Periode: November 1998
Fatuma Ali
Fredag d. 27. november 1998Når psykiatrien i Grønland fungerer, d.v.s. når vi ikke længere kun tænker på indlæggelse, når der behov for behandling, og når vi ikke længere overflytter patienter til Danmark, fordi vi mangler ressourcer på Al, så er tiden inde til at planlægge en lukket psykiatrisk afdeling i Grønland.
Sermitsiaq
Fredag d. 27. november 1998Det er således ubegribeligt, at den nye Polar Raajat i Nuuk skal igennem det forhindringsløb, som tilfældet har været og stadig er, når man tænker på, hvor let Royal Greenland har haft ved at starte fabrikker rundt om i landet, og man først bag efter har opdaget konsekvenserne uden for hegnet. Historien om Aasiaat fabrikken og andre er ikke glemt.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 26. november 1998Tryghed er noget, der kommer af velstand, ikke rigdom nødvendigvis, men velstand. Nok velstand til ikke at være sulten, ikke at fryse, ikke at blive våd, ikke at være syg uden at få hjælp, ikke at blive slået, ikke blive udnyttet, misbrugt. Tryghed er arbejde, bolig, venskab, kærlighed.
Laila Ramlau-Hansen
Tirsdag d. 24. november 1998Vi kan ikke lade denne chance gå fra os. Vi har her en indflytningsklar institution til de psykisk syge, som vi har en forpligtelse til at tage hjem. Vi kan ikke blive ved med at eksportere de stakkels mennesker ud af landet. Det er ganske umenneskeligt, når vi lægger dem i spændetrøje, fylder dem med medicin og sender dem til Danmark, hvor de ikke kan tale med personalet, siger Anders Nilsson
Else Lidegaard
Fredag d. 20. november 1998Så kom børnene på børnehjem. Med en leder der, med vores øjne, men ikke med tidens, fejlagtigt så det grønlandske sprog som den egentlige trussel mod hele eksperimentets lykkelige udgang.. Og derfor forbød børnene at tale det. Deres videre skæbne kan man følge hos Tine Bryld. Den adskiller sig næppe meget fra 22 andre tilfældigt valgte grønlænderes fra den tid. Måske mest ved at de fleste af dem overlevede, siger mange mennesker i Grønland i dag.
Sermitsiaq
Fredag d. 20. november 1998Landsstyret må nu slippe Royal Greenland og lade koncernen drive sin virksomhed efter det overordnede mål at tjene penge for at få råd til at kunne starte nye overskudsgivende produktioner.
Mikael Petersen
Torsdag d. 19. november 1998De oplysninger, vi p.t. ligger inde med er temmelig upræcise og dermed dårligt råmateriale, hvis vores våben skal virke. Vi ved, at gruppen af tilkaldte med samlevere omfatter mellem 2.000 og 3.000 mennesker. Vi ved, at de fleste tilkaldte er håndværkere og kun opholder sig i landet nogle få måneder eller år. Og så ved vi, at her bor og arbejder omkring 5.000 personer med særligt tilknytning til Grønland, altså personer der enten har boet her i landet over 7 år, eller har samliv med en herboede, og dermed er ligestillede med grønlandsk arbejdskraft lovmæssigt set.
Hans Iversen
Torsdag d. 19. november 1998Men det er ikke kun det, der er også set fulde forældre, der er gift og har børn, nogle af dem med små børn, der tidlig morgen klokken syv medbringer en hel masse tomme flasker, som de bytter til en masse 3,6-ere i bageriet og tager hjem sammen med andre, de kan blive endnu mere fulde sammen med. Man kan ikke lade være med at tænke på, om deres børn nu får en tryg opvækst. Det ville have været meget bedre, hvis forældrene havde købt morgenmad, som de kunne tage med hjem til børnene.
Jens Napatoq
Torsdag d. 19. november 1998Ønsker storbybeboerne mon, at befolkningen i de små byer skal være ringere stillet? Skulle man til gengæld ikke indføre ens pris for alle i hele landet? Vi er jo alle sammen klar over, at de livsnødvendige varer, som grønsager, mælk og yoghurt, varer vi ikke længere kan undvære, er noget dyrere i småbyerne og bygderne.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 19. november 1998Der er i Mikael Petersens indlæg en undertone af modvilje imod al ugrønlandsk arbejdskraft.
Sermitsiaq
Fredag d. 13. november 1998Endnu ved man ikke, hvor mange fiskere, der vil indhandle rejer til Polar Seafood. Hvert kilogram rejer, der går til Polar Seafood, mister Royal Greenland. Lidt populært kan det siges, at de flyttes fra den hidtidige planøkonomi til markedsøkonomien.
Mads Ole Kristiansen
Torsdag d. 12. november 1998Tanken om at nedbringe antallet af selvmordere er i grunden en god tanke, men det er kun ordflom, og det er en debat, der virker svækkende på pårørende til dem, der allerede har begået selvmord. Jeg personligt føler en snert af bitterhed, når folk begynder at tale om selvmord, fordi jeg ikke har svar på, hvorfor folk begår selvmord. Det er heller ikke på sin plads at tale om opdragelse, lige så snart der er en, der begår selvmord. Jeg mener, at dette kun tjener som den største hån i livet mod familiemedlemmerne. Men det er rigtigt, at vi ikke kan opnå det bedste, hvis vi ikke taler åbent. Efter min mening er det grønlandske samfunds største svaghed, at folk ikke tænker på dagen i morgen.
Ole »Atiia« Jeremiassen
Torsdag d. 12. november 1998Forholdene i dag er så vanskelige (kort sagt, når man ikke er medlem af Siumut), at en direktør, der på grund af sit misbrug af økonomiske midler var fyret, alligevel ikke er smidt ud af sin personalebolig på trods af den store boligmangel. Han blev ansat som konsulent af socialdirektoratet.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 12. november 1998Kim Folmann Jørgensen skal bestemt heller ikke alene hænges op på de troværdighedsproblemer, der opstod i forbindelse med fremlæggelsen turismeredegørelsen på Landstingets efterårssamling. Dem hænger landsstyremedlem Peter Grønvold Samuelsen - og flere andre - også på.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 10. november 1998TRAFIKSTRUKTUREN ER noget af det mest sammenbiksede makværk, vi kender i dagens Grønland. Flere trafiksystemer udfører de samme opgaver parallelt, private selskaber presser på for at komme ind på markedet, og hjemmestyret giver tilskud til det hele. Det er et gennemført irrationelt system, som har en indbygget garanti for, at vi løser trafikopgaverne på den dyrest tænkelige måde.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 5. november 1998PÅ BAGGRUND AF flere og flere midler til en egentlig rekrutteringsindsats, mærker direktoratet for sundhed en "stigende interesse for Grønland fra de øvrige nordiske lande". Flotte ord, der endnu ikke har vist sig i form af ansættelser. Og mere ordflom kan man læse i "Sundhedsredegørelse 1997/98", hvor der står, at det er "landsstyrets målsætning at bevare et velfungerende sundhedsvæsen i fortsat udvikling". En sætning, der er en hån mod de medarbejdere, der trods alle odds forsøger at give den bedste service til patienter i landet.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 3. november 1998Der er imidlertid en snigende fornemmelse i befolkningen af, at der er et eller andet helt galt med den grønlandske økonomi, som for alt i verden skal fejes ind under gulvtæppet - i hvert fald til efter næste valg...