Periode: Maj 2002

De fundne tekster vises i faldende dato-orden med de nyeste øverst

Stop diskussionen om Thule-basen

Ulrik Rosing
Fredag d. 31. maj 2002

Min far var fanger som alle andre voksne mænd, og der er ingen, der undertrykte dem. De var frie folk. Vi levede lykkeligt i det dejlige land ... Dog siger I, at de var undertrykte. Hold op med det nonsens! I kender overhovedet ikke noget til de faktiske forhold dengang!

IA vil af med bloktilskuddet

Erik Holmsgaard
Fredag d. 31. maj 2002

Vi er ofre for en dansk strategi, der går ud på at sylte os ind i penge, fordi vi reelt er et aktiv for Danmark

Tiden er moden til at nedtrappe bloktilskuddet

Asii Chemnitz Narup
Fredag d. 31. maj 2002

Inuit Ataqatigiit mener, at fokus nu bør rettes på den opsparing, der lægges uden for Grønland. Alle ved, at de økonomisk velstillede borgeres opsparing lægges uden for landet

Administrativ slendrian og politisk panik

Ole Rud
Fredag d. 31. maj 2002

Og helt grotesk bliver det, når det samtidig i besparelsesforslaget anføres, at der i fremtiden kun kan ydes tilskud til kurser indenfor fiskeri og landbrug. Hverken fiskeriet, landbruget eller de dertil knyttede virksomheder har nogensinde betalt en krone i AEB-ordningen eller til andre særskilte efteruddannelsesmæssige tiltag

Forudsætninger for atlantbeflyvning

Hans Mortensen
Fredag d. 31. maj 2002

Jeg kan i øvrigt heller ikke erindre ... at man ønsker at dreje nøglen om i Sydgrønland, hvilket ville være følgen af en nedlæggelse af atlantbeflyvningen

Rod i naturbutikken

Sermitsiaq
Fredag d. 31. maj 2002

Efter Japan er det efterhånden slået fast, at Direktoratet for Miljø og Natur ikke rigtigt har styr på varerne i naturbutikken. Grønland har i løbet af meget, meget kort tid mistet meget af sin troværdighed med hensyn til landets forvaltning af de levende ressourcer

Kulturdræberen - IWC

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 31. maj 2002

Men Japan fik sin oprejsning, da landet, i noget der lignede en straffeaktion mod USA, stemte nej til de hvalkvoter, som var tiltænkt den oprindelige befolkning i Alaska og Rusland.

Demokraternes politiske hensigtserklæringer

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Tirsdag d. 28. maj 2002

Demokraterne går ind for gennemsigtighed og åbenhed over for befolkningen og tager derfor stærk afstand fra det kammerateri og pamperi, som eksisterer i vores samfund. For at sikre den størst mulige integritet i den samfundsmæssige ledelse, går Demokraterne derfor ind for at arbejde for at få adskilt den lovgivende - og den udøvende magts funktioner helt fra hinanden

Kejserens ny klæder

Max Madsen
Tirsdag d. 28. maj 2002

Der leves et liv hvor der ingen anden mening er, end at kunne få hverdagen til at fungere økonomisk udelukkende med øje for dagen i dag, uden de grundlæggende indsigts- og overvejelses muligheder vi rent faktisk har til rådighed

Ad Hoc Grønland ...

Ole Lennert Poulsen
Mandag d. 27. maj 2002

Spørg en hvilken som helst nulevende og nuværende landstingspolitiker, hvad planen er for Grønland de næste fem år, og slå ørerne ned, for der vil ikke komme noget svar, men fagter og kryptogrammer, så selv den navnkundige Islandske Tyder vil komme til kort

Om at have noget i sin magt

Atagu
Mandag d. 27. maj 2002

Grønland - Discount eller De Luxe? - Ligesom andre forbrugsgoder fås Grønland åbenbart i flere kvaliteter. Discount-udgaven er hvad man må nøjes med helt ude fra det yderste Qaanaaq og tæt ind til højborgen i Nuuk. De Luxe udgaven præsenteres i disse dage i Bruxelles

Siumut og missionen

Sermitsiaq
Fredag d. 24. maj 2002

Siumut har udviklet sig til et usympatisk politisk broderskab, gennemsyret af pamperi og vennetjenester. Og uden politiske mål for en demokratisk udvikling af Grønland

