Emne: Fangst


Lav en ordning i Østgrønland

Emanuel Nûko, medlem af Landstinget for Naleraq
Fredag d. 16. juli 2021

For at vores fangere ikke skal bringe deres liv i fare må man lave fangstområdet til et og ikke opdelt i flere fangstområder i Tasiilaq og dens bygder og sammenlægge og øge kvoten på narhvaler

Hvalrosser og klimaforandringer

Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Mandag d. 19. maj 2014

I Qaanaaq tilpasser fangerne sig på beundringsværdig vis til et klima i forandring. Hvor man tidligere tog på hvalrosfangst ude ved iskanten, er det nu muligt at fange hellefisk fra isen tæt på byen i islægsperioden. Det er et godt og stabilt supplement til den mere svingende fangst af havpattedyr.

Lomviedebatten er vigtig

Karl Lyberth, landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug
Tirsdag d. 10. december 2013

På grund af dens særlig status som fangstfugl har det været vigtigt at følge bestandsudviklingen og Naturinstitut har en meget omfattende moniteringsprogram for lomvier.

Bliver de kystnære fiskere og fangere hørt ved kvotefastsættelser?

Jens Immanuelsen, medlem af Landstinget for Siumut
Onsdag d. 21. august 2013

Bliver de kysnære fiskeres og fangeres organisation SQAPK konsulteret i forbindelse med høringer angående kvotefastsættelser?

Store hvaler i 2013-2014

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Fredag d. 7. december 2012

Medlem af landsstyret for Fiskeri, Fangst og Landbrug Ane Hansen har derfor besluttet at sende en høring til visse IWC-lande, således Grønland arbejder for at fastsætte kvoter for store hvaler i perioden 2013-2014, som overholder den nyeste anbefaling fra IWC’s Videnskabelige Komite.

Grønland skal genforhandle kvoter for store hvaler i Den Internationale Hvalfangstkommission

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Onsdag d. 27. juni 2012

Efter landsstyrets ønske, har Danmark på vegne af Grønland fremsat et forslag til IWC om følgende kvoter for store hvaler i en 6-årige blokkvote: Vestgrønland: 78 sildepiskere (vågehvaler), 19 finhvaler, 10 pukkelhvaler, 2 grønlandshvaler. Østgrønland: 12 sildepiskere (vågehvaler).
Tilknyttede tekster:

Lad være med at flytte Fisker- og Fangerskolen fra Ummannaq til en anden by

Kristian Jeremiassen, medlem af Landstinget for Siumut
Mandag d. 21. maj 2012

Uummannaq har såvel is og isfriperiode, hvor man kan uddannes i jagt og fiskeri til havs samt via is om vinteren, dermed kan hundeslædekørsel være en del af pensummet som vi har brugt i vores jagt igennem århundreder og dermed bevare den til eftertiden. Dermed er der grund til at bevare Fisker- og Fangstskolen i Uummannaq i Qaasuitsup Kommunea.

Om EU forbud mod handel med sælprodukter

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Torsdag d. 9. februar 2012

I dag er der omkring 290.000 sælskind på lager på grund af kollaps af det internationale sælskindsmarked. EU bør udover høringen i dag overveje sit forbud og at der snarest tages stilling til WTO-sagerne, som Norge og Canada har søgning på.

Det kinesiske marked er forsikret om landsstyrets vilje til videreudvikling af sælprodukter

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Fredag d. 20. januar 2012

Jeg nævnte under møderne at Grønland har mange lighedspunkter med Kina på trods af de enorme forskelle på befolkningsstørrelser og markedsandele.

Nationale kvoter for fangst af store hvaler 2012

Departementet for fiskeri fangst og Landbrug
Tirsdag d. 27. december 2011

Grønlands kvoter for fangst af store hvaler fastsættes i henhold til rådgivning fra Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC), der har kvotebesluttende kompetence. En 5-årig blokkvote gælder i perioden 2008-2012 for finhval, grønlandshval, pukkelhval og sildepisker i Vestgrønland samt sildepisker i Østgrønland.

Usmagelig vildledning af befolkningen

Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 14. november 2011

Det er nemt at forestille sig hvorledes investeringslysten vil forme sig, hvis vi ensidigt begynder at lave om på de aftaler, vi allerede har indgået. På trods af det indlysende svar på dette, påstår oppositionen hårdnakket realiteten af at kunne skaffe 1,3 mia. kroner i overslagsårene, dette på trods af det meget væsentlige og reelle risiko for at afbrudte aftaler meget vel vil ende i ingen indtægter.

