videre, fortæller hun.
På tidspunktet for tyveriet var Carla Hame noget forviret og chokeret, men her bagefter vil hun gerne takke pigen, der fik skaffet hende sin taske tilbage.
- Jeg blev virkelig glad. Det var en rigtig gæv pige. Jeg vil bare sige tusind tak til pigen, der hjalp mig, siger Carla Hame.
19-09-2020 sermitsiaq.ag:
23 grønlandske indsatte fortsat i Danmark
Det kan godt være, at man har bygget nogle fine bygninger i Nuuk, men man har ikke forberedt et modtageapparat til de indsatte. Langt de fleste indsatte i Herstedvester er i et behandlingsforløb med psykiatere og psykologer, som de ser på ugebasis eller hver 14. dag.
- Det har mange af dem ikke lyst til at flytte væk fra, da de ikke ved, hvordan behandlingsforløbet bliver i Grønland, siger Anne-mette Nyborg Lauritsen.
Kamikpostens kommetar
Jeg har under min tid i Landstinget besøgt Herstedvester og talt med de indsatte. De havde det godt.
Om man som domfældt et sted i Grønland bliver placeret i Nuuk eller på Herstedvester er ligegyldigt. Man er lige langt hjemmefra.
Dertil kommer, at når de bliver løsladt fra Herstedvester, så er det tæt på umuligt at flytte dem hjem til den by eller bygd, hvor de kom fra. Dels er der ikke mange, hverken i det offentlige eller i befolkningen, der ønsker dem hjem. Dels ved den tidligere indsatte i Herstedvester, at det kan blive tæt på umuligt at genetablere sig derhjemme. Så hellere finde et liv i Danmark.
19-09-2020 sermitsiaq.ag:
Tanbreez – måske den mest miljøvenlige mine
Alle væsentlige spørgsmål om Tanbreez-projektet er drøftet under høringsprocessen i 2013. Og konklusionerne er skarpe og tydelige. Det gælder også mange af de kritikpunkter, som for tiden florerer på de sociale medier.
Et eksempel på et kritikpunkt på Facebook, som ikke holder, er påstanden om, at der ikke længere må fiskes i Kangerluarsuk, når Tanbreez går i gang. Kritikpunktet er delt på Facebook mange gange, men bliver ikke mere sand af den grund. Som biolog Ole Geertz-Hansen, Naturinstituttet, gjorde det klart den 18. november i Alluitsup Paa, så vil de udledninger, der kommer fra minen ikke påvirke fjorden. Ørreder, stenbidere, ammassat og torsk vil stadig kunne fiskes uden problemer.
Mineprojektet vil i Grønland udgøres af et stenbrud, et knuseværk og en magnetisk sortering af det sort-hvid-røde fjeld, således at de forskellige farver sorteres op i hver deres bunke. Det er den røde bunke, der økonomisk vil være bærende for produktet. De røde mineraler (eudialyt) vil blive eksporteret til udlandet, sandsynligvis til USA, hvor der etableres et kemisk værk, der kan separere de forskellige grundstoffer fra hinanden.
19-09-2020 www.berlingske.dk:
Mads Fuglede: Giv Donald Trump Nobels fredspris
Trump har længe haft den holdning, at han ville have fået en Nobelpris, hvis man var fair i uddelingen af dem. Indtil fredsaftalen var Trumps påstand bare endnu et led i hans sædvanlige narcissistiske selvovervurdering. Trumps besættelse af Obama har længe været centreret om den nobelpris, som Obama fik uden helt selv at vide, hvad han havde gjort for at få den. Trump har virket besat af tanken om, at han fortjente Nobelprisen mere. Kender man bare lidt til nobelkomiteens politiske observans, er det selvfølgelig utænkeligt, at Trump nogensinde vil få Nobels fredspris. Che Guevara vil få den posthumt, før det sker. Men det er egentlig en skam. For en gangs skyld siger Trump noget sandt. Han har fortjent Nobels fredspris for at have bragt mere fred og stabilitet til en region, hvor begge dele er en mangelvare.
19-09-2020 www.kamikposten.dk:
Knr.gl og sermitsiaq.ag kan igen tilgås på normal tid
Man har i nattens løb den 19. september i perioden kl. 02.00-07.24 ført tilgangen til de to hjemmesider tilbage til normal tid for en hjemmeside.
19-09-2020 sulesam.gl:
Om forslaget til navneændring for Naalakkersuisoq
Det er vildt nok, at et forslag fra undertegnede allerede diskuteres – helt uden at jeg endnu er interviewet om det.
Kiffartuussisoq betyder den som tjener, og har ikke det fjerneste med Kiffaq at gøre.
Spændende at det skal misforstås, og endda af mennesker der taler mere grønlandsk i hverdagen end jeg gør.
Jeg vidste godt jeg ville få en masse smidt i hovedet med dette forslag.
Især at jeg ikke har ret til min identitet, fordi jeg engang tabte mit sprog.
Jeg er så TRÆT af at få at vide jeg skal lukke munden. Fordi jeg ikke er mand. Fordi jeg ikke taler særligt godt grønlandsk (endnu). Fordi jeg siger tingene som de er. Fordi jeg ikke vil bukke under for de ting, som den gamle politiske stand synes er “det rigtige”.
Fordi jeg skal have mere respekt siger de.
Respekt for hvad?
18-09-2020 sermitsiaq.ag:
Database kan bruges til afpresning
I yderste konsekvens kan den slags informationer bruges til decideret afpresning.
- Hvis man kunne godt tænke sig at afpresse nogen for at få dem til at skifte holdning, så kan man jo finde sårbarheder via en sådan database. Jeg siger ikke, at det er det, databasen nødvendigvis skal bruges til, men det er de muligheder, den skaber, siger Peter Viggo Jakobsen.
Fredag er det således kommet frem, at mere end 60 grønlandske politikere og erhvervsfolk med tilknytning til kritisk infrastruktur er blevet kortlagt med billeder, jobtitler og familierelationer i en kinesisk database.
Kamikpostens kommentar
Man vil forventeligt invitere politikere, embedsfolk samt bestyrelsesmedlemmer og ledere i både det private og det selvstyreejede til studieophold eksotiske steder i Kina og andre fjerne lande. Under opholdet vil der være rige muligheder for andre adspredelser af mere eller mindre seriøs karakter, og vupti er der basis for afpresning.
18-09-2020 sermitsiaq.ag:
Flere jollefiskere kan ikke få tilskud til joller
Timotheus Petersen, der er fisker og fanger i Kullorsuaq, ansøgte for tre år siden om tilskud til anskaffelse af en ny jolle, idet han mente, at det ikke længere var forsvarligt at benytte sin forældede Poca 505 med 60 hestekræfters påhængsmotor til fiskeri efter hellefisk. Selvom han mente, at han opfyldte alle kravene, fik han afslag på sin ansøgning med begrundelse om, at man under behandling af ansøgninger har prioriteret erhvervsfangere, og ikke erhvervsfiskere, siger han.
Men det var ifølge Timotheus Petersen nødvendigt at skifte sin gamle jolle ud med en mere tidssvarende erhvervsjolle for at følge med i den hastige udvikling i fiskerierhvervet i Kullorsuaq.
– Dengang fiskede jeg med min søn i min lille jolle, og det var nødvendigt, at jeg fik en større jolle, fordi vores fangster øgedes markant. Men det har man åbenbart ikke valgt at tage højde for, siger han.
18-09-2020 ia.gl:
De folkevalgte skal prioritere deres hverv
Hvis Landstinget og andre folkevalgte skal opretholde deres troværdighed, må partierne have klare regler om de folkevalgte gøre og laden. Der skal være helt klare regler som enhver kan forholde sigt til. Vi kan som eksempel tage sexchikanesagen, for pludselig blev de uskrevne regler et problem da chikaner så dagens lys, og hvis vi som samfund skal lære noget af disse, vil vi opfordre til at sikre, at de flotte ord som partierne strør sig med, bliver til konkrete handlinger.
Nuummi Inuit Ataqatigiit ønsker at man ikke længere accepterer måden folkevalgte varetager deres hverv på, men at vi kommer med konkrete initiativer.
18-09-2020 naalakkersuisut.gl:
Indhandlingsmængden af hellefisk i Upernaviks bygder er begrænset
Royal Greenlands indhandlingssteder i Søndre Upernavik og Aappilattoq indhandler begrænset hellefisk. Fiskerne i Søndre Upernavik har i flere år ventet på at få en ny tidssvarende indhandlingssted, idet den nuværende tager meget begrænsede mængder hellefisk. Indhandlingsstedet kan producerer to tons hellefisk om dagen.
Jeg erfarer, at Royal Greenland har planer om at opføre et nyt indhandlingssted i bygden. Jeg håber inderligt, at det vil ske i uoverskuelig fremtid, idet jeg kan fornemme, at fiskerne i bygden er meget utålmodige med deres venten for det nye indhandlingssted.
Fiskerne i Aappilattoq er endvidere udsat for indhandlingsrestriktioner. Royal Greenlands forholdsvis nye indhandlingssted kan til tider ikke producerer optimalt på grund af arbejdskraft mangel. Fabrikken kan normalt beskæftige omkring ti medarbejdere i højsæsonen, og kan producer 15 tons hellefisk om dagen.
18-09-2020 naalakkersuisut.gl:
Rene dumpe og lokal produktionsskole gjorde indtryk på Jess Svane
Landsstyremedlem for Arbejdsmarked, Forskning og Miljø, Jess Svane var i begyndelsen af september i Kangaamiut, Atammik, Napasoq og Maniitsoq for at se på forholdene inden for sine ressortområder. Naalakkersuisoq Jess Svane fandt særligt glæde i, at der er sket store forbedringer på affaldsområdet i Maniitsoq og bygderne:
- På mine besøg i Kangaamiut, Atammik, Napasoq og Maniitsoq blev jeg opfyldt af glæde. Det var helt tydeligt at se, hvordan affaldshåndteringen i bygder kan fungere hensigtsmæssigt, hvis det sættes i system og drives af ildsjæle.
Natrenovationsposerne var indsamlet og tømt, fiskegarn var sorteret, og store papmængder var presset sammen. Som en borger så fint udtrykte, så blomstrer dumpene nu med blomster i stedet for affald.
18-09-2020 www.royalgreenland.gl:
Royal Greenland som tema på GUX i Nuuk
Mandag til onsdag i denne uge havde GUX Nuuk temadage der handlede om erhvervslivet. I den forbindelse havde 30 GUX-elever meldt sig til temaet ”Royal Greenland”, hvilket er et tegn på at interessen for vores virksomhed er stor. Andre elever valgte temaer som iværksætteri og business.
Læreren, Thomas Moth-Poulsen der stod for teamet om Royal Greenland kontaktede Hovedkontoret med henblik på et besøg med eleverne, men på grund af Coronasituationen måtte vi afvise besøget. I stedet for tilbød vi at hjælpe med at udarbejde et program som giver eleverne en god indsigt i virksomheden.
18-09-2020 www.kamikposten.dk:
To hjemmesider med internet i sneglefart
Det sker ikke på de to hjemmesider knr.gl og sermitsiaq.ag. Der sættes uden dit samtykke masser af cookies ind til virksomheder, som kan følge din færden på nettet. De virksomheder lever af at sælge de oplysninger til hvem som helst.
Den ”kinesiske” virksomhed Zhenhua (i realiteten den kinesiske stat) har kunnet købe oplysninger om personer i Grønland, som er tilvejebragt af de cookies som knr.gl og sermitsiaq.ag sætter, når du åbner deres hjemmesider
18-09-2020 sermitsiaq.ag:
Kinesisk datalæk omfatter grønlændere
Mere end 60 grønlandske politikere og erhvervsfolk med tilknytning til kritisk infrastruktur er blevet kortlagt med billeder, jobtitler og familierelationer i kinesiske databaser. Det skriver avisen Jyllands-Posten fredag.
Ifølge en ekspert hos forsvarsakademiet handler det om at finde ud af, hvordan man får indflydelse på de mennesker, der sidder i magtpositioner ved at klarlægge, hvad de har af interesser, og hvem man skal snakke med for at påvirke dem.
Blandt de mere end 60 personer her fra landet er blandt andre Kim Kielsen og flere nuværende og tidligere bestyrelsesmedlemmer fra Air Greenland og Kallalit Airports, skriver avisen.
