Landsstyret "glemmer" at regere - Landstinget "glemmer" at reagere

Man får uvilkårligt den tanke, at de ansvarlige embedsmænd bevidst har undladt at sætte Konkurrencenævnet i funktion - og med landsstyrets stiltiende billigelse. Det er svært at frigøre sig fra tanken om, at uvilligheden bunder i de offentligt ejede selskabers dominerende rolle i erhvervslivet.

Fredag d. 18. september 1998
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Emnekreds: Erhverv, Konkurrencenævnet, Love og konventioner, Politik.

Indholdsfortegnelse:
Accepteret som syltekrukke
Interessekonflikt
Gennemsigtighed og åbenhed
Væk fra landsstyret
Fakta om konkurrenceloven
Gennemsigtighed
Foranstaltninger og sanktioner


Landsstyret ser igennem fingre med, at Konkurrencenævnet ikke fungerer.

Det betyder, at sager bliver syltet. At der endnu ikke er overblik over eneretsaftaler. At eventuelle overtrædelser af konkurrenceloven ikke bliver registreret. At Konkurrencenævnet ikke fungerer i overensstemmelse med loven.

Der er tale om et alvorligt brud på loven. Et lovbrud, som landsstyret er ansvarlig for. Et lovbrud, som betyder, at de fleste medlemmer af Konkurrencenævnet har siddet langt længere end foreskrevet i loven. Og samtidig et lovbrud, som rejser spørgsmålet, om det sker bevidst.

Accepteret som syltekrukke
Konkurrenceloven trådte i kraft 1. januar 1993. Loven administreres af Konkurrencenævnet, men nævnet afholder ingen møder i hele 1993. Nævnet mødes heller ikke i 1994, og 1995 er ingen undtagelse. De første tre år med konkurrenceloven har den altså ingen reel virkning. Efter pres fra Grønlands Arbejdsgiverforening lykkes det at få indkaldt Konkurrencenævnet i februar 1996, og i løbet af året bliver fire møder gennemført.

Men allerede i 1997 er den gal igen.

Og da nævnet omsider samles i august måned, må mødet aflyses; det er ikke beslutningsdygtig, fordi for få nævnsmedlemmer møder op. Trods månedlige rykkere fra GA bliver der ikke indkaldt til flere møder i 1997. Også 1998 er indtil dato forløbet uden at der har været afholdt møder. Det betyder, at flere uafsluttede sager fra 1996 ikke er behandlet. Den stiltiende accept af Konkurrencenævnet som syltekrukke betyder også, at et planlagt møde med den danske konkurrencestyrelse må aflyses.

Interessekonflikt
Landsstyret bærer det fulde ansvar for, at Konkurrencenævnet ikke fungerer, mener GA’s direktør, Ole Rud. Han er et af de seks landsstyreudpegede medlemmer af nævnet.

"Man får uvilkårligt den tanke, at de ansvarlige embedsmænd bevidst har undladt at sætte Konkurrencenævnet i funktion - og med landsstyrets stiltiende billigelse. Det er svært at frigøre sig fra tanken om, at uvilligheden bunder i de offentligt ejede selskabers dominerende rolle i erhvervslivet. Embedsmænd i dette land skal ofte tjene to interesser på samme tid. Det fører usvigeligt sikkert til interessekonflikt," siger Ole Rud.

Han henviser til topembedsmænd, som samtidig sidder som bestyrelsesformænd eller menige bestyrelsesmedlemmer i de offentligt ejede selskaber.

"Nu har Konkurrencenævnet eksisteret i næsten syv år. Der er kun blevet afholdt fire møder i disse år, og - da vi ikke ved bedre - må vi nu spørge åbent, om offentligt ejede selskaber indgår i konkurrenceforhold, som ikke tåler dagens lys." Samtidig må det undre, at landstinget ikke reagerer på, at vedtagen lovgivning ikke føres ud i livet.

Gennemsigtighed og åbenhed
Gennemsigtighed og åbenhed er nøgleord i konkurrenceloven, og dette bør også gælde for de offentligt ejede selskaber, fastslår GA-direktøren og slår til lyd for, at selskaberne som minimum får samme oplysningspligt som børsnoterede selskaber.

"Selskaberne skal offentliggøre deres forretningsgrundlag og naturligvis også, når der sker væsentlige ændringer i dette grundlag samt i selskabernes forretningsområder." siger Ole Rud.

