Periode: November 2009


§36-Svar: Hvilken lovhjemmel har landsstyret benyttet i forbindelse med udformningen af kravene til lejerne i Tuapannguit?

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Mandag d. 30. november 2009

Da A/S Boligselskabet INI har stigende restancer på fraflyttere fra Selvstyrets udlejningsboliger, fordi 3 måneders depositum ikke er tilstrækkeligt til at dække udgifterne i forbindelse med fraflytning, må andelsboligforeningerne nødvendigvis sætte depositum til 6 måneder. Man skal være opmærksom på, at andelsboligforeningen kun består af 30 boliger og derfor er økonomisk sårbar.

Ny råstoflov giver bedre rettigheder

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Fredag d. 27. november 2009

Efter den nugældende lovs bestemmelse må der kun indsamles mindre værdifulde smykkesten samt sten til slibning og lignende. Den nye lov giver altså den mulighed, som offentligheden har efterlyst, for at kunne indsamle mere værdifulde ædelsten, såsom rubiner. Naturligvis har vi sikret, at de lokales rettigheder til indsamling af smykkesten er blevet langt bedre i den nye lov. Men, det vi skal huske er, at der skal betales skat af samfundets meget værdifulde ressourcer såsom rubiner.

36-spørgsmål: Hvilke planer har landsstyret i henseende til at interesserede borgere overtager forskellige indhandlingsanlæg

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Hans Aronsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 26. november 2009

En konsekvens af denne laden stå til har nu bevirket, at erhvervsgrundlaget i flere bygder og byer er blevet svækket, eftersom fiskerne nu ikke havde et indhandlingssted længere og at produktionsmedarbejderne dermed mister deres arbejdspladser

§36-spørgsmål: Hvor mange engelsklærere mangles der i børneskolen?

Malik Berthelsen, Borgmester i Qeqqata Kommunia
Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 25. november 2009

I folkeskolen er der ansat lærere, der har vidt forskellige læreruddannelser fra forskellige lande og med et forskelligt indhold. Ude på folkeskolerne vil det derfor være muligt, at finde lærere, der underviser i engelsk som linjefagsuddannede, mens andre underviser i engelsk uden linjefag, men med andre sproglige kompetencer. Der vil også være lærere, der underviser i faget uden de nødvendige kompetencer og støtter sig til lærerbogsmaterialet og lærervejledning i den daglige undervisning.

Undervisning yderdistrikter

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Mandag d. 23. november 2009

Det helt store spørgsmål er så, hvad vi kan gøre ved det. Det oplagte – men provokerende – svar er, at det er forældrenes ansvar, at deres børn får en tilfredsstillende skolegang. Hvis de ikke kan få det i en bygd, så må de flytte til en by. Demokraterne mener med andre ord, at det er endog meget svært for landsstyret at sikre børnene i bygder og yderdistrikter en reel lighed, hvad angår deres skolegang. Jeg synes, at det er useriøst, hvis nogen påstår, at det sagtens kan lade sig gøre for hvorfor er det så ikke allerede blevet gjort?

Redegørelse om Anlægs- og Renoveringsfonden for 2008

Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Fredag d. 20. november 2009

Ordførerindlæg: Når etableringen af vandkraftværket ved Ilulissat er udført, så vil der igen være økonomisk råderum til større infrastrukturelle anlægsinvesteringer. Derfor vil Demokraterne gerne opfordre til, at man allerede nu får opdateret diverse projekter om havneudvidelser, større vejanlæg samt at man får lavet nogle konkrete trafikscenarier, som ville kunne skabe et vidensgrundlag for en fremtidig debat om vores trafikstruktur.

§36-spørgsmål: Hvilken lovhjemmel har landsstyret benyttet i forbindelse med udformningen af kravene til lejerne i Tuapannguit?

Finn Karlsen, Medlem af Landstinget for Atassut
Naja Petersen, Medlem af Landstinget for Atassut
Siverth K. Heilmann, Medlem af Landstinget for Atassut
Fredag d. 20. november 2009

Landsstyret fremsendte 29. oktober 2009 et pressemeddelelse at 30 af boligerne på Tuapannguit nu skulle omdannes til udlejningsboliger, men samtidig fremkom landsstyret med store krav der uden tvivl udelukker gennemsnitslønmodtagerne fra at benytte sig af muligheden

Er loven ikke lige for alle?

