Kamikposten
Grundlagt 2008 ❖ Fredag den 22. juni 2018
Hvad mener Parcafolket?   
 
 
20-06-2018 naalakkersuisut.gl:

Sommerbemanding på Dronning Ingrids Hospital

Personalet gør deres yderste for at situationen ikke vil påvirke den generelle service på afdelingerne, men i pressede situationer vil nogle akutte patienter være nødsaget til at blive overflyttet enten til Island eller Danmark. En anden konsekvens kan blive, at patienter kan vente i længere tid på indkaldelse.
- Situationen er en understregning af, hvad vi desværre længe har vidst: At der er for få uddannede her i landet og for få ude fra, som finder Grønland og Sundhedsvæsenet interessant til at sikre den behandling og pleje, som vores patienter fortjener, siger styrelseschef Malene Marie Nielsen.

19-06-2018 sermitsiaq.ag:

Rejsebureauer: Nuuk kan blive porten til Grønland

Rejsebureauerne vil så gerne kombinere Nuuk med flere andre destinationer i Grønland.
- De fortæller, at Nuuk er godt placeret i forhold til en videre rejse i Grønland.
- Som de ser det, er Grønlands styrke nemlig, at regionerne er meget forskellige. Får vi en international lufthavn i Nuuk, åbnes Grønland på en ny måde, som hele landet vil nyde godt af - fordi flere turister lægger penge mere end ét sted, lyder det fra Stine Selmer Andersen.

Kamikpostens kommentar
Det med at være kildekritisk er ikke noget, der plager redaktionen på sermitsiaq.ag.
Et enkelt opslag på google havde været på sin plads.
Om den i artiklen nævnte Stine Selmer Andersen kan med hendes egne ord læses følgende:
CITAT
Stine er rigtig glad for sit job, og det allerbedste ved det er den store tiltro til hende, og det store ansvar hun får:
”Jeg har fået et job, som jeg først ville have fået, når jeg havde 10 års erfaring i Danmark. Jeg får lov til at styre sociale medier, lave events og international turismemarkedsføring. Jeg får også lov til at komme på konferencer rundt omkring i verden og på rejsemesser. Det er simpelthen et kanonfedt job, jeg har fået.”
CITAT SLUT

Om Sermersooq Businnes Council kan der ikke googles ret meget.
Kun at det er en fond stiftet af Sermersooq kommune:
Sermersooq Business Council (Sermersooq Erhvervsfond)
Borgmester Asii Chemnitz Narup (IA) er født medlem. Mikael Christensen er valgt som tilforordnet.
Medlemmer i fonde og institutioner
Læs også
Job i Grønland giver ansvar og store oplevelser

19-06-2018 inatsisartut.gl:

Paragraf 37 spørgsmål fra Aqqaluaq B. Egede

Da jeg mener at medlemmer af Landstinget ikke har modtaget fyldestgørende oplysninger om samfundsøkonomiske konsekvenser for lufthavnsprojektet, fremlægger jeg spørgsmål som jeg anser som vigtige. Det er vigtigt at man har så fyldestgørende oplysninger om samfundsmæssige konsekvenser i denne store investering.
Landstinget er ikke besiddelse af fyldestgørende informationer. Samfundet vil blive ramt i de enkelte steder og man sidder med en følelse af, at de mange selvstændige erhvervsdrivende der driver turismeerhverv ved de eksisterende lufthavne er blevet forbigået i undersøgelserne. Derfor ønsker jeg, at landstyret fremkommer med helt klare svar.

19-06-2018 www.northamericannickel.com:

North American Nickel Inc: Maniitsoq oversigt

Maniitsoq projektområdet i Grønland er et distrikt skala projekt med en udstrækning på 2.985 km2, der omfatter adskillige høj-lødige nikkel-kobber-kobolt-PGM mineraliseringer associerede med mafiske til ultramafiske intrusioner i det Grønlandske Norit Bælte (GNB). Dette >75 kilometer lange bælte er lokaliseret langs den grønlandske sydvest kyst, og er tilgængeligt fra den eksisterende dybvands havn i Seqi. Området kan besejles året rundt, og der er et betydeligt vandkraftpotentiale. Grønland er et demokratisk, mine-venligt land med en gennemskuelig lovgivning, konkurrencedygtige skatter på minedrift og har ikke problemer med landrettigheder.
Licensområderne er 100% ejet af North American Nickel Inc.

