Periode: Marts 1999
Finn G. Becker-Christensen
Onsdag d. 31. marts 1999Grønland har en større spædbørnsdødelighed end de lande som Grønland med rette eller urette ønsker at sammenligne sig med, fx. Skandinavien og Nordamerika. Årsagen er ikke sikkert kendt, men det er nærliggende at tro, at det skyldes geografiske forhold, levevilkår og sundhedsvæsenets struktur.
Lasse Wellander
Onsdag d. 31. marts 1999Hvordan skulle Dundas kunne udvikles til en by i den størrelsesorden uden den support og støtte der er kommet fra Amerika, Danmark og resten af det grønlandske samfund? Dundas havde i dag ganske sikkert, maximalt været på størrelse med Siorapaluk eller Savissivik, måske 70 - 90 mennesker eller måske til og med Moriusaq med ca 40 mennesker.
Sermitsiaq
Onsdag d. 31. marts 1999Det betyder, at vi har stoppet mellem 30 og 40.000 kroner i enden på hver eneste af de 1.000 krydstogtturister, der sidste år har været med. De 20 arbejdspladser, der er kommet ud af projektet, koster hver mellem halvanden og to millioner om året, hvis underskuddet fortsætter
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 30. marts 1999ET AF PROBLEMERNE er, at hjemmestyret har forhindret INI i at operere med en omkostningsbestemt husleje. Det var det, hele ideen byggede på, da INI A/S blev etableret, men fordi hjemmestyret indgik en aftale med SIK om, at omkostningerne i forbindelse med offentlige ydelser skulle fastfryses, blev INI stækket og mistede hele sit operationsgrundlag.
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Mandag d. 29. marts 1999"På det seneste er der eksempler på kvadratmeterpriser på 22.000 kroner for nybyggeri i Nuuk. Det siger sig selv, at sådan en pris er uacceptabel for bygherren, der som bekendt næsten altid er det offentlige," siger Øgaard Larsen.
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Mandag d. 29. marts 1999Landsstyreformandens appel er usædvanlig. Ikke fordi det er usædvanligt, at grønlandske politikere blander sig direkte i konkrete erhvervsprojekter, men fordi Sulisa netop er etableret for at undgå politikernes evindelige indgreb i konkrete erhvervsprojekter.
Sermitsiaq
Fredag d. 26. marts 1999Faktisk er rapporten en alvorlig anklage mod det eksisterende sundhedssystem. Den er bemærkelsesværdig, fordi den i skarpe vendinger kritiserer og afslører det system, som betaler rapporten
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 21. marts 1999"Kulturelle Verdener" er sådan et fund. En lille beskeden, velskrevet bog, der behændigt kaster dine tanker op i luften og ryster dem lidt. Når de daler ned igen, så lægger de sig i nye mønstre - der bliver ting du for eftertiden tænker over på en ny måde.
Knud Erik Kleist, Kirurgisk overlæge på Dronning Ingrids Hospital
Søndag d. 21. marts 1999De fastansatte medarbejdere, der med betydelig personlig omkostning holder hjulene i gang, må få en dårlig smag i munden over, at man i stedet for at forbedre forholdene hjemme, hellere vil betale firmaer udefra i pose og sæk - udenom de almindelige faglige overenskomster indgået for Grønland.
Agnethe Davidsen
Fredag d. 19. marts 1999Nuup Kommunea har de seneste år sat turbo på boligbyggeriet, netop fordi vi erkender, det er et stort problem, som skal løses. I de kommende tre år vil kommunen bygge 238 nye boliger, foruden de boliger, som vil blive bygget af private. Vi har igangsat et stort byggemodningsprogram, netop for at de private også skal få mulighed for at bygge boliger.
Sermitsiaq
Fredag d. 19. marts 1999Faktisk burde staten betale hver en krone, for det er staten, der har bragt kommunen i den situation, den er i. Hvis basen ikke var bygget, havde staten i sin tid været tvunget til at bygge en landingsbane for at sikre forbindelsen til befolkningen i Grønlands nordligste kommune.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 18. marts 1999SELVOM VI SÅLEDES kan påvise en række mangler ved den nye offentlige adgang til Landstingets udvalgsarbejde, så er det vigtige i denne forbindelse dog, at vi nu får mulighed for at kigge udvalgene over skulderen. Jørgen Wæver Johansen har sendt et budskab om en åbenhed, der med tiden kan føre offentligheden direkte ind i forvaltningen - uden begrænsninger, uden forbehold.
Aqqaluk Petersen
Tirsdag d. 16. marts 1999Rapporten bør være pligtlæsning, ikke kun for det nye landsstyremedlem for sundhed (tillykke med det), men for alle med interesse for og indflydelse på vores allesammens sundhedsvæsen. Den kan danne et udmærket udgangspunkt for den nødvendige renovering og udvikling af sundhedsvæsenet.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 16. marts 1999Hvordan kan man dog opfordre byens borgere til at konkurrere om at sætte unger i verden med de fremtidsudsigter? Unger, der ikke får et ben til jorden i fremtidens planlægning. Og det på trods af det kendte politiske slagord om, at børn og unge er Grønlands fremtid!!!
