Da den tyske brødremenighed stoppede i Grønland

I hele Grønland var der 11.631 grønlandske og 272 danske indbyggere i 1901.

Fredag d. 24. marts 2000
Christian Tidemand
Emnekreds: Grønlands historie, Kultur og samfund.

Denne lille artikel skal markere, at det er 100 år siden, at den tyske brødremenighed stoppede sin missionsvirksomhed i Grønland. Det skete ved, at brødremenigheden overdrog sine missionsanlæg til den danske stat. Datoen var den 26. marts 1900. Den dag underskrev den evangeliske Brødre-unitets Missions- direktion bekendtgørelsen om overdragelse af deres missionsanlæg i Sydgrønland til den danske stat.

Med krøllede bogstaver, forfattet på tysk og dansk indledes et syv sider skrift med ordene:
Bekendtgørelse om allerhøjeste Stadfæstelse paa Overenskomst med den evangeliske Brødre-Unitets Missions-Direktions angaaende Overdragelse af Brødre-Unitetens Missionsstationer i Julianehaabs og Godthaabs Distrikter i Sydgrønland til den danske Stats og den danske Folkekirkes Pleje og Forvaltning.
Denne bekendtgørelse bliver således et testamente over en del af grønlands historie, der spænder fra 20. maj 1733 til 26. marts 1900. Det er datoen angivet i bekendtgørelsen, hvor V. Sthyr, daværende minister for kirke- og undervisningsvæsenet, og Otto Vadel, Biskop i Brødremenigheden, underskrev overenskomsten.

I ni kapitler udredes overenskomstens betingelser for:
  • omsorgen af de lokale ansatte i brødremenigheden, samt deres videre virke under den danske mission og pensioneringsbestemmelser
  • overtagelsesforretningen af bygninger, inventar, proviant og andet løsøre beskrives tillige meget nøje.
Som kompensation for overdragelsen modtog Brødremenigheden 40.000 kroner af den danske regering. Selv med datidens prisniveau må det anses for ikke at være en særlig høj pris.

Det nævnes ret tidligt i bekendtgørelsen, at de tyske missionærer bedes om at forlade Grønland ved først givne skibslejlighed efter bekendtgørelsen er underskrevet, og at kompensationen til Brødremenigheden først udbetales, når alle missionærer har forladt Grønland.

Brødremenighedens missionærer opholdt sig ofte i livslange perioder ved missionsstationerne, hvilket indebar en ofte meget tæt og inderlig kontakt til den grønlandske del af menigheden.

Et eksempel på den hengivenhed, der fandtes og det savn, brødremenighedens bortrejse indebar for den lokale del af brødremenighedens medlemmer illustreres blandt andet af et billede taget i Lichtenau den 5. august 1900.

Her forsamledes folk sig til afskeden med de sidste missionærer. Omkring 40 konebåde og mere end 212 kajakker bragte den anseelige menneskeskare til afskeden. To grønlandske medlemmer, Jakob Eugenius og Kristian Tobiassen beretter i deres erindringer om livet og arbejdet i menighederne i Godthåb distrikt.

Begge omtaler tomrummet efter missionærerne og fremmedheden for den danske missions gudtjenesteordning og liturgiske form.

I hele Grønland var der 11.631 grønlandske og 272 danske indbyggere i 1901.

Brødremenigheden havde i år 1900 i alt 1.637 medlemmer fordelt på seks missionsstationer.

I den sammenhæng kan det nævnes, at kirketugten eksekveredes særdeles indædt hos missionærerne. Så i 1900 var 126 medlemmer under kirketugt, det vil sige, at de befandt sig under en eller anden form for sanktion fra missonærernes side, fordi de havde overtrådt en af missionens forskrifter for opførsel og vandel.

Kirken i Narsaq Kujalleq - Frederiksdal - er endnu i brug
Grønlandske stednavne som Uummannaq, Noorliit, Akunnaat, Alluitsoq, Illorpaat og Narsaq Kujallaq dækker over brødremenighedens gamle missionsstationer Uummannaq (i Nuuk fjordkomplekset), Neu Herrnhut (Universitetsbygningen i Nuuk), Lichtenfels (ved Qeqertarsuatsiaat), Lichtenau, Igdlorpait, Friedrichthal, (de tre sidstnævnte i Sydgrønland).

Her i 100-året for Brødremenighedens afsked med Grønland fortælles ikke bare en kuriøs historie om en svunden tid. I salmebogen er mange salmer en arv fra brødremenigheden og ikke mindst fra Julius Spindler.

Jeg kender præster, der vælger nr. 275 (Qatanngutikka maanna) som indgangs- eller gradualsalme alene ud fra et ønske om at høre menigheden synge igennem på en velkendt og elsket salme.

Denne lille artikel skal tjene som en appetitvækker til grønlandske historikere om at tage dette tidsafsnit op til vurdering af, hvordan 167 års herrnhutisk mission og virke har påvirket det grønlandske ånds- og trosliv. Der findes mange tysk- og dansksprogede historiske fremstillinger af forholdet mellem herrnhutisk og dansk mission. Der er også mange tyske kilder, og efter murens fald kan kilderne i det tidligere Østtyskland også inddrages.

Men det bør ikke afholde nogen fra give dette kulturmøde en hidtil uset vinkel, nemlig en grønlandsk vinkel.


Kilder:
  • Tidsskriftet Grønland, Vol. 8-10, 1983, Det Grønlandske Selskab.
  • Bekendtgørelse om overenskomsten mellem Brødre-Unitetet og den Danske Kirke af 26. marts 1900.
  • Grønlandsbilleder 1860-1920, Keld Hansen, Chr. Ejlers Forlag, København 1976.