19-06-2018 www.magisterbladet.dk:

Søstre står bag forskning i verdensklasse

Da de to søstre første gang satte fod på Niels Bohr Institutet, var de med deres far, som også var fysiker. Han arbejdede i syv år ved CERN, mens de var helt små, og siden i København i højenergigruppen på instituttet. Dengang som i dag var der fortvivlende få kvinder i fysikken, fem kvinder på hendes hold og fire på lillesøsters, påpeger Dorthe Dahl-Jensen. Det var heller ikke, fordi hun selv havde drømt om at følge i farens fodspor hele sin barndom

18-06-2018 inatsisartut.gl:

Svar til Tillie Martinussens § 37 spørgsmål nr. 101-2018 om forskellige forhold i forbindelse med lufthavnspakken

Når det er sagt, så anser landsstyret det for naturligt, at der i de år, hvor de nye lufthavne opføres og tages i drift vil være rimelig grund til at udvise en vis tilbageholdenhed med gennemførelse af andre store offentlige anlægsprojekter af hensyn til såvel balancen i den offentlige økonomi som af hensyn til at imødegå risiko for overophedning af økonomien.
Kamikpostens kommentar
Det betyder i virkelighedens verden, at alle andre anlægs- og renoveringsopgaver vil forblive i mølposen, indtil de ønskede lufthavne er opført og sat i drift.
Samtidig vil overskuddet i de selvstyreejede virksomheder blive forlangt maksimeret og konfiskeret, så der heller ikke der kan igangsættes nødvendige nyanskaffelser og udføres anlægs- og renoveringsarbejder af betydning..
Grønland bliver sat på vågeblus i de næste mange år, hvis koalitionen får magt, som den har agt.
Læs også
Er der foretaget overvejelser om, eller analyser på, hvad konsekvenserne for indtjeningen for Grønland vil være, hvis et eller flere af fiskeri-områderne kollapser, eller andre indtægter på Finansloven bortfalder?

17-06-2018 naalakkersuisut.gl:

Grønlands Beredskabskommissions opdaterede beredskabsfaglige vurdering for situationen omkring fjeldskred i Karrat Fjord

Der bliver løbende holdt øje med fjeldområdet i Karrat Fjord, og undersøgelserne bekræfter, at risikoen for nye fjeldskred forsat er ”meget høj”. Der er identificeret flere ustabile fjeldsider i det kendte risikoområde. Det er ikke muligt at forudsige, hvornår de næste større fjeldskred vil forekomme. Det må forventes, at der efter næste større fjeldskred stadig vil være meget høj risiko for nye fjeldskred.

16-06-2018 ia.gl:

Konstruktivt samarbejde for selvstændighed

Inuit Ataqatigiits holdning er klar. Rigsfællesskabet skal ikke bevares. Men forholdet mellem Grønland og Danmark skal løbende udvikles.
En udtalelse fra Inuit Ataqatigiits folketingsmedlem har affødt en del debat, særlig på de sociale medier, om Inuit Ataqatigiits selvstændighedspolitik og ikke mindst vores holdning til rigsfællesskabet. Derfor ønsker jeg at sætte et par ting på plads, men også at perspektivere debatten. Snakken om forholdet mellem Grønland og Danmark er nemlig ikke sort-hvid. Den er mangefarvet og nuanceret, og kræver en nuanceret tilgang.
Det viser en lang række begivenheder som er indtruffet efter selvstyreaftalen er indgået. Og det viser en lang række konflikter Grønland har haft og stadig har med Danmark.
Kamikpostens kommentar
Kongeriget Danmark – i daglig tale kaldet Rigsfællesskabet – består af de tre geografiske områder Danmark, Færøerne og Grønland.
I Rigsfællesskabet gælder Grundloven.
I henhold til Grundloven har alle danske statsborgere lige rettigheder. De har stemmeret til Folketinget, som udarbejder de love, der gælder i Rigsfællesskabet.
Folketinget udpeger en regering for det samlede Rigsfællesskab.

Af praktiske grunde har man i Folketinget besluttet at uddelegere nogle af sine magtbeføjelser til mindre geografiske områder. Det er i det geografiske Danmark blevet til Regioner og kommuner. Og på Færøerne og i Grønland er det blevet til henholdsvis hjemmestyre og selvstyre. Omfanget og indholdt af disse uddelegeringer kan til enhver tid annulleres og og føres tilbage til Folketinget.

Efter ønsker og pres fra Færøerne og Grønland er det i Rigsfællesskabet blevet accepteret, at Færøerne og Grønland kan beslutte sig for at udtræde af Rigsfællesskabet og blive selvstændige stater.

Indførelsen af det færøske hjemmestyre og det grønlandske selvstyre har efterladt befolkningen i Danmark den mærkværdige situation, at regeringen er bragt i en dobbeltrolle. Den er på samme tid regering for det samlede Rigsfællesskab og for det geografiske Danmark. Det er der ikke taget højde for i Grundloven,
Derfor kan de fire nordatlantiske medlemmer i Folketinget ud over at kunne stemme i sager der angår det samlede rigsfællesskab, også stemme i sager vedrørende Danmark, der på Færøerne og i Grønland besluttes af henholdsvis Lagtinget og Landstinget.

