Kamikposten
Grundlagt 2008 ❖ Fredag den 20. oktober 2017

Hvad mener Parcafolket?   
 
 
19-10-2017 sermitsiaq.ag:

Flertal ønsker en grønlandsk ejet bank

Det gennemgående tema var, at finansmidlerne skulle blive i landet i stedet for, at de ”fosser” ud af landet.
- Midlerne skal blive i landet, så byer og bygder får mulighed for at låne penge. De muligheder er meget begrænsede i dag, fastslog Hans Enoksen, naalakkersuisoq for erhverv, der mente, at landet ville tage et kæmpe stort skridt fremad med egen bankvirksomhed.
- Vi kan godt, fastslog Hans Enoksen.
Kamikpostens kommentar
Det er gjort før. Der er ovenikøbet lavet en film om projektet. Den kan købes på DVD.
Så Hans Enoksen og hans støtter kan hente gode idéer til deres forslag om en grønlandsk bank. Som i Ebberød Bank kan man give 8% i rente til folk, der sætter penge i banken, og låne penge ud til bygder samt venner og bekendte til 4% i rente.
Læs mere her
Ebberød Bank
Og så er Hans Enoksen ikke det første medlem af Landstinget med forstand på bankvirksomhed. Johan Lund Olsen gik i sin tid et stort skridt videre. Han mente, at Grønland skulle have sin egen nationalbank :-)
Læs endnu mere her
Grønlandsk valuta og egen Nationalbank

19-10-2017 nanoqmedia.gl:

Surt tjente pensionspenge til skat

Det er lønmodtagerne, der må betale politikernes ønske om, at beskatte kapitalafkastene. En nyuddannet pædagog må aflevere mere end 1000 kroner om måneden, når hun går på pension om 41 år. Til den tid er hendes pensionsopsparing udhulet med 14 procent, fordi politikerne vil kræve skat af kapitalafkastene.

19-10-2017 knr.gl:

Så meget tjener politikerne i Landstinget

Landstingsmedlemmerne får desuden et omkostningstillæg på 50.000 kroner om året. Med omkostningstillægget er lønnen oppe på 484.990 kroner.

18-10-2017 www.ral.dk:

Royal Arctic Line har fundet sin nye CFO

”Vi har en stor og spændende opgave i Royal Arctic Line i at fremtidssikre transportløsningen for til og fra og i Grønland. Det skaber store forandringer og et stærkt pres på vore omkostninger. Peter bringer en solid erfaring med sig fra ledelse under store forandringer i en transport og logistik sammenhæng, hvor der samtidig stilles krav om, at styringsværktøjer og processer skal forbedres. At vi nu har Peter med i ledelsen af Royal Arctic Line vil bidrage væsentligt til, at vi får skabt mere handlekraft på tværs af hele organisationen” udtaler CEO Verner Hammeken.

18-10-2017 sermitsiaq.ag:

Siumut: Begræns stemmeretten for tilflyttere

Personer, som efter et halvt års ophold får valgret, får en uforholdsmæssig indflydelse på en nation under opbygning. Det er derfor vores holdning, at det bør vurderes, at valgretten tildeles personer, som har haft fast bopæl i Grønland i minimum 2 år eller 7 år.
Siumut beklager også, at landet efter en ændring i 1998 er én stor valgkreds. Som følge heraf kan vi nu sige, at nogle af vort Lands regioner ikke længere har repræsentanter siddende i Landstinget, hvilket er særdeles beklageligt for os, der sætter demokratiet i højsædet.
Kamikpostens kommentar
Det er svært at afgøre hvilken af disse to påstande, der er mest belastende for Siumut:
1. "Personer, som efter et halvt års ophold får valgret, får en uforholdsmæssig indflydelse på en nation under opbygning".
eller
2. "Siumut beklager også, at landet efter en ændring i 1998 er én stor valgkreds. Som følge heraf kan vi nu sige, at nogle af vort Lands regioner ikke længere har repræsentanter siddende i Landstinget, hvilket er særdeles beklageligt for os, der sætter demokratiet i højsædet".

For det første nævnes det ikke, hvilken nation, der er under opbygning. Skulle det være Grønland, der tænkes på, så er det ikke nogen nation, og der foregår ikke nogen opbygning, som er til at få øje på. Tværtimod.

For det andet, så sætter man ikke demokratiet i højsædet ved at mindske tilflytteres demokratiske rettigheder, hverken i to eller syv år. Eneste forudsigelige resultat af sådan en beslutning, vil være øgede problemer med at skaffe helt uundværlig og kvalificeret arbejdskraft til vitale dele af samfundsmaskineriet.