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Jess G. Berthelsen, Formand for SIK
Torsdag d. 19. november 2009

Når Grønlands Selvstyre og de offentligt ejede selskaber medvirker til at bryde næringsloven, er det ikke alene et problem for den demokratiske retsopfattelse. Det koster samtidig arbejdspladser og dermed skatteindtægter. Har vi råd til det?

FN’s konvention om barnets rettigheder i 20 år

Maliina Abelsen
Torsdag d. 19. november 2009

Det er i år 20 år siden, at De Forenede Nationers generalforsamling vedtog FN’s konvention om barnets rettigheder. Konventionen er verdenshistoriens første bindende folkeretslige dokument om børns rettigheder, og de 191 lande, der har vedtaget konventionen, har forpligtet sig til at opfylde dens bestemmelser gennem lovgivning og tiltag, der fremmer børns rettigheder og velfærd.

Købemulighed af lejebolig fremover

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Torsdag d. 19. november 2009

Hvis Siumut havde deltaget i afstemningerne om finansloven for 2010 ved 2. behandlingen, ville de have erfaret, at landsstyret har indføjet en mulighed for lån i forbindelse med en lejers køb af enfamilie- og dobbelthus, og hvor lejeren forgæves har forsøgt at opnå banklån.

Sproget bør være noget, vi benytter til at kommunikere med

Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Torsdag d. 19. november 2009

Hvis Grønlands Hjemmestyre havde ønsket, at alle i Grønland skulle beherske det grønlandske sprog, ville man vel for længst have sikret den nødvendige sprogundervisning og holdnings-bearbejdning.

§36-spørgsmål vedrørende henvendelse til Nukissiorfiit’s direktør

Malik Berthelsen, Borgmester i Qeqqata Kommunia
Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Onsdag d. 18. november 2009

Er formanden for landsstyret vidende om, at Nukissiorfiit’s direktør har fået mundkurv på? Er det kutyme, at man skal spørge landsstyret, hvis man vil besøge Selvstyrets virksomheder i orienteringsøjemed? Hvis det er, hvornår trådte den bestemmelse i kraft?

Flere ældre og færre yngre grønlændere i fremtiden

Grønlands Statistik
Tirsdag d. 17. november 2009

Grønlands Statistik har udarbejdet tre scenarier. Fremskrivningen kan betegnes som ”hovedscenariet”. Hovedscenariet antager lav fertilitet og lav dødelighed samt øget indvandring og faldende udvandring. I tillæg hertil har Grønlands Statistik udarbejdet to alternative fremskrivninger i scenarier med forskelle i forudsætningerne omkring ind- og udvandring. Alternativ 1 varierer fra hovedscenariet i det man antager uændret ind- og udvandring, mens alternativ 2 antager øget indvandring og uændret udvandring.
Tilknyttede tekster:

Brugerbetaling - fiskeri

Hans Aronsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 16. november 2009

Vores udgangspunkt ved brugerbetalingen for de mindste fartøjer er kr. 1.500,00, som engangsbeløb ved licenstildeling til fiskearter som krabber, torsk, hellefisk, stenbidderrogn og andre fisk, som alle indhandles til videreforarbejdning på fiskeanlæg. For større fartøjer som fisker kystnært bliver brugerbetalingen efter planen kr. 1.500,00 for hver fiskeart, således det bliver kr. 1.500,00 for krabber, kr. 1.500,00 for torsk o.s.v.

§36-spørgsmål om "eksperimentet"

Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 16. november 2009

Sagen om “eksperimentet” hvor 22 grønlandske børn, blev sendt til Danmark i 1951 var dagsordenen på mødet mellem statsministeren og landsstyreformanden i september måned. Jeg ønsker nu at blive oplyst om hvilke tiltag landsstyret vil iværksætte samt hvilket samarbejde man forestiller sig med den danske regering?

§36-spørgsmål om urigtige oplysninger vedrørende Iluut A/S

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Mandag d. 16. november 2009

Jeg skal anmode om at der om senest 10 dage fra d.d. at regne svares fuldstændigt og rigtigt med ansvar for minsteransvarlighedsloven på, hvem der taler sandt i nævnte sag. For at gøre det nemmere, opstilles spørgsmålet som en tipskupon, hvor der bare kan sættes et kryds ved den, der taler sandt.

