Kamikposten
Grundlagt 2008 ❖ Søndag den 21. januar 2018

Hvad mener Parcafolket?   
 
 
20-01-2018 sermitsiaq.ag:

Aaja dropper møde med separatistleder

Det er ikke fordi, jeg har politisk berøringsangst over for den catalanske leder, men det er et spørgsmål om, at jeg er nødsaget til at prioritere min tid. Jeg vil hellere koncentrere mine kræfter om grønlandske interesser, forklarer det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen (IA) til Sermitsiaq.AG

20-01-2018 www.ft.dk:

Forhandling om selvstændighedsprocessen i Grønland

Forespørgsel til statsministeren:
Søren Espersen:
Hvad kan statsministeren oplyse om den angiveligt fremskredne selvstændighedsproces på Grønland, herunder
  1. redegøre for forfatningskommissionens hidtidige arbejde,
  2. gøre klart, under hvilke omstændigheder regeringen vil konkludere, at Grønland de facto er udtrådt af Kongeriget Danmark, og hvor længe herefter Grønland vil kunne modtage bloktilskud,
  3. beskrive den økonomiske situation, et selvstændigt Grønland vil stå i efter tabet af bloktilskud, og finansieringen af de sagsområder, som stadig ikke er hjemtaget, og
  4. anslå den økonomiske og faglige udfordring, et selvstændigt Grønland vil befinde sig i efter yderligere overtagelse af statsborgerskab, Højesteret, udenrigstjenesten, grænsekontrollen, forsvaret og sikkerheden, sundhedsvæsenet (Rigshospitalet) og det valutariske område?

Kamikpostens kommentar
Det var en interessant forhandling med mange gode indlæg.
Forhandlingen kan her ses i sin fulde længde på video på Folketinget hjemmeside.
Og under videoen kan man læse en skriftlig gengivelse af samtlige indlæg i forhandligen i menupunktet 'Talere'.

Karsten Hønge (SF) gengiver her i sit indlæg på glimrende vis den holdning, som de fleste talere undere forhandlingen har til Grønland i spørgsmålet om selvstændighed:

CITAT
Rigsfællesskabet giver mulighed for, at tre små folk, tre små nationer kan læne sig op ad hinanden, og hvis vi vil, kan rigsfællesskabet være et fantastisk partnerskab mellem ligestillede. Det er klart, at vi adskiller os fra hinanden, men der er altså også meget, der binder os sammen. Forskellighed behøver jo ikke at betyde modsætninger og problemer, hverken sådan internt i Danmark eller mellem lande. Forskelle mellem folkeslag kan netop føre til en gensidig inspiration og fælles berigelse. En plus en plus en behøver ikke kun at give tre, det kan jo give både fire og fem, og jeg oplever, at rigsfællesskabet faktisk giver mulighed for fælles fordele.

Snæversynet nationalisme fordummer, uanset hvor og hvornår man støder på den, og jeg synes faktisk, at jeg ved at følge den grønlandske debat lidt for ofte støder på nationalistisk populisme. Så lad os hjælpe hinanden i processen mod selvstændighed for både Færøerne og Grønland, hvis det er et udbredt ønske blandt et flertal. Lad os se, hvor langt isen holder, om jeg så må sige.

Jeg tror, det vil give de bedste løsninger, hvis den slags store beslutninger om selvstændighed bygger på et solidt flertal. Ellers risikerer man altså bare, at samfundene bliver rykket fra hinanden. Der er selvfølgelig jævnligt udfordringer i samarbejdet, men jeg tror, vi skal øve os i at løse dem frem for at opløse rigsfællesskabet.

