Periode: Juni 2009

De fundne tekster vises i faldende dato-orden med de nyeste øverst

Lang vej til selvstændighed

Erik Ludvigsen
Lørdag d. 27. juni 2009

Der er med andre ord lange udsigter til, at Grønland kan blive en selvstændig stat (nation). Pudsigt nok proklamerede den grønlandske landstyreformand under festlighederne, at Grønland nu var en nation, hvilket er noget vrøvl. En nation (stat) er grønland først den dag, de kvitter båndene til Danmark.

Politikken for uran er uændret

Landsstyret
Torsdag d. 25. juni 2009

Det er landsstyrets holdning, at den offentlige debat som var stillet i udsigt i forbindelse med landsstyrets behandling af uranredegørelsen må gennemføres med hele landets befolkning.

Orientering om Selvstyrets nye betegnelser

Landsstyret
Tirsdag d. 23. juni 2009

Grønland er stadig ikke en selvstændig stat, og det er ikke uproblematisk at kalde sig prime minister i sammenhænge, hvor der optrædes med den danske statsminister.

Struktureret klima-debat mellem Grønland og Danmark er nødvendig

Landsstyret
Mandag d. 22. juni 2009

Parterne i Rigsfællesskabet er enige om, at verden har brug for en ambitiøs aftale, der kan dæmme op for den globale opvarmning. Samtidig blev forståelsen for Grønlands behov for fremtidige økonomiske udvikling understreget.

En stor dag med negative overraskelser

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Søndag d. 21. juni 2009

Det var med stor stolthed, at vi fredag den 12. juni satte os på vores pladser i Landstingssalen som nyvalgte medlemmer af Landstinget. Det var en meget stor dag for os begge. Men det var også en meget overraskende dag. Overraskende fordi niveauet hos Siumut var så lavt. Det var tydeligt, at pågældende parti var bittert, hævngerrigt og desværre også uvidende om reglerne i Landstinget. Det var skuffende at konstatere.

En gave - men formentlig i strid med grundloven

Ole T. Krogsgaard, Direktør
Lørdag d. 20. juni 2009

En fuldstændig og uigenkaldelig overdragelse af statens højhedsret over undergrunden til en enkelt del af riget eller til dennes befolkning eller til en hjemmestyremyndighed er efter danske retsprincipper ikke mulig, og det vil ikke være foreneligt med rigsfællesskabet at overdrage den fastboende befolkning på Færøerne eneretten til råstofferne i undergrunden

Landsstyrets politisk økonomisk Beretning 2009

Grønlands Landsstyre
Onsdag d. 17. juni 2009

Der er indbygget en skævhed i den nuværende fordeling af skatteindtægter mellem Hjemmestyret og kommunerne. Hovedparten af stigningen i skatteindtægterne tilfalder kommunerne, mens det er Hjemmestyret, der skal finansiere en stor del af velfærdsforbedringerne.
Tilknyttede tekster:

Grønland og Klimaet: Hvad må de rigtige meninger koste?

Grønlands Arbejdsgiverforening
Tirsdag d. 16. juni 2009

Problemet er bare, at man så skal gøre sig lysende klart, hvad disse politisk korrekte meninger vil koste. Efter GA’s overbevisning vil det bl.a. betyde, at vi kan opgive drømmen om at klare os uden bloktilskuddet fra Danmark.

Urealistiske forventninger?

Grønlands Arbejdsgiverforening
Mandag d. 15. juni 2009

Det er meget kontante og vanskelige opgaver, der venter på det nye landsstyre. Derfor er det urimeligt at forlange mirakler på rekordtid, men optimismen breder sig igen i mange dele af samfundet og det politiske systemskifte i sig selv kan have en selvforstærkende, positiv effekt.

Valg af Landsstyreformand, valg af Landsstyremedlemmer

Siumut
Lørdag d. 13. juni 2009

Derfor er det ikke mindst bekymrende i en tid hvor vi er på vej ind i et Selvstyre, at tænke over at Landsstyrets møder vil blive afholdt på dansk.

