Dagens unge grønlændere

Livet er jo ikke kun dansen på røde roser - nuannaakalaaginnarluni inuusoqarsinnaanngilaq!!!!

Lørdag d. 4. december 1999
Sten Egede Hegelund
Emnekreds: Kultur og samfund, Sprog, Uddannelse.

Du, den moderne grønlænder, en ung grønlænder på 25 år, hvor meget kender du det grønlandske sprog, hvor meget kan du bruge det fejlfrit. Hvorfor benytter man idag endelsen -simavunga af sætningen for meget. En ung grønlandsk digter fortalte i radioen at han har skrevet digtet for nogle år siden. På grønlandsk siger han; Taallaq una allassimavara. Læg mærke til endelsen af sætningen "-simavara". Dette betyder i mine ører, at han har skrevet digtet mens han "sov" eller mens han er fuld beruset, så han ikke kan huske hvornår han skrev det. Hvis han skal sige det rigtigt, skulle han sige sådan; Taallaq una taamani allappara - Jeg skrev digtet den dag (eller dengang).

Dagens unge grønlændere er små patrioter, men kan desværre ikke bruge deres egen sprog fejlfrit.

Godt nok skal sproget også udvikle sig, lige som alt andet udvikler sig her i landet. Men behøver man at ændre på talemåden eller udtryksmåden i det hele taget.

Prøv at lytte til landets fader Hr. Jonathan Motzfeldt når han snakker i radio eller tv, hvor godt han kan tale/snakke på grønlandsk. Han er ellers en af de få, der har boet i Danmark i længere tid. Han har beholdt sin grønlandskhed, er det sådan man siger idag, når man udtrykker sig om sit tilhørsforhold blandt unge i Grønland.

Det er vigtigt at unge grønlændere lærer fremmede sprog. Er dansk fremmedsprog? Hvis du siger ja, så lær andet sprog, ellers kan du ikke kontakte andre mennesker på kloden.

I 70-80-erne havde mange unge grønlandske forældre den holdning, at deres børn ikke behøver at lære dansk. Denne holdning er politisk påvirkning. Resultatet af denne holdning kan ses tydeligt idag. Mange uddannelsessøgende har svært ved at udtrykke sig på dansk, fordi deres forældre ikke tog alvorligt deres børns indlæring i dansk sprog.

Jeg er grønlænder på 51 år, uddannet smed/maskinarbejder i sidste halvdel af 60-erne. Har lært dansk nede i skibets maskineri, har taget teoretisk gennem en brevskole (korrespondance-skole). Denne form for undervisning har jeg selv betalt. Det gjorde jeg, fordi jeg ville lære mere dansk. Godt nok ikke for at lære dansk tankegang.

Grønlændere, der har gennemgået uddannelse i 50-erne eller i 60-erne, skal have mere tid til at fortælle om deres uddannelse for unge idag. Der er store forskelle. Blandt andet kan jeg nævne, en måned før jeg blev 20 år, ophørte kravet om at være hjemme kl. 21.00 om aftenen. Kan sådan et krav klares af unge idag. Det er ikke fordi vi er dumme. Det er for at lære unge at komme til tiden. Mange af dagens uddannelsessøgende grønlændere afbryder deres uddannelse, fordi de ikke kan komme til tiden. Du unge grønlænder !!! tag en uddannelse. Alt er klar for dig. Der er mange der er ansat for at hjælpe dig.

Du kan som 20 årig færdiguddanne dig som håndværker hvis du har startet uddannelsen som 16 årig. Og idag er 60 år pensionsår. Altså, hvis du starter som 20 årig håndværker kan du med sikkerhed arbejde i en arbejdsplads i de næste 40 år. Hvad betyder 4 uddannelsesår i forhold til 40 år med fast arbejde og løn, du og din familie kan leve af.
Som elev/lærling skal man igennem en hel del strenge krave, hvem har kunnet overvundet de? De er kun de beslutsomme der har kunnet klare dem. Flere af dem skal vi have her i landet. Det er jo jer, der skal føre landet videre efter os. Og I skal være dygtigere end os, på grund af al den teknik der indført idag.

Livet er jo ikke kun dansen på røde roser - nuannaakalaaginnarluni inuusoqarsinnaanngilaq!!!!