En ny dag truer

Phil Conners er tilsyneladende fanget i en "tidssløjfe", for hver eneste morgen han vågner, er det den præcis samme dag som dagen før.

Tirsdag d. 24. juli 2012
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Klima, Nyhedsbreve.

Indholdsfortegnelse: Som at gense "90-års fødselsdagen" For at planlægge fremtiden, må man lære af fortiden Ny klimaaftale undervejs Kamikpostens kommentar Høring af forslag til Landstingslov om Grønlands Råd for Menneskerettigheder Kamikpostens kommentar Phil Conners er tilsyneladende fanget i en "tidssløjfe", for hver eneste morgen han vågner, er det den præcis samme dag som dagen før. Som ignorant og selvtilfreds journalist var han med sit hold, deriblandt den smukke Rita, taget til en lille amerikansk flække for at dække deres såkaldte "Groundhog day", der bebuder forårets komme. Vejret tvinger dem dog til at overnatte i byen, og dagen efter gentager den samme dag sig. Det er plottet i en amerikansk komedie fra 1993 med den danske titel "En ny dag truer". Når den nævnes her, er det, fordi filmen giver den samme oplevelse, som man kan få af livets gang i Grønland, når man læser et nummer af Sermitsiaq eller Atuagalliutit/Grønlandsposten eller ser KNR-TV. Som at gense "90-års fødselsdagen" Oplevelsen er altid stærkest, når man får fat i en gammel udgave af Sermitsiaq eller Atuagalliutit/Grønlandsposten. Hvis man ikke har smugkigget på avisen udgivelsesdato, så kan det være tæt på umuligt at gætte på, hvor mange år avisen har ligget og samlet støv. Indholdet er altid lige så forudsigeligt som "90-års fødselsdagen", dog uden på nogen måde at være morsomt. I hvert fald ikke frivilligt. For at planlægge fremtiden, må man lære af fortiden En anden overskrift til dette nyhedsbrev kunne have været "I Grønland står tiden stille". Et aktuelt eksempel er den igangværende debat om samtidig arbejdsløshed og mangel på arbejdskraft. Problemet er det samme, argumenterne er de samme. og en løsning lader stadigt vente på sig. År efter år efter år. Selv her 33 år efter hjemmestyrets indførelse kan man løbe ind i kommentarer som denne: Tilbage til kolonimagten, hvor grønlændere kun kan være kiffakker for kolonimagten - hvor er den tykke "landsfader" hvorfor siger han aldrig noget som helst? er han gået fuldstændig væk i røg og damp? Der er en gryende erkendelse af, at tingene kun flytter sig, hvis folk tager ansvaret for deres eget liv. Den slags kommentarer bliver glædeligvis mere og mere hyppige, selv om de ofte hakkes ned grov personlig tilsvining. Vi skal lære af fortiden for at kunne planlægge fremtiden. Her følger en enkelt lektion, der handler om mangel på rettidig omhu i det politiske arbejde: Ny klimaaftale undervejs - Da hjemmestyret underskrev Kyoto-protokollen, havde man ikke indset, hvad Grønland forpligtede sig til, ligesom der ikke blev planlagt konkrete tiltag til at nedbringe landets CO2-udledning, lød kritikken blandt andet. Kamikpostens kommentar Det er først og fremmest daværende folketingsmedlemmer Kuupik Kleist og Lars-Emil Johansen, der ikke havde indset, hvad Grønland forpligtede sig til. Det rejser disse ubesvarede spørgsmål: - Hvor var de henne dengang i denne sag? - Hvad mente de om aftalen? - og hvorfor fik de ikke forhandlet en rimelig aftale hjem? Deres fraværsprocenter i Folketingssalen plejede at ligge på niveau med stemmeprocenter fra valgdeltagelsen i diktaturstater: tæt på 100, så de er måske lige lovligt meget undskyldt. De har nok slet ikke været til stede under udarbejdelsen, behandlingen og vedtagelsen af Kyoto-protokollen og dens afsnit for Grønland. Alternativt har de - som antydet i den indledende tekst - slet ikke forstået, hvad sagen drejede sig om:-) Læs også 14. september 2009 Kongeriget Danmark for så vidt angår Grønland Aftalen er indgået i 2001 og har fra Grønlands side stået uimodsagt indtil for et halvt års tid siden. Der har ikke fra hverken landsstyret eller de grønlandske folketingsmedlemmer været indsigelser mod aftalen. Nuværende landsstyreformand Kuupik Kleist har siddet i Folketinget i en stor del af tiden. Juliane Henningsen afløste Kuupik Kleist og Lars-Emil Johansen har siddet der i alle årene. Høring af forslag til Landstingslov om Grønlands Råd for Menneskerettigheder (an) I forbindelse med udenrigsministeriets høring af Forslaget til lov om Institut for Menneskerettigheder - Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution foreslog Grønlands Selvstyre at loven ved kongelig anordning skulle kunne sættes i kraft for Grønland, og at Selvstyret ved landstingslov skulle kunne oprette et råd for menneskerettigheder, der bl.a. skulle få mulighed for at udpege et medlem til Instituttets bestyrelse. Kamikpostens kommentar Den faste vending 'de særlige grønlandske forhold', der oftest er en undskyldning for ikke at bære sig ad lige som andre steder på jorden, kunne med fordel bringes i anvendelse i denne og en række lignende sager, hvor man opretter råd og gennemfører undersøgelser udelukkende, fordi det gør man i rigtige lande. 'Det særlige grønlandske forhold' er, at man er en lille befolkning på kun 56.000 indbyggere, fordelt på 60-70 forskellige beboede steder. Det betyder, at alle kender alle. Man behøver derfor ikke et 'Råd for menneskerettigheder', man kan bare opføre sig ordenligt overfor hinanden, og man ved præcist, når det ikke sker. Det samme gælder 'Børneombudsmanden', der i Grønland er en dame. Og det gælder en lang række dyre undersøgelser om levevilkår og den slags. De bringer ikke noget for dagen, som ikke enhver kan se med sine egne øjne. Det er den medmenneskelige fordel ved at være et talmæssigt lille folk, og det kan man drage økonomisk nytte af. For udgiften til alle disse råd, institutter og undersøgelser løber årligt op i millioner, og der er kun halvdelen af 56.000 mennesker (de erhvervsaktive) til at betale - for ingenting