Emne: Sundhedsvæsenet
Atassut
Torsdag d. 7. april 2022Det er meget sørgeligt at vi mister mange menneskeliv, lad os søge hjælp fra Staten og sammen løfte vores sundhedsvæsen. Hvis vi kan lave milliardaftale med staten om vandkraftværker, så kan vi i det mindste også gøre det samme med vores sundhedsvæsen
Anna-Karen Hoffman
Torsdag d. 7. april 2022Eftersom der gik flere år uden tandlæge/tandplejebesøg, har vi i foregående år ved forespørgsel til Departementet for Sundhed fået tilbagemelding, at begrundelsen for at tandlæger/og tandplejere ikke kommer på besøg skyldes, at logi her i Kangerlussuaq er for dyrt
Anna Wangenheim, medlem af Landstinget for Demokraterne
Mandag d. 10. maj 2021Som led i bekæmpelsen mod spædbørnsdødeligheden i Grønland har man vedtaget WHO’s anbefalinger om et trygt/sikkert fødselsberedskab bestående af en jordemoder, en læge der kan udføre kejsersnit, personale til at assistere ved kejsersnit, en bioanalytiker og en operationsstue. Disse har været med til at bevirke, at spædbørnsdødeligheden og mødredødeligheden er faldet igennem årtierne
Lone Storgaard Hove, Speciallæge i almenmedicin, Regionslæge ved Dronning Ingrids Sundhedscenter
Tirsdag d. 23. marts 2021Desværre må befolkningen nok vænne sig til et system hvor man nok kan få hjælp til de mest akutte tilstande. Men ikke kan få den tryghed det er at have en speciallæge som kender til patienterne og til de Grønlandske forhold. Det bliver en svær forringelse af sundhedstilbuddet
Samarbejdspartiet
Tillie Martinussen, medlem af Landstinget for Samarbejdspartiet
Onsdag d. 20. maj 2020Men vi ser helst ikke, at vi sparer på sundhedsvæsen, byggerier og uddannelse.
Til gengæld ønsker vi, at man også benytter lejligheden til, at se på, om vi kan skabe en mere effektiv socialsektor, mere målrettede programmer til børn og unge, og ser, om vi kan omdanne administrativt tunge områder til lettere administrérbare muligheder i denne tid.
Befolkningen i vort smukke land, og det meste af menneskene i resten af verden har vænnet sig til, at vi lever og arbejder anderledes. Det skal vi også her i Salen
Landsstyret
Onsdag d. 20. maj 2020Til trods for, at der er åbnet op for virksomhedskritisk personale er der store interesser fra erhvervslivet for fri bevægelighed mellem Grønland og Danmark samt mellem Grønland og udlandet. Mange af virksomhederne er afhængig af transport af personale mellem landene. Hertil er der omkring 6.000 borgere, der er bosiddende, men ikke er født i Grønland, hvor 1300 ikke er danske statsborgere. Ud over de 6000 der mange personer, der har familier i Danmark alle på anden vis har en stor tilknytning til Danmark, hvorfor det må forventes at flere ønsker at rejse til Danmark i den kommende tid
Økonomisk Råd
Lørdag d. 18. april 2020Det er helt afgørende at sikre, at landskassen har tilstrækkelig likviditet til at videreføre aktiviteter og understøtte økonomien. Den aktuelle situation er klart i budgetlovens forstand en usædvanlig situation, hvilket begrunder en gældsfinansiering. Det er imidlertid samtidigt klart, at det forstærker behovet for at få løst de langsigtede finansieringsproblemer på den anden side af coronakrisen
Samarbejdspartiet
Tillie Martinussen, medlem af Landstinget for Samarbejdspartiet
Søndag d. 15. marts 2020I det hele taget er vi i Samarbejdspartiet overbevist om, at myndigheder udenom politikerne, samt Epidemikommission og andre fagpersoner er i fuldt sving, med, at forberede vort samfund på den her globale pandemi.
Ikke desto mindre mener vi, at det går for langsomt politisk med, at beslutte at forebygge spredning af smitte. Lad os antage at den allerede er i landet, og begynde at handle derefter.
Indkald Inatsisartut til en ekstra samling, sørg for at skabe enighed om vidtgående tiltag og økonomiske pakker i det tempo vi overhovedet kan, og sørg for tiltag
Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Lørdag d. 14. november 2015En behandling af beslutningsforslaget blev i dag berostillet umiddelbart før en afstemning herom, eftersom det ansvarlige medlem af landsstyret ikke havde passet sit arbejde.
Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 17. april 2015Ittoqqortoormiut og Qaanaaq ligger meget langt fra de nærmeste byer, og kvalificeret lægehjælp er yderst nødvendigt. Får man ikke den rette behandling i så afsides områder, kan det handle om liv eller død
Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Aaja Chemnitz Larsen, medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 17. marts 2015Vi har i familie og sundhedsudvalget forsøgt at holde møde med det nu ansvarlige landsstyremedlem for Sundhed, men det er indtil videre ikke lykkedes os. Grunden er at der helt klart er massive problemer indenfor det sociale område som bliver prioriteret af medlemmet for området
Naja Lund, kandidat til Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 13. november 2014Der er rigtig mange misbrugere af en eller anden form her i landet, dette må vi gøre noget ved. Misbrug er sjældent kun misbrugerens problem, hos de fleste misbrugere er misbrug noget der går igen, fra generation til generation.
Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 26. juni 2014Én ud af 3 personer kan i løbet af sit livsforløb blive ramt af psykiske lidelser, mere eller mindre alvorligt. Det berører ikke blot den enkelte syge men har også store konsekvenser for familier og pårørende.
Anne Marie Ulrik, cheflæge i sundhedsledelsen
Lørdag d. 1. juni 2013Det daglige samarbejde med hospitalet i Risskov foregår via tæt kontakt mellem afdeling R3 og områdeledelsen for det psykiatriske område på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.
Departementet for Sundhed
Onsdag d. 11. april 2012Det er desværre nødvendigt at se på den fremtidige fødselsbetjening for at sikre mor og barn. Det er helt nødvendigt, at der er de rette ressourcer tilstede, hvis der skulle opstå komplikationer under fødslen. De gravide skal sikres et så godt graviditetsforløb som muligt og en sikker fødsel.
Birgit Niclasen, læge
Tirsdag d. 31. januar 2012Temaet for rapporten for 2010 var folkesundhed hos skolebørn ud fra fokusområderne i ”Inuuneritta – lad os få et godt liv”, det grønlandske folkesundhedsprogram.
Tilknyttede tekster:
Departementet for Sundhed
Mandag d. 23. januar 2012Fra efteråret 2012 vil patienter kunne blive scannet på DIH og skal således ikke længere sendes til Danmark. Dette giver både mulighed for at undersøge flere, og samtidig er det et stort fremskridt for behandlingstilbuddene i Grønland.
Astrid Fleischer Rex, Medlem af Grønlands Landsting for Demokraterne
Torsdag d. 15. december 2011Hjertestartere bør opsættes i tyndt befolkede områder med relativt lange ambulanceresponstider, og bør placeres velkendte steder såsom bytorve, hæveautomater, ved postkasser og lignende.
Departementet for Sundhed
Tirsdag d. 6. december 2011Ud fra en strålebeskyttelsesmæssig vurdering er der, med den nuværende brug af området, ikke behov for restriktioner for ophold i det forurenede område eller behov for oprensende foranstaltninger. Det vurderes også, at der ikke er behov for at gennemføre yderligere målinger af plutoniumindholdet i personer, som bor i Avanersuaqområdet.
Tilknyttede tekster:
Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 1. november 2011TB er en sygdom, der rammer skævt i befolkningen, så nogle borgere, oftest de dårligst stillede, har større risiko for at få TB. Det gælder således bygdeboere, personer med dårlige sanitære forhold i boligen, arbejdsløse, hjemløse og personer som ryger eller som drikker meget alkohol.
Kurt Nielsen, Styrelseschef
Onsdag d. 26. oktober 2011Der er ikke tale om, at der er sket overbetaling for de ydelser det grønlandske sundhedsvæsen har købt af Rigshospitalet i perioden 1995 - 2011. Grønland har fulgt betalingsreglerne i det danske nationale takstcirkulære. Det vi kan konkludere er, at det nu er muligt, at indgå en mere fordelagtig aftale med Rigshospitale.
Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Fredag d. 14. oktober 2011WHO anbefaler endvidere, at informationskampagnernes effektivitet jævnligt skal undersøges. Jeg er glad for denne anbefaling. Det er mit indtryk, at vi i Grønland gennem mange år, i forskellige sammenhænge, har brugt betydelige ressourcer på informationskampagner, men yderst beskedne ressourcer på at undersøge kampagnernes effekt med henblik på at optimere fremtidige kampagner.
Departementet for Sundhed
Fredag d. 26. august 2011Undersøgelsen fandt således ikke sygdomme, der kan sættes i forbindelse med udsættelse for radioaktivitet. Til gengæld viser undersøgelsen, at livsstilssygdomme er meget udbredte i Avanersuaq, og at der derfor er behov for at styrke den sundhedsfremmende indsats.
Tilknyttede tekster:
Departementet for Sundhed
Tirsdag d. 19. juli 2011Med Agnes kan telemedicinudstyret fremover bruges til intensiv overvågning i akutte situationer. Agnes indeholder også et videomodul, der kan bruges til videokonference. Videokonferencen vil blandt andet blive benyttet til at udføre telepsykiatri og til kommunikation mellem personalet i by og bygd.
Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 4. maj 2011Landsstyret og sundhedsvæsenet i Grønland har stor fokus på TB og på, at den grønlandske tuberkulosestrategi omkring opsporing og behandling er den bedst mulige.
Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 27. april 2011De hidtidige tuberkulosestrategier har ikke haft den ønskede effekt på tuberkuloseforekomsten. I 2010 steg antallet af tuberkulosetilfælde til 114, hvilket er en meget høj forekomst. Stigningen skyldes primært et øget antal tilfælde i Nanortalik, Nuuk og Tasiilaq. I 2010 blev der også diagnosticeret det første tilfælde af tuberkulose med bakterier, der var modstandsdygtige for 2 af de 4 stoffer, der normalt behandles med
Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Mandag d. 18. april 2011I 2010 blev der konstateret 114 nye tilfælde af tuberkulose her i landet. Det er det højeste antal i 30 år. Hvert 10. barn i Grønland er i dag smittet. Grønland har i dag en tuberkuloseforekomst på omkring 200 nye tilfælde om året pr. 100.000 indbyggere. Niveauer på mere end 100 TB tilfælde pr. 100.000 indbyggere ses normalt kun i U-lande, typisk lande i Afrika.
Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Fredag d. 25. marts 2011Grønland har i dag en TB forekomst på omkring 200 nye tilfælde om året pr. 100.000 indbyggere. Det er omkring 7 gange så højt som i andre vestlige lande. Niveauer på mere end 100 TB tilfælde pr. 100.000 indbyggere ses normalt kun i U-lande, typisk lande i Afrika.
Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 17. februar 2011De arktiske lande står over for en række fælles udfordringer på sundhedsområdet. Det gælder bl.a. en stigende forekomst af livsstilsrelaterede sygdomme og udbredelsen af smitsomme sygdomme, psykiske sygdomme, misbrug og selvmord.
Tilknyttede tekster:
Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 16. februar 2011Until this year, the structure of the health care system has been unchanged from the 1920s, despite the advantages provided by modern transportation and a well-developed telecommunication system.
(Talen findes kun på engelsk).
Landslægeembedet
Onsdag d. 26. januar 20112010 blev også året, hvor der her i landet blev konstateret det første tilfælde af multiresistent TB, hvilket vil sige, at bakterien har udviklet modstandsdygtighed overfor den almindelige TB medicin. Modstandsdygtige bakterier gør behandlingen meget vanskelig, og kan blive en alvorlig trussel både menneskeligt og økonomisk.
Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse
Torsdag d. 30. december 2010A.P. Møllers donation har gjort det muligt at modernisere Dronning Ingrids Hospital på et langt tidligere tidspunkt, end det ville have været muligt, hvis Landkassen selv skulle finansiere byggeriet.
