Emne: Socialt ansvar


Alle kan redde liv – hvis de lærer hvordan

Kalaallit Røde Korsiat
Søndag d. 27. marts 2022

Hvad gør du, hvis du overværer et trafikuheld, eller hvis dit barn kommer slemt til skade? Hvad gør du, hvis din ven eller kollega pludselig falder om med hjertestop? Det skal 17 nye førstehjælpsinstruktører ud at vise efter at de har deltaget i et 80 timers kursus i Kalaallit Røde Korsiat

Kalaallit Røde Korsiat landsindsamling for krigsofrene i Ukraine

Kalaallit Røde Korsiat
Torsdag d. 10. marts 2022

Kom så Grønland - Giv lidt og få meget tilbage. Her kan vi som et selvstændigt Grønland vise at vi også hjælper vores medmennesker i verden i nød, ved at vi allesammen giver et valgfrit beløb vil det til sammen blive et større beløb som kan hjælpe børn og voksne i Ukraine. For eksempel er 210 kroner nok til mad i en måned til et barn

Det er en ære at kæmpe for lærernes vilkår

Birthe Møller Therkildsen, Formand for Imaq
Lørdag d. 1. januar 2022

At blive valgt til formand er en stor ære. At være talsmand på vegne af medlemmerne og at kæmpe for at forbedre medlemmernes vilkår er en vigtig og glædelig opgave. Det er ligeledes vigtigt, at arbejde for at få organisationen til at have en vågen stilling i samfundet. Hele omverdenen har forventninger til organisationen, og arbejdet må udføres på en gennemtænkt måde. Jeg har været medlem af bestyrelsen i otte år. Rigtig mange områder er blevet udviklet i løbet af disse otte år, og de arbejdsprogrammer der er dukket op i mellemtiden, har været med til at gøre formandskabet attraktivt

Lærerne skal lære at forsvare sig selv

Birthe Møller Therkildsen, Formand for Imaq
IMAK
Fredag d. 1. oktober 2021

IMAK har modtaget henvendelser fra lærere, som i forbindelse med deres arbejde som undervisere har oplevet situationer, hvor de dels føler sig truet, og dels er blevet udsat for korporlig chikane fra voldsomme elever. IMAK har tidligere diskuteret problemet og har ved sidste repræsentantskabsmøde diskuteret et ønsket om selvforsvarskurser for de ansatte. Problemerne på de enkelte arbejdspladser er eskaleret og vi finder det derfor nødvendigt at råbe op om det

Historisk udredning om de 22 grønlandske børn - Kilder og litteratur

Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 14. januar 2021

Historisk udredning om de 22 grønlandske børn, der blev sendt til Danmark i 1951

Historisk udredning om de 22 grønlandske børn - Konklusion

Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 14. januar 2021

I Danmark stod Red Barnet og Dansk Røde Kors med behovet for at finde nye virkefelter, da deres arbejde efter krigen begyndte at klinge af. Begge fik øje på det store behov for hjælp i Grønland, hvor en indsats tilmed ville stille dem i et positivt lys i befolkningen

Historisk udredning om de 22 grønlandske børn - 9. Forsøgets betydning for børnene

Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 14. januar 2021

Ikke mindst savner mange svar på, hvorfor deres familie indvilligede i at lade et barn blive sendt væk. Og hvorfor valget lige faldt på dem frem for deres søskende. ”Jeg tænker stadig på, hvorfor det blev mig og ikke en af de andre, der kom på det børnehjem. Ingen har fortalt mig det”, som en formulerede det til Bryld. En anden fortæller os, at det som barn førte til en gnavende jalousi på de to søskende: Hvorfor måtte de bo hjemme og hun ikke

Historisk udredning om de 22 grønlandske børn - 8. Forsøgets konsekvenser for børnenes livsløb

Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 14. januar 2021

En måde at belyse konsekvenserne på er igennem de individuelle livsfortællinger. I bogen I den bedste mening fra 1998 fortæller Tine Bryld således hvert enkelt ’barns’ historie gennem interviews med de (da) levende børn, medlemmer af deres biologiske familier og plejefamilier, deres efterkommere og andre, som har kendt til dem. De individuelle fortællinger er ligeledes bærende i en række erindringsudgivelser, dokumentarudsendelser og artikler, der hidtil har behandlet denne historie

Historisk udredning om de 22 grønlandske børn - 7. Opvæksten på børnehjemmet i Godthåb

Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 14. januar 2021

Fra de 16 børn forlod Danmark igen, var Red Barnets engagement i forsøget formelt afsluttet, og ansvaret overdraget til Dansk Røde Kors, på hvis børnehjem i Godthåb de nu skulle bo. Rolleskiftet blev markeret ved, at det var den nyansatte forstanderinde fra Dansk Røde Kors, Dorothea Bengtzen, der ledsagede børnene på sejlturen retur til Grønland

Historisk udredning om de 22 grønlandske børn - 6. Adoptionerne

Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 14. januar 2021

Ideen med at nedsende børnene til Danmark var, at de på sigt også ville være til gavn for det grønlandske samfund som helhed. Med adoptionerne afskar man sig hos myndighederne fra dette formål i hvert fald for seks af børnenes vedkommende. Argumentet var de opståede bånd mellem plejeforældre og barn – og de i alles øjne bedre opvækstbetingelser, som barnet ville få hos en god dansk familie

Historisk udredning om de 22 grønlandske børn - 5. Børnenes ophold i Danmark

Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 14. januar 2021

Børnenes ankomst til og ophold i Danmark medførte en del opmærksomhed hos pressen, hvor den generelle holdning var meget positiv. Man anså opholdet som en stor chance for børnene og for deres videre udvikling og uddannelse, og overordnet set var vurderingen, at det kunne skubbe udviklingen i Grønland i den rigtige retning og samtidig bidrage til at styrke det dansk-grønlandske forhold

Historisk udredning om de 22 grønlandske børn - 4. Udvælgelsen af børnene og organiseringen af deres rejse

Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 14. januar 2021

Af de endeligt udvalgte børn – 14 drenge og ni piger – var et barn blot 4 år, fem børn var 5 år, tre var 6 år, syv var 7 år, seks var 8 år, og en var 9 år gammel. Seks af børnene var forældreløse, ti var faderløse og syv moderløse. Den samme dag sendte skoledirektøren en bekræftelse på børnenes udtagelse til de relevante præstegæld. Samtidig med bekræftelsen instruerede skoledirektionen præsterne om, at børnene skulle forsynes tilstrækkelig med tøj, og hvis man havde vanskeligt ved at klare udgifterne hertil, kunne skolevæsenet hjælpe. Herefter skulle det gå hurtigt med forberedelse og organisering af rejser, da børnene meget snart skulle rejse

Historisk udredning om de 22 grønlandske børn - 3. Forsøget tager form – Beslutningsprocessen

Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 14. januar 2021

Landsrådet takker Red Barnet for planerne for grønlandske børns ophold i Danmark og giver sin tilslutning til, at statsministeriet søger disse planer virkeliggjort, men gør dog samtidig opmærksom på nødvendigheden af, at der sikres, at børnene ved hjemkomsten til Grønland kommer under passende kår, således at nedgangen fra de gode kår ikke bliver til skade for børnene. Landsrådene vedtog forslaget med 19 stemmer for og 4 imod

Historisk udredning om de 22 grønlandske børn - 2. Forsøgets historiske kontekst

Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 14. januar 2021

Gang på gang blev der ikke mindst fra grønlandsk side argumenteret for indførelse af faget dansk i skolen og et større kendskab til dansk kultur som en forudsætning for – med datidens udtryk – indførelse af et moderne samfund. Der var variationer i holdningerne: For nogle var målet en egentlig integration af det grønlandske samfund i det danske og dermed en dominerende rolle for dansk sprog og dansk kultur, mens andre var mere moderate og mente, at man også skulle holde fast i det grønlandske sprog og den grønlandske kultur. Set under eet var der dog enighed om, at kundskaber i dansk og kendskab til og indføring i dansk kultur var nødvendige redskaber for den videre udvikling, og at en ligestilling med Danmark gik gennem et danskdomineret skole- og uddannelsessystem

Historisk udredning om de 22 grønlandske børn - 1. Indledning

Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 14. januar 2021

I dag ville man nok kalde den sag eller begivenhed, som denne undersøgelse omhandler, for et projekt. I datiden anvendte man imidlertid begreber som ”forsøget”, ”eksperimentet” og ”initiativet”, og vi har valgt i denne undersøgelse at holde os til et af disse begreber, nemlig ”forsøget”, bl.a. fordi man i samtiden fra flere sider netop så nedsendelsen af de 22 børn til Danmark og deres videre ophold og skolegang som et forsøg