Salg af alkoholiske drikke i butikkerne

Atassut Ungdom
Mandag d. 16. november 2009

Det ansvar magter en butik normalt ikke, og man bør som samfund ikke kræve, at alm. personel skal tage sådan et ansvar, da det drejer sig om påvirkede kunder, som de ikke har uddannelse og redskaber til at håndtere... Her råder uomtvisteligt reglen om, hvem der er større og stærkere i situationen.

Demokraternes ordførerindlæg ved 2. behandling af finansloven for 2010

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Fredag d. 13. november 2009

I forrige uge foreslog vi fra Demokraterne en mediepulje. En pulje, hvor medierne kan søge penge til fremadrettede initiativer. Forslaget blev forkastet med begrundelser bundet i finansieringen. Jeg håber, at de øvrige partier kommer ud af busken og kommer med deres forslag til, hvordan vi kan være med til at løse de udfordringer, som medierne står overfor. Jeg må ærligt indrømme, at jeg indtil videre ikke har set et eneste konstruktivt forslag til, hvordan vi fremadrettet sikrer et mangfoldigt mediebillede – og jeg har slet ikke set eller hørt noget bud på, hvordan vi skal finde pengene til det.

Siumut og råstoffer – hvor er demokratiet?

Jane Petersen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 10. november 2009

Afslutningsvis er det et krav fra Inuit Ataqatigiit til landsstyret, at undersøgelser og analyser omkring en fremtidig udvinding af uranholdige mineraler samt konsekvenserne heraf foretages af instanser, som er uafhængige af de selskaber, der driver efterforskning her i Grønland. Herved ønsker vi at få undersøgt og få adgang til viden om samtlige konsekvenser for samfundet – både de positive og de negative.

Bredt forlig er ikke et succeskriterium i sig selv

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Tirsdag d. 10. november 2009

Der er ingen tvivl om, at det ville være fantastisk, hvis det var muligt at indgå brede forlig om Finansloven, men sådan er den politiske virkelighed ikke skruet sammen i øjeblikket. Det forrige landsstyret har efterladt vort land med en økonomi, der ligger i ruiner og derfor er det vigtigere at få genoprettet økonomien end at indgå et bredt forlig.

Mineralske råstoffer

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Tirsdag d. 10. november 2009

Demokraterne er af den opfattelse, at fremtidige aktiviteter inden for kulbrinteområdet har potentiale for at blive et vigtigt supplement til de nuværende erhverv. Hvis prognoserne for mængden af kulbrinter holder stik er der grund til at tro, at aktiviteter inden for netop kulbrinteområdet kan skabe grundlag for en selvbærende økonomi.

Står fast på mediepulje

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Tirsdag d. 10. november 2009

Derudover vil jeg da også betragte det som et fremadrettet tiltag, hvis et bygdekontor ansøgte om midler fra mediepuljen til at anskaffe sin en farveprinter, der kunne udskrive avisen i A3-format. Det ville sikre endnu hurtigere levering af aviser til yderdistrikterne – godt nok i at andet og mindre format end en normal avis, men til gengæld med helt friske nyheder

Biologerne rådgiver at rejefangsterne i Vestgrønland skal ned på 110.000 tons

Grønlands Naturinstitut
Tirsdag d. 10. november 2009

Der blev færre rejer i Vestgrønland i perioden 2005 til 2008, men denne udvikling stoppede i 2009. Biologerne er dog forsat bekymrede for fremtiden! Igennem flere år har der nemlig været meget få 2-årige rejer (det er dem, der indgår i fiskeriet når de er 4-5 år gamle) og samtidig kan man kun finde de store rejeforekomster i mindre områder og kun nord for Sisimiut er simpelthen blevet meget mindre.
Tilknyttede tekster:

God udnyttelsesgrad i Storø Guldprojektet

Nuna Minerals AS
Mandag d. 9. november 2009

De metallurgiske undersøgelser viser, at mellem 48% og 79% af guldet kan udvindes alene ved tyngde-opberedning og mellem 85% og 95% af guldet kan udvindes ved en kombination af fysiske og kemiske processer. Udnyttelsesgraden kan blive optimeret ved gennemførsel af flere metallurgiske studier
Tilknyttede tekster:

Finansudvalget om nedrivning og nybygning af lejligheder i Nuuk, samt stiftelse af byggeselskabet Iluut A/S