Den kinesiskes ambassade i Danmark har i et skriftligt svar til Jyllands-Posten oplyst at virksomheden Zhenhua ingen forbindelse har til den kinesiske regering og at det er en privatejet virksomhed
18-09-2020 brs.dk:
Stor nuklear måleøvelse i Tinglev
Nukleart Beredskab i Beredskabsstyrelsen udfører som ekspertberedskab og sektormyndighed en række beredskabsopgaver, hvis der sker en nuklear ulykke, som kan påvirke danske eller grønlandske interesser.
Nukleart Beredskab opretholder kontinuerligt strålingsovervågning af Danmark og Grønland. Nukleart Beredskab udarbejder og reviderer den nukleare beredskabsplan, der træder i kraft ved et nukleart uheld. Skulle der ske et nukleart uheld, kan Nukleart Beredskab bl.a. udarbejde prognoser og analyser, kortlægge radioaktivt nedfald samt yde beslutningsstøtte til øvrige myndigheder.
17-09-2020 knr.gl:
Politikere støtter undersøgelse af tilskud til køb af joller til dem selv
Nikkulaat Jeremiassen fortæller, at han søgte om pengene fordi, at han ikke havde råd til jollen, hvis ikke han fik tilskud.
- Honoraret fra Landstinget er ikke noget at råbe hurra for. I forhold til så stor en båd, som koster op mod 700.000 kroner, så kan honoraret i Landstinget ikke bruges til at afdrage båden, siger han.
Ifølge tal fra 2017 tjener et medlem af Landstinget 484.990 kroner om året. Det svarer til en månedsløn på omkring 40.000 kroner. Her er dog ikke medregnet dagpenge under landstingssamlinger og kost og logi.
17-09-2020 naalakkersuisut.gl:
Isbjørne, problembjørne, 2020
Med henvisning til tilstedeværelse af isbjørnemor med 2 unger ved Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæsset), skal Departementet henvise til og indskærpe til overholdelse af gældende bestemmelser samt retningslinjer for håndtering af problem-isbjørne
17-09-2020 www.royalgreenland.gl:
Royal Greenlands indtjening påvirket af Covid-19
Driftsresultatet for første halvår 2020 viser et underskud på 16 mio. DKK imod et driftsoverskud på 87 mio. kroner i 2019. Den lavere indtjening skyldes Covid-19’s påvirkning af markederne samt et presset marked for kogte & pillede rejer.
Som en virksomhed der udelukkende sælger på de internationale markeder, og med over halvdelen af virksomhedens salg til foodservice og til videreforarbejdning i andre fødevarevirksomheder, er Royal Greenlands resultat stærkt påvirket af Covid-19. Målt på det ordinære resultat før salg af trawlere er halvårsresultatet faldet fra 87 mio. DKK sidste år til (16) mio. DKK i år.
17-09-2020 klimarealisme.dk:
Magi med fortiden
Der er efterhånden offentliggjort mange kurver, der viser resultaterne af sådanne korrektioner. De følgende figurer viser nogle eksempler.
Fig. 2 viser temperaturmålinger for Reykjavik, Island, gående tilbage til 1900. De oprindelige data er med gult, mens de redigerede data er den blå kurve. Man bemærker, at de tidligere år, 1900 til 1960 er blevet gjort væsentligt koldere. Efter den oprindelige kurve at dømme, var 1940erne lige så varme som nutiden, det er de ikke mere efter justeringen.
17-09-2020 klimarealisme.dk:
Klimapanik er det værste
Dr. Jochen Marotzke er direktør for et tysk meteorologisk institut, og har i et nyligt interview udtalt sig om tidens hang til klimapanik.
Nye franske klimamodeller viser, at en fordobling af CO2-indholdet kan medføre en temperaturstigning på op til 5 grader. Det afviser Marotzke som fuldstændigt urealistisk. Så følsomt er jordens klima ikke.
Klimaforskerne taler på nuværende tidspunkt meget om ”tipping points”, hvor man pludseligt vil skifte over til en ny situation. F.eks. er der en teori om, at en lille temperaturstigning pludseligt kan få hele Grønlands indlandsis til at smelte, uden at det kan stoppes igen.
Dr. Marotzke medgiver, at der er teoretiske muligheder for sådanne tipping points, men at han ærligt talt ikke er særligt bekymret for dem. En afsmeltning af Grønland vil tage i tusindvis af år uanset hvad.
Den største risiko efter hans mening er, at vi pga. klimapanik kaster os ud i tiltag, der gør mere skade end gavn.
16-09-2020 sermitsiaq.ag:
Bestyrelsesformand: Landingsbane skal forkortes
Selv det billigste tilbud er over det beløb, som Selvstyret har vedtaget at afsætte på anlægsloven om lufthavnsbyggerierne i november 2018. I aktindsigten er beløb og andre detaljer streget ud for at beskytte væsentlige hensyn til offentliges økonomiske interesser.
Ud over at tilbuddene er for dyre, så er andre omkostninger på projektet blevet højere end forventet. Det handler blandt andet om myndighedskrav, projektændringer, bygninger og driftsomkostninger, skriver bestyrelsesformanden. Og det kan ikke løses med finansiering udefra.
16-09-2020 ina.gl:
Fra herremand til folkets tjener
Samarbejdspartiet foreslår, at man ændrer betegnelsen ”Naalakkersuisoq”til ”Kiffartuussisoq”, således at betegnelsen afspejler, at medlemmerne af den forsamling, som af Inatsisartut er valgt til at varetage den udøvende magt, skal tjene folket, snarere end at underkaste befolkningen sin vilje.
”Naalakkersuisoq”-ordet, har umiddelbart ingen synlig reference til lovgivende, eller udøvende i titlen, og den kan derfor nemt komme til at lyde kommanderende og bestemmende, hvor formålet for politisk folkevalgte er, at tjene borgerne og samfundet.
En sådan ændring kan tjene til, at minde både borgere og folkevalgte om, at positionen fordrer en vis ydmyghed overfor sin befolkning og vælgere, samt tjener til, at påminde os om, at vi er her for at tjene befolkningen, ofte på lånt tid.
16-09-2020 www.dr.dk:
Snowden: Danmark giver USA adgang til internettets hjerte
Det er virkelig ekstraordinært, at en whistleblower har så stærk en tro på systemet, at det kun kan ske i et samfund med høj tillid. Det siger jeg som som et kompliment, for jeg tror kun, det kan ske et sted som Danmark, siger Edward Snowden.
Som DR har afsløret, er kernen i tilsynets kritik, at FE i årevis har givet USA adgang til rådata fra danske kabler. Disse kabler udgør internettets “rygrad”, hvorigennem stort set al moderne kommunikation flyder – internet-data, telefonsamtaler, SMS-beskeder og så videre. De kan indeholde kommunikation fra lande som Rusland og Kina og af høj efterretningsmæssig værdi – men altså også hr. og fru Danmarks private kommunikation.
Kamikpostens kommentar
De datamængder, der indsamles er så voldsomt omfattende, at de ikke tilgås af mennesker. De filtreres af programmer, og kun en milliontedel eller endnu mindre, når frem til de folk, der leder efter oplysninger af efterretningsmæssig værdi.
De mennesker i Danmark, der dukker frem efter den programmerede filtrering, når kun frem, fordi data viser, at de kan knyttes til lande som Rusland, Kina eller andre terrororganisationer, eller hvis man dansk side har dem mistænkt for at være involveret i den slags aktiviteter.
Hr og fru Danmark og deres data på nettet mellem hinanden og om hinanden, er i den sammenhæng sandkorn i en mile, der ligger som en tung og næsten uigennemtrængelig dyne over de oplysninger, som efterretningsvæsenerne i Danmark, USA og de lande, der arbejdes sammen med, har brug for at kende.
15-09-2020 atassut.gl:
Politikere skal ikke arbejde for egen vindings skyld
Det er yderst skammeligt, at formanden for landsstyret misbruger sådan en magt, og i oppositionen er vi i vores fulde ret til at ytre os, og komme med et stærkt budskab som dette.
En anden ting, der bør påtales er, hvorfor tre politikere er blevet bevilliget penge af landskassen – dette er i særdeleshed et tegn på, at der er foregået underhåndsaftaler, netop for at give visse personer mundkurv på. Ovennævnte hænger ikke sammen med, at man lader fiskere leve under hårde vilkår, med en usædvanlig høj skatteprocent, og hvor nogle, grundet manglende pensionsopsparing fra tidligere, betaler op til 50% i skat.
Det må ikke vendes det blinde øje til, at visse politikere i dag blot arbejder for deres egen vindings skyld, og med ryggen til samfundet.
15-09-2020 ia.gl:
Demokraatits formand vil feje ulovligheder under gulvtæppet
Formanden for Demokraatit har vendt sit eget partis værdier ryggen, som bygger på kampen mod kammerateri samt at man nu ser igennem ulovligheder blot for at klæbe sig til taburetterne. Vi må nu konstatere, at Demokraatit nu er i allerforreste række for at beskytte politisk magtmisbrug. Det er det man må konkludere, når de vender det blinde øje til for at “være inde i varmen”.
Hvis deres vælger nu flygter over hals og hoved må det være forståeligt. For hvem kan acceptere sådanne forhold – mindst af alle vælgere af selvsamme Demokraatit. Ud over inhabilitets spørgsmålet kan vi også kigge på andre lovovertrædelser som Revisionsudvalget desværre ikke har behandlet yderligere. Disse spørgsmål bør Formanden for Demokraatit således svare på:
Er formanden for landsstyrets fartøj godkendt til at kunne udlejes til erhvervsmæssigt fiskeri?
Er Formanden for landsstyrets fartøj udlejet efter fartøjets dimensionstal?
Opfylder Formanden for landsstyrets fartøj de krav der stilles til fartøjer der benyttes til erhvervsmæssigt fiskeri?
15-09-2020 sermitsiaq.ag:
Partier: Redegørelse bør få konsekvenser
Samarbejdspartiets Tillie Martinussen understreger, at befolkningen skal kunne stole på deres politikere.
- Her er ikke tale om en vennetjeneste. Her er tale om en betroet leder, der er med til at behandle en sag, som hans fartøj tjener penge på. Hvad der gør sagen endnu være er, at han som landets leder helt sikkert har vist, at han var inhabil. Det lugter langt væk af magtmisbrug. Det er simpelthen ikke okay, siger hun.
Hun mener, at hele misèren bør have konsekvenser for formanden for landsstyret.
- At båden ikke er godkendt til erhvervsfiskeri, gør bare skandalen så meget større. Det er en skandale af proportioner, som i et demokratisk folkestyre burde foranledige, at formanden for landsstyret forlader sin post, siger Tillie Martinussen.
Og her bakkes hun op.
15-09-2020 sermitsiaq.ag:
Inuit Ataqatigiit: Opret ny anstalt i Kangerlussuaq og indfør fodlænke
Alternativt, så må vi etablere en midlertidig anstalt i Kangerlussuaq. Personfarlig kriminalitet bør prioriteres højere ift. afsoning i anstalterne, mens fodlænke kan bruges ved mindre lovovertrædelser. Det er nemlig urimeligt og re-traumatiserende for ofre, at se deres overgrebsmænd gå frit rundt, udtaler Aaja Chemnitz Larsen, der er medlem af Folketinget for IA.
Kamikpostens kommentar
Den enkle og umiddelbart gennemførlige løsning er, at personer, der er dømt for grove seksualforbrydelser og går rundt i Grønland og venter på afsoning, sættes på det første fly til Danmark, hvor man sagtens kan finde plads til afsoning i et fængsel.
Skulle der være noget selvstyrelovgivning, der forhindrer det, så kan de politikere i Grønland, der blokerer for løsningen, på den måde afsløre deres ligegyldighed over de seksuelt misbrugte børns levevilkår, inklusive den daglige oplevelse af at møde den onkel, fætter eller ven af huset, der har begået overgrebet.
Forventeligt synes Aaja Chemnitz Larsen nok, at det er synd for de dømte at blive sendt til afsoning i Danmark. Så blæse være med de misbrugte børn.
14-09-2020 sermitsiaq.ag:
Transparency International Greenland: Problematisk at politikere får penge til både
Det kan sætte den enkelte medarbejder i en svær situation i forhold til sagsbehandlingen, siger Anita Hoffer.
Derudover mener næsteformanden, at politikerne har et ekstra ansvar for at forvalte Selvstyrets penge og mulighed for støtte.
- Jeg synes, de skal tænke sig rigtigt godt om, og de skal være rollemodeller. Måske har de ikke selv været med til at lave reglerne, men de skal uanset hvad fungere som rollemodeller for befolkningen, siger hun.