Mest iøjnefaldende gælder det den årlige finanslov, der kun tilføres skatter og afgifter fra det geografiske Danmark. Den kan man blande sig i fra færøsk og grønlandsk side, hvorimod man fra dansk side ikke kan blande sig i den færøske og den grønlandske finanslov.

Det er vigtigt at vide, hvad Rigsfællesskab, Grundloven, Folketinget, regeringen og de uddelegerede beføjelser betyder. Ikke mindst, fordi der ofte spilles med falske kort i den politiske debat mellem Danmark, Færøerne og Grønland.
Det ser vi et skoleeksempel på i dette politiske indlæg fra Sara Olsvig, formanden for Inuit Ataqatigiit, der her er linket til.

CITAT
(med ord og begreber rettet fra Sara Olsvigs valg til det korrekte ordvalg. Sara Olsvigs ordvalg er bevaret i en efterfølgende parentes.)

Inuit Ataqatigiits holdning er klar. Rigsfællesskabet skal ikke bevares. Men forholdet mellem Grønland og Rigsfællesskabet (Danmark) skal løbende udvikles.

En udtalelse fra Inuit Ataqatigiits folketingsmedlem har affødt en del debat, særlig på de sociale medier, om Inuit Ataqatigiits selvstændighedspolitik og ikke mindst vores holdning til rigsfællesskabet. Derfor ønsker jeg at sætte et par ting på plads, men også at perspektivere debatten. Snakken om forholdet mellem Grønland og Rigsfællesskabet (Danmark) er nemlig ikke sort-hvid. Den er mangefarvet og nuanceret, og kræver en nuanceret tilgang.

Det viser en lang række begivenheder som er indtruffet efter selvstyreaftalen er indgået. Og det viser en lang række konflikter Grønland har haft og stadig har med Rigsfællesskabet (Danmark).

SELVSTYREAFTALEN HANDLER OM AT UDVIKLE
Løbende at udvikle rigsfællesskabet og i særdeleshed forholdet mellem Grønland og Rigsfællesskabet (Danmark) er en grundfaktor i den selvstyreaftale vi har indgået med Rigsfællesskabet (Danmark) . Selvstyreaftalen handler nemlig om, at Grønland har fået muligheden for at overtage en lang række sagsområder, om at afvikle bloktilskuddet over råstofindtægter, om at Grønland og Rigsfællesskabet (Danmark) skal indgå i et ligeværdigt samarbejde og om, at Grønland går mod øget selvstændighed. Ingen af disse ting er sket i praksis, endnu.

Inuit Ataqatigiit kæmper for et selvstændigt Grønland. Det kommer til at tage tid at nå dertil. Og det kræver hårdt arbejde, både i Grønland og i Rigsfællesskabet (Danmark), at skabe fundamentet for selvstændigheden.

Det er en iboende forventning i selvstyreaftalen, at Grønland udvikler vores økonomi, særligt gennem indtægter fra råstofferne, men også gennem andre erhvervsaktiviteter, for at gøre os fri af bloktilskuddet.

Det skal Rigsfællesskabet (Danmark) være med til at bane vejen for. Det er, så at sige, et fælles projekt. Et fælles projekt internt i Grønland, men også et fælles projekt mellem Grønland og Rigsfællesskabet (Danmark).  En aftale er nemlig en aftale mellem to eller flere parter, og i selvstyreaftalens tilfælde er det en aftale mellem Grønland og Rigsfællesskabet (Danmark).

Med andre ord. Vi skal udvikle rigsfællesskabet for at afvikle det.

REALITETEN ER IKKE SORT OG HVID
En række konflikter har skåret rigsfællesskabets udfordringer og rigiditet i sin nuværende form ud i pap. Storskalaloven, uranspørgsmålet, dual-use aftalen, hele polemikken omkring, hvorvidt Grønland kan føre handelspolitik og dermed potentielt udenrigs- og sikkerhedspolitik, uden indblanding fra Rigsfællesskabet (Danmark) .

Lad os tage den aktuelle konflikt som eksempel. Skal kinesiske investorer eller aktører involveres i vores lufthavnsprojekter? Rigsfællesskabets regering (Slotsholmen) siger nej, landsstyret (selvstyretårnet) siger ja. Begge parter er sort-hvide i deres udtalelser. Realiteten er mere nuanceret.

På den ene side oplever vi et dobbeltmoralsk Rigsfællesskab (Danmark), som selv går gennem ild og vand for at tiltrække sig kinesiske investorer og erhvervspartnere, men som straks det handler om grønlandske Kina-relationer kommer til at udstråle overherrementalitet. På den anden side oplever vi et landsstyre (Naalakkersuisut) som ikke tager problematikken alvorligt nok, og undlader at italesætte den reelle udfordring med, at Grønland selvfølgelig skal have styr på hvilke af de eventuelle kinesiske investeringer og engagementer potentielt kan have sikkerhedspolitiske implikationer, fuldstændig ligesom andre dele af Rigsfællesskabet (nationer) skal have styr på dette.