Imens kan vi andre kun registrere en accelererende flugt fra Grønland af de bedst uddannede og de socialt mest svigtede.
Fra Danmark kan vi kun se hovedrystende til. Uhyrlighederne gennemføres i ly af Loven om selvstyre for Grønland.
Læs også
Immanuelsen bygger forslag på fejlagtig oplysning
Et andet centralt argument i Immanuelsen begrundelse for forslaget er dog faktuelt forkert. Han forklarer til KNR, at grønlændere, der flytter til Danmark, må vente med at få stemmeret til folketingsvalget - og derfor er det altså rimeligt, hvis Grønland stiller samme betingelser:
- Hvis du og jeg kommer til Danmark, har vi ikke stemmeret i mellem to og syv år. Vi har ikke ret til at have indflydelse på samfundsordenen. Modsat vil du få stemmeret, hvis du bor i Grønland i et halvt år. Det er det, det handler om i det her spørgsmål, siger Immanuelsen.

18-10-2017 sermitsiaq.ag:

Hvornår må Kielsen tage ordet?

I oplægget fra Lars-Emil Johansens kontor fremgår det, at Formanden for landsstyret gives adgang til at kunne kræve at få ordet i op til to eller fem minutter som afslutning på et dagsordenspunkts behandling.
Kamikpostens kommentar
Lars-Emil Johansen vil formindske risikoen for, at der bliver sagt noget fornuftigt fra Landstingets talerstol. Og papegøjerne i Landstingets formandskab støtter med sit flertal, at forslaget bliver fremsat

18-10-2017 sermitsiaq.ag:

Største trussel mod selvstændighed

Det generelle billede af de seneste 40 år er, at der har været en næsten konstant nettoudvandring fra landet. Faktisk er det denne konstante nettoudvandring nok den største trussel mod visionen om et bæredygtigt samfund på længere sigt, fremhæves det i redegørelsen, der har medlem af Naalakkersuisut for finanser, Aqqaluaq B. Egede (IA), som afsender.
- Hvis det ikke i lykkes at få stoppet denne konstante nettoudvandring, vil det i sig selv i løbet af få år give sig udslag i en tiltagende befolkningstilbagegang, står der videre i redegørelsen

18-10-2017 www.stat.gl:

Fald i rejepriser, stigning torskepriser i 1. halvår 2017 i forhold til 1. halvår 2016

Grønlands statistik offentliggør prisindeks for produkterne rejer, hellefisk og torsk for 2. kvartal 2017 med 2010 som basisår.
Til beregning af prisindeksene er primært anvendt gennemsnitspriser fra udenrigshandelsstatistikken, suppleret med tal fra nogle af de større producenter. Der er således tale om prisindeks for det prisniveau produkterne har, når de forlader Grønland.

18-10-2017 knr.gl:

Op mod 9000 borgere skal spare op fra nytår

Loven om tvungen pensionsopsparing blev vedtaget på efterårssamlingen 2016, og reglerne træder i kraft fra nytår. Reglerne gælder for alle borgere, som er fyldt 18 år, og man skal betale ind på ordningen, indtil man når pensionsalderen.
Baggrunden for forslaget er, at der bliver flere og flere ældre, og for at lette presset på de offentlige udgifter til den gruppe borgere, så bliver folk nu tvunget til at spare op. Selvstyret skønner, at 9.000 personer mellem 18 og 65 år ikke betaler ind på en pensionsordning i dag.
Kamikpostens kommentar
§ 4. Ved beregning af opsparingsgrundlaget ses der bort fra ydelser udbetalt i henhold til:
1) Landstingslov om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland,
2) Landstingslov om tjenestemænd ansat ved Landstingets institutioner,
3) Lov om statens tjenestemænd i Grønland
Læs loven her
Landstingslov nr. 21 af 28. november 2016 om obligatorisk pensionsordning

18-10-2017 nanoqmedia.gl:

Skatteforslag med kort høring

Midt i ferieperioden sendte departementet for finanser et lovforslag om beskatning af kapitalafkast. Grønlands Revisionskontor skriver, at det er tale om det mest komplicerede skatteforslag, der nogensinde er fremsat i Grønland. Også med en høring på blot 14 dage i juli.
Kamikpostens kommentar
Det er sabotage af demokratiet. Det burde - uanset politisk ståsted – medføre protester fra samtlige medlemmer af Landstinget.
Når det er ikke sker, er det faktisk endnu værre.
Hovedparten af landsstyrets og Landstingets medlemmer interesserer sig kun for at rage til sig: Dobbeltmandater, flere penge til partierne, to årlige ferierejser til Nuuk til landstingsmedlemmernes familie, talløse, fagligt formålsløse rejser ud af Grønland, og så videre ad libitum.
Og hvad leverer de?
Tomme taler om Grønlands massive problemer, uden at det følges op med aktiv indsats, der virker, og vidtløftige, ufinansierede mammutprojekter uden forudgående konsekvensberegninger.
Hovedparten af landsstyrets og Landstingets medlemmer fremstår som katastrofale kopier af ”Konen i Muddergrøften”.
Fiskeren og hans kone

16-10-2017 Departementets arbejdsmetoder er useriøse:

Departementets arbejdsmetoder er useriøse

Virkeligheden er, at der er stor mangel på uddannet, lokal arbejdskraft. Situationen tilspidses i de nærmeste år, fordi en meget stor gruppe af skibsofficererne nærmere sig pensionsalderen, lyder det fra Buus Pedersen.
Den nye bekendtgørelse har høringsfrist 31. oktober, og ifølge det udsendte materiale skal den træde i kraft dagen efter:
- Det er ikke seriøst, skriver Brian Buus Pedersen.