Birgit Niclasen, læge
Onsdag d. 22. december 2010Kræftbehandlingen for næsesvælgkræft er i dag den samme som i Danmark og følger den såkaldte DAHANCA protokol. Patienterne diagnosticeres i Grønland, men behandlingen udføres og styres på kræftafdelingen på Rigshospitalet. Efterbehandlingen sker i Grønland.
Departementet for Sundhed
Tirsdag d. 21. december 2010Når det gjaldt personer, som blev behandlet for skader efter vold, var hele 62 % påvirket af alkohol. Der blev registreret 290 ulykkestilfælde og 71 tilfælde af vold ud af i alt 2.403 akutte henvendelser i perioden.
Tilknyttede tekster:
Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Torsdag d. 16. december 2010Det er fuldstændig korrekt, at der har været en budgetoverskridelse i forbindelse med DIH-udvidelsen. Det er ligeledes fuldstændig korrekt, at det er noget skidt.
Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 15. december 2010Frem for selv at opføre patienthjemmet har sundhedsvæsenet valgt at indgå en kontrakt om langtidsleje af bygningen. Patienthjemmet i Brønshøj vil blive solgt, når det nye patienthjem er klar til indflytning.
Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 30. november 2010Medlem af landsstyret for Sundhed Agathe Fontain svarer på Astrid Fleischer Rex´s kritik om at sundhedssystemet ikke er godt nok, hvad angår det psykiatriske område.
Astrid Fleischer Rex, Medlem af Grønlands Landsting for Demokraterne
Mandag d. 29. november 2010Men hvad gør vi, hvis vi ikke er gode nok til at spotte folk med psykiske lidelser? Hvad gør vi, hvis de psykisk syge ikke vil have hjælp?
Departementet for Sundhed
Tirsdag d. 23. november 2010Netop fordi vi selv er i gang med udarbejdelsen af en kræftredegørelse, som skal munde ud i en egentlig kræftplan for Grønland, er de erfaringer vi kan hente fra Danmark af meget stor værdi. De danske kræftplaner udgør et væsentligt input i forhold til vores eget arbejde på området
Landslægeembedet
Fredag d. 1. oktober 2010Med gennemsnitligt 71 TB tilfælde årligt i de sidste 5 år placerer Grønland sig på niveau med flere udviklingslande med en TB fore-
komst på ca. 125 tilfælde pr. 100.000 indbyggere.
Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 8. september 2010I 1990’erne fandt børnelæge Inge Merete Nielsen under besøg på Østkysten flere børn med dårlig trivsel, gulsot, hudkløe og som havde besvær med at omsætte visse fødemidler. Børnene blev allerede syge i 1. levemåned og alle var døde, inden de nåede voksenalderen.
Departementet for Sundhed
Peter Bjerregaard
Fredag d. 3. september 2010Så er der godt nyt for alle, som gerne vil vide mere om sundhedstilstanden i Grønland, men som ikke orker at give sig i kast med tykke videnskabelige rapporter. Konklusionerne fra Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2005-2009 foreligger nu i en populærrapport på dansk og grønlandsk.
Flemming Kleist Stenz, landslæge
Landslægeembedet
Torsdag d. 2. september 2010Baggrunden er, at den hidtidige strategi for bekæmpelse af TB ikke har været tilstrækkelig. Med gennemsnitligt 71 TB tilfælde årligt i de sidste 5 år placerer Grønland sig på niveau med flere udviklingslande med en TB forekomst på ca. 125 tilfælde pr. 100.000 indbyggere.
Flemming Kleist Stenz, landslæge
Mandag d. 23. august 2010Nyt børnevaccinationsprogram træder i kraft 1. september 2010, hvor vaccination mod hepatitis B (leverbetændelse) og alvorlige infektioner med pneumokokker bliver indarbejdet i børnevaccinationsprogrammet.
Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 9. juni 2010Samarbejdsorganet har til opgave at forberede og udvikle aftaler vedrørende akutte patienter, kroniske patienter, ambulante patienter, køb/salg af kirurgi og andre ydelser, rekruttering af sundhedsfagligt personale til Grønland, uddannelse og efteruddannelse af sundhedsfagligt personale, udvikling af sundhedsfremme, sundhedsforskning m.v.
Landslægeembedet
Onsdag d. 2. juni 2010De sidste 5 år er der anmeldt gennemsnitlig 73 tilfælde om året svarende til en hyppighed på ca. 130 tilfælde pr. 100.000 indbyggere. Dette placerer Grønland på niveau med flere afrikanske og asiatiske lande.
Departementet for Sundhed
Torsdag d. 29. april 2010I dag er sundhedsvæsenets budgetter ikke realistiske inden for flere områder, idet der ikke er sammenhæng mellem bevillingerne og det planlagte aktivitetsniveau. Samtidig kan man forvente, at sundhedsvæsenets økonomi i stigende grad vil komme under pres, ikke mindst på grund af den øgede forekomst af livsstilsrelaterede sygdomme.
Tilknyttede tekster:
Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Torsdag d. 22. april 2010Fra Demokraterne finder vi det uholdbart, at en stor del af det omtalte beløb angår tilskud til aktieselskaber. Således bevilgede Finansudvalget 8 mio. kr. til Great Greenland A/S. Great Grenlands meget anstrengte økonomiske situation skyldes, at salget af sælskind er meget stærkt begrænset, hvorfor der sker en lageropbygning i virksomheden. Dette er uholdbart. Derfor vil vi fra Demokraterne opfordre landsstyret til at finde en løsning på problemet. Demokraterne er af den opfattelse, at såfremt det viser sig, at der i fremtiden ikke vil være et marked for sælskind, at selskabet bør afvikles.
Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 12. april 2010Det skønnes, at der i Grønland er ca. 900 svært psykisk syge patienter, som er i kontakt med det psykiatriske system, og et ukendt antal patienter med mindre invaliderende psykisk sygdom som angst og lettere depression, der følges af distriktslæger udenfor det psykiatriske system.
Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 10. februar 2010Sundhedsreformen er et igangværende projekt, der kræver et stort engagement af alle involverede, ikke mindst de ansatte i sundhedsvæsenet. Fremlæggelserne fra de to pilotregioner: Sundhedsregion Qeqqa og Sundhedsregion Disko viser, at personalet arbejder loyalt og målrettet for at leve op til intentionerne med reformen, nemlig at levere den bedst mulige sundhedsbetjening til befolkningen uanset bosted.
Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 8. februar 2010Jeg er meget tilfreds med, at vi nu får nedbragt ventelisten for operationer betydeligt. Afvikling af ventelisterne har høj prioritet i landsstyret. Hverken samfundet eller befolkningen kan være tjent med, at folk går rundt i årevis og venter på en operation med tabt arbejdsindsats og livskvalitet til følge.
Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 8. februar 2010Jeg vil gerne understrege, at der bruges mange ressourcer på at rekruttere jordemødre. Den ledende jordemoder bruger således tre måneder om året af sin arbejdstid på rekrutteringsrejser, netop for at hun kan fokusere på rekruttering af jordemødre.
Astrid Fleischer Rex, Medlem af Grønlands Landsting for Demokraterne
Mandag d. 1. februar 2010Chefdistriktslæge i Nuuk Jesper S. Olesen siger i den seneste udgave af AG, at lægerne på lægeklinikken i Nuuk er trætte af at bruge tiden på at udstede uarbejdsdygtighedserklæringer. De vil hellere bruge tiden på at helbrede syge mennesker.
Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Mandag d. 1. februar 2010Som et parallelt eksempel kan nævnes, at landsstyret har omdannet en del af boligerne i Tuapannguit til personaleboliger, fordi det på lang sigt vil spare mange penge.
Departementet for Sundhed
Tirsdag d. 19. januar 2010Strukturreformen af sundhedsvæsenet indebærer en regionalisering, hvor inddelingen af de nuværende 16 sundhedsdistrikter foreslås ændret til 5 regioner. Et væsentligt mål med reformen er at skabe større enheder, som skal gøre det muligt at samle ledelses- og administrationsopgaven af landets sundhedsdistrikter på færre enheder for dermed at få frigjort ressourcer og anvende disse mere optimalt på behandling, forebyggelse og pleje.
Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 18. december 2009Ændringen af sundhedsvæsenets struktur udgør en nødvendig reform af den nuværende 83 år gamle struktur. Ud over oprettelsen af regioner, bygger reformen også på øget brug af telemedicin og uddannelse af det fastansatte personale, som herefter vil kunne varetage nye opgaver.
Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Isak Hammond, Medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 16. december 2009Sundhedsvæsenet har igennem de seneste år igangsat en række initiativer udenfor Danmarks grænser, for at få flere fastansatte indenfor de områder, hvor rekrutteringsproblemerne har været størst. Her kan nævnes læger fra Polen, sygeplejersker fra Norge, Sverige, Island, Færøerne, Filippinerne og senest er der igangsat et arbejde med ar rekruttere personale fra Holland.
Jens Otto Veje, Cheflæge
Sundhedsstyrelsen
Tirsdag d. 20. oktober 2009I artiklen siger den ledende jordemoder, at det er muligt at skaffe jordemødre med sygeplejerske autorisation, hvis der afsættes penge til det. Sundhedsledelsen har i flere samtaler med den ledende jordemoder tilkendegivet at jordemødre med sygeplejerske autorisation kan ansættes i ledige sygeplejerskestillinger. Alligevel er det ikke lykkedes hverken den ledende jordemoder eller sundhedsledelsen at rekruttere jordemødre med sygeplejerske autorisation.
Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 13. oktober 2009Ved seminaret stod en række fagfolk frem og fortalte om de udfordringer sundhedsvæsenet står over for blandt andet i forhold til økonomi, rekruttering, ventelister og livsstilssygdomme.
Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 7. oktober 2009Reformen bygger på oprettelsen af sundhedsregioner, da større enheder vil gøre det muligt at rekruttere det nødvendige sundhedspersonale. Reformen bygger også på øget brug af telemedicin og uddannelse af det fastansatte personale, som herefter vil kunne varetage nye opgaver.
Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Landsstyret
Fredag d. 25. september 2009Vi vil gennem den kommende klimaaftale sikre vore muligheder for fortsat økonomisk udvikling. Vi vil gerne have samme mulighed som andre lande, der har kunnet udnyttet deres oliepotentialer uden at betale afgifter. Det kan nemlig ikke være rigtigt, at når det bliver vores tur at vi så først skal betale i dyre domme for at kunne udlede CO2. Hvis det skulle ske vil der klart være tale om ulighed.
Karin Holler, Formand for Peqqinnissaq Pillugu
Torsdag d. 28. maj 2009Den offentlige debat om sundhedsvæsenet, hvor politikere, patientforeninger, læger og sygeplejersker har gjort opmærksom på en række store problemer, er specielt interessant nu, hvor vælgerne skal sætte deres kryds.
Sundhedsvæsenet har været under et voldsomt pres på grund af mangel på ressourcer – både når det gælder personale og økonomi. Knappe ressourcer kræver en skarp politisk prioritering og dygtige ledere. Og det er her, vælgerne har mulighed for at udøve deres indflydelse.
Astrid Fleischer Rex, Medlem af Grønlands Landsting for Demokraterne
Tirsdag d. 5. maj 2009Vi finder det også på sin plads at rette en stor og varm tak til afdøde Svend Junge for at have doneret en CT-skanner til Dronning Ingrids Hospital.
Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Mandag d. 23. februar 2009Det er vist blevet klart for de fleste, at det grønlandske sundhedsvæsen er presset til bristepunktet og at der skal ske ændringer i og omkring fremtidens sundhedsvæsen, så det ikke bliver til et sygdomsvæsen.
Karin Holler, Formand for Peqqinnissaq Pillugu
Onsdag d. 18. februar 2009Særligt sygeplejersker kan vælge at lade sig ansætte via et vikarbureau. Her får den ansatte mere end det dobbelte i løn, og mere end en tredjedel af prisen er provenu til vikarbureauet - altså penge der ryger direkte ud af Grønland, og som ikke engang beskattes her i landet.
Vore egne uddannede grønlandske sygeplejersker er i stigende omfang begyndt at lade sig ansætte via vikarbureau!