Der er lyspunkter i Grønlands erhvervsliv og økonomi, men der er samtidig næsten uoverskuelige økonomiske og sociale udfordringer, og jeg undrer mig faktisk ofte over, at diskussionen om hastigheden af bevægelsen mod selvstændighed fylder så meget. Det er vigtige debatter, men det, vi diskuterer for lidt, er, at Grønland støt er på vej mod en økonomisk betonmur. Det grønlandske samfund står hver eneste dag over for dramatiske sociale udfordringer. Tusindvis af børn vokser op under fuldstændig uacceptable forhold, alt for få unge i Grønland får en uddannelse, og mens det sker lige for øjnene af os, går der, synes jeg, en uforholdsmæssig stor del af tiden og energien med at diskutere andre temaer som f.eks. hastigheden af bevægelsen mod selvstændighed. Igen ville jeg da som socialist opfordre til, at der var større opmærksomhed på uligheden, klassesamfundet, de sociale tragedier, og at alt for få får en uddannelse i Grønland.

Jeg ønsker Grønland alt muligt held og lykke på vejen mod selvstændighed, og det vigtigste må vel være reel selvstændighed og uafhængighed, men sådan en giver bare ikke mening, hvis man ikke samtidig har et solidt økonomisk fundament, en veluddannet befolkning og en social virkelighed, der binder land og folk sammen. Selvstændighed er en flot overskrift, det er en smuk drøm, men det skal være mere end papir og drøm.

Jeg er nok endnu mere optaget af den virkelighed, som hver dag betyder så meget for den unge uden uddannelse, for de mange udsatte børn og unge, for den hårdtarbejdende lønarbejder, for uligheden i det rå og grønlandske klassesamfund.

Jeg håber, at det er miljø og social bæredygtighed, der skal være landkendingsmærker for hele rigsfællesskabet og også for Grønland. SF's støtter Grønlands vej mod selvstændighed, hvis det er et stærkt ønske fra et flertals side, og hvis befolkningen med åbne øjne er klar til at tage konsekvenserne. Men jeg må sige, at jeg håber, at vi trods alt fortsat kan finde hinanden i fællesskab, og jeg vil meget gerne støtte hr. Martin Lidegaards ønske om, at vi her i Folketinget mere aktivt spiller ud med initiativer, der netop kan holde sammen på fællesskabet og netop gennem det, som hr. Martin Lidegaards sagde, nemlig ærlig snak, styrke fællesskabet i stedet for at opløse det.
CITAT SLUT

19-01-2018:

Michael Rosing samler underskrifter til sit nye parti – Suleqatigiissitsisut / Samarbejdspartiet


Jeg glæder mig overordentligt meget til, at sætte mit fingeraftryk på Grønlands udvikling med et nyt parti. Efter mange møder med interessenter, er vi i det nye parti bl.a. blevet enige om, at vi vil styrke samarbejdet på tværs af Atlanten, indenfor Rigsfællesskabet, og sikre den grønlandske ungdom de bedst mulige rammer for vores fælles fremtid

19-01-2018 sermitsiaq.ag:

Aaja til DF: Drop letkøbte populistiske udtalelser

Inuit Ataqatigiits folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen kritiserede Dansk Folkeparti ved forespørgselsdebatten fredag
Ønsket om selvstændighed er en følelse og en proces for det grønlandske folk, som det er det for alle andre folkeslag. Den følelse kan man ikke tæmme eller forstumme ved at agere formynderisk. De seneste par måneders debat om Grønland i Danmark, har været præget af letkøbte populistiske udtalelser. Dansk Folkepartis melding om, at Selvstyret i Grønland bør suspenderes, gavner ikke samarbejdet mellem Danmark og Grønland. Faktisk tværtimod, kritiserede hun Søren Espersens seneste udtalelser.
Kamikpostens kommentar
Søren Espersen er i denne sag lige så forudseende, som han var, da han på Dansk Folkepartis vegne valgte at stemme nej til loven om selvstyre. Det gjorde han, fordi han kunne se, at det ikke kan hænge sammen økonomisk i et selvstændigt Grønland.
Dengang, som nu, udviser han rettidig omhu. Han kunne sådan set bare holde sin mund. Men lige som Karsten Hønge fra SF klart udtrykte under dagens forhandlinger i Folketinget, så bekymrer Søren Espersen sig for de mange vanrøgtede, omsorgssvigtede og seksuelt misbrugte børn.