Fiskeri og fangst 2010

Grønlands Statistik
Torsdag d. 30. juni 2011

I året 2010 faldt den totale indhandlingsmængde af fisk og skaldyr. Udvikling på indhandlingsværdien forblev på nogenlunde på samme niveau. For rejer faldt indhandlingsmængden med over 8.000 ton hvorimod indhandling af hellefisk steg med 2.327 ton. For fangster af havgående fiskeri ved Grønland og i andre farvande steg fangsten generelt i 2010.
Tilknyttede tekster:

Vilkårene for fisker- og fangererhvervet i Grønland

KNAPK
Onsdag d. 13. april 2011

KNAPK’s hovedbestyrelse har under en kursuskonference i Nuuk diskuteret og taget stilling til konkrete overvejelser om vilkårene for fisker- og fangererhvervet i Grønland. Hermed fremkommer KNAPK’s hovedbestyrelse med følgende sammenfattet udtalelse om mange emner, som er blevet drøftet under kursuskonferencen ...

Har landsstyret planer på at ændre forbuddet mod at indhandle sælskind i mange byer og bygder?

Hans Enoksen, Formand for Naleraq
Lørdag d. 2. april 2011

Jeg kræver, at landsstyret kommer på nye tanker og åbner op for indhandling af sælskind på nævnte bosteder. Selvforsyning og forsørgeransvaret er en rettighed for alle nationer også i Grønland, og landsstyret må nu slutte deres frakendelse af rettigheder!

Møder i Bruxelles om fiskeri, fangst og landbrug

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Onsdag d. 16. februar 2011

Ane Hansen gjorde det helt klart hvilke holdninger landsstyret har for hhv. hvaler og sæler. EU lovgivningen for sæler og nogle medlemslandes holdninger til hvalfangst er ikke noget som gavner Grønland.

De grønlandske erfaringer med fredning, forvaltning og fangstmetoder i sæl- og hvalfangst

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Fredag d. 21. januar 2011

Landsstyret er fortsat nødt til at give offentligt tilskud til indhandling af sælskind, som i år er på 25,2 mio. kr. selvom sælskindene eller andre produkter ikke kan afsættes. Når landsstyret fortsat giver offentligt tilskud til en ikke overskudsgivende erhverv, så skyldes det at der fortsat arbejdes for at finde alternativer erhvervsmuligheder til sælfangst. Det er uholdbart at fortsætte med lageropbygning, når sælskind er usælgelig som følge af misforståelser og misinformationer.

Isbjørnekvoter 2011

Departementet for fiskeri fangst og Landbrug
Torsdag d. 13. januar 2011

Grundet manglende ny biologisk rådgivning, fastsættes kvoterne for 2011 og 2012 til 130 årligt, som er det samme niveau som 2009 og 2010 med mulighed for fratræk ved overfangst. Derudover ønsker medlem af landsstyret at der til Østgrønland gives 10 ekstra isbjørne i 2011 med henvisning til henvendelserne fra Kommuneqarfik Sermersooq om øget kvote, således den samlede kvote for 2011 er 140 isbjørne.

Fiskeri og fangst 2009

Grønlands Statistik
Mandag d. 13. december 2010

I året 2009 faldt den totale indhandlingsmængde af fisk og skaldyr, men for arter som hellefisk og krabber steg indhandlingsmængden. Samme udvikling gjaldt for indhandlingsværdien.
Tilknyttede tekster:

Vor fangerkultur er for alle – ikke kun for erhvervsfangere

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Onsdag d. 8. december 2010

Fangst til eget forbrug har altid været en integreret del af vores kultur og selvforståelse. Sådan skal det blive ved med at være. Derfor bør en kulturbærende aktivitet som fangst af nar- og hvidhvaler ikke være forbeholdt en bestemt defineret gruppe i samfundet.