Historisk udredning om de 22 grønlandske børn, der blev sendt til Danmark i 1951

Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Onsdag d. 13. januar 2021

I 1998 udkom Tine Brylds bog I den bedste mening om 22 grønlandske børn, der i 1951 blev sendt til Danmark. Hovedparten af børnene vendte efter knap halvandet år tilbage til Grønland og blev anbragt på det ny-opførte børnehjem i Godthåb, mens seks af børnene blev i Danmark og blev adopteret af danske familier. Bogen beretter om børnenes oplevelser, og hvordan deres liv senere formede sig
Tilknyttede tekster:

Danske legepladser til grønlandske bygder

Hans M Janus
Onsdag d. 6. januar 2021

Budgettet for legepladsen i Alluitsup Paa lyder på ca. 65.000 kr. Arealet, hvor legepladsen skal etableres, er stillet til rådighed af Kujalleq Kommune, som også har påtaget sig monteringen med hjælp fra lokale frivillige. Og rederiet Royal Arctic Line har sponsoreret en væsentlig del af fragten til Grønland, oplyser civilingeniør Hans M. Janus fra Hørsholm Rotary Klub, der har været formand for arbejdsgruppen bag legepladserne

Børnetalsmand til Qujaukitsoq: Elevernes trivsel er forudsætningen for læring - ikke løftede pegefingre

Aviâja E. Lynge
Mandag d. 5. oktober 2020

Befolkningsundersøgelsen i 2018 viser, at over en fjerdedel (28 %) af børn født i 1995 eller senere er vokset op med vold i hjemmet. 37 % af børnene i samme målgruppe er vokset op med alkoholproblemer i hjemmet. For personer født i 1995 eller senere er knap 20 % blevet udsat for seksuelle overgreb i barndommen

Nej, I skal holde åbent, I kan bare ringe at spørge om I må være i skolen

Marit Johnsen, Forældrerepræsentant i børnehaven Nuka Kangerlussuaq
Onsdag d. 15. juli 2020

Næste dag kom, og da var både vuggestuen og den ene afdeling i børnehaven lukket. Alt vand var slået fra og ingen børn eller voksne havde tilgang til toilet eller rent vand hele dagen. Børn fik ble på, og de ældste måtte løbe hen over en meget trafikeret vejen for at låne toilettet til borgerservice. Det blev ikke vasket hænder inden man skulle spise, det eneste børnehaven kunne bruge var vådservietter og engangshandsker

Forslag til forespørgselsdebat om der er tilfredshed om demokratiet samt borgerinddragelsen i Grønland

Samarbejdspartiet
Tillie Martinussen, medlem af Landstinget for Samarbejdspartiet
Lørdag d. 23. maj 2020

Vi behøver ikke at tage hinanden i hånden og synge salmer sammen. Vi kan nøjes med almindelig pli og respekt, og at lade være med at nedlade os til kritik og had som ikke har noget med politik at gøre. Vi er her alle sammen for befolkningens skyld. De stoler på os, sætter deres tillid til os, og regner med, at vi i alle henseender, gør vores aller-ypperste – hvert eneste enkelte individ herinde – for, at skabe et samfund og rammer for dem, som er allerbedst. Lad os sammen leve op til dette, og begynde at arbejde ligesom andre parlamenter i verden med demokrati; åbent, ærligt, med særligt skærpet ansvar til magthaverne, og ved KUN at fortroligstemple sager som er af sikkerhedsmæssig særlig karaktér, og efter udbud – som i lufthavnspakken – frigive alle materialer og dokumenter

Første spadestik til håndtering af ny Coronavirus

Samarbejdspartiet
Tillie Martinussen, medlem af Landstinget for Samarbejdspartiet
Onsdag d. 20. maj 2020

Men vi ser helst ikke, at vi sparer på sundhedsvæsen, byggerier og uddannelse. Til gengæld ønsker vi, at man også benytter lejligheden til, at se på, om vi kan skabe en mere effektiv socialsektor, mere målrettede programmer til børn og unge, og ser, om vi kan omdanne administrativt tunge områder til lettere administrérbare muligheder i denne tid. Befolkningen i vort smukke land, og det meste af menneskene i resten af verden har vænnet sig til, at vi lever og arbejder anderledes. Det skal vi også her i Salen

COVID-19 Strategi

Landsstyret
Onsdag d. 20. maj 2020

Til trods for, at der er åbnet op for virksomhedskritisk personale er der store interesser fra erhvervslivet for fri bevægelighed mellem Grønland og Danmark samt mellem Grønland og udlandet. Mange af virksomhederne er afhængig af transport af personale mellem landene. Hertil er der omkring 6.000 borgere, der er bosiddende, men ikke er født i Grønland, hvor 1300 ikke er danske statsborgere. Ud over de 6000 der mange personer, der har familier i Danmark alle på anden vis har en stor tilknytning til Danmark, hvorfor det må forventes at flere ønsker at rejse til Danmark i den kommende tid

Hvorledes sikrer vi en bredt funderet, overordnet strategi for håndtering af ny Corona-virus; sundhedsmæssigt

Samarbejdspartiet
Tillie Martinussen, medlem af Landstinget for Samarbejdspartiet
Torsdag d. 14. maj 2020

Vi skal ikke sminke Finansloven for lånte penge, eller udsætte byrden, og håbe på det bedste. Vi skal trimme, beskære, forhandle og arbejde hårdt her i Tinget, for, at sikre en bredt funderet strategi, både økonomisk, sundhedsmæssigt og menneskeligt. Det er på tide vi deler byrden og tager hårdere fat

Organisationernes fælles udmelding

IMAK
Tirsdag d. 17. marts 2020

Hver dag holder Naalakkersuisut pressemøde på radio og tv, og vi vil opfordre medlemmerne om at følge anbefalingerne fordi de kan ændre sig fra dag til dag. De enkelte kommuner har også lavet deres retningslinier, følg de retningslinier som gælder for dig. Hvis du mener du er i risikogruppen, så snak med din nærmeste leder om hvordan du skal forholde dig

Her er lovgivningen om epidemikommissionen – hvad kan epidemikommissionen beslutte

Samarbejdspartiet
Tillie Martinussen, medlem af Landstinget for Samarbejdspartiet
Søndag d. 15. marts 2020

I det hele taget er vi i Samarbejdspartiet overbevist om, at myndigheder udenom politikerne, samt Epidemikommission og andre fagpersoner er i fuldt sving, med, at forberede vort samfund på den her globale pandemi. Ikke desto mindre mener vi, at det går for langsomt politisk med, at beslutte at forebygge spredning af smitte. Lad os antage at den allerede er i landet, og begynde at handle derefter. Indkald Inatsisartut til en ekstra samling, sørg for at skabe enighed om vidtgående tiltag og økonomiske pakker i det tempo vi overhovedet kan, og sørg for tiltag

Pensionister betaler for nye lufthavne

Jan Joe Seidsen
Onsdag d. 19. februar 2020

Det er igen de gamle og samfundets svageste som betaler for de nye lufthavne, groft sagt. Og de kommer ikke til at generere den ventede indtjening, så ikke alene gældsætter vi os tungt, og fører overbudspolitik i landstinget; vi undskylder os også med alt muligt for at skumme fløden til at finansiere de her lufthavne

Landsstyret pålægges at rette henvendelse til den danske stat med anmordning om hjælp til at hjælpe børnene i Tasiilaq og resten i Grønland

Atassut
Demokraterne
Inuit Ataqatigiit
Patii Naleraq
Samarbejdspartiet
Onsdag d. 22. maj 2019

Det kan ikke accepteres at landets regering ignorerer behovet for hjælp og vurderer det som unødvendigt, når de forkaster anmodningen, og vi synes, at det er uansvarlig regeringsførelse. Børnene i samfundet lider meget, og selvom det dokumenteres at de er hårdt belastet, afviser Naalakkersuisut at de skal hjælpes, og det kan vi ikke acceptere, og vi vil henvise til at dem der har er klar til at hjælpe snarest skal involveres

Forslag til lov om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland

Justitsministeriet
Søren Pape Poulsen
Søndag d. 16. december 2018

Det foreslås desuden, at reglerne om voldtægt i kriminal­loven opdateres, bl.a. ved at voldtægtsbestemmelsen udvi­des til også at omfatte at skaffe sig seksuelt forhold ved at udnytte, at forurettede befinder sig i en situation, hvor den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen, og til at omfatte seksuelt forhold til børn under 12 år

Grønland går en meget usikker tid i møde

Jens-Pavia Brandt, selvstændig turistguide og jæger, Kangerlussuaq, Grønland
Mandag d. 5. februar 2018

De grønlandske politikere har vedtaget lufthavnsprojekter til en pris, der i danske forhold svarer til 17 Storebæltsbroer. Det er blevet gjort på baggrund af mavefornemmelser og helt uden analyser

Straks-hjælp til ofre for seksuelt misbrug

Tillie Martinussen, medlem af Landstinget for Samarbejdspartiet
Torsdag d. 23. marts 2017

Ofre for seksuelt misbrug skal have hjælp. Med det samme. Det er et af vores allerstørste problemer i landet. Hver 3. pige og hver 5. dreng i landet har været ude for uønsket seksuel kontakt, og rigtigt mange voksne lever i dag med senfølger efter seksuelle overgreb

Et tryggere grønland - Nye tiltag til et styrket justitsvæsen

Aaja Chemnitz Larsen, medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 22. marts 2017

Udspillet er en samlet plan for at løfte justitsområdet, så det svarer til et moderne og stærk retssamfund under løbende udvikling. Effektiviseringer på justitsområder bør omfordeles til at sikre forbedringer, herunder et løft af kompetenceniveauet og rimelige løn- og arbejdsvilkår.

