Periode: Maj 1999


Prioriteringsdebat og strukturproblemer indenfor det grønlandske sundhedsvæsen - forelæggelsesnotat

Alfred Jakobsen
Mandag d. 31. maj 1999

Selv om vi er et lille samfund, må vi fortsætte og øge befolkningstilvæksten og selvforsyningen i solidaritet og med respekt for miljøet og vore levende ressourcer

Prioriteringsmodeller i sundhedsvæsenet

Landsstyret
Mandag d. 31. maj 1999

Fremlagt på Landstingets forårssamling 1999 under debatten om prioritering i sundhedsvæsenet.

Oplæg til prioriteringsdebat indenfor sundhedsvæsenet

Alfred Jakobsen
Mandag d. 31. maj 1999

Spædbørnsdødeligheden har for årene 1991-1995 været på 28,5 pr. 1.000 levendefødte. Dette er højt sammenlignet med andre lande. Således ligger Danmark på 5,0 for samme periode.

Prioriteringsdebat og strukturproblemer indenfor sundhedsvæsenet

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 31. maj 1999

Ledelsen af sundhedsvæsenet lider helt åbenbart af et lemming-syndrom. De kaster sig i samlet flok og i en uafladelig strøm ud over kanten af gamle, ubrugelige svar på stadig flere uløste problemer.

I mål !

Lasse Rungholm
Mandag d. 31. maj 1999

Gennemførelsen af denne tur over indlandsisen åbner op for helt nye muligheder for Grønland. Forsyning og servicering af bygderne Først og fremmest vil gennemførelsen af denne tur give helt nye muligheder for at binde Grønland endnu tættere sammen.

Appendiks: Ensprissystemet

Landsstyret
Lørdag d. 29. maj 1999

Der har i flere år været overvejelser om ændring af strukturen mod priser, som i højere grad afspejler de omkostninger, der er forbundet med produktionen. Der er flere grunde til, at en ændring af strukturen bør ske inden for den nærmeste fremtid

Sammenfatning

Landsstyret
Lørdag d. 29. maj 1999

Situationen er den, at der venter landskassen et stort udgiftspres som følge af stigninger i de lovbundne udgifter, forårets overenskomstforhandlinger, strukturproblemerne i sundhedsvæsenet og behovet for en ny prioritering på uddannelsesområdet

Sektorpolitiske temaer

Landsstyret
Lørdag d. 29. maj 1999

Som i resten af den vestlige verden præges vort samfund af kravsinflation. Kravsinflationen består i, at landsstyret løbende præsenteres for nye krav om forbedring af servicen og de velfærdsmæssige foranstaltninger, øgede erhvervstilskud og yderligere garantistillelser, efterhånden som behovene indfinder sig

Den økonomiske udvikling

Landsstyret
Lørdag d. 29. maj 1999

Kravene til de hjemmestyreejede virksomheder vil fremover blive skærpet. Den store gældsbyrde og landskassens indirekte seviceringsforpligtelse taget i betragtning, må Grønlands Hjemmestyre som minimum forvente, at virksomhederne har en sund økonomi

Indledning

Landsstyret
Lørdag d. 29. maj 1999

Risikoen ved at fastholde høje tilskud og andre former for beskyttelse af udvalgte produktioner og virksomheder er, at det fører til økonomisk stagnation og lavere vækst, da virksomhederne ikke oplever samme behov for at udvikle sig, som det ville være tilfældet i en mere åben konkurrencesituation

Landsstyrets politisk - økonomiske redegørelse 1999

Landsstyret
Lørdag d. 29. maj 1999

Landsstyret lægger således ikke op til, at der med eet slag gennemføres et samlet opgør med ensprissystemet, men at der i stedet igangsættes en gradvis proces med lempelser af enspris-princippet. Det bør ske ud fra en politisk afvejning af fordelene ved mere omkostningsægte priser og de sociale og regionale ulemper i det enkelte tilfælde

Bagstræberisk SIK-formand

Peter Brix Adsersen
Fredag d. 28. maj 1999

Hvis Grønlands Hjemmestyre virkelig fandt, at det var væsentligt, at arbejdskraft rekrutteret i DK lærte at tale grønlandsk, så ville oplæring i denne færdighed være en prioriteret opgave af politikerne. Ved de fleste ansættelsesforhold bliver der imidlertid hverken rejst krav om eller givet tilbud om undervisning i grønlandsk kultur og sprog.