14-09-2020 sermitsiaq.ag:
Grølands Erhverv revser landsstyremedlem for indblanding
Brancheorganisationen kalder beslutningen om, at det skal være elementbyggeri, for absurd og mener, at beslutningen kan resultere i dyrere byggerier og dermed højere huslejer i sidste ende:
- Konsekvensen af Karl Frederik Danielsens beslutning er helt absurd, nemlig færre tilbud, højere byggepriser og dermed højere huslejer.
- Der kommer færre tilbud på byggeopgaverne, fordi f.eks. de mindre firmaer i de mindre byer afskæres for at være med, med mindre de kan finde en leverandør af betonelementer i en af de større byer, som ikke selv byder på opgaven, skriver Grønlands Erhverv.
14-09-2020 sermitsiaq.ag:
Museum har besigtiget mumier i USA
Nationalmuseet ser gerne, at grønlandske mumier i USA bliver bragt tilbage til Grønland, men det er en stor udfordring for museet at skulle opbevare og udstille de skrøbelige mumier.
Nationalmuseet oplyser til Sermitsiaq.AG, at museet allerede i 2018 begyndte en proces, der på sigt skal samle fundene fra Uunartoq i Grønland – heriblandt mumierne i USA.
Og Nationalmuseet har i den forbindelse haft en inspektør på besøg i Peabody Museum for at besigtige deres mumier.
Kamikpostens kommentar
I artiklen på sermitsiaq.ag vises et foto af Grønlands Landsmuseum. Det virker derfor forstyrrende, at der hele vejen ned gennem teksten tales om Nationalmuseet.
Nationalmuseet ligger ikke i Grønland, det ligger i København
Museet har ikke fået et nyt navn. Man har hugget navnet fra Danmark, og det er opblæst og misvisende, da Grønland ikke er en nation.
Selvstyretosserne gør Grønland til grin med den slags påfund.
Da jeg i sin tid var redaktør på Nuuk Ugeavis, indførte man et grønlandsk postnummer på tre cifre, og man ophørte med at bruge de danske bynavne.
Jeg advarede dengang i den ugentlige leder hjemmestyret med, at de risikerede, at den månedlige check med en tolvtedel af det årlige bloktilskud risikerede at havne i Ungabugaland eller et andet sted i Afrika, når det blev sendt til en by, hvor bynavn og postnummer var ukendt uden for Grønland.
Efter nogen tid blev postnummeret ændret til det, der kendes i dag og modtagebyens navn Nuuk er kort og kan huskes. Godt, at modtagebyens navn ikke er for eksempel Tiniteqilaaq, Qasigianngui eller Siorapaluk:-)
14-09-2020 knr.gl:
Motzfeldt giver løftet pegefinger til landsstyret
Landstinget er det organ, som skal holde opsyn med landsstyrets arbejde, og vi fra formandsskabet har selvfølgelig fulgt med, og været med til arbejdet om, at revisionsudvalgets arbejde ikke bliver forhindret, siger Vivian Motzfeldt.
Hun lægger ikke op til, at reglerne om overdragelse af oplysninger skal strammes.
Formanden fortæller videre, at sagen kan blive taget op til den kommende efterårssamling.
Det kan for eksempel ske i forlænges af en debat med relation til revisionsudvalgets arbejde. Det er muligt for alle Landstingets medlemmer at tage sagen op.
14-09-2020 knr.gl:
Minister om venteliste: Problematisk, at seksualforbrydere går frit rundt
Der arbejdes på at finde flere pladser i anstalterne, oplyser justitsminister Nick Hækkerup (S). Ventelisten er lige nu 64 personer.
Det er problematisk, at der ikke er pladser nok i de grønlandske anstalter til at huse de forbrydere, der er dømt.
Det siger den danske justitsminister, Nick Hækkerup, fra Socialdemokratiet.
Lige nu går 64 personer, som egentlig skulle opholde sig på anstalter, frit rundt i landet. Der er nemlig ikke plads til dem. 25 af dem har begået seksuelle overgreb og 15 af dem har gjort det mod børn, der var under 15 år.
- Jeg er helt enig i, at det er problematisk, at personer, der er dømt for grove seksualforbrydelser, går rundt i Grønland og venter på afsoning, skriver Nick Hækkerup i et skriftligt citat.
Kamikpostens kommentar
Det problem kan Nick Hækkerup løse på et par minutter med en skrivebordsbeslutning. Han kan bekendtgøre, at ”at personer, der er dømt for grove seksualforbrydelser og går rundt i Grønland og venter på afsoning”, sættes på det første fly til Danmark, hvor man sagtens kan finde plads til afsoning i et fængsel.
Skulle der være noget selvstyrelovgivning, der forhindrer det, så kan de politikere i Grønland, der blokerer for løsningen, på den måde afsløre deres ligegyldighed over de seksuelt misbrugte børns levevilkår, inklusive den daglige oplevelse af at møde den onkel, fætter eller ven af huset, der har begået overgrebet.
13-09-2020:
Hvorfor ser du så fornøjet ud
13-09-2020 sermitsiaq.ag:
En politiker bliver til
Tillie Martinussen er en kvinde, der er kendt for både at have været med til at stifte partiet Demokraterne og hendes nuværende parti Samarbejdspartiet. Man kender Tillie Martinussen for hendes passionerede taler, især når det gælder mærkesagen; udsatte børn og unge. Det er ikke et engagement, der er opstået ud af ingenting. Tillies egen barndom har gjort hende til den politiker, hun er i dag.
Læs også
Samarbejdspartiet
13-09-2020 knr.gl:
Forældre støtter pædagogers kamp
Inaluk Olsen Heilmann mener, at kommunen bør tage ansvar overfor børnenes sikkerhed og handle for at leve op til loven.
Kommunikationen mellem personale og forældre halter også, hvor forældrene ofte ikke bliver informeret, når der mangler personale.
- Det kan vi ikke få lov til, fordi personalet har fået at vide fra kommunen, at de har ingen rettigheder i forhold til at udtale sig om personalesager.
Det giver utryghed, som også har konsekvenser for deres arbejde.
12-09-2020:
Det siges, at enighed gør stærk
12-09-2020 sermitsiaq.ag:
Múte Bourup Egede: Finanslovsforslaget skal ændres radikalt
Det forhold at der uden at arbejde for at ændre på de forhold landets økonomi er underlagt og det forhold at der satses på et underskud og oveni bebuder at landskassen skal tage et lån for at lukke opståede huller, foranlediger en reel risiko for at de fremtidige generationer får regninger, så jeg vil allerede nu understrege at denne manøvre vil vi ikke uden videre deltage i, siger Múte Bourup Egede (IA).
12-09-2020 sermitsiaq.ag:
IA vil have undersøgt tilskudssagen
Oppositionspartiet vil have at Landstingets revisionsudvalg indleder en kulegravning. Hensigten med kulegravningen er at få undersøgt, om der sker forskelsbehandling, så politikere, der er fiskere, favoriseres på bekostning af almindelige småfiskere i forbindelse med ansøgninger om økonomisk støtte fra fiskerifinansieringspuljen til køb af fiskefartøjer.
11-09-2020 studenterguiden.dk:
Praktikanter til Grønlands Politi
Har du mod på et eventyr ved fjerne nordlige kyster, hvor store naturoplevelser banker på lige uden for din dør, og har du lyst til at prøve at tage ansvar for juridiske opgaver fra første dag?
Grønlands Politi søger dygtige jurastuderende på kandidatuddannelsen til det kommende forårssemester 2021. Vi søger studerende til både anklagemyndigheden og ledelsessekretariatet.
Vi sagsbehandler inden for et meget bredt sagsområde, der særligt er forankret i forvaltningsretten. Konkret drejer det sig om sager om våben, færdselslov, erstatningskrav, dispositionsklager og en masse andre spændende områder.
Som praktikant i ledelsessekretariatet kan du forvente at få lov til at prøve kræfter med sagsbehandling inden for flere af de nævnte områder samt deltage i udviklingsopgaver. Du vil få praktisk erfaring med besvarelse af eksterne høringer og interne forespørgsler fra vores kolleger i organisationen.
11-09-2020 sermitsiaq.ag:
Stenbidersagen: Demokraatit freder Kielsen
Demokraatits formand Jens-Frederik Nielsen har til KNR udtalt, at partiet ikke vil vende det blinde øje til. Men han siger i samme ombæring, at Demokraatit tager Revisionsudvalgets beretning om stenbidersagen til efterretning.
- Hvis der var sket lovbrud, ville piben have en anden lyd, siger han.
Jens-Frederik Nielsens påstand om, at Revisionsudvalget ikke konkluderer, at Kielsen var inhabil, og at der derfor ikke er sket noget forkert ifølge loven om inhabilitet, er dog ikke korrekt.
Udvalgets opgave er nemlig ikke at konkludere, om der er sket en lovovertrædelse. I stedet skal udvalget undersøge og fremstille sagen, således at medlemmerne af Landstinget kan tage stilling til skyldsspørgsmålet og eventuelle konsekvens
11-09-2020 knr.gl:
Aleqa og Doris blev også undersøgt af Revisionsudvalget
Tidligere formænd har også været i Revisionsudvalgets søgelys. Tilbage i 2014 sad Aleqa Hammond (NQ), som formand for Siumut og formand for landsstyret.
Hun blev dog fældet af en undersøgelse fra Landstingets Revisionsudvalg.
Undersøgelsen viste, at Aleqa Hammond havde brugt 106.363 kroner og 27 øre af Selvstyrets penge. Det kom frem på baggrund af en orientering, som revisionsudvalget bestilte ved en revisor.
Udover Kielsen og Hammond har Revisionsudvalget også beskæftiget sig med Doris J. Jensen, som også er fra Siumut. Et benzinkort, som var udleveret til daværende landsstyremedlem, blev misbrugt til at tanke benzin på en båd.
En lignende sag om inhabilitet var i 2015, da forhenværende landsstyremedlem for fiskeri, Karl Kristian Kruse (Siumut), tildelte en kvote på over 4.000 tons for fiskeri efter makreller, til et selskab som Karl Kristian Kruse tidligere var medejer af, før han trådte til som landsstyremedlem.
Kamikpostens kommentar
11. juni 2015:
Citat
Ifølge revisionsudvalgets betænkning lod Aleqa Hammond landskassen betale for private rejser, hotelophold og barregninger for i alt 204.000 kr. i sin regeringsperiode fra 2013 til 2014. Beløbet er tilbagebetalt.
Hendes forgænger som landsstyreformand, Kuupik Kleist, nåede at have en gæld på 45.322 kr., hvoraf 20.288 kr. endnu ikke er tilbagebetalt.
Steen Lynge skyldte uden at vide det [?] 48.547 kr. for at have taget familien med på to tjenesterejser.
Citat slut
Bortset fra Kuupik Kleist, så sidder de alle i dag som medlemmer af enten landsstyret eller Landstinget. Det er Aleqa Hammond, Kim Kielsen, Doris J. Jensen, Karl Kristian Kruse og Steen Lynge ,
Grønlands landspolitik er gennemrådden. Det har den været i mange år 🙁😕😕
Misbrug af landskassen skal stoppes
Se Kim og Saras benzinforbrug
Der er meget stor forskel på benzinforbruget, om man hedder Sara Olsvig eller Kim Kielsen.
11-09-2020 www.dr.dk:
Politianmeldt webshop går konkurs: Forbrugere skal reagere nu
Webshoppen Bilablau er under konkursbehandling, og derfor skal kunder skynde sig at kontakte deres bank.
Det skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.
Ombudsmanden anbefaler først og fremmest, at kunder tjekker, om der er trukket penge på deres kort for et abonnement.
11-09-2020 knr.gl:
Forsker om kritik fra udvalg: Kan ikke huske skarpere udtalelser
Man skal være opmærksom på, at det her er en indstilling fra et enigt udvalg, der har medlemmer fra to af partierne (Siumut og Demokraatiit red.), der sidder i koalitionen. Det siger noget om sagens alvor. Men det er ikke sikkert, at kritikken vil stå lige så stærkt i Landstinget, siger Birger Poppel.
Sandsynligheden for, at nogle af oppositionspartierne vil stille et mistillidsvotum, er rimeligt stort. Også på baggrund af nogle af de udtalelser, der er kommet, siger samfundsforskeren.
Resultatet af et mistillidsvotum vil dog have meget at gøre med, hvad Demokraatiit stemmer, vurderer Birger Poppel.