Demokraterne
Tirsdag d. 17. februar 2009I lighed med de fleste andre folk i verden, så har vi grønlændere tillagt os nogle vaner, der er usunde for os. Nogle ryger, nogle drikker alkohol, nogle spiser chips, slik og kager. Demokraterne vil gerne gøre en indsats for, at de dårlige vaner bliver udskiftet med gode vaner. Vi håber med dette indlæg at sparke gang i en debat om vores livsstil og vores (dårlige) vaner.
John Metz
Mandag d. 9. februar 2009Vi hører i dag om sult blandt børn og unge, det er jo beskæmmende og ganske utilgiveligt at noget sådant kan forekomme i 2009.
Vi hører i dag om vort sundhedsvæsen som er i forfald, i en sådan grad at man må råbe til himlen om hjælp – vi skriver 2009.
Vi hørte forleden i Qanorooq, at en kvinde i Ilimanaq, som var opereret for cancer, kunne få 800 kroner hver 14 dag. Hvad fanden bilder politikerne sig ind?
Knud Erik Kleist, Kirurgisk overlæge på Dronning Ingrids Hospital
Mandag d. 9. februar 2009Anno 2009 er status på Sana, at man ikke har plads til at modtage de uafviselige patienter til undersøgelse og behandling, men må lade patienterne ligge på gangene, forblive indlagt på sundhedscentrene på kysten eller simpelhen vente. De uafviselige patienter har diagnoser og symptomer på kræft, blødninger, betændelsessygdomme, knoglebrud samt invaliderende tilstande og risikograviditeter.
Knud Erik Kleist, Kirurgisk overlæge på Dronning Ingrids Hospital
Torsdag d. 28. november 2002Det er uanstændigt ikke at forholde sig til problematikken og blot skubbe de ikke-behandlede patienter foran sig, hvert år, indtil man kun kan tage de helt uafviselige (akutte) patienter og ingen til planlagt undersøgelse og behandling.
Lars Mosgaard
Torsdag d. 21. november 2002Jeg har valgt at stemme på et nyt parti denne gang. Et parti, der ikke er tynget af fortiden
Edvard Geisler
Torsdag d. 14. november 2002Vi alle har ellers mange gode ideer, som ellers kan udnyttes bedre end hidtil ... Så godt valg den 3. december
Ane Marie B. Pedersen
Torsdag d. 14. november 2002Vi ønsker fødsler flyttet så tæt på barnets hjem som muligt. Normale fødsler bør kunne ske ved alle sundhedscentre, mens vanskelige tilfælde henvises til regionssygehusene. Ved regionssygehusene bør opbygges patienthoteller, således at familien kan indkvarteres
Edward Geisler
Fredag d. 4. oktober 2002Som en del af Grønlands aftale om indførelse af hjemmestyre overtog Grønland ansvaret for sundhedsområdet per 1. januar 1992. Dette gælder såvel det sundhedsfaglige ansvar som det økonomiske ansvar
Lars Mosgaard
Tirsdag d. 1. oktober 2002Det er befriende at høre i Radioavisen, at der i hjemmestyret er lydhørhed for gode arbejdsforhold
Edward Geisler
Fredag d. 27. september 2002Vi står foran en efterårssamling og dermed også drøftelse og vedtagelse af en finanslov for 2003. Jeg glæder mig meget hertil og venter spændt på, om der kan opnås støtte til ændrede prioriteringer der gør, at ventelistesituationen kan ændres
Knud Erik Kleist, Kirurgisk overlæge på Dronning Ingrids Hospital
Maybritt Andersen
Fredag d. 27. september 2002Sundhedsvæsenet har stadigt vanskeligere ved at rekruttere faguddannet personale. Udover at betale en højere løn til vikarer fra vikarbureau, skal man også betale næsten det samme beløb til bureauet, og sundhedsvæsenet skal også betale dyrt til INI for vikarboliger, fordi sundhedsvæsenet ikke længere disponerer over sine egne boliger - som andre Hjemmestyrede selskaber
Birgitte Nathanielsen
Fredag d. 20. september 2002Det er efterhånden symptomatisk for tiltag i dette land - vi starter noget op, men så bliver det for besværligt, for krævende og koster penge - så må vi hellere lægge det i spækposen igen
Jens Møller Hansen
Fredag d. 20. september 2002I dag er der flere og bedre tilbud til de psykiatriske patienter end tidligere. Samtidigt sendes færre patienter til udlandet. Alt sammen uden øgede ressourcer. Der er tale om en god udvikling, som en kompetent leder har stået i spidsen for og - sammen med engagerede og dygtige medarbejdere - gjort til virkelighed.
Anonym
Mandag d. 16. september 2002Især når situationen ender så sørgeligt, ville man ønske sig en bedre hjælp og information, så det kun er selve sygdommen og dødsfaldet man skal forholde sig til, og ikke alle mulige spørgsmål om hvorvidt der er råd til at bo på patienthotellet, om man har midler til at få mad, transport etc.
Bjarne Hansen
Fredag d. 13. september 2002Man kan gøre sig mange tanker om hvorfor dette er tilfældet, og en af tankerne kunne være at psykiatrien er plaget af den samme nepotisme, som hærger for eksempel Nordjylland, som har samme problemer.
Thomas Stensgaard
Fredag d. 6. september 2002Det var vores håb, at den nye kystledelse havde set det som sit hovedmål at sikre og forbedre denne grundydelse. Det var derfor vi efterlyste en kystledelse fra mellemlederside. Men det begynder mere og mere at se ud, som om det meste af kystledelsens tid går med at få stumperne til at hænge sammen på driftssiden
Rune Broberg
Mandag d. 2. september 2002Ove Rosing påpegede ganske rigtigt at Grønland har brug for flere børn, og at han med denne bagtanke prøvede at få flere til at lade være med at få en abort og få barnet i stedet. Hvad der bekymrer mig er det etiske perspektiv, som ligger i at en læge rådgiver en patient udfra egne politiske ideer og derved har større chance for at bevæge fokus fra patientens behov og situation.
Sermitsiaq
Fredag d. 30. august 2002Direktoratet har ret i, at vi mangler en aktiv sundhedspolitik med prioriteringer og målsætninger. Det er ikke nok, at der i koalitionsaftalen mellem Siumut og Atassut står, at ventelisterne skal nedbringes, hvis man ikke ved hvordan eller tager den tunge beslutning og prioriterer.
Irene Jeppson
Fredag d. 30. august 2002I dag venter 1.500 mennesker på at komme i behandling i det grønlandske sundhedsvæsen, mens 4.500 venter på at blive tilset af en speciallæge.
Felix Dalker
Nikolai S Christensen
Fredag d. 30. august 2002Det er vigtigt at budgetterne bliver overholdt, men lige så vigtigt er det at udnytte budgetterne optimalt. Selvtillid er godt, men det er selvkritik også.
Ruth Lange
Fredag d. 30. august 2002Det er med andre ord de uddannelsessøgende, der viser vejen og fortæller, at »en stor kulturel, uddannelsesmæssig og identitetskabende samfundsrelevans kan forsvare en lille uddannelse i Grønland«.
Landsstyret
Tirsdag d. 20. august 2002(Døgn)Institutionernes personale skal tiltrækkes og fastholdes gennem en rimelig aflønning, og ikke mindst gennem samfundets højere agtelse af de mennesker der arbejder til gavn for børn og unge som af forskellige grunde har vanskelige opvækstvilkår
Hans Martin Johnsen
Fredag d. 2. august 2002For mig at se er ubalancen mellem den service befolkningen i Nuuk får sammenlignet med i særdeleshed yderdistrikterne for stor
Asii Chemnitz Narup
Fredag d. 26. juli 2002Meget tyder på, at det til dato har været nemmere at rekruttere og fastholde psykologer ansat i Sundhedsvæsnet. Det er i sig selv et positivt element. Men det giver stof til eftertanke, at det ikke er lykkedes for andre vigtige områder som skolepsykologisk rådgivning, de centrale sociale myndigheder og kommunerne?
Conni Gregersen
Fredag d. 19. juli 2002Norge har gjort det - også i de tyndt befolkede egne af landet er psykologdækningen rimelig god, så det kan godt lade sig gøre. Sundhedsvæsenet i Grønland har også gjort det. Der er yderst sjældent vakante psykologstillinger på SANA, så måske kunne andre lære noget derfra?
Edward Geisler
Fredag d. 7. juni 2002Jeg finder, at dette system er en medvirkende hindring i visse situationer. En overordentlig væsentlig del af mit arbejde og de forventninger, der er til mig som politiker, er, at jeg forholder mig til problemerne og bringer forslag frem til debat, der kan medvirke til en løsning
Atagu
Mandag d. 27. maj 2002Grønland - Discount eller De Luxe? - Ligesom andre forbrugsgoder fås Grønland åbenbart i flere kvaliteter. Discount-udgaven er hvad man må nøjes med helt ude fra det yderste Qaanaaq og tæt ind til højborgen i Nuuk. De Luxe udgaven præsenteres i disse dage i Bruxelles
Birtha Bianco
Fredag d. 24. maj 2002Man skulle tage det alvorligt, at vore organisationer kan blive nødsaget til at indgå overenskomster med vikarbureauerne. Så taler vi ikke om dyre løsninger på kort sigt
Finn G. Becker-Christensen
Fredag d. 10. maj 2002Hjemtagelsen af SHV i 1992 var en forbrydelse mod det grønlandske folk. Nogle af de politikere, der var mest ivrige for hjemtagelsen, er stadig på fri fod og aktive i grønlandsk politik
Ulrik Pram Gad, post.doc. Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Fredag d. 10. maj 2002Landsstyremedlemmet for Sundhed foreslog for nyligt brugerbetaling på aborter. Havde han haft de tre artikler over sit skrivebord forinden, burde han have vidst, at problemet kræver helt andre løsninger. Så selvom artiklerne har et par år på bagen, er de fortsat højaktuelle
Fatuma Ali
Fredag d. 3. maj 2002Hun fortalte mig, at hun blev fjernhealet over telefonen af en healer, hun havde set i fjernsynet. Seancen havde kostet hende 300 kroner, og nu var hun i gang med at spare sammen til en seance til ...Er det det, man ønsker fra politisk side, når man siger, at borgerne selv må løse deres problemer?
Marianne Arnfjord
Thomas Stensgaard
Fredag d. 19. april 2002Vores første reaktion var forundring. ...For det første over tidspunktet. Bjarne arbejdede hos os fra marts til september 1996, så hvorfor skriver han først nu i 2002? ...For det andet så mindes vi faktisk ikke, at Bjarne ytrede sig på den måde, da han var hos os
Bjarne Hansen
Fredag d. 12. april 2002Overalt støder man på danskere, der med stor forkærlighed for sig selv taler om, hvor meget de gør og især vil gøre for grønlænderne. Hvor betydningsfulde de er for det grønlandske samfund, og hvor meget de gerne vil lave om på, så alt kan blive meget bedre til grønlændernes store fordel
Finn G. Becker-Christensen
Onsdag d. 27. marts 2002Som distriktslæge på Kysten vil jeg hellere undvære lægekolleger end dygtige sundhedsmedhjælpere. For min skyld må man gerne give dem titel af sygeplejersker. Bare de vil se bort fra danske faggrænser. Det vil de eller tør de ikke, når de har været vejen rundt om Peqqissaanermut Ilininniarfik (PI)
Martin Bagger
Fredag d. 22. marts 2002Jeg så gerne at tandplejens bevillinger blev øget mærkbart - indenfor en årrække fordoblet, og at der blev afsat et antal millioner til klinikbyggeri. Hvorvidt det er realistisk vil jeg lade andre afgøre, men vil som tandlæge anbefale, at der i hvert tilfælde tages stilling til, hvad man har tænkt sig med tandplejen.
Birtha Bianco
Fredag d. 22. marts 2002Det hedder videre, at driftsudgifterne typisk er steget mere end planlagt, og at der ikke i tilstrækkelig grad tages langsigtede hensyn. Den bevidstløse brug af vikarbureaupersonale er et skoleeksempel herpå.
Edward Geisler
Fredag d. 22. marts 2002Tuberkulosen er »blot« en markør for hvordan mennesker lever og har det. Det, der skal samarbejdes om er bedre vandforsyning, bedre ernæring, forbedring af hygiejniske forhold, renovering af eksisterende boliger, mulighed for nybyggere af selvbyggerhuse, forbedring af de sociale forhold generelt ...
