Et vægtigt bidrag til Grønlands historie på et felt som er ukendt for de fleste af os.

Vi er for længe siden nået dertil, hvor det kun kræver en bærbar og adgang til internettet at skrive et eller andet om næsten hvad som helst og lægge det ud på nettet eller som journalist offentliggøre det på et nyhedsmedie, en avis, en radio eller en tv-kanal. På internettet kan hvem som helst bringe hvad som helst.

Lørdag d. 10. september 2016
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Sikkerhed til søs.

(an)

Vi er for længe siden nået dertil, hvor det kun kræver en bærbar og adgang til
internettet at skrive et eller andet om næsten hvad som helst og lægge det ud på nettet eller som journalist offentliggøre det på et nyhedsmedie, en avis, en radio eller en tv-kanal. På internettet kan hvem som helst bringe hvad som helst.

Er det nogenlunde velskrevet, så kræver det ofte en faglig indsigt at gennemskue det som det det er – nemlig noget vrøvl.

For Grønland, Arktis og den globale opvarmning skrives der meget af den slags.
Her oplever vi også, at nogen har gjort det til en levevej:

  • Der er journalister, der sendes på en tre-ugers tur til Grønland og skriver noget hændervridende vås, og når uvidende læsere har slubret det i sig, så er vedkommende journalist fast skribent på grønlandsstoffet.
  • Der er forskere, der som ph.d-studerende har fundet et emne, som ingen af studiekammeraterne har kastet sig over. Det kan gøre vedkommende til specialist i Arktis, lunt placeret bag et skrivebord i Danmark.
  • Og endelig er der politikere, der vender ryggen til alvorlige samfundsproblemer og markedsfører sig selv som bannerførere for et atomfrit, et forureningsfrit og/eller et arktis som i Peter Freuchens og Knud Rasmussens tid.

Lykkeligvis er der folk, som skriver med en indgang baseret på egne ofte årelange erfaringer.

Det er denne gang blevet til en bog om dansk polarfart i de sidste godt 100 år: Dansk polarfart 1915-2016.

Jeg fik kontakt med forfatteren til bogen, Bjarne Rasmussen, i januar 2010, hvor han sendte en artikel til www.kamikposten.dk. Den handlede om ansvarsfordelingen ved en eventuel havmiljøforurening i Grønlandske farvande. Siden 2010 er det blevet til mere end 30 artikler om betingelser og risici ved sejlads i Grønland og de øvrige arktiske farvande.

Bjarne Rasmussen er uddannet styrmand og har i mange år sejlet i og omkring Grønland. Han har i sin tid oplevet alle tænkelige udgaver af vanskelige situationer. Han har med sit skib siddet fastklemt som en anden skosse i drivisen med en ukendt antal sømil ud til det åbne vand. Han har været ude i situationer, der ligner den som antageligt forårsagede skibet Hans Hedtofts forlis. Bjarne Rasmussen har gennem sit daglige arbejde gennem mange år et indgående kendskab til det, han skriver om.

Det var en kollision mellem Bjarne Rasmussens egen viden og det han læste om Grønland og Arktis, der satte ham i gang med at skrive. Det er nu blevet til et vægtigt bidrag til Grønlands historie på et felt som er ukendt for de fleste af os.

Her finder du en artikelsamling, skrevet af Bjarne Rasmussen i årene 2010-2016