- Det er helt afhængigt af, hvordan Demokraterne vil stille sig, siger han.
11-09-2020 natur.gl:
Oprensning af tabte redskaber og affald på havbunden
Forskningsskibet Sanna undersøger og renser i perioden 13-22 September 2020 havbunden for tabte redskaber i Disko Bugten. Derfor beder vi venligst alle om at vise hensyn og ikke at sætte langliner i områderne i tabellen i tidsrummet 00:00-24:00 på de angivne datoer og områder.
10-09-2020 sermitsiaq.ag:
Toppolitikere købte fiskejoller for skatteydernes penge
Sidste år i marts fik Karl-Kristian Kruse godt 332.000 kroner i tilskud fra puljen til køb af et nyt fiskefartøj, en Poca 770. Båden skulle bruges til bundgarnsfiskeri efter hellefisk og torsk.
Ifølge ét af de interne dokumenter fra Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Sermitsiaq har fået aktindsigt i, modtog Nikkulaat Jeremiassen det næststørste tilskud af de tre politikere.
Det var på næsten 265.000 kroner, og pengene gik ligeledes til medfinansiering af køb af en Poca 770-jolle. Hans ansøgning blev godkendt den 22. februar 2016.
Henrik Fleischer, der i dag er formand for Landstingets fiskeriudvalg, fik ligeledes et tilskud fra landskassen. Han modtog næsten 197.000 kroner fra fiskerifinansieringspuljen til køb af en Poca 770. Denne ansøgning blev godkendt af departementet 9. juni 2016.
10-09-2020 sermitsiaq.ag:
Formanden for Landstinget: Forretningsordenen er klar
Der er ingen diskussion om, hvorvidt landsstyret skal udlevere dokumenter til revisionsudvalget. Forretningsordenen er klar på området, mener formanden for Landstinget, Vivian Motzfeldt.
Nu må vi se. Det er op til Landstinget. Hver gang udvalgets arbejde forhindres, så er det jo ødelæggende for demokratiet. Det handler om gensidig respekt. Det handler ikke om enkeltpersoner men om landet. Det handler ikke om Kim Kielsen, understreger formanden.
Vivian Motzfeldt forklarer, at Formandskabet ikke har nogen sanktioneringsmuligheder, når landsstyret ikke overholder forretningsordenen, men at Landstinget er den myndighed, der skal tage stilling til konsekvenserne.
10-09-2020 www.ejendomsstyrelsen.dk:
Oprydning efter tidligere amerikansk militær tilstedeværelse i Grønland
I 2018 blev der indgået en politisk aftale mellem den grønlandske landsstyreformand Kim Kielsen og den daværende danske miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen om oprydning efter tidligere amerikansk militær tilstedeværelse i Grønland.
En styregruppe under formandskab af Miljø- og Fødevareministeriet og med repræsentanter fra Departementet for Natur, Miljø og Forskning samt Forsvarsministeriet varetager aftalens udmøntning. I den forbindelse er Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse udpeget som bygherreansvarlig for lokaliteter, hvor der ikke er udpeget en grønlandsk bygherre.
Kamikpostens kommentar
Det er et meningsløst spild af penge. Den oprydning foregår på steder, hvor det ikke er til gene for nogen.
Pengene var bedre anvendt på de mange åbne lossepladser ved de grønlandske byer og bygder.
Og de skulle fornuftigvis anvendes på den samlede gruppe af militære efterladenskaber i hele kongeriet, og her ligger de militære efterladenskaber i Grønland- vurderet ud fra den gene de i forhold til det omgivende samfund - helt nede i bunden af listen - lige med undtagelse af landingsbanerne i Søndre Strømfjord, Narsarssuaq og Kulusuk.
Læs også
Voksende bjerge af affald i Grønland
Se foto af efterladte tønder med udsivende olie. Det er fra Grønland, men ikke fra et efterladt militært anlæg i Grønland.
10-09-2020 knr.gl:
Bygder raser: Det er livstruende at sejle til handelssted i mørketid
Det er livstruende at sejle til handelsstedet i mørketid.
Det siger et medlem af bygdebestyrelsen, efter at landsstyret har meddelt, at der ikke bliver afsat penge til, at Qeqertat ved Qaanaaq, Naajaat og Nutaarmiut ved Upernavik kan få en butik næste år.
- Problemer opstår når, mørketiden kommer. Det kan koste livet, når man sejler til handelstedet i Innaarsuit. Vi har under alle omstændigheder brug for en butik i Naajaat nu, siger Karl Petersen, der er medlem af begdybestyrelsen i Naajaat og Innaarsuit. Selv bor han i Aappilattoq.
Kamikpostens kommentar
Hvor mange SAR-redningsaktioner skal der til, før det har kostet det samme, som at bygge en butik?
Det er ligegyldigt for SAR-redningsaktioner betaler staten.
10-09-2020 knr.gl:
Demokraterne om stenbidersag: Vi vil ikke vende det blinde øje til
Demokraterne regner dog ikke med, at der vil være konsekvenser i sagen, når Landstinget tager den op. Jens Frederik Nielsen vurderer ud fra oplysninger i Revisionsudvalgets beretning, at Kim Kielsen ikke har været inhabil.
Det tager Landstingets Revisionsudvalg dog ikke stilling til i deres arbejde.
10-09-2020 sulesam.gl:
Stenbiderrogn og inhabilitet. Hvad betyder det
Lad os brække det ned i utvetydige vendinger som det almindelige menneske forstår:
Sagen om stenbider-kvoter som bl.a. er tilgået et fartøj som Kim Kielsen har udlejet til stenbiderrogns-fiskeri – samtidig med, at han var med til at tage beslutning om forhøjelse af kvoter af stenbiderrogn i samme område som hans båd fiskede, er en træls affære.
Kim Kielsen burde som landets leder have vidst, at han var inhabil i sagen.
Sagen bliver så meget, meget tungere, da landsstyret ikke udleverer alle oplysninger til Landstinget.
Landstinget er landets højeste myndighed. Altså er de højere placeret i demokratiet end landsstyret.
Det er de fordi de er folkevalgte. Altså valgt af folket til at repræsentere folket.
Demokrati er en styreform, der baserer sig på, at vælgerne frit stemmer de repræsentanter ind, de mener de har tillid til, og som varetager deres interesser. Demokrati er altså et folkestyre.
Og det er faktisk Landstinget der udpeger medlemmerne af landsstyret.
Nu står vi så i den trælse situation at der har været inhabilitet for selve landets formand
10-09-2020 www.geus.dk:
Satellitbilleder viser vejen for ”vandret iskerneboring
”Den til stadighed større tilgængelighed af højopløselige satellitbilleder har revolutioneret vores evne til at skelne mellem og kortlægge meget fine detaljer i Indlandsisens stratigrafi. Detaljer, man kun kan se med det blotte øje fra lavtflyvende fly,” forklarer forsker Joseph MacGregor fra NASA Goddard Space Flight Center.
Islagene, der er blevet kortlagt af projektet, er blevet et helt ’vejkort’ for vandret iskerneboring i Nordgrønland. Mest bemærkelsesværdigt viser kortet, at den ældste eksponerede is i Nordgrønland – som vurderes at være op mod 55.000 år gammel – med stor sandsynlighed ligger inden for to kilometerlange områder langs randen af Warming Land på 81ºN. Denne nye information forbedrer drastisk muligheden for at hente store mængder værdifuld is, der stammer helt tilbage fra istiden, fra Grønland.
09-09-2020 knr.gl:
Økonomiske ændringer i lufthavnspakken holdes hemmeligt
Men til trods for de mange økonomiske spørgsmål gav Karl Frederik Danielsen ikke et eneste konkret tal på, hvordan lufthavnspakken bliver påvirket af, at byggeriet i Ilulissat bliver forsinket med et år og et annulleret udbud i Qaqortoq.
Det er hverken Pele Broberg (PN) eller Muté B. Egede (IA) fra udvalget tilfredse med.
- Svarerne er ikke nok, fordi landsstyremedlemmet har ikke sagt noget om deres planer, siger Muté B. Egede, der er næstformand i Finans- og Skatteudvalget.
Ifølge Karl Frederik Danielsen selv fremlagde han ikke nogle tal, fordi udbuddet i Qaqortoq stadig ikke er afsluttet.
- Udbuddet i Qaqortoq skal først gennemføres, og det er grunden til, at vi ikke kan sige noget om penge eller tal, siger landsstyremedlem Karl Frederik Danielsen.
Kamikpostens kommentar
Det er uhørt, og det skal befolkningen ikke finde sig i..
Der skrabes penge ind til lufthavnsbyggeriet på alle mulige og hemmeligholdte måder.
En del penge hentes ind i form af forbrugsafgifter, andre penge hentes ind fra de selvstyreejede selvskaber og ender som forhøjede priser på dagligvarer.
Renovering af de selvstyreejede bygninger har været sat i stå i så mange år, at der bulldozerenoveres.
Mange boliger er så usunde, at folk får alvorlige sygdomme af at bo i dem.
Skolerne er lige så usunde at opholde sig i.
Sygehusvæsenet kører på pumperne. Man skal rejse til Damark for at få livsnødvendige behandlinger. De rige betaler selv, de fattige bliver i Grønland på voksende ventelister. Der er patienter, der dør på ventelisterne.
Og sådan vil levevilkårene efter alt at dømme være for almindelige familier i de næste 30-40 år.
Grønland trænger til et oprør mod det mafiaagtige pampervælde.
I modsat fald vil det ende med en selvstyrebankerot.
09-09-2020 sermitsiaq.ag:
Stenbidersagen: Hvad gør Kielsen nu
Efter en advokatundersøgelse og en redegørelse fra Revisionsudvalget er Formand for landsstyret, Kim Kielsen, tavs. Sermitsiaq.AG har forsøgt at få en kommentar til Revisionsudvalgets redegørelse - uden held.
Derfor er det fortsat uvist, hvordan Kielsen forholder sig til kritikken.
- En ting er sikkert. Det er på tide, at Kim Kielsen selv melder ud om hans holdning til Revisionsudvalgets redegørelse. Om han kan lide det eller ej, er det en sag, der længe har haft stor offentlig bevågenhed, siger chefredaktør på AG, Christian Schultz-Lorentzen, der har fulgt den hjemlige politik i en lang årrække.
09-09-2020 knr.gl:
Udnyttelsestilladelse underskrevet: Tanbreez kan gå i gang
Mineselskabet har fået lov til at grave efter et såkaldt eudialyt-mineral for et område på 18 kvadratkilometer ved Killavaat Alannguat.
Tilladelsen betyder, at selskabet nu blot mangler at få godkendt en endelig udnyttelses- og nedlukningsplan, før Tanbreez kan begynde at sætte mineanlægget sammen.
09-09-2020 naalakkersuisut.gl:
Indvielse af Qaanaaq læmole
Det første havneanlæg i Qaanaaqs historie er blevet indviet d. 7. september 2020. Der er blevet opført en læmole.
09-09-2020 knr.gl:
Samråd skal granske økonomien i lufthavnspakken
I Landstinget hersker der så meget usikkerhed om finansieringen af lufthavnsbyggeriet, at alle spørgsmål i onsdagens samråd handler om økonomien.
Onsdag formiddag skal landsstyremedlem for boliger og infrastruktur Karl Frederik Danielsen (S) i åbent samråd for at svare på spørgsmål om lufthavnsprojekterne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq.
Det er Landstingets Finans- og Skatteudvalg, der har indkaldt Karl Frederik Danielsen, og her vil udvalget have svar på, hvad status er på projektet til i omegnen af 3,6 milliarder kroner, der risikerer at blive dyrere efter et annulleret udbud i Qaqortoq.
Kamikpostens komentar
Der rejses 14 spørgsmål, som Karl Frederik Danielsen skal besvare på vegne af landsstyret.
Her er spørgsmål nr 1 og nr 2 særligt relevante:
Spørgsmål 1:
Det er bekymrende, såfremt KAIR allerede fra begyndelsen har haft til hensigt at udtrykke overfor Munck Gruppen A/S, at komme et bud, der holder sig inden for den ramme, Landsringet har besluttet, og at de samtidigt anså det som mulighed, at der kan ansøges om tillægsbevilling, såfremt projektet skulle vise sig at blive dyrere med tiden. Har dette været planen fra starten af?
Spørgsmål 3:
Har landsstyret overvejet muligheden for yderligere finansiering fra den danske stat, såfremt udgifterne til lufthavnsbyggeri i Nuuk og Ilulissat skulle stige markant? Når budgettet er vokset, vil det så ikke resultere i behov for yderligere af denne investeringen på 33 %?