Fiskerne og fangerne vil altid være til gavn for vort land

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Onsdag d. 17. november 2010

Fiskerne og fangerne er vigtige brikker i landets opretholdelse og vil altid forblive vigtige. Ikke mindst i forbindelse med den siddende landsstyres kurs med at være selvforsynende med fødevarer, har vi til stadighed brug for vores fiskere og fangere
Tilknyttede tekster:

Importforbud uden at tage hensyn til Grønlands traditionelle fangsterhverv

Departementet for Indenrigsanliggender Natur og Miljø
Mandag d. 8. november 2010

Det giver ingen mening for en fisker og en fanger at kunne se store bestande af levende ressourcer og alligevel ikke drage bedre nytte af dem, udtalte medlem af landsstyret Anthon Frederiksen under de nordiske miljøministres møde med Nordisk Råds Naturressourceudvalg

Hvalroskvoter 2010

Departementet for fiskeri fangst og Landbrug
Tirsdag d. 20. juli 2010

Det er første gang de tre bestande omkring Grønland er blevet optalt. De nye estimater medfører en mindre nedsættelse af kvoten i Nordvest, samt betydeligt større kvote til den vestlige bestand.

Grønlandshvaler - besvarelse af $-36 spørgsmål

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Tirsdag d. 8. juni 2010

Mange forskellige tiltag er foregået gennem de sidste år for at kunne forberede grønlandske fangere på fangst af en art, de ikke selv har fanget i praksis.

Grønlandshvaler

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Torsdag d. 20. maj 2010

Demokraterne er bange for at dette misbrug af de to grønlandshvaler vil give genlyd internationalt og endnu engang føre til flere restriktioner på vores tilladelse til at fange disse store hvaler.

Arfivik projektet

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Mandag d. 17. maj 2010

Tidsfaktoren, afstanden til flænseplads og forholdene omkring flænsestedet er af stor betydning. Især tidsfaktoren i forhold til fangsttidspunktet til hvalen blev flænset, har gjort, at kødet i den konkrete sag desværre var begyndt at gå i forrådnelse, og dermed er der kød, som er gået til spilde.

Bæredygtighed – ikke blot image, men vejen frem

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Lørdag d. 1. maj 2010

De seneste års tildelinger af ekstra kvoter, oven i de anbefalede og fastsatte kvoter, har gjort at man i stadigt højere grad har sat spørgsmålstegn ved vores troværdighed, både her i landet og i udlandet. Tilliden fra vores samhandelspartnere i udlandet er blevet mindre og mindre, og oven i købet fortæller repræsentanter for vores forædlingsindustri, at det blandt andet har haft indflydelse på fiskepriserne. Således kan vi sige, at vi selv har været med til at stille os i den situation. Vi har selv banet vejen for, at blive udsat for kritik.

Grønland opnår gode resultater under COP15 CITES vedrørende isbjørne

Amalie Jessen
Fredag d. 19. marts 2010

Ved den tekniske behandling af USA’s forslag om oplistning af isbjørn fra Liste II til Liste I blev forslaget nedstemt med 62 nej-stemmer, 48 ja-stemmer samt 11 der stemte hverken for ja eller nej. Afstemningen kræver et flertal på 60 %.

§36-spørgsmål: Overgang til fiskeri i Qaanaaq

Isak Hammond, Medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 21. januar 2010

Fangererhvervet i Qaanaaq drives nu i meget begrænset omfang, og kan ikke fortsætte på denne måde, uden at der gøres nogen alternativer. Derfor er det vigtigt at orientere sig om, hvilket mål og planer landsstyret har med hensyn til en eventuel udvikling af muligheden for produktion af fisk.

Fiskere og fangere har også mulighed for offentlig hjælp

Departementet for Sociale Anliggender
Søndag d. 10. januar 2010

Fiskere og fangere har i lighed med øvrige borgere i Grønland mulighed for at søge of-fentlig hjælp til faste udgifter og forsørgelse. Det er dog en betingelse, at man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet for at kunne modtage offentlig hjælp. Og i henhold til forordningen om offentlig hjælp, er der ikke hjemmel til at fratage fiskere og fangere deres erhvervsfangerbevis i den tid, de modtager offentlig hjælp.

Nationale kvoter for fangst af store hvaler 2010

Styrelsen for Fiskeri Fangst og Landbrug
Torsdag d. 31. december 2009

Grønlands kvoter for fangst af store hvaler fastsættes i henhold til rådgivning fra Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC), der har kvotebesluttende kompetence.

