Periode: Januar 2010


Klage over påbud om overholdelse af råstofloven

Ombudsmanden
Fredag d. 29. januar 2010

Råstofdirektoratet havde ikke den fornødne hjemmel til at meddele et påbud til A, selvom direktoratet vurderede, at A overtrådte råstofloven.
Tilknyttede tekster:

§-36 spørgsmål: Svar på spørgsmål nr. 2010-19 om B52-styrtet og DIIS-rapporten

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 28. januar 2010

Landsstyret har anmodet regeringen om at rette henvendelse til de amerikanske myndigheder for at få yderligere data, især om det såkaldte plutoniumregnskab. Der foreligger endnu ikke svar fra de amerikanske myndigheder på denne henvendelse. Jeg har også understreget sagens vigtighed på et møde med den nye amerikanske ambassadør såvel som overfor Udenrigsministeren. Udenrigsminister Per Stig Møller oplyste på møde den 14. december 2009 over for mig, at der endnu ikke foreligger svar fra de amerikanske myndigheder.

Borgerne inddrages i olieboringerne

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Torsdag d. 28. januar 2010

I høringsperioden skal der gennemføres borgermøder, hvor både VVM-undersøgelsen og VSB-rapporten vil blive præsenteret og borgerne vil få mulighed for at stille spørgsmål og fremføre eventuelle bekymringer omkring projektet. Inden borgermøderne kan afholdes, vil borgerne have haft lejlighed til at læse rapporterne. Det forventes at møderne påbegyndes omkring den 15. marts 2010.

§-36 spørgsmål: Puisi A/S

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Onsdag d. 27. januar 2010

Hvad er status på Selvstyrets retssag mod en række prominente bestyrelsesmedlemmer i det kuldsejlede Puisi A/S?

Arbejdsstyrken i Qasigiannguit fiskefabrik skal udvides

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Tirsdag d. 26. januar 2010

Fiskefabrikken i Qasigiannguit har i dag 85 ansatte og når videreforarbejdning af råvarer startes ved årets slutning, vil det kræve yderligere 20-30 nye arbejdspladser.

Besvarelse af §36 spørgsmål nr. 2010-8 vedr. Skipperskolen i Paamiut

Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 22. januar 2010

Fakta er, at der ikke længere er optagelser nok til skipperuddannelsen her i landet og på den baggrund er det vanskeligt for landsstyret at opretholde en uddannelse, hvor elevgrundlaget ikke længere er til stede i tilstrækkelig grad.

Potentiel havmiljøforurening i grønlandske farvande ?

Bjarne Rasmussen
Fredag d. 22. januar 2010

Såfremt denne olieefterforskning resulterer i udvinding af olie i den grønlandske EEZ, vil det forhåbentligt medføre både øget velstand og nye arbejdspladser i Grønland. Bagsiden af medaljen kan imidlertid hurtigt blive en større offshore havmiljøkatastrofe under olieefterforskningen, eller under selve olieudvindigen; eller under bortsejling af den udvundne råolie igennem farvandene i den grønlandske EEZ.

Grønlands udenrigshandel 1. halvår 2009 (foreløbige tal)

Grønlands Statistik
Torsdag d. 21. januar 2010

Importværdien faldt fra 1.834 mio. kr. i 1. halvår 2008 til 1.473 mio. kr. i 1. halvår 2009. Det svarer til et fald på 361 mio. kr. Importen af olie har været hovedsagen hertil, med et fald på 192 mio. kr. eller 49 pct. Eksportværdien faldt fra 982 mio. kr. i 1. halvår 2008 til 882 mio. kr. i 1. halvår 2009.
Tilknyttede tekster:

§36-spørgsmål: Overgang til fiskeri i Qaanaaq

Isak Hammond, Medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 21. januar 2010

Fangererhvervet i Qaanaaq drives nu i meget begrænset omfang, og kan ikke fortsætte på denne måde, uden at der gøres nogen alternativer. Derfor er det vigtigt at orientere sig om, hvilket mål og planer landsstyret har med hensyn til en eventuel udvikling af muligheden for produktion af fisk.