EN TRYG UDVIKLING KRÆVER NYT SAMARBEJDE
Den reelle udfordring ligger efter Inuit Ataqatigiits mening i, at rigsfællesskabet ikke er gearet til at håndtere disse gråzoner, som er affødt af selvstyreaftalen og de muligheder som er fulgt med. Det betyder, at rigsfællesskabet, hvis ikke det fornyes, blot bliver en klods om benet på Grønlands udvikling. En udvikling Grønland og Rigsfællesskabet (Danmark) gennem selvstyreaftalen har aftalt at skulle fremme – i fællesskab.

Det er altafgørende, at Rigsfællesskabet (Danmark) ikke sætter stopklodser for Grønlands udvikling. Helt grundlæggende er det derfor, at Grønland og Rigsfællesskabet (Danmark) får bygget de nye strukturer op, som skal sikre, at Grønland trygt kan udvikle nye relationer rundt omkring i verden, og tiltrække investorer og partnere på alle erhvervsområder.

Det handler om, at man i fællesskab sikrer nye sagsgange, så det ikke bliver et spørgsmål om at spørge Rigsfællesskabet (Danmark) om lov når Grønland står overfor store mineprojekter eller infrastrukturelle opgaver, som kræver international involvering. For den udvikling er her og den vil blive ved, og beslutningerne tages i Landstinget (Inatsisartut) og i landsstyret (Naalakkersuisut).

MEDSPILLER, IKKE MODSPILLER
Rigsfællesskabet (Danmark) er nødt til at vedkende sig, at være en medspiller og ikke en modspiller i Grønlands udvikling. Og det handler ikke om en grønlandsk-Rigsfælleskabs (dansk) investeringsfond eller ej, eller om der bliver taget imod Statsministerens udstrakte hånd eller ej. Det handler om, at Rigsfællesskabet (Danmark) selv proaktivt sikrer, at når Grønland vælger udenlandske samarbejdspartnere som kan afføde sikkerhedspolitiske implikationer, så står rigsfællesskabet klar med det apparatur der skal gøre, at projekterne alligevel kan føres ud i livet.

Samtidig handler det om, at Grønland, nærmere betegnet landsstyret (Naalakkersuisut), vedkender sig de sikkerhedspolitiske udfordringer der kan ligge i at indgå partnerskaber med andre stater og udenlandske investorer, særligt infrastrukturelle projekter, og arbejder konstruktivt for at løse disse udfordringer.

Interessant er det, at landstyret (Naalakkersuisut) i januar 2016 uden at blinke indgik aftale med Rigsfællesskabet (Danmark) om, at Rigsfællesskabet (Danmark) skal kontrollere eksporten af dual-use mineraler. Netop her kunne det have været en helt principiel sag at stå fast på fra Grønlands side. Eksportkontrol er et selvstyreanliggende (indenrigsanliggende), og med aftalen har man givet Rigsfællesskabet (Danmark) grønt lys til at sætte en stopper for Grønlands eksport af et ikke nærmere afgrænset antal mineraler, som kan benyttes både militært og civilt. Derfor var vi i Inuit Ataqatigiit imod denne aftale.

AF MED NEJ-HATTEN
Inuit Ataqatigiit anfægter dog ikke behovet for samarbejde mellem Grønland og Rigsfællesskabet (Danmark) om eksportkontrol af dual-use produkter og om spørgsmål af sikkerhedspolitisk karakter. Men helt principielt ser vi en sammenhæng mellem disse aftaler og den nuværende debat om mulige kinesiske partnere i infrastrukturelle projekter. Denne gang er det bare vigtigt, at Grønland og Rigsfællesskabet (Danmark) finder frem til den konstruktive dialog og reelt sikrer en struktur mellem vores administrationer, som hverken giver Rigsfællesskabet (Danmark) mulighed for at sige nej til Grønlands udvikling, eller giver Grønland nej hatten på for samarbejde med Rigsfællesskabet (Danmark) .

Jeg vil slå fast, at vi i Inuit Ataqatigiit forbeholder os retten til at have en nuanceret tilgang til den komplekse verden vi lever i. At have et rigsfællesskab er komplekst. At forholde sig til de opgaver der reelt ligger foran os betyder ikke, at vi ikke ønsker eller kæmper for selvstændighed. Tværtimod ser vi vores og andres hårde arbejde for at sikre mere tydelige strukturer i rigsfællesskabet som en forudsætning for selvstændighed.