Aaja Chemnitz Larsen kan tage det helt roligt.
Det bliver ikke Folketinget, der kommer til at suspendere Selvstyret.
Det blive bliver Grønlands egne politikere, der på et tidspunkt beder om at få ændret loven om selvstyre, så Danmark kan presses for flere penge, fordi Grønlands politikere facto har bragt Grønland ud og ned i en dyb økonomisk afgrund.
Men jeg tror, at Grønland har sat sig mellem to stole: Den ene stol er Selvstyret, som man har det i dag med alle de mange alvorlige problemer og den åbenlyse politiske mangel på lyst og evne til at løse dem .
Den anden stol er muligheden for at træde ud af Rigsfællesskabet og blive et selvstændigt land.
Grønland kommer aldrig tilbage til det, der mere og mere ligner ”de gode gamle dage”.
Det vil man modsætte sig i Danmark i både Folketinget og blandt vælgerne i Danmark

19-01-2018 www.dr.dk:

DF-ordfører: Grønland styrer mod økonomisk kollaps

Grønland er repræsenteret i Folketinget, alle på Grønland er danske statsborgere og kan få et dansk pas.
- Derfor har vi som Folketingsmedlemmer ikke bare ret, men også pligt til at reagere, når vi er vidne til, at Grønland styrer mod økonomisk kollaps og dermed en social katastrofe, siger Søren Espersen ved fredagens debat.
Han mener blandt andet, at opførelsen af tre nye lufthavne i Grønland til en samlet pris på fire milliarder kroner fremskynder den proces

19-01-2018 knr.gl:

Ny flyafgift skal finansiere underskudslufthavne

Som det er i dag er det overskuddet fra driften af lufthavnene i Kangerlussuaq og Nuuk, som dækker for de underskudsgivende heliports og lufthavne i resten af landet.
Når de nye internationale lufthavne i Nuuk og Ilulissat tages i brug, skal Selvstyret derfor finde en ny måde at dække underskuddet på, da det netop fremgår af lovforslaget, at et eventuelt overskud i Kalaallit Airports ikke skal bruges til at dække for driften af heliports og lufthavne i Grønland

18-01-2018 sermitsiaq.ag:

Royal Arctic Line kvæler eksportdrømme

Den hårdt trængte bryggeridirektør fandt ud af, at rederiet havde aflyst januar-sejladsen til Island. Rederiet havde ikke informeret sin kunde om aflysningen, og et meget stort stykke forarbejde og øl til mange hundrede tusinder kroner er igen gået tabt.
- Det er simpelt hen vanvittigt, at rederiet ikke en gang informerer os om aflysningen. Vi kan jo ikke drive eksportvirksomhed på disse betingelser. En ting er mine tab, men tilliden og troværdigheden hos mine udenlandske aftagere går jo fløjten, forklarer Nicolai Nissen

18-01-2018 knr.gl:

DF vil have Folketinget til at udtrykke kritik af Grønland

Dansk Folkeparti ser stærkt kritisk på, at Grønlands selvstyre vil investere i byggeriet af tre nye lufthavne til knap fire milliarder kroner.
Beslutningen vil være med til at fremskynde processen mod et krak i grønlandsk økonomi, lyder det i et beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti vil have Folketingets opbakning til fredag.
- Folketinget beklager, at Selvstyret synes at mangle såvel vilje som evne til at løse samfundets strukturelle udfordringer, alt imens de ledende politikere bruger al deres energi på at indføre selvstændighed, står der i beslutningsforslaget.
Det er statsminister Lars Løkke Rasmussen, som er bedt om at svare på kritikken fra Dansk Folkeparti

18-01-2018 sermitsiaq.ag:

Ekspert giver Kruse medhold i notat-strid

Når et sagsanlæg er en nærliggende mulighed, så kan undtagelsen bruges, oplyser Oluf Jørgensen til Sermitsiaq.AG.
- Den bruges ofte til at undtage juridiske vurderinger fra Kammeradvokaten om lovligheden eller eventuelt erstatningsansvar, der kan følge af et kommende initiativ. Det kan f.eks. være et kommende lovforslag, oplyser forskningschefen.
Oluf Jørgensen oplyser desuden, at ”Folketingets Ombudsmand har godkendt denne brug af undtagelsen”.
Kamikpostens kommentar
Der har ikke på noget tidspunkt været tvivl om, at landsstyret har ret til at holde Kammeradvokatens vurdering skjult for offentligheden.
Men det er en mulighed, det er ikke en pligt.
Spørgsmålet er, hvorfor landstyret ønsker at holde den skjult:
  1. for offentligheden,
  2. for Landstingets medlemmer,
  3. for det relevante udvalg I Landstinget og
  4. for det relevante udvalg på betingelse af, at det ikke blev refereret udadtil.

Det er her er endnu et overgreb på demokratiet i Grønland, som landsstyret og koalitionen bag landstyret har begået i en række tilfælde i de sidste mange måneder

17-01-2018 naalakkersuisut.gl:

Grønland taget af Den Europæiske Unions sortliste

Grønland blev i begyndelsen af 2017 sat på en observeringsliste over potentielle skattely. Skattely-lande er typisk lande med lave skattesatser, favorabel skattelovgivning, men kan også være lande med begrænset eller ingen adgang til informationsudveksling.
Grønland skulle derfor udvise vilje til, at leve op til flere internationale standarder i forhold til udveksling af skatteinformationer og global transparens.
Den 5. december 2017 publicerede Økonomi og Finansrådet for EU-kommissionen en sortliste over 17 skattely-lande. På baggrund af Skattestyrelsens indsats i løbet af 2017 er Grønland ikke havnet på listen.
Grønland er blevet flyttet fra den sorte liste til en såkaldt provisorisk grå liste.

17-01-2018 sermitsiaq.ag:

AG klager til ombudsmanden

Det er helt hen i vejret, at offentligheden og selv landstingspolitikerne ikke må få indblik i, om fiskeriloven ifølge Kammeradvokaten virkelig kan ende med at koste landskassen et milliardbeløb i form af erstatninger. Det saboterer debatten, at alle ikke diskuterer ud fra samme vidensgrundlag. Samtlige lovens mulige konsekvenser må på bordet, så vælgerne og Landstinget kan tage kvalificeret stilling og ikke træffe beslutninger i blinde.

16-01-2018 sermitsiaq.ag:

Arktisk Kommando hjælper strandede passagerer

Efter henvendelsen fra Air Greenland har vi accepteret at flytte S-61-helikopteren fra Kangerlussuaq til Upernavik, hvor den kan bistå med at få folk ud og ind til Upernavik-distriktet, oplyser presserådgiver Jette Elkjær, Arktisk Kommando.
Hun understreger, at SAR-operationer fortsat har førsteprioritet, men i det omfang, at helikopteren ikke er involveret i SAR-opgaver kan den fra i morgen og frem til den 19. januar benyttes til at hjælpe de mange strandede borgere.