Der skal to til en tango

Birtha Bianco
Fredag d. 24. maj 2002

Man skulle tage det alvorligt, at vore organisationer kan blive nødsaget til at indgå overenskomster med vikarbureauerne. Så taler vi ikke om dyre løsninger på kort sigt

Troværdig og langsigtet erhvervspolitik efterlyses

Pâviâraq Heilmann
Fredag d. 24. maj 2002

Det betyder, at landsstyret og i sidste ende landskassen er »fanget« i en milliardstor gæld. Det store selskabs fabrikker er egentlig i sin tid blevet betalt af skatteyderne, men vi oplever, at skatteyderne gang på gang får en regning på grund af fejlslagne investeringer gennem årene

Passende restriktioner på fuglefangsten

Hasse Hedemand
Nuka Kleemann
Nuka Kleemann, Hasse Hedemand
Fredag d. 24. maj 2002

Desværre har Søren Møller ikke helt ret når han skriver: »vi er nemlig klar over af fuglefangsten ikke foregår ubegrænset, idet fuglene naturligvis er fredet i yngleperioden«. Vi kan beklageligvis jævnligt se beretninger i dagspressen om nedlagte fredede fugle -også i Maniitsoq

Grønland er ikke en koloni

Jonathan Motzfeldt
Onsdag d. 22. maj 2002

Da jeg sammen med mange ligesindede valgte at gå ind i politik og kampen for anerkendelse af Grønland og det grønlandske folk var det i erkendelse af, at frustration og afmagt måtte afløses af handling. Jeg kunne ikke nøjes med at studere fortiden og føle mig dårligt behandlet

Grønlands folkeretlige status

Per Rosing Petersen
Onsdag d. 22. maj 2002

Herefter må man påregne at skulle vurdere, hvorvidt der skal rejses en sag overfor Menneskerettighedsdomstolen

Ny forsvarsaftale, nødvendig

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 21. maj 2002

Debatten om en fornyelse af den dansk/ amerikanske forsvarsaftale fra 1951 er mere aktuel end nogensinde. I USA fortsætter arbejdet med et missilforsvar, og i Danmark har forsvarsminister Svend Aage Jensby i den danske presse frejdigt givet udtryk for, at Danmark naturligvis skal stille faciliteterne i Pituffik til rådighed

Radar-anlægget i Pituffik

Peter Rosing
Fredag d. 17. maj 2002

Vi må holde op med at lade andre lande forarbejde vores fiskerifangster, og vi må droppe alle de investeringskrævende projekter som »Ilimmarfik« - og alle de mange flyvepladser og mange andre ting. I stedet må vi kun koncentrere os om det aller nødvendigste til opretholdelsen af vort land ...Forsvars- og udenrigsspørgsmål, som Danmark har ansvaret for, behøver vi vist ikke at bekymre os så meget over lige for tiden

Vi kan godt selv

Peter Holm
Fredag d. 17. maj 2002

I øvrigt har Air Greenlands regularitet over Atlanten i år været bedre end visse »voksne flyselskaber«

Stof til eftertanke

Sermitsiaq
Fredag d. 17. maj 2002

Det er og bliver en meget alvorlig sag, at et medlem af landsstyret bruger penge fra samfundets fælles kasse til formål, som den pågældende politiker ikke har lov til at bruge. Men i stedet for at slå partipolitisk mønt af budgetoverskridelserne burde samtlige medlemmer af Landstinget og landsstyret siden 1. maj 1979 i græmmelse bøje hovedet, fordi de på grund af undladelser, fejldispositioner, nepotisme, misforstået lokalpatriotisme og direkte uduelighed har skabt et samfund, hvor udgifterne til bolighajer og tvangsfjernelser sprænger alle rammer

Budgetoverskridelse: Landsstyret får dumpekarakterer

Irene Jeppson
Fredag d. 17. maj 2002

Landsstyret gentager sin fejl ved at fremsende en ansøgning til Landstingets Finansudvalg om dækning af de forventede overskridelser for indeværende finansår. Og det sker fire måneder efter finanslovsårets start