Politikerne og pressen

Christian Tidemand
Fredag d. 28. maj 1999

Det nytter ikke den ene dag af ville lege stor international statsmand for den næste dag at påstå, at ude fra kommende kriterier for dit og dat underminerer grønlandsk kulturliv. Det runger hult og uovervejet og vidner om vigende dømmekraft.

Fingrene væk fra Royal Greenland

Sermitsiaq
Fredag d. 28. maj 1999

Politikerne kræver med den ene hånd, at Royal Greenland skal agere kommercielt, man tillader konkurrence fra flere nye selskaber, Polar Seafood racer frem inden for fiskeriet og giver Royal Greenland konkurrence til stregen. Men med den anden hånd kræver de samme politikere, at Royal Greenland fortsat skal sikre arbejdspladser og løse de opgaver, som politikerne ikke magter

Hør lærere og pædagoger før dannelse af Børneråd

Benedikte Vahl
Torsdag d. 27. maj 1999

For eksempel kan et barn sige: Jeg græd forfærdeligt, da mine forældre købte hash for 200 kroner i går. Et andet barn siger: Jeg blev rigtig vred, da min mor købte hash for 1000 kroner.

Mens vi råber ad hinanden bliver problemerne større

Hans S. Nielsen
Torsdag d. 27. maj 1999

Så kan man råbe dum dansker efter mig, og jeg kan råbe dum grønlænder og medens vi gør det, tager unge mennesker deres eget liv, børnene får færre og færre lærere, og hjem opløses i druk og vold. Er det prisen, vi er villige til at betale for at importere en udvikling fra Danmark eller er der andre muligheder? Jeg er faktisk så naiv, at jeg virkelig tror, at de der grønlandske rødder findes.

Som en snebold på en fjeldskråning

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 27. maj 1999

En flugt fra bygd til by skal derfor ikke ses som noget negativt, men som den positive følge af, at levevilkårene bliver mere attraktive i de såkaldte vækstområder, så befolkningen i yderdistrikter selv vælger at flytte.

Oh, skræk og rædsel

Sermitsiaq
Fredag d. 21. maj 1999

Rapporten afslører, at produktiviteten i Grønland er meget lav. Den er 31 procent af den danske. Populært sagt skal der tre fra Grønland til at udføre det samme arbejde som en kan udføre i Danmark.

OECD, om Grønlands økonomi: Udvidet indholdsfortegnelse

Henrik Thomasen
Fredag d. 21. maj 1999

Udvidet indholdsfortegnelse - inklusive tabel-, grafik- og tekstboksfortegnelser

OECD om Grønlands økonomi: Referencer

Henrik Thomasen
Fredag d. 21. maj 1999

Litteraturhenvisninger

OECD om Grønlands økonomi: 6. Erhvervsstruktur og fremtidig udvikling

Henrik Thomasen
Fredag d. 21. maj 1999

Denne fjerde søjle omfatter mange forskellige slags aktiviteter og er et vigtigt område med et stort udviklingspotentiale. Hvis der kan skabes et bedre iværksætterklima (jf. Kapitel 5), forekommer det oplagt, at nye virksomheder vil vise sig i denne del af økonomien, selv om det er vanskeligt at forudsige, hvilken slags aktiviteter private erhvervsfolk vil sætte i gang.

