Hvorfor er det kun borgerne i Qaqortoq og Narsaq, der skal betale

Såfremt Nukissiorfiit vinder voldgiftssagen vedrørende Qorlortorsuaq vil det det så medføre, at borgerne i Qaqortoq og Narsaq vil få modregnet det beløb de nu skal betale for sagen?

Onsdag d. 14. december 2011
Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit  
Emnekreds: Energiforsyning, Forbrugerspørgsmål.

I henhold til Landstingets forretningsorden § 37 fremsender jeg følgende spørgsmål til landsstyret:
  1. Hvad er argumentet for at lade forbrugerne betale for udgifterne til den verserende voldgiftssag om Qorlortorsuaq i form af takstforhøjelser?
  2. Hvorfor er det kun borgerne i Qaqortoq og Narsaq, der skal betale omkostningerne til den verserende voldgiftssag om Qorlortorsuaq vandkraftværk? Hvis Nukissiorfiit mener, at sagens omkostninger skal dækkes af forbrugerne, burde denne udgift så ikke dækkes solidarisk af alle Nukissiorfiits kunder i hele landet? Det er jo ikke en sag der er forskyldt af borgerne i Narsaq eller Qaqortoq.
  3. Såfremt Nukissiorfiit vinder voldgiftssagen vedrørende Qorlortorsuaq vil det det så medføre, at borgerne i Qaqortoq og Narsaq vil få modregnet det beløb de nu skal betale for sagen?

Begrundelse
Den 7. december offentliggjorde Nukissiorfiit de nye takster for el, vand og varme gældende fra 1. januar 2012. Nukissiorfiit oplyser, at den almindelige el-forbruger som udgangspunkt skal betale den kostægte pris, hvilket svarer til de reelle omkostninger ved at levere el eller vand i byen eller bygden. Dog må prisen ikke overstige den fastsatte maksimalpris og må ikke være under den fastsatte minimalpris. I Qaqortoq og Narsaq er der varslet en prisstigning, der begrundes i opsætning af fjernaflæsningsmålere samt omkostninger til den verserende sag om vandkraftværket i Qorlortorsuaq.

Læs Jens B: Frederiksens svar her:
Besvarelse af § 37 spørgsmål vedr. omkostninger til voldgiftssag Qorlortorsuaq
På tynd is