36-spørgsmål: Hvilke planer har landsstyret i henseende til at interesserede borgere overtager forskellige indhandlingsanlæg

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Hans Aronsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 26. november 2009

En konsekvens af denne laden stå til har nu bevirket, at erhvervsgrundlaget i flere bygder og byer er blevet svækket, eftersom fiskerne nu ikke havde et indhandlingssted længere og at produktionsmedarbejderne dermed mister deres arbejdspladser

§36-spørgsmål: Giver landsstyret en ekstra kvote af hvid- og narhvaler?

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Hans Enoksen, Formand for Naleraq
Torsdag d. 5. november 2009

73 narhvaler giver ca. 16,5 tons spiselige produkter samt knap 23 tons spiselige produkter fra fangsten af hvidhvaler ved brug af Selvstyrets definerede kødkonversionsfaktor på hhv. 225 kg og 200 kg. per hval ved brug af Selvstyrets definerede kødkonversionsfaktor. Det er knap 40 tons spiselige produkter fordelt på godt 2900 indbyggere.

Grønland og Canada vil samarbejde om isbjørne

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Torsdag d. 29. oktober 2009

Fælleskommissionen giver bruger-til-bruger arbejdsgruppen meddelelse om den anbefalede samlede tilladte fangst. Bruger-til-bruger arbejdsgruppen vil have tre måneder efter modtagelsen af meddelelsen om den samlede tilladte fangst vende tilbage til fælleskommissionen med et forslag til fordeling af den samlede tilladte fangst mellem Canada og Grønland.

Giver landsstyret en ekstra kvote af hvid- og narhvaler?

Hans Enoksen, Formand for Naleraq
Torsdag d. 22. oktober 2009

Kvoten af nar- og hvidhvaler er opbrugt i Upernavik og omegn, og fangstperioden er endda lige startet. Med andre ord - mange fangere har ikke en gang fanget en hval før de ikke må fange nogen hval. Derudover er kvoten opbrugt før hvalerne i deres vanding når frem til nogle bygder i området. Disse tilstande bliver meget problematisk virkning for fangerfamiliernes opretholdelse.

Tale ved seminar om fiskeri og fangst

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Fredag d. 2. oktober 2009

Vi ser fra landsstyret som noget meget vigtigt at fødevarer fra havet i al fremtid skal udgøre sund mad, om det er fugle, fisk, bløddyr eller hvaler skal de benyttes af det grønlandske samfund. Det er noget vi som befolkning, som blandt andet driver fangst, har ret til, uanset hvad andre folk måtte synes – det er jo også en rettighed som andre folk, hvem de end måtte være, i verden har som en grundlæggende rettighed.

Kommentar til åbningstalen ved efterårssamlingen 2009

Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 30. september 2009

Efter de mange begivenheder i foråret og hen over sommeren er det tydeligt, at vi som enkeltpersoner og som samfund som helhed har oplevet noget stort i vores historie ved at tage skridtet med indførelsen af Selvstyret - begivenheder vi altid vil huske og som helt sikkert vil give os mange kræfter til vort fremtidige arbejde.

Landsstyreformandens åbningstale ved Efterårssamlingen 2009

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Landsstyret
Fredag d. 25. september 2009

Vi vil gennem den kommende klimaaftale sikre vore muligheder for fortsat økonomisk udvikling. Vi vil gerne have samme mulighed som andre lande, der har kunnet udnyttet deres oliepotentialer uden at betale afgifter. Det kan nemlig ikke være rigtigt, at når det bliver vores tur at vi så først skal betale i dyre domme for at kunne udlede CO2. Hvis det skulle ske vil der klart være tale om ulighed.

Hvid- og narhvalskvoter for 2009 til 2012

Landsstyret
Onsdag d. 9. september 2009

Fordelen ved en treårig plan er dels at bidrage til at mindske risikoen for yderligere import og eksport begrænsninger under CITES og i EU som følge af ikke bæredygtige kvoter, samt at give fangerne mulighed for at tilpasse deres aktiviteter til den forventede fangst.

Grønlandsk sælfangst ikke truet

Thor Hjarsen, Rådgivende arktisk biolog
Tirsdag d. 29. juli 2008

For Grønlands og fangerens økonomi er sælskind helt ubetydeligt. Landskassen kunne endda spare mange penge ved at stoppe sælskindseksporten nu og her. Penge, der i stedet kunne bruges på f.eks. de mange selvmordstruede børn.