Det kræver en fælles indsats for Grønlands udvikling at få gang i hjulene og indtægterne skal som gøre os fri af bloktilskuddet. Og det kræver en fælles indsats at opbygge den kapacitet og viden som skal gøre, at Grønland som en selvstændig nation i fremtiden kan agere på lige fod med andre nationer, og indgå samarbejder og relationer til andre stater end Rigsfællesskabet (Danmark) .
CITAT SLUT

Disse ord og begreber er rettet fra Sara Olsvigs valg til det korrekte ordvalg:
  • "Danmark" er rettet til "Rigsfællesskabet"
  • "Slotsholmen" er rettet til "Rigsfællesskabets regering"
  • "selvstyretårnet" er rettet til "landsstyret"
  • "Naalakkersuisut" er rettet til "landsstyre"
  • "nationer" er rettet til "andre dele af Rigsfællesskabet"
  • "Inatsisartut" er rettet til Landstinget"
  • "indenrigsanliggende" er rettet til "selvstyreanliggende"

Der står intet i loven om selvstyre om at udvikle rigsfællesskabet for at afvikle det. Det er noget Sara Olsvig selv har fundet på.

CITAT
SELVSTYREAFTALEN HANDLER OM AT UDVIKLE
Løbende at udvikle rigsfællesskabet og i særdeleshed forholdet mellem Grønland og Danmark er en grundfaktor i den selvstyreaftale vi har indgået med Danmark. Selvstyreaftalen handler nemlig om, at Grønland har fået muligheden for at overtage en lang række sagsområder, om at afvikle bloktilskuddet over råstofindtægter, om at Grønland og Danmark skal indgå i et ligeværdigt samarbejde og om, at Grønland går mod øget selvstændighed. Ingen af disse ting er sket i praksis, endnu.

Inuit Ataqatigiit kæmper for et selvstændigt Grønland. Det kommer til at tage tid at nå dertil. Og det kræver hårdt arbejde, både i Grønland og i Danmark, at skabe fundamentet for selvstændigheden.

Det er en iboende forventning i selvstyreaftalen, at Grønland udvikler vores økonomi, særligt gennem indtægter fra råstofferne, men også gennem andre erhvervsaktiviteter, for at gøre os fri af bloktilskuddet.

Det skal Danmark være med til at bane vejen for. Det er, så at sige, et fælles projekt. Et fælles projekt internt i Grønland, men også et fælles projekt mellem Grønland og Danmark. En aftale er nemlig en aftale mellem to eller flere parter, og i selvstyreaftalens tilfælde er det en aftale mellem Grønland og Danmark.

Med andre ord. Vi skal udvikle rigsfællesskabet for at afvikle det.
CITAT SLUT

Intet af det, der står i dette citat fremgår af loven om selvstyre.

Selvstyrelovens § 19 indeholder disse bestemmelser til brug for uenighed mellem Selvstyret og Rigsfællesskabet:

CITAT
§ 19. Opstår der mellem Grønlands Selvstyre og rigsmyndighederne tvivlsspørgsmål om selvstyrets kompetence i forhold til rigsmyndighederne, kan regeringen eller Naalakkersuisut beslutte at forelægge spørgsmålet for et nævn, der består af 2 medlemmer, der udpeges af den danske regering, 2 medlemmer, der udpeges af Naalakkersuisut, samt 3 af Højesterets præsident udpegede højesteretsdommere, af hvilke den ene udpeges som formand.

Stk. 2. Er de 4 medlemmer, der er udpeget af regeringen og Naalakkersuisut, enige, er sagen endelig afgjort. I modsat fald afgøres sagen af de 3 højesteretsdommere.

Stk. 3. Nævnet kan beslutte at suspendere den vedtagelse eller beslutning, som er forelagt nævnet, indtil nævnets afgørelse foreligger.
CITAT SLUT

Lov om Grønlands Selvstyre

15-06-2018 www.natur.gl:

Ny metode giver mere præcis rådgivning for indenskærs torsk

”Med den nye metode er det muligt at bruge alle de informationer, vi har omkring bestandsestimater, fangstmængder, alderssammensætning, længderne i fangsten, hvornår torsken er parat til at gyde, vandring osv. På den måde er rådgivningen blevet meget mere præcis. Allervigtigst, så rådgiver ICES nu specifikt for den bestand, der har hele sit liv i fjordene og dermed er mest følsom over for fiskeriets omfang indenskærs. Der rådgives altså specifikt for indenskærsbestanden, og ikke indenskærsområdet, som der indtil i år har gjort.” forklarer seniorforsker Rasmus Hedeholm i Grønlands Naturinstituttets afdeling for Fisk og Skaldyr.

15-06-2018 www2.forsvaret.dk:

Sirius patruljefører

Som patruljefører ved Slædepatruljen Sirius uddannes du til at begå dig i arktisk klima og gennemføre patruljering med hundeslæde, båd, fly og til fods. Derudover vil du blive uddannet til at varetage vedligeholdelse af bygninger, depoter og materiel tilhørende patruljen.
Slædepatruljen Sirius opgave er at gennemføre overvågning og suverænitetshævdelse i det ubeboede Nordøstgrønland samt som politimyndighed at føre kontrol med ekspeditioner og sikre fredningsbestemmelserne i nationalparken. Patruljen er bemandet med 12 mand og har hovedkvarter på stationen Daneborg.