Kommunerne kan

Hermann Berthelsen, Borgmester, Qeqqata Kommunia
Fredag d. 17. maj 2002

Dette initiativ for at lokke virksomheder fra andre lande til Sisimiut er det første. Det næste bliver at undersøge vores andre visioner. Alle visionerne behøver ikke at dreje sig om fiskeriet. Andre muligheder vil dukke op, eksempelvis anlæggelse af en vej til Kangerlussuaq

Inuit-kulturen i Grønland

Knud Seblon
Fredag d. 17. maj 2002

Der er blevet indført så mange forskellige musikformer og genrer fra andre kulturer her i Grønland, så hvorfor skal det være så svært at genindføre vores egen nordamerikanske kultur?

Langfingrede landsstyremedlemmer går fri

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 17. maj 2002

Sagen omkring budgetoverskridelserne ... vidner om en rådden moral i landsstyret - og for den sags skyld i Landstinget. Her finder flertallet det nemlig helt i orden, at landsstyremedlemmerne bruger penge uden lovligt grundlag

Allerede 7. maj 2002

Jonathan Motzfeldt
Fredag d. 17. maj 2002

Jeg har sammen med de ansvarlige Landsstyremedlemmer beklaget klart, hvad det var passeret af overskridelserne i Uddannelses- og Socialområdet. Men at beskylde mig direkte til et signalere om, "at det er legalt at forbruge midler fra samfundets fælleskasse uden om finanslovens rammer," fra IA formand Josef Motzfeldts side er ingen sandhed

Værn om debatten!

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 14. maj 2002

Alligevel er det vigtigt også på denne plads at fokusere på problemet, fordi den halv- og helracistiske debatform, der tilsyneladende bliver mere og mere legal, er i færd med at ødelægge den politiske debat

Siumut i Maniitsoq kritiserer redaktøren for Atuagagdliutit / Grønlandsposten

Hans Peter Mørch
Tirsdag d. 14. maj 2002

På vegne af vore grønlandske landsmænd kan vi i Siumut Maniitsoq overhovedet ikke acceptere din handling, og vi betragter din adfærd som et udtryk for, at du betragter grønlændere som et dumt folk, der slet ikke er i stand til at styre deres land, fordi grønlændere er idioter efter din mening

Grønland bag blækskyen

Martin Paldam
Tirsdag d. 14. maj 2002

Det er måske solidarisk, at give disse penge. Men i så tilfælde er det uklogt at håne solidariteten, som man gør på Grønland, når man påstår, at det givne beløb ikke koster danskerne noget

Tankeløse udmeldinger

Poul Petersen
Tirsdag d. 14. maj 2002

I disse år, hvor vi taler meget om øget selvstyre eller helt løsrivelse fra Danmark, er det endog meget tankevækkende at se og høre vores politikere udtrykke sig gang på gang på denne forunderlige måde

Demokrati / Enoksenisme?

Marie Fleischer
Tirsdag d. 14. maj 2002

Man kan sammenligne Grønlands samfundsstruktur med Sovjetunionen efter revolutionen i 1917, hvor kommunisterne overtog magten i landet. Der »udrensede« Lenin sine modstandere for at pleje sine egne interesser. Så vidt jeg kan se er partiformanden for Siumut, Hans Enoksen igang med at pleje sine egne interesser.

Danskernes legeplads

Elias Larsen
Tirsdag d. 14. maj 2002

Der blev fremsat mange nedladende bemærkninger fordi jeg er grønlænder, for eksempel råbte en af mine landsmænd offentligt blandt en mængde mennesker: »Du kan ikke klare opgaven - du kan bare træde tilbage«!

Den aggressive tone hører ingen steder hjemme

Aqqaluk Lynge
Tirsdag d. 14. maj 2002

Kalaallit Atuakkiortut er det noget betænkeligt at vi har anmeldere, der får lyst til at bevæbne sig med salonriffel bare de ser bøger som ikke har deres gunst. Det hælper jo hverken værket eller forfatteren

Ingen handling bag ordene

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Fredag d. 10. maj 2002

Sagt på en anden måde, så har enhver borger i vort samfund - fra det mindste spædbarn til den allerældste borger - måttet punge ud med 1.300 kr. hver især for at dække et uhjemlet overforbrug ind ... Dette er ikke blot i strid med Budgetloven men også med selve Grundloven. Ingen udgift må afholdes uden Landstingets samtykke

Landskassens Regnskab 2001

Landsstyret
Fredag d. 10. maj 2002

Landstingets Finansudvalg, Landstingets udvalg for forretningsorden og Landstinget har godkendt bevillinger med en samlet negativ finanseffekt på 115 mio. kr. på DAU-resultatet.