16-01-2018 sermitsiaq.ag:

Lufthavne kan blive langt dyrere

Det anses usandsynligt, at der i Kalaallit Airports A/S genereres et sådan overskud gennem de første mindst 10 år, at der kan være grundlag for udlodning til selskabet ejer. Det skyldes, at forpligtelserne på det forventede lånoptag forventes at optage langt størstedelen af selskabets indtægter, skriver Erik Jensens departement i lovbemærkningerne.
Læs også
Selvbærende økonomi og risikoeksponering
CITAT
Når der bygges eller udbygges lufthavne i Illulissat, Nuuk eller Qaqortoq kan disse ikke gå fallit og blive lukket som fx en mindre virksomhed eller butik. Samfundet kan kun fungere, hvis disse aktiviteter opretholdes. Dette grundlæggende forhold er potentielle långivere vidende om, og de vil derfor formodentlig stille krav til Landskassens støtte, såfremt projektet skulle blive nødlidende. Da der netop er tale om systemisk vigtige aktiviteter, opstår der et såkaldt ”hold-up” problem. Det er ikke muligt politisk at afstå fra at yde finansiel hjælp, såfremt den pågældende aktivitet skulle komme i økonomiske problemer.
CITAT SLUT
Læs udkast til lov og bemærkninger til udkastet
Inatsisartutlov om rammebetingelser for anlæg og finansiering af international lufthavn i Nuuk og i Ilulissat samt regional lufthavn i Qaqortoq
Bemærkninger til udkastet

15-01-2018 naalakkersuisut.gl:

Udflytning af uddannelsesinstitutioner

I første omgang blev fire udflytningsforslag vurderet ud fra flere parametre, herunder økonomisk, funktionsmæssige og rekrutteringsmæssige konsekvenser. Det har ligeledes været med i overvejelserne, at udflytningen sker inden for rammerne af den nationale såvel som kommunernes egne sektorplaner. De fire udflytningsforslag omfattede Jern- og Metalskolen til Sisimiut, Handelsskolen (NI-NUUK) til Qaqortoq, Socialrådgiveruddannelsen til Ilulissat og Kunstskolen til Aasiaat.
Kamikpostens kommentar
Landsstyret vil sammen med Landstinget igangsætte et byggeri af ti nye lufthavne til en samlet udgift på næppe under 5 milliarder kroner.
Sermersooq kommune har en plan om byudvikling I Nuuk til næppe under 4 milliarder kroner.
Rundt om i Grønland lukkes boligblokke ned på grund af skimmelsvamp og manglende vedligehold. Pris for de helt nødvendige erstatningsboliger? - Det er ikke oplyst, men det vides, at der er et samlet renoveringsefterslæb i offentligt ejede boliger og alt det andet, som ejes af det offentlige, og som almindelige borgere har brug for i hverdagen: Skoler, sygehuse, alderdomshjem, elværker, kloaksystemer med meget mere.
Det er en liste så lang, som den Leporello synger om i operaen Don Juan. Prisen for at indhente det forsømte anslås at ligge på et sted mellem 10 og 20 milliarder kroner.
Men det må vente. For nu skal der flyttes fire erhvervsskoler væk fra Nuuk og ud på kysten. Det er ikke overraskende, at forslaget kommer fra landsstyremedlem for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Doris J. Jensen . Men det kunne være kommet fra hvem som helst I landstyret og Landstinget.
Det eneste Doris J. Jensen skriver om de forventede udgifter er: “det er nu vurderet både økonomisk og fagligt fordelagtigt at arbejde videre med planerne”.
Læs også
Nedrivning af brandramt blok kan ske tidligere

13-01-2018 sermitsiaq.ag:

SIK: Løsningen er ikke at støvsuge kysten for faglært arbejdskraft

Problemerne på arbejdsmarkedet skyldes, at vi er for få mennesker i Grønland, siger forbundsformand Jess G. Berthelsen
Vi har i dag et ustruktureret arbejdsmarked, som på samme tid er præget af ledighed og mangel på arbejdskraft, fordi der nogle steder er flaskehalse, mens der andre steder er tørke. I stedet må politikerne fortælle os, hvordan Grønland skal se ud om 30 år, så vi har et klart mål at gå efter, siger Jess G. Berthelsen til Sermitsiaq.