Tasiilaq bløder – der kræves en særlig og større indsats!

Mala Høy Kuko, medlem af Landstinget for Atassut
Tirsdag d. 24. januar 2017

Derudover så mener jeg, at landsstyret bør overveje om det kan have en afhjælpende effekt at lukke for salg af alkohol i Tasiilaq og dens bygder, samt få stablet det debatforum som der har været planer om længe, og ikke mindst en indsats mod de efterhånden udbredte selvmord og selvmordsforsøg der sker i hjemmene og hvordan man kan stoppe det.

§ 37 - Hvad vi kan gøre for at hjælpe Tasiilaq

Randi Vestergaard Evaldsen, formand for Demokraterne
Torsdag d. 19. januar 2017

Her står vi i Landstinget og snakker om selvstændighed, forfatningskommission og hvor mange fisk vores venner må fiske. Mens vi snakker og undskyld udtrykket,”ligegyldige ting”, har befolkningen det så elendigt og har så massive problemer, at man tager sit eget liv.

Tingene skal hænge sammen. Og det gør de ikke, desværre

Randi Vestergaard Evaldsen, formand for Demokraterne
Tirsdag d. 27. december 2016

Demokraterne ønsker selvstændighed, men vi ønsker en anden vej end den koalitionen har lagt. Koalitionen vil starte med at skrive en forfatning – vi vil starte med at skabe ordentlige forhold og uddannelsesmuligheder for vore børn og unge.

Er det sådan vi er? En nation der tæver kvinder og accepterer det?

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 25. november 2015

Tallene er for længst holdt op med at chokere os. Vi har vænnet os til volden. Det gør ikke indtryk, at politiet har registreret 2836 tilfælde af ”husspektakler” i 2014, heraf 410 hvor børn var til stede. Det resulterer ikke i demonstrationer eller en særlig national indsats. Sådan er det bare.

Mit Liv – Mit Ansvar!

Svend L Larsen
Fredag d. 20. november 2015

Det gør ondt at være grønlænder, og folk udefra ser os som nogen, der ikke kan tage vare på os selv. Jeg vil gerne være stolt af at være grønlænder, ikke kun på grund af turismens varemærke med uforstyrret natur, nordlys, isfjelde og andet, men også på grund af, at vi tager ansvar for os selv og overfor andre.

Udsatte børn i Grønland har brug for mere hjælp

Else Christensen
SFI Det nationale forskningscenter for Velfærd
Mandag d. 16. november 2015

Det kræver en mere langsigtet indsats at hjælpe disse børn til en ny start. Fx en mentorordning, hvor de unge får støtte til uddannelse, arbejde og et liv uden misbrug.
Tilknyttede tekster:

Børns vilkår: Demokraterne ønsker tænketank

Tillie Martinussen, medlem af Landstinget for Samarbejdspartiet
Mandag d. 9. november 2015

Vores forslag er en tænketank, som har både politisk deltagelse, fra alle partier, deltagelse fra private organisationer, der arbejder med børn og unge, samt fra kommunalt hold, politi og andre som ønsker at hjælpe med at udtænke nye løsninger, eller overgangsløsninger.

Handling frem for snak i både Grønland og i Danmark

Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Aaja Chemnitz Larsen, medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 5. november 2015

Hvornår har et af de danske partier sidst af egen fri vilje kæmpet for flere kommunefogeder eller for flere midler til justitsområdet i Grønland? Det ville være et godt sted at starte.

Grønlændere i Danmark - en registerbaseret kortlægning

SFI Det nationale forskningscenter for Velfærd
Siddhartha Baviskar
Onsdag d. 16. september 2015

På trods af at grønlændere er danske statsborgere, er der mange, som hverken kan tale eller skrive dansk, og de færreste har praktisk viden om livet i Danmark. Derfor er det forventeligt, at risikoen for udsathed i denne gruppe er stor
Tilknyttede tekster:

Topplacering i voldtægter – vi burde skamme os!

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 8. september 2015

Men hvad er værst? At det nu dokumenteres af FN eller at vi har kendt til problemet i årevis uden for alvor at gøre noget ved det? Vi må blankt erkende, at vi har fejlet voldsomt på dette område

Førtidspensionsreformen bør sidde ”lige i skabet”

Aaja Chemnitz Larsen, medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 6. maj 2015

Landsstyret indrømmer selv, at kommunerne i dag ikke gør fuld nytte af de midler der afsat til revalidering. Det er et tydeligt tegn på at det er ikke udelukkende er loven der skal ændres, men også indsatserne i kommunerne skal forbedres

Unge i Grønland - med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

SFI Det nationale forskningscenter for Velfærd
Torsdag d. 23. april 2015

Den foreliggende rapport handler om unge i Grønland, om deres liv, deres erfaringer og deres tanker. Undersøgelsen har et særligt fokus på seksuelt samvær og på seksuelle overgreb
Tilknyttede tekster:

Besparelse af læger i mindre byer

Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 17. april 2015

Ittoqqortoormiut og Qaanaaq ligger meget langt fra de nærmeste byer, og kvalificeret lægehjælp er yderst nødvendigt. Får man ikke den rette behandling i så afsides områder, kan det handle om liv eller død

Vi kræver et nyt landsstyremedlem for sundhed

Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Aaja Chemnitz Larsen, medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 17. marts 2015

Vi har i familie og sundhedsudvalget forsøgt at holde møde med det nu ansvarlige landsstyremedlem for Sundhed, men det er indtil videre ikke lykkedes os. Grunden er at der helt klart er massive problemer indenfor det sociale område som bliver prioriteret af medlemmet for området

Viden giver indsigt og motivation til politisk arbejde

Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Aaja Chemnitz Larsen, medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 5. marts 2015

Formålet med orienteringsrunden er at indsamle viden fra de mennesker der til daglig arbejder med de svære og ofte vanskelige områder. Viden som kan bidrage med vigtige informationer som medlemmerne kan tage med sig i udvalgsarbejdet.

Er der tid til at forebygge når man har travlt med at slukke brande?

Aaja Chemnitz Larsen, medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 2. marts 2015

Til forårssamlingen i Landstinget har vi valgt, at stille forslag om, at der fastsættes vejledende sagstal for hvor mange sager man kan sidde med som sagsbehandler. Dette har været foreslået af Socialrådgiverforeningen NISIIP i mange år uden held.

Ensprissystemet skal under ingen omstændigheder genindføres

Randi Vestergaard Evaldsen, formand for Demokraterne
Torsdag d. 30. oktober 2014

”I stedet for at bruge energiforsyningen som et socialpolitisk redskab, vil det bedste være, at der sker en målrettet indsats for de svageste grupper.” Ordene er Kim Kielsens, og hvor ville det dog være rart om han havde modet til at fastholde dem

Vi har ingen lovgivning der sikrer hjælp og rådgivning til hjemløse

Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 24. oktober 2014

1 % af Grønlands befolkning er hjemløse. Det drejer sig om 500 mennesker. Faktisk skal man helt til USA for at finde de samme tal for antal hjemløse pr. indbygger. Det tal kan vi på ingen måde være stolte af.

Børnene fortjener bedre

Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Søndag d. 18. maj 2014

Det var allerede ved 1. behandlingen af Landstingslov om hjælp til børn og unge klart at intentionerne bag lovforslaget var gode, men øgede krav til kommunerne og deres sagsbehandlere er urealistiske

$37 - Bofællesskabet ”Najugaqarfik Elisebannguaq”

Ruth Heilmann, Medlem af Landstinget for Siumut
Fredag d. 25. april 2014

De daglige forhold som de nuværende beboere og medarbejdere fungerer under, er nu nået uacceptable højder. Det er på høje tid, at de flytter ind til nye omgivelser.

Forholdene for erhvervslivet skal forbedres

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Torsdag d. 10. april 2014

Demokraterne mener, at det helt store problem er, at alle andre partier end os vil bekæmpe arbejdsløsheden ud fra en socialistisk grundtanke. Det har den negative effekt, at tiltagene i bedste fald kun vil virke på kort sigt – i værste fald vil tiltagene slet ikke virke.

Tillykke med graviditeten – har du råd?