14-06-2018 www.ral.dk:

Grønlands erhvervsliv stærkt repræsenteret til folkemøde

Debatten om Grønland går ofte højt – både herhjemme og i Danmark. Derfor har Royal Arctic Line, Royal Greenland, Tele-Post og Air Greenland besluttet at nuancere billedet og invitere til debat på Folkemødet 2018.

Det årlige Folkemøde på Bornholm er rigets største demokrati-festival, hvor flere end 100.000 besøgende kommer for at møde politikere, meningsdannere, erhvervsliv, interesseorganisationer og hinanden.

14-06-2018 sermitsiaq.ag:

Fire topchefer i usædvanligt fremstød ved Folkemødet på Bornholm

Verner Hammeken, administrerende direktør for Royal Arctic Line, rådede potentielle investorer til ikke kun at læse om Grønland, men at opleve Grønland:
- Det er på mange måder et fastfrosset marked med en struktur, der har været fastlåst i mange år. I sådant miljø er der gode muligheder for at tænke nyt, gøre tingene på en anden måde og tjene penge. Og så skal man ikke være bange for, hvad der sker i Grønland.
Vi sidder jo netop her og siger, at vi arbejder på at sikre en velfungerende infrastruktur i Grønland både indenfor kommunikation, transport og fragt.

14-06-2018 sermitsiaq.ag:

Søren Espersen: Aftale betyder farvel til kinesisk entreprenør

Vi har set andre steder i verden, hvad et kinesisk engagement betyder. For Kina handler det om a få en base, og dermed er dette et sikkerhedspolitisk spørgsmål.

Selskabet Kaalallit Airports siger jo, at der blot er tale om en entreprenør, og at man herefter vil låne pengene på det internationale marked. Hvorfor er det er problem?

- En sådan finansiering vil være meget dyr, og det vil sætte Grønland i en utrolig gælds-pine. Den slags lån skal komme fra erhvervsfonde. Her vil Kina sikkert stå klar med billige lån, og det er præcis det, vi skal forhindre.

14-06-2018 www.maryfonden.dk:

Psykisk vold mod børn trækker spor ind i voksenlivet

Det har store konsekvenser for børn at vokse op i et hjem med vold. Voldsudsatte børn har større risiko for at udvikle posttraumatisk stresslidelse (PTSD), og danske undersøgelser viser, at børnene klarer sig dårligere i skolen end deres klassekammerater. Det gælder ikke kun børn, der udsættes for fysisk vold, men også børn, der oplever vold rettet mod andre i hjemmet. Nuka Fleischer, som er afdelingsleder i Mælkebøttecenteret – en af organisationerne bag Kattunneq, som holder kurser for krisecentermedarbejdere, fortæller:
”Vi ved, at det at være vidne til vold mod en forælder er lige så skadeligt som selv at være udsat for volden. Den psykiske vold, som børn udsættes for, når de oplever den ene forælders vold mod den anden, kan trække spor langt ind i ungdoms- og voksenlivet. Der er stor risiko for, at børnene tager den voldelige adfærd med ind i fremtidige parforhold.”

14-06-2018 www.sagatid.dk:

Ejnar holder ord

Endnu i halvandet hundrede år kunne nordboerne leve i en fristat, men i 1261 måtte både Grønland og Island bede om at komme ind unde den norske krone. Givetvis af nød, det gjaldt om at sikre den livsvigtige besejling.
Men lige meget hjalp det. Ikke på længere sigt. Bondekulturen var kommet under stigende pres fra flere sider, klimaet blev koldere, den såkaldte lille istid satte ind, Thule-kulturens energiske jægerklaner dominerede yderkysten, og så blev nordboernes mest eksklusive eksportartikler – hvalrostænder, remme og isbjørne – udkonkurreret af andre mindst lige så eksotiske produkter fra Afrika og det fjerne Østen.

14-06-2018 www.ejendomsstyrelsen.dk:

Samarbejde om bygningssanering i Kangilinnguit

Kommuneqarfik Sermersooq og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har indgået en aftale om igangsætning af bygningssanering i Kangilinnguit (Grønnedal).
Arbejdet tilrettelægges og gennemføres af Kommuneqarfik Sermersooq i sammenhæng med kommunens øvrige oprydningsopgaver i bygder langs kysten. Således vil kommunen samtidig indsamle jernskrot i Ivigtut. Saneringsarbejdet vil blive gennemført under hensyntagen til naturen, og så det sikres, at den naturlige vegetation får gunstige betingelser. Parallelt med bygningssaneringen vil Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse igangsætte et pilotprojekt vedrørende bekæmpelse af Arktisk Lupin, som er en invasiv art, der har bredt sig i store områder i Kangilinnguit.

