Periode: Januar 2002
Guus van Duin
Onsdag d. 30. januar 2002The hunting particularly in the late winter and the spring time has has certainly been the main reason for the dramatic decline among many valuable species in Greenland and the surrounding countries
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 29. januar 2002Derfor er det en erklæret politik, at børnene skal sættes i centrum. Men det er ikke en politik, der bliver ført ud i livet. Den er mere møntet på at få politikerne valgt. De slår plat på børnene ved at sætte dem i centrum én gang hvert fjerde år
Jørgen Wæver Johansen
Tirsdag d. 29. januar 2002Derfor bør skattereglerne være udformet på en måde, at alene de, der placerer deres pensionsopsparing i et grønlandsk pensionsselskab/-kasse, skal have ret til at fratrække indbetalingerne i skat. Samtidig bør Grønland have beskatningsretten (og dermed provenuet) ved udbetaling af pensionerne for fraflyttede personer ved at søge at indgå en kildelandsbeskatningsaftale med Danmark og de øvrige nordiske lande
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Lørdag d. 26. januar 2002Det er altså ikke kun fangerne, der skal forstå det. Det er også de politikere, der har ansvaret for befolkningens velfærd. De må have forståelse for, at netop fangererhvervet, Grønlands oprindelige erhverv, ikke bare kan være henvist til at sejle sin egen sø
Nikolaj Heinrich
Lørdag d. 26. januar 2002Ethvert samfund, som værner om landets økonomiske indtjening, er meget forsigtige med at importere varer så længe landet har egne ressourcer at tære på og så længe det er unødvendigt. Vores naboland, Island, er et eksempel på det. Dér må man ikke importere et eneste kilo kød
Efraim Olsen
Lørdag d. 26. januar 2002For det andet: priserne på olie- og andet brændstof er steget med øjeblikkelig virkning, og det vil have alvorlige konsekvenser for jollefiskerne. Jeg mener at der må indføres benzintilskud til erhvervsfangerne og fiskerne
Mads Peter Grønvold
Lørdag d. 26. januar 2002Hvorfor bliver så de ældre stillet ringere? Hvorfor bortfaldt boligtilskuddet til de ældre? Hvorfor rammes de på denne måde?
Sermitsiaq
Fredag d. 25. januar 2002Samtidig er landet dybt afhængig af fortsatte økonomiske tilskud fra Danmark, fortsat samarbejde med det danske uddannelsessystem og det danske sundhedsvæsen. Dansk arbejdskraft vil endnu i mange år være nødvendig i vitale dele af det grønlandske samfund. Læg dertil forsvaret af Grønland, samspillet mellem hjemmestyret og Udenrigsministeriet, de danske miljømyndigheder, det danske politi og retsvæsen samt den danske kriminalforsorg for slet ikke at tale om den danske finansverdens indflydelse i Grønland
Esmar Bergstrøm
Fredag d. 25. januar 2002Lad os bare give gyldne håndtryk, men skal vi ikke nøjes med at give det til dem, der fortjener det. Det vil sige dem, der opnår positive resultater, og ikke dem, der er i gang med at køre vores samfund i sænk
Finn G. Becker-Christensen
Fredag d. 25. januar 2002Jeg har i mange år kæmpet for et grønlandsk sundhedsvæsen i Grønland. Men det er bare blevet mere og mere dansk efter hjemtagelsen. Alligevel har man nedsat en selvstyrekommission og taler om grønlandsk selvstyre - det er meningsløst.
Jørgen Wæver Johansen
Fredag d. 25. januar 2002Dog har det været et klart politisk ønske at man skal tilgodese raten på stykgods for at bibeholde et fast forhold mellem prisen på stykgods og containere. Dette for at tage hensyn til små forretningsdrivende og kunderne i yderdistrikterne. Det er jo forudsætningen for at bevare det spredte bosætningsmønster i Grønland
Leif Fontaine, Formand for KNAPK
Fredag d. 25. januar 2002Kapitaltilførslen er - så vidt vi har kunnet læse - begrundet i de seneste års voksende gæld i koncernen, og denne gæld kan vel næppe, med hånden på hjertet, begrundes med investeringer i fabrikker i Grønland og høje råvare priser, men er snarere et udtryk for investeringer i trawlere, EDB kram, og udenlandske aktiviteter
Steffen Petrussen
Fredag d. 25. januar 2002Hvis Royal Greenland virkelig mangler rejer til sine landanlæg, var det så ikke på tide, at Royal Greenland forsyner sine egne fabrikker med råvarer. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at de såkaldte kystnære fiskere skal forsyne landanlæggene til urimeligt lave indhandlingspriser, medens Royal Greenland producerer sin rejefangst på trawlere og sælger disse til gode penge udenom landanlæggene
Jørgen B. Jensen
Fredag d. 25. januar 2002Bestemmelsen kunne retfærdiggøres, hvis det kunne godtgøres, at haglpatroner udgør en alvorlig sundhedsrisiko for befolkningen, eller at fuglene som art trues væsentlig mere ved brug af blyhagl i forhold til stålhagl - men ingen af delene er godtgjort - tværtimod
Steffen Petrussen
Fredag d. 25. januar 2002Hvordan kan Royal Greenland, som i sin tid overtog bygninger og trawlere gratis, nu melde ud, at selskabet skylder 2,7 milliarder eller mere? For Søren, hvor er de ansvarlige ejere - hvor er den ansvarlige bestyrelse?