16-10-2017 sermitsiaq.ag:

Forfatter vil bekæmpe dansk uvidenhed om Qullissat

Søren Peder Sørensen holder foredrag i ni danske byer om lukningen Qullissat.
Mens stort set hvert et barn i Grønland kender den smertefulde historie om lukningen af Qullissat, så er byen og dens historie ukendt for mange danskere.
Kamikpostens kommentar
Bogen ‘Qullissat - Byen der ikke vil dø’ blev anmeldt i Kamikposten, da den udkom.
I bogen siger Kuupik Kleist om lukningen af Qullissat: ”Den beslutningsproces som fandt sted var fuldstændig uacceptabel”, og siger om fremtidige lukninger: ”Forinden skal der tages nogle grundige snakke, debatter og overvejelser for og imod. Sådan et sted som Grønland har det meget stor betydning, hvilken geografisk lokalitet man er født og opvokset i”.
En gennemlæsning af ”Qullissat - byen der ikke vil dø” viser, at det var netop den opskrift, der forud for lukningen af Qullissat blev fulgt til punkt og prikke gennem mange år. Men det er med Kuupik Kleists egne ord fuldstændigt uacceptabelt.
Læs anmeldelsen her

16-10-2017 sermitsiaq.ag:

Sermersooq vil gå nye veje i arktisk netværk

Borgmester Asii Chemnitz i nyt netværk med andre arktiske borgmestre.
Asii Chemnitz håber at samle sine arktiske borgmester-kolleger i Nuuk i 2019.
Hun deltog på Arctic Circle-konferencen ligesom mere end 40 andre deltagere fra Grønland - herunder flere medlemmer af Landstinget, Grønlands repræsentanter i Bruxelles og Washington, embedsmænd, forskere og studerende fra Ilisimatusarfik, forretningsfolk m.fl. Hovedparten af deltagerne fra Grønland mødtes på initiativ fra landsstyrets Udenrigsdirektorat til uformel sammenkomst i Reykjavik lørdag.
Kamikpostenskommentar
Hvad med at koncentrere sig om Sermersooq kommunes problemer, det er, hvad Aasi Chemitz Narup er valgt til at arbejde med?

I de år, hvor jeg sad i Landstinget, var det mest København vi rejste til, og det var især koncentreret om november og begyndelsen af december måned. Hotellerne i det centrale København var fyldt op med landstings- og landsstyremedlemmer, borgmestre og en meget lang hale af embedsmænd.
Det drejede sig dengang mest om juleindkøb samt toldfri sprit og tobak.

Nu rejses der længere ud og tættere på: ”mere end 40 andre deltagere fra Grønland - herunder flere medlemmer af Landstinget, Grønlands repræsentanter i Bruxelles og Washington, embedsmænd, forskere og studerende fra Ilisimatusarfik, forretningsfolk m.fl.”
Og hvad kommer der ud af det – fagligt set? - Ikke mere end, hvad der kan hentes hjem af erfaringer efter en grisefest på Mallorca.

15-10-2017 sermitsiaq.ag:

