Kamikposten
Grundlagt 2008 ❖ Torsdag den 19. april 2018

Hvad mener Parcafolket?   
 
 
19-04-2018 maritimedanmark.dk:

Museum søger hjælp om søfart i Arktis

Museet for Søfart søger artikler til en kommende antologi om nutidig og historisk Søfart i Arktis. Det være sig om polaekspeditioner, kolonialisme, handel, issejlads, klima, geopolitik, kortlægning, maritime livsforhold eller kunst, der er med til at binde mennesker og søfart sammen med de arktiske landskaber.
Artiklerne skal have en bred appel, men de kan tage udgangspunkt i såvel forskningsarbejde som hobbyprojekter eller erindringsmateriale,” skriver museet.
“Samtidig lægger vi vægt på en smuk billedside. Skulle du/I have tanker om en artikel, så tager vi gerne et møde, hvor vi sammen kan udvikle og konkretisere idéerne,” hedder det videre.

19-04-2018 sermitsiaq.ag:

Siumut-kandidat: Krav om grundig lufthavns-analyse

For ifølge Evelyn Frederiksen bør vi ikke ignorere Økonomiske Råds udmeldinger og de seneste udmeldinger, der har været om de planlagde lufthavnsbyggerier.
- For jeg mener at brugen af midler på 3,6 milliarder kroner for at spare 8 millioner kroner om året er for meget, lyder det fra Evelyn Frederiksen.

18-04-2018 www.demokraatit.gl:

Morten Funch: Lær sprog for din egen skyld

Desværre står der altid nogle og råber op om, at bare vi kan grønlandsk, så er fremtiden sikret. OK, der er kommet en del uddannelser efter GU, som kan tages på grønlandsk, men det er ikke mange. Og det er i hvert fald helt sikkert, at manglende kundskaber i dansk og engelsk indsnævrer mulighederne for at vælge mellem de forskellige uddannelser, så hvem er det lige man har hjulpet med denne holdning gennem snart 40 år?

Det er ikke børnene og de unge som skal ud og videre i livet. Forældres og i øvrigt også politikeres vigtigste rolle er vel at sørge for de bedste muligheder for henholdsvis deres børn og deres befolkning. Det har man fra politisk side IKKE turdet – sikkert fordi det ville koste stemmer til dem som snakker til nationalismen og traumerne fra en svunden tid.

18-04-2018 To spørgsmål, syv partier: Atassut:

To spørgsmål, syv partier: Atassut

Vi skal prioritere arbejdsløse, når der er ledigt arbejde. At hente kinesere til landet og så samtidig sige, at der er store ledighedsproblemer, hænger ikke sammen. Sådan kan vi tjene flere penge til landet i forhold til at hente arbejdskraft udefra.
- Ved boligsituationen, kan finansiering på området, løse problemerne. Vi er klar over problemet længe og hvis det skal løses, skal politikerne lave et forlig og bevilge flere midler til området, siger Siverth K. Heilmann.

18-04-2018 jyllands-posten.dk:

Debatten om Grønland i danske medier er uærlig

Partii Naleraq kræver selvstændighed i 2021. Nunatta Qitornai vil speede processen op og tror, at det at råbe højt automatisk vil skabe fundamentet for selvstændighed. Men symptomatisk nok er de ikke villige til at fortælle, hvad konsekvenserne vil være for den grønlandske befolkning.
Det er derfor også lidt trist, at en stor del af det danske journalistkorps – og dermed en stor del af det danske mediebillede – vælger at spidsvinkle på netop denne dagsorden i sit mest uansvarlige og letkøbte udtryk.
Kamikpostens kommentar
Sara Olsvig mestrer de oratoriske fiduser på et højt niveau. Her anvender hun dog et af de mere primitive kneb: at fremstille den danske presse som uærlig
Hun lægger ud med at hævde, at ”debatten om Grønland i danske medier er uærlig”, og skriver derefter med udgangspunkt i den påstand.

Hun opremser derefter alle de gode tiltag, som man i Grønland har på vej.
Men det er jo netop, hvad den danske presse ofte spidsvinkler: at man har de gode hensigter, men at de aldrig bliver ført ud i livet.
CITAT
Det er sandt, at ønsket om et selvstændigt Grønland er en stærk følelse og trang hos mange. Vi har et stærkt ønske om selvbårenhed. Men undersøgelse på undersøgelse viser også, at kun et fåtal af Grønlands borgere er parate til at kræve selvstændighed for enhver pris.
CITAT SLUT

Ja, og den pris, man ikke vil betale, er først og fremmest et fald i levestandarden.
Man betinger sig, at en udtræden af Rigsfællesskabet ikke medfører et fald i levestandarden.
Det betyder i den virkelige verden, at en udtræden af Rigsfællesskabet kun er en fugl på taget. Den står man så i det meste af Grønland og bliver mere og mere øm i nakken af at glo på.
I stedet for at arbejde målrettet på at løse den brede vifte af alvorlige problemer, som pressen i Danmark skriver mere realistisk om, end Sara Olsvig og hendes ligesindede og bryder sig om.
CITAT
Det er derfor også lidt trist, at en stor del af det danske journalistkorps – og dermed en stor del af det danske mediebillede – vælger at spidsvinkle på netop denne dagsorden i sit mest uansvarlige og letkøbte udtryk.
For som sagt er langt de fleste borgere optaget af hverdagens udfordringer: Adgangen til fiskekvoter – og dermed til indtægt, velfærd, boliger, kulturtilbud, gode uddannelser, sociale udfordringer, et trygt liv i alderdommen.
CITAT SLUT

Problemet er politikere som Sara Olsvig, når hun i en kronik i en dansk avis tager afstand fra noget, som hun hjemme i Grønlad aktivt støtter.
For eksempel forfatningskommissionen, som er oprettet på stemmer fra både Siumut og Inuit Ataqatigiit, og som tillægges så stor og akut betydning, at man mellem jul og nytår hastebehandlede en tillægsbevilling på 7,4 millioner kroner.