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 22. januar 2002Forkælelsen bygger på, at fangerne altid har været en politisk og organisatorisk stærk gruppe, hvis magt formentlig er ved at smuldre. Det er en gruppe, politikerne har lyttet til og altid har imødekommet. Resultatet er erhvervets omfattende subsidier
Sermitsiaq
Lørdag d. 19. januar 2002Så det bliver spændende at se, hvilken fabrik der skal lukkes næste gang, landsstyret udvider trawlernes egenproduktion. Men man ved jo aldrig. Det kan være landsstyret igen ændrer politik på næste landsstyremøde og hellere vil have mere landbaseret produktion
Bent Lundberg
Lørdag d. 19. januar 2002Det er svært at sætte sig ind i, hvor meget det smerter en mor, at hendes autistiske barn bliver sendt 4000 km væk og hun dermed mister muligheden for at have jævnlig kontakt med sit barn. Men det er endnu sværere at sætte sig ind i, hvordan det må være blot at være ligeglad, som politikerne er
Agnethe Davidsen
Lørdag d. 19. januar 2002Som du selv nævner, er det næsten umuligt at bevise om en bygherre fungerer som »stråmand« i byggeperioden, men problematikken er selvfølgelig og bør indgå i en samlet vurdering ved en eventuel ændring af reglerne
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Lørdag d. 19. januar 2002Der kommer altså ingen modstand udefra. Og kampen, som Josef Motzfeldt kalder den, bliver derfor intern grønlandsk. Det bliver en grønlandsk diskussion om ideologi, penge og om løsrivelse eller fællesskab. Det bliver en diskussion eller kamp, hvor forstand og følelser ofte bliver modstandere. En stærk debat, der kan rive op i venskaber og i familiebånd
Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Lørdag d. 19. januar 2002Efter en princippiel godkendelse af planen for strukturændringer i samfundet med sigte på et mere selvbårent samfund, hvor der i første omgang uden tvivl vil være en del ændringer, som vil gøre ondt, begyndte flertallet at trække i land, da konsekvensændringerne påbegyntes at blive fremlagt
Marianne Petersen
Lørdag d. 19. januar 2002Alle kan ikke blive studenter, det er ikke alle, der klarer sig lige godt i folkeskolen. Samfundet har mange opgaver, der skal klares af nogen, opgaver der ikke kræver studentereksamen eller kundskaber i engelsk. Det er ikke kun veluddannede, samfundet har brug for
Astrid Jarre
Lørdag d. 19. januar 2002Mon ikke samfundet ville have bedre gavn af de 400.000 - 600,000 kroner, som det vil kræve, at erstatte både min mand og jeg? Mon ikke der findes en børnehave i byen, der vil være glad for disse penge?
Franz Petersen
Lørdag d. 19. januar 2002Det sociale system skaber efter min mening en passiv forsørgelse og dermed en passiv holdning til arbejdsmarkedet. For socialhjælpen bliver større, jo mindre man tager initiativ til at forsørge sig selv. Se bare på boligsikringsformen; Man får større hjælp, jo mindre man tjener, således at man på et tidspunkt kan opnå 100 procent tilskud
Avgo Poulsen
Karl Asser Møller
Lørdag d. 19. januar 2002Vi mener at sagsbehandlingsloven er blevet overtrådt, borgerne er sikret en god sagsbehandling gennem denne lov. Men hvad skete der i virkeligheden? Overherrementaliteten fra kolonitiden tog overhånd. Det føles som om det grønlandske sprog ikke respekteres af det danske folk, skønt det er vort modersmål, der er vedtaget som det officielle sprog
Vilhelm Dickmeiss
Wilhelm Malling
Mandag d. 14. januar 2002I budget fremlagt på bestyrelsesmøde 28.9.1999 forventedes nettoresultatet pr. sæl at stige til ca. 17.350 kr.