"Og vi må have indsigt i de mange eneretsaftaler, som er gældende her i landet samt om særaftaler mellem det offentlige og enkeltvirksomheder om f.eks. takstpolitikken for el og vand. Dette for at skabe klarhed og derigennem tryghed for erhvervslivet og forbrugerne.

Væk fra landsstyret
Grønlands Arbejdsgiverforening mener, at Konkurrencenævnet administrativt skal frigøres fra landsstyret.

"Generelt skal alle klageinstanser ud af den almindelige offentlige forvaltning. Det vil ikke blot betyde, at instanserne kan agere selvstændigt. Det vil samtidig medføre en højere grad af faglig ekspertise," fastslår Ole Rud.

I dag har Konkurrencenævnet sekretariat i landsstyreformandens sekretariat. Formanden for nævnet er embedsmand i Hjemmestyrets lovkontor.

Direktøren som er ansvarlig for lovkontoret er formand for Nuuk Imeq - og altså samtidig chef for formanden for Konkurrencenævnet. Og til yderligere belysning, så er landsstyreformandens sekretariat også sekretariat for en del af den sagsbehandling, der vedrører de offentligt ejede aktieselskaber.

Et konkurrencenævn med en udpeget kompetent ledelse, der mødes to gange om året og delegerer arbejdet ud til et uafhængigt, fagligt kvalificeret og driftssikkert sekretariat vil føre til et rationelt og effektivt arbejde, som sikrer, at loven bliver overholdt. Både af myndighederne og af erhvervslivet," siger Ole Rud.


Fakta om konkurrenceloven
Konkurrenceloven afløste den 1. januar 1993 den danske konkurrence- og monopollovgivning, som indtil da var gældende også her i Grønland.

Konkurrenceloven skal ifølge sin formålsparagraf

"fremme konkurrencen og dermed styrke effektiviteten i produktion og omsætning af varer og tjenesteydelser m.v. samt forhindre misbrug af en dominerende stilling på et markedsområde ved størst mulig gennemsigtighed vedrørende konkurrenceforhold og ved foranstaltninger imod skadelige virkninger af konkurrencebegrænsninger."

Loven omfatter erhvervsvirksomheder og sammenslutninger af erhvervsdrivende og endvidere erhvervsvirksomhed udøvet af hjemmestyret eller kommunerne.

Loven administreres af Konkurrencenævnet. Det består foruden formanden af seks medlemmer, som udpeges af landsstyret for en periode af fire år.

Gennemsigtighed
Konkurrenceloven skal sikre gennemsigtighed. Det betyder, at aftaler og vedtagelser, der kan føre til dominerende indflydelse på et markedsområde skal anmeldes til Konkurrencenævnet inden 14 dage efter, at den pågældende aftale eller vedtagelse er truffet.

Det skal desuden anmeldes, hvis der sker ændringer i disse aftaler eller vedtagelser - de er rent faktisk ugyldige, hvis ikke de anmeldes inden for fristen.

Konkurrencenævnet kan desuden kræve alle oplysninger om regnskaber, regnskabsmaterialer m.m., som skønnes nødvendige for nævnets virksomhed eller til afgørelse af, om et forhold er omfattet af lovens bestemmelser.

Konkurrencenævnet kan i en periode af op til to år pålægge en virksomhed at indberette oplysninger om bl.a. priser, avancer, rabatter, bonus, forretningsbetingelser, finansielle og organisatoriske forbindelser m.v.

Nævnet kan desuden fastsætte regler for fakturering og om mærkning og skiltning, og så kan Konkurrencenævnet beslutte at offentliggøre undersøgelser, der er egnet til at fremme gennemsigtighed vedr. konkurrenceforhold.

Foranstaltninger og sanktioner
Hvis Konkurrencenævnet vurderer, at der på et markedsområde foreligger en konkurrencebegrænsning, der medfører skadelige virkninger for konkurrencen, har nævnet en række foranstaltningsmuligheder. Regel nummer et er dog, at man forsøger at løse sagen ved forhandling.

Lykkes det ikke, kan nævnet udstede påbud, som kan omfatte hel eller delvis ophævelse af aftaler, vedtagelser, bestemmelser og forretningsbetingelser.

Hvis en sag går i hårknude, eller hvis en virksomhed undlader rettidig anmeldelse og indberetning, kan Konkurrencenævnet som tvangsmiddel pålægge bøder.

Landstingslov nr. 28, Landstingslov om konkurrence, kan rekvireres i GA.