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 7. april 2014

Den 1. april kunne man på Aleqa Hammonds facebook-profil læse, at formanden for landsstyret var gravid og ville gå på barsel til oktober. I sig selv var det ikke en særligt opfindsom aprilsnar. Men hvis vi et øjeblik leger at nyheden var rigtig, kan man få lidt ud af historien.

Hjemløshed i Danmark 2013

SFI Det nationale forskningscenter for Velfærd
Tirsdag d. 29. oktober 2013

Gruppen med grønlandsk baggrund udgør 26 pct. af de hjemløse borgere i Aalborg og 11 pct. i København. I Aarhus er andelen med grønlandsk baggrund 8 pct. og i Odense 9 pct., mens den kun er 1 pct. blandt de hjemløse borgere i Københavns omegnskommuner.
Tilknyttede tekster:

Ung i det grønlandske samfund

Else Christensen
SFI Det nationale forskningscenter for Velfærd
Onsdag d. 25. september 2013

Især anbefales det, at der arbejdes aktivt på at finde en god mo­del at arbejde ud fra, så der ikke kun bliver tale om formidling af norma­tiv viden i form af typen: ”du må ikke drikke alkohol og ryge hash”, ”du må ikke misbruge andre seksuelt, for det er forkert!” I stedet for anbefa­les det, at der i højere grad sigtes på at formidle den indholdsmæssige viden, der allerede findes, til de unge.
Tilknyttede tekster:

Vi skal lære af tidligere tiders fejl

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Fredag d. 30. august 2013

Det er desværre sådan, at næsten uanset hvor man kigger hen, vil man kunne få øje på en bolig, der trænger til en kærlig hånd. Det skyldes årtiers forfejlede boligpolitik.

Døgninstitutionernes Årsberetning

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Fredag d. 9. august 2013

Døgninstitutionernes Årsberetning 2012 er ikke betryggende læsning. Problemerne begynder allerede inden de anbragte børn/unge kommer i berøring med døgninstitutionerne. Årsberetningen påpeger nemlig, at de anbragte børn og unge når at tage betydelig skade, inden de bliver fjernet fra deres problematiske omgivelser.

Spørgsmål om hjemløse børn i genhusning

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Onsdag d. 26. juni 2013

I praksis benyttes de ringeste boliger til genhusning. Nogle er så dårlige, at de ikke kan lejes ud. INI har dog visse minimumskrav: Genhusningsboligen skal bestå af mindst 1 rum pr. familie og have varme, vand, el og adgang til køkken og bad. Hos ISERIT er el ikke en nødvendighed.

Hjemløshed i Grønland

Hans Thor Andersen, forskningschef ved Statens Byggeforskningsinstitut
Knud Erik Hansen, Statens Byggeforskningsinstitut
Fredag d. 14. juni 2013

Lange ventelister var også en hindring for at få en ny bolig. Der var dog stor forskel på hvor lang ventetid, der var i de forskellige byer. I Nuuk indebar de lange ventelister, at tiden, der kunne gå, var uoverskuelig. 5-10 år og måske mere blev nævnt af de genhusede. Tal for hvor mange, der anvises fra den almindelige venteliste, viser også, at Nuuk skiller sig markant ud ved at anvise meget få.
Tilknyttede tekster:

Grønlandsk bo-enhed gavner udsatte børns trivsel

SFI Det nationale forskningscenter for Velfærd
Tirsdag d. 14. maj 2013

Det socialpædagogiske bo-tilbud Ilasiaq er en del af Mælkebøttecenteret i Nuuk for socialt udsatte børn og unge under 18 år. Enheden har eksisteret siden efteråret 2011, og SFI har evalueret institutionens første år
Tilknyttede tekster:

Gode forbedringer på plejefamilieområdet

Astrid Fleischer Rex, Medlem af Grønlands Landsting for Demokraterne
Torsdag d. 8. november 2012

Forslaget om en minimumsalder på 25 år for plejeforældre vil være med til at sikre, at plejebørnene altid vil blive anbragt hos familier med en vis form for livserfaring.

Besvarelse af § 37 spørgsmål nr. 2012-234 vedr. boligforhold i Qasigiannguit

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Mandag d. 29. oktober 2012

Jeg kan oplyse, at der foreligger ikke konkrete planer om at renovere boliger i Qasigiannguit. A/S Boligselskabet INI har oplyst, at ”I Qasigiannguit var der ni boliger, der blev opslået til udlejning i slutningen af september. To af dem blev opslået for første gang. De syv andre var genopslag.”

Aftale om satspuljen på det social- og integrationspolitiske område 2013-2016

Social- og integrationsministeriet
Fredag d. 26. oktober 2012

En mindre andel af grønlændere i Danmark er socialt udsatte. De har ofte komplekse problemer i form af misbrug, hjemløshed og psykiske vanskeligheder. Ud over deres sociale problemer kan de have sproglige og kulturelle udfordringer samt manglende kendskab til det danske systems indretning.
Tilknyttede tekster:

Børn på venteliste til anbringelse på døgninstitution

Ruth Heilmann, Medlem af Landstinget for Siumut
Søndag d. 14. oktober 2012

Ligeledes synes jeg, at det er på tide, at få oplyst om hvilke levevilkår de børn, der efter lukningen af ”Tûgdlik” er blevet anbragt i danske døgninstitutioner, lever under

Renoveringsmodne boliger

Kristian Jeremiassen, medlem af Landstinget for Siumut
Søndag d. 14. oktober 2012

Under de forgangne vinter, hvor temperaturerne var under frysepunktet, kunne man i nogle af boligerne ikke benytte soveværelser, fordi værelserne var for kolde til at blive benyttet, ligesom at dynerne var frosset til på grund af kulde og folk var nødt til at sove med tøj på af samme grund.

Tingene hænger sammen

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Fredag d. 1. juni 2012

Dette vil medføre, at der bliver frigjort midler til, at landsstyret kan hjælpe dem, der har et reelt behov. Med andre ord kan vi i langt højere grad end i dag kanalisere pengene de rigtige steder hen.

Regeringskoalitionen viser sit sande ansigt

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Mandag d. 21. maj 2012

Hvilke alternative tiltag, er der planlagt for at kunne modtage den strøm af afvandring, man er i færd med at tvinge bygdebefolkningen til?

Boligpolitisk redegørelse 2012

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Mandag d. 14. maj 2012

Befolkningen er blevet vænnet til at bo relativt billigt til leje på grund af store offentlige subsidier. Udover at dårligt vedligeholdte boliger skaber helbredsmæssige problemer for lejerne, medfører det også markante økonomiske udfordringer at rette op på disse forhold.
Tilknyttede tekster:

Nakuusa – Vi vil og vi kan

SFI Det nationale forskningscenter for Velfærd
Onsdag d. 25. april 2012

De unge, der har deltaget i topmødet, må karakteriseres som unge med ressourcer. Det er unge, der tror på sig selv, har lyst til livet og har planer om at få en uddannelse og komme videre i en spændende tilværelse som voksne. Udsagnene i rapporten kan derfor ikke uden videre læses som et udtryk for, hvad alle unge i Grønland mener.
Tilknyttede tekster:

Politisk økonomisk beretning 2012

Landsstyret
Maliina Abelsen
Tirsdag d. 17. april 2012

I 2025 skal mange børn, der er født i 2011 konfirmeres. De vil stå på tærsklen til deres ungdom, hvor de for alvor skal udfolde deres potentialer. Det er vores mål, at de får en tryg barndom og at de gennem deres liv oplever et Grønland, hvor alle børn går ud af folkeskolen med mulighed for, og et stort ønske om, at tage en uddannelse. De skal opleve et Grønland, hvor alle er en aktiv del af samfundet.
Tilknyttede tekster:

Langsigtet løsning påkrævet

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Mandag d. 19. marts 2012

Det korte af det lange er, at vi har ca. 6.400 selvstyreejede boliger i hele landet. Heraf er de ca. 4.500 boliger i en tilstand, hvor det hverken ud fra rene økonomiske betragtninger kan betale sig at renovere dem eller vil være politisk forsvarligt. Alt i alt er vores boligmasse i en miserabel tilstand.

Vort hjem skal være trygt og rart - og ikke mindst egnet som menneskebolig

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Mandag d. 5. marts 2012

Vi kæmper helt generelt med, at vores samlede boligmasse er nedslidt. Det skyldes primært, at vi gennem mange år har undladt at renovere og vedligeholde vores boligmasse.

Vi skal gøre mere for de svageste

Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Olga P. Berthelsen, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 8. december 2011

Forslag til Landstingsbeslutning om at pålægge landsstyret senest i 2012 at udstede en bekendtgørelse, hvorved lejere, der udsættes fra offentlige udlejningsboliger, sikres et retskrav på genhusning, med adgang til el, vand og varme. Familier med børn skal som minimum herudover sikres adgang til kogeplader, således at de har mulighed for at lave mad.