Grønland og Nordisk samarbejde i 2010

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Onsdag d. 20. januar 2010

Grønland har sat sine mærker på det danske formandskabsprogram. Programmet prioriterer styrkelse af Nordatlantsamarbejdets rolle særligt i udviklingen af fælles projekter med vores Canadisk nabo. Der er fokus på bosætning og erhvervsudvikling i tyndt befolkede områder og målsætningen om at give de nødvendige erhvervskompetencer til alle samfundets borgere.

Sundhedsregioner behandles på Efterårssamlingen

Departementet for Sundhed
Tirsdag d. 19. januar 2010

Strukturreformen af sundhedsvæsenet indebærer en regionalisering, hvor inddelingen af de nuværende 16 sundhedsdistrikter foreslås ændret til 5 regioner. Et væsentligt mål med reformen er at skabe større enheder, som skal gøre det muligt at samle ledelses- og administrationsopgaven af landets sundhedsdistrikter på færre enheder for dermed at få frigjort ressourcer og anvende disse mere optimalt på behandling, forebyggelse og pleje.

§36-spørgsmål: Lukning af skipperskolen

Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Tirsdag d. 19. januar 2010

Det er og har været det foregående landsstyrets hensigt at samfundet som helhed skal udvikles. Dette har medført, at offentlige institutioner hvad enten disse har været offentlige servicefunktioner eller uddannelsesinstitutioner gennem tiden er blevet flyttet fra Nuuk til kysten i forbindelse med en decentraliceringsproces.

§36-spørgsmål: En 4. bombe som ikke vides om der stadig findes eller ej

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Tirsdag d. 19. januar 2010

I formanden for landsstyrets udenrigspolitisk redegørelse står der, at han med den danske udenrigsminister skulle have rettet henvendelse til de danske sundhedsmyndigheder for at få en vurdering af, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt, at få den danske regering søger nye oplysninger hos amerikanerne hvad angår plutoniumregnskabet.

Selvstyret forpligter

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Tirsdag d. 19. januar 2010

Jeg sender mine varmeste nytårshilsener til alle mine landsmænd og håber, at det nye år bliver et rigtigt godt år for Grønland.

Mobilitet i Grønland

Klaus Georg Hansen, cand. mag i etnografi
Fredag d. 15. januar 2010

Det er første gang, at der på systematisk vis er blevet gennemført en så omfattende undersøgelse af befolkningens reelle flytninger og forventninger til fremtidige flytninger. Det er desuden første gang, at der blevet arbejdet med komplette oplysninger om befolkningens uddannelsesniveau.
Tilknyttede tekster:

Et angreb på demokratiet

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Torsdag d. 14. januar 2010

Aktuelt har KNR besluttet at lukke ned for muligheden for at kommentere nyheder på sin hjemmeside. Det er en beslutning, som Demokraterne ser på med ærgrelse, da kommentarerne var med til at skabe debat, liv og dynamik på KNR’s hjemmeside. Men det er ikke noget, vi vil blande os i. KNR har foretaget en redaktionel beslutning og den har vi politikere bare at respektere uanset om vi er enige eller uenige. Alt andet vil være et angreb på en af demokratiets grundpiller – nemlig en fri og uafhængig presse.

Flest nye boliger finansieret med 10/40/50-ordningen

Grønlands Statistik
Torsdag d. 14. januar 2010

Det samlede antal boliger er 22.833 pr. 1. januar 2009. Heraf ligger ca. 84 pct. i byerne mens ca. 16 pct. ligger i bygderne.
Tilknyttede tekster:

Samarbejdsaftale om boligbyggeri i Sisimiut

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Torsdag d. 14. januar 2010

Såfremt aluminiumsprojektet realiseres, vil samarbejdsaftalen udvides med Maniitsoq. I så fald vil boligbehovet blive enormt samtidig med at alle foreløbige undersøgelser tyder på, at ekstern finansiering bliver mulig i Maniitsoq.