OECD om Grønlands økonomi: 5. Forbedringer af arbejdsmarkedet

Henrik Thomasen
Fredag d. 21. maj 1999

De høje frafaldsprocenter kunne tyde på, at de studerendes kvalifikationer er utilstrækkelige, når de påbegynder deres gymnasie- eller erhvervsuddannelse. Af en undersøgelse . . . konkluderedes det, at folkeskole- og gymnasieuddannelserne ikke giver tilstrækkelige kvalifikationer til fortsættelse ved en videregående uddannelse hverken i Grønland eller i Danmark.

OECD om Grønlands økonomi: 4. En bedre fungerende økonomi

Henrik Thomasen
Fredag d. 21. maj 1999

En reduktion af subsidierne for eksempel i tråd med den nyligt trufne beslutning om give mindre subsidier til privatejede enfamiliehuse er en ting, der bør overvejes for at bringe huslejerne tættere på det faktiske omkostningsniveau.

OECD om Grønlands økonomi: 3. Modernisering af den offentlige sektor

Henrik Thomasen
Fredag d. 21. maj 1999

Det er vanskeligt at anslå, hvorledes økonomien ville have udviklet sig uden bloktilskuddene, men det kan fastslås med sikkerhed, at den økonomiske udvikling ville have været langsommere, og levestandarden ville have været betydeligt lavere

OECD om Grønlands økonomi: 2. Vigtige karakteristika ved Grønlands økonomi

Henrik Thomasen
Fredag d. 21. maj 1999

Set i et længere perspektiv viser udviklingen i den grønlandske økonomi, at bruttonationalproduktet og bruttonationalproduktet pr. capita i faste priser var på samme niveau i 1996 som i 1986. I løbet af samme periode er det gennemsnitlige bruttonationalprodukt i OECD-området steget med 30 procent.

OECD om Grønlands økonomi: 1. Resume og anbefalinger

Henrik Thomasen
Fredag d. 21. maj 1999

Da Grønland allerede er et velfungerende samfund, kan en "big bang"-reformstrategi forekomme alt for risikabel. . . I stedet bør der tilrettelægges en sammenhængende mellemfristet strategi, inklusiv en reform af ensprissystemet, reduktion af den offentlige sektors rolle, et privatiseringsprogram, forbedret konkurrencestruktur, deregulering af boligmarkedet og en reform af overførselssystemet.

OECD om Grønlands økonomi: En strategi for fremtiden

Henrik Thomasen
Fredag d. 21. maj 1999

I denne rapport fremlægges resultaterne af et case study af den økonomiske situation og udviklingsmulighederne i Grønland, som har en særlig status i kongeriget Danmark. Dette case study er gennemført i sammenhæng med nogle undersøgelser af regional konkurrenceevne og tiltag i de fjerntliggende landområder.

Kære Thue Christiansen

Jens Brønden
Torsdag d. 20. maj 1999

Dit eksempel med TV-programmerne har intet at gøre med, at vi ikke ville bringe de grønlandske programmer. Men der havde tidligere været store problemer med at få hele den grønlandske version fra KNR inden avisens deadline. Undertegnede var desværre ikke klar over, at det forhold var ændret, og at vi igennem længere tid havde haft mulighed for at bringe det grønlandske program.

Smid danske redaktører ud

Thue Christiansen
Torsdag d. 20. maj 1999

Jeg svarede hende forstående og fortalte hende, at vore »egne« aviser tit omtaler herboende som drukkenbolte, selvmordere, mordere med folkevalgte med trang til misbrug af offentlige midler og for fuldstændighedens skyld fortalte jeg hende at begge avisers redaktører ikke er grønlændere uden kendskab til det grønlandske sprog.

Send ombudsmandssagen videre til politiet

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 20. maj 1999

Det virker forkert og meget, meget besynderligt, at netop lovudvalget er i tvivl om, hvad der skal ske, når landsstyret på den måde rækker tunge ad demokratiet. Netop lovudvalget må med næb og klør forsvare lovgivningen og slå hårdt ned på dem, der overtræder den. Også selvom de er gode venner.