Finn G. Becker-Christensen
Hans Martin Johnsen
Søndag d. 14. marts 1999Sandheden er en hel anden. Direktoratet råder over et enormt datamateriale. Vi selv, vore lægekolleger og først og fremmest lægesekretærer har brugt oceaner af tid på at udfylde de såkaldte registreringsskemaer for indlagte patienter.(De ambulante er ikke med). Skemaerne er gode nok, men direktoratet har ikke orket at bearbejde dem.
Torben Jensen
Fredag d. 12. marts 1999Jeg må indrømme at, jeg endnu ikke har vænnet mig til den måde som mange grønlændere omgås våben på - for eksempel går næsten alle med deres våben lukket. Dvs. man kan ikke se om våbnet er ladt. Mange vedligeholder ikke sine våben med deraf følgende sikkerhedsrisiko for sig selv og omgivelserne.
Knud Erik Kleist, Kirurgisk overlæge på Dronning Ingrids Hospital
Fredag d. 12. marts 1999Hvornår bliver vi grønlændere voksne og kigger os selv i spejlet og tager ansvar for vores hverdag og vores natur - i stedet for, at "det er de andre".
Sermitsiaq
Fredag d. 12. marts 1999Problemet slår igennem hos de firmaer, som betjener skibe med losning og lastning. Når arbejderne skal stemple på arbejdsmarkedskontoret, møder de ikke på arbejde. De går op og stempler og videre til socialkontoret for at hæve penge. Derfra går de til fest.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 11. marts 1999Vi vil ikke give højere lønninger til de, som tager sig af samfundets svageste - børnene, de ældre, de omsorgssvigtede, de syge. Vi vil ikke bygge boliger til folk. Vi vil ikke gøre noget ved de dårlige lokaler ungerne bliver undervist i. Vi gør ikke en helhjertet indsats overfor de børn og unge, der svigtes af voksne enten ved incest eller vold og druk. Ganske vist siger vore politikere, at de gerne vil, men de gør det ikke.
Knud Erik Kleist, Kirurgisk overlæge på Dronning Ingrids Hospital
Onsdag d. 10. marts 1999At de sundhedsfaglige ressourcer i situationer ikke udnyttes optimalt skyldes afgørende, at normeringerne i de forskellige faglige arbejdshold (eks. operations- og narkosesygeplejersker) er så snævre, at blot et forfald på grund af sygdom, kursus eller patientledsagelse under overflytninger kan få følger for resten af hospitalets funktion.
Knud Erik Kleist, Kirurgisk overlæge på Dronning Ingrids Hospital
Onsdag d. 10. marts 1999Den nyligt overståede valgkamp om pladserne i landstinget og den indgåede samarbejdsaftale mellem Siumut og Inuit Ataqatigiit om de fremtidige mål for Grønland afslører en skæbnesvanger mangel på langsigtede visioner for Grønland.
Kristian Kleemann
Onsdag d. 10. marts 1999Der er boligmangel, der er lægemangel, der er lærermangel, folkeskolerne er efterhånden for små, for slidte og trænger til renovering, kvaliteten af undervisningen er ikke god nok, og alle vil efterhånden have øget tilskud, hvilket medfører pacificering af en stor del af arbejdskraften. De får alle lige en sæk penge. Men, hvor skal pengene komme fra? Èn ting er sikker: De kommer ihvert fald ikke fra rigmandsskatten.
Inga Dora Gudmundsdottir
Tirsdag d. 9. marts 1999Som et eksempel: Konkurrencenævnet bør undersøge byggebranchen. Konkurrencestyrelsen i Danmark har konstateret, at der findes kartelvirksomhed indenfor håndværkerbranchen. Vi har skyhøje byggepriser, hvilket er et meget omdiskuteret område, og hvor bygherrerne må se sig klart slået ud. Hvis en kartelvirksomhed kan forekomme i Danmark, må man med begrundet mistanke også formode det samme her i landet, da det i det store og hele er danske entreprenører/virksomheder, der bygger her.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 9. marts 1999»Hesten skal klappes« grundigt og længe, før den sadles igen. En skattereform skal ikke indføres hu hej. Undersøgelser, konsekvensberegninger, politiske forhandlinger og en vurdering af flest mulige reformprincipper skal gå forud for fremtidens lovforslag på området. Der skal ikke laves skattereform for forandringens skyld, men for fremskridtets, fremgår det samarbejdsaftalens nye specifikationer.
Grønlands Erhvervsråd
Mandag d. 8. marts 1999Det første år er nu gået og der er naturligvis blevet malet med brede pensler til at begynde med, men i takt med at problemstillingerne synliggøres agter Grønlands Erhvervsråd på eget initiativ at fremsætte konkrete anbefalinger til såvel detaillovgivning som overordnet erhvervspolitik samt tage initiativ til andre tiltag
Sermitsiaq
Fredag d. 5. marts 1999Den spegede situation omkring valget og landsstyredannelsen, de mange utilfredse vælgere og politikere samt den indbyggede uenighed i samarbejdsaftalen mellem landsstyrepartierne især omkring skatten og ensprissystemets afskaffelse lover ikke godt for fremtiden.