Mangel på et offentligt vaskeri i Nanortalik

Anders Olsen, medlem af Landstinget for Siumut
Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Fredag d. 2. december 2011

Derfor vil jeg gerne vide hvor meget virkelyst landsstyret har, samt - hvis disse tiltag har deres interesse - hvornår de vil udføre sundhedsforebyggelse og sygdomsbekæmpelse i samfundet

Vi skal videre!

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Lørdag d. 26. november 2011

Vi må starte med at erkende, at der foregår masser af vold i hjemmene, som politiet aldrig hører om og som finder sted mens alle i hjemmet er ædru.

Evaluering af familiecentrene viser vejen frem

Departementet for Familie Kultur Kirke og Ligestilling
Onsdag d. 26. oktober 2011

Resultatet af evalueringen viser, at der fortsat er god grund til at investere i familiecenterindsatsen. Der er store forskelle på strukturen og aktiviteterne i de nuværende familiecentre, men fælles for dem er, at de er et løft til familieindsatsen og det tværfaglige samarbejde i de pågældende byer.
Tilknyttede tekster:

Fokus på udsatte grønlandske børn i Danmark

Maliina Abelsen
Tirsdag d. 25. oktober 2011

Opfølgning af skatte- og velfærdskommissionens anbefalinger er placeret under Departementet for Finanser, hvorfor jeg deltager i dag. Kommissionen afleverede i foråret en omfattende betænkning med grundige analyser af problemerne og forslag til løsninger, som hænger sammen. Dette har givet os et godt fundament til at træffe beslutninger om indretningen af fremtidens Grønland. Beslutninger der forhåbentlig også har den konsekvens, at flere i Grønland får den sociale hjælp, de eftersøger, og ikke oplever at skulle søge hjælpen i Danmark. I Grønland er det vores ansvar at have fokus på fænomenet ”sociale flygtninge”, altså grønlændere, der søger til Danmark i håb om et bedre liv.
Tilknyttede tekster:

Redegørelse om børne- og ungestrategien - EM2011 43

Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Fredag d. 21. oktober 2011

Børne- og ungestrategien skal ikke alene være en strategi for de børn og unge, som har det vanskeligst. Strategien omfatter alle børn, men indeholder naturligvis mange initiativer, der er målrettet børn, unge og familier, der har et særligt behov for hjælp og støtte. Strategien har således fokus på at skabe lige muligheder for udvikling og trivsel for alle børn og familier i Grønland.
Tilknyttede tekster:

Landsstyret har også fokus på behandling af ofre for seksuel misbrugte voksne

Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 10. oktober 2011

Vi har startet med børnene. Undersøgelser viser, at cirka 1/3 af kvinder oplyser, at de har været udsat for seksuelle krænkelser. Vi har derfor ikke kunnet love, at vi kan tilbyde behandling til alle fra starten. Vi har som sagt måtte starte et sted og vi ved, at den skam, utryghed og mistillid, som seksuelle krænkelser blandt andet påfører vores børn og unge, har langtidsskadelige virkninger i vores samfund.

Uden at mærke noget på krop og sjæl

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 10. oktober 2011

Det vil derfor være relevant at overveje, om ikke den langsigtede og stabile finansiering af de sociale tiltag som Sara Olsvig foreslår, bør tilvejebringes efter et princip om, at pengene følger klienten. Således at udgifter til sociale tilflyttere fra Grønland finansieres af den grønlandske hjemkommune, indtil tilflytteren kan klare sig i Danmark uden hjælp fra det offentlige. Det ville sætte en stopper for kassetænkning og systemskabt eksport af tunge sociale klienter til Danmark.

Velfærden sikres kun gennem aktiv handling

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 7. oktober 2011

Betænkningen viser klart, at status quo ikke er en mulighed længere. Selvstyret giver os alle et ansvar for at omstille vores samfund. Skatte- og Velfærdskommissionen konkluderer tilsvarende og peger på, at der er behov for store reformer på uddannelsesområdet, social genopretning og at skabe en langsigtet balance i den offentlige økonomi.

Behandling til de seksuel misbrugte i landet har ingen prioritet hos landsstyret

Siumuts landstingsgruppe
Onsdag d. 5. oktober 2011

For to år siden pålagde det samlede Landstinget landsstyret om at etablere et behandlingscenter for alle seksuel misbrugte. Nu er der gået to år og man har stadig ikke etableret et behandlingscenter.

Hvor bliver innovationen og drivkraften af?

Astrid Fleischer Rex, Medlem af Grønlands Landsting for Demokraterne
Fredag d. 17. juni 2011

I Grønland forventes forbruget på sociale ydelser at stige til over 2 milliarder i løbet af 2011, herunder afses større summer til offentlig hjælp og i de senere år har der været markant stigning blandt antallet er arbejdssøgende. Qeqqata Kommunea har for nylig været ude og berette om en fordobling af antallet af arbejdsledige i forhold til året før, som den kommune der er hårdest ramt af arbejdsledigheden.

Alle kræfter til bekæmpelse af arbejdsløshed

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Onsdag d. 15. juni 2011

Stilstand i samfundet, stigende arbejdsløshed, ingen arbejde til håndværkerne, produktionsanlæg som står stille og ikke mindst færre der betaler til landskassen kan vi ikke bære i længden. Alle sejl må sættes til for at sikre arbejde til alle

Et forældreansvar at skabe lige muligheder for alle børn og unge

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Lørdag d. 7. maj 2011

Vi kan fortælle forældre, at når de vælger at blive boende steder, hvor der ikke er grobund for rentable arbejdspladser, så betyder det, at de med stor sandsynlighed stiller deres børn ringere end børn, der bor andre steder i landet.

Alle børn og unge har ret til en god vedkommende skolegang

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Torsdag d. 24. marts 2011

Vi må væk fra en antagelse om, at børn med problemer ikke kan få udbytte af deres skolegang. Vi må derimod antage en positiv forventning om, at alle vore børn har potentiale for læring og udvikling og at de med den rette støtte og undervisning kan afslutte deres skolegang på en tilfredsstillende måde.

En asocial skatteudgift

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 10. marts 2011

Arbejdsgiverbetalte feriefrirejser for hele familien fungerer som et socialt pigtrådshegn mellem de lønmodtagere, der har fået presset dette "personalegode" ind i deres overenskomst, og alle andre i befolkningen - herunder ikke mindst frierhververne, som for eksempel fisker- og fangerfamilier med meget lave indkomster. Hvorfor nævnes det kun med et enkelt ord på side 354 i Velfærds- og skattekommissionens betænkning? Når det ikke er en sag, der bliver gravet i, så er forklaringen, at en beskatning vil ramme både politikere, embedsmænd og ikke mindst "den fjerde statsmagt" - journalisterne. Så det skal der ikke snakkes højt om. Feriefrirejser bør naturligvis beskattes som almindelig A-indkomst.
Tilknyttede tekster:

Vores velfærd og velstand kræver handling nu

Skatte- og velfærdskommissionen
Onsdag d. 9. marts 2011

Skatte- og velfærdskommissionen præsenterer betænkning: Den aktuelle situation efterlader imidlertid også problemer. Forskellene i levestandard er store, og mange lever under fattigdom. Økonomiske og sociale problemer giver mange familier vanskelige forhold, og en del børn og unge har en problematisk opvækst. Mange har en problematisk skolegang og får ikke forudsætninger for og motivation til at tage en uddannelse.
Tilknyttede tekster:

Hver 3. kvinde i Grønland udsat for sexmisbrug – hvad gør vi?

Astrid Fleischer Rex, Medlem af Grønlands Landsting for Demokraterne
Tirsdag d. 8. marts 2011

Set i forhold til lande, vi normalt sammenligner os med, er forekomsten af seksuelle overgreb i Grønland enorm. Målt pr. 10.000 indbyggere havde Færøerne i 2010 5 anmeldelser i kategorien seksuelle overgreb. Danmark havde 4. Og Grønland? Vi havde 66! Det vil sige i alt omkring 370 anmeldelser på blot ét år.

Uvildig analyse af døgninstitutionsområdet

Maliina Abelsen
Fredag d. 18. februar 2011

I dag bor der omtrent 140 børn og unge på Selvstyrets døgninstitutioner og 120 voksne og børn på Selvstyrets handicapinstitutioner i Grønland og Danmark. Men hvordan forholder det sig egentlig med hele døgninstitutionsområdet? Gør vi det godt nok?

Ordblinde

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Onsdag d. 16. februar 2011

Hvis man ser bort fra, at landsstyret vil reservere ni pladser på en kommende efterskole til læse- og skrivesvage, hvilke konkrete idéer har landsstyret så til at hjælpe denne udsatte gruppe af børn og unge?

