Om hunde og faste
DET ER PÅ TIDE, at landsstyret og Landstinget tager fiskernes briller på og prøver at se tingene fra deres vinkel. Det er frustrerende og håbløst at sejle rundt i et farvand med mange flere fisk, end man kan få lov at indhandle.
Tirsdag d. 10. august 1999
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds:
Erhverv
,
Fiskeri
,
Politik
.
DEN UENDELIGE debat om Royal Greenland har de senere tid fået ny næring. Fiskerne klager over, at de - set fra: styrehuset - bliver Sorteper i et forretningseksperiment, der ikke har meget med fiskerierhvervets behov at gøre. Samtidig får vi nu at vide, at eksportvirksomheden på trods af en gennemgribende reorganisering alligevel har problemer med at holde skruen i vandet.
På den baggrund kan man ikke lade være med at spekulere over, hvad meningen med Royal Greenland egentlig er. Hvad er det for en opgave, virksomheden og dens ledelse har fået stillet af Grønlands Hjemmestyre? Hvad går det hele ud på?
DE SIDSTE mange år har Royal Grenland arbejde på at blive en rentabel virksomhed. Hjemmestyret har forlangt, at den skulle give økonomiske resultater, og det har været forsøgt gennem stadig rationalisering, effektivisering og forbedringer i alle led.
Men det har været en vanskelig opgave, for dels har skiftende landsstyrer haft travlt med at drive beskæftigelses- og befolkningspolitik med virksomheden, og det er uforeneligt med en rationel, forretningsorienteret dritsform.
Men efterhånden har Royal Greenland haft held til at få hjemmestyret til at forstå, at politik og forretning må skilles ad. Derfor er den økonomisk dårlige del af forretningen nu udskilt og solgt til hjemmestyret. Nuka A/S skal beskæftige sig med den politiske del af fiskeproduktionen, Royal Greenland med den såkaldt kommercielle.
Royal Greenland ser det altså som sin opgave at give det bedst mulige resultat. Virksomheden tilpasser hele tiden sin omsætning og sine aktivitetsområder, så den får mest muligt ud af sin indsats.
Dette "udbytte" bygger ikke nødvendigvis på størst mulig omsætning, størst mulig indhandling. Det kan være, at produktionen blev mere rationel og resultaterne bedre med en
mindre
omsætning,
mindre
indhandling.
Det er derfor, fiskerne mener, de bliver Sorteper.
DET ER, SOM OM Royal Greenland de senere år har arbejdet på at gøre sig så uafhængig af fiskerne som muligt. Aftalerne blev for et par år siden opsagt. Kun priserne på de to-tre arter, som netop Royal Greenland var i stand til at præstere et overskud på, kunne diskuteres. Resten havde ingen interesse. Fiskerne kunne ligeså godt lade være med at fange andre arter.
Man kunne sige, at Royal Greenland har arbejdet på at klare sig uden ret mange fisk. Det svarer nogenlunde til at træne sine hunde til at lade være med at æde. Lige som det er ved at lykkes, dør de.
FRA FISKERNES og fra det øvrige samfunds synsvinkel er det en gal udvikling. Royal Greenlands opgave har været forkert. I et land, hvor vi stort set ikke har andet at give os til, må vi sørge for, at fiskeriet udnyttes så bredt som muligt. Fiskerne skal kunne sælge alle de spiselige arter, de fanger, til den pris de er værd. På den baggrund er det klart, at strukturen i produktions- og eksporterhvervet skal være en helt anden end den, vi har bygget videre på fra KGHms epoke.
En stor strømlinet virksomhed, der bare skal give penge, kan ikke varetage de erhvervsmæssige og forretningsmæssige interesser helt ud i de yderste forgreninger af samfundet. Det kan et centralt placeret Nuka A/S heller ikke.
Royal Greenland-strukturen - og Nuka A/S for den sags skyld - havde måske kunnet fungere i et land med en effektiv infrastruktur og korte afstande. Men i Grønland forekommer den i højere grad som en skrivebordsmodel, der ikke levner mulighed for overblik.
DET ER PÅ TIDE, at landsstyret og Landstinget tager fiskernes briller på og prøver at se tingene fra deres vinkel. Det er frustrerende og håbløst at sejle rundt i et farvand med mange flere fisk, end man kan få lov at indhandle. Og det er klart, at man søger at gøre oprør imod resultatfikserede indhandlingsstop, der ikke tager hensyn til fiskere og fabriksarbejdere.
Det er på tide at revurdere strukturen i fiskeeksporten, ejerforholdet, den centrale styring og frem for alt
opgaven.
HVIS ROYAL GREENLAND i sin nye organisation, der jo placerer virksomheden sammenligneligt side om side med de private, ikke kan præstere andet end underskud, så må der sættes ekstra fart på revuderingen af Royal Greenlands placering i det grønlandske samfund.
For
så kunne
noget alligevel tyde på, at vi er nået derhen, hvor hundene trods alle gode forhåbninger er begyndt at krepere af sult...