Finansudvalget
Søndag d. 8. november 2009

Kamikpostens resumé: Blok P, Lille Slette og det meste af Radiofjeldet skal bulldozersaneres. Det kommende byggeselskab Illuut A/S skal skaffe lånefinansiering og stå for såvel nedrivning som nybyggeri.
Tilknyttede tekster:

§36-spørgsmål: Det videre forløb for de elever, der har forladt folkeskolen de seneste 5 år

Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Søndag d. 8. november 2009

Alle partier er enige om, at vi skal satse på uddannelse af vore unge mennesker. På den baggrund er det vigtigt, at vi som beslutningstagere ved noget om, hvordan tingene ser ud i den virkelige verden. Derfor er det nødvendigt med noget statistisk materiale om, hvad der rent faktisk sker for de elever, der forlader folkeskolen. Mine nedenstående spørgsmål skal endvidere ses i lyset af uddannelsesplanens mål om, at 2/3 af arbejdsstyrken fremover skal være uddannet.

Kommissorium for og organisering af arbejdet i Skatte- og velfærdskommissionen

Landsstyret
Lørdag d. 7. november 2009

I erkendelse af de meget store indkomstforskelle i samfundet og på baggrund af erfaringerne med de offentlige støtte- og tilskudsordninger aftalte landsstyrepartierne at etablere en skatte- og velfærdskommissionen, som skal have til opgave at komme med forslag til initiativer til en generel højnelse af borgernes velfærd, særligt blandt de økonomisk dårligst stillede familier.

Skatte- og velfærdskommission er dannet

Landsstyret
Lørdag d. 7. november 2009

Kommissionen er nedsat for at skabe et godt grundlag for arbejdet med landsstyrekoalitionens mål om at mindske den store ulighed der er i Grønland og for at forbedre de nugældende offentlige støtte- og tilskudsordninger.

”Optimisme er den mest ekstreme form for dumdristighed” (Anathole France)

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Fredag d. 6. november 2009

Lad os i den forbindelse lave en liste over det tidligere hjemmestyres ”gode og lukrative” investeringer gennem de sidste 30 år. Den bliver kort. Men listen viser til gengæld med al ønskelig tydelighed, at det politiske systems evner som investor ikke er imponerende. Tværtimod har vi gennem de 30 år tabt milliarder af kroner på investeringerne. Lad os nu ikke gentage dette mønster.

Aktieselskaber

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Fredag d. 6. november 2009

Demokraternes kommentar til: Beslutningsforslag om at landsstyret pålægges fra og med EM 09 at afgive årlige redegørelser til Landstinget om landsstyrets varetagelse af Selvstyrets ejerinteresser i de helt eller delvis Selvstyreejede selskaber, herunder om den økonomiske situation og udvikling i det enkelte selskab, og om landsstyrets overvejelser og tiltag på baggrund heraf. (Atassut`s medlemmer af Landstinget: Finn Karlsen, Siverth K. Heilmann, Knud Kristiansen)

§36-spørgsmål: Giver landsstyret en ekstra kvote af hvid- og narhvaler?

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Hans Enoksen, Formand for Naleraq
Torsdag d. 5. november 2009

73 narhvaler giver ca. 16,5 tons spiselige produkter samt knap 23 tons spiselige produkter fra fangsten af hvidhvaler ved brug af Selvstyrets definerede kødkonversionsfaktor på hhv. 225 kg og 200 kg. per hval ved brug af Selvstyrets definerede kødkonversionsfaktor. Det er knap 40 tons spiselige produkter fordelt på godt 2900 indbyggere.

Landsstyrets samarbejde med Vestnordisk Råd

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Onsdag d. 4. november 2009

Jeg er glad for at Vestnordisk Råd har valgt at fokusere på aktuelle problemer, som det er realistisk at gøre noget konkret ved i de enkelte lande i kraft af de initiativer, der er igangsat f.eks. på uddannelsesområdet.

Mikrolån til udvikling af bygder

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Onsdag d. 4. november 2009

Selvstyret har allerede en bred vifte af understøttende værktøjer til at hjælpe erhvervsudviklingen på vej, og det er vigtigt at nye tiltag bliver sat i sammenhæng med eksisterende ordninger. Via ESU ydes tilskud til afdrag af lån til fangst, fiskeri og landbrugserhvervet samt ren tilskud til anskaffelse af joller. Selvstyret har puljer til rådighed til landbaserede erhverv i form af tilskud og garantistillelse.

