Hvad med de skolesvage?

Alle kan ikke blive studenter, det er ikke alle, der klarer sig lige godt i folkeskolen. Samfundet har mange opgaver, der skal klares af nogen, opgaver der ikke kræver studentereksamen eller kundskaber i engelsk. Det er ikke kun veluddannede, samfundet har brug for

Lørdag d. 19. januar 2002
Marianne Petersen
Emnekreds: Kultur og samfund, Uddannelse.

Den 14. januar 2002 sendte TV et program "Ingerlariaqqinnissaq", en udsendelse om uddannelsesvalg for de unge, der i år bliver færdige med deres skolegang i folkeskolen.

Det er glædeligt, at samfundet giver de unge mangeartede uddannelsesmuligheder.

Efter at have set udsendelsen kunne jeg imidlertid ikke lade være med at spørge mig selv: Hvad med de unge, der af forskellige årsager ikke har kunnet klare sig så godt i folkeskolen. Hvilke tilbud skal de have?

Alle kan ikke blive studenter, det er ikke alle, der klarer sig lige godt i folkeskolen. Samfundet har mange opgaver, der skal klares af nogen, opgaver der ikke kræver studentereksamen eller kundskaber i engelsk. Det er ikke kun veluddannede, samfundet har brug for.

Der er garanteret mange unge, der føler sig forbigået i uddannelsesmæssigt henseende, som føler at samfundet ligesom kun fokuserer på de højere uddannelser, mange ikke kan følge med i. Ville man så ikke føle sig forbigået?

Vi skal derfor hele tiden huske, at mange unge mennesker, måske de allerfleste, ikke kan blive studenter, at mange ikke har engelsk kundskaber, og har ingen mulighed for at klare de højere uddannelser. Vi må huske, at vi skal give dem følelse af, at samfundet også har brug for dem, hvis de ikke skal føle sig som tabere i vort samfund.

Nu, hvor studentereksamen eller en anden lignende adgangsgivende eksamen tilsyneladende kræves til de fleste uddannelser, må vi ikke glemme de svage. Vi skal huske, at vi også har ansvar for dem. Ellers bliver kløften i samfundet mellem folk med højere uddannelser og dem, der slet ingen uddannelse har, større og større.