Dagsorden for Sundhedsvæsenet i Grønland

Finn G. Becker-Christensen
Fredag d. 10. maj 2002

Hjemtagelsen af SHV i 1992 var en forbrydelse mod det grønlandske folk. Nogle af de politikere, der var mest ivrige for hjemtagelsen, er stadig på fri fod og aktive i grønlandsk politik

Fangererhvervet og samfundsøkonomien

Aqqalu Rosing-Asvid
Fredag d. 10. maj 2002

Reelt set har mange kommuner brugt fangererhvervet som en sektor, hvor man kan skubbe folk over for at mindske de sociale udgifter. Dette er sket helt uden hensyntagen til, om der var basis for så mange fangere. Det, der var et kommunalt problem, gør man så til et samfunds problem, som hjemmestyret skal varetage

Grundlaget for selvstyre

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 10. maj 2002

Under sådanne forhold skal man være i besiddelse af en veludviklet indbildningskraft, hvis man som en politiker skal kunne rejse sig op og frejdigt erklære, at Grønland er klar til selvstyre!

Grønlændere i Danmark - slut med myterne

Ulrik Pram Gad, post.doc. Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Fredag d. 10. maj 2002

Det er forfriskende med fokus på alle de velfungerende grønlændere i Danmark. Men Togebys undersøgelse er en del af Folketingets Magtudredning. Forskerne undersøger, hvem der har magt - men også hvem der slet ikke har kræfter til at gøre sig gældende. Og når det kommer til den lille gruppe af grønlændere i Danmark, der virkeligt har problemer - så slår Togebys spørgeskemaundersøgelse ikke til

For mange aborter? - Nej, for lidt prævention

Ulrik Pram Gad, post.doc. Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Fredag d. 10. maj 2002

Landsstyremedlemmet for Sundhed foreslog for nyligt brugerbetaling på aborter. Havde han haft de tre artikler over sit skrivebord forinden, burde han have vidst, at problemet kræver helt andre løsninger. Så selvom artiklerne har et par år på bagen, er de fortsat højaktuelle

Den rigtige vej

Sermitsiaq
Fredag d. 10. maj 2002

Det vil være en fordel, at endnu flere investerer i produktion her i landet. Det er værdiforøgelse og eksport, vi skal leve af, når vi ikke længere får bloktilskud fra Danmark

Taget det bedste af to uddannelser

Lise Lennert
Fredag d. 10. maj 2002

Regionalisering af GU-uddannelsen koster muligvis oprettelse af tilvalgshold, men giver samtidig flere elever muligheden for at tage en studieforberedende/ almendannende uddannelse nær deres hjemby, med de muligheder det giver for bl.a. selvfinansieret hjemrejse til jul.

Forskelsbehandling

Imina Heilmann
Fredag d. 10. maj 2002

Jeg har som almindelig forbruger som alle andre adskillige gange forsøgt at købe varer gennem nogle forretninger i Danmark via internettet. Det er som regel mundet ud i afslag med bemærkning om, at vedkommende forretning afslår at sende varer, der er bestilt til undertegnede med den begrundelse at »De ikke sender varer til Grønland eller Færøerne«

Skjulte bestræbelser på en affolkning

Jørgen Vetterlain
Fredag d. 10. maj 2002

Hvad er der blevet af de personer, der gennem årene har fremsat flotte ord med deres skarpe tunger, og som til tider gav sig selv ufattelige goder i deres iver for at lade som om de arbejdede? Man kan ikke sige andet end at Siumut i de foregående år har siddet på topposterne i selskabets ledelse, bestyrelse, repræsentantskab, og sågar i den politiske ledelse