Forsker i mikrostater: Dansk syn på økonomien er forfejlet

Grønland behøver ikke opfylde Danmarks økonomiske forventninger.
Mikrostater overalt i verden gennemfører infrastruktur-projekter, der synes uforholdsmæssigt store set ud fra et stort land som Danmarks perspektiv, men som absolut er ”normale” set fra de allermindste staters synsvinkel, understreger forskeren, der mener, at Grønland skal opfylde Grønlands forventninger.
Kamikpostens kommentar
Danmark har ingen økonomiske forventninger til Grønland.
Grønland har det fulde ansvar for sin egen økonomi. Det eneste Lars Løkke Rasmussen har slået fast er, hvad enhver kan læse i loven om selvstyre for Grønland. Det betyder også, at der ikke kan stilles statsgaranti for lån til Grønland.
Det fremgår af lovens §5:
CITAT
”§ 5. Staten yder Grønlands Selvstyre et årligt tilskud på 3.439,6 mio. kr., jf. dog § 8, stk. 1. Beløbet er angivet i 2009-pris- og -lønniveau.
Stk. 2. Tilskuddet reguleres årligt i overensstemmelse med stigningen i det generelle pris- og lønindeks på finansloven det pågældende år.
Stk. 3. Tilskuddet udbetales forskudsvis med 1/12 hver måned.
Stk. 4. Finansministeren kan efter aftale med landsstyret fastsætte regler om ændrede udbetalingsterminer.
CITAT SLUT
Og så har Lars Løkke Rasmussen oplyst, at man i Grønland må forvente, at bloktilskuddet nedtrappes i løbet fire år, fra den dag, man beslutter sig for at udtræde af Rigsfællesskabet.
Hvad der måtte være sagt fra Nationalbanken og, hvad der kan læses i rapporten Grønland økonomi 2017 fra Økonomisk Råd (som er oprettet og udpeget af Selvstyret), er som det fremgår af navnet på rådet, netop kun økonomiske råd.
Det er korrekt, at Grønland skal opfylde Grønlands egne forventninger. Problemet er, at forventningerne nødvendigvis må afstemmes med Grønlands egne økonomiske muligheder. Det gør de langt fra.
Derfor påregner man at kunne låne milliarder fra investorer uden for Grønland.
Det er lån, der skal betales tilbage med afdrag og renter. Og det kan nok kun lade sig gøre at opnå de lån, hvis investorerne får solid sikkerhed for deres tilgodehavender med pant i det, der belånes.
Går det galt, vil investorerne kunne overtage driften af de nye lufthavne og sætte billetpriserne så meget op, at deres tilgodehavender kan tjenes hjem.
Der vil også være boligblokke i Nuuk, hvor der pludselig kan ske et ejerskifte med en gevaldig forhøjelse af huslejen.
Læs også
Færøernes bloktilskud væk på fire år

15-10-2017 sermitsiaq.ag:

Tårnhøj selskabsskat sænkes ikke

Hvis selskabsskatten blev sænket til gennemsnitsniveauet for EU-landene vil det koste landstingskassen cirka 90 millioner kroner i manglende indtægter.
Aqqaluaq B. Egede erkender, at en nedsættelse af selskabsskatten kan resultere i, at virksomhederne vil investere pengene i nye arbejdspladser til gavn for samfundet. Omvendt påpeger han, at ejerne kan vælge at trække overskuddet ud af virksomheden og så vil skattenedsættelsen ikke have nogen indflydelse på det samlede skatteprovenu.

15-10-2017 jyllands-posten.dk:

Tolerance og tillid er under stærkt pres fra folk, der nasser på vores samfund

Jeg kender en familie i Aarhus, hvor faderen og moderen har været på førtidspension i 20 år eller mere. De rejser to-tre gange om året mellem Palæstina og Danmark.
Datteren er på førtidspension, og broderen er i ressourceforløb og står måske også til at få førtidspension. Der er flere i familien, som har fået tildelt førtidspension i 1990’erne. De fejler absolut ingenting og kan godt varetage et arbejde, hvis ikke 37 timer, så måske 30-35 timer, men de gider ikke.

15-10-2017 www.b.dk:

Skal hvidvaskskandalen have konsekvenser i Danske Bank?

Torsdag kunne avisen afdække, at fransk politi mener, at Danske Bank har været brugt til at hvidvaske penge med forbindelse til den gruopvækkende Magnitskij-sag. Den russiske advokat Sergej Magnitskij råbte højt om skattesvig og korruption i Rusland for 1,4 milliarder kr., men døde i 2009 i russisk fængsel kun 37 år gammel, efter at være blevet tævet af vagter og nægtet lægehjælp. Bagmændene har hvidvasket en del af pengene gennem banker i hele verden – herunder altså ifølge fransk politi Danske Bank.
Læs også
Lufthavnsprojekt kan blive langt dyrere
I første omgang lyder opgaven til Danske Bank, at de skal finde 1,6 til 1,8 milliarder kroner, hvilket svarer til 45-50 procent af den vurderede anlægspris, der løber op i 3,6 milliarder kroner.

14-10-2017 sermitsiaq.ag:

Lufthavnsprojekt kan blive langt dyrere

I første omgang lyder opgaven til Danske Bank, at de skal finde 1,6 til 1,8 milliarder kroner, hvilket svarer til 45-50 procent af den vurderede anlægspris, der løber op i 3,6 milliarder kroner. Det resterende beløb på 1,8 til knap 2 milliarder skal Selvstyret putte i projektet som kapitalindskud
Grønlands Økonomi 2107
Læse her slutningen af sjette afsnit:
"Projekterne kan derfor kun gennemføres med et kapitalindskud fra Selvstyret, men det øger risikoen for Selvstyrets finanser. I gode år bør der ske en konsolidering for at kunne håndtere dårlige år. Dette sker ikke med det fremlagte Finanslovsforslag, og derfor kan en vending i de økonomiske konjunkturer give store problemer for Landskassen. Lufthavne handler ikke kun om anlæg men også om drift. Når den samlede lufthavnspakke ikke er privatøkonomiske rentabel, betyder det også, at der kan opstå et behov i fremtiden og driftstilskud, og det vil belaste de offentlige finanser. Det er problematisk, at der som grundlag for den politiske stillingtagen til Lufthavnsplanerne ikke foreligger samlede samfundsøkonomiske analyser af projektet."
Grønlands Økonomi 2017 - sammenfatning Sammenfatning

