Emne: Bosætning


Flyvning i Grønland

Gerda Vilholm, Demokraterne Tasiilaq
Lørdag d. 30. januar 2016

Imidlertid savner jeg oplysninger om økonomien i små fly, såsom Twinotter, LET 410 og Dornier 228. Disse fly er velegnede til at operere på små, korte baner, og økonomisk har de en fordel: Eftersom de højst kan medbringe 19 passagerer har man ikke pligt til at have en stewardesse med flyet, og på jorden behøver der kun at være een mand til at handle flyet. Disse forhold bør også regnes ind i økonomien.

Servicekontrakter på plads

Gerda Vilholm, Demokraterne Tasiilaq
Lørdag d. 14. november 2015

Det har altså taget ca. 6 måneder at forhandle servicekontrakterne på plads. Det kan undre at vore politikere tillader at det må tage så lang tid til skade for især turismen, hvor turistoperatørerne ikke kan lave aftaler med deres udenlandske partnere for 2016 førend de ved hvordan der flyves

Hvordan går det? - Folkesundhed i Grønland 2014

Departementet for Sundhed
Mandag d. 19. oktober 2015

Selvmordsforekomsten er højere i Grønland end i andre arktiske områder, herunder Nunavik og Nunavut i Canada. I Grønland er forekomsten særlig høj på Østkysten
Tilknyttede tekster:

Al helikopterbeflyvning i Grønland går i stå 1. januar

Gerda Vilholm, Demokraterne Tasiilaq
Lørdag d. 17. oktober 2015

For os i Tasiilaq betyder det at det ikke er muligt at planlægge en tur via Kulusuk efter jul, men hvad værre er: Turistoperatørerne kan ikke lave aftaler for turistsæsonen 2016 med deres samarbejdspartnere i andre lande førend servicekontrakten er på plads.

Besparelse af læger i mindre byer

Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 17. april 2015

Ittoqqortoormiut og Qaanaaq ligger meget langt fra de nærmeste byer, og kvalificeret lægehjælp er yderst nødvendigt. Får man ikke den rette behandling i så afsides områder, kan det handle om liv eller død

Royal Arctic Lines fragtmonopol bør afskaffes

Gerda Vilholm, Demokraterne Tasiilaq
Mandag d. 24. november 2014

I 2010 ansøgte vi Selvstyret om tilladelse til at chartre et skib som skulle komme til Tasiilaq med forsyninger fra Island i april eller maj, hvor byens forsyninger var næsten udtømte eller datoudløbne. Ansøgningen blev behandlet i Selvstyret men det endte med et afslag.

Ensprissystemet skal under ingen omstændigheder genindføres

Randi Vestergaard Evaldsen, formand for Demokraterne
Torsdag d. 30. oktober 2014

”I stedet for at bruge energiforsyningen som et socialpolitisk redskab, vil det bedste være, at der sker en målrettet indsats for de svageste grupper.” Ordene er Kim Kielsens, og hvor ville det dog være rart om han havde modet til at fastholde dem

Østgrønland har det godt i Sermersooq

Demokraterne
Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Torsdag d. 23. oktober 2014

Ret jeres vrede mod det rigtige sted. Fyringerne i Tasiilaq hænger ikke sammen med kommunesammenlægningen men med udligningsreformen. Og udligningsreformen må I meget gerne protestere imod. Den er nemlig ganske uretfærdig

Grønlands Økonomi 2014

Økonomisk Råd
Søndag d. 21. september 2014

Undersøgelsen viser også, at det store flertal af grønlandskfødte personer i Danmark har næsten samme store tilknytning til at arbejdsmarkedet som danskere generelt. Personer, der er udvandret til Danmark, har generelt et højere uddannelsesniveau end de, der er blevet i Grønland
Tilknyttede tekster:

Åbent brev til landsstyret

Nikolaj Jeremiassen, landstingsmedlem for Siumut
Torsdag d. 3. juli 2014

Jeg betragter det som bekymrende, at hellefiskekvoten for jollefiskerne i Diskobugten vil blive opfisket allerede ved månedens begyndelse.

Tilpas bredbåndsforbindelserne til alle bygder samt yderdistrikter

Siumut Ungdom
Mandag d. 31. marts 2014

Mere lige kommunikationsmuligheder i hele landet skal sikre at alle borgere her i landet, uanset hvor man kommer fra, får mere lige adgang til uddannelse samt give alle familier mere lige muligheder for kontakt med hinanden.

Økonomisk Råds Rapport 2013

Økonomisk Råd
Onsdag d. 11. september 2013

Stigningen i efterforskningstilladelser i 2012 tyder dog på, at der i de kommende år kan blive en stigende aktivitet ved efterforskning. Interessen vil imidlertid også afhænge af en politisk afklaring af, hvordan den planlagte beskatning i udvindingsfasen via royalties konkret bliver udformet, og om ændringer i vilkårene for storskalaprojekter fordyrer disse.
Tilknyttede tekster:

Spørgsmål om hjemløse børn i genhusning

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Onsdag d. 26. juni 2013

I praksis benyttes de ringeste boliger til genhusning. Nogle er så dårlige, at de ikke kan lejes ud. INI har dog visse minimumskrav: Genhusningsboligen skal bestå af mindst 1 rum pr. familie og have varme, vand, el og adgang til køkken og bad. Hos ISERIT er el ikke en nødvendighed.