Hvad er det, der haster så meget, når man gennem den almindelige lovgivning kan løse de opgaver, der nævnes som en del af forfatningskommissionens opgaver?
Inuit Ataqatigiits valgprogram nederst på side 2.
CITAT
At der skal være plads til alle er et grundprincip vi fra Inuit Ataqatigiit sætter højest på dagsordenen i arbejdet med vores kommende forfatning. En forfatning skal blandt andet indeholde alle borgeres civile og politiske rettigheder. I spørgsmålet om, hvem der har ret til hvad, er retten til selvidentifikation for os grundlæggende. Samtidig er det et grundprincip, at vi som land skal leve op til vores forpligtelser over for vore mindretal. Med andre ord, vi skal være inkluderende.
CITAT SLUT

Sara Olsvig skriver afsluttende i sin kronik
CITAT
Min ambition er at bringe Grønland videre ad den vej mod et samfund, hvor vi definerer os som en del af Verden og i god og løbende åbenhed mod Verden – også Danmark. At vi skaber den nødvendige kapacitet i form af viden, uddannelse, arbejdsetik og derigennem vækst og beskæftigelse – så vi kan drage omsorg for vores børn, syge og ældre på en værdig måde.
CITAT SLUT

Problemet er, at det for Sara Olsvig og de fleste andre medlemmer af Landstinget og landsstyret bliver ved ambitionerne. Der sker ikke noget nævneværdigt i hverken Landsting eller landsstyre for at virkeliggøre ambitionerne.
Under den igangværende valgkamp har det som sædvanligt manifesteret sig i et stor tag-selv-bord uden hensyn til, hvor pengene skal komme fra til alle de gyldne løfter.
Læs også
Inuit Ataqatigiits valgprogram 2018

18-04-2018 knr.gl:

Krav til vigtige målinger i folkeskolen blev sløjfet

Beslutningen ærgrer Lennert, da hun mener, at politikerne ikke behøver at rejse verden rundt for at finde ud af, hvordan folkeskolen kan forbedres. Der nemlig mange velfungerende skoler her i landet, som man kan lære af:

- Jeg synes grundlæggende, man bør tage udgangspunkt i de skoler, der klarer sig godt i Grønland, for der er mange. Der er også mange gode skoler og der er mange gode lærerer. Hvorfor tager vi ikke udgangspunkt i, hvad de kan, i den kontekst de befinder sig i, siger Mitdlarak Lennert, ph.d. studerende ved Afdeling for Samfundsvidenskab på Ilisimatusarfik

18-04-2018 danner.dk:

Laila giver power til grønlandske kvinder i Danmark

Danmark har et indgribende velfærdssystem, som grønlandske kvinder slet ikke er vant til. Når systemet stiller spørgsmål, så føler de sig stigmatiseret og oplever at blive diskrimineret, fordi de tror, at der kun bliver stillet spørgsmål, fordi de er grønlandske. Det er nemmere for mig at bygge bro til dem, da jeg taler deres sprog, og de derfor ikke oplever sprogbarrierer, som de gør hos andre,” forklarer Laila Vetterlain.
Kamikpostens kommentar
Den skelsættende oplysning, som Laila Vetterlain giver, er denne:
CITAT
Når systemet stiller spørgsmål, så føler de sig stigmatiseret og oplever at blive diskrimineret, fordi de tror, at der kun bliver stillet spørgsmål, fordi de er grønlandske.
CITAT SLUT
Det er den rigtige, men ofte oversete forklaring

18-04-2018 erhvervsstyrelsen.dk:

Status for arbejdet med at opdatere erhvervsretlige love for Grønland

I oktober 2017 orienterede Erhvervsstyrelsen om, at styrelsens arbejde med en opdatering for Grønland af Selskabsloven, Lov om erhvervsdrivende fonde og Års­regnskabsloven med tilhørende bekendtgørelser afventede tilpasninger af Erhvervsstyrelsens registreringssystemer.

Arbejdet med tilpasningen af Erhvervsstyrelsens registreringssystemer er nu så langt fremme, at anordningerne om Selskabsloven, Lov om erhvervsdrivende fonde og Års­regnskabsloven samt tilhørende bekendtgørelser forventes udstedt, så de træder i kraft den 1. juli 2018.

17-04-2018 sermitsiaq.ag:

RG og Polar Seafood: Vi tilbyder os til en national opgave

Rent konkret foreslår vi, at vi finder en vej ved, at der snarest etableres et tæt samarbejde mellem Imarsiornermik Ilinniarfik (Grønlands Maritime Skole), Departementet for uddannelse og ikke mindst fiskerierhvervet, der både kan bidrage økonomisk og stille up-to-date faglig ekspertise til rådighed. Et sådant samarbejde, der involverer og udnytter alle relevante kræfter, vil resultere i, at vi både højner kvaliteten af de maritime uddannelser og øger antallet af kandidater, som fuldfører en certificeret, maritim uddannelse i Grønland, skriver bemandingschef Mika Heilmann fra Royal Greenland og Jens Jørgen Egede fra Polar Seafood i en fælles pressemeddelelse.

17-04-2018 knr.gl:

To spørgsmål, syv partier: Inuit Ataqatigiit

For at kunne skabe bedre vilkår for vores børn, så skal vi også have midlerne til at gøre det. Så vi peger på øget vækst, vi peger på helt konkrete forbedringer på fiskeriområdet og andre steder, så vi kan får flere penge i kassen og sikre det stærke fundament.
Formanden kommer også ind på de fire vigtigste brancher i Grønlandsk økonomi som ifølge landsstyret er fiskeri, råstoffer, turisme og landbaserede erhverv.
- Det, som jeg gerne vil sige er, at vi også taler om de fire erhvervssøjler, men vi skal også tale om, at hvis vi er 57.000 i landet, så skal vi være 57.000 stærke søjler. Så det handler om, at får styrket menneskelige ressourcer og få skabt både menneskelig og økonomisk vækst her i landet, siger formanden for Inuit Ataqatigiit Sara Olsvig

17-04-2018 sermitsiaq.ag:

Sara spiller ud: Vil rydde op med overadministration

Sara Olsvig vil dog ikke pege på præcist hvor administrationen skal slankes.
- Jeg er sikker på, at der i erhvervslivet, blandt forskere, men sikkert også blandt almindelige borgere, vil kunne findes utallige eksempler, skriver hun i en pressemeddelelse.
- Dem skal vi have frem i lyset, så vi kan sætte ind de rigtige steder. Jeg vil derfor gerne opfordre borgere, organisationer, institutioner og erhvervsliv til at bidrage til udredningen af, hvordan vi kan gøre vores forvaltning smidigere og mere brugerorienteret.