13-10-2017 naalakkersuisut.gl:

Intet rystende over svar til medlem af Landstinget, Michael Rosing

Landsstyret ønsker at aflevere et færdigt og gennemarbejdet forslag, der giver Landstinget den nødvendige viden for at kunne behandle forslaget. Da forslaget endnu ikke er afleveret til Landstinget, betyder det, at der i princippet fortsat kan komme ændringer til forslaget, forklarer departementschefen.
Jørgen Isak Olsen understreger, at landsstyret ønsker derfor at vente med at give aktindsigt i det bagvedliggende arbejde. Dette er en helt normal fremgangsmåde, som beskrives i landstingslov om offentlighed i forvaltningen.
Kamikpostens kommentar
Det er et krampagtigt forsøg på at lægge en dæmper på debatten om den påtænkte ændring af fiskeriloven.
Det er muligt, at man ifølge loven om offentlighed i forvaltningen kan afslå at give Michael Rosing og alle andre interesserede den ønskede indsigt i sagen, men det er ikke noget, man er nødt til.
Loven om offentlighed i forvaltningen misbruges i denne sag til at lægge et røgslør ud for at forhindre en bred debat. Det er meget udemokratisk.

Michael Rosings spørgsmål er særdeles relevante. Michael Rosing har stillet disse tre spørgsmål til landsstyret vedr. fiskerilovforslaget:
  1. Foreligger der økonomiske konsekvensberegninger, hvad de bagvedliggende præmisser for disse beregninger er, og hvorfor afviser landsstyret i givet fald aktindsigt i disse økonomiske analyser i det omfang disse lægges til grund i forslag til ny fiskerilov?
  2. Har landsstyret fulgt Udvalgets opfordring til at gå i dialog med erhvervet om konsekvenserne af de ændrede fordelingsnøgler, således som de blev fastlagt i landstingslov nr. 5 af 21. maj 2002, hvor TAC-fordelingen mellem det havgående og kystnære fiskeri blev ændret på baggrund af den i december 2001 indgåede aftale mellem KNAPK og APK?
  3. Har landsstyret fået foretaget en intern eller ekstern juridisk vurdering af de erstatningsretlige problemstillinger, som forslaget til fiskerilov kan indebære, og i givet fald hvad størrelsesordenen af disse erstatningskrav kan antages at blive?

Spørgsmål til landsstyret vedr. fiskerilovsforslaget

13-10-2017 knr.gl:

Ingen kompromis med Grundloven

Hvis Grønland ønsker en forfatning indenfor Rigsfællesskabet, må den ikke være i strid med Grundloven.
Sådan lyder det fra flere af Folketingets grønlandsordførere, som dermed ikke bakker op om Sjúrður Skaale. Han mener netop, at Danmark godt kan gå på kompromis med Grundloven, hvis det er med til at bevare den gode stemning i Rigsfællesskabet.
- Det er en hel utænkelig tanke, som han lige så godt kan pakke væk, siger Dansk Folkepartis grønlandsordfører, Søren Espersen.
Desuden slår han fast, at Grønland kan vælge at forlade Rigsfællesskabet, hvis man ønsker en forfatning, som strider mod Grundloven.
- Man har et frit valg. Enten kan man blive i Rigsfællesskabet på Grundlovens betingelser eller også forlade, man kan ikke begge dele

13-10-2017 www.kni.gl:

KNI har mistet tålmodigheden med Royal Arctic Line A/S

Vi står samtidig foran vinterens komme og det er i denne periode, hvor sidste forsyninger bliver bestilt og sendt til steder, hvor der ikke vil være skibsforbindelse vinteren over, op til 6-7 måneder for nogles ved-kommende, og i denne forbindelse kan vi ikke leve med manglende eller forkerte leveringer, for ellers kan vi slet ikke honorere vores servicekontrakt med Grønlands Selvstyre og naturligvis også vil være helt forkert overfor vores kunder ude på de steder.

13-10-2017 sermitsiaq.ag:

Kruses arrogance når nye højder

Karl-Kristian Kruse og hans departement smækker døren i over for fiskeriets parter og over for landets borgere. Det rokker ved koalitionens troværdighed og rejser tvivl om det demokratiske sindelag. Det er yderst alvorligt og særdeles kritisabelt, fastslår Brian Buus Pedersen i en pressemeddelelse.