Forskelsbehandling er forkert

Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Lørdag d. 5. februar 2011

Når jeg er i Nuuk ser jeg desværre mange af de samme problemer, som jeg så i Tasiilaq for nogle år siden. Jeg ser fulde mennesker, der knap kan stå på deres egne ben, jeg ser verbale slagsmål mellem mænd og kvinder og jeg ser slåskampe. Alligevel er der ingen, der taler om at lukke for spiritushanerne i Nuuk.

Ordblinde

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Lørdag d. 8. januar 2011

I dag er det desværre sådan, at en stor gruppe borgere ikke har en kompetencegivende uddannelse. Mange af disse mennesker har svært ved at gennemføre en uddannelse på grund af fejlslagen skolegang og/eller læsevanskeligheder herunder ordblindhed.

Nytårstale 2011

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Lørdag d. 1. januar 2011

Vi oplever tilstande som vi ikke har set i mange år. I år har man f.eks. kunnet fiske hele året rundt, hvilket i sig selv er en stor forandring. Klimaforandringerne byder heldigvis også på nye og gode muligheder i det sydlige Grønland, muligheder som man allerede er i fuld gang med at drage nytte af. Vi nærer store forhåbninger til udviklingen af dyrehold og landbrug, både mht. forsyningen af det øvrige Grønland samt eksport til udlandet.

Tilskud til indhandling af sælskind er igen øget med 1,5 mio. kr.

Departementet for fiskeri fangst og Landbrug
Fredag d. 17. december 2010

Ansøgningen er endvidere begrundet med den nuværende økonomisk spændte fiskeri- og fangstsituation, hvorved fangerfamilierne rammes af manglende indtjeningsmuligheder, og dermed kan være henvist til sociale ydelser.

Hans Enoksen kræver ekstraordinær landstingssamling

Hans Enoksen, Formand for Naleraq
Onsdag d. 15. december 2010

Det utroligt vanskelige vilkår som landsstyret byder medborgere i årets mørkeste tid og hvor vintermørket har sat sig i Nordgrønland som indbyggerne har meget svært ved at kapere giver anledning til øjeblikkelig ekstraordinær samling i Landstinget.

Grønlands Selvstyres udtalelse til forslag til lov om arbejdsskadesikring i Grønland

Landstingets Erhvervsudvalg
Tirsdag d. 7. december 2010

Det anføres i de almindelige bemærkninger at lovforslaget vil have økonomiske konsekvenser for den danske stat eftersom forsikringsordningen administreres af den danske stat. Denne økonomiske virkning fremkommer blandt andet ved at staten opretholder den nugældende statsgaranti for underskuddet i gruppelivsforsikringen og at staten forsat giver et tilskud til forsikringspræmierne i gruppelivsforsikringerne således at præmiebetalingen belaster betalerne mindst muligt.
Tilknyttede tekster:

Landsstyret har fokus på det psykiatriske område

Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 30. november 2010

Medlem af landsstyret for Sundhed Agathe Fontain svarer på Astrid Fleischer Rex´s kritik om at sundhedssystemet ikke er godt nok, hvad angår det psykiatriske område.

Også de ældres vilkår skal til stadighed forbedres

Debora Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 30. november 2010

Incitamentet kan ske ved lovkrav om ældrepolitik på arbejdspladserne. Dette vil signalere behov og ønske fra samfundets side, der kan løses ved arbejdspladsernes, private såvel som de offentlige arbejdspladsers, medansvar for det samfund, de lever i og de ældres ønske for samme.

Afmagt

Astrid Fleischer Rex, Medlem af Grønlands Landsting for Demokraterne
Mandag d. 29. november 2010

Men hvad gør vi, hvis vi ikke er gode nok til at spotte folk med psykiske lidelser? Hvad gør vi, hvis de psykisk syge ikke vil have hjælp?

Opråb til kommunerne og Selvstyret: Tag ansvar nu

Ane Lone Bagger, Demokraternes medlem af Kommunalbestyrelsen i Qaasuitsup Kommunia
Onsdag d. 24. november 2010

Jeg anerkender, at det kan være økonomisk fornuftigt at bruge udenlandske virksomheder, men jeg mener, at det er et problem, at de udenlandske virksomheder alt for sjældent lever op til deres Corporate Social Responsibility (CSR). Det er ikke alle udenlandske virksomheder, der har grønlandske lærlinge, det er ikke alle, der engagerer sig i det lokale idræts- og kulturliv og det er ikke alle, der bruger lokale leverandører.

Fiskerne og fangerne vil altid være til gavn for vort land

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Onsdag d. 17. november 2010

Fiskerne og fangerne er vigtige brikker i landets opretholdelse og vil altid forblive vigtige. Ikke mindst i forbindelse med den siddende landsstyres kurs med at være selvforsynende med fødevarer, har vi til stadighed brug for vores fiskere og fangere
Tilknyttede tekster:

Tilskud til sælskind er øget med 1,5 mio. kr.

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Lørdag d. 13. november 2010

KNAPK anmodede landsstyret om at arbejde for tilvejebringelse af ekstra midler til indhandlingstilskud til sælskind for resten af 2010. Ansøgningen er endvidere begrundet med den nuværende økonomisk spændte fiskeri- og fangstsituation, hvorved fangerfamilierne rammes af manglende indtjeningsmuligheder, og dermed kan være henvist til sociale ydelser.

Økonomisk Råds rapport 2010

Økonomisk Råd
Torsdag d. 11. november 2010

Der er behov for årlige budgetforbedringer i størrelsesordenen op mod 1,0 mia. kr. frem mod 2040 for at sikre balance mellem indtægter og udgifter.
Tilknyttede tekster:

Dialog med organisationer om Alcoa er nødvendig

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Mandag d. 8. november 2010

Landsstyret har bedt Alcoa om at indgå i dialog med de organiserede parter på arbejdsmarkedet for at diskutere hvilke vilkår en midlertidig, udefrakommende arbejdskraft på et andet lønniveau kan fungere under.

Ældre og arbejdsindkomster

Astrid Fleischer Rex, Medlem af Grønlands Landsting for Demokraterne
Mandag d. 25. oktober 2010

Som det er nu har vi økonomisk ikke råd til at sætte grundbeløbet op for socialpensionen til de kommende mange pensionister, vi ved at der om bare 25 år skal 3 erhvervsaktive for at skaffe pension til en pensionist. Det er en umulig opgave for vores kommende unge erhvervsaktive, hvis vi ikke starter med at gøre noget nu.

Regeringens finanslov er én stor sparelov

Sofia Rossen, Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 8. september 2010

Nedskæringerne er uforståelige fordi regeringen så sent som i februar i år søsatte "Regeringens program for Danmark 2020", hvoraf et af programmets 10 målsætninger er "Danmark skal være blandt de bedste til at skabe lige muligheder". Det er ikke just hvad det nye finanslovsudspil afspejler.

Tuberkulosescreening i Kuummiut

Landslægeembedet
Onsdag d. 2. juni 2010

De sidste 5 år er der anmeldt gennemsnitlig 73 tilfælde om året svarende til en hyppighed på ca. 130 tilfælde pr. 100.000 indbyggere. Dette placerer Grønland på niveau med flere afrikanske og asiatiske lande.

En kvindelig iværksætter skal også have fuld opbakning fra familien

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 27. april 2010

En iværksætter skal ikke bare have en god og rentabel idé. En iværksætter skal også have fuld opbakning fra familien for at kunne gennemføre sin idé. Det kræver mange timers hårdt arbejde at etablere en ny virksomhed – timer væk fra familien. Derudover må man forvente at indtjeningen er lav de første år. IA mener at disse to forhold bidrager stærkt til at kvinder opgiver drømmen om egen virksomhed. Det er fortsat kvinderne der løfter flest opgaver i hjemmene og kvinder i den fødedygtige alder vil ikke have råd til at gå på barsel.

Bortsmidt tøj uacceptabelt!

Olga P. Berthelsen, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 18. februar 2010

Det er aldeles uacceptabelt dersom en stor dagligvarebutik i Grønland får for vane, at smide anvendelige og godt tøj væk som affald. Dette står i skærende kontrast til dagens realiteter i Grønland, hvor vi stadig har alt for mange mindrebemidlede og forsyningsmæssige problemer. Det er et unødigt misbrug af værdier og genstande.

§-36 spørgsmål: Føtalt alkohol syndrom

Astrid Fleischer Rex, Medlem af Grønlands Landsting for Demokraterne
Mandag d. 8. februar 2010

Disse symptomer kan give barnet problemer med helbredet, psyken i form af depressioner, angst, søvnproblemer, adfærdsproblemer og de kan have det svært i skolen. Alle disse problemer kan endvidere føre til at barnet som er født med dette syndrom kan føre problemerne videre til sine egne børn og dermed er en ond cirkel påbegyndt.