12-01-2018 www.kni.gl:

Købmandselever på andet modul

I disse dage er 12 elever, fra 12 byer og bygder, i Sisimiut for at deltage i KNI A/S egen købmandsuddannelse. De 12 elever er på deres anden teoriophold, hvor de blandt andet skal modtage nye værktøj til, hvordan de bedst kan lede medarbejdere og lære om mennesker forskelligheder og tankegange.

Købmandsuddannelsen er af ni måneders varighed, med tre moduler, hvor eleverne går i skole i ti dage i KNI. Mellem skoleopholdene får deltagerne to opgaver hver uge, som de skal aflevere skriftligt, sideløbende med deres daglige arbejde i Pilersuisoq butikker.

12-01-2018 da.uni.gl:

Ny bacheloruddannelse: Jura, offentligret

01. september 2018 åbner vi dørene op for en hel ny uddannelse på Ilisimatusarfik - her starter vi nemlig vores nye bacheloruddannelse i Jura, offentligret.
Du kan derfor allerede nu søge om optagelse på uddannelsen - og det kan du gøre som sædvanlig enten online via sullissivik.gl eller ved at henvende dig til din lokale Majoriaq.
På vores website kan du læse meget mere om uddannelsen - og du kan også læse hvilke krav der er til optagelse, hvad uddannelsen indeholder, og hvilke jobmuligheder du får.

12-01-2018 naalakkersuisut.gl:

Aviâja Egede Lynge fortsætter som Børnetalsmand

Børnetalsmand Aviâja Egede Lynge er beæret over at blive genudpeget:
”Det en stor ære at fortsat få lov til at være børnenes stemme. Jeg er meget taknemmelig for tilliden til mit og MIO’s arbejde og glæder mig til at bruge den viden og solide erfaring, som jeg har fået fra den første periode som Børnetalsmand”, udtaler Aviâja Egede Lynge.
Den samlede ansættelse på åremål kan efter landstingslov om Børnetalsmand maksimalt udgøre 6 år. Det er således den sidste tre-årige periode, Aviâja Egede Lynge er Børnetalsmand.

12-01-2018 efkm.dk:

Grønlandsk nødradio sikret med stor investering

Regeringen har besluttet at bruge yderligere 62 mio. kr. de næste ti år til at vedligeholde og opgradere Grønlands maritime nødradio. Det bringer det samlede budget til nødradio i Grønland op på 414 mio. kr. i perioden 2018-2027.

Fakta
  • Den første nødradiostation i Grønland blev oprettet i 1925 i Qeqertarsuaq. Efterfølgende kom flere til, men i dag er der kun radiorum i Aasiaat.
  • Personalet i nødradiorummet lytter efter nødopkald 24 timer i døgnet alle årets dage.
  • En anden vigtig opgave for nødradioen er at udsende navigations- og vejrvarsler.
  • Tidligere varetog kystradiostationerne også kommercielle samtaler mellem skibe og rederier og private samtaler. Muligheden for mobiltelefoni og satellit-telefoni har medført, at dette nu er en meget lille del af nødradioens opgaver.
  • I Danmark er der et tilsvarende nødradiosystem med et døgnbemandet radiorum og master fordelt på Danmarks kyster.
  • Energistyrelsen og Forsvarsministeriet indgår en 10-årig aftale med TELE Greenland, som varetager driften af den maritime nødradio i Grønland. TELE Greenland har ansvaret for udskiftningen af udstyret.



11-01-2018 sermitsiaq.ag:

Rådgiver koster Kommuneqarfik Sermersooq millioner

I Frederikssund Kommune viser en aktindsigt, som DRP4 har fået, at Bendix Consult i 2016 og 2017 har fået udbetalt 4.560.844,50 kroner for rådgivning om byudviklingsprojektet Vinge.
I samme periode han har fået udbetalt 2.351.497,63 kroner af Kommuneqarfik Sermersooq for rådgivning om byudviklingsprojektet Siorarsiorfik i Nuuk, hvilket fremgår af en aktindsigt, som Sermitsiaq har fået.
Beløbet dækket primært over honorarer til Per Bendix, men dertil også rejseomkostninger, overnatning m.m. for 282.768,76 kroner.
Læs også
Aftale om bydelen Vinge er kollapset

