Hallo! såkaldte kammerater
Specielt tidligere politikere (ja, hvis bare de også havde vist, hvad det betyder at være politiker) er jo de værste eksempler på dyrkelsen af denne »sportsgren«: at være »ven« med de gamle kammerater, så eksistensen kan bibeholdes
Fredag d. 6. april 2001
Jørgen Chemnitz
Emnekreds:
Kultur og samfund
,
Politik
.
Ifølge Politikens store nye Nudansk Ordbog er en kammerat "en person man føler et fællesskab med eller som er ens ven".
Denne udlægning er der efterhånden gået inflation i, i det her lille samfund vi har i Grønland. Folk tør end ikke sige deres mening, fordi de er bange for at miste deres såkaldte "kammerateri".
Specielt tidligere politikere (ja, hvis bare de også havde vist, hvad det betyder at være politiker) er jo de værste eksempler på dyrkelsen af denne "sportsgren": at være "ven" med de gamle kammerater, så eksistensen kan bibeholdes.
Eksempler har vi jo nok af: Folk, for den sags skyld, visse (specielt politikere eller deres "kammerater") har - af en art indavl - skabt deres eget levebrød; hvor de - såfremt de skulle opretholde deres egen uddannelsesmæssige baggrund.
Og hvervet heraf ville medføre, at de forstod hvor galt de egentlig er på den!
Gad vide om nogen af journalisterne har modet til at præsentere dem?!
Men efterhånden så bør man være mere kritisk overfor sådanne eksempler. For netop de folk bekræfter, at man ikke behøver at tage en højere uddannelse. Man kan jo bare blive som dem, og leve bedre end de fleste grønlændere. Det er jo lidt paradoksalt, at de fleste dygtige grønlændere er uddannet i Danmark!
Tænk bare på journalisterne. Dem, der er uddannet heroppe kan end ikke snakke ordentligt grønlandsk!
Lad dog folk få lov til at sige deres meninger, uden at det skal gå ud over deres engagement, der for de flestes vedkommende drejer sig om et ansættelsesforhold i en offentlig forvaltning. Hvor mange gange har vi ikke hørt, at såfremt de ikke havde deres tavshedspligt, at de ellers havde deres rette meninger? Hvem siger at vi absolut skal følge den danske sagsbehandlingstradition?
Ytringsfriheden begrænses af kravet om tavshedspligt på arbejdspladserne, hvilket gør, at folk mister deres arbejde såfremt de som andre ja-sigere ikke bukker, hver gang de ser deres arbejdsgiver.
Kammerater! Tag jer sammen, og vis at man stadig kan komme op på barrikaderne for at vise, at de uduelige, der alene er ansat på kammerateri, kan udryddes. Så kan vi med rimelighed fortælle vore børn, at det kan betale sig at uddanne sig.
Nærværende er et udtryk for en bekræftelse af eksisterende forhold, der i manges øjne er tabu, men som også optager manges opmærksomhed - men ej siger noget, eftersom de ikke er én af kammeraterne.
Derfor: Er der nogen, der føler sig "trådt over tæerne" med disse linier, så er I undskyldt som værende "kammerater"!