Demokrati, solidaritet og risikosamfund

Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Torsdag d. 17. december 2009

Alle bliver nødt til at indse, at de selv skal yde en indsats – også hvad angår skattebetaling. Er fangerne solidariske med eksempelvis Benjamin, Sakæus og Batseba, der jo pligtfyldigt betaler skat af alt det de tjener, selv eventuelle overtimer. Betaler fangerne skat af alt det de sælger hist og her – skal de ikke gøre dette, førend de med rette kan påberåbe sig solidaritet og hjælp fra den fælles kasse?

§36-Svar: Hvilken lovhjemmel har landsstyret benyttet i forbindelse med udformningen af kravene til lejerne i Tuapannguit?

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Mandag d. 30. november 2009

Da A/S Boligselskabet INI har stigende restancer på fraflyttere fra Selvstyrets udlejningsboliger, fordi 3 måneders depositum ikke er tilstrækkeligt til at dække udgifterne i forbindelse med fraflytning, må andelsboligforeningerne nødvendigvis sætte depositum til 6 måneder. Man skal være opmærksom på, at andelsboligforeningen kun består af 30 boliger og derfor er økonomisk sårbar.

§36-spørgsmål: Hvilken lovhjemmel har landsstyret benyttet i forbindelse med udformningen af kravene til lejerne i Tuapannguit?

Finn Karlsen, Medlem af Landstinget for Atassut
Naja Petersen, Medlem af Landstinget for Atassut
Siverth K. Heilmann, Medlem af Landstinget for Atassut
Fredag d. 20. november 2009

Landsstyret fremsendte 29. oktober 2009 et pressemeddelelse at 30 af boligerne på Tuapannguit nu skulle omdannes til udlejningsboliger, men samtidig fremkom landsstyret med store krav der uden tvivl udelukker gennemsnitslønmodtagerne fra at benytte sig af muligheden

Købemulighed af lejebolig fremover

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Torsdag d. 19. november 2009

Hvis Siumut havde deltaget i afstemningerne om finansloven for 2010 ved 2. behandlingen, ville de have erfaret, at landsstyret har indføjet en mulighed for lån i forbindelse med en lejers køb af enfamilie- og dobbelthus, og hvor lejeren forgæves har forsøgt at opnå banklån.

Salg af alkoholiske drikke i butikkerne

Atassut Ungdom
Mandag d. 16. november 2009

Det ansvar magter en butik normalt ikke, og man bør som samfund ikke kræve, at alm. personel skal tage sådan et ansvar, da det drejer sig om påvirkede kunder, som de ikke har uddannelse og redskaber til at håndtere... Her råder uomtvisteligt reglen om, hvem der er større og stærkere i situationen.

Anbefalinger angående børns og familiers trivsel

Maliina Abelsen
Mandag d. 26. oktober 2009

Flere undersøgelser, bl.a. „Børn i Grønland – En kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel“ fra 2008, viser, at alt for mange af vores børn har det svært. Det fik daværende landsstyre i begyndelsen af 2009 til at nedsætte 7 arbejdsgrupper, der skulle komme med anbefalinger på børne- og familieområdet.
Tilknyttede tekster:

Kommentar til åbningstalen ved efterårssamlingen 2009

Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 30. september 2009

Efter de mange begivenheder i foråret og hen over sommeren er det tydeligt, at vi som enkeltpersoner og som samfund som helhed har oplevet noget stort i vores historie ved at tage skridtet med indførelsen af Selvstyret - begivenheder vi altid vil huske og som helt sikkert vil give os mange kræfter til vort fremtidige arbejde.

Moral og dobbeltmoral

Bent Olsvig Olsen, Landstingskandidat for Demokraterne
Søndag d. 31. maj 2009

I stedet for at komme med konstruktive og langsigtede planer for at forbedre disse forhold, så forsøger IA at bidrage til et pladderromantisk billede, der blot har som konsekvens at denne befolkningsgruppe fastholdes under forhold de kun vanskeligt selv kan ændre. Det er dobbeltmoralsk

Drop skammen

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Lørdag d. 30. maj 2009

Et velfærdssamfund beskytter de grupper der er mest udsatte. En gruppe der i dette samfund er meget udsatte er voldsramte kvinder, og det vil klæde samfundet at tage disse kvinders situation mere alvorligt. En del af disse kvinder er rent faktisk i livsfare og alene i det sidste år er indtil flere voldsramte kvinder blevet dræbt af voldelige kærester eller eks-kærester.

Progressiv beskatning eller hvad??

Maliina Abelsen
Lørdag d. 30. maj 2009

IA har i mange år fremkommet med et ønske om progressiv beskatning. IA har ikke kunnet skabe forståelse for et sådant ønske. Derfor har IA nu bestemt at gå til valg på, at man ikke vil hæve skatter eller afgifter, men derimod ved reformering af skatter, afgifter og sociale samt boligmæssige ydelser søge andre måder at forbedre forholdene for de økonomisk dårligst stillede i vores samfund.

Hvad er planen?

Rita Manja Geisler, landstingskandidat for Demokraterne
Onsdag d. 27. maj 2009

Der er alt for mange voksne mennesker, der bare kigger den anden vej, når de støder på ulovligheder. Vi tænker alt for meget på os selv. Vi er altligeglade med de andre. Vi er ikke så meget for at hjælpe.

Aleqa og fiskerne i Niaqornaarsuk

Leif Fontaine, Formand for KNAPK
Lørdag d. 16. maj 2009

Aleqa burde vide, at dengang kapaciteten i bygdeanlægget for adskillige millioner blev opgraderet og dengang ejerne til bygdeanlægget sammen med bygdebefolkningen udførte strategi og handlingsplaner for hvornår anlægget skulle åbne, her har også forberedelserne til fiskeriet også været ikke ubetydelig bekostelige.

Skal FN’s Børnekonvention overholdes i Grønland?

Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Torsdag d. 7. maj 2009

Jeg synes, at det ville have klædt Siumut, dersom de havde sørget for, at landets børn voksede op i ly af overholdelsen af FN’s Børnekonvention. Men man vil tilsyneladende hellere symptombehandle end søge at forebygge, at der opstår problemer på det sociale område.

Der er behov for et støtte og behandlingscenter for ofre for seksuel misbrug

Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 5. maj 2009

Vi har således en frisk undersøgelse (Kalaallit Nunaanni Meeqqat) der viser at hver 3. mor i dette land er blevet udsat for seksuelt misbrug. Vi kan som samfund ikke være det bekendt at lade stå til i sådan en situation med et klokkeklart billede og ikke gøre noget!

Omsorgssvigt overfor sult blandt grønlandske børn.

Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Lørdag d. 25. april 2009

De alarmerende tal for Danmark burde have fået Dansk Folkeparti til at inkludere børn i hele riget. Men når det nu ikke er sket, kan de foreløbigt lade sig inspirere af det arbejde, vi gør for at komme problemerne til livs i Grønland

Lad den grønlandske valgkamp ske hjemme i Grønland

Lars-Emil Johansen, medlem af Folketinget for Siumut
Lørdag d. 25. april 2009

Den sociale indsats har været konstant stigende siden hjemmestyrets indførelse for 30 år siden, og udgør i dag som sagt knap 25 % af Grønlands Hjemmestyres samlede budget. Faktisk udgør forskellige former for sociale ydelser i dag omkring 45 % af de grønlandske kommuners samlede budgetter.

Er det politisk selvmord at ville drøfte bygdepolitik eller er det sund fornuft

Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Mandag d. 20. april 2009

Først og fremmest burde der ses ind på de faktiske muligheder for den enkelte til at opnå det nødvendige udkomme til at opretholde en fornuftig og værdig tilværelse for sig selv og sin familie.

Selvbærende bygder

Siumut
Torsdag d. 16. april 2009

I sit valgoplæg til bygdebestyrelsesvalgene vil Siumut igen bane vej for selvbærende bygder. I stedet for kun at gå ud fra, at det er Landsstyret, Landstinget eller Kommunerne, der ordner forholdene, vil vi frem til bygdebefolkning med ansvar til at deltage og ordne deres egne forhold.
Tilknyttede tekster:

Akiliut og kredit

Astrid Fleischer Rex, Medlem af Grønlands Landsting for Demokraterne
Onsdag d. 25. marts 2009

Min hensigt er at sætte fokus på et reelt problem i vort samfund nemlig, at der er mennesker, der på grund af muligheden for at købe alkoholiske drikke på kredit med deres akiliut-kort som sikkerhed må gå fra hus og hjem, fordi de ikke har råd til at betale deres regninger. En mulig løsning kunne måske være at forbyde de små kiosker at sælge alkoholiske drikke på kredit.

Det har sin pris at bo i en bygd

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Tirsdag d. 24. marts 2009

Vi er et liberalt parti, der sætter den personlige frihed meget højt og det betyder blandt andet, at folk må bo, hvor de vil. Men vi er også et parti, der sætter det personlige ansvar meget højt. Det betyder, at vi ikke vil være med til at opretholde det tilskudscirkus, der i dagens Grønland er en realitet. Folk må vende sig til, at ting nu engang koster, hvad de koster. Det gælder især for folk i bygder og yderdistrikter, der forholdsmæssigt modtager størst tilskud til drift af deres lille lokalsamfund.

