Periode: Januar 1998

De fundne tekster vises i faldende dato-orden med de nyeste øverst

Børnene ofre i lærerkonflikt

Sermitsiaq
Fredag d. 30. januar 1998

Målsætningen i folkeskolen må selvfølgelig være at lære eleverne grønlandsk, men en lige så vigtig målsætning er lige fra første klasse at forberede de unge mennesker på videreuddannelse i et dansk uddannelsessystem.

Om boligdemokrati

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 29. januar 1998

Den konkrete sag har vist, at beboerdemokrati blot er et smukt ord uden indhold. Efter INI’s mening skal boligafdelingerne blot være kaffe-klubber, der skal skabe hygge trods træk og et sygdomsfremkaldende indeklima.

Iværksættere skal støttes

Sermitsiaq
Fredag d. 23. januar 1998

Mange grønlændere, som i 80'erne valgte at gå i den grønlandske del af folkeskolen, er blevet ofret uddannelsesmæssigt i nationalismens hellige navn, fordi de ikke har lært nok dansk. Hvis folkeskolen ikke snart får rettet op på dette forhold, ryger der endnu en generation rent uddannelsesmæssigt.

Den økonomiske udvikling i Grønland i 1996/97. Den generelle økonomiske situation

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. januar 1998

Det mere afdæmpede væksttempo vil antagelig fortsætte ind i 1998, hvorefter faldende indkomster ikke kan afvises. Denne vurdering er især baseret på den seneste udvikling i indtægterne fra fiskeriet og det reducerede finanspolitiske råderum.

Den økonomiske udvikling i Grønland i 1996/97. Udenrigshandelen

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. januar 1998

Grønlands særlige erhvervsstruktur - med en begrænset produktion af de fleste forbrugs- og investeringsgoder - betyder, at en relativ stor del af indkomstændringerne slår igennem i en ændret importefterspørgsel.

Den økonomiske udvikling i Grønland i 1996/97. Offentlige finanser

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. januar 1998

Som følge af dels Hjemmestyrets og dels den samlede offentlige sektors størrelse i forhold til den grønlandske økonomi vil ændringer i den offentlige sektors økonomi uundgåeligt sætte sit præg på den samfundsøkonomiske udvikling.

Den økonomiske udvikling i Grønland i 1996/97. Fiskerierhvervet

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. januar 1998

Uden et landingspåbud ville en bearbejdning af rejer på landanlæggene imidlertid næppe være rentabel. En højere samlet pris ville øjensynligt i stedet kunne opnås ved at anvende råvaren til produktionen af skalrejer.

Den økonomiske udvikling i Grønland i 1996/97. De hjemmestyreejede virksomheder

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. januar 1998

Hvad ejerskabet angår kan det konstateres, at omdannelserne til aktieselskabsform ikke har ført til en privatiseringsbølge. Det eneste større forsøg med privat medejerskab - J. Lauritzens ejerandel i Royal Arctic Line - var kun kortvarigt. Der er heller ikke gennemført udlicitering af virksomhedernes opgaver i væsentligt omfang.

Den økonomiske udvikling i Grønland i 1996/97. Strukturelle problemer og strukturpolitik

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. januar 1998

I 1997 fusionerede de to banker for at kunne opnå en række omkostningsbesparelser. Stordriftsfordelene har således medvirket til at skabe et geografisk monopol. Den hastige teknologiske udvikling bevirker dog samtidigt, at monopolelementet er blevet svagere, da det nu er muligt med bopæl i Grønland at have sin bankforbindelse i Danmark.

Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland i 1996/97

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Onsdag d. 21. januar 1998

I 1997 er der - for første gang i 10 år - tale om et underskud på DAU-budgettet. Årsagen er især stigende anlægsudgifter i forbindelse med bygningen af nye landingsbaner.

Hjulspor og motorvej

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Fredag d. 9. januar 1998

En årsindkomst på 700.000 kr. - Det er sådan cirka, hvad jeg vil gætte på, at Johan Lund Olsen og hans kone tjener til sammen. Det bekræfter den gamle definition, at de rige, det er dem, der tjener mere end mig selv

Trafik-vanvid

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 8. januar 1998

Kangerlussuaq, der har været et lille ungkarlemiljø får mere og mere karakter af familiesamfund, og med et stigende krav om skoler, sygehus og børneinstitutioner vil vi snart være nødt til at etablere en regulær by.

Erhverv i Grønland - Appendix

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

Det er dyrt og mislykkes ofte. For produkter, rettet mod forbrugervaremarkedet, er fiasko-raten i Vesteuropa og USA 40-50 procent, på det industrielle marked 20- 25 procent og for serviceprodukter cirka 15 procent.

Erhverv i Grønland - kapitel 13: De landbaserede erhverv - fjerde søjle

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

I den forbindelse skal det anføres, at sammenlægninger og centraliseringer som hovedregel medfører konsolidering af aktiviteter, mens spredning af aktiviteter ofte giver større dynamik i et samfund

Erhverv i Grønland - kapitel 12: Turisme - tredie søjle

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

Det betyder blandt andet, at Greenland Tourism ikke bør være operatør, som for eksempel på "Disko", hvor Greenland Tourism har kontraheret med en norsk virksomhed om drift af skibet uden at sikre tilstrækkelig lokal beskæftigelse og uddannelse.