Lene Gissel
Fredag d. 22. marts 2002Nu er der lys forude, takket være en ihærdig, vedholdende og fremsynet indsats på flere planer i det grønlandske sundhedsvæsen. Med Peqqissaanermik Ilinniarfik, Center for Sundhedsuddannelser, som base, er der til dato uddannet 41 sygeplejersker, omkring 200 sundhedshjælpere, samt snart 38 sundhedsassistenter
Ole Lennert Poulsen
Søndag d. 17. marts 2002Det skræmmer mig, at du ikke vil erkende hash problemet her i dagens Grønland. Du som burde vide meget mere end gennemsnittet, du som burde vide, hvor meget sundhedsvæsenet belastes af de sjæle, der efter længere tids brug af rusmidlet har udviklet psykose.
Finn G. Becker-Christensen
Fredag d. 15. marts 2002I visse perioder vokser børn hurtigere end i andre perioder. Allerhurtigst vokser børn i spædbarnsalderen. Det første leveår vokser børn cirka 25 centimeter. I begyndelsen af skolealderen vokser børn cirka seks centimeter per år. Ved puberteten vokser børn igen hurtigere.
Asii Chemnitz Narup
Tirsdag d. 12. marts 2002Forekomsten af tuberkulose i Grønland kræver fortsat stor opmærksomhed fra sundhedsvæsnet og de bevilgende myndigheder. Der er specielt grundlag for stor opmærksomhed omkring Nanortalik, Qaqortoq, Narsaq og Upernavik distrikt
Finn G. Becker-Christensen
Fredag d. 25. januar 2002Jeg har i mange år kæmpet for et grønlandsk sundhedsvæsen i Grønland. Men det er bare blevet mere og mere dansk efter hjemtagelsen. Alligevel har man nedsat en selvstyrekommission og taler om grønlandsk selvstyre - det er meningsløst.
Jonathan Motzfeldt
Onsdag d. 2. januar 2002Det er mit håb, at de unge, der deltager i den politiske debat, som vi har set det i det sidste års tid, aktivt vil indgå i det politiske arbejde og bidrage til demokratiet med deres synspunkter og visioner for fremtiden. Vi har brug for de unge mennesker som aktive deltagere i demokratiet
Jonathan Motzfeldt
Onsdag d. 2. januar 2002Det er mit håb, at de unge, der deltager i den politiske debat, som vi har set det i det sidste års tid, aktivt vil indgå i det politiske arbejde og bidrage til demokratiet med deres synspunkter og visioner for fremtiden. Vi har brug for de unge mennesker som aktive deltagere i demokratiet
Ejla Størup
Grethe Lind
Ruth Montgomery
Fredag d. 2. november 2001Når man så ser på, at de faktiske udgifter ved vikarbureau-jordemødre er fire gange højere, og da en vikarbureau-jordemoder oftest er ansat i en kortere periode, betyder det, at skatten ikke forbliver i Grønland. Alt i alt er det altså meget dyrt for Grønland at ansætte via vikarbureau.
Lise Fisker
Fredag d. 14. september 2001Lønnen er ganske enkelt uanstændigt lav, - derfor mangler der jordemødre i Grønland.
Gunnar Pallisgaard
Fredag d. 14. september 2001På hospitalet, hvor jeg er ansat, diagnosticerer vi nye tilfælde af lungekræft flere gange om ugen, og patienterne bliver yngre og yngre. I denne uge var lungekræften kommet til en 39 årig ung mand
Gert Mulvad
Thomas Stensgaard
Torsdag d. 13. september 2001Vi er ganske enige i, at det ikke er hensigtsmæssigt at opretholde 16 sygehuse, dvs sundhedsinstitutioner med egentlige sygehusfunktioner. Men vi mener samtidigt, at der er megen fornuft i at have sundhedsvæsnet repræsenteret der, hvor folk bor
Ane Marie B. Pedersen
Fredag d. 31. august 2001Grønland har haft et veludbygget net af jordemødre og fødselshjælpere, som har sikret både undersøgelser af gravide, som givet råd og vejledning om sund levevis. En genopbygning af fødselsområdet bør have højeste prioritet
Moses Olsen
Torsdag d. 23. august 2001Jeg håber, at din interesse for Grønland ikke alene gælder personen Moses Olsen, men at interessen gælder de grundlæggende samfundsproblemer gerne krydret med eventuelle løsningsforslag
Landsstyret
Onsdag d. 15. august 2001Konjunkturerne for den grønlandske økonomi synes at være ved at vende - hvilket vil sige at Grønland er på vej væk fra en højkonjunktur mod en lavkonjunktur.
Finn G. Becker-Christensen
Tirsdag d. 14. august 2001Når det gælder jord og naturlige ressourcer ejer Grønland mere end de fleste andre lande. Det var emnet for en artikelserie, som jeg sidste år skrev til månedsbladet »Ret og frihed«. De tre oversigtsartikler findes på internet www.Retsforbundet.dk
Moses Olsen
Tirsdag d. 7. august 2001Rent geografisk ville Danmark jo miste den største del af det danske rige. Derudover vil Danmark miste sin strategiske betydning i international politik. Den danske regering vil miste sine eneste trumfkort i udenrigspolitikken og bliver reduceret til en af de nordligste bygder i EU
Finn G. Becker-Christensen
Tirsdag d. 31. juli 2001Jeg synes, Moses Olsen skal rejse sig fra lænestolen og tage en tur til Afrika. Jeg foreslår ikke, at han skal marchere mod kanoner. Jeg foreslår kun, at han skal tale med almindelige mennesker på hans egen alder, der stadig kan huske kolonitiden. Han kan jo tage en af de billige charterrejser derned
Bodil Karlshøj Poulsen
Torsdag d. 5. juli 2001Mit forslag er, at voldsmanden skal konfronteres med offeret og få en forklaring på, hvilke skader han har forvoldt. Voldsmanden, hvis samlever gemmer sig i krisecentret, ser ikke de synlige tegn på volden. Voldsmanden, der besøger sin kone/samlever på Sygehuset, ser hende pænt lappet sammen
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 3. juli 2001Pressemeddelelsen fra Jørgen Dreyer ignorerer, at der er tale om en fuldt lovlig strejke, der for sundhedsvæsenet blot er præget af, at ledelsen ikke har passet sit arbejde og sikret en aftale om nødberedskab
Eskild Boeskov
Tirsdag d. 26. juni 2001Hvorfor bliver alle disse voldsepisoder, ja selv grove voldsskader, ikke anmeldt til politiet og straffet? På sygehuset spørger vi altid de voldsramte, om de har anmeldt det eller ønsker at anmelde det. Ofte får vi det svar, at de lige vil tænke over det (det samme som at det ikke bliver anmeldt), eller at de ikke tør anmelde det af frygt for at få flere tæsk eller endda blive slået ihjel, hvad der tit har været trusler om
Taavannguaq Fleischer
Fredag d. 22. juni 2001Der er nu oprettet et godt uddannelsesforløb for lægesekretærer. Vi går i medierne for at opfordre vores landsfæller, og ikke mindst de unge til at tage en lægesekretæruddannelse og herved lader dem forstå, at også lægesekretærerne har et attraktivt uddannelsestilbud
Finn G. Becker-Christensen
Fredag d. 1. juni 2001Enhver chefdistriktslæge, der har overblik over sit distrikt, ville hurtigt kunne meddele om ørepatienterne er begyndt at høre bedre, og om de har mindre øreflod efter operation. Det burde også være en overkommelig opgave for de lokale læger at se på om væksthormonpatienter vokser bedre efter indsat behandling
Martin Bagger
Torsdag d. 31. maj 2001Det vil i så fald være langt billigere og - ud fra et folkesundhedsprincip - langt bedre at reducere tandplejen til en symptombehandlende enhed der trækker ømme tænder ud. Hvis ikke tandplejen får fred bliver det konsekvensen
Sermitsiaq
Fredag d. 18. maj 2001Det væsentlige er, at vi får en styring på de store grundliggende opgaver og kender økonomien. Landsstyret bør indføre stop for alle nye tiltag, indtil man har styr på udgifterne på de områder, man allerede har igang
Caroline Dalgaard
Fredag d. 18. maj 2001Set med vore sygeplejeøjne og set i et samfundsøkonomisk perspektiv bør den livsnødvendige undersøgelse/behandling prioriteres således, at patienten ikke bliver yderligere syg/handicappet eller i værste fald dør
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 17. maj 2001Landsstyret optræder igen formynderisk overfor befolkningen, hvis basale behov er et velfungerende sundhedsvæsen, et velfungerende skolevæsen og et socialt system, som kan samle os op, når vi ikke længere selv kan magte vores liv
Lars Mosgaard
Fredag d. 11. maj 2001Ret beset udføres derfor langt de fleste sundhedsydelser bedst og billigst i distrikterne, forudsat at personalet er der, og at det er sammensat passende bredt med en passende bred vifte af sundhedsfaglig kompetence
Jørgen Dreyer
Fredag d. 4. maj 2001Det har i mange år været holdningen, at det var uetisk at tale om patienter og penge på samme tid. Man har postuleret, at i et rigt samfund er der råd til at give en ordentlig behandling til dem, der har behov for det
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 1. maj 2001Det forekommer noget kynisk, at ansvaret for et påbegyndt behandlingsforløb slutter, så snart behandlingen er mislykket, og patienten dør
Inuuti Fleischer
Torsdag d. 19. april 2001Siden sundhedsmedhjælperuddannelsen blev »nedlagt« i 1994, er mangelen på sundhedsmedhjælpere blevet større og større ...
Lars Mosgaard
Torsdag d. 5. april 2001En løsning på langt sigt vil være, at personer fra bygderne tager de nødvendige uddannelser og bagefter føler sig forpligtet til eller ligefrem har lyst til at vende tilbage til en bygdetilværelse
Kaj Oskar Larsen
Tirsdag d. 3. april 2001Medicindepotforvalterens negligering af lægen og vurdering ud fra egne erfaringer var lige ved at koste én livet
Finn G. Becker-Christensen
Onsdag d. 14. marts 2001Hvis man på sundhedscentret i Sisimiut har været i stand til næsten at udrydde en alvorlig sygdom som blindtarmsbetændelse og en almindelig sygdom som mellemørebetændelse, så vil jeg gerne se dokumentation. Ellers tror jeg ikke på det
Alfred Jakobsen
Torsdag d. 22. februar 2001Det er nødvendigt at genopfriske hvad landstinget besluttede i forbindelse med »prioriteringsdebat og strukturproblemer indenfor det grønlandske sundhedsvæsen« i landstinget den 31 maj 1999
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 20. februar 2001Patienterne i yderdistrikterne kan med hjælp fra sundhedspersonalet det pågældende sted komme i kontakt med læger og specialister i Nuuk. Telekonsultationer gør det muligt at stille diagnoser, ordinere behandling eller træffe afgørelse om overflytning til et (andet) sygehus
Pîtánguaq Møller
Tirsdag d. 6. februar 2001Som jeg forstår det, drejer det sig om børn, der er blevet forsømt på grund af alkoholmisbrug, hvilket landsstyremedlemmet allerede har gjort rede for i sin udtalelse. Jeg er sikker på, at det ikke kun finder sted i Ittoqqortoormiit, men i hele landet, ja, der findes endog mange børn, der forsømmes af den ene eller anden grund i hele verden. Det er derfor, jeg stiller spørgsmålet: Hvor er børnenes rettigheder?