Spørgsmål 3 antyder, at budgettet for lufthavnsbyggeriet er formindsket med 25% for at gøre det spiseligt for Landstinget.
Er det foregået på den måde, så vil det være det største bedrag i hjemmestyrets og selvstyrets 40-årige historie.
08-09-2020:
Der er skam tænkt over tingene
08-09-2020 naalakkersuisut.gl:
Gode muligheder for samarbejde og fællesskaber i Sydgrønland
Landsstyremelem for Sundhed Anna Wangenheim har i perioden 31. august til 4. september været på rundrejse i Sydgrønland. Formålet med turen har været møde borgerne, de ansatte i sundhedsvæsenet, lokalråd og institutioner i Narsarsuaq, Narsaq, Alluitsup Paa, Nanortalik og Qaqortoq.
”På vores tur har vi desværre oplevet, at nogle borgere giver udtryk for, at der er en voksende distance mellem befolkningen og sundhedsvæsenet. Tonen i debatten og på de sociale medier kan være hård og til tider unuanceret. For at vende udviklingen ønsker jeg at sætte fokus på borgenes oplevelse af sundhedsvæsenet. Det er altafgørende, at vi skaber en følelse af, at borgerne bliver hørt og vi skal sikre os, at befolkningen føler medejerskab af sundhedsvæsenet, således at de er med til at passe på det sundhedspersonale vi har” udtaler landsstyremedlem for Sundhed Anna Wangenheim.
Kamikpostens kommentar
Det er ikke nok at skabe en følelse af, at borgerne bliver hørt.
Der skal skabes et sundhedsvæsen, der kan løse opgaven, og det koster penge.
De penge må Anna Wangenheim forlange indarbejdet i finansloven på efterårssamlingen, ellers bliver det ved snakken - ligesom med snakken om 20 millioner til tandbøjler til børnene.
08-09-2020 sermitsiaq.ag:
MIO til Naalakkersuisut: Trivsel vil give mindre uddannelsesfrafald
Børnetalsmanden mener, at det kræver et mere nuanceret billede at kortlægge, hvorfor frafaldsprocenterne er så høje.
En befolkningsundersøgelse fra 2018 viser, at over en fjerdedel af børn født i 1995 eller senere er vokset op med vold i hjemmet. 37 procent af børnene i samme aldersgruppe er vokset op med alkoholproblemer i hjemmet, mens 20 procent er udsat for seksuelle overgreb i barndommen.
- Når så mange børn og unge er så hårdt ramt og ikke trives, ser vi, at de er nødt til at bruge psykisk energi for at klare sig gennem tilværelsen. Undersøgelserne peger på, at børn, udsat for overgreb ofte får for eksempel sprogproblemer og indlæringsvanskeligheder, udtaler Aviâja Egede Lynge i en pressemeddelelse.
Læs også
De unge må tage en større del af ansvaret
Vi må arbejde på tværs af departementerne. Det er nødvendigt at uddannelsesdepartementet, socialdepartementet, arbejdsmarkedsdepartementet og erhvervsdepartementet, men også folkeskolen arbejder sammen og det er nødvendigt med opsøgende arbejde, siger Vittus Qujaukitsoq
08-09-2020 demokraatit.gl:
Demokraternes morgenbøn i syv punkter
Partiet er en frivillig sammenslutning, hvis virksomhed bygger på en samfundsopfattelse, der sigter på at sikre befolkningen den størst mulige grad af personlig frihed, materiel sikkerhed samt overholdelse af de universelle menneskerettigheder.
Partiets mål er at samle befolkningen om at indføre det fuldt demokratiske og oplyste velfærdssamfund, hvor alle væsentlige beslutninger på ethvert trin i samfundsopbygningen træffes på grundlag af landets faktiske vilkår og muligheder efter grundig debat med fri og kritisk udveksling af synspunkter i det offentlige rum, herunder i frie og uafhængige medier.
Partiet skal i overensstemmelse med den samlede befolknings interesser kæmpe mod misbrug af samfundets goder og mod fordækte forhold i samfundets institutioner.
Partiet understøtter og fremmer kampen for at sikre landets sammenhængskraft i en globaliseret verden, for en styrkelse af landets internationale relationer og for en fastholdelse af dets internationale forpligtelser samt virker for at fremme befolkningens almene økonomiske, politiske og kulturelle interesser.
Partiet skal konstant arbejde for at forbedre landets uddannelsesinstitutioner, herunder folkeskolen, med henblik på, at uddannelsesniveauet i samfundet skal undergå en konstant forbedring.
Partiet skal arbejde for sikre de bedst mulige vilkår for at skabe vækst og udvikling i den private sektor med henblik på skabelse af arbejdspladser og skatteindtægter.
Det er partiets mål i størst muligt omfang at virkeliggøre partiets program
Kamikpostens kommentar
Koalitionen med Siumut er en overtrædelse af alle syv punkter i morgenbønnen. Men det giver jo "Kaviar er, hvad vi har" for partitoppen.
08-09-2020 www.berlingske.dk:
6 stjerner: Bog om identitetspolitikkens rødder og endemål er uhyggelig læsning
Troede De, at den venstreorienterede identitetspolitik bare er noget fjol på amerikanske universiteter? Så tro om igen. Briten Douglas Murray forklarer de dystre årsager og afdækker den totalitære bevægelses snubletråde i ny og fremragende bog.
Meningen er ikke at påpege nogle problemer og så løse dem. Meningen er splittelse. Konflikt. Opvigling. Had.
Meningen er at gøre almindelige mennesker usikre på alt – thi usikre mennesker er mere medgørlige for hvem, der end har magten. Hvilket tilfældigvis i stigende grad er de identitetspolitiske militser.
08-09-2020 knr.gl:
Qujaukitsoq: Besparelser betyder ikke færre byggerier
Vittus Qujaukitsoq understreger samtidig, at der ikke vil mangle penge til projekter, der allerede er vedtaget - eksempelvis lufthavnsbyggeriet - hvor der er øremærket penge.
- På papiret er der færre anlægsarbejder i de næste år, men vi ved allerede, at lufthavnsbyggerier er i gang, flere vandkraftværker skal bygges, og der kommer renovering og byggeri af boliger. Så det betyder ikke, at der kommer færre opgaver, men flere, siger landsstyremedlem for finanser.
Kamikpostens kommentar
Der er ikke råd til lufthavnsbyggerier og vandkraftværker. Det har indtil nu ødelagt økonomien for de næste 30-40 år.
08-09-2020 knr.gl:
Børnetalsmand om ventelister til anstalt: Det er alarmerende
Flere personer, der er dømt for seksuelle krænkelser af børn, går frit rundt, mens de venter på en plads i en anstalt. Det får børnetalsmanden til at kalde på handling.
- Jeg synes ikke bare, det er bekymrende, jeg synes, det er alarmerende, at seksuelt krænkede børn kan møde deres gerningsmænd igen.
Så skarp er udmeldingen fra Aviâja Egede Lynge, der er børnetalsmand i organisationen MIO.
Udtalelsen kommer på baggrund af, at KNR sidste uge kunne fortælle, at 64 personer lige nu er på venteliste til at komme på anstalt for at afsone en dom. 15 af dem er dømt for seksuelle krænkelser af børn under 15 år.
Kamikpostens kommentar
Kriminalforsorgen er et anliggende for Kongeriget Danmark.
Derfor skal man hurtigts muligt rette en henvendelse til justitsministeren om, at dømte for seksuelle krænkelser sendes til afsoning i Danmark, når der ikke er plads i det nye fængsel i Nuuk.
Det kommer dog næppe til at ske, da de folkevalgte i Grønland bekymrer sig mere voldtægtsforbryderne end om de børn, det er gået ud over.
07-09-2020 sermitsiaq.ag:
Revisionsudvalget om Kielsen: Kritisabelt og dybt problematisk
Revisionsudvalgets konklusion på hele stenbidersagen er en skarp påtale til formanden for Naalakkersuisut om hans manglende stillingtagen til habilitetsspørgsmålet omkring kvoteforhøjelser samt hård kritik af tilbageholdt information i forbindelse med sagen.
Efter tre måneders arbejde er Revisionsudvalget endelig klar med en afgørelse om Formand for Naalakkersuisut, Kim Kielsens, håndtering af kvoteforhøjelser og udlejning af sit fartøj til stenbiderfangst. Vurderingen er den hårdeste på den skala, som udvalget bruger i sit arbejde.
I udvalgets redegørelse lyder dele af konklusionen:
Udvalget påtaler skarpt og henleder særligt Inatsisartuts opmærksomhed på, at formanden for Naalakkersuisut ikke, i denne sag, har været opmærksom på habilitetsspørgsmålet (...)
Udvalget påtaler skarpt, at Formanden ikke har underrettet Naalakkersuisut om habilitetsovervejelserne før behandlingen af kvoteforhøjelsen. Udvalget finder det endvidere kritisabelt, at der tilsyneladende ikke før Naalakkersuisuts behandling af kvoteforslaget har været foretaget en vurdering af, om medlemmer af Naalakkersuisut måtte være inhabile (…)
Læs mere her
Revisionsudvalgets beretning
Tilhørende bilag
07-09-2020 sermitsiaq.ag:
Sagsbunkerne er faldet i Tasiilaq
Derfor kan man i dag forholde sig til de nye sager, der kommer ind og handle på dem i stedet for, at de ender over i stakken af ubehandlede sager som tidligere.
Vi startede med akutindsatsen i Tasiilaq sidste år i december og fandt ud af, at det faktisk godt kan godt lade sig gøre at få sagsbunkerne bragt ned. Men det betyder, at der er flere børn og flere familier, der har brug for hjælp i Tasiilaq. Det er man ikke i mål med endnu her 7-8 måneder efter, man startede, men man er i gang.
Kamikpostens kommentar
Og hvordan har barnet og barnets familie det i de 7-8 måneder?
Det dur ikke!
Sådan kan det gøres:
Der skal handles på det øjeblikkeligt, sådan at barnet og familien sikres geografisk mod at møde den person, der mistænkes for overgrebet,
Hvis barnet og familien ønsker det, skal de flyttes til en anden by, bygd eller til Danmark, mens sagen behandles.
Sagen skal afsluttes med, at der for barnet og barnets familie etableres en varig løsning, som løfter barnet ud af det misbrug, som det har været udsat for.
Udgifterne afholdes af selvstyret.
07-09-2020 knr.gl:
Finanslov: 85 millioner flyttes fra byggeri til coronaregning
Der skal spares de kommende år for at betale coronaregningen, og det rammer nye byggerier og renoveringer. IA mener dog ikke, at det er det rigtige sted at spare.
Coronakrisen har været hård ved landets økonomi, og det betyder, at landsstyremedlem for finanser Vittus Qujaukitsoq (NQ) har måttet lede efter steder at spare penge de kommende år.
Kamikpostens kommentar
Det er Vittus Qujaukitsoqs sædvanlige vrøvl.
Nybyggeri og renoveringer er en solid metode til at hjælpe det private erhvervsliv på fode.
Det har ikke noget med corona at gøre, det er kun en forventelig bortforklaring.
Pengene skal gå til Kalaallit Airports lufthavnsbyggeri, hvor der efter sigende allerede er kommet et krav fra det danske firma Munck Gruppen på 800 millioner kroner.
I det omfang, der er hold i kravet, må det skyldes et udbudsmateriale, hvor den samlede pris for byggeriet har været stærkt undervurderet for at få det godkendt i Landstinget.
07-09-2020 knr.gl:
Tidligere medlem af Forsoningskommission: Hvorfor er den undskyldning endnu ikke givet
Undervejs i Forsoningskommissionens tre et halvt-årige arbejde bragte flere borgere ønsket om en undskyldning på banen. En undskyldning til de grønlandske børn, der blev sendt til Danmark i et eksperiment, der skulle gøre dem danske, samt en undskyldning til de borgere i landet, som er blevet tvangsflyttet. Det ønske tog kommissionen med i sine anbefalinger.
Men på trods af det har ingen af de to grupper til dato modtaget en undskyldning, pointerer Karla Jessen Williamson. Hun var æresmedlem i Forsoningskommissioen og er professor på University of Saskatchewan i Canada med speciale i oprindelige folk og tværkulturelle samfund.