AG skal ikke være Grønlands ambassadør

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 18. maj 1999

Fleischer gav udtryk for, at læserne helst læser om ulykker, men at det er noget, grønlænderne har arvet udefra. Det er en vovet påstand. Foruden at de grønlandske sagn er noget at det mest pragtfulde, spændende og flotte litteratur, der kan opdrives, er det også det mest bloddryppende. Voldslitteraturen er lige så grønlandsk som kajakken, og kritisk avisjournalistik er præcis lige så original i Grønland som ethvert andet sted på kloden.

Replik til Landsstyrets svarnotater om støtte til privat boligbyggeri og lov om ejerlejligheder

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 17. maj 1999

Korrigeret for forskelle i renteudgifter skal en kommune kun betale halvt så meget i tilskud ved det fremlagte forslag i forhold til andelsboligbyggeri.

Svarnotat om støtte til privat boligbyggeri og forslag til lov om ejerlejligheder

Landsstyret
Mandag d. 17. maj 1999

Landstingsmedlem Anders Nilsson’s forslag om at gøre privat boligbyggeri fuldt afskrivningsberettiget med en lineær afskrivning over de optagne realkreditlåns løbetid er et radikalt brud med de gældende skatteregler.

Beslutningsforslag om støtte til privat boligbyggeri og lov om ejerligheder

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 17. maj 1999

Denne form for offentlig støtte kræver ingen ansøgninger. Byggeriet registreres hos den lokale skattemyndighed, og den offentlige støtte "udbetales" i form af formindskede skatteindtægter i en årrække fremover.

Puisi, pølser, piller og politik

Erik Holmsgaard
Fredag d. 14. maj 1999

Men Jonathan Motzfeldt har reelt ikke hørt signalet fra vælgerne. For samtidig med at hans valgretorik formentlig har fastholdt tvivlende Siumut-kernevælgere, fortsætter han med at bedrive den form for politik, som giver flere og flere kvalme.

Signal-forvirring

Sermitsiaq
Fredag d. 14. maj 1999

Måske er det på tide at skæve til miraklet på Island. Hvis vi derimod fortsat ønsker et fattigt fisker- og fangersamfund, der lever på subsidier og får sværere og sværere ved at følge med udviklingen, så skal vi bare fortsætte i Jess G. Berthelsens fodspor og bilde befolkningen ind, at det er vigtigere at lære grønlandsk end at lære et fag.

Bilerne væk fra indlandsisen!

Salik Hard
Torsdag d. 13. maj 1999

Det er derfor særdeles nedslående og uacceptabelt at konstatere, KNI nu har planer om at køre med jeep over indlandsisen. Turisterhvervet i Grønland ser dette som en stor trussel, for den spæde opbygning af det image udadtil, der ønskes. Turisterhvervet indstiller derfor til KNI, at trække den trufne beslutning tilbage - det kan stadig nås.

Hjemmestyret kendte situationen i turismeselskab allerede i januar

Elna Egede
Torsdag d. 13. maj 1999

Centraladministrationen har i disse dage meget svært ved at tale om Greenland Tourism i denne her sag. A/G har prøvet at kontakte mere end 15 direktører, afdelingsledere, jurister og økonomer. De er ikke villige til at tale om Greenland Tourism eller "detaljerne om den slimede sag", som en udtrykte det.

Vi skal gøre os klar til den store omvæltning

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 13. maj 1999

Alle monopoler skal væk - på land, til vands og i luften. De er med til at fastholde høje omkostningsniveauer på alle områder, og de bærer - sammen med ensprissystemet - en væsentlig del af skylden for, at intet af det, vi foretager os her i landet, kan konkurrere på prisen. Det gælder kød, fisk, husbyggeri - hvad som helst.

Kan de snart bestemme sig?