17-04-2018 www.royalgreenland.gl:

Gode karrieremuligheder tiltrækker

Internationalt udsyn og gode karrieremuligheder var dét der tiltrak to unge højtuddannede unge, driftssupporter i trawlerafdelingen Mikkel Krogh Søndergård, og HR medarbejder Tina Hansen, i deres nuværende stillinger i Royal Greenland. De to præsenterede Royal Greenland under studenterorganisationen ILI ILI’s jobmesse, der blev arrangeret på Ilisimatusarfik fredag den 13. april.

16-04-2018 jyllands-posten.dk:

I Grønland stiger presset for at blive løsrevet fra Danmark

Forholdet mellem Grønland og Danmark er allerede konfliktfyldt, men det kan blive endnu værre, hvis ikke Danmark anerkender Grønlands ønske om selvstændighed, advarer dansk professor.
Grønland har kurs mod selvstændighed. Stort set alle grønlandske partier ønsker det, ligesom et flertal af grønlænderne – hvis det ikke ødelægger velfærden. Derfor tyder alt på, at en grønlandsk nation vil være en realitet om nogle år.

Det giver imidlertid problemer i forholdet til Danmark.
Kamikpostens kommentar
At tro, at en grønlandsk nation vil være en realitet om nogle år, er udtryk for en blank uvidenhed.
Læg mærke til det indskudte forbehold i udsagnet ”hvis det ikke ødelægger velfærden”.

I diverse ellers ikke videre seriøse afstemninger fremgår det klart, at det ikke må gå ud over velfærden. Det skyder beslutningen om et selvstændigt Grønland flere år ud i fremtiden, end de år, der er gået, siden Hans Egede ankom til Grønland.

Det fik vi et morsomt eksempel, da Sara Olsvig i sin nytårstale for to-tre år siden foreslog, at man skulle vise god vilje fra Grønlands side ved frivilligt at nedtrappe bloktilskuddet med 10 millioner kroner om året. Med det tempo vil det vare 320 år, før Grønland skal klare sig uden bloktilskud.

Snakken om at blive et selvstændigt land er netop kun snak, selv om flere og flere i Danmark håber på, at det snart bliver alvor. Det er – heldigvis for Grønland - ikke noget der kan besluttes i Danmark.
Loven om Selvstyre i Grønland er ganske klar på det punkt, det sker først efter en folkeafstemning i Grønland :-(

16-04-2018 sermitsiaq.ag:

Resten af landet betaler for dyre løsninger i Nuuk

I høringssvaret efterlyser borgmesteren – i lighed med Grønlands Erhvervs høringssvar – den samfundsøkonomiske rapport, som skal fastslå, hvor god en investering de tre nye lufthavne er for samfundet.
- Qeqqata Kommunia finder det vanskeligt at kommentere på lovforslaget, når baggrundsmaterialer ikke er tilgængelige, mener Malik Berthelsen.

16-04-2018 knr.gl:

To spørgsmål, syv partier: Samarbejdspartiet

Der mener jeg, at vi er simpelthen nødt til at bede om hjælp. Vi er nødt til at sige vi er i et rigsfællesskab her, og vi er nødt til at tage imod al den hjælp vi kan få. Vi skal simpelthen starte der, ellers så er der ikke noget der fungerer. Der findes jo masser af ressourcer i Danmark som både har forstand på det her med at løse sociale problemer, som har mandskab til det og som har penge til det, siger han og fortsætter:
- Så vi skal ud over at omdirigere nogle af vores egne ressourcer til at løse de sociale problemer vi har, så skal vi gå til rigsfællesskabet og sige vi har altså et fælles problem her og vi vil gerne have noget hjælp, vi vil gerne have noget viden, vi vil gerne have nogle personer vi vil gerne have nogle ressourcer, siger Michael Rosing.

16-04-2018 knr.gl:

Reform af folkeskolen udskyder løsning af problemerne

Politikerne har forsømt at bruge en tre år gammel omfattende evaluering til at forbedre folkeskolen - i stedet satser politikerne på en helt ny reform. Og det er at gentage historiens fejl, mener adjunkt ved Ilisimatusarfik.
Også Økonomisk Råd kritiserer i deres seneste rapport, at politikerne afventer en ny reform af folkeskolen fremfor at løse velkendte problemer.

16-04-2018 ia.gl:

Mulighed for fri-kommuneforsøg på erhvervsområdet skal fremmes

Rigtig megen af den grønlandske lovgivning er mere eller mindre overført fra danske forhold og nogle gange fra EU-forhold. Men det viser sig jo i praksis ofte at være uhensigtsmæssigt, fordi Grønland på så mange måder er så anderledes. Nogle gange giver lovgivningen også udmærket mening i de store byer på vestkysten – men det bliver for firkantet og administrativt tungt, hvis vi vil skabe vækst og beskæftigelse – f.eks inden for fødevareområdet – på østkysten, i Avanersuaq og i de små byer og bygder.

Kamikopstens kommentar
Med lys og lygte leder Sara Olsvig efter et eller andet nyt at skrive om her op til landstingsvalget.
Nu har hun fundet et eksperiment i Danmark, som hun vil importere til Grønland: frikommuneforsøg.
Det stemmer godt med hendes bemærkninger i forslaget om at
CITAT
Rigtig megen af den grønlandske lovgivning er mere eller mindre overført fra danske forhold og nogle gange fra EU-forhold. Men det viser sig jo i praksis ofte at være uhensigtsmæssigt, fordi Grønland på så mange måder er så anderledes. Nogle gange giver lovgivningen også udmærket mening i de store byer på vestkysten – men det bliver for firkantet og administrativt tungt, hvis vi vil skabe vækst og beskæftigelse – f.eks inden for fødevareområdet – på østkysten, i Avanersuaq og i de små byer og bygder.
CITAT SLUT

Nu har Grønland siden hjemmestyrets indførelse i 1979, suverænt og uden indblanding fra Danmark kunnet vedtage sin egen grønlandske lovgivning. Hvorfra kommer så det uhensigtsmæssige, som Sara Olsvig hævder er opstået? - Det kommer for eksempel fra typer som Sara Olsvig, der gennem årene har håndplukket fra Danmark, når de har skullet finde på noget nyt i Grønland.