Forældrekurser

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Mandag d. 23. marts 2009

Dette svar er i mine øjne et klart bevis på, at Landsstyreområdet for Familier bevidst har tilsidesat en Landstingsbeslutning. Det havde ikke været noget problem at få afsat midler på Finansloven for 2008 således, at Landstingets beslutning kunne have været virkelighed til tiden.

Dødsfald hos et pensionistpar

Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 23. marts 2009

For at efterkomme disse problemer foreslår jeg, at den efterladte bliver tildelt den afdødes pension i de efterfølgende to måneder, således vil den efterladte på nemmere måde overkomme de problemer på økonomisiden, således at vedkommende får tid til at forberede sig til opretholdelse af livet som enlig

Unge i aldersgruppen 19 til 23 år, der har været anbragt udenfor hjemmet, sikres lovfæstede tilbud om udvidet efterværn

Olga P. Berthelsen, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 23. marts 2009

Et ungt menneske, der har været anbragt på en døgninstitution eller hos en plejefamilie kan opleve myndighedsalderens indtræden som en særlig voldsom og skælsættende begivenhed, eftersom ophold på døgninstitution og hos plejeforældre i princippet ophører. Således som bestemmelserne i gældende landstingsforordning om børn og unge og bestemmelserne til regulering af ophold på døgninstitutioner er udformet, så slippes de unge efter de er fyldt 18 år

§ 36: indhandling af sælskind

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Tirsdag d. 17. marts 2009

Demokraterne er blevet voldsomt kritiseret for at have foreslået, at børnene skal prioriteres højere end tilskud til fangere, bygder, ICC, KNR med mere. Uanset hvor meget kritik, der måtte komme, så er det ikke en holdning, som vi har tænkt os at ændre. Til gengæld vil vi gerne stille følgende spørgsmål, der kan være med til at illustrere, hvorfor vi har peget på, at netop de områder godt kan tåle at få beskåret deres offentlige tilskud.

Vi prioriterer børnene højest

Demokraterne
Lørdag d. 14. marts 2009

Siumuts Landsstyremedlem for Finanser, Per Berthelsen fremsatte på efterårssamlingen et forslag om nedsættelse af tilskuddet til indhandling af sælskind med 1 mio. kr. om året fremover. Samme Landsstyremedlem foreslog, at bevillingen til boligprogram for yderdistrikter skulle nedsættes med 10 mio. kr. de næste 2 år.

Demokraternes bud på en børnepakke – naturligvis fuldt finansieret

Demokraterne
Mandag d. 9. marts 2009

MIPI – vores eget videnscenter om Børn og Unge – har i rapporter dokumenteret, at det langt fra er alle børn og unge i vort land, der har det trygt og godt. Det er endda kommet så vidt, at omkring hvert sjette barn til tider må gå sulten i seng. FN’s humanitære børneorganisation UNICEF har i januar 2009 kritiseret Grønland for ikke at overholde FN’s Børnekonvention. Demokraterne mener, at disse ting burde have fået Landsstyret til at reagere med en omfattende indsats. Det har desværre ikke været tilfældet. Det samlede Landsstyre har været komplet handlingslammet, og tror tilsyneladende, at det hele vil gå over, hvis der bliver nedsat en arbejdsgruppe og afholdt et seminar. Sådan er virkeligheden bare ikke.

Børn i Grønland

SFI Det nationale forskningscenter for Velfærd
Onsdag d. 25. februar 2009

I foråret 2007 bestilte det Grønlandske Landsstyre en undersøgelse af 0-14-årige børns og deres familiers trivsel. Ønsket var at få et bedre overblik med informationer om børns og familiers generelle trivsel, samt informationer om forekomst af omsorgssvigt. Undersøgelsens resultater kan helt kort formuleres i tre punkter: 1. De fleste børn i Grønland i alderen 0-14 år har et almindeligt godt og velfungerende liv. 2. Et mindretal har alvorlige vanskeligheder. Der er tale om børn, der bliver drillet, er uden for kammeratskabet eller hverken er glade for livet eller for skolen. Der er børn med trivselsproblemer, børn, der udsættes for seksuelle overgreb, forældre med alkoholproblemer, mødre, der udsættes for fysisk mishandling, og forældre med få økonomiske, sociale og personlige ressourcer. 3. Mindretallet er stort, det er omkring en tredjedel af børnene.
Tilknyttede tekster:

Det sunde liv

Demokraterne
Tirsdag d. 17. februar 2009

I lighed med de fleste andre folk i verden, så har vi grønlændere tillagt os nogle vaner, der er usunde for os. Nogle ryger, nogle drikker alkohol, nogle spiser chips, slik og kager. Demokraterne vil gerne gøre en indsats for, at de dårlige vaner bliver udskiftet med gode vaner. Vi håber med dette indlæg at sparke gang i en debat om vores livsstil og vores (dårlige) vaner.

Inuitter skal have lov at skyde sæler og sælge skindet

Ole Christensen, Medlem af Europa-parlamentet for Socialdemokraterne
Onsdag d. 11. februar 2009

Halvdelen af befolkningen på Grønland er helt eller delvist afhængig af eksporten. Mange lever i isolerede bygder, hvor der ikke er noget alternativ til sælfangst, hvis der skal være råd til fødevarer, brændstof og andre livsnødvendigheder. Hvis vi forbyder import af sælskind over en kam, tvinger vi også brødet ud af munden på en stor del af Grønlands oprindelige befolkning.

Landsstyret vil til bunds i fattigdomsproblematikken

Naja Petersen, Medlem af Landstinget for Atassut
Fredag d. 6. februar 2009

Den omfattende presseomtale i de seneste dage er blandt andet forårsaget af nyhedshistorier om, at Grønland er blevet placeret på en UNICEF liste over lande, der ikke overholder FN’s Børnekonvention. En sådan liste eksisterer ikke, og UNICEF Danmark har da også udsendt et dementi på sin hjemmeside, der afviser historien.

Børns vilkår ind i bloktilskud til Grønland

Per Ørum Jørgensen, Grønlandsordfører, medlem af Folketinget for Konservative
Onsdag d. 21. januar 2009

Det er fuldstændigt uacceptabelt, at det grønlandske landsstyre er mere optaget af selvstændighed og oliedrømme, end at sikre ordentlige vilkår for de grønlandske børn der oplever en opvækst, som ingen børn i verden fortjener. Det er uansvarlig og uanstændig ledelse fra det grønlandske landstyres side, og vi må fra dansk side kræve handling omgående

2008 - Et turbulent år

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Søndag d. 4. januar 2009

Demokraterne vil have ændret på den nuværende boligpolitik. Som det er nu satser Landsstyret udelukkende på, at boliger bliver renoveret eller revet ned og nye bygget op i Nuuk. Disse boliger vil Landsstyret kun leje ud som personaleboliger eller sælge som andelsboliger. Det drejer sig blandt andet om blokkene, der huser flere tusinde mennesker, som aldrig vil have råd til indskuddet til en andelsbolig. Hvor skal de bo?

Dansk Folkepartis ensomme kamp

Kristian Thulesen Dahl, Medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti
Mandag d. 29. december 2008

Vi er stadig chokerede over, at regeringen og venstrefløjen har givet disse overnævnte indrømmelser til et grønlandsk hjemmestyre, som i øvrigt er dybt gennemsyret af korruption, og som ignorerer enorme sociale problemer i det grønlandske samfund med alkoholmisbrug, incest og vold.

Anmeldelse af "Ti dogmer om Grønland"

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 18. december 2008

Hvis ikke der meget snart kommer anderledes solidariske meldinger fra henholdsvis Grønland og Færøerne, mener jeg at Danmark skal trække sig ud af Rigsenheden.

Ti dogmer om Grønland, og hvorfor de er usande

Kim Leine, Forfatter
Torsdag d. 18. december 2008

Jeg er hverken grønlænder eller ekspert, selv om jeg i perioder af mit liv har forsøgt at være mindst én af de to. Hvad jeg derimod er blevet gennem årene, siden jeg i 1989 flyttede til Nuuk, er en kender af danskeres klichéer om Grønland. Eller dogmer, som jeg her kalder dem. Her følger ti af slagsen, fulgt af nogle helt personlige kommentarer, skrevet i detonationen af grønlændernes tordnende aap! til mere hjemmestyre tirsdag 25. november.

Dansk hjælp til Grønlands fattigdomsfælder

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 26. maj 2008

Det er et spørgsmål om solidaritet i rigsenheden. Uden den solidaritet har rigsenheden ingen mening, så kan vi lige så godt gå hver til sit.