Hjemløshed i Grønland

Hans Thor Andersen, forskningschef ved Statens Byggeforskningsinstitut
Knud Erik Hansen, Statens Byggeforskningsinstitut
Fredag d. 14. juni 2013

Lange ventelister var også en hindring for at få en ny bolig. Der var dog stor forskel på hvor lang ventetid, der var i de forskellige byer. I Nuuk indebar de lange ventelister, at tiden, der kunne gå, var uoverskuelig. 5-10 år og måske mere blev nævnt af de genhusede. Tal for hvor mange, der anvises fra den almindelige venteliste, viser også, at Nuuk skiller sig markant ud ved at anvise meget få.
Tilknyttede tekster:

Uddannelsernes kvalitet bør veje tungest

Karsten Klausen, sekretariatschef i Grønlands Arbejdsgiverforening
Mandag d. 20. maj 2013

Så sent som i januar måned besluttede man at samle de maritime uddannelser i Nuuk - for at styrke dem. Nu har man valgt at bevare uddannelsesstederne decentralt - med det samme argument: for at styrke dem. Begge dele kan i sagens natur ikke være rigtige. Spørgsmålet er så: ud fra hvilke hensyn har man ændret den tidligere beslutning, som var taget på basis af indstillingen fra et enigt ekspertudvalg?

I slingrekurs uden pejlemærker

Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Malik Berthelsen, Borgmester i Qeqqata Kommunia
Torsdag d. 10. januar 2013

Landsstyrets beslutning om flytningen af den Maritime skole fra Paamiut til Nuuk kendetegner igen deres centraliseringspolitik samt ukendskab til hvilke indflydelse en så vital offentlig institution har for en by som Paamiut.

Stop idylliseringen af de små landsbyer

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Torsdag d. 22. november 2012

I Grønlands tilfælde er Henrik Leth endda parat til at gå endnu længere. Leths løsning på Grønlands udfordringer var nemlig ikke til at tage fejl af: Urbanisering – og helst så hurtigt som muligt. På konferencen opfordrede han derfor sine landsmænd til at holde op med at idyliseringen de små samfund.

Har landsstyret stoppet udviklingen af Upernavik?

Ruth Heilmann, Medlem af Landstinget for Siumut
Torsdag d. 18. oktober 2012

I maj 2009 brændte elværket i Upernavik ned til grunden, hvorfor man derefter etablerede en nødløsning ved hjælp af generatorer. Nu efter snart 4 år, ved befolkningen endnu ikke hvornår elværket vil blive genopført.

Politi og kommunefogeder i bygderne

Ruth Heilmann, Medlem af Landstinget for Siumut
Søndag d. 14. oktober 2012

Hvilke informationer modtager de politibetjente, der skal ansættes i Grønland om de forhold der er gældende; især byerne og deres indbyggere?

Spørgsmål om Servicekontrakten

Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Torsdag d. 20. september 2012

Mit spørgsmål skal ses i lyset af, at der fra flere sider har været kritik af, at servicekontrakterne ikke har været i høring og at tingene generelt er gået meget hurtigt.

Lukket for indhandligen

Ruth Heilmann, Medlem af Landstinget for Siumut
Fredag d. 14. september 2012

Den sidste indhandling af stenbiderrogn på indhandlingsanlægget i Napasoq fandt sted den 25. maj. Nu den 13. september kan der end ikke indhandles torsk, fordi anlægget er stadigvæk er lukket. Hvornår vil man genåbne indhandlingsanlægget i Napasoq?

Many sizes fit better

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Fredag d. 29. juni 2012

Konkret har det betydet, at det i højere grad er landets fire storkommuner, der er omdrejningspunktet, når der skal iværksættes tiltag af forskellige art, end det er Grønlands Selvstyre.

Redegørelse om skolehjem

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Lørdag d. 2. juni 2012

Den nuværende skolestruktur er præget af mange, meget små og små skoler i bygderne, hvor der må sås tvivl om kvaliteten af undervisningen, der i meget stor udstrækning varetages af personer, der ikke er uddannede som folkeskolelærere, og hvor lærerstaben er meget tæt på eller har nået en ”kritisk masse”. Elever fra bygdeskoler udsættes for en meget stor grad af ”tilfældighed” i forbindelse med kvaliteten af den undervisning de tilbydes, i langt højere grad end hvad der gælder for elever i byskolerne.
Tilknyttede tekster:

Selvstyret har indgået en ny servicekontrakt om vareforsyning med KNI A/S

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Onsdag d. 30. maj 2012

Oprettelsen af KNI A/S’ nye e-handelsportal – pisisa.gl – vil ligeledes føre til et bedre flow af varer gennem butikssystemet. Borgerne vil opleve et større udvalg og et mere differentieret produktsortiment.

Regeringskoalitionen viser sit sande ansigt

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Mandag d. 21. maj 2012

Hvilke alternative tiltag, er der planlagt for at kunne modtage den strøm af afvandring, man er i færd med at tvinge bygdebefolkningen til?

Boligpolitisk redegørelse 2012

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Mandag d. 14. maj 2012

Befolkningen er blevet vænnet til at bo relativt billigt til leje på grund af store offentlige subsidier. Udover at dårligt vedligeholdte boliