Periode: December 1998
Dronning Margrethe
Torsdag d. 31. december 1998.. den 5. juni kan vi fejre, at vi har haft en grundlov i 150 år. Det er tankevækkende, at FNs Menneskerettighedserklæring blev vedtaget for 50 år siden, netop 100 år efter, at vor grundlovs fædre sad og baksede med at give Danmark sin frie forfatning.
Sermitsiaq
Onsdag d. 30. december 1998At valget udskrives til den 16. februar - og ikke til den 4. marts, som ifølge forfatningen er udløbsdato for det siddende parlament - kan ikke tolkes som et dramatisk skridt, men et nødvendigt skridt, for at dette land atter kan få en politisk ledelse som har magt og kraft til at skabe nye løsninger, der ikke bare passivt afventer at olie, guld og diamanter en dag langt ude i fremtiden skal dukke op af undergrunden - eller afgrunden, som man let kan fristes til at sige.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 29. december 19981998 BLIVER HUSKET som det år, landsstyret blev klar over, at det nok ikke gik helt så godt med økonomien som påstået. Tidligere landsstyreformand Lars Emil Johansens og tidligere statsminister Poul Schlüters folkeforførende hurra-slogan "det går ufattelig godt" er i nogen grad afløst af mere realistiske budskaber.
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Tirsdag d. 29. december 1998Hvis nogen pludselig får 7% mere af denne lagkage, så er der andre som skal have mindre. Det ved enhver mor til en børnefødselsdag, og selv om der hovedsageligt er fædre i landsstyret, så burde det ikke komme som nogen overraskelse, at der nu rejser sig et ramaskrig fra alle dem, der nu skal til at have mindre.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 22. december 1998FORTIDENS SYNDER - i denne forbindelse en firkantet og unuanceret lokaliseringspolitik - har skabt elendige boligforhold i Nuuk og skaber stadig hindringer for både det offentlige og det private boligbyggeri. Fortiden spænder ben for nutiden og sender fremskridtet - løsningen på boligproblemerne - endnu længere ud i fremtiden.
Steen Rasmussen
Mandag d. 21. december 1998Hvorfor skal man igennem disse lufthavne, som ligger så langt inde i landet og så langt væk fra alle større beboede områder, blot for at have et par folk til at lave et eller andet?!!? Det er for dyrt, også hvis det var et andet samfund!
Kurt Kristensen
Torsdag d. 17. december 1998Kommunalbestyrelsen peger på, at sundhedsvæsenet selv kan være med til at løse problemerne, blandt andet ved at opføre personaleboliger og oprette selvejende daginstitutioner. Det er løsninger, som andre store arbejdspladser har valgt.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 17. december 1998Marianne må pakke sin klasseideologi sammen og finde sig i, at der ikke findes genveje til en løsning på et problem, der skyldes en veg og henholdende boligpolitik gennem mange år, en fuldstændig apatisk og gennemsigtig skolepolitik (folkeskolen) og en enøjet erhvervspolitik, der har fokuseret på havets ressourcer uden særlig opmuntring til det landbaserede erhvervsliv.
Martin Paldam
Onsdag d. 16. december 1998Hvor meget af dynamikken skyldes udvalg af fornuftige embedsmænd i København og offentlige støtteforanstaltninger? Svaret giver sig selv - næsten ingenting! En forbløffende del af vores dynamik skyldes "tilfældige" folks initiativ, arbejdsevne og opfindsomhed - ofte ude i den yderste jyske kartoffelrække. Pludselig opdager statistikken, at der er opstået en anseelig konfektions-virksomhed med mange tusinde ansatte, ud fra et hovedsæde på en beskeden sidegade i Brande. Og sådan er der mange historier; men ikke i Grønland, hvor systemet kvæler den slags spirer.
Otto Egede
Tirsdag d. 15. december 1998Kan det være rigtigt, at landsstyremedlemmet for sundhed for øjnene af millioner af seere i DR-TV-avisen kan tillade sig at sige, at Grønland hverken har plads eller penge, ej heller har uddannet personale til at få de psykisk syge hjem til deres eget land.
Marianne Jensen
Tirsdag d. 15. december 1998Til indledning skal jeg sige, at jeg ikke vil lægge skjul på, at jeg er meget vred på Anders Nilsson og på AG’s redaktør. Det kan ikke passe, at almindelig anstændighed kan tilsidesættes, blot fordi man taler om en politiker. Det kan ikke være rigtigt, at man skal hænges ud som løgner i alle egne af landet, fordi en journalist villigt lader sig udnytte af sin kilde. Jeg er blevet beskyldt for meget i årenes løb, og det har jeg stået model til, fordi det følger med jobbet og med det at være en offentlig person. Men jeg vil ikke finde mig i at blive beskyldt for at lyve.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 15. december 1998Din holdning til demagoger og propagandister har den pudsighed i sig, at du åbenlyst selv har god forstand på demagogiens værktøjer. Det beviste du tilfulde i KNR-debatten "Vinduet", hvor du igennem hele udsendelsen forsøgte at få lytternes medhold i, at Anders Nilsson var en vendekåbe. Det synspunkt vil vi ikke kommentere, men blot understrege, at det ikke bare er tilladt, men helt nødvendigt at skifte mening, hvis nye forholdeller nye oplysningertilsiger det. Den politiker, der ignorerer chancen og ikke undersøger dens muligheder, er en forsigtigper, der bare sørger for, at intet sker.
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Lørdag d. 12. december 1998Det er min opfattelse, at når Thule Air Base fortsat anvendes af amerikanerne - så er det lidt for alle tilfældes skyld, måske lidt fordi man nu engang er her og så kan bruge faciliteterne til denne "satellitrummets trafikovervågning" og så måske i virkeligheden kun, fordi de bevilgende myndigheder i USA ikke har fået øje på - eller tilstrækkeligt behov for - denne sparemulighed.
Birger Poppel
Lørdag d. 12. december 1998Det er altid en overvejelse værd, hvornår man som offentligt ansat skal kaste sig ud i en stærkt holdningspræget diskussion. I tilfældet Paldams artikel i Sermitsiaq, har jeg dog i ligeså høj grad overvejet spørgsmålet: hvornår kan man tillade sig at lade være.
Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Lørdag d. 12. december 1998Mit indtryk af den aktuelle debat om det grønlandske samfund er, at det hele mestendels har været fordrejet og fuld af mytedannelser. Hvad er det, der sker? Er det et borgerligt kobbel hunde, der vejrer morgenluft? I alt fald er det en sand kakafoni af højreorienteret tuden vi er vidne til.
Martin Paldam
Lørdag d. 12. december 1998Nu har jeg i snart 6 år fulgt forholdet mellem Danmark, Grønland og Færøerne på rimeligt nært hold, og jeg kan bekræfte den almindelige avislæsers indtryk af, at det aldrig har været dårligere. Da folk ved, at jeg interesserer mig for disse ting, er der mange, der fortæller mig, hvad de mener. Ét går igen i alt, hvad jeg hører: Færøerne bør vi i hvert tilfælde hurtigst muligt holde op med at undertrykke - de fortjener den frihed de ønsker.
Sermitsiaq
Fredag d. 11. december 1998Landsstyremedlem for sundhed Marianne Jensen anklager formand for landstingets sundhedsudvalg Anders Nilsson for at slå politisk plat på de grønlandske psykiatriske patienter i Vordingborg
Laila Ramlau-Hansen
Tirsdag d. 8. december 1998Det er en kendt sag, at der sidder færdigbehandlede psykiatriske patienter på Amtshospitalet i Vordingborg. Det har flere gange været drøftet i sundhedsudvalget. Nej, Marianne Jensen har smidt håndklædet i ringen. Det ville være en stærk forbedring, hvis der ikke var færdigbehandlede patienter på Amtshospitalet i Vordingborg. Marianne kunne lige så godt påstå, at hun ikke kender til, at der er venteliste i sundhedsvæsenet, mener Anders Nilsson.
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 8. december 1998Marianne har altså kendt til alle de problemer, som Nicholas Symes beskriver, og det er skammeligt at sige det modsatte - ikke bare til hele den danske befolkning, men også til den grønlandske.
Atagu
Søndag d. 6. december 1998Lige netop det har jeg ikke kendskab til, og det vil jeg undersøge
Niels-Jacob Andersen
Søndag d. 6. december 1998De to patienters advokat Nicholas Symes mener, at begge patienters menneskerettigheder bliver krænket. En af baggrundene for, at de to patienter fortsat opholder sig psykiatrisk hospital i Danmark er, at der ikke er muligheder for at anbringe dem i Grønland. Det skyldes dels mangel på pladser og mangel på penge.
Bertil De Waal
Fredag d. 4. december 1998Jeg har i årenes løb truffet mange hundrede folkeskole- og gymnasieelever, men jeg har vist aldrig truffet en, der passer til Else Lidegaards beskrivelse. Hvad skulle det dog være for et menneske, der kan sidde 11 år i folkeskolen uden at lære ordentligt dansk, men som - vips - lærer at tale FLYDENDE engelsk på et år? Mon sådan en person ville kunne klare et engelsksproget gymnasium?