13-10-2017 nanoqmedia.gl:

Udtjente boliger til kommunerne

Kommuneqarfik Sermersooq er interesseret i at overtage selvstyrets boliger organiseret i boligselskabet INI. Men langt de fleste af selvstyrets 2000 boliger i Nuuk er saneringsmodne. De skal enten saneres eller de skal renoveres for milliarder af kroner. Foreløbig er tidsfristen for overtagelsen skredet et år.
Kamikpostens kommentar
Landsstyret er ved at vælte områder med et stort renoveringsefterslæb over på kommunerne eller private, der ser en god forretning i at kunne overtage noget billigt uden anden udsigt til at tjene på det end ved at køre det helt ned og derefter smide det fra sig.
Det drejer sig ikke kun om halvfjerds nedslidte havneanlæg, det drejer også om stærkt nedslidte udlejningsboliger, som man vil prakke kommunerne.
Det skal luft i Landskassen til de mange nye lufthavne..

13-10-2017 sermitsiaq.ag:

Vittus Qujaukitsoqs partistøtter i tvivl

Det ville være bedst, hvis Vittus Qujaukitsoq kunne komme med klare udmeldinger om sin økonomiske politik, hvor skal indtægterne komme fra? Råstoffer? Olie? Uranminen? Spøger han Vittus Qujaukitsoq og tilføjer, at Grønland end ikke har en stor industri.
- Vi kan i Grønland end ikke selv producere et olieefterforskningsbor, siger den tidligere tilhænger Vittus-tilhænger.

12-10-2017 maritimedanmark.dk:

Maritime institutioner indgår samarbejde

”Marstal Navigationsskole har i flere år arbejdet på kurser i relation til arktisk sejlads, og dette styrkes gennem samarbejde med Imarsiornermik Ilinniarfik. Samarbejdet giver os også mulighed for at udveksle erfaringer på det pædagogiske og didaktiske område, og vi ser frem til udveksling af undervisere og medarbejdere mellem institutionerne. ”, siger Jeppe Carstensen, rektor ved Marstal Navigationsskole.
Imarsiornermik Ilinniarfik ser frem til samarbejdet med Marstal Navigationsskole, MarNav, som kan have stor betydning for udviklingen og styrkelsen af de maritime uddannelser i Grønland. Imarsiornermik Ilinniarfik, har med placeringen i Arktis en ekspertise, som ikke kan opnås gennem teoretisk tilgang til sejlads under ekstreme forhold.

11-10-2017 www.natur.gl:

Fremgang i bestanden af rejer ved Vestgrønland

Der kan fiskes 105.000 tons rejer ud for Vestgrønland. Sådan lyder NAFOs rådgivning om rejefiskeriet i Vestgrønland for 2018. Rådgivningen om rejefiskeriet i Østgrønland er for 2018 uændret på 2.000 tons. Rådgivningerne er afleveret til Naalakkersuisut, der fastsætter de endelige kvoter for rejefiskeriet i Grønland.
For Vestgrønlands vedkommende er rådgivningen 17 % højere end i 2016, hvor rådgivningen lød på 90.000 tons. Det højere fangstniveau er fastsat med udgangspunkt i, at rejebestanden viser fremgang både i de biologiske undersøgelser og i data fra fiskeriet samt i modelberegninger.

11-10-2017 sermitsiaq.ag:

Selvstyret vil af med 70 havne

En ny havneplan skal bane vejen for, at kommuner og private fremover kan være havnemyndighed.
En havnesektorplan, der rækker frem til 2027 ventes fremlagt senere på året, og den skal sikre, at landets havneanlæg kan tjene Selvstyrets samfundsmæssige forpligtelser nu og i fremtiden.
Kamikpostens kommentar
Bemærk, at det er Selvstyrets samfundsmæssige forpligtelse man vil tilgodese. Det er ikke det samme som det grønlandske samfunds interesser.
Det mest bøvlede smider man i hovedet på kommunerne og de private - hvem det så er, der kan være naive nok til at træde ind i en klar samfundsopgave.
Her på billedet ses "havnen" i Scoresbysund, som den så ud engang i 1990-erne. Det bliver en opgave for Sermersooq Kommune. Der er næppe nogen private, der magter eller agter at overtage opgaven og ansvaret.

11-10-2017 sermitsiaq.ag:

USA-samtaler blev bevidst lukket ned

Det er blevet besluttet fra dansk-grønlandsk side tilbage i 2015 af forhandlingsmæssige årsager ikke at indkalde til Permanent Committee, imens der forhandles om aspekter relateret til servicekontrakten på Thule-basen (som amerikanske Exelis services vandt fra Greenland Contractors, red.). Det har været den primære og meget simple årsag dertil, bekræfter departementschef i Departementet for Selvstændighed, Udenrigsanliggender og Landbrug, Jacob Isbosethsen.

11-10-2017 sermitsiaq.ag:

Politisk pionér: Hvorfor skyde skylden på danskerne?