- Jeg ved ikke, om det er fordi den grønlandske regering er bange for at bringe spørgsmålet om en undskyldning op, fordi det så kan føre til, at en undskyldning skal følges op af en pose penge til dem, det er gået ud over, fortæller hun og fortsætter:
- Der behøver ikke nødvendigvis at ske noget i forhold til, at der skal følge penge med. Det handler mere om at sige undskyld og anerkende, at de to grupper har været igennem ufattelige oplevelser.
Kamikpostens kommentar
Når der ikke er givet en undskyldning, så er det, fordi der ikke er noget at undskylde for.
Det kan Danmark godt undskylde:
Danmark undskylder over for det grønlandske folk, at vi ikke i sin tid modsatte os et forslag om at give en gruppe underprivilegerede børn, som levede på kanten af samfundet, chancen for en social opstigning.
Forslaget opstod i Grønland og blev behandlet og godkendt i Grønlands Landsråd, så vi handlede i god tro og tillid til at det var et gennemtænkt forslag uden forudseelige negative bivirkninger. I dag kan vi se, at Danmark aldrig skulle have støttet det forslag
Danmark sig undskyld
Læs også
Den danske stat brugte grønlandske børn som forsøgskaniner
Historien kan bruges. Nogle vil have undskyldninger, andre vil have erstatninger. Nogle mener bare, at Danmark er et kolonialistisk lorteland og andre har en interesse i at ”dokumentere” at Danmark har behandlet grønlænderne lige så skidt som de behandler de afviste irakiske asylansøgere. Og så er der selvfølgelig filmfolkene, der gerne vil skrue forventningerne op i højeste gear til deres kommende film.
Under sådanne betingelser har sandheden trange kår.
07-09-2020 www.berlingske.dk:
Dokumenter afslører: Seks patienter fik Novo-behandling – pris? 290 millioner
Af en rapport fra en statslig amerikansk kontrolenhed fremgår det, at det over en toårig periode fra 2008 til 2009 kostede landets sundhedssystem omkring 290 millioner kroner at behandle seks såkaldte bløderpatienter med medicin fra Novo Nordisk på et særligt center i den amerikanske stat Indiana.
Den regning blev i sidste ende samlet op af de amerikanske skatteborgere, da en statslig sundhedsordning, som sikrer offentlig sygesikring til borgere over 65 år, betalte for Novo-medicinen.
Berlingske har flere gange spurgt Novo Nordisk, om det danske selskab mener, at det er rimeligt, at behandling med Novoseven – et medikament godkendt helt tibage i 1996 – kan koste helt op mod 24 millioner kroner pr. patient pr. år. Det spørgsmål har Novo dog ikke ønsket at forholde sig til.
PS: USAs præsident, Donald Trump, har flere gange beskyldt de globale medicinalgiganter for at være grådige og tage skyhøje priser for deres medicin. I slutningen af juli underskrev Trump en række dekreter, som skal sikre, at amerikanerne kommer til at betale mindre for receptpligtig medicin
07-09-2020 www.information.dk:
Dagbladene udvikler sig til lukkede meningsfællesskaber. Det er et demokratisk problem
Så skete det. Efter flere års tilløb. Mine forældre opsagde deres abonnement på Berlingske. En enkeltstående handling, i et enkelt hjem. Et resultat af års diskussioner familien imellem om avisens eksistensberettigelse på morgenbordet.
Jeg kan ikke lade være med at være lidt stolt. Men mest af alt lettet, lettet over ikke længere at skulle forklare min mor, at den skræmmende virkelighed, hun har læst om i mange år, ikke har så meget med den virkelige virkelighed at gøre. Lettet over ikke længere at skulle lyde som en konspirationsteoretiker, når jeg til familiekomsammen beretter om de politiske bevægelser og globale begivenheder, som Berlingske slet ikke nævner.
06-09-2020:
Nej, hun er vist bare købt til landsstyreposten for at holde sin mund
06-09-2020:
Sikke en ballade, hvad skændtes de om
06-09-2020 sermitsiaq.ag:
Børnene ønsker væresteder
Børnenes ønsker har været meget klare og meget konkrete omkring flere ting, og det har overrasket mig lidt. Blandt andet har de et helt klart ønske om, at der skal være væresteder, som de kan tage hen til, når det brænder på hjemme. Ønsket har været stort fra børnegruppen, Nakuusa og de andre børn, blandt andet det elevråd, som vi også mødte. En af eleverne mente ligefrem, at der skulle være udgangsforbud for børn, så de ikke er ude til langt ude på natten. Og det skyldes jo, at de ikke har et trygt sted at komme hjem til. Derfor skal værestederne være et tilbud til dem, der ikke har det godt hjemme, så de kan have et sted at være, når de ikke kan komme hjem, siger Martha Abelsen.
Kamikpostens kommentar
Martha Abelsen uvidenhed er skræmmende, men desværre ikke overraskende
Der har i flere år været tilflugtssteder i Tasiilaq og i Paaamiut, som er åbne omkring lønudbetalingsdagene, her kan børnene søge tilflugt, når det går vildest for sig derhjemme.
Børnene har ikke brug for en midlertidig flygtningelejr. De har brug for et børnehjem, hvor de kan være over længere tid. Mange af børnene har brug for det, indtil de bliver voksne.
Men ups, det koster jo kassen, så er det billigere at åbne den lokale gymnastiksal med et par voksne som tilsynsførende en eller to gange om måneden.
Stakkels børn.
Martha Abelsen har endnu engang blotlagt sin uvidenhed og totale mangel på interesse for de mest udsatte børns ve og vel.
05-09-2020 ina.gl:
Vort sundhedsvæsen lider
Vort sundhedsvæsen lider. Det er der ikke noget nyt i og vi har alle oplevet, at når vi søger læge når vi er syge, så nøjes man med at henvise til, at vi blot tager smertestillende piller. Desværre er det sikkert at sådanne procedurer koster menneskeliv.
Et flertal i befolkningen ønsker at Grønland bliver selvstændig, og i takt med øget selvstændighed ses overtagelsen af flere og flere sagsområder som en selvfølge. Vi har tidligere hjemtaget sundhedsområdet fordi vi ønsker at styre området og selv stå for dets økonomi. Vi har planer om at hjemtage flere områder, selv om vi nu har store problemer med de områder vi allerede har hjemtaget.
Det er naturligt, at en person som udvikler sig og ønsker at klare sig selv, overtager ansvaret for sit eget liv løbende, og det er en naturlig del af personens udvikling. Men personer, et samfund samt landets politikere som er deres ansvar bevidst, må nødvendigvis også besidde evnen at kunne erkende faktiske forhold. Ja, vi har fejlet, vi har taget en for stor mundfuld og derfor må vi handle. Vores hospitaler skal ikke omdannestil hospicer.
Gennem dette forslag skal landsstyret pålægges at udarbejde en redegørelse om hvilke ændringer der kommer til at ske på service, sundhedspleje og behandling, såfremt sundhedsvæsenet afleveres tilbage til staten. Vi ønsker at få oplyst hvilke ændringer der kommer til at ske over hele landet også hvilke ændringer der kommer til at ske på medarbejderområdet. Ikke mindst ønsker vi at få oplyst, hvilke ændringer på der kommer på vores lands økonomi, hvis sagsområdet afleveres tilbage til Staten.
Man skal også undersøge om staten i det hele taget ønsker et samarbejde desangående.
Kamikpostens kommentar
Fremad mod fortiden 🙁
Dette beslutningsforslag fra Atassuts landstingsgruppe til behandling på efterårssamlingen er interessant, fordi det tager hul på et stigende ønske om at opgive alt det der med af blive et selvstændigt land.
Men det tidspunkt er nok passeret, hvor man fra dansk side vil sige ja til at hjemtage ansvaret for sundhedsvæsenet.
I Grønland har man med et massivt flertal sagt ja til Lov om Grønlands Selvstyre, så det vil kun være muligt, hvis man fra grønlandsk side beder om at få den lov ophævet.
05-09-2020 www.kristeligt-dagblad.dk:
Mønsterbryder i Grønland: Min dårlige barndom må ikke være en undskyldning
”Det var nok efter selvmordsforsøget, at jeg tog en beslutning om, at jeg ville tage mig sammen og ikke lade min dårlige barndom være en undskyldning for mine problemer.”
Eerli Semsen gik i gang med at tage HF. Og for to år siden begyndte han uddannelsen som datatekniker. Eerli Semsen fortæller, at han i perioder har meget svært ved at tage sig sammen.
”Jeg er blevet reddet af Foreningen Grønlandske Børn, som hev fat i mig og fortalte mig, at jeg er god nok, og at jeg godt kan tage en uddannelse,” siger Eerli Semsen, der i sommer var frivillig på Foreningen Grønlandske Børns sommerlejr i Qaanaaq.
Kamikpostens kommentar
Problemet for de mange børn, der vokser op under de samme vilkår som Nukannguaq, er, at intet ændrer sig. Flugten til Danmark vil fortsat i mange år være den eneste vej ud af det helvede, som disse mange børn vokser op i.
At man hverken i landsstyret eller Landstinget bekymrer sig om det, kan ses i den fremlagte dagsorden for efterårssamlingen på i alt 201 dagsordenspunkter. Her nævnes disse børns forfærdelige opvækst ikke med et ord.
Dagsordenspunkter samt behandlingsdatoer
05-09-2020 knr.gl:
Seksuelle forbrydere går frit og venter på afsoning
For de fleste personer, der står på ventelisten hos Kriminalforsorgen, er der typisk et års ventetid på plads i anstalten.
- Nogen venter kortere tid. Nogen har vi måske haft svært ved at få fat i, og de risikerer at stå længere på ventelisten. Det er gennemsnitligt et år, man venter på at afsone en dom i anstalten.
- Hvis man har fået en dom i retten, og retten vurderer at personen ikke straks skal afsone, så kommer man på en venteliste og får lov til at gå. Så får vi orientering herfra om, at nu er der faldet dom om personens sag. Når der er så plads til personen i anstalten, så bliver personen indkaldt til at afsone
04-09-2020 knr.gl:
Efterårssamling trods corona
Landstinget er ved at forberede sig til efterårssamlingen, som starter 25. september. På trods af coronarestriktioner bliver samlingen nemlig gennemført.
04-09-2020 sermitsiaq.ag:
Selvstyret mindsker Mittarfeqarfiits gæld
Hidtil har Mittarfeqarfiit bidraget årligt med 10,5 mio. kr. i nettoindtægter på de årlige finanslove, dette vil nu ophøre, da Mittarfeqarfiit ikke har mulighed for at løfte vedligeholdelsen af sine anlæg og samtidigt bidrage netto til landskassen, oplyser Vittus Qujaukitsoq i sit oplæg om finanslovsforslaget for 2021.
Selskabet har desuden senest mistet hele sin egenkapital på over en milliard kroner, efter at værdien af lufthavnene i Nuuk og Kangerlussuaq er overflyttet til Kalaallit Airports.
På sigt skal hele strukturen for indenrigs rejser laves om, hvilket også indebære en fusion af Mittarfeqarfiit og Kalallit Airports. En ide, der er udsprunget fra virksomhederne selv, som Kim Kielsen har været ude og mane til ro tilbage i juni 2018.
Kamikpostens kommentar
Landsstyret har kørt Grønlands lufthavne i sænk.
Den virkelige forklaring kommer sidst i artiklen:
Citat
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (luftfartsmyndigheden) har øget deres tilsyn af Mittarfeqarfiit, i forbindelse med tilstanden på selskabets aktiver. Der kan derfor forventes yderligere påbud, såfremt Mittarfeqarfiits anlæg og materiel ikke bringes op til den nødvendige standard, oplyses det i finanslovsforslaget.
Der er på finansloven for næste år afsat 10 millioner kroner til anvendelse af Mittarfeqarfiit til reinvestering. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at sikre den nødvendige standard for området. Derfor vil der i forlængelse af Mittarfeqarfiits dialog med luftfartsmyndigheden skulle tages beslutning om finansiering af dette, så Mittarfeqarfiits anlæg ikke udgør en drifts- og sikkerhedsmæssig risiko for lufttrafikken i Grønland, lyder det (luftfartsmyndigheden) har øget deres tilsyn af Mittarfeqarfiit, i forbindelse med tilstanden på selskabets aktiver. Der kan derfor forventes yderligere påbud, såfremt Mittarfeqarfiits anlæg og materiel ikke bringes op til den nødvendige standard, oplyses det i finanslovsforslaget.