13-06-2018 stm.dk:

Udtalelse efter mødet mellem statsministeren og formand for landsstyret Kim Kielsen

Statsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler:
Det aktuelle samlede lufthavnsprojekt kan have udenrigs- og sikkerhedspolitiske perspektiver, der rækker ud over Grønland, og det vil i en årrække lægge beslag på store ressourcer i Grønlands økonomi.

Jeg er derfor glad for, at formand for landsstyret Kim Kielsen og jeg i dag er blevet enige om, at vi igangsætter det fælles udredningsarbejde.

Samtidig vil en fælles udviklingsfond kunne forstærke mulighederne for vækst og udvikling i Grønland.

13-06-2018 ing.dk:

Mysteriet om jordens manglende kvælstof er løst

Resultaterne viser blandt andet, at store dele af Afrika har meget lidt kvælstof bundet i undergrunden, mens nordlige klippeegne, samt bjergkæder som Himalaya og Andesbjergene har store mængder kvælstof bundet i jorden. Områder med limsten, som Californien er rig på, indeholder også store mængder kvælstof. Det kan forklare hvorfor de verdenskendte Redwood træer vokser så godt i den californiske muld.
Kamikpostens kommentar
Det føjer en ny dimension til Minik Rosings tanker om mulighederne i det grønlandske mudder: Grønlandsk mudder skal sikre verdens fødevareforsyning

13-06-2018 ia.gl:

Vi må nedbringe plastforureningen i verdenshavene

Når landsstyret træffer en beslutning om at indføre en afgift på f.eks. engangsemballage som skader naturen, kan man opnå at stille midlerne til side til brug for forebyggende indsatser af forurening af miljø og natur. Landsstyret må udarbejde lovforslag til miljøfond som fremmer beskyttelse af miljøet og som bunder i at tage udgangspunkt af indtægter fra miljøafgifter.
Mange lande har intentioner om at begrænse deres forbrug af plastik gennem initiativer og forskning. Internationalt tales der i flere fora om hvordan vi kan nedbringe ophobningen af plastik samt skadelige kemikalier i havene. Landsstyret må tage initiativ til lobbyarbejde i internationale fora.
Kamikpostens kommentar
Bor Mimi Karlsen i Grønland eller lever hun i en helt anden verden?
Oppe til højre ser du er et foto af en lortedump i en bygd i Nordgrønland
Da Finansudvalget – hvor jeg var medlem - kom flyvende i helikopter, troede vi, at det var synet af en mælkebøttebevokset fjeldside, der mødte os. Det var det ikke, det var brugte lorteposer, der var smidt på fjeldet efter at indholdet var hældt i havet.
Mimi Karlsen har et par typiske politikerforslag til bekæmpelse af problemet:
  • En afgift, der skal indgå i en miljøfond,
  • og et landsstyre, der skal spilde tid og penge på lobbyarbejde i internationale fora.

Det vil selvfølgelig åbne muligheder for interessante politikerrejser ud i den store verden.
Men det vil næppe afskaffe de ”mælkebøttebevoksede fjeldsider” og de skriggule ”tangskove”, der flyder omkring byer og bygder overalt i Grønland

12-06-2018 sermitsiaq.ag:

Politisk comeback til Michael Rosing

Nivi Olsen har besluttet at tage et års orlov fra kommunalpolitik. Det giver plads til hendes suppleant, som er formand for et helt andet parti.

Oprindeligt er det Tillie Martinussen, der står som førstesuppleant, men hun blev valgt ind for Samarbejdspartiet i Landstinget og ønsker ikke et dobbeltmandat.

Michael Rosing oplyser til AG, at han er parat til at træde til med kommunalbestyrelsesarbejdet.

11-06-2018 sermitsiaq.ag:

En statsministers forfængelighed kan ikke stoppe færøsk selvstændighed

Vores nuværende situation over for Danmark kan ikke fortsætte. Færøerne og Danmark skal derfor så hurtigt som muligt indgå en forhandling om en ny samarbejdsaftale, som værdsætter og ligestiller begge parter. Færøerne skal i denne aftale have fuld selvstændighed.
Kamikpostens kommentar
For det første er Poul Michelsen ikke udenrigsminister. Kongeriget Danmark har kun en udenrigsminister, og det er for tiden Anders Samuelsen.
For det andet – og måske nok så vigtigt – så er det ikke statsministerens forfængelighed, der står i vejen for færøsk selvstændighed.
Færingerne kan træde ud af Rigsfællesskabet den dag, de selv beslutter sig for det.
Det ved Poul Michelsen antageligt udmærket, ellers må han være lige så tungnem som fremtrædende grønlandske politikere.
Han eget parti har netop vedtaget denne erklæring:
CITAT
Vores nuværende situation over for Danmark kan ikke fortsætte. Færøerne og Danmark skal derfor så hurtigt som muligt indgå en forhandling om en ny samarbejdsaftale, som værdsætter og ligestiller begge parter. Færøerne skal i denne aftale have fuld selvstændighed.
CITAT SLUT
Det er en beslutning om at udtræde af Rigsfællesskabet.
Den skal nu bare overbringes til Kongeriget Danmarks regering.