Indsættelsestale af Landsstyreformand Kuupik Kleist

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 12. juni 2009

Når vi går ind ad denne dør og uanset vores forskelligheder, er vi folkevalgte, som alle i ligeværdighed skal være samfundets tjenere og skal samarbejde, ikke for personlig vindings skyld eller for at fremme egne interesser, men for at opnå det bedste for samfundet. Uanset de antal stemmer, vi har fået, skal vi i dette rum anse hinanden for lige værdige, og skal arbejde sammen i ligeværdighed.

Solidaritet og lighed i fokus for det kommende Landsstyre

Landsstyret
Onsdag d. 10. juni 2009

Som noget helt nyt vil Landsstyret etablere et politisk uafhængigt organ til fordeling af kvoter for fisk og skalddyr. Yderligere vil det kommende Landsstyre arbejde for anerkendelse af fangererhvervet af det globale samfund ved at iværksætte en mere intensiv oplysningskampagne om erhvervet.

Det grønlandske sprog er det officielle sprog!

Jess G. Berthelsen, Formand for SIK
Onsdag d. 10. juni 2009

Vi er nu vidner til at det kommende Landsstyresamarbejde har sat sig for, at Grønlands befolkning ikke længere bør ledes og regeres på eget modersmål. SIK finder dette skridt stærkt kritisabelt og vi kræver derfor nu, at det kommende Landsstyresamarbejde besinder sig og anerkender, at folkeafstemningen allerede meget klart og utvetydigt har udtalt sig herom!

Koalitionsaftale for landsstyresamarbejdet, juni 2009

Grønlands Landsstyre
Onsdag d. 10. juni 2009

For at sikre det initiativ og den fremdrift der tilflyder samfundsøkonomien, når private iværksættere og selskaber etablerer virksomhed, skal offentligt ejede selskaber og institutioner hverken direkte eller indirekte konkurrere med disse. Dette gælder især på de delmarkeder, hvor konkurrence mellem flere private aktører er med til at sikre den rigtige pris og service på området.
Tilknyttede tekster:

Det nye landsstyre og Landstingets formand. juni 2009

Grønlands Landsstyre
Onsdag d. 10. juni 2009

Her ser du det nye landsstyre og Landstingets nye formand

Den økonomiske udvikling i Grønland, 2009

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 10. juni 2009

I rapporten fra juni 2008 blev der tegnet et relativt lyst billede af de økonomiske fremtidsudsigter for Grønlands økonomi. Dette skete ud fra bl.a. en forventning om, at flere miner snart ville blive åbnet – bl.a. Maarmorilikminen ved Uummannaq og molybdænminen ved Malmbjerget i Østgrønland. Denne vurdering var baseret på, at priserne på mineraler og olie fortsat ville ligge på et meget højt niveau.
Tilknyttede tekster:

Der er ikke brug for splittelse i fiskerierhvervet

Grønlands Arbejdsgiverforening
Tirsdag d. 9. juni 2009

Grønlands Arbejdsgiverforening ser med beklagelse, at en lille kreds af rederier har stiftet foreningen Sinerissami Qanittumi Avataanilu Aalisariutaatillit Peqatigiiffiat (Kyst- og Havfiskernes Forening). Især er Royal Greenlands rolle betænkelig set i lyset af koncernens øjeblikkelige situation.

Tak for tilliden

Demokraterne
Tirsdag d. 9. juni 2009

Demokraterne er i disse timer i gang med at færdiggøre de sidste forhandlinger med henblik på at indgå i en kommende Landsstyrekoalition med Katusseqatigiit Partiiat og Inuit Ataqatigiit. Det er første gang i partiets historie, at vi får reel indflydelse på landspolitikken. Det er en opgave, som vi finder meget udfordrende, men det er også en opgave, som vi glæder os meget til.