Resultater fra mobilitetsundersøgelse foreligger

Departementet for Boliger Infrastruktur og Trafik
Onsdag d. 13. januar 2010

Resultaterne fra mobilitetsundersøgelsen er enestående på en række områder. Det er eksempelvis første gang, at det faktiske flyttemønster i hele Grønland er blevet kortlagt og analyseret. Denne analyse dækker perioden fra 1996 til 2006. Det er desuden første gang, at det er lykkedes at oparbejde et statistisk billede af, hvor mange uddannede, der er her i landet.

Velfærd kommer ikke af sig selv

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Tirsdag d. 12. januar 2010

I Grønland har vi et velfærdssystem, hvor økonomiske subsidier til virksomheder spiller en central rolle. Sammenlignet med andre lande omfordeler vi en stor del af samfundets begrænsede midler til erhvervslivet. Devisen er, at den massive økonomiske støtte i form af vedvarende overførsler skaber grobund for velfærd.

Svane svømmer fra ansvaret

Lone Bagger, Kommunalbestyrelsesmedlem for Demokraterne i Qaasuitsup kommunia
Mandag d. 11. januar 2010

Ingen er efterhånden i tvivl om, at økonomien i Qaasuitsup kommunia er elendig for nu at sige det som det er. Det helt store spørgsmål er nu at få klarlagt, hvor galt det står til. Denne opgave er sværere end som så, da en uafhængig revision har vist, at bogføringen i mindst fire af kommunens byer har været yderst mangelfuld.

Fiskere og fangere har også mulighed for offentlig hjælp

Departementet for Sociale Anliggender
Søndag d. 10. januar 2010

Fiskere og fangere har i lighed med øvrige borgere i Grønland mulighed for at søge of-fentlig hjælp til faste udgifter og forsørgelse. Det er dog en betingelse, at man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet for at kunne modtage offentlig hjælp. Og i henhold til forordningen om offentlig hjælp, er der ikke hjemmel til at fratage fiskere og fangere deres erhvervsfangerbevis i den tid, de modtager offentlig hjælp.

Vi skal skabe rammerne for et blomstrende erhvervsliv

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Fredag d. 8. januar 2010

Vi tror fuldt og fast på, at et sundt og dynamisk erhvervsliv bedst skabes ved minimal indblanding fra offentlig side. Det er videnskabeligt bevist, at offentlig produktion gennemsnitligt koster knapt 30 procent mere, end den samme produktion koster, hvis den købes på et konkurrencemarked. Dette taler for, at erhvervsfolk skal drive erhverv, mens vi folkevalgte skal koncentrere os om at skabe gode rammer for, at erhvervslivet kan blomstre.

Tillid og samarbejde er et fælles ansvar

Henrik Sørensen, Formand for Grønlands Arbejdsgiverforening
Torsdag d. 7. januar 2010

Der er stadig en tendens til, at vi mange steder i samfundet har mistillid til vores egne evner. Det må vi gøre op med. Naturligvis skal vi hente inspiration og bruge eksperter udefra, når det er nødvendigt. Men kun, når det er nødvendigt. Ofte har vi selv flere ressourcer, end mange tror. Det samme gælder i høj grad det offentliges vilje til at tilgodese de grønlandske virksomheder, når der planlægges større bygge- og anlægsprojekter. Det kan ikke være rigtigt, at samfundet mister både arbejdspladser, skatteprovenu og viden ved at give udenlandske koncerner dispensation fra fx licitationslovgivningen, når vi har virksomheder, der både pris- og kompetencemæssigt kan løse opgaverne på konkurrencemæssige vilkår.

Nytårsreception den 7. januar 2010

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 7. januar 2010

Til slut vil jeg gerne takke jer alle for det udmærkede samarbejde og de frugtbare udvekslinger, vi har haft i 2009. Mange af de resultater, som vi har høstet i 2009, ville ikke have været muligt uden den støtte, som Grønland har blandt partnere og venner i Danmark såvel som i det internationale samfund.

Inuit Ataqatigiit ser frem til et år i fællesskabets og forandringens tegn

Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 6. januar 2010

Efter næsten 8 års forhandlinger via to Selvstyrekommissioner blev indførelsen af Selvstyre en realitet på vor nationaldag i 2009. Dermed blev også anerkendelsen af det grønlandske folk med rettigheder i henhold til folkeretten en realitet, samtidig med at vi nu endelig fik råde- og ejendomsretten til samtlige undergrundens ressourcer.