Knud Erik Kleist, Kirurgisk overlæge på Dronning Ingrids Hospital
Mandag d. 5. februar 2001Allerede i 80'erne under det danske Sundhedsministerium indarbejdede man rum til CT- og MR-scannere i den fremtidige dispositions/perspektivplan for Dronning Ingrids Hospital. I 90'erne havde man allerede i Grønland et Sundhedsdirektorat, som direkte modarbejdede, at Landshospitalet fik sin nødvendige og i det daglige arbejde uundværlige CT-scanner
Evald Brønlund
Torsdag d. 1. februar 2001Jeg var på gennemrejse i Nuuk i slutningen af året. En af mine gode venner var lige kommet hjem fra hospitalet. Hans tænder var bundet sammen med ståltråd, og hans føde består af flydende kost. Hans kæber er brækket to steder, og han havde blå mærker over hele kroppen
Frank Nielsen
Torsdag d. 1. februar 2001Denne fundamentale menneskerettighed har børn ikke altid, - med mindre samfundet griber ind i de menneskerettigheder, som forældre har til at få - og have børn. Det kan være sådan, at samfundet må gribe ind, - f.eks. i retten til umådeholdent forbrug af alkohol, eller rusmidler
Finn G. Becker-Christensen
Tirsdag d. 23. januar 2001Man siger, at et folk har de politikere, som det fortjener. Ingen kan dog være tjent med de uduelige politikere, som er valgt til landstinget i Grønland. Et flertal i Landstinget anede ikke, hvad de havde med at gøre, da de forhandlede hjemtagelsen af SHV til Grønland. Få af dem har læst »Strukturrapport for sundhedsvæsenet i Grønland«, bestilt og betalt af Hjemmestyret, udarbejdet af PA Consulting Group 1999
Fatuma Ali
Fredag d. 12. januar 2001På kysten er der indenfor de sidste 1½ år opbygget en distriktpsykiatrisk model, der, så længe vi ikke har en fast distriktspsykiater, kan køres videre ved hjælp af faste og Grønlandskendte vikarer. Alle byer er, på nuværende tidspunkt, garanteret et årligt besøg og de mest belastede byer (Aasiaat, Ilulissat og Maniitsoq) får to besøg i løbet af året
Klavs Find
Fredag d. 15. december 2000Derfor er det både hyklerisk og uværdigt at pege fingre af de abortsøgende kvinder i Grønland - hvad enten man vil profilere Kvindepartiet, eller man er landsstyremedlem med ondt økonomien
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 7. december 2000Der er mennesker, der hævder, at nogle kvinder bruger retten til fri abort som prævention. Det er bare svært at tro, når vi ved, hvor ubehageligt det er - både fysisk og følelsesmæssigt. Men man kan godt forstå påstanden, når nogle kvinder møder op både fjerde og femte gang
Forældregruppen til handicappede børn og unge
Torsdag d. 23. november 2000Vi savnede virkelig Landstyremedlemmet for Sundhed, Alfred Jakobsen, han stod "bare" oppe i vinduet og så ned på os. Det er ellers hans direktorat som er "første" instans i forbindelse med at man får et handicappede barn eller bliver handicappet
Sermitsiaq
Fredag d. 10. november 2000De besparelser, som nu rammer sundhedsvæsenet, kommer fuldstændig umotiverede. Hele året har medarbejderne knoklet derudaf for nedbringe ventelisterne. Det har været det politiske mål. Men det har selvfølgelig også været dyrt. Nu siger man stop, og patienterne får at vide, at der ikke er råd til behandling
Hans Martin Johnsen
Torsdag d. 19. oktober 2000Rent personlig undrer jeg mig selvfølgelig over normeringen på Dronning Ingrids Hospital, selvfølgelig bør der ansættes en overlæge med speciale i pædiatri
Per Rosing Petersen
Torsdag d. 19. oktober 2000Vort land har en større spædbørnsdødelighed i forhold til Kina og Sri Lanka, og endda har dobbelt så stor dødelighed i forhold til Nord Korea
Ruth Montgomery
Tirsdag d. 10. oktober 2000Nu i år 2000, i skrivende stund er der én jordemoder fastansat i en uopsagt stilling i hele landet. Dette er undertegnede
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 5. oktober 2000DET ER PÅ sin plads at rette en skarp kritik imod et sundhedssystem, der efterlader sine afdelingsledere med et administrativt arbejde, som den almindelige personalesituation ikke levner dem en chance for at udføre.
Fatuma Ali
Fredag d. 23. juni 2000Hvis voldscirklen skal brydes, er det en samfundsopgave at give de voldsramte familier en hånd, samtidig med at vi behandler dem som voksne ved at kræve/forvente noget af dem
Landsstyret
Lørdag d. 20. maj 2000Evalueringen sker i samarbejde med National Center for Telemedicin i Tromsø, Norge, et af verdens førende telemedicincentre
Karoline Olsen
Torsdag d. 18. maj 2000Til dato, hvor der er gået syv år, er der kun uddannet 28 sygeplejersker, hvoraf 15-20 i forvejen er sundhedsmedhjælpere
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 14. maj 2000Det er Landstinget, der er landets øverste lovgivende myndighed - ikke Finansudvalget. Finansudvalget har kun mandat til at klare veldefinerede, uforudsete og uopsættelige bevillingsmæssige opgaver mellem vedtagelsen af de enkelte finanslove.
Peder Kern
Tirsdag d. 9. maj 2000Det er derfor bedrøveligt at Finansudvalget satte DIH i tomgang med sin forhaling af en velmotiveret ansøgning, der ikke kan løse alle, men dog en væsentlig del af problemerne i sundhedsvæsenet. At der snart er givet flere forklaringer på afslaget, end der er medlemmer gør ikke sagen bedre.
Lars Mosgaard
Fredag d. 28. april 2000For mig lyder det som om finansudvalget har modtaget et udmærket forslag til behandling, men at de partout skal finde på en god undskyldning for et afslag i stedet for at tage en egentlig beslutning, og i hvert fald for at slippe for at komme med en ordentlig begrundelse.
Sermitsiaq
Fredag d. 28. april 2000De hurtige løsninger baseret på at hente hjælp fra Danmark er virkeligheden, men stik imod det overordnede politiske mål om at vi selv skal klare os. Hvor er politikerne?
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 20. april 2000Politikerne ryster kritikken af sig og vralter videre i karrieren, ihærdigt stimulerende deres magt og position. Og vi kommer ikke nogen løsninger nærmere
Sermitsiaq
Onsdag d. 19. april 2000Landstingsmedlemmerne kan finde ud af at bevilge sig selv mere i løn, men kan de også finde ud af, at udføre det arbejde de er valgt til, nemlig at holde øje med, at landsstyret og den store administration udfører det arbejde, de er ansat til
Finn G. Becker-Christensen
Mandag d. 7. februar 2000Man kan ikke i Grønland få et SHV af samme kvalitet som det skandinaviske. Jeg behøver ikke at komme ind på årsagerne. De er indlysende. Alligevel kan SHV godt blive bedre end det er nu.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 27. januar 2000Undertiden ringer børn til politiet for at få hjælp til at neutralisere deres rasende og slåssende forældre. Der er selvmord, bevidstløse mennesker i vejkanten, vold, drabsforsøg, undertiden drab - og i alle tilfælde menneskelig fornedrelse af aller værste slags. Og altid er der tale om en nærmest sindssyg beruselse, der skaber total ansvarsforflygtigelse og ligegyldighed.
Daniel Skifte
Onsdag d. 26. januar 2000Sundhedsvæsenet bør skilles ud med sin egen administrerende direktør. Denne direktør skal have en solid faglig baggrund for sit arbejde, og skal lønnes derefter. Det er en overvejelse værd, om der skal indsættes en bestyrelse som buffer mellem det politiske system og sundhedsvæsenets øverste ledelse.
Anders Andreassen
Tirsdag d. 18. januar 2000Et andet væsentligt værktøj, som udvalget har mulighed for at benytte sig af, er at rejse rundt og besøge hospitaler m.m. for på den måde at danne sig et førstehåndsindtryk af udviklingstendenserne.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 13. januar 2000En væsentlig del af det ( Atassut ) kan tilføre landsstyret i sundhedspolitikken, er allerede besluttet i Landstinget. Men på grund af smøleri er det aldrig ført ud i livet. Skiftende landsstyremedlemmer for sundhed har ikke igangsat arbejdet eller ikke gjort det i det nødvendige tempo.
Sermitsiaq
Fredag d. 7. januar 2000Atassuts krav om løsning af de store sundhedsproblemer kan alle tilslutte sig, men det er ikke nok at stille krav om løsninger. Som ansvarligt oppositionsparti må Atassut være med til at pege på hvordan.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 6. januar 2000I alt 60 mennesker blev behandlet på lægeklinikken. Mange af dem var alvorligt skadede. Nogle var fuldstændigt maltrakteret og ukendelige.
Alfred Jakobsen
Torsdag d. 23. december 1999Direktoratet har arbejdet målrettet med fremstilling af en ny rekrutteringspjece. Ligeledes er der etableret en hjemmeside på internettet samt udarbejdet en video om »Grønlands Sundhedsvæsen i en brydningstid«.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 7. december 1999Det nytter ikke, at landsstyremedlemmet siger, at han ikke vil blande sig i forhandlinger. Det er han simpelthen nødt til, men han kan kun gøre det ved at forlange handling i landsstyret.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 2. december 1999AG har tidligere på denne plads kritiseret landsstyremedlemmet for ikke at markere sig tilstrækkeligt for at løse rekrutteringsproblemerne. Dengang var det Marianne Jensen. Nu er det Alfred Jakobsen, men intet er ændret. Bortset fra måske, at landsstyreområdet nærmest er helt forsvundet.
Sermitsiaq
Fredag d. 19. november 1999Landstinget må derfor kræve af landsstyret, at der nu udarbejdes langsigtede løsninger ... Alfred Jakobsen arbejder på løsningerne, men hvor lang tid skal vi vente, og hvor mange mennesker skal dø, før der sker noget. Et af hans problemer er imidlertid, at landstinget ikke vil tage stilling.
Fatuma Ali
Fredag d. 12. november 1999Paamiut sygehus er i perioder hårdt ramt af lægemangel, og bliver betjent af lægerne fra Nuuks Lægeklinik. Der er nu på sygehuset installeret supermoderne telemedicinsk udstyr, og udsigterne er spændende.
Ulrik Pram Gad, post.doc. Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Fredag d. 22. oktober 1999Det er pinligt, fordi et menneske - som er blevet vist den tillid, at blive valgt til Landstinget - burde betale tilbage ved at gennemtænke sine forslag.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 30. september 1999Stønnende af ubehandlet kræft (pådraget af rygning?) kan vi således flyve fra den ene yderlighed til den anden i vores søgen efter et sted at bo, en god skole, et godt sundhedsvæsen - et sted, hvor det ikke er nødvendigt at drikke sig fra sans og samling for at være til.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 28. september 1999Vi overtog med stolthed sundhedsvæsenet fra den danske stat i 1992. Det var helt nødvendigt at overtage det, var budskabet dengang. Den danske stat gjorde det ikke godt nok! I dag er der mange, der drømmer sig tilbage til de gode gamle dage med det danske sundhedsvæsen.
Karoline Olsen
Tirsdag d. 27. juli 1999Vi kan ikke lave om på befolkningens bosættelsesmønster og de store afstande, og derfor mener jeg, at vi aldrig kan køre et sundhedsvæsen med samme standard som Danmark, Island og så andre lande.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 8. juli 1999Men desværre har de seneste års udvikling inden for sundhedsvæsenet ikke ændret ved det efterhånden gamle udtryk om, at man skal have et godt helbred, for at blive syg i Grønland.
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Tirsdag d. 29. juni 1999Det tjener det nyvalgte Landsting til ære, at medlemmerne ikke på så løst et grundlag og - for de nyvalgte - efter så kort tid i stolen, ønskede at kaste sig ud i en debat om så alvorligt et emne som problemerne i sundhedsvæsenet
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 29. juni 1999Derfor kære politikere. Vis mod. Vi kan ikke det hele. Vi har ganske enkelt ikke råd til det. I er nødt til at sætte jer ned og finde ud af, hvad det er I vil med sundhedsvæsenet. Det er ubehageligt, men nødvendigt.
Frederik Roed
Onsdag d. 16. juni 1999Grønlandske sundhedsmedhjælpere er langt at foretrække mange steder i Grønland frem for f.eks. danske jordemødre, derfor er det tvingende nødvendigt at sundhedsmedhjælperuddannelsen genetableres i Grønland.