11-01-2018 mfvm.dk:

Aftale om oprydning i Grønland på plads

Blandt de områder, som er omfattet af aftalen, er Marraq syd for Nuuk og Ikkatteq ved Tasiilaq. Marraq og Ikkatteq er forladte landingsbaner anlagt af amerikanerne under 2. verdenskrig som en del af luftbroen over Atlanten. Der er omkring landingsbanen på Ikkatteq efterladt tusindvis af tomme brændstoftønder samt resterne af bygninger og nogle køretøjer.
Kamikpostens kommentar
Det er solidt spild af penge for noget, som ingen – hverken i Grønland eller i Danmark - får glæde af. Lige bortset fra de folk, der i en periode vil have en lønindtægt, og de deraf afledte skatter til det område i Kongeriget Danmark, hvor de er skattepligtige.
PS: Selv om redaktøren for Kamikposten flere gange har sejlet tæt forbi Marraq, der ligger oppe bag en skrænt i indenskærsruten på vejen fra Nuuk til Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæsset), og også har været tæt forbi Ikkatteq ved Tasiilaq, så var der ingen ombord, der ytrede interesse for at besigtige disse steder, som i sig selv er ganske uinteressante.
Så I får i stedet et foto en lokal losseplads, som de så ud i slutningen af 1990-erne. Efter sigende er der ikke sket forbedringer af betydning siden da :-(

11-01-2018 www.statsministeriet.dk:

Møde mellem statsministeren og formand for landsstyret

Der er et tæt samarbejde mellem Danmark og Grønland på udenrigsområdet. Vi har på mødet i dag gjort status og drøftet aktuelle og kommende sager, herunder de udfordringer, der vil være i forbindelse med de kommende forhandlinger om EU ́s finansielle rammer i lyset af Brexit. Storbritanniens udtræden af EU har også stor betydning for Grønland.
Vi har også haft lejlighed til at drøfte samarbejdet vedrørende blandt andet miljøspørgsmål og beredskabsindsatsen i Grønland.

11-01-2018 business.facebook.com:

En julegave til Hvidbjørnen

Inspektionsskibet HVIDBJØRNEN opholdte sig i julen 2017 i byen Qaqortoq. I den anledning spurgte den 10 årige dreng Ivik sin mor, om han ikke godt måtte give besætningen en gave. Han var dog ikke helt sikkert på, hvad gaven skulle bestå i. Sammen fandt de ud af, at en kurve med blandede småkager, kunne være en god idé. Og det var det!
Den 23. december havde inspektionsskibet inviteret byens borgere til åbent skib. Her mødte Ivik op sammen med sin mor. Med sig havde de kurven med småkager, som de gav til en meget overrasket chef for HVIDBJØRNEN.
Fra besætningen på HVIDBJØRNEN lyder der en stor tak til Ivik og hans mor for småkagerne.

11-01-2018 jyllands-posten.dk:

Anmodning til børne- og socialministeren

Som ansvarlig minister bør du, børne- og socialminister Mai Mercado (K), straks tage ansvar for de rystende forhold på socialområdet i Grønland.
For alle med øjne i hovedet kan se, at der er en armod ud over alle grænser. Armod, som vi anstændigvis ikke kan sidde overhørig.
Alt imens den grønlandske elite rejser Jorden tynd på første klasse, som rejsende højtlønnede ambassadører for et fantasiprojekt om fuld selvstændighed fra Danmark.
Danmark bør straks ophæve selvstyret i Grønland. De magter det ikke.