Der er på finansloven for næste år afsat 10 millioner kroner til anvendelse af Mittarfeqarfiit til reinvestering. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at sikre den nødvendige standard for området. Derfor vil der i forlængelse af Mittarfeqarfiits dialog med luftfartsmyndigheden skulle tages beslutning om finansiering af dette, så Mittarfeqarfiits anlæg ikke udgør en drifts- og sikkerhedsmæssig risiko for lufttrafikken i Grønland, lyder det.
Citat slut
Landsstyret har gennem mange år udsultet Mittarfeqarfiit, så lufthavnene nu er i en stand, hvor Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen når som helst kan kræve en eller flere lufthavne taget ud af drift.
Både Mittarfeqarfiit og landsstyret ved, hvilke anmærkninger, der er givet, og ved derfor også, hvilke lufthavne, der står først i køen for at blive taget ud af drift, til problemerne er løst.
Overskriften, som nok er formuleret af Vittus Qujaukitsoq, er lige det modsatte af, hvad der er foregået. Den skulle have lydt: "Landsstyret har kørt Grønlands lufthavne i sænk".
04-09-2020 knr.gl:
Stor forskel i genhusningsboliger: Kan være uden el
Kvaliteten på genhusningsboliger i Grønland er meget svingende og afgøres blandt andet af, hvilket boligselskab som administrerer dem.
Eksempelvis anser Iserit A/S ikke el som en nødvendighed, mens INI A/S gør. Det er en uholdbar situation, mener Sara Olsvig, der er formand for Rådet for Menneskerettigheder i Grønland.
- Der skal være el, vand og varme, men også bad og toilet. Det skyldes, at vi taler om en menneskerettighed, der hænger sammen med de enkelte personers ret til et liv i tryghed og værdighed, siger hun.
04-09-2020 www.dr.dk:
Store fremskridt mod fattigdom og sult
Siden 1990 er mere end en milliard mennesker løftet ud af ekstrem fattigdom, hvilket har mere end halveret antallet af mennesker, der lever for mindre end 1,9 dollar om dagen.
I samme periode er antallet af børn, der verden over gennemfører en grundskoleuddannelse, fordoblet.
Og så er der i dag langt flere børn, der overlever de første fem år af deres liv. I 1990 døde 12,5 millioner børn, inden de blev fem år. I 2018 var det 5,3 millioner.
03-09-2020 sulesam.gl:
Cancerpatienter smides på gaden
Vi er nødt til, at få rettet op på procedurerne for vore borgere der er meget syge, og som havner i Danmark til behandling.
Langtidssyge børn med cancers forældre ender f.eks. med, at måtte opgive hjemmet i Grønland og flytte til Danmark. Fordi de ingen hjælp får hjemmefra.
Vi burde hjælpe dem igennem sygdomsforløb, med kompensation af løn, adgang til bolig-støtte mens sygdommen står på, og transport frem og tilbage hvis det er i arbejdsøjemed.
Nogle familier må kæmpe med, om de skal være hos søskende til det alvorligt syge barn, eller blive hos det syge barn.
De har brug for støtte og hjælp i den ufatteligt store krise det er, at have syge børn der skal behandles i Danmark.
Meget mere støtte end vi giver i dag.
Man beder ikke selv om cancer, eller en anden alvorlig og akut sygdom, og det er 100% ubegribeligt, at vi endnu ikke har et system som fleksibelt kan hjælpe vore medborgere der rammes af sygdom.
03-09-2020 knr.gl:
Naaja Nathanielsen om dansk finanslovsforslag: Det giver helt nye muligheder
I forslaget til næste års finanslov står der, at den danske regering og Naalakkersuisut er enige om, at der er behov for yderligere resocialiserende behandling af seksualforbrydere i de grønlandske anstalter for at modvirke tilbagefald til kriminalitet.
Derfor er der sat 1,9 millioner kroner af til at prioritere den behandling af mennesker dømt for seksuelle lovovertrædelser i Grønland, så de er forberedt på at komme ud i samfundet igen.
Pengene skal primært gå til at finde nye ansigter på gangene i anstalterne, som kan hjælpe seksualforbrydere tilbage til samfundet.
02-09-2020 menneskeret.dk:
Status på hjemløshed og retten til bolig i Grønland
Grønlandske borgere, der enten er hjemløse, genhusede eller boligløse har ringe vilkår for at danne trygge rammer for både privat- og familielivet. Er man samtidig ramt af sygdom, sociale problemer eller et sværere handicap, kan det være vanskeligt at forsørge sig selv og dermed endnu sværere at få adgang til en passende bolig.
Derfor anbefaler Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder, at landsstyrert sammen med kommunerne vedtager og gennemfører en samlet, national handlingsplan om hjemløse, genhusede og boligløse med henblik på at sikre, at denne gruppe borgere og familier modtager støtte, der sikrer muligheden for at forbedre deres sociale og økonomiske situation og hjælp til at finde en passende bolig.
Hent rapporten her
Retten til bolig i Grønlad
02-09-2020 sermitsiaq.ag:
To jollesejlere reddet med helikopter
To personer i en lille jolle havde fået motorstop 16 sømil syd for Arsuk. Vinden var på det tidspunkt 19 m/s og tiltagende, står der i døgnrapporten.
Helikopteren reddede de to jollesejlere og transporterede dem til Arsuk.
02-09-2020 sermitsiaq.ag:
Politiker om statue: Den nødvendige debat bør fortsætte
Inga Dora Markussen ser gerne, at der sættes fokus på Forsoningskommissionens anbefalinger, der blev udarbejdet i en rapport tilbage i 2017.
Siumut-politikeren mener, at Grønland bør gøre mere brug af forsoningskommissionens syv anbefalinger.
- På den måde kan vi også tale videre om vores status, om de sidste 100 år, og det, der gør ondt og samtidig have mulighed for at rykke videre, siger Inga Dora Markussen.
Kamikpostens kommentar
En 62 siders damebrevkasse til 10 millioner kroner. Det er, hvad der er kommet ud af Forsoningskommissionens anstrengelser gennem tre år med at finde dokumentation for apartheidlignende tilstande i forholdet mellem Danmark og Grønland.
Opgaven er nu afsluttet med en redegørelse for resultatet af Forsoningskommissionens arbejde.
Det glade budskab er, at man ikke har været i stand til at finde noget, der bare ligner apartheidlignende tilstande.
Det banale budskab er, at det har oplyste mennesker altid vidst
Under en tung dyne af vrangforestillinger
Læs også
Forsoningskommissionen: en grønlandsk folkekomedie
02-09-2020 sermitsiaq.ag:
Steen Lynge peger på sig selv som formand for Arktisk Råd
Det grønlandske folk og Grønland er den arktiske del af kongeriget, og derfor mener vi også, at Grønland skal lede Rigsfællesskabets delegation i Arktisk Råd, siger Steen Lynge.
31-08-2020 fm.dk:
Trygt gennem krisen i fællesskab
side 21-22:
Indsatser i Grønland og på Færøerne
Regeringen ønsker et ligeværdigt, positivt og styrket partnerskab i rigsfællesskabet baseret på tillid og gensidig respekt.
Regeringen vil derfor i tråd med sidste år prioritere udvalgte initiativer vedrørende Grønland og Færøerne samt herboende grønlændere og færinger.
Herudover afsætter regeringen midler til en række konkrete initiativer på finanslovforslaget.
Greenland Climate Network (GC-NET) Grønlands indlandsis indeholder unik information om klimaforandringernes omfang og konsekvenser. GC-NET (Greenland Climate Network) består af 18 kontinuert observerende klimastationer spredt ud over den centrale del af Grønlands indlandsis.
Regeringen afsætter midler til at overtage GC-NET fra NASA. Overtagelsen af GC-NET vil sikre, at der fortsat tilvejebringes unikke data til klimaovervågningen af Grønlands indlandsis, så vores viden om klimaforandringerne er af højeste kvalitet.
Der afsættes 9,5 mio. kr. årligt i 2021 og 2022.
Resocialiserede behandling samt forbedring af retsstillingen
Regeringen ønsker med finanslovforslaget for 2021 at prioritere den resocialiserende behandling i Kriminalforsorgen i Grønland samt at forbedre retsstillingen for ofre for forbrydelser i Grønland.
Der er store udfordringer med seksuelle overgreb mod børn og unge i Grønland.
Regeringen og Naalakkersuisut er derfor enige om, at der er behov for yderligere resocialiserende behandling af seksualforbrydere i de grønlandske anstalter for at modvirke tilbagefald til kriminalitet.
Der afsættes 1,9 mio. kr. i 2021 til den resocialiserende behandling i Kriminalforsorgen i Grønland.
Regeringen ønsker desuden som en del af den kommende folketingssamling at gennemføre en ændring af den grønlandske retsplejelov med henblik på at styrke forurettedes retsstilling i kriminalsager i Grønland. Formålet med ændringen er at styrke forurettedes retsstilling i kriminalsager ved bl.a. at indføre en vejledningspligt for politiet og en underretningspligt over for forurettede eller dennes efterladte nære pårørende i forbindelse med kriminalsager. Lovforslaget er udarbejdet som led i regeringens og Grønlands Selvstyres arbejde med at udvikle danske ansvarsområder i Grønland.
31-08-2020 sulesam.gl:
Næsten alle børn havde kønssygdomme
Vi, i Samarbejdspartiet, er blevet gjort opmærksomme på en sag der lægger flere år tilbage, hvor et massivt, seksuelt misbrug af helt små børn i en udkantsbygd, blev opdaget. Ved et rutinebesøg af lægen, viste næsten alle børn i bygden, fra spædbørn og op til 5-års alderen, at være smittede med kønssygdomme. Sygdomme som ikke var overført ved fødslen!
Socialstyrelsen, sundhedsstyrelsen samt de politisk ansvarlige i Kommuneqarfik Sermersooq blev, ved flere lejligheder, gjort opmærksomme på misbruget, men i dag, flere år senere, er der stadig ikke grebet ind.
Dette er den traumatiske realitet for børnene i denne udkantsbygd; massivt seksuelt misbrug, kønssygdomme overført ved voldtægt, ar på sjæl og krop, utryghed og angst for hvornår det mon sker igen. Og ingen gør noget!
31-08-2020 knr.gl:
Ilmenit-mineprojekt ved Moriusaq i høring: Det må ikke påvirke fangsten
Mads Ole Kristiansen er formand for KNAPP i Qaanaaq, som er fiskernes og fangernes lokalforening
Hvis ikke vi som fangere bliver begrænset eller forstyrret på vores fangstområder ved Moriusaq, vil mineprojektet ikke være et problem for os, siger han.
Han forklarer, at fangerne i Qaanaaq plejer at komme forbi Moriusaq, når de skal på jagt efter moskusokser.
- Hele året tager vi også på jagt efter isbjørne med vores slæder i nærheden af Moriusaq. Så vi ønsker ikke at blive udelukket fra vores fangstmuligheder, siger Mads Ole Kristiansen.
Alligevel er han positivt stemt overfor projektet.
- Det kommer til at give arbejdspladser til de lokale, hvis projektet skal køres i mange år – det er godt for Qaanaaq, siger han
31-08-2020 www.kamikposten.dk:
Grønland moderniseres
De nye Folk i Grønlands Styrelse har Fart paa for at hjælpe Grønland fremad. Der skal bygges deroppe til Sommer - og bygges meget. Det Sted, man har udvalgt til en Slags Erhvervscentrum, er Narsak ved Grønlands Sydspids.
31-08-2020 natmus.dk:
De første folk i Arktis
De udstrakte områder, der oprindeligt var beboede af de første arktiske folk, levede hen imod 30.000 mennesker, før europæerne fra 1600- tallet trængte frem, koloniserede de arktiske egne og satte nye grænser. Grønland blev i 1600-tallet besøgt af ekspeditioner udsendt af den danske konge, Frederik III, og i løbet af de følgende 200 år blev landet udforsket og koloniseret.
Kamikpostens kommentar
Det blev to fluer med ét smæk i Nationalmuseets nye tekst om ”De første folk i Arktis”.
Ikke alene forsvandt det navn, der får mange til at tænke en is: Eskimo.
Nordboerne er også forsvundet ud af fortællingen: Erik den Røde bosatte sig ikke i det sydlige Grønland i år 985.
Det nævnes ikke, at grønlands ældste kirke, Tjodhildes kirke, blev bygget omkring år 1.000 i Brattahlíð (det nuværende Qassiarsuk).
At nordboerne på et tidspunkt også rejste til Vinland i Canada og dermed blev de første mennesker fra Europa, der nåede til Amerika, bliver heller ikke nævnt.