Mere indviklet er det ikke :-)

15-04-2018 www.kamikposten.dk:

Fiskerierhvervet skal gøre hele landet rigere

Niels Thomsen, Demokraterne:
Jo bedre forudsætninger vi skaber for fiskerierhvervet, jo stærkere bliver hele landet. Og da succes avler succes, vil et stærkt fiskerierhverv skabe arbejdspladser og vækst i andre brancher. Det vil skabe et stærkere Grønland, og det vil være med til at skabe forudsætningen for den selvstændighed, vi alle ønsker

15-04-2018 sermitsiaq.ag:

Kalaallit Airport: Ny afgift vil især koste Nuuk-rejsende dyrt

Afgifter på 75 millioner kroner om året vil medføre en passagerafgift på 623 kroner, baseret på 120.000 transatlantiske passagerer, oplyser selskabet.
Men afgiften kan hurtigt vise sig at blive langt større. Ikke mindst for de atlantpassagerer, der benytter Nuuk-lufthavnen.
- Såfremt denne afgift alene skal pålignes dem, som flyver direkte til Nuuk eller Ilulissat, og som således ikke også skal bruge en indenlands billet til en anden destination i Grønland, vil beløbet per passager (623 kr, red.) med stor sandsynlighed blive endnu større.
Kamikpostens kommentar
Hvis ikke de 75 millioner kroner kan hentes hos Kalaallit Airports, så skal de hentes over skatten - også hos de mange, der ikke har råd til at flyve.

15-04-2018 sermitsiaq.ag:

Grønlandsbanken: Efterlyser Plan B med nye lufthavne

Banken mener, at der fortsat udestår en del forarbejder, ”herunder konkrete beregninger for totaløkonomien i projektet”, før man kan tage endeligt stilling til det fornuftige i at anlægge tre nye lufthavne, fremgår det af svaret fra Grønlandsbanken, underskrevet af bankdirektør Martin Kviesgaard og vicedirektør John Jakobsen.

15-04-2018 sermitsiaq.ag:

Kalaallit Airports: Fingrene væk – vi fastsætter taksterne

Kalaallit Airports kræver, at landsstyret ikke får indflydelse på, hvilke takster og principper der skal gælde for de nye lufthavne, som virksomheden har fået ansvaret for at bygge og drive.
Kalaallit Airports ønsker dermed, at der indføres et armslængdeprincip til det politiske system. I forvejen står der i paragraf 9, at selskabet ”skal drive virksomhed i henhold til vedtægterne for selskabet. Selskabets samlede virksomhed skal drives på forretningsmæssigt grundlag”.
Det fremgår af høringssvaret, at Kalaallit Airports på en lang række punkter ønsker nogle punkter slettet og så er der tilføjet en lang række underpunkter til de forskellige paragraffer.
Kamikpostens kommentar
Det betyder, at Kalaallit Airports kan indgå alle mulige hemmelige aftaler, som hverken det politiske system eller offentligheden kan få noget at vide om.
I hvert fald ikke før den dag, hvor korthuset er faldet sammen og långiverne overtager konkursboet. Herefter sætter de priserne, som de vil, for at sikre deres investeringer og afkast.
Det er den situation, som Økonomisk Råd i ”Grønlands økonomi 2017” kalder et ”hold- up” problem:
CITAT
Når der bygges eller udbygges lufthavne i Illulissat, Nuuk eller Qaqortoq kan disse ikke gå fallit og blive lukket som fx en mindre virksomhed eller butik. Samfundet kan kun fungere, hvis disse aktiviteter opretholdes. Dette grundlæggende forhold er potentielle långivere vidende om, og de vil derfor formodentlig stille krav til Landskassens støtte, såfremt projektet skulle blive nødlidende. Da der netop er tale om systemisk vigtige aktiviteter, opstår der et såkaldt ”hold-up” problem. Det er ikke muligt politisk at afstå fra at yde finansiel hjælp, såfremt den pågældende aktivitet skulle komme i økonomiske problemer. Det er vigtigt at analysere disse forhold igennem, inden projekterne sættes i gang.
CITAT SLUT
Læs her i tekstafsnit 5:
Selvbærende økonomi og risikoeksponering

15-04-2018 www.weekendavisen.dk:

Populisten Leine

Leine drømmer om en »visionær grønlandsk politiker, der træder frem på scenen og har modet til at skære igennem«. Men her skal Leine ikke lede længe. Listen er lang. Tag blot den bedrageridømte Aleqa Hammond, der utroligt nok fortsat findes værdig til at repræsentere Grønland i det danske Folketing. Som nytiltrådt landsstyreformand i 2016 og som en sand opportunist erklærede hun frejdigt »selvstændighed i min levetid«. Her var der i sandhed en, der kunne skære igennem. Hun havde, som Leine, overordentligt svært ved at se de positive danske bidrag i Grønland. Hun blev således i Information citeret for, at »bløde løg og brun sovs er det bedste, jeg har fået fra Danmark« og omtalte det årlige bloktilskud som »de skide 3,6 mia.«.

14-04-2018 sermitsiaq.ag:

Jess G. Berthelsen til kandidater: Hold nallerne væk fra SISA

Arbejdstagernes pensionskasse SISA skal ikke bruges som pengetank til kandidaternes valgflæsk, så klart melder formanden for lønmodtagerorganisationen SIK, efter at flere kandidater til Inatsisartut er begyndt at anse arbejdstagernes pensionskasse som en pengetank, hvoraf deres valgløfter kan finansieres fra.

14-04-2018 sulesam.gl:

En udstrakt hånd – udvidet samarbejde

Vi kan starte med at smidiggøre kommunikationen mellem de 3 regeringer i Rigsfællesskabet.
Forespørgsler der sendes fra Landstinget eller landsstyret har ofte en langsommelig postgang. Det er ikke usædvanligt der går mellem 4 og 12 uger før der foreligger svar, hhv. fra Danmark og Grønland.
Ligeledes finder vi i Samarbejdspartiet at Grønland oftere kan deltage i danske delegationer der skal forhandle udenrigspolitik der vedrører Grønland.
Og så bør vi sætte os sammen, og definere, hvilke anliggender der vedrører Grønland. Det er nemlig også allerede muligt jf. Selvstyreloven.
I virkeligheden efterlader Selvstyre aftalen af 2009 ret gode rammer for et udvidet samarbejde mellem Grønland og Danmark i udenrigsanliggender, handelsanliggender og ligestilling imellem de 2 lande, og mellem de 3 lande i Rigsfællesskabet.
Kamikpostens kommentar
Der er ikke tre regeringer i Rigsfællesskabet.
Der er kun en regering, og den er udpeget og sammensat af regler, der er fastlagt i Grundloven og vedtaget af Folketinget, hvor vælgerne i Grønland og på Færøerne er repræsenteret på lige fod med vælgerne i Danmark.
Det er derfor forkert, når der i dette valgindlæg fra Samarbejdspartiet nævnes Danmark i forhold til Grønland. Det drejer sig om Grønland i forhold til Rigsfællesskabets regering og Folketing.
Af historiske grunde fungerer Folketinget i en dobbeltrolle, da Folketinget på samme tid er lovgiver for Rigsfællesskabet og det geografiske Danmark. Det har givet de fire folketingsmedlemmer fra nordatlanten en utilsigtet indflydelse på interne danske anliggender.
Det betyder også, at kun befolkningen i det geografiske Danmark fylder penge i den statskasse, der afholder fællesudgifterne i Rigsfællesskabet.
Grønland har sit eget Landsting, Færøerne har sit eget Lagting, mens Danmark ikke noget ting, som man ikke kan blande sig i fra grønlandsk og færøsk side.
Læs også
Folketinget, Lagtinget, Landstinget - og Rigstinget