Sproget kan være et listigt redskab

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Onsdag d. 6. januar 2010

Grønland har "dødsdømt" to truede sprog ved at omdefinere dem til dialekter.

Fiskeri og fangst 2008

Grønlands Statistik
Tirsdag d. 5. januar 2010

Som nyt publiseres fangster af fisk i 2008, der er produceret ombord på fabrikstrawlere. De nye tabeller er delt i to, nemlig fangster ved Grønland af grønlandske og udenlandske fartøjer samt grønlandske fartøjers fangster udenfor det grønlandske farvand
Tilknyttede tekster:

Bedre borgerservice er fortsat hovedformålet

Enok Sandgreen, Formand for Kanukoka - kommunernes landsforening
Tirsdag d. 5. januar 2010

Nytårsudtalelse: Der er grund til at rose de politiske og administrative ledelser i de nye kommuner for deres ihærdige indsats for, at strukturreformen skal betyde bedre og mere ligelig betjening af borgerne, hvilket for kommunerne altid har været hovedmotivet for deltagelsen i reformen.

Inuit Ataqatigiit tager UNESCO’s vurdering af vort sprog alvorligt

Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 5. januar 2010

Vestgrønlandsk er noteret som sårbart, mens øst- og nordgrønlandsk er i afgørende fare. Dette bekymrer Inuit Ataqatigiit. Derfor mener vi at udarbejdelsen af en kommende sprogpolitik også bør omfatte en plan til hvordan vi bevarer dialekterne og udbreder kendskabet til disse langs kysten.

Boligbomben – kommentar til Kuupik Kleists nytårstale

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 3. januar 2010

Det ligner en kraftig bordbombe – eller måske snarere en krysantemumbombe - og den vil i nær fremtid komme til at stå midt på forhandlingsbordet, med landsstyret på den ene side og kommunerne på den anden side. Klar til affyring. Husk beskyttelsesbriller :-)

Nytårshilsen og udtalelse fra Atassut

Gerhardt Petersen, Vikar i Landstinget for Steen Lynge, Atassut
Lørdag d. 2. januar 2010

I forbindelse med arbejdet for reformen af uddannelsesområdet, har vi fra Atassut krævet at de uddannelsessøgende skal have frihed til at vælge om de vil tage uddannelse her i landet eller i andre lande, dette krav fastholder vi i dag og vi mener at en for stor begrænsning overfor dem der gerne vil tage en uddannelse kan blive en hæmsko for bestræbelserne og arbejdet for at højne befolkningens uddannelsesniveau. Derfor er det nødvendigt at opprioritere uddannelsesområdet mere end i dag, vi må på politisk plan og i samarbejde med andre lande sørge for at der er plads til vore unge at tage uddannelse også udenfor vort land.

Landsstyreformandens nytårstale 2010

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Lørdag d. 2. januar 2010

Også på boligområdet er det helt afgørende for landsstyret at der påbegyndes byggeri af flere især almennyttige boliger. Det er planen at opføre flere nye moderne, velisolerede og prismæssigt overkommelige boliger. Prioriteringen er at der først bliver bygget der hvor der er størst boligmangel. Målet om en bolig til alle kan kun nås i samarbejde med kommunerne. Der er blandt borgerne nogle som har behov for at det offentlige støtter, for at de kan få deres egen bolig, og den opgave ligger først og fremmest hos kommunerne.

Nytårstale: Yes we can - Yes we will – Yes we did it

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Fredag d. 1. januar 2010

Hos Demokraterne skal vi undlade at gøre os kloge på, hvem der var først med udtrykket – blot vil vi konstatere, at det er tyvstjålet fra tegneseriefiguren Byggemand Bob, der altid indleder en opgave med at stille sine kære gravemaskiner følgende spørgsmål: ”Can we do it?”, hvortil gravemaskinerne glade råber ”Yes we can”.