Da de første grupper af eskimoer 200 år senere indvandrede over Nares Strædet fra Ellesmere Island til Thule, levede der i Østerbygden og Vesterbygden i det sydlige Vestgrønland op mod 3.000 nordboere.
Ordet "historieforfalskning" falder i tankerne.
Læs også
Nordboerne
(Fotoet viser Hvalsø Kirkeruin).
30-08-2020:
Hvad er det der med, at folk fra Grønland ikke kan få deres traditionelle mad, når de kommer til Danmark som patienter
30-08-2020 knr.gl:
Nødrute i Østgrønland: 10.540 kroner for en enkeltbillet fra Kulusuk til Ittoqqortoormiit
Indrejserestriktioner til Island betyder, at Iceland Air har aflyst alle ruter til og fra Østgrønland til og med september.
Det betyder dog ikke, at flyvningen til østkysten er stoppet. Selvstyret har nemlig oprettet en nødrute mellem Kulusuk og Nerlerit Inaat, så passagerer, der skal frem til for ekspempel Ittoqqortoormiit, kan nå frem til deres destination.
Der er bare en lille forskel: Billetterne er næsten dobbelt så dyre.
- Jeg synes, at det er lidt for overdrevent, at billetterne er så dyre. De billetter, vi havde over Island, kostede det halve, siger Nivi Lorentzen.
Kamikpostens kommentar
Hvis man som almindelig borger vil ud af Ittoqqortoormiit uden at gældsætte sig for livet, så er det kun muligt, hvis det bliver iværksat af enten sundhedsvæsenet eller politiet. Billetten bliver så betalt af enten selvstyret eller staten.
Så nu må man i landsstyret overveje, om det skal gøres kriminelt at blive syg.
29-08-2020 sermitsiaq.ag:
Kæmpekrav kan være på vej fra lufthavnsentreprenør
I de seneste uger har det blandt toperhvervsfolk i Nordatlanten, blandt andet i bygge- og entreprenørbranchen, svirret i luften med vedholdende forlydender. De går ud på, at det selvstyre- og statsejede lufthavnsfirma snart vil modtage et krav fra Munck om yderligere betaling på 800 millioner kroner ud over den milliardkontrakt, Munck har med KAIR.
Flere kilder siger samstemmende til Sermitsiaq, at det er et beløb i den størrelsesorden 800 millioner kroner, der nævnes.
Kamikpostens kommentar
Et krav på 800 millioner kroner sandsynliggør, at det skyldes et mangelfuldt udbudsmateriale, som Munck Gruppen mener kan løbe op i dette voldsomme beløb.
Forklaringen kan være, at man bevidst har underdrevet de forventede udgifter ved lufthavnsprojektet for at gøre det spiseligt for Landstinget.
Hvis det er forklaringen, så er det kun gået som skeptikerne – inklusive Kamikposten – har forventet, at det ville gå. Regningen ender hos borgerne
29-08-2020 www.ral.dk:
Irena Arcticas rejse 032B er ændret
På grund af store godsmængder, kan feederskibet Irena Arctica ikke bære alt godset på rejse 032B.
Skibets rotation er derfor ændret således, at efter anløb af Sisimiut returnerer feederskibet Irena Arctica til Nuuk, hvor det efter udlosning, laster skibet gods til Aasiaat, Qasigiannguit og Ilulissat.
28-08-2020 sermitsiaq.ag:
Aaja: Der skal flere penge til SAR-kontrakt
IA’s medlem i Folketinget ønsker flere penge til SAR-beredskabet. Hos Siumut er Aki-Matilda-Høegh-Dam mere rolig. Air Greenland kører forhandlingerne, og det har jeg tillid til, siger hun.
Siumuts medlem af Folketinget, Aki-Matilda Høegh-Dam, ønsker ikke umiddelbart at blande sig i forhandlingerne:
- Jeg synes, det er vigtigt at pointere, at forhandlingerne sker med Air Greenland i spidsen, og jeg har fuld tillid til, at Air Greenland har kompetencerne til at føre forhandlerne, uden at jeg som politiker skal gøre mig bedrevidende, siger Aki-Matilda Høegh-Dam.
- Jeg har ikke fået indtryk af, at man vil spare på beredskabet. I så fald ville jeg have reageret, uddyber hun.
I 2019 valgte Air Greenland at investere i to nye helikoptere til levering i 2020. Investeringen skulle blandt andet signalere, at man mente det alvorligt med at indgå i en udbudsrunde om den kommende SAR-kontrakt
28-08-2020:
E-mail fra en, der har arbejdet mange år i Grønland:
Det er da utroligt at vi år efter år skal høre om udsatte børn, jeg kan virkelig blive helt dårlig af at tænke på, at man i 2020 stadig skal høre om disse børn og, hvad de bliver udsat for, det ødelægger deres liv, hele opvæksten og som ældre, men ikke noget sker.
Man tænker på lufthavne, løsrivelse fra Danmark o.s.v. Det er som om man bare siger, sådan har det jo altid været. Jeg mener at man skal lægge mange flere kræfter i at alle børn får en god opvækst og slå meget meget hårdt ned på de personer, der udnytter dem, mange af børene bliver jo tabt, men det er jo dem der skal være med til at Grønland skal blomstre. Når man har fået bragt det i orden, så syntes jeg, Grønland har opnået meget. Men Hjemmestyret burde virkelig skamme sig over, at der er så mange børn der stadig i 2020 bliver behandlet som de bliver.
28-08-2020 knr.gl:
Kim Kielsen om fadæse: Handelsskolen og Selvstyret har begge lavet fejl
En advokatundersøgelse blev sat i gang. Den har konkluderet, at der var tale om en ”sagsbehandlingsfejl. Både departementet og handelsskolen havde begået fejl ifølge undersøgelsen - og det må ikke ske igen."
Advokatundersøgelsen kostede 1.576.208,16 kroner at få lavet.
Kim Kielsen lover at tage sagen op med resten af landsstyret - men han vil ikke love fyringer, eller om nogen embedsmænd skal flyttes et andet sted hen i Selvstyret.
Til gengæld skal der laves klare retningslinjer i Selvstyret:
- Det skal være trykt med store bogstaver: MAN MÅ IKKE STARTE PÅ NOGET, HVIS DER IKKE ER AFSAT PENGE TIL DET, siger Kim Kielsen.
Kamikpostens kommentar
Man kan starte med at fyre det fjols, der hyrede advokatfirmaet.
Og så kan man roligt fyre de folk, der har behov for denne besked med store bogstaver:
MAN MÅ IKKE STARTE PÅ NOGET, HVIS DER IKKE ER AFSAT PENGE TIL DET.
Det gælder også landsstyrets formand Kim Kielsen.
Læs også
IA: Naalakkersuisut sendte aben videre
28-08-2020 sulesam.gl:
Koalitionen pynter sig med lånte fjer
Demokraterne, Nunatta Qitornai og Siumut har de sidste mange år kunnet beslutte sig for, at gøre noget ved det.
Lad os håbe de nu har røde ører, og faktisk tager socialområdet alvorligt
De af os der har kæmpet med dem i Salen ved, at tonen har drejet sig meget mere for dem om, at beholde deres magt, udvise kontrol, nedgøre deres kollegaer og befolkningen, og generelt har drejet sig om udskiftninger og skandaler, snarere end børn og unges velfærd.
Men det lyder godt, at man prioriterer det nu. Og kræver ekstra dit og dat af Danmark.
Men der skulle tvang til.
Og pengene matcher stadig ikke.
Og de selvsamme partier skriger om selvstændighed og at kappe båndene til rigsfællesskabet hvert andet øjeblik.
Befolkningen husker det selvfølgelig.
Og betragter nøje hvad I foretager jer.
Det kunne klæde jer, at gå ud og finde penge til vores egne børn.
Ligesom Danmark har gjort.
Og at sige tak til befolkningen for tålmodigheden og Danmark for den åbne dør.
28-08-2020 sulesam.gl:
Vi skal selv matche pengene til børn
Hvor er pengene fra os selv, der matcher de penge, vi er så heldige at Danmark er villige til at hjælpe os med, selv om vi hele tiden skælder ud på Danmark?
Hvordan skal vi forvente, som politikere, at befolkningen tager ansvar, når vi ikke selv gør?
Først og fremmest ved at matche pengene fra Danmarks hjælp?
Ilanngaasivik koster 230-250 mio. kr.
Lufthavnspakken koster 3,6 milliarder.
Man ønskede at bygge nye vandkraft-anlæg for 3-5 milliarder kroner.
Man hiver endnu flere afgifter ud af befokningen, de sidste par år.
Alle udbytte-betalinger fra Selvstyre-ejede virksomheder, mellem 80-150 mio. kr. pr. selskab, de sidste 3-4 år, er røget direkte i lufthavns-fonden.
Dvs. der er rigeligt 80 mio. kr. ekstra at hente, hvis man ønsker at prioritere det.
Der er ingen vigtigere opgave, for vi folkevalgte end at passe på vore børn og unge, som ikke bliver passet på selv.
Ingen.
27-08-2020:
Hvert år siger Kim Kielsen, at det er Børnenes År
27-08-2020:
Var der noget, der hed seksuelt misbrug. da du arbejdede i Grønland?
27-08-2020 sermitsiaq.ag:
Folketingsmedlem: Tvangssager i Danmark bør undersøges nærmere
- Hvis der kan være kulturelle problemer eller problemer i forhold til sproget, der gør, at børn bliver tvangsfjernet, så skal jeg have kigget nærmere på det, siger Aki-Matilda Høegh-Dam
En undersøgelse fra 2015 af det daværende Nationale Forskningscenter for Velfærd viste, at der blandt grønlændere i Danmark blev anbragt fire gange så mange børn, som hos etniske danskere.
Det skulle dog ses i lyset af, at der i Grønland er anbragt seks gange så mange børn uden for hjemmet som i Danmark.
Kamikpostens kommentar
De seks gange så mange børn i Grønland skal der naturligvis ikke graves i.
27-08-2020 ia.gl:
Vi er taknemmelige for landsstyrets indsats
Det vi ønsker er; at man tilpasser initiativer til vores vidtstrakte geografiske forhold, idet der er forskelle på levevis, idet arbejdet hæmmes når initiativerne burde ikke er tilpassede de enkelte steder. Ligesom når danske initiativer ukritisk bliver kopieret her i landet, så er disse kun til gavn i begrænset omfang. Tiden er kommet til at vi skaber initiativer der tager udgangspunkt i vores land og de ressourcer der findes.
Lad os indrømme at vores land er noget særligt og der i vores land eksisterer forskellige kulturer.
Kamikpostens kommentar
Sidst i sit indlæg rammer Stine Egede hovedet på sømmet: ”Lad os indrømme at vores land er noget særligt og der i vores land eksisterer forskellige kulturer”.
Det lærte jeg om, allerede da jeg i sidste halvdel af 1960-erne arbejdede som studentermedhjælper i Ministeriet for Grønland. Det blev fortalt, at læger i Sydgrønland havde erfaret, at i bygderne forekom kønssygdomme på alle alderstrin lige fra de alleryngste børn til de allerældste beboere..
Det er også beskrevet i missionærers og købmænds dagbøger og rejseberetninger:
Citat
En anden metode til at imødekomme manglen på fangere og stimulere den almindelige kønsdrift var at afholde lampeslukningsleg. Lyset blev slukket, og så fik lysterne frit spil i tørvehytten. En tredje metode til at imødekomme manglen på fangere var at lade kvinden gå til åndemaneren for at have samleje. Åndemaneren var den religiøse leder i det grønlandske samfund, og han var en slags forbindelsesled til de ånder, grønlænderne mente eksisterede i den omgivende natur. Åndemanerens afkom blev anset for at være meget stærkt takket være hans tilsyneladende forbindelse til naturånderne. Børn gav sikkerhed, og så var deres ophav givetvis mindre vigtigt. Grønlændernes anden og mere frie seksualitet skabte hurtigt grobund for uoverensstemmelser med den danske kolonimagt
Citat slut
Det foregår stadigt i Grønland. Man slukker ikke længere lyset, man taler bare ikke om det og lukker øjnene for det.
Det skal der gøres op med. Alt andet er spild af tid og penge, og ikke til nogen hjælp for de tusinder af misbrugte børn.
Læs også
Seksualitet og ægteskab i Grønland, 1721-1800
27-08-2020 knr.gl:
Grønlands Naturinstitut: Ingen makrel i Grønla