14-04-2018 www.kristeligt-dagblad.dk:

Grønlandske kunstnere bør have ret til dansk kunststøtte

En sag om afslag på kunststøtte til en grønlandsk forfatter vækker undren i kulturlivet. Latterlig beslutning, lyder det fra kulturordfører.
Sagen har vakt undren blandt forlæggere og forfattere i Danmark. Samtidig mener iagttagere, at den rejser et principielt problem, som har at gøre med den løsrivelse, Grønlands Selvstyre de senere år har holdt mere og mere fast i i forhold til rigsfællesskabet med Danmark. En række områder er ”hjemtaget” til Grønland, herunder kulturområdet, så selvstyret nu selv uddeler støtte.

14-04-2018 www.ral.dk:

Irena Arctica kan ikke anløbe Qasigiannguit

Godset til Qasigiannguit vil blive flyttet til efterfølgende rejse som er rejse 1815. Efter planen vil skibet anløbe Qasigiannguit onsdag den 25. april 2018.
Royal Arctic Line gør alle berørte opmærksomme på at rejse 1815 er et rødt anløb. Dette betyder at, anløb foretages såfremt is- og vejrforhold tillader det.

13-04-2018 sulesam.gl:

Behov for kompetencer ikke splittelse

Hvad er det for en retorik at føre over for vore bestyrelser i landet? Trusler fører ingen vegne, heller ikke trusler om fyringer.
Vi bør sige ja tak til alle kompetencer, hjemmehørende som tilflyttende, indenrigs som udenlandske.
Vi har hårdt brug for dem.
Udtalelser som dette går ud over alle; vore uddannede, vore tilflyttere, vore grønlandske bestyrelsesmedlemmer der ikke kan grønlandsk.
Vore grønlandske bestyrelsesmedlemmer der kan grønlandsk – og som pludselig mistænkeliggøres for, udelukkende at sidde der fordi de kan grønlandsk…
Alle dem der arbejder benhårdt og strategisk for at sikre sig god selskabsledelse, bør føle sig trådt gevaldigt på, af Hans Enoksen og hans budskab her.

13-04-2018 sermitsiaq.ag:

30 bestyrelses-medlemmer skal udrenses

Hvis Hans Enoksen får held med sin mission og får den nødvendige støtte under valget, så vil det kræve en større udrensning, som koster syv nuværende bestyrelsesformænd og 23 menige bestyrelsesmedlemmer jobbet.
Kamikpostens kommentar
Næste gang Hans Enoksen behøver lægehjælp, så skal han ikke finde sig i de der europæisk uddannede klamphuggere, han skal flyves ud til en angakkoq i en af de fjernere bygder - eventuelt helt til arktisk Canada

13-04-2018 www.demokraatit.gl:

Justus Hansen: Al sproglig diskriminering må stoppe

Vi lever i Grønland, men alligevel kan det være svært for rent grønlandsk-sprogede at gennemføre en uddannelse, fordi undervisningsmateriale er på engelsk eller dansk.
Debatten er sjældent konstruktiv. Ofte får man bare besked på, at man jo bare må lære det sprog, som man ikke kan. Men ved I hvad; det er faktisk rigtig svært. Jeg ville da ønske, at jeg kunne tale vest-grønlandsk. Selvfølgelig ville jeg det. På samme måde er jeg helt sikker på, at unge mennesker, der ikke kan tale engelsk eller dansk, ville ønske at de kunne det, så de havde bedre muligheder for at få en uddannelse eller for at bruge alle de muligheder, der er på internettet for underholdning med videre.

13-04-2018 knr.gl:

Væsentlige tal er hemmelige for offentligheden

Det drejer sig blandt andet om den forventede årlige vækst i passagerantallet, der er et vigtigt tal i forhold til at beregne, hvor høje indtægter man kan regne med i fremtiden.
Desuden er det tal for hvor mange penge Selvstyret forventer at få ind investeringer, Selvstyrets egenkapital og hvor meget den nye lufthavn i Qaqortoq vil koste.
Der er med andre ord stadig flere analyser i støbeskeen, men det er samtidig fortsat uklart for offentligheden, hvad den største investering i Grønland i nyere tid vil betyde for landet.
Her kan du læse den foreløbige analyse (trin 1) fra Deloitte:
Samfundsmæssig konsekvensvurdering ved udbygning af lufthavn, trin 1

13-04-2018 knr.gl:

Mittarfeqarfiit vil have svar

Når byggeriet af de længere landingsbaner i Nuuk og Ilulissat går i gang, så overtager Kalaallit Airports nemlig de to lufthavne.
Der er derfor i loven lagt op til, at Mittarfeqarfiit i byggeperioden skal leje lufthavnene tilbage, så de kan stå for den fortsatte drift.
Men ifølge et høringssvar fra Mittarfeqarfiit, så savner de en afklaring på, hvad de så skal betale for at leje lufthavnene i byggeperioden, da det ifølge lufthavnsvæsenet vil påføre dem en ekstra udgift.
Desuden vil de også have det slået fast, hvem der betale de ekstra udgifter, som er forbundet med at holde lufthavnene kørende, mens byggeriet står på.

12-04-2018 www.kristeligt-dagblad.dk:

Grønlands store sociale udfordringer er vigtigere end selvstændighed

DEN 24. APRIL går grønlænderne til valg for at sammensætte et nyt Landsting. Selvstændighed fra Danmark er som altid et varmt emne, når grønlandske politikere skal vælges til at lede landet mod fremtiden. Den potente selvstændighedsretorik kan imidlertid undre, når man ser på landets store sociale udfordringer, som alt andet lige burde være førsteprioritet i en befolkning, der langt hen ad vejen mener sig i stand til at stå på egne ben.