Frederik Roed
Tirsdag d. 15. juni 1999Landsstyremedlem for sundhed, Alfred Jacobsen er om 10 måneder klar med et nyt oplæg til Landstinget, der efter al sandsynlighed bl.a. vil indeholde klart bud på, hvordan der bør prioriteres indenfor sundhedsvæsenet.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 8. juni 1999Giv befolkningen et bedre oplæg, end det du gav Landstinget. Vi skal ikke diskutere om visse aldersgrupper ikke skal kunne få behandling for visse sygdomme. Vi skal ikke diskutere om det ene menneske er mere værd frem for det andet. Vi skal have et debatoplæg, som tager udgangspunkt i de reelle forhold, der er i dag.
Sermitsiaq
Fredag d. 4. juni 1999Men nu hvor politikerne ikke vil tage stilling til sund hedspolitikken, vil vi opfordre læserne til at komme med deres syn på sagen. Landsstyremedlem Alfred Jakobsen siger klart, at han nu vil spørge befolkningen, patienterne, brugerne af sundhedsvæsenet.
Lars Mosgaard
Tirsdag d. 1. juni 1999En seriøs debat om prioritering i sundhedsvæsenet må hilses velkommen, som noget nødvendigt. Men man må forberede sig og sætte sig ind i forhold omkring etik, moral, demokratiske borgerrettigheder m.m.
Alfred Jakobsen
Mandag d. 31. maj 1999Selv om vi er et lille samfund, må vi fortsætte og øge befolkningstilvæksten og selvforsyningen i solidaritet og med respekt for miljøet og vore levende ressourcer
Landsstyret
Mandag d. 31. maj 1999Fremlagt på Landstingets forårssamling 1999 under debatten om prioritering i sundhedsvæsenet.
Alfred Jakobsen
Mandag d. 31. maj 1999Spædbørnsdødeligheden har for årene 1991-1995 været på 28,5 pr. 1.000 levendefødte. Dette er højt sammenlignet med andre lande. Således ligger Danmark på 5,0 for samme periode.
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 31. maj 1999Ledelsen af sundhedsvæsenet lider helt åbenbart af et lemming-syndrom. De kaster sig i samlet flok og i en uafladelig strøm ud over kanten af gamle, ubrugelige svar på stadig flere uløste problemer.
Landsstyret
Lørdag d. 29. maj 1999Som i resten af den vestlige verden præges vort samfund af kravsinflation. Kravsinflationen består i, at landsstyret løbende præsenteres for nye krav om forbedring af servicen og de velfærdsmæssige foranstaltninger, øgede erhvervstilskud og yderligere garantistillelser, efterhånden som behovene indfinder sig
Landsstyret
Lørdag d. 29. maj 1999Landsstyret lægger således ikke op til, at der med eet slag gennemføres et samlet opgør med ensprissystemet, men at der i stedet igangsættes en gradvis proces med lempelser af enspris-princippet. Det bør ske ud fra en politisk afvejning af fordelene ved mere omkostningsægte priser og de sociale og regionale ulemper i det enkelte tilfælde
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 13. maj 1999Alle monopoler skal væk - på land, til vands og i luften. De er med til at fastholde høje omkostningsniveauer på alle områder, og de bærer - sammen med ensprissystemet - en væsentlig del af skylden for, at intet af det, vi foretager os her i landet, kan konkurrere på prisen. Det gælder kød, fisk, husbyggeri - hvad som helst.
Finn G. Becker-Christensen
Onsdag d. 31. marts 1999Grønland har en større spædbørnsdødelighed end de lande som Grønland med rette eller urette ønsker at sammenligne sig med, fx. Skandinavien og Nordamerika. Årsagen er ikke sikkert kendt, men det er nærliggende at tro, at det skyldes geografiske forhold, levevilkår og sundhedsvæsenets struktur.
Sermitsiaq
Fredag d. 26. marts 1999Faktisk er rapporten en alvorlig anklage mod det eksisterende sundhedssystem. Den er bemærkelsesværdig, fordi den i skarpe vendinger kritiserer og afslører det system, som betaler rapporten
Knud Erik Kleist, Kirurgisk overlæge på Dronning Ingrids Hospital
Søndag d. 21. marts 1999De fastansatte medarbejdere, der med betydelig personlig omkostning holder hjulene i gang, må få en dårlig smag i munden over, at man i stedet for at forbedre forholdene hjemme, hellere vil betale firmaer udefra i pose og sæk - udenom de almindelige faglige overenskomster indgået for Grønland.
Aqqaluk Petersen
Tirsdag d. 16. marts 1999Rapporten bør være pligtlæsning, ikke kun for det nye landsstyremedlem for sundhed (tillykke med det), men for alle med interesse for og indflydelse på vores allesammens sundhedsvæsen. Den kan danne et udmærket udgangspunkt for den nødvendige renovering og udvikling af sundhedsvæsenet.
Finn G. Becker-Christensen
Hans Martin Johnsen
Søndag d. 14. marts 1999Sandheden er en hel anden. Direktoratet råder over et enormt datamateriale. Vi selv, vore lægekolleger og først og fremmest lægesekretærer har brugt oceaner af tid på at udfylde de såkaldte registreringsskemaer for indlagte patienter.(De ambulante er ikke med). Skemaerne er gode nok, men direktoratet har ikke orket at bearbejde dem.
Knud Erik Kleist, Kirurgisk overlæge på Dronning Ingrids Hospital
Onsdag d. 10. marts 1999At de sundhedsfaglige ressourcer i situationer ikke udnyttes optimalt skyldes afgørende, at normeringerne i de forskellige faglige arbejdshold (eks. operations- og narkosesygeplejersker) er så snævre, at blot et forfald på grund af sygdom, kursus eller patientledsagelse under overflytninger kan få følger for resten af hospitalets funktion.
Landsstyret
Onsdag d. 3. marts 1999Der bør hurtigst muligt igangsættes et analysearbejde, som skal kortlægge præcise reallønsforskelle mellem Danmark og Grønland. Endvidere bør analysen omfatte forskelle mellem Grønland og Færøerne, Norge, Sverige, Finland, Island samt evt. den arktiske del af Canada
Landsstyret
Onsdag d. 3. marts 1999Sygeplejerskerne er en af de grupper, hvor det faktiske lønniveau adskiller sig markant i negativ retning fra det danske. For sygeplejersker er der tale om bruttolønforskelle på op til 6.000-7.000 kr. pr. måned
Landsstyret
Onsdag d. 3. marts 1999På baggrund af indtryk og analyser er det vores opfattelse, at en egentlig styring af økonomi og ressourceforbrug i det grønlandske sundhedsvæsen ikke finder sted
Landsstyret
Onsdag d. 3. marts 1999Derfor er det i denne sektor måske mere vigtigt end i nogen anden sektor, at der er formuleret klare mål, præstationskrav og retningslinier, som embedsmænd, politikere, personale og befolkning kan forholde sig til. Sådanne rammer findes stort set ikke i det grønlandske sundhedsvæsen
Landsstyret
Onsdag d. 3. marts 1999Nu kunne man måske tro, at de høje omkostninger skyldes et generelt overforbrug i sundhedsvæsenet, men som det fremgår af nedenstående illustration, er Grønland i hvert fald ikke personalemæssigt overnormeret set i forhold til befolkningens størrelse og set i forhold til de øvrige nordiske lande og danske amter. Faktisk ligger Grønland væsentligt lavere for alle faggrupper
Landsstyret
Onsdag d. 3. marts 1999Den overordnede sundhedspolitiske vision er, at Grønland skal have et velfungerende sundhedsvæsen i fortsat udvikling, og at kvalitetsniveauet skal ligge på dansk/nordisk standard. Skønsmæssigt vil det koste ca. 3 gange så meget pr. indbygger som i Danmark at realisere visionerne - dvs. drifts- og anlægsbudgettet skal op på ca. 1,5 mia. kr. pr. år
Landsstyret
Onsdag d. 3. marts 1999Såvel internt i sundhedsvæsenet som i Grønland i al almindelighed har man i en lang periode været klar over, at sundhedsvæsenet befinder sig i en situation, som er særdeles problematisk. Sektorens problemer har løbende og jævnligt været kraftigt eksponeret i medierne, og politikere, embedsmænd, arbejdsgrupper, personale og befolkningen har debatteret årsager og løsningsmuligheder uden dog for alvor at få afdækket disse i en struktureret og dokumenteret form
Finn G. Becker-Christensen
Fredag d. 26. februar 1999Lægeforeningen bør sende en stor tak til sygeplejerskerne i Qaqortoq, som i Sermitsiaq nr. 6, 1999, blev interviewet om lægemangel. Den artikel vil sikkert blive brugt i de kommende overenskomstforhandlinger, hvor man vil forsøge at pumpe de lægelønninger op, som i forvejen er nogle af de højeste i verden.
Inge K Chemnitz
Onsdag d. 17. februar 1999Hanna Vestenaa, Minna Olsen
Finn G. Becker-Christensen
Søndag d. 7. februar 1999Sundhedspolitiske diskussioner i Grønland drejer sig næsten altid om personalemangel. Det er trættende. Lægemangel vil jeg slet ikke komme ind på her, fordi den kender vi ikke noget til i Maniitsoq, hvor jeg har været så heldig at få et tre måneders vikariat. Noget af tiden skal jeg måske lånes ud til et andet distrikt, fordi der er for mange læger i Maniitsoq.
Sermitsiaq
Fredag d. 8. januar 1999Generelt har de folkevalgte svigtet befolkningen ved ikke at være ærlige og fortælle hvad vi kan, og hvad vi ikke kan. Man vil det hele halvdårligt i stedet for at prioritere opgaverne og gøre det godt. Det bliver de nyvalgte landstings fornemste opgave at foretage denne prioritering.
Frank Nielsen
Tirsdag d. 5. januar 1999Når der i dag er problemer med at skaffe udsendt personale, er det altså fordi løn og arbejdsforhold i Grønland for udsendte efterhånden er ringere, end lønforholdene og arbejdsforholdene er, hvor de udsendte kommer fra. Det gælder boliger, det gælder ansættelsesvilkår, det gælder skoler, det gælder børnehaver og så videre.
Kurt Kristensen
Torsdag d. 17. december 1998Kommunalbestyrelsen peger på, at sundhedsvæsenet selv kan være med til at løse problemerne, blandt andet ved at opføre personaleboliger og oprette selvejende daginstitutioner. Det er løsninger, som andre store arbejdspladser har valgt.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 17. december 1998Marianne må pakke sin klasseideologi sammen og finde sig i, at der ikke findes genveje til en løsning på et problem, der skyldes en veg og henholdende boligpolitik gennem mange år, en fuldstændig apatisk og gennemsigtig skolepolitik (folkeskolen) og en enøjet erhvervspolitik, der har fokuseret på havets ressourcer uden særlig opmuntring til det landbaserede erhvervsliv.
Fatuma Ali
Fredag d. 27. november 1998Når psykiatrien i Grønland fungerer, d.v.s. når vi ikke længere kun tænker på indlæggelse, når der behov for behandling, og når vi ikke længere overflytter patienter til Danmark, fordi vi mangler ressourcer på Al, så er tiden inde til at planlægge en lukket psykiatrisk afdeling i Grønland.
Laila Ramlau-Hansen
Tirsdag d. 24. november 1998Vi kan ikke lade denne chance gå fra os. Vi har her en indflytningsklar institution til de psykisk syge, som vi har en forpligtelse til at tage hjem. Vi kan ikke blive ved med at eksportere de stakkels mennesker ud af landet. Det er ganske umenneskeligt, når vi lægger dem i spændetrøje, fylder dem med medicin og sender dem til Danmark, hvor de ikke kan tale med personalet, siger Anders Nilsson
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 5. november 1998PÅ BAGGRUND AF flere og flere midler til en egentlig rekrutteringsindsats, mærker direktoratet for sundhed en "stigende interesse for Grønland fra de øvrige nordiske lande". Flotte ord, der endnu ikke har vist sig i form af ansættelser. Og mere ordflom kan man læse i "Sundhedsredegørelse 1997/98", hvor der står, at det er "landsstyrets målsætning at bevare et velfungerende sundhedsvæsen i fortsat udvikling". En sætning, der er en hån mod de medarbejdere, der trods alle odds forsøger at give den bedste service til patienter i landet.