Erhverv i Grønland - kapitel 11: Råstofsektoren - anden søjle

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

Hvis der findes olie - guld - diamanter så kommer millionerne rullende MÅSKE

Erhverv i Grønland - kapitel 10: Fiskeri og fiskeprodukter - første søjle

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

Der findes i dag forædlingsmetoder, hvor kødet fra for eksempel sæler kan behandles, så smag og konsistens kan tilpasses det marked, hvor produktet skal sælges

Erhverv i Grønland - kapitel 09: Generelle tiltag

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

En væsentlig forudsætning for privatisering er derfor, at de offentligt ejede selskaber bliver splittet i mindre selskaber, som både hvad angår kapitalkrav og forretningsområde er overskuelige for det øvrige erhvervsliv

Erhverv i Grønland - kapitel 08: Forskning og udvikling

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

Der foregår faktisk ikke erhvervsrelevant forskning ved de nævnte institutioner i forhold til emnet her - muligheder og barrierer for udvikling af et landbaseret grønlandsk erhvervsliv

Erhverv i Grønland - kapitel 07: Arbejdsmarkedsforhold

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

Ni ud af ti danskere på det grønlandske arbejdsmarked har en uddannelse, mens kun knap halvdelen af den del af arbejdsstyrken, som er født i Grønland, har uddannelse.

Erhverv i Grønland - kapitel 06: Uddannelse

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

Grønland er tosproget - hverken dansksproget eller grønlandsksproget. Før dette klart erkendes kommer samfundet ikke videre på uddannelsesområdet. Da begge sprog er minoritetssprog, må eleverne beherske mindst et fremmedsprog ud over disse, når de forlader folkeskolen.

Erhverv i Grønland - kapitel 05: Afgifts- og subsidiepolitik

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

Ensprissystemet ødelægger markedsmekanismerne, og tilskynder til forbrug, hvor det er samfundsøkonomisk dyrt, og bremser forbrug, hvor det er samfundsøkonomisk billigt.

Erhverv i Grønland - kapitel 04: Kapital, finansiering og skatteforhold

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

Efter fusionen mellem de to banker i Grønland, er der nu kun en bankvirksomhed - Grønlandsbanken A/S - til at imødekomme befolkningens, erhvervslivets og det offentliges efterspørgsel efter bankydelser og produkter.

Erhverv i Grønland - kapitel 03: Offentlig/privat virksomhed

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

Hertil kommer, at de offentligt ejede selskaber har adgang til kapital fra ejeren, Grønlands Hjemmestyre, enten gennem trækningsret på Landskassen til finansiering af driften eller til egenkapital i en størrelsesorden, som kun meget få private virksomheder kan magte.

Erhverv i Grønland - kapitel 02: Markedsgrundlaget

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

Der er behov for, at en række virksomheder i den private sektor kan hente inspiration og rådgivning fra organisationer eller selskaber, uden at det bliver for kostbart for den enkelte virksomhed.

Erhverv i Grønland - kapitel 01: Erhvervssammenhænge og -sammensætning

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

Dominansen afspejles i hverdagen ved privat tilbageholdenhed med investeringer i erhvervslivet, og en virksomhedsstrategisk holdning, som prioriterer stor og hurtig indtjening frem for rolig, stabil og konsoliderende udvikling af virksomhederne

Erhverv i Grønland

Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Baseselskab
Sulisa
Onsdag d. 7. januar 1998

Provokativ, postulerende og til.tider polemisk, men også konstruktiv er nogle af de ord, der trænger sig på, når man læser Erhvervsanalysen.

Nytårsudtalelse fra Atassuts formand Daniel Skifte

Daniel Skifte
Tirsdag d. 6. januar 1998

Vi har indført erhversmæssigt boligbyggeri med nye gunstige skattemæssige afskrivningsregler. Endvidere er der indført gunstige opsparingsregler i forbindelse med køb af egen bolig og generationsskiftproblematikken.. Men er det nok? Nej, vi skal finde nye nicher, så igangsætterne og ungdommen kan få bedst mulige støtte til at starte deres egne virksomheder.

Hjertelig tillykke med det nye år

Jonathan Motzfeldt
Tirsdag d. 6. januar 1998

Det er atten år siden, vi indførte hjemmestyret i vort land. Vi, der arbejdede for denne sag, var fyldt med glæde og forventning op til den historiske dag i vort lands historie. Jeg husker, som var det i går min tale i Godthåbshallen. Den sluttede med ordene: »Til lykke mit land og mit folk. Til lykke med fremtiden.«

Et år med åbenhed

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 6. januar 1998

Det kunne være rart med et år, der var anderledes. Et år, hvor der blev snakket lige ud af posen. Hvor en spade blev kaldt for en spade. Hvor man ikke skruer forventningerne op om en sorgløs fremtid med guld og diamanter, men hvor vi på grund af de virkelige omstændigheder tvinges til en langt mere konstruktiv og villet erhvervsudvikling.

Idéoplæg til nystrukturering af sundhedsvæsenet

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 4. januar 1998

Det der ikke kunne klares ved tillægsbevillinger blev finansieret ved den form for lånoptagning, der går under betegnelsen patientventeliste. Hvis vi antager at hver patient på ventelisten repræsenterer en udgift på 50.000 kroner, så har vi i dag en lånoptagning på 130 millioner kroner i patienter, der venter på en behandling.