11-06-2018 naalakkersuisut.gl:

Styrkelse af alle tre sprog er vejen frem

Hovedkonklusionen i Ekspertgruppens rapport er, at alle tre sprog tillægges vigtige funktioner for det grønlandske samfund og for elevernes skolegang og erhvervs- og uddannelsesmuligheder. Men også at de tre sprog indtager meget forskellige roller for forskellige grupper i befolkningen afhængigt af bosted og familiemæssige baggrunde og også for de unges vedkommende især for deres uddannelsesplaner og erhvervsmæssige orientering.
Kamikpostens kommentar
Den triste erkendelse i forbindelse med denne rapport er, at det burde et flertal af de folkevalgte i Landstinget have været i stand til at blive enige med sig selv og hinanden om i løbet af en halv times debat i salen.
I stedet var det Doris J. Jensen, der for to år siden som medlem af landsstyret nedsatte en international ekspertgruppe, der skulle undersøge problemet.

Det skræmmende er, at den massive mangel på indsigt og deraf følgende magtesløshed i er koncentreret hos de folkevalgte.
Det nedslående er, at Doris J. Jensen stadig er fundet nyttig som medlem af landsstyret :-(

Almindelige mennesker i Grønland har vidst det siden midten af 1970-erne, hvor politikerne indledte deres katastrofale sprogpolitik i den grønlandske folkeskole.
Nu har en international ”ekspertgruppe” fundet frem til det samme.

NB:Hvad har denne rapport med det stærkt forudsigelige indhold kostet Landskassen i rejser, dagpenge og mødediæter, løn og honorarer?
Læs også
En politikerskabt katastrofe

09-06-2018 www.altinget.dk:

Vil Grønland løsrive sig, når det gælder – indtryk fra et besøg

- Jo, sagde den nye minister (Naalakkersuisoq) for blandt andet arbejdsmarked, den tidligere grønlandske finansminister Vittus Qujaukitsoq.
Denne drevne og sympatiske politiker med den rolige stemme slog til lyd for, at Grønland hurtigst muligt skal overtage ansvaret for arbejdsmiljøet.
Kamikpostens kommentar
Altinget overtog i begyndelsen af februar 2018 websiden ”Arktis Nyt” fra journalist Andreas Krog.
Det har medført en massiv dækning på altinget.dk af arktis og ikke mindst Grønland. Det meste kræver et abonnement for at kunne læses.
Og nu skal pengene også hentes hjem gennem en øget annoncering, og her gælder alle kneb.
For eksempel beskrives Vittus Qujaukitsoq som dreven og sympatisk.
Det kan man have mange meninger om, men skribenten er i Grønland for første gang, og det bærer hans udgydelser stærkt præg af. Det samme gør hans beskrivelse af Vitttus Quajukitsoq. Det er ikke en menneskekenders iagttagelse, det er et velkendt sælgerkneb. Fred være med det.
Det er straks værre med tilliden til sandhedsværdien i de artikler, der i Altinget nu skrives om forholdene i Grønland.
Man bider som bekendt ikke den hånd, der fodrer en.
Læs også en smule her
Arktisk Nyt overtages af Altinget

09-06-2018 videnskab.dk:

Rane Willerslev: Forskning hjalp mig til at undgå at blive skør

14 måneder. Knap 400 dage. Så lang tid varede Rane Willerslevs længste ophold i ødemarken i det nordøstlige Sibirien, hvor der kan blive ned til minus 85 grader, og hvor der for 99,9 procent af området ikke er andet end tundra, så langt øjet rækker.
Her boede han sammen jukagirerne, inkarnerede jægere, som har deres eget sprog, deres egen åndeverden og deres egen ide om, hvad tid er for en størrelse.

09-06-2018 sermitsiaq.ag:

Alternativet bakker op om selvstændighed

Mens andre danske partier til tider har travlt med at fortælle den grønlandske befolkning, at selvstændighed ikke er økonomisk muligt, så mener Roger Courage Matthisen, at man børe vende den diskussion på hovedet.
- Helt grundlæggende mener vi, at man ikke skal lade sig begrænse af nødvendighedspolitik, når man udvikler sine visioner. Det må være slut med at slå grønlænderne oven i hovedet med bloktilskuddet eller Grundloven, når de udvikler en politik for et mere selvstændigt land, siger han.
Kamikpostens kommentar
Hvis man på TV følger et møde i Folketinget og Roger Courage Matthisen fra Alternativet går på talerstolen, så tror jeg, at de fleste går på toilettet eller ud i køkkenet og laver kaffe, til han er færdig med at vrøvle.
Kun Walter Turnowsky sidder åbenbart fortsat klæbet til skærmen for at opsnappe noget til Sermitsiaq, som han selv kan forstå og gå ind for.