- Jeg er træt af, at man hele tiden prøver skyde skylden på danskerne for alt dårligt i Grønland, Vi må huske på, at vi selv har styret Grønland siden 1979 og har haft politisk indflydelse siden forstander-skaberne i 1856 og Landsrådet fra 1911 siger Aqqaluk Lynge til avisen AG i et stort interview.
Kamikpostens kommentar
Bedre meget sent end aldrig

11-10-2017 sermitsiaq.ag:

Grønland indtager triste placeringer i Norden

Hvad angår uligheden i samfundet, så indtager Grønland desværre en klar førsteplads.
- Uligheden er lavest på Færøerne med en gini-koefficient helt nede på 0,23 i 2015. Den største ulighed finder man i Grønland, skriver rådet i en pressemeddelelse.
På en anden parameter – middellevealderen – ser det også ualmindeligt skidt ud for Grønland, sammenlignet med de øvrige nordiske lande.

11-10-2017 sermitsiaq.ag:

Nivi: Ineffektiv indlæring skyldes sprogforbistring



Vi har givet grønlandske lærere, som underviser dobbelt-sprogede elever, en stor byrde, idet de i henhold til loven er tvunget til at tolke, mens de underviser. Det vil sige, at når de har forklaret et emne på grønlandsk, så har de tilsvarende pligt til at forklare på dansk over for de dansk-sprogede elever, hvilket gør, at de må bruge dobbelt så meget tid på et emne i undervisningsforløbet.
Kamikpostens kommentar
Mangelfuldt kendskab til dansk og engelsk
Emnet er så politisk kontroversielt, at man i rapporten ikke tør have en mening om det.
Det har til gengæld Per Langgård, der er en af de fremmeste kapaciteter, hvad angår det grønlandske sprog. Han siger:
CITAT
  • Vi har en ung generation, som er produkter af en skole, der overhovedet ikke fungerer. Det betyder, at mange ikke kan dansk, og det skaber et problem, som vi kan se blandt de studerende. Mange mennesker kan fyre 500 danske sætninger af, som lyder overbevisende. Det kan man klare sig fint med på værtshuse eller i butikken, men når du kommer på universitetet og skal kende forskel på akademiske termer, så er der et kæmpe problem.

CITAT SLUT

11-10-2017 knr.gl:

Der skal bygges syv små lufthavne

Flere byer her i landet skal have landingsbaner, det slog landsstyremedlem for infrastruktur fast på et pressemøde tirsdag.
De syv regionale landingsbaner skal bygges i Qeqertarsuaq, Qasigiannguit, Kangaatsiaq, Narsaq, Nanortalik, Tassiilaq og Ittoqqortoormiit.
Selvom det var tilbage på efterårssamlingen 2015, at Landstinget besluttede, at der skal anlægges de syv nye landingsbaner, så er finansieringen endnu ikke på plads.
(foto: Heliporten i Ittoqqortoormiit)

11-10-2017 www.business.dk:

Danske Bank på jagt efter internationale långivere til grønlandske milliardprojekter

Ifølge lufthavnsselskabets tidsplan har Danske Bank frem til januar næste år til at udarbejde den nødvendige dokumentation overfor lånemarkedet samt til at finde mulige långivere, der vil kaste penge i projekterne.
Det er Kalaallit Airports plan allerede i foråret 2018 at udbyde anlægsarbejderne på lufthavnene og færdigforhandle de endelige lånetilsagn. Byggerierne ventes sat i gang i sommeren 2018.
Økonomisk Råd
Når der bygges eller udbygges lufthavne i Illulissat, Nuuk eller Qaqortoq kan disse ikke gå fallit og blive lukket som fx en mindre virksomhed eller butik. Samfundet kan kun fungere, hvis disse aktiviteter opretholdes. Dette grundlæggende forhold er potentielle långivere vidende om, og de vil derfor formodentlig stille krav til Landskassens støtte, såfremt projektet skulle blive nødlidende. Da der netop er tale om systemisk vigtige aktiviteter, opstår der et såkaldt ”hold-up” problem. Det er ikke muligt politisk at afstå fra at yde finansiel hjælp, såfremt den pågældende aktivitet skulle komme i økonomiske problemer.
Grønlands Økonomi 2017

10-10-2017 sermitsiaq.ag:

Transparancy: 'Rystende' mørklægning fra Kruse

I sit svar til Michael Rosing mørklægger Karl Kristian Kruse fortsat baggrunden for hans holdning om, at blandt andet ophævelsen af tidsubestemte kvoter og tilbagelevering af kvoter til fiskere, som har solgt dem til de store selskaber, er samfundsøkonomisk fornuftigt.
- Det er vigtigt for landsstyret at understrege at der ligger grundige økonomiske konsekvensberegninger til grund for revisionen af fiskeriloven, svarer Kruse, som ikke vil dele landsstyrets beregninger, fordi der er tale om 'lovforberedende arbejde'.