Sermitsiaq
Fredag d. 30. oktober 1998På sundhedsområdet vil ventelisterne bliver længere, udgifterne til vikarer og evakueringer stiger, og samtidig med at man lukker sengepladser på Dronning Ingrids Hospital og rundt om på kystsygehusene på grund af personalemangel stiger brugen af de dyre senge på Rigshospitalet.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 29. september 1998Det handler om sundhedsvæsenets overskridelser på finansloven, om den manglende effekt af det kommende boligfinansieringstilbud for private og sidst nyheden om, at 87 procent af alle flypassagerer ikke betaler deres billet.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 22. september 1998Vi har nemlig et sundhedsvæsen, der bemandingsmæssigt for en stor del bygger på vikarer. Der er langt fra fastansatte nok, og tre-ugers vikarer, som vi har mange af, er dyre. Vi må betale, hvad de vil have, og vi flyver dem frem og tilbage, indkvarterer dem dyrt og uhensigtsmæssigt og får i yderdistrikterne næppe det helt store udbytte af dem, fordi den gamle sundhedsstruktur kræver grønlandsk indsigt og faglige forudsætninger i usædvanlig bred forstand.
Fatuma Ali
Fredag d. 18. september 1998Ved Landstingets forårssamling blev det besluttet at bevilge et distriktspsykiatrisk team (også kaldet lokalpsykiatrisk) pr. januar 1999, bestående af en psykiater og en sygeplejerske. Denne beslutning fandt bifald hos mig, for jeg er stærkt tilhænger af at de psykisk syge får ordentlig hjælp, der hvor de hører til.
Jens Brønden
Tirsdag d. 8. september 1998- Jeg mener helt klart, at den nye ordning - den centrale model - vil betyde bedre service for patienterne over hele landet. Og for bygderne bliver det et tigerspring ind i bedre tider med bedre service og bedre behandling. Blandt andet derfor er det så nødvendigt med telemedicin.
Esther Hammeken
Fredag d. 4. september 1998For at sikre den optimale tryghed for familier, er det nødvendigt, at der gøres noget ved den katastrofale mangel på jordemødre. Normeringen er på 22 jordemødre plus en afdelingsjordemoder, hvilket efter min opfattelse er for lavt. Af disse 22 er der seks fastansatte (plus afdelingsjordemoderen), fem vikarer mens resten er ubesatte.
Ruth Lange
Torsdag d. 3. september 1998Jette Mohr Lyberth
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 1. september 1998Det er rigtigt, at penge ikke løser rekrutteringsproblematikken alene. Der skal et nyt og moderne sundhedsvæsen til, hvor den væsentlige lægefaglige ekspertise, som det tidligere har været foreslået, i bedste fald placeres centralt. I næstbedste regionalt.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 25. august 1998ET AF PROBLEMERNE i det grønlandske sundhedsvæsen er, at der ikke er sket en hammerslag. Der er blevet snakket i en uendelighed. Der har været debatter i aviserne, kun afbrudt af kortere perioder, hvor debattørerne har været nødt til at trække vejret. Men der er ikke sket noget som helst. Bortset fra Marianne Jensens charmerejser, hvor hun ikke har haft meget andet at tilbyde end sit eget smil. Og det er ikke nok til at bemande et betrængt sundhedsvæsen ved Verdens ende med.
Ove Rosing Olsen
Fredag d. 21. august 1998Vi må nødvendigvis også gøre op med at så godt som alle sundhedsydelser er gratis. Det er de jo ikke i virkeligheden. Vi har i dag en meget forvænt befolkning, for hvem systemet mere eller mindre er et tag-selv-bord. Dette bevirker, at alle små dagligdags skavanker, som vil gå over af sig selv, skal ses af en sundhedsfaglig person og helst en læge.
Landsstyret
Onsdag d. 19. august 1998Landsstyrets målsætning er en stabil og effektiv drift af sundhedsvæsenet med de til rådighed værende ressourcer, således at den enkelte patient kan garanteres en behandling inden for en given tidsperiode. Med de nuværende store rekrutterings- og flaskehalsproblemer er det imidlertid ikke muligt at opstille sådanne garantier.
Landstingets Sundhedsudvalg
Onsdag d. 19. august 1998Men sådan opfattes det ikke af den arbejdskraft vi har så stærkt brug for, og som skal sige farvel til lige netopen bolig, et arbejde til ægtefællen og institutionspladser til børnenepå det sted hvor de bor i Danmark eller andre steder uden for Grønland. Vi får dem ikke til Grønland, hvis vi byder dem ringere udenomsvilkår end dem de står for at skulle rejse fra.
Mads Hansen
Fredag d. 14. august 1998Der er to love som hjemmestyret under ingen omstændigheder kan lave om på. Den ene er tyngdeloven og den anden er loven om udbud og efterspørgsel, jævnfør en tidligere artikel af Anders Nilsson - har du penge kan du få, har du ingen må du gå...
Sermitsiaq
Fredag d. 14. august 1998Landsstyremedlem for økonomi Daniel Skifte og SIK's formand Jess G. Berthelsen tager befolkningen og medlemmerne som gidsler, når de siger, at hvis sundhedspersonalet skal have bedre vilkår, skal alle andre også. De tager en hel befolknings sundhed som gidsel for at presse deres egen fordelingspolitik igennem. En politik der bygger på lighed.
Marianne Jensen
Fredag d. 14. august 1998Det er så nemt at "vaske hænder" og give Landsstyreområdet for Sundhed skylden for alle problemerne. Det er hverken rigtigt eller retfærdigt. Problemet kan kun løses, hvis der er vilje til stede hos samtlige de aktører, der har en rolle i løsningen af de enkeltvise problemstillinger.
Maliinannguaq M. Mølgaard
Tirsdag d. 11. august 1998De mange penge, vi bruger til lægevikarer og andre afløsere i dag, bør vi bruge til andre alternative løsninger. Det er jo de samme penge, vi har til rådighed, og hvis vi ikke finder andre måde at bruge dem på, vil vi langt fremover ikke slippe af med den store personaleudskiftning. Derfor bør vi gøre lønnen mere konkurrencedygtig, hvis det er der, hunden ligger begravet. Alt i alt vil det være bedst for samfundet, hvis vi kan få fastansatte læger og sygeplejersker.
Finn G. Becker-Christensen
Tirsdag d. 11. august 1998På grund af de problemer, som Sundhedsdirektoratet har været ude af stand til at løse, må man alt i alt nære begrundet tvivl om Direktoratets egnethed til at lede Grønlands Sundhedsvæsen. Jeg foreslår, at man tilbyder Direktoratet en prøveperiode af et års varighed til at få SHV til at fungere. Hvis det ikke lykkes, må andre tage over.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 11. august 1998I den allerseneste uge er der fra en række kompetente sider igen blevet slået alarm. Selv om vi mange gange tidligere har hørt "Ulven kommer", har de seneste dages debat gjort et dybt indtryk på den grønlandske befolkning.
Karna Jokumsen
Fredag d. 7. august 1998Hvis sygeplejersker skal vælge mellem ophold i Grønland, Norge, Sverige eller mere eksotiske himmelstrøg som eksempelvis Saudi Arabien og Kuwait, så falder valget i øjeblikket desværre - men af gode grunde - meget sjældent på Grønland.
Sermitsiaq
Fredag d. 7. august 1998Der er penge nok i systemet. Jeg tror ikke på, at det ændrer så meget på tallet på bundlinien. For i dag bruges der kolossale summer på evakueringer, vikarer og så videre. Penge som hellere må bruges til at give personalet en ordentlig løn og et ordentligt familieliv.
Sermitsiaq
Fredag d. 7. august 1998Vi har ikke brug for et landsstyre, som ikke vil løse landets egne problemer. For en gangs skyld kan sorteper ikke sendes videre. Normalt plejer landsstyremedlemmerne at rose sig af, hvor godt de løser opgaverne, som de har overtaget fra staten. Men det gælder ikke sundhedsvæsenet.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 14. juli 1998CENTRALT MÆRKER de enkelte medarbejdere for eksempel ikke på egen krop, hvor fortvivlet det er ikke at have haft en læge i flere måneder. Centralt mærker personalet ikke, hvor frustrerende det er, at man som gravid er nødt til at være i Nuuk, alene vel at mærke, i flere uger, før man frisk kan rejse hjem dagen efter en vellykket fødsel. Blot fordi der ikke er hverken læge eller jordemoder i ens by.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 9. juli 1998Gå dog væk fra det snæversynede lighedsprincip og se på de enkelte problemer hver for sig. Giv lægerne, sygeplejerskerne, jordemødrene, og alle de andre grupper, vi mangler, den løn, der skal til for, at de vil blive i deres stillinger i mere end 14 dage. Det kan befolkningen kun være tjent med.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Onsdag d. 10. juni 1998DET ER IKKE en behagelig tanke, at enkelte mennesker sidder og bestemmer over liv og død. Men sådan er det vel i spørgsmålet om medicinering af HIV-patienter i Grønland. I alt fald i Sisimiut, hvor distriktslæge Ove Rosing Olsen bestemmer, hvem der skal have den kostbare kombinationsmedicin, som gør livet og tilværelsen for HIV-patienter meget, meget bedre.
Aqqaluk Petersen
Mandag d. 4. maj 1998Der foreslås desuden en opnormering i Ilulissat, så der bliver ansat en almen kirurg. Hvor man vil skaffe sådan en fra, ved jeg ikke, ligesom jeg ikke er sikker på, at den type kirurger overhovedet uddannes mere. Redegørelsen er præget af disse kommunale hensyn, der vel igen er dikteret af de øjeblikkelige politiske muligheder.
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Lørdag d. 2. maj 1998Her er et eksempel på, hvor "unuanceret og firkantet" landstingets partier - efter A/G's opfattelse - tirsdag arbejdede sig gennem debatten om hjemtagning af de psykiatriske patienter fra Vordingborg
Lars Mosgaard
Torsdag d. 30. april 1998Anbefalingerne vil allerede på ret kort sigt medføre en eksplosion i udgifterne til de sekundære sundhedsydelser, samtidig med at den primære sundhedstjenestes service direkte afsmalnes med betænkelige forringelser til følge.
Knud Erik Kleist, Kirurgisk overlæge på Dronning Ingrids Hospital
Torsdag d. 30. april 1998I dag giver man indtryk af, at patienterne skal kunne tilbydes samme behandlingsstandard som i Danmark, og behandlingen bedømmes således også efter kriterier i det danske patientklagenævn. Imidlertid er hverdagen i det grønlandske sundhedsvæsen en helt anden.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 30. april 1998UNUANCERET og firkantet arbejdede Landstingets partier sig tirsdag gennem debatten og hjemtagning af psykiatriske patienter fra Vordingborg. Debatten tog sit udspring i en redegørelse, der er blevet udarbejdet siden Landstingets hensigtserklæring om hjemtagelse af den psykiatriske behandling.
Landsstyret
Torsdag d. 30. april 1998Det er arbejdsgruppens opfattelse, at en regionalisering kombineret med en styrkelse af grundspecialerne på Dronning Ingrids Hospital, tilstedeværelse af et basispersonale i regionen, det nødvendige apparatur og telemedicin kombineret med ekstern ekspertise, forventes at være vejen frem.
Erik Amdrup
Onsdag d. 15. april 1998For år tilbage fungerede det danske hospitalsvæsen i alt væsentligt til patienters og personales tilfredshed. Sådan er det ikke mere. Dagligt udsættes hospitalsvæsnet for berettiget kritik, mens frustration og håbløshed breder sig blandt de ansatte
Ruth Heilmann, Medlem af Landstinget for Siumut
Torsdag d. 9. april 1998Vi har flere gange prøvet at skabe mulighed for, at de gravide fra bygderne tager deres familie med til byen, når de skal føde, men der har aldrig været penge til at realisere drømmen.
Sofie Berthelsen
Onsdag d. 1. april 1998Et af de største problemer her i Grønland, men som negligeres, er sundhedsmedhjælperfunktionen.
Thomas Stensgaard
Tirsdag d. 24. marts 1998I løbet af 1998 planlægges der på baggrund af indhøstede erfaringer og fremkomne ønsker og ideer for videreudviklingen af telemedicin i 1999 og evt. længere frem, herunder skal der ikke mindst planlægges for en evt. involvering af bygder i udvalgte distrikter.