12-04-2018 www.ral.dk:

Ændring i sejlplanen

På grund af meget vinter is i Sydgrønland ændres rotationen af Irena Arcticas rejse 1813. Efter udlosning i Paamiut i dag, tager Irena Arctica byerne i nord, inden der gøres forsøg på at anløbe Narsaq, Qaqortoq og Nanortalik, dette er for at minimere forsinkelserne mest muligt.

12-04-2018 www.marcod.dk:

Royal Greenland og VMS Group går nye veje i udviklingen af kvalificeret arbejdskraft

For Royal Greenland er trawlerne en meget vigtig brik i den samlede virksomhed. Den værdi, som den enkelte trawler bidrager med er meget stor og det er derfor meget vigtigt, at medarbejderne om bord har de rette kompetencer. For at være med til at understøtte dette har Royal Greenland indgået et samarbejde med VMS Group omkring udveksling af medarbejdere for at øge kompetenceniveauet indenfor maskindriften af trawlerne.
Mika Heilmann, bemandingschef Royal Greenland siger, ”Vi har lavet dette samarbejde med VMS Group for at understøtte kompetenceudviklingen af vores fremtidige maskinchefer. Igennem dette samarbejde gennemgår vore medarbejdere et meget intensivt forløb på specielle målrettede arbejdsområder, som de senere kan bruge i dagligdagen.”

12-04-2018 knr.gl:

Kangerlussuaq og Narsarsuaq skrumper i ny analyse

Det er i hvert fald det Selvstyret regner med, når det beregnes om de store lufthavnsinvesteringer kan betale sig.
Det viser den første del af en foreløbig analyse om de økonomiske konsekvenser for landskassen, som konsulentvirksomheden Deloitte har lavet for Selvstyret, og som KNR har fået aktindsigt i.
De besparelser på trafiksystemet, som Selvstyret forventer at få ved at investere i to nye atlantlufthavne, vil altså betyde, at landets nuværende atlantlufthavne i Kangerlussuaq og Narsarsuaq mister deres status som portene til udlandet.

12-04-2018 www.demokraatit.gl:

Randi: Vi skal være med til at sikre de unges fremtid

”Vi kan desværre ikke ansætte dig, da du ingen erfaring har”. Det er beklageligvis denne besked som flere af vores nyuddannede, unge mennesker får, når de søger job herhjemme. Det er nødvendigt at finde en løsning på problemet og jeg vil være med til at give vores unge dygtige mennesker en mulighed for at vise deres kompetencer og kvalifikationer meget tidligt i uddannelsesprocessen. Vi har muligheden, og den skal bare udnyttes.
Vi lever i en globaliseret verden. Vi lever i en konkurrencepræget verden og vi politikere skal være med til at markedsføre og bane vejen for de unge mennesker, som faktisk vil gøre en forskel for Grønland. Jeg synes, at vi politikere alt for tit bare snakker om problemerne og de udfordringer vi står overfor frem for at løse dem. Det er bydende nødvendigt, at vi fremover bevæger os fra snak til handling.
Kamikpostens kommentar
Det er desværre mere relevant at lægge mærke til det, der ikke nævnes, frem for det der fremhæves, når man som her kan læse, hvad Randi Vestergaard Evaldsen har af visioner for ”vore unge mennesker”.
Det handler kun om de uddannede unge mennesker.
Ikke et ord, om de mange, der på grund af en elendig og mangelfuld undervisning i folkeskolen, ikke har de grundlæggende forudsætninger for at kunne gennemføre en uddannelse.
Randi Vestergaard Evaldsen kæmper her kun for de overvejende velstillede familiers børn. Det er en pinligt lav procentdel af en ungdomsårgang.
Hvad med det store flertal, der for eksempel ikke har fået tilstrækkelig undervisning i dansk og engelsk.
Kender Randi Vestergaard Evaldsen ikke fra sin familie og sin omgangskreds inoget til denne del af den grønlandske ungdom?

11-04-2018 sermitsiaq.ag:

Grundlaget for uafhængighed er uddannelse

Det handler om at have egen grundskole, ungdomsuddannelser, gymnasier, tekniske uddannelser, professionshøjskoler og måske især bacheloruddannelser på eget sprog og kultur. Og så rejse ud i den store verden især på master- og PhD-niveau og så komme hjem. Det er det som islændingene har gjort i 1000 år.
Kamikpostens kommentar
Det kan kort sagt ikke lade sig gøre :-)

Kamikposten kan stærkt anbefale bogen "Den islandske revolution".
For folk med interesse for Grønland er det spændende læsning. Side efter side går det op for en, at der i forholdet til Norge-Danmark og senere Danmark er forgået en forbavsende ens og og i store træk næsten samtidig udvikling i Grønland og på Island.
Bogen ”Den islandske revolution” er skrevet af Søren Mentz og udgivet på Aarhus Universitetsforlag i serien 100 Danmarkshistorier.
Den koster 100 kroner.

11-04-2018 knr.gl:

Siumut skyder IA-ideer ned

Inuit Ataqatigiit foreslår i deres oplæg til den fremtidige fiskeripolitik, at de tidsubegrænsede rejekvoter ændres til at have en tidsfrist på 15 år. Men i den fiskerilov, der lå til behandling i koalitionen, inden valget blev udskrevet, lød forslaget på fem år, og det vil Siumut holde fast i.
- I bund og grund fastholder Siumut politikken om fem års tilbagetrækningspolitik, siger næstformand for Siumut, Karl Kristian Kruse.
Læs også
Hvordan genfordeler man en kvote ?
Inuit Ataqatigiit: Nationalt kompromis om økonomisk og biologisk bæredygtigt fiskeri/

11-04-2018 sulesam.gl:

Kurser til Landstinget

Samarbejdspartiet vil stille forslag om, at Landstinget får nogle obligatoriske kurser i makro- og mikroøkonomi, grundlæggende økonomiske begreber og deres indhold, og ting som påvirker økonomien.
Som f.eks. inflation, rentefradrag på boligmarkedet, ydelses-incitamenter, vort skattesystem, parlamentariske begreber, vores afsætningsaftaler for fiskeri, handelsprincipper internationalt osv.
Vi synes kun det kan tjene befolkningen, at medlemmerne af Landstinget bliver klædt på til den kommende opgave.