Fantasi og virkelyst

Erik Holmsgaard
Fredag d. 10. maj 2002

Vi tænker og arbejder ofte alt for traditionelt. Derfor kan man købe granitæggebægre i Atlantflyene, som er produceret Sverige og ikke i Grønland

Folkeskolen og friskolen

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 7. maj 2002

For at Atuarfitsialak skal kunne virke efter hensigten, skal kapaciteten ... øges meget - på trods af de aldrende landstingsmedlemmers minder fra barndommens skole. Nogle af dem er et lysende eksempel på, at den skolegang ikke var nok

Man opgiver eller finder på en undskyldning

Falé Hansen
Mandag d. 6. maj 2002

I dag stoler jeg mere på ham der tager på fangst om morgenen. Han kommer ihvertfald hjem med noget!

Undervisning og skole/hjem-samarbejde

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Forældre, der føler sig fuldt ud danske, er mere negative i deres vurdering af, om deres barns undervisning tilrettelægges i samarbejde med dem, idet kun 5,6% er enige i, at samarbejdet finder sted.

15. Skole/hjem-samarbejde

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

I interviewene kom det frem, at der generelt er stor forskel på, hvorledes de danske forældre forholder sig til skolen i forhold til de grønlandske forældre. De danske forældre stiller ofte store krav til skolen, mens de grønlandske forældre er mere tilbageholdende

14. To-sprogede læringsmiljøer

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Skoleledelser, medarbejdere og forældre er enige i, at der er behov for efter- og videreuddannelse af de medarbejdere, der arbejder i to-sprogede læringsmiljøer, og det vil på sigt sige stort set alle medarbejdere

13. Særligt tilrettelagt undervisning

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Selv om det af flere betragtes som et problem, at de danske elever ikke deltager fuldt ud i stamklassen, er der en erkendelse af, at det nok ikke kan være anderledes. Samtidig er de danske børn generelt glade for det pusterum, som det giver, at være sammen med andre børn, som de kan tale med på deres modersmål

12. Undervisningsmidler

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Der er bred enighed om, at manglen på gode grønlandske undervisningsmidler betyder, at man må bruge dansksprogede. Det gør det vanskeligt, at fastholde grønlandsk som hovedundervisningssproget

11. Undervisningen

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Motivationen hos danske børn til at lære grønlandsk vurderes generelt af flere medarbejdere til at være begrænset, fordi de kan klare sig på dansk. Motivationen hos grønlandske børn for at lære dansk er omvendt meget høj. Der peges i den forbindelse på, at dansk for mange har en højere status end grønlandsk

10. Sproget

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

På tværs af politikere, skoleledelser, medarbejdere og forældre konstaterede mange, at det stort set er umuligt, at tage en uddannelse efter folkeskolen, hvis man ikke kan dansk på højt niveau. Der er således en række uddannelsesmuligheder, som man er afskåret fra, hvis man ikke kan dansk

9. Samvær

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Interviewene giver ikke et nyt billede af omfanget af samvær. Hverken skoleledelser, medarbejdere eller forældre vurderer, at der er meget samvær mellem danskere og grønlændere. Det er indtrykket, at der i mellem de danskere og grønlændere, der er dobbeltsprogede, kan være et vist socialt samvær

8. Kultur og levevis

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Eksempelvis er der så mange dansktalende og danskere, at der er mange muligheder for at leve i Nuuk, uden at det er nødvendigt, at lære hinandens normer og omgangsformer nærmere at kende

7. Integrationsordningen generelt

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Skoleledelserne og medarbejderne udtrykte samstemmende, at det er et problem, at der løbende kommer elever direkte fra Danmark. Det gør det vanskeligt at planlægge undervisningen og skoleårets gang. Samtidig er nogle af børnene ikke motiveret for at gå i skole, fordi de ikke selv har valgt at komme til Grønland

6. Fokusområder

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

I spørgeskemaerne har de adspurgte haft mulighed for at give deres svar på en skala fra 1 til 10. Med et kryds har deltagerne kunnet angive graden af enighed i de formulerede udsagn

5. Formålet med integrationsordningen

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Det fremgår ligeledes af bekendtgørelsen, at særligt tilrettelagt undervisning i dansk gives til elever på 1. - 9. klassetrin, der har dansk som modersmål, herunder også til elever, der behersker både grønlandsk og dansk på modersmålsniveau. Formålet med undervisningen er, at sikre elevens almene sproglige udvikling