Ombudsmanden
Torsdag d. 4. marts 1999Min sagsbehandling tager sit udgangspunkt i en vurdering af, om den påklagede myndighed har begået fejl eller forsømmelser ved sin sagsbehandling. Jeg tager derfor ikke mit udgangspunkt i politiske eller økonomiske følger en klage måtte få.
Atagu
Torsdag d. 4. marts 1999Inklusive Siumuts medlemmer af landsstyret
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 4. marts 1999Det er urimeligt, at mennesker, der kun lige akkurat tjener nok til at overleve, skal betale skat. De farer med det samme på socialkontoret for at få penge til skatten.
Landsstyret
Onsdag d. 3. marts 1999Der bør hurtigst muligt igangsættes et analysearbejde, som skal kortlægge præcise reallønsforskelle mellem Danmark og Grønland. Endvidere bør analysen omfatte forskelle mellem Grønland og Færøerne, Norge, Sverige, Finland, Island samt evt. den arktiske del af Canada
Landsstyret
Onsdag d. 3. marts 1999Sygeplejerskerne er en af de grupper, hvor det faktiske lønniveau adskiller sig markant i negativ retning fra det danske. For sygeplejersker er der tale om bruttolønforskelle på op til 6.000-7.000 kr. pr. måned
Landsstyret
Onsdag d. 3. marts 1999På baggrund af indtryk og analyser er det vores opfattelse, at en egentlig styring af økonomi og ressourceforbrug i det grønlandske sundhedsvæsen ikke finder sted
Landsstyret
Onsdag d. 3. marts 1999Derfor er det i denne sektor måske mere vigtigt end i nogen anden sektor, at der er formuleret klare mål, præstationskrav og retningslinier, som embedsmænd, politikere, personale og befolkning kan forholde sig til. Sådanne rammer findes stort set ikke i det grønlandske sundhedsvæsen
Landsstyret
Onsdag d. 3. marts 1999Nu kunne man måske tro, at de høje omkostninger skyldes et generelt overforbrug i sundhedsvæsenet, men som det fremgår af nedenstående illustration, er Grønland i hvert fald ikke personalemæssigt overnormeret set i forhold til befolkningens størrelse og set i forhold til de øvrige nordiske lande og danske amter. Faktisk ligger Grønland væsentligt lavere for alle faggrupper
Landsstyret
Onsdag d. 3. marts 1999Den overordnede sundhedspolitiske vision er, at Grønland skal have et velfungerende sundhedsvæsen i fortsat udvikling, og at kvalitetsniveauet skal ligge på dansk/nordisk standard. Skønsmæssigt vil det koste ca. 3 gange så meget pr. indbygger som i Danmark at realisere visionerne - dvs. drifts- og anlægsbudgettet skal op på ca. 1,5 mia. kr. pr. år
Landsstyret
Onsdag d. 3. marts 1999Såvel internt i sundhedsvæsenet som i Grønland i al almindelighed har man i en lang periode været klar over, at sundhedsvæsenet befinder sig i en situation, som er særdeles problematisk. Sektorens problemer har løbende og jævnligt været kraftigt eksponeret i medierne, og politikere, embedsmænd, arbejdsgrupper, personale og befolkningen har debatteret årsager og løsningsmuligheder uden dog for alvor at få afdækket disse i en struktureret og dokumenteret form
Landstinget
Tirsdag d. 2. marts 1999Kommissionens arbejde kan resumeres således, at der ønskes et styrket Landsting, der skal have egen udvalgsfunktion, en juridisk- og økonomisk funktion og vejlednings- og rådgivningsfunktion i øvrigt. Samtidig foreslås, at Landstinget samles 2 gange årligt med en samling på ca. 10 uger om foråret og en samling på ca. 10 uger om efteråret
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Tirsdag d. 2. marts 1999Ombudsmandsinstitutionen fungerer ikke. Sagsbehandlingen varer ofte flere år - måske på grund af politisk pres - og institutionen lever ikke op til sit formål, nemlig at være vogter af borgernes retssikkerhed
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Tirsdag d. 2. marts 1999Men Grønlands Arbejdsgiverforening ser gerne, at det nye landsting og landsstyre vil gøre op med mange af de "gamle" forestillinger om at fiskeri og landbrug nødvendigvis skal drives med offentlige tilskud.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 2. marts 1999Landsstyreposterne er ikke noget, der skal forhandles om. Her er det kvalifikationer, der gælder, og det kræver ikke personforhandlinger i landstingsgruppen. Det er ikke fryns, der skal uddeles, men samfundets topposter, der skal besættes af stjernedygtige mennesker, som er i stand til at tage den udfordring op, det er at rette op på de landsstyrede problemområder.