Vort sprog er samfundets virkemiddel

Inuusuttut Ataqatigiit Suleqatigiiffiat, Inuit Ataqatigiits Ungdomsafdeling
Onsdag d. 4. november 2009

En sprogpolitik skal ikke alene være udtryk for en selvforherligelse og hævdelse over eget sprog og identitet – men skal i stedet give udtryk for en vilje til sproglig integration samt involvering og give en ramme for, at vi samtidig siger nej til intolerance som alene beror på sprog.

Reality-tjek af transportområdet

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Tirsdag d. 3. november 2009

Landsstyret har besluttet at nedsætte en transportkommission, der skal gennemgå transportområdet og komme med forslag til en langsigtet transportpolitik, der understøtter Selvstyrets mål om en selvbærende økonomi

Selvstyret får ny identitet

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Tirsdag d. 3. november 2009

Sproget er journalistens vigtigste værktøj. Det er med sproget man når sine læsere, lyttere og seere. Derfor skal sproget være klart, velformuleret og umiddelbart forståeligt. Det kan ingen ude fra diktere og lave om på - undtagen altså, hvis man er journalist i Grønland. Så lader man en tilfældig beslutning i et tilfældigt sammensat Landsting og landsstyre bestemme, hvilke ord, der skal anvendes i det daglige arbejde, når man henvender sig til sine dansksprogede læsere, lyttere og seere.

Naalakkersuisut får ny visuel identitet

Landsstyret
Tirsdag d. 3. november 2009

En anden iøjefaldende ændring, der er sket er, at logoens navnetræk ikke står på dansk, men udelukkende på grønlandsk og engelsk. Ved indførelse af Selvstyret har Naalakkersuisut valgt at lade begrebet Landsstyre falde bort og lade betegnelsen ”Naalakkersuisut” være officielt gældende på grønlandsk og dansk.

Småskala råstofaktiviteter på vej

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Tirsdag d. 3. november 2009

Standardvilkårene for småskala aktiviteter ændrer ikke ved den ret, den fastboende befolkning i Grønland, i henhold til råstoflovens § 32, har til begrænset indsamling af mineralske råstoffer uden en særskilt tilladelse.

§36-spørgsmål: Fiskeforædlingsfabrikken i Nanortalik og nedlukkede fiskepladser ved Østgrønland

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Debora Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 3. november 2009

Landsstyret ser det som sin opgave, at skabe gode rammebetingelser for virksomhedsdrift overalt i Grønland og når man ser, at en fiskeforædlingsvirksomhed har problemer gør det selvfølgelig indtryk. Men her må man være opmærksom på, at initiativet til virksomhedsdrift og iværksætteri, som udgangspunkt, skal komme fra borgerne og ikke fra landsstyret eller for den sags skyld fra Selvstyret.

Forslag om en mediepulje

Jane Petersen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 2. november 2009

Inuit Ataqatigiit mener at det er nødvendigt at reagere på Demokraternes forslag om en mediepulje. For det første er vi enige med Demokraterne når de siger at vi må finde en løsning. Men vi mener ikke at problemet bliver løst ved at skære KNR rent økonomisk, da denne i forvejen har en public service aftale der indebærer en lang række forpligtelser.

Millioner til medierne

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Mandag d. 2. november 2009

Mediepuljen skal i 2010 være på seks millioner kroner, da det vil sikre, at alle byer i Grønland vil have mulighed for at søge tilskud til indkøb af en maskine, der kan trykke aviser som print-on-demand. En sådan maskine vil kunne anskaffes for omkring 300.000 kroner.

Nyvalg er ikke løsningen

Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 2. november 2009

Vi mener at Grønlands og restens af omverdenens økonomi taget i betragtning – ville være ønskværdigt hvis oppositionen kunne levere berettigede og kvalificerede - og dermed seriøse - alternativer til landsstyrets finanslovsforslag, men fænomenet med et forhenværende regeringsparti der agerer fuldstændig uansvarligt er jo ikke ukendt i verden. Så mon ikke vi skal få fejet overbudspolitikken af bordet og starte med at erkende at der må prioriteres benhårdt, på alle fronter i samfundet.