Arnaq Egede
Tirsdag d. 11. maj 1999

Ilisimatusarfik's budget er så stramt at der ikke kan ydes nye computere til eleverne, og det er fordi at politikerne ikke vil give os nye. Men der er godt 60 eller flere aktive studerende hernede, og hvad har vi? Ja vi har 5 computere tilsammen.

Let samling med tunge ubesvarede spørgsmål

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 11. maj 1999

NU ER LANDSTINGET kommet i arbejdstøjet, og selvom der ikke er de helt store og kontroversielle sager på programmet, så er det alligevel en alvorlig samling. Det er nemlig første gang, det nye landsting og det nye landsstyre skal vise, hvad de dur til. Det er første gang, politikerne skal dokumentere, at det ikke bare var tomme løfter, de blev valgt på. Samlingen er regnskabets time. Det er her, bortforklaringerne normalt begynder, og skuffelserne og frustrationerne overmander vælgerne.

Stop frådset - nu skal der arbejdes

Sermitsiaq
Fredag d. 7. maj 1999

Landstinget må tage udgangspunkt i situationen, at vi er et fattigt samfund, der skal skabe økonomisk vækst. OECD rapporten afslører, at vi ikke har haft nogen vækst de seneste ti år, og at vi sakker agterud i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med.

Inuit - en boganmeldelse

Aqqaluk Petersen
Torsdag d. 6. maj 1999

Eskimologi er et endog meget bredt fag, hvorfor man i en bog af denne karakter til gymnasieelever og studerende, bør lægge vægt på generelt oplysende afsnit af mere principiel og grundlæggende karakter. Mange indlæg opfylder disse betingelser, men jeg mener, at der er for mange anekdotiske og/eller meget smalle kapitler. Det gør bogen noget ujævn at læse.

Inuit, Kultur og Samfund - en anmeldelse

Axel Kjær Sørensen
Torsdag d. 6. maj 1999

Uden at forklejne de nyttige artikler er der grund til at fremhæve Birgitte Sonnes velskrevne og underfundige indblik i den eskimoiske trosverden, Kirsten Thisteds instruktive gennemgang af grønlandsk litteratur, Inge Kleivans afbalancerede problematisering af sprogdebatten, Naja Mikkelsens solide fremstilling af klimaudviklingen, Frank Sejersens fornuftige udredning af identitetsproblematikken og Jens Dahls nøgterne introduktion.

Nye ulovligheder i det gamle landsstyre

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 6. maj 1999

Hver gang, der lukkes en skabsdør op i det gamle trafikdirektorat, vælter det ud med beskidte sager, siger nogle af de undrende nyvalgte politikere i Landstinget. Forleden flød der en rigtig stinker ud på gulvet, da det viste sig, at landsstyreområdet og Grønlands Lufthavnsvæsen havde sat demokratiet ud af spillet. Og det var ikke bare sådan, at man havde lempet sig uden om de demokratiske spilleregler. Nej, man gik direkte imod en landstingsbeslutning.

Politikerne skal retsforfølges

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 6. maj 1999

DEN NYUDNÆVNTE Grønlandsfly-formand, Peter Grønvold Samuelsen, var ansvarlig leder af det landsstyreområde, der ubestridt har fået flest skideballer. Men det er nok mere hans egen skyld end nogen andens. Det har åbenbart været ligegyldigt, hvem hans overordende landsstyreformand var, så gik der kuk i landsstyreområdet. Loven blev sat ud af kraft, og landsstyremedlemmets personlige moral og retsopfattelse blev direktoratets grundlov.

Arbejdskampen skal handle om boliger

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 4. maj 1999

Det er regulær stavnsbinding til arbejdspladsen, som således bliver en livsstilling på vilkår, som arbejdsgiveren ensidigt fastsætter. Han har nemlig det stærkest tænkelige magtmiddel, boligen, som især under vore arktiske himmelstrøg bør være en indlysende menneskeret.