Befolkningen har talt

Atassut
Fredag d. 5. juni 2009

På trods af halveringen af vores mandater i Landstinget, er vi sikre på at de 3 Landstingsmedlemmer, og deres suppleanter, på vegne af Atassut vil bestræbe sig på at opnå de bedste resultater for befolkningen og for Atassut.

Sorlaat Partiiat ønsker IA stort tillykke!

Nikoline Ziemer, Sorlaat Partiiat
Torsdag d. 4. juni 2009

Jeg vil gerne udtrykke min store taknemlighed overfor de vælgere, som har støttet mig under valget og på valgdagen. Resultatet var ikke ringe. Men desværre fik jeg ikke et mandat til Landstinget. Jeg har haft et trofast lille bagland, som har båret mig gennem valgperioden med deres utrættelige arbejde med hjemmeside, foldere og plakater! Stort tak til dem, jeg skylder dem en stor del af æren for at være nået så langt!

Tillykke med valget - og håbet

Grønlands Arbejdsgiverforening
Torsdag d. 4. juni 2009

Det haster med forandringer, men ikke så meget, at disse forandringer ikke er gennemtænkte. Kortsigtede hovsaløsninger har vi set rigeligt af gennem de senere år, så vi vil opfordre til, at man giver sig den fornødne tid til at sammensætte et kompetent og velfungerende landsstyre, der kan formidle samarbejde.

Glædeligt systemskifte vil kunne give Grønland en ny start

Søren Espersen, Folketingsmedlem for Dansk Folkeparti
Onsdag d. 3. juni 2009

Søren Espersen tilføjer, at Dansk Folkeparti i de kommende forhandlinger om Danmarks finanslov for 2010 agter at forlange, at den grønlandske økonomi igen underkastes Rigsrevisionen.

Jordskredssejr til Inuit Ataqatigiit

Grønlands Hjemmestyre
Onsdag d. 3. juni 2009

Partiet Inuit Ataqatigiit er nu det største parti i Grønland.Det er en historisk jordskredssejr til Inuit Ataqatigiit, da Siumut for første gang i Hjemmestyrets historie er sat på sidelinien, hvor partiet er blevet det næststørste parti i Grønland.

Arbejdspladser i bygderne og ytringsfriheden

Ole Larsen, Landstingskandidat for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 2. juni 2009

For den del af befolkningen, som ikke kan bruge vort sprog, helt eller delvist, er bygderne i høj grad en mulighed for at dygtiggøre sig i brugen af det grønlandske sprog. Det har vi fået oplyst fra folk der på eget initiativ har lært sig sproget ved at flytte til en bygd for at opnå dette. De oplyser samtidigt at det er meget svært at lære sproget når man befinder sig i en by.

Dobbeltmandater = dobbeltmoral!

Nikoline Ziemer, Sorlaat Partiiat
Tirsdag d. 2. juni 2009

Det kan godt være at disse politikere virkelig mener at de kan varetage det demokratiske mandat de får, men et mandat er et fuldtidshverv, ligeså snart det er på landsplan. Derfor får man så meget i løn. Men det ændrer aldrig ved det faktum at én politiker simpelthen ikke kan være to steder på samme tid og det sker på bekostning af Demokratiet!

Skal Benjamin og Sakæus ud at rejse?

Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Mandag d. 1. juni 2009

Det er beklageligt, at Landsstyret ikke ønskede at lade andre forsøge sig med trafikmodellen. Det ville nemlig have skabt muligheden for, at der kunne komme flere tanker i spil og mere debat om fremtidens trafikstruktur.

Sprogpolitik som stopklods for en fornuftig integration

Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Mandag d. 1. juni 2009

Mange lande har integreringsprogrammer og sprogundervisning i landet officielle sprog. Hvis der havde været et reelt ønske fra Grønlands side om, at alle skulle kunne tale grønlandsk, ville man vel have gjort noget for alle kunne lære sproget. Men det har man ikke ønsket – slet og ret – man har ikke ønsket, at tilkaldte og andre, der ikke var opvokset med det grønlandske sprog fik en reel mulighed for at lære sproget.