4. Indførelsen af integrationsordningen

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

I interviewene har flere af skoleledelserne givet udtryk for, at det var et problem, at kommunalbestyrelsen umiddelbart før sommerferien træf beslutning om at lave en ny handlingsplan. Den meget korte tid til at foretage ændringer medførte stor utryghed hos både medarbejdere og forældre

3. Vurderinger og anbefalinger

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Fra skoleledelser, forældre og medarbejderes side gives der udtryk for, at medarbejderne generelt mangler kompetencer og undervisningsmidler til at gennemføre undervisning i to-sprogede læringsmiljøer. Hvad kompetencerne angår, peges der især på, at mange medarbejdere ikke har haft mulighed for den nødvendige uddannelse på dette område

2. Resumé

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Praktisk talt alle medarbejdere vurderer, at det er vigtigt med kendskab til undervisning i to-sprogede læringsmiljøer, men der er et stort mindretal, som udtrykker, at de ikke selv har kendskab til de nødvendige metoder, hvilket de heller ikke mener, at medarbejderne generelt har i Nuuk

Undersøgelse af integrationsordningen i folkeskolerne i Nuuk.

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

På trods af styregruppens fremtrædende rolle er det naturligvis alene konsulenterne, der har haft det faglige ansvar for undersøgelsens gennemførelse og resultater

1. Indledning

Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Lørdag d. 4. maj 2002

Blandt forældrene er svarene mere brogede. Godt nok svarer langt hovedparten, at det er vigtigt, at der er en integrationsordning. Det er imidlertid først og fremmest de grønlandske forældre, der udtrykker sig på denne måde. Der er samtidig stor forskel på vurderingen af, om integrationsordningen fungerer godt. Cirka 40% af de danske forældre tilkendegiver, at ordningen ikke fungerer godt, hvor det tilsvarende tal for de grønlandske forældre er knap 8%

Det kan ikke betale sig at tage en uddannelse

Rune Broberg
Fredag d. 3. maj 2002

Jeg personligt har fortaget mig mange dumme ting i løbet af mit liv, men at tage en uddannelse og være naiv nok til at få børn med min kone, fordi vi troede, vi kunne opfostre dem bedre med en uddannelse end uden, det har helt sikkert været en af de dummeste ting, jeg har foretaget mig

Ophævelse af lejemål

Jørgen Wæver Johansen
Fredag d. 3. maj 2002

I andre dele af vores hverdagsliv er vi vænnet til at dække tab og underskud ...Hvis en bank taber penge på en kunde, dækker de andre kunder tabet via højere rente. Hvis en butik har stort svind, sætter den prisen på de andre varer op ...Derfor er det ikke noget unaturligt i, at de andre lejere dækker et huslejetab

Fremtidens flystruktur

Jørgen Wæver Johansen
Fredag d. 3. maj 2002

Grønlandsfly A/S har ikke lagt skjul på, at der ved en fortsat anvendelse af DASH-7 flyene kan ses frem til et fortsat stigende pres på priserne på flybilletter. Dette skyldes de meget kraftige stigninger i reservedelsomkostninger og de generelle vedligeholdelsesomkostninger

Forudsætninger for atlantbeflyvning

Hans Mortensen
Fredag d. 3. maj 2002

Forudsætningen for at gennemføre atlantflyvningerne må klart være, at den pågældende operatør kan garantere den fornødne tekniske regularitet og reservekapacitet

Kjeld Hansen og Ole Rud skaber rod i samfundet

Egede Mathiassen
Fredag d. 3. maj 2002

Mine erfaringer viser, at folk fra andre lande sagtens kan få en »Grønlandsk tankegang«, ligesom grønlændere også kan indlære andre folkeslags tankegange. Men det er ikke så ligetil som en vis direktør i »Den Danske Arbejdsgiverforening i Grønland« med pseudonymet »Sulisitsisut« giver udtryk for

Selvhjælpsgrupper og fjernhealing

Fatuma Ali
Fredag d. 3. maj 2002

Hun fortalte mig, at hun blev fjernhealet over telefonen af en healer, hun havde set i fjernsynet. Seancen havde kostet hende 300 kroner, og nu var hun i gang med at spare sammen til en seance til ...Er det det, man ønsker fra politisk side, når man siger, at borgerne selv må løse deres problemer?