Aqqaluk Petersen
Fredag d. 11. januar 2002Ja hjerte rimer på smerte, det kunne lige så godt være et lejlighedsdigt ved moster Olgas sølvbryllup. For de dansksprogede læsere kan jeg oplyse, at de grønlandsksprogede prosadigte ikke er meget bedre
Daniel Skifte
Fredag d. 11. januar 2002Grønland trænger til en bedre debatform, specielt i de tider, hvor vi har selvstyretanken for øje. Ganske vist har vi en løbende debat, men der hentes for mange eksperter, der deltager i debatten med politiske briller
Hans Enoksen, Formand for Naleraq
Fredag d. 11. januar 2002Vi må til at gå i gang med at fremme det lokale erhvervsliv i samarbejde med kommunerne, og efter min mening må kommunernes muligheder på det område fremmes og hindringerne dertil mindskes til et mere tåleligt plan, selvfølgelig uden at skade den frie konkurrence
Sermitsiaq
Fredag d. 11. januar 2002Da H.-P. Barlach Christensen havde udskiftet tjansen som mappebærer for daværende vicekoncernchef i Royal Greenland, Lars Emil Johansen, med direktørstillingen i Puisi, skulle der for alvor gang i sagerne
Sermitsiaq
Fredag d. 11. januar 2002Den første kommune, som står med problemet, er Illoqqortoormiut, hvor huslejerestancerne er eksploderet i løbet af det seneste år
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 11. januar 2002De unge kan altså. Og de er bedre til det end alle vi andre, som stadig ligger under for traditionel grønlandsk autoritetstro, som tillader naalakkat (lederne) at gøre, som det passer dem
Peder Kern
Fredag d. 11. januar 2002Hans centrale interesse var en loyal og retfærdig samfundsudvikling på grønlandske præmisser. Efter sin tidlige pension brugte han den frigjorte energi til at tale pensionisternes sag - senest i et tankevækkende indlæg om boligsikring og pensionisternes kår kun få uger før sin død
Jesper Fleischer
Fredag d. 11. januar 2002Alle og enhver, der har noget med service på landsbasis at gøre, og som ejes af det offentlige, bør planlægge til fordel for hele befolkningen, da vi i yderdistrikterne er medborgere i Grønland som alle andre.
Jaakutoqaq Heilmann
Fredag d. 11. januar 2002Et samlevende par, hvor den ene er uddannelsessøgende og har en indkomst på 57.000 kroner, og hvor den samlede indkomst er på 247.000 kroner. Hidtil har de betalt 1.200 kroner i husleje som følge af boligsikringen, som er på 2.100 kroner. I det nye år kommer de til at betale 3.400 kroner i husleje
Charlotte Dahlsgaard
Tirsdag d. 8. januar 2002For mig har det været en god opstart der har givet en masse erfaringer, og det skal jeg nok få overbevist en kommende dansk arbejdsgiver om
Charlotte Dahlsgaard
Tirsdag d. 8. januar 2002Samtidig bør du være sikker på at der er en indflytningsklar bolig til rådighed inden du begynder
Charlotte Dahlsgaard
Tirsdag d. 8. januar 2002Et job som fuldmægtig i hjemmestyret har masser af spændende udviklingsmuligheder. Men arbejdsvilkårene er dårlige. Lønnen kan ikke hamle op med de høje leveomkostninger, og ledelsen lever ikke op til de fine ord om kompetenceudvikling og kurser til medarbejderne. Derfor forlader mange jobbet efter kun få år
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 8. januar 2002Sagen er så skandaløst dilettantisk, at den trods mange »gode« forsøg gennem tiden savner sidestykke. Som det fremgik af AGs gennemgang af sagen, da den versererede for et års tid siden, er der tale om grov tilsidesættelse af offentlige og private økonomiske interesser
Mariia Simonsen
Mandag d. 7. januar 2002Bestyrelsens manglende kontrol og overblik over selskabets drift, betød at bestyrelsen ikke var i stand til at vurdere selskabets drift. Sagt på en anden måde, ingen havde styr på noget som helst
Leif Carlsen
Fredag d. 4. januar 2002Vi får ikke unge veluddannede mennesker til at gå ind i en usikker »korttidsansættelse« i et krævende politisk arbejde, når alternativet er fagligt relevant arbejde til en langt højere løn
Sermitsiaq
Fredag d. 4. januar 2002Skolerne lever ikke op til de læseplaner, som loves både skatteborgere og elever. Der er konkret eksempel på, at elever i en afgangsklasse på nuværende tidspunkt mangler 60 procent af matematiktimerne, fordi læreren ikke har været til stede
Jonathan Motzfeldt
Fredag d. 4. januar 2002Redegørelsen skal blot ses som et led i en proces, der vil skulle bane vejen for en række meget konkrete tiltag med det formål at skabe forudsætninger for en positiv udvikling. Nogle af disse tiltag vil kræve politisk handling ...
Lars-Emil Johansen, medlem af Folketinget for Siumut
Fredag d. 4. januar 2002Terrorangrebet i USA den 11. september bærer en del af skylden for den øjeblikkelige krise
Jonathan Motzfeldt
Onsdag d. 2. januar 2002Det er mit håb, at de unge, der deltager i den politiske debat, som vi har set det i det sidste års tid, aktivt vil indgå i det politiske arbejde og bidrage til demokratiet med deres synspunkter og visioner for fremtiden. Vi har brug for de unge mennesker som aktive deltagere i demokratiet