11-04-2018 via.ritzau.dk:

Grønlandske anstaltsbetjente kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen

”Alt er bare dyrere i Grønland. For eksempel koster et iceberg-salathoved 40 kroner, en agurk 30 kroner og en pakke frossen Schulstad-rugbrød 35 kroner. Derudover koster mit internet 1.100 kroner om måneden på grund af monopol. Jeg kunne blive ved.”
Ifølge Grønlands Statistik er det samlet set 6,3 procent dyrere at leve i Grønland end i Danmark.

10-04-2018 sermitsiaq.ag:

Kangerlussuaq: Kielsen vil betale lufthavns-underskud

Efter planen skal lufthavnene i Ilulissat og Nuuk stå færdige om tre år. Det giver tid til at bygge vejen mellem Sisimiut og Kangerlussuaq og finde de rette investorer til at udvikle turismen i området, så lufthavnen i Kangerlussuaq kan drives videre. Det arbejde er Qeqqata Kommunia allerede i fuld gang med, og det arbejder støtter Siumut fuldt op om, siger Kim Kielsen til Sermitsiaq.AG.

- Hvis det i løbet af processen viser sig, at det tager lidt længere tid at udvikle turismen til det nødvendige niveau, er vi villige til at holde hånden under lufthavnen, indtil den kan stå på egne ben, fastslår partiformanden.

10-04-2018 standby.dk:

Air Greenland kan ikke leve uden monopol

a, men er det da ikke Air Greenland, der giver overskud og derfor frister svage sjæle i Grønland til at ønske det totale ejerskab? ”Det er en fordel om Selvstyret var eneejer, så er det også dem, der får overskuddet uden at skulle dele med andre,” siger bestyrelsesformanden for Air Greenland, Søren Lennert Mortensen. Det er nationaløkonomi for begyndere.
Sagen er bare, at Air Greenland ikke kan leve og skabe overskud uden det monopol, og de servicekontrakter, hvor det er grisen, der spiser sin egen hale. Tænk blot på de mange billetter til fuld pris mellem København og Grønland.
Officielle rejser i meget stort tal, patienter til hospitaler og specialbehandlinger. Alt til fuld pris for billetten (business class), som parterne selv fastsætter, hvad der skal koste. Sælges færre flybilletter, kan man bare sætte prisen op. Sådan virker monopolet.

09-04-2018 www.ral.dk:

Bookingfristen ændres ikke i Aalborg

Den tidligere annoncerede ændring i fristen for bookinger i Danmark tilbagekaldes. Indleveringsfristen og bookingfristen forbliver hermed uændret.

Onsdag den 4. april 2018 meddelte Royal Arctic Line, at der per 15. april 2018 vil blive indført en frist for bookinger idet man i stigende grad oplever, at bookinger modtages på dagen for sidste indleveringsfrist. Efter en dialog med kunderne har vi valgt at søge en anden løsning på problemet. Vi opfordrer dog stadig til at man booker så tidligt som muligt.

09-04-2018 sermitsiaq.ag:

Doris er på gal vej om lærermangel

Når man sænker optagelseskravene skaber man en illusion om, at man kan klare sig fint igennem uddannelsen, når man kan gå ind til uddannelserne med lavere karakterer. Men det kan man bare ikke, for kravene i uddannelsen vil være de samme. Derfor må Doris J. Jensen forklare sin teori om, at der vil komme flere uddannede lærere, hvis optagelseskravene bliver lavere, siger han, og kalder hendes valgoplæg for kortsigtet og en forkert løsning.
Læs også
Grønland må radikalt ændre kurs i folkeskolen

09-04-2018 www.demokraatit.gl:

Kasper Berthelsen: Vi må aldrig sænke kravene for uddannelse

En af de centrale ting under valget er uddannelse, og der er mange nuancer i selve emnet uddannelse. Vi må jo erkende at vi uddannelsesmæssigt halter efter andre lande. Vi får simpelthen ikke nok igennem vores uddannelsessystem. Der er mange faktorer som spiller ind, blandt andet sproget, der desværre er en hindring for mange, som gerne vil tage en uddannelse eller som gerne vil udbygge deres uddannelser.
Kamikpostens kommentar
Her lades alt håb ude!
Her er et ungt menneske, der stiller op for demokraterne, som ikke tør skrive åbent, hvad det drejer sig om.
Han nøjes med at skrive det i en bisætning:
CITAT
Der er mange faktorer som spiller ind, blandt andet sproget, der desværre er en hindring for mange.
CITAT SLUT

Det er ikke ”blandt andet sproget”. Sproget spiller en stor rolle, og det er tilmed hovedrollen, og det er oven i købet det danske sprog, det drejer sig om..
Hvis man som ungt menneske og tilmed opstillet for enten Demokraterne eller Samarbejdspartiet ikke tør kalde en en spade for en spade, så er man selv en spade.

I sprogdebatten skøjtes der flittigt uden om problemet: ”Man skulle hellere lære engelsk”, lyder et argument. eller ”De, der kommer ude fra, skulle tage sig sammen og lære grønlandsk”, lyder et andet argument.
Og mens man passivt ser til, forlader den ene årgang efter den anden folkeskolen uden udsigt til at kunne gennemføre en uddannelse.
Hvorfor er det sådan? - Det er det, fordi de folkevalgte og de relativt veluddannede i Grønland plejer deres egne interesser. Og deres egne børn skal de nok sørge for får lært de nødvendige sprog og får gennemført de nødvendige uddannelser for efterfølgende nærmest pr. automatik at kunne fortsætte et liv i den hovedsageligt offentligt finansierede grønlandske overklasse.
For den gruppe er sproget ikke problemet, det er løsningen.

08-04-2018 jyllands-posten.dk:

Grønlandsk deroute sværter Danmarks omdømme

Hos Aleqa Hammond og hendes skole har vi en uafhængighedsretorik, der bl.a. ignorerer det faktum, at Grønland – med de 800 år der har været talt dansk – sekundært er et europæisk, multietnisk samfund.

Hvor dele af eliten stræber efter etnisk nationalisme, må man bare konstatere, at store dele af befolkningen stemmer med fødderne. Op mod en fjerdedel af grønlænderne foretrækker at bo i Danmark. Desuden har grønlandske gymnasier så svært ved at rekruttere kandidater, at det ender med, at næsten alle er etnisk danske.