Vi skal leve som korallen

Sermitsiaq
Fredag d. 3. maj 2002

Da Hans Enoksen blev gået på klingen for at dokumentere det reelle problem i forbindelse med indhandlingen af isede rejer faldt han tilbage til et gammelt trick: - Det er danskernes skyld!

Eksporterhverv i modvind

Peder Munk Pedersen
Fredag d. 3. maj 2002

De hidtidigt helt frie afskrivningsregler har medført udskudt skat, og denne udskudte skat kan i mangt og meget karakteriseres som en samfundsfinansieret kredit. Rederierne har hidtil benyttet denne kredit til at foretage hyppige investeringer i nye fartøjer

Studerendes vilkår forringes

Karen H. Filskov
Fredag d. 3. maj 2002

Redegørelsen foreslår besparelser af følgende tilskud: bøger, bus- og togkort, behandlingsudgifter, bagageovervægt og godstransport. Disse besparelser vil KIIIP godtgøre med en ændring af årslånet på Kr. 6000,- til et månedligt lån på Kr. 2000,-, dvs. et lån på Kr. 24.000- om året. At gældsætte sig er en forringelse af de studerendes levevilkår, ikke en forbedring

Atuarfitsialak - Den gode skole

Jens Lars Fleischer
Fredag d. 3. maj 2002

Der er dog et punkt, der fortsat bekymrer mig meget. Det er spørgsmålet om elevernes undervisningstid, hvor Landsstyret har foreslået, at elevernes samlede undervisningstid i Atuarfitsialak nedsættes betydeligt i forhold til den nuværende undervisningstid. Det er meget foruroligende ...

Upassende restriktioner på fuglefangsten

Søren Møller
Fredag d. 3. maj 2002

Man kan ikke lade være med at undres over, hvor nemt det har været at pådutte politikerne. Gennem mange år, hvor vi har levet af fangstdyr i Grønland, har vi prioriteret ikke at overudnytte fangstdyrene. Når den tilladte fangstperiode slutter, stopper vi fangsten, og under fangstperioden fanger vi kun den mængde vi kan udnytte, hvilket enhver, fritidsjægerne og erhvervsfangerne er klar over

Moderniseringen af kutterflåden er standset

Mads Peter Grønvold
Fredag d. 3. maj 2002

Når man betragter det kystnære fiskeri, kan man se at der stadigvæk bruges en del kuttere, der er mere end 20 år gamle, ligesom nogle af kutterne er over 30 år gamle. Skønt kravene fra forbrugernes side er blevet skærpet, er der på den anden side ingen politisk støtte at hente til initiativerne til at udvikle det kystnære fiskeri

Fakta om uddannelsessituationen i Grønland

Jesper F.G. Skovgaard
Fredag d. 3. maj 2002

Ser man totalt set over hele den analyserede periode fra første til sidste skoleår, er antallet af personer, der har fuldført en uddannelse faktisk steget. Men ser man 10 år tilbage er antallet derimod faldet. Ser man 5 år tilbage er antallet meget stabilt, og ser man i forhold til sidste skoleår, er der en lille stigning

Hans Enoksens kurs mod kaos

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 3. maj 2002

Han og hans ligemænd vækker mindelser om de nationale højredrejninger i Europa, og han stiller sig side om side med Østrigs Jörg Haider, franske Le Pen og danske Pia Kjærsgaard i den fremmedhadske politik, der med Djævlens vold og magt skal sikre en ren kulturnational befolkningssammensætning

Der er nogen, der har spist af forrådene!

Otto Steenholdt
Torsdag d. 2. maj 2002

Ligesom vore forfædre gik vinteren i møde, går vi nu en tid i møde, hvor det økonomiske opsving ser ud til at fortone sig. Fangsten truer med at slå fejl. Udgifterne bliver større. En større del af befolkningen udgøres af mennesker, der ikke længere er unge - mennesker som jeg selv. Det medfører øgede udgifter til sundhedsvæsen, ældreforsorg o.s.v.