10-01-2018 sermitsiaq.ag:

Svært at rekruttere betjente

Vi har plads til 14-15 elever, desto mere ærgerligt er det, at kun halvdelen af pladserne bliver besat. Her er vi ramt af den almindelige udfordring på uddannelsesområdet. Hvor dygtig er man, når man forlader folkeskolen og gymnasiet, siger politimester Bjørn Tegner Bay, der nævner helt basale skolekundskaber som procentregning og generel viden om samfundet, som noget, de unge ikke har på plads.

10-01-2018 jyllands-posten.dk:

Hyr specialtropper

Det fremgår flere steder i pressen i øjeblikket, at det kniber med at få ram på sælerne i forskellige farvande, efter at der er givet grønt lys for begrænsning af antallet.

09-01-2018 sermitsiaq.ag:

Kruse fortsætter hemmelighedskræmmeri

Offentligheden, medierne og Landstingets politikere må altså ikke se og selv vurdere, hvordan Kammeradvokaten vurderer risikoen for en erstatningssag. Alle - undtagen landsstyret - forbydes adgang til dette vigtige dokument, men må tage landsstyrets ord for gode varer. Og det er selvom Landstinget har ansvaret for, at en helt central, ny lovgivning ikke indebærer urimeligt store risici for det grønlandske samfund, siger en stærkt bekymret GE-direktør, der mener, at offentlighedsprincippet i alle dets vigtige betydninger er groft tilsidesat.
Kamikpostens kommentar
Hvad med at spørge landsstyrets formand, Kim Kielsen?
Denne sag er så grotesk, at man ikke skal lade sig affinde med et svar fra et menigt medlem af landsstyret

09-01-2018 erhvervsstyrelsen.dk:

Grønlandske virksomheder og myndigheder er nu en del af CVR

Det betyder, at de grønlandske virksomheder og myndigheder fremgår af CVR med CVR-nummer, branche, produktionsenheder, virksomhedsdeltagere m.v. på linje med tilsvarende danske virksomheder. Det bliver samtidigt muligt at tilgå virksomhedsoplysninger på grønlandsk på samme måde, som CVR i dag kan tilgås på engelsk.
De grønlandske virksomheder har fået deres egen grønlandsk-sprogede selvbetjeningsløsning på Virk Indberet til registrering (start, ændre og ophør) af grønlandske virksomheder.
Kamikpostens kommentar
Det ville være dejligt for i hjemmesideindehavere i Grønland, hvis man også en dag kunne skrive, at: Grønlandske domænenavne er nu en del af DK-Hostmaster.dk
Indtil 2. december 2016 var forvaltning af grønlandske domænenavne en opgave som blev løst af Tele Greenland. Det var for dyrt, og det fungerede ikke specielt godt (ved jeg af egen erfaring).
Opgaven blev herefter overdraget til en person, der på det tidspunkt var it-medarbejder på Grønlands Universitet, Viggo Liebmann Hansen.
Viggo Liebmann Hansen oprettede hjemmesiden hosting.gl, hvor han dels sælger og forvalter gl-domænennavne og dels sælger hjemmesider.
Hvor et gl-domænennavn allerede hos Tele Greenland kostede dyrt både i oprettelse og årlig administration(199 kr), så er prisen nu sat yderligere op til 299 kr. i oprettelse og 299 kr. om året i administration.
Viggo Liebmann Hansen opererer fra en adresse i Nuuk og en adresse i Bogense på Fyn. Det er et personligt ejet firma. Det kan man læse mere om på viggo.com.
Hvorfor har Tele Geenland på Selvstyrets vegne valgt sådan en løsning?
I Danmark har man en anderledes solidt funderet virksomhed. DK-Hostmaster hvor et domænenavn koster 45 kr. i oprettelse og 45 kr. om året i afgift.
Hvis Selvstyret indgik en aftale med DK-Hostmaster, svarende til den, man nu har indgået med Virk.dk om grønlandske virksomheder som en del af CVR, så ville man få en yderst professionel samarbejdspartner, hvor grønlandske domænenavne kunne købes og administreres for 36 kr. årligt eksklusive moms.