En ting er det migrantpres på Danmark, en ”danexit” vil kunne føre til. Noget andet er, at en dykkende levestandard vil kunne sværte Danmarks omdømme udadtil. Vi vil få skylden for en arktisk ø, hvor en skrumpende befolkning sner til i populistiske fejlgreb.

08-04-2018 sermitsiaq.ag:

S) og (D) støtter anlæggelse af en vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq

Anlæggelse af en vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq kom op på banen igen, da en vælger under lørdagens vælgermøde på KNR TV spurgte ind til om det er nødvendigt, at anlægge nye lufthavne her i landet, når lufthavnene i Kangerlussuaq og Narsarsuaq er udmærkede.
Siumuts Erik Jensen pointerede overfor vælgeren, at Siumut ikke har planer om at lukke lufthavne, men vil derimod udvikle.
- Som det også står i vores valgoplæg, så går vi også ind for anlæggelse af en vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq. Den vil vi være med til at realisere, da vi ved, at området har potentiale i udvikling på turisme- og erhvervsområdet, sagde Erik Jensen.
Læs også
Fremtidens vej for hele Grønland
Grønland går en meget usikker tid i møde

07-04-2018 www.ral.dk:

Irena Arctica anløber Ilulissat

Det lykkedes endelig Irena Arctica at anløbe Ilulissat siden januar.
Ca. 225 containere skal losses og lastes fra havnen.

07-04-2018 sermitsiaq.ag:

Dårligere karakterer hos ansøgere fra Grønland

Mens danske studenter bliver mødt med krav om et karaktergennemsnit på både 9, 10 og 11 til de mest eftertragtede uddannelser, giver en særordning studenter fra Grønland fri adgang til alle danske studier, blot de har et gennemsnit på 6. Selv denne tærskel er imidlertid for høj for en voksende andel af de grønlandske studenter, der ønsker at læse videre i Danmark.
– Udviklingen får os til at være bekymrede. De unge grønlændere, der søger uddannelser i Danmark, har et lavere gennemsnit end tidligere. Færre og færre kan optages gennem særordningen, siger uddannelsesvejleder Pia Rosing Heilmann, Det grønlandske Hus i København.

07-04-2018 sulesam.gl:

Hvis vi vil selv, skal vi til at være ansvarlige med pengene

Vores nuværende aftale efterlader ingen plads til at ånde i den virkelighed vi står i, og de bestående partier har ikke formået at løse den finansielle krise vi har nu, at vedtage reformer der batter, eller skaffe nye indtægter der skal erstatte det svindende Bloktilskud. Tværtimod er der ingen opsparing, ingen polstring til bedre tider, ingen reelle løsninger på vej.
Mens vi venter på minemilliarder eller mirakuløst flere fisk, så venter vore udsatte og folkeskolerne på bedre løsninger.
Vores forslag med øremærkede midler ELLER øget samarbejde omkring kompetencer til landet her fra Danmark, er et forsøg på, at gå dette i møde, men vi er helt åbne for andre, og mere langsigtede løsningforslag. Vore børn og unge har katastrofalt brug for hjælp. Folkeskolen er i knæ, der mangler lærere og ressourcer. Vores boligmasse er forfalden, og jo længere vi trækker pinen ud, jo større bliver efterslæbet.
Kamikpostens kommentar
Der er penge nok i systemet. De bliver bare brugt uden ansvar og omtanke.
Listen er lang og øverst på listen ligger de planlagte investeringer i byggeri af i alt 10 nye lufthavne, og borgmester Aasi Chemnitz Narups uigennemtænkte byudviklingsprojekt, der skulle sikre hende genvalg som borgmester.

Af Samarbejdspartiets valgprogram fremgår det, at man støtter lufthavnsprojektet og oven i købet vil nedgradere Kangerlussuaq til en lokal lufthavn.
CITAT
Samarbejdspartiet vil udbygge lufthavne i Ilulissat samt Nuuk og beholde anlægget i Narsarsuaq. Vi vil omdanne Kangerlussuaq til lokal lufthavn, og dermed ikke længere atlantlufthavn.
CITAT SLUT
Pengene til projektet og advarslerne fra Grønlandsbanken og Grønlands økonomiske Råd nævnes ikke med et ord :-)

Samarbejdspartiet har foreslået, at der skal søges ekstra øremærkede bevillinger fra Danmark. Det kan man godt skyde en hvis pind efter.
Landstinget og landsstyret har i årevis tilsidesat den rådgivning, der er afgivet af Grønlands økonomiske Råd.
Hvis der skal være tale om forøget økonomisk støtte fra Danmark, så bliver det ikke som ekstra øremærkede bevillinger, hvor politikerne i Grønland fortsat kan smide om sig med penge fra det almindelige bloktilskud.
Det vil i givet fald kræve, at loven om selvstyre for Grønland suspenderes eller grundlæggende ændres, så Rigsfællesskabet får indsigt og medindflydelse på den måde, det samlede tilskud til Grønland anvendes på.
Det vil nok også være et krav fra dansk side, at Rigsrevisionen får adgang til at revidere lige så vidtgående i Grønland, som man har det i Danmark.
Læs også
Læs om vores politik her/

06-04-2018 knr.gl:

Modstand mod mere bloktilskud

I en skriftlig kommentar til KNR slår formand for Inuit Ataqatigiit fast, at de på ingen måder støtter idéen om, at der skal ændre i Selvstyreloven.
- Åbner vi op for at skulle genforhandle et element kommer vi også ud i at skulle genforhandle andre elementer. Det kan føre til tilbageskridt for Grønland, og det vil vi ikke fra Inuit Ataqatigiit, skriver Sara Olsvig til KNR.
Kamikpostens kommentar
Det er denne rygmarvsskepsis fra fremtrædende politikere som Sara Olsvig, der er ødelæggende for Grønlands anseelse i den danske befolkning.
Hvad er det for tilbageskridt for Grønland hun i givet fald forventer ved en eventuel genforhandling af selvstyreloven?

Forslaget fra Samarbejdspartiet er i sig selv et usmageligt forsøg på at platte sig til en fordobling af bloktilskuddet som betaling for den internationale magt og anseelse, de mener Grønland giver Danmark.
Med det udspil er håbet om, at Samarbejdspartiet kan udvikle sig til kovending i Grønlands politik, forduftet som den sidste sne på en solbeskinnet forårsdag.