10-10-2017 knr.gl:

Danske Bank skal finde penge til nye lufthavne

- Vi ser frem til samarbejdet med Danske Bank og føler os komfortable ved, at det vil lykkes os sammen med vores rådgivere at tilvejebringe den nødvendige lånefinansiering, siger direktør Steffen Ulrich-Lynge.
Ifølge meddelelsen fra Kalaallit Airports skal Danske Bank nu udarbejde dokumenter, som kan bruges til at søge efter investorer til byggerierne, og Danske Bank skal også skaffe såkaldte "indikative finansieringstilsagn".
Kamikpostens kommentar
Spørgsmålet er ikke om Danske Bank kan finde investorer. Det kan banken sagtens - endda uden at være kræsen.
Spørgsmålet er, hvad der kommer op af hatten.
Og især om Danske Bank er en rådgiver man i Grønland kan stole på:
Danske Bank beskyldes for hvidvask i milliardklassen

10-10-2017 sermitsiaq.ag:

Hidsig debat om pædagoger bygger på løgne

- I de seneste to år har vi givet bolig til 57 pædagoger på 0-6-års-området. Kun én af de boliger er gået til en ansat fra Danmark, oplyser Helene Broberg Bertelsen.
Der er i dag 104 ansatte i daginstitutionerne i Nuuk. Af dem er der fire, der ikke oprindeligt er fra Grønland, fremgår det af pressemeddelelsen.

09-10-2017 knr.gl:

Unge mænd flytter til Danmark uden job, bolig eller dansk

Socialformidler i Det Grønlandske Hus i Aarhus, Benigne Fleischer, opfordrer til, at man ikke flytter til Danmark uden at forberede sig først.
- Det er meget svært at skaffe arbejde i Danmark, hvis du ikke taler dansk. Og hvis man ikke begynder at lære dansk med det samme, så er det meget svært for en grønlænder at få tilbudt et arbejde, siger hun.
Kamikpostens kommentar
De unge mænd, der flygter til Danmark, ved udmærket, hvor skidt de vil få det i Danmark. Alligevel er de flygtet.
For de ved også, at de under alle omstændigheder vil få det bedre i Danmark, end de havde det hjemme i Grønland.
Så råkoldt og udsigtsløst er der mange, der lever i Grønland - som udelukkende grønlandsksprogede, uden uddannelse og uden bolig.
Hvor meget snakkes der om det i Landstinget her under efterårssamlingen?

08-10-2017 sermitsiaq.ag:

Forstå de nye skatteregler, som kan koste dig mange penge

Politikerne vil gerne have os til at spare op til alderdommen, men alligevel vil man nu indføre en ekstra skat på pensionsopsparinger. Desuden vil man kradse penge ind ved at indføre en avanceskat på aktier, som resulterer i verdens højeste skattetryk på aktier.

07-10-2017 nyheder.tv2.dk:

Frihedstrangen lever ikke kun i Catalonien - men i Danmark foregår det mere stille

Det grønlandske parlament, Landstinget gav i efteråret Landsstyret bemyndigelse til at nedsætte forfatningskommissionen, der er i gang med sit arbejde, efter nogenlunde samme retningslinjer som på Færøerne – og også i dette tilfælde uden at Rigsmyndighederne i København synes særlig godt om det.
Men en hårdhændet indgriben som i Catalonien – eller på Færøerne i 1940’erne og 1950’erne - er der ikke udsigt til. Trods uenighed på nogle punkter tyder alt på, at færøsk og grønlandsk selvstændighed er noget, der vil indfinde sig på fredelig og demokratisk vis.

07-10-2017 iafolketingimi.dk:

Åbningsdebat i Folketinget

I dag oplever vi en stigende ulighed i Grønland. Ja faktisk er der større forskel på rig og fattig i Grønland end i USA. Koblingen mellem øget erhvervsudvikling og en veluddannet befolkning er utvivlsom. Ønsker vi at udvikle os og bekæmpe uligheden, så skal flere have en uddannelse end tilfældet er i dag. Det handler om at få flere til at bidrage, at flere kommer i job og at færre lever med sociale problemer. Og så handler det om at der skabes arbejdspladser i hele landet og at vi i Grønland selv har de menneskelige ressourcer og kompetencer, der skal føre til øget politisk selvbestemmelse. Vi kan ikke sige det nok gange; Uddannelse er nøglen til udvikling.
Læs også om
En politikerskabt katastrofe

07-10-2017 www.information.dk:

FN slår ned på seksuelle overgreb mod grønlandske børn

Den nyeste opgørelse og undersøgelse af omfanget af seksuelle overgreb mod børn i Grønland er fra 2014 og er behandlet i en rapport fra sidste år, som er lavet af forskere fra Statens Institut for Folkesundhed.
Tallene viser blandt andet, at næsten hver tredje af alle unge grønlændere har været udsat for et seksuelt overgreb inden deres 18 års fødselsdag.