Landsstyret
Mandag d. 23. marts 1998Alternativ 1 beskriver en model, hvor der etableres 2 nye afsnit á 15 senge, mens den nuværende åbne psykiatriske afdeling i sin nuværende form bevares. I alternativ 1 er anlægsudgifterne beregnet til at andrage kr. 106 mio, inklusive 50 nye personale boliger.
Sygeplejerskerne i Maniitsoq Sundhedsdistrikt
Tirsdag d. 10. marts 1998Det er utroligt, at Finn G. Becker-Christensen føler sig berettiget til at kritisere lærerne ved Peqqissaanermut Ilinniarfik, lærere, der netop sikrer Grønland uddannelse af sundhedspersonale. Flere af lærerne er grønlandske sygeplejersker eller sygeplejersker, der har arbejdet i byer og bygder langs Grønlands vestkyst.
Finn G. Becker-Christensen
Torsdag d. 5. marts 1998Selv har jeg haft en stor del af mit virke for Grønlands sundhedsvæsen i bygderne, hvor jeg gennem årene har løst mange opgaver i samarbejde med fremragende lokalt personale, sygeplejersker, sundhedsmedhjælpere, fødselshjælpere og medicinaldepotbestyrere.
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 4. januar 1998Det der ikke kunne klares ved tillægsbevillinger blev finansieret ved den form for lånoptagning, der går under betegnelsen patientventeliste. Hvis vi antager at hver patient på ventelisten repræsenterer en udgift på 50.000 kroner, så har vi i dag en lånoptagning på 130 millioner kroner i patienter, der venter på en behandling.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 12. december 1997I går, onsdag, rejste to læger fra Narsaq, hvorefter byen er uden læge indtil videre. En hel by med masser af mennesker, unge og gamle, som kan blive ramt af en hvilken som helst sygdom, der kræver hurtigt og dygtig lægebehandling.
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 30. juni 1997Der var en helt anden stemning i det grønlandske patientafsnit end den vi mødte sidste år. Det er svært under et besøg på nogle få timer, at registrere skiftet hos patienterne, men det var tydeligt at det daglige personale var glade over de forbedrede fysiske rammer.
Sygeplejestuderende v/Peqqissaanermut Ilinniarfik
Mandag d. 24. marts 1997Hvis man fremdeles fra Landsstyrets side ønsker, at det grønlandske sundhedsvæsen i højere grad skal kunne bemandes med grønlandsk uddannnede og grønlandsksprogede dygtige sygeplejersker, som kan arbejde til gavn og glæde for hele den grønlandske befolkning, må man i sagens interesse tilbyde de sygeplejersker, som skal være med til at oplære os som studerende, anstændige ansættelsesvilkår.
Per Baunsgaard
Tirsdag d. 18. februar 1997Der har på nuværende tidspunkt været 18 patienter, hvor der er overført ekkocardiografi. Kvaliteten af billederne har været utrolig god, så det er virkelig noget, der har en fremtid. Diagnostisk har det været yderst tilfredsstillende. De patienter, der ved ekkocardiografi er vurderet til operation, er blevet det på den transatlantisk stillede diagnose.
John Lassen
Tirsdag d. 18. februar 1997Fiskenæsset har nu en ugentlig konsultationsdag, hvor patienterne kan komme "til lægen" via videokonferenceudstyret, med den lokale sygeplejerske som bisidder.
Karl O. Karlsen
Tirsdag d. 18. februar 1997Som det måske vil være nogle bekendt, blev der tidligere i år på centralt niveau besluttet at starte et forsøgsprojekt i telemedicin i Grønland. Den direkte årsag var John Lassens præsentation af området ved den sundhedspolitiske konference i Ilulissat i marts, og i særdeleshed Tromsøkollega Steinar Pedersens veloplagte indlæg om erfaringerne i Nordnorge
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 13. februar 1997Nuuk Kommunalbestyrelse vil hellere opereres og kureres af arbejdsfolk i blå kedeldragter end af faglært sundhedspersonale i hvide kitler
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 13. februar 1997Kommunalbestyrelsen i Nuuk afviser kategorisk et afpresningsforsøg fra landsstyremedlem for sundheden Marianne Jensen.
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 29. august 1996Det er svært at skaffe uddannet arbejdskraft til bygderne. Også jordemødre har fået smag for det lette liv i byerne, og sundhedsmedhjælpere er vi simpelt hen holdt op med at uddanne. Nu uddanner vi i stedet vores egnerigtige sygeplejersker, og det er en almindelig forventning at disserigtige sygeplejerskerikke har et liv i bygderne placeret højest i deres karriereplan.
Lisbeth Høy
Onsdag d. 17. juli 1996Et andet stort forsømt område var det forebyggende arbejde. Jeg tænker her især på de mange provokerede aborter, volden, spiritusmisbruget, seksualovergrebene, selvmordene
Ida Buch-Lorentsen
Onsdag d. 17. juli 1996I loven som er trådt i kraft pr. 1/1 1996 står der bl.a., at sygeplejerske ikke må diagnosticere og behandle patienter, dette må kun læger. Da der jo ikke er læge her i bygden, har vi valgt, at løse problemet på denne måde:
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Tirsdag d. 18. juni 1996Og jeg tør godt vædde en halv meter hæfteplaster på, at heller ikke Landsstyret har nedprioriteret behandlingen af de psykiatriske patienter.
Laila Ramlau-Hansen
Tirsdag d. 18. juni 1996Tværtimod vil jeg mene, at telemedicin vil give en central vurdering men en decentral behandling, således at det fortsat er lægen på stedet, der har kompetancen, men ovenikøbet får lægen på stedet en form for efteruddannelse i kraft af den viden han får af speciallægen, mener John Lassen.
Laila Ramlau-Hansen
Tirsdag d. 18. juni 1996Og politikere ønsker jo at opnå resultater, som kan måles af vælgerne inden næste valg. Derfor får områder som psykiatriske patienter ikke den prioritering, som de vitterlig fortjener, mener Marianne Jensen.
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Tirsdag d. 4. juni 1996Når udvikling af telemedicin startede netop i Nordnorge så skyldes det et ønske om at skaffe en mere lige adgang for befolkningen til sundhedsvæsenet. Vi har præcis det samme problem hos os: Omkring halvdelen af tiden på Dronning Ingrids Hospital går med at reparere på befolkningen i Nuuk - selv om Nuuks indbyggere kun udgør 20% af den samlede befolkningen.
Landstingets Sundhedsudvalg
Mandag d. 3. juni 1996I dag er ventelisten oppe på 2170 patienter med en gennemssnitlig ventetid på godt 12 måneder. Af disse patienter har 64% ventet i mere end et halvt år på behandling, 40% har ventet i mere end et år på behandling og 17% har ventet i mere end to år på behandling.
Lars Mosgaard
Lørdag d. 1. juni 1996Jeg kan dog forudse problemer på grund af, at telemedicinen under indtryk af tidens euforiske stemning og som politisk springbræt, introduceret af gamle manegeklovner til nye tricks, ser ud til at blive brugt ud over, hvad teknologien i sig selv kan bære.
Bodil Davidsen
Merethe Lehmkuhl
Onsdag d. 29. maj 1996Man kan kun håbe, at de ansvarlige politikere og embedsmænd vil begynde at se realistisk på de meget store problemer, vi oplever på kysten for psykiatriske patienter og disses pårørende, og dermed skabe nogle bedre vilkår, således vi kan betjene denne patientkategori lige så godt og professionelt som andre.
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Onsdag d. 29. maj 1996Det er svært at forestille sig, at mennesker har gode muligheder for at blive raske under disse trange kår.
Aqqaluk Petersen
Onsdag d. 15. maj 1996Her blev den grønlandske offentlighed præsenteret for den nyeste kreation: Det personaleløse sundhedsvæsen, hvor patienterne kan få udleveret en håndbog og Peqqinnissaq ved indgangen i stedet for at blive behandlet af læger, sygeplejersker og sundhedsmedhjælpere.
Peder Kern
Onsdag d. 1. maj 1996Det synlige indtryk fik vi ved "venteliste-afviklingen". Med god timing til det forestående valg blev der anvendt 25 mill kr. for at dæmme op for de værste behandlingsmæsssige undladelsessynder. Allerede nu er der dog flere der venter på behandling end før.
Finansudvalget
Onsdag d. 14. februar 1996Herudover må Finansudvalget, bl.a. på baggrund af besøg på sygehusene i Sisimiut, Narsaq og Qaqortoq, konstatere at der er betydelige samarbejdsproblemer indenfor sundhedsvæsenet. Finansudvalget finder, at der som oftest er fremført en saglig kritik fra sygehusenes personale, og er overbevist om at personalet ønsker at bidrage til en forbedring af forholdene.
Lene Frøsig
Fredag d. 26. januar 1996Grønlands Tandlægeforening kan ikke blive ved med at acceptere disse tilstande. Ligesom folk i Narsaq og Upernavik må vi kræve, at forholdene bliver bragt i orden. Den tandpleje, som er bygget op i løbet af 1980-erne, er ved at smuldre. Børnene dengang havde en bedre tandpleje end børnene har nu. Det kan man ikke være bekendt.
Personalet på Sygehuset i Qaqortoq
Torsdag d. 25. januar 1996Hver gang en patient sendes til Nuuk, koster det over 5000 kr. alene i billetudgift og det dobbelte, hvis der skal en ledsager med. D.I.H. er imidlertid også ramt af besparelser og underbemanding og har måttet sende et stigende antal patienter til Rigshospitalet. Det er endnu dyrere, og beløbet hertil er da også blevet skåret ned i den nye finanslov. Så hvor ender Sorteper? De optimistiske ord fra landsstyreområdet om et bedre sundhedsvæsen virker mildest talt tomme.
Knud Erik Kleist, Kirurgisk overlæge på Dronning Ingrids Hospital
Tirsdag d. 9. januar 1996Direktoratet for Sundhed, miljø og forskning har ingen føling med, hvordan sundhedsvæsenet fungerer, og direktoratet administrerer hen over hovedet på personalet i sundhedsvæsenet. Direktoratet's "vi alene vide"- holdning rammer sygdomsforebyggelsen, -opsporingen og -behandlingen. Den rammer patienterne.
Karen Buhl
Søndag d. 31. december 1995Men noget man burde tænke over - ved at blive gjort opmærksom på det - er boligsituationen. Den er håbløs ! I annoncerne står: "Bolig stilles til rådighed efter gældende regler". - Og mundtligt får man at vide, at det godt kan være, man må bo på hotel eller sømandshjem i den første tid. "Den første tid" var for mit vedkommende to måneder på sømandshjemmet.
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 31. december 1995For nogle år siden var der en voldsom demonstration i Sverige. En gruppe - sikkert velmenende, men - meget vrede ældre damer gik frem og tilbage foran den danske ambassade med nogle store skilte, hvor der stod malet "STOP HUNDEHÆNGNING I GRØNLAND" - det var også det de gik og råbte.
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 30. november 1995Som det fremgår af nedenstående citater kunne ingen uden for Direktoratet for Sundhed, Miljø og Forskning forstå det anderledes end at adgangen til at anvende Dansk Sygeplejeråd's Vikarbureau var fjernet
Knud Erik Kleist, Kirurgisk overlæge på Dronning Ingrids Hospital
Torsdag d. 30. november 1995Paradoksalt nok har der nok aldrig været så mange penge i sundhedsvæsenet, og aldrig har tilstanden været så kaotisk. Ansvaret ligger alene hos den øverste ledelse i sundhedsvæsenet.
Marianne Jensen
Mandag d. 13. november 1995Landsstyreområdet for Sundhed, Miljø og Forskning er omorganiseret og under opbygning til en SAMLET og HANDLEKRAFTIG organisation
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 9. november 1995I Landsstyret, i Finansudvalget og i Landstinget kunne vi ikke gøre andet end at skrive checken ud. Der er ingen alternativer, syge mennesker skal behandles, sundhedsvæsenet skal bevares intakt.I et privat firma var den samlede direktion blevet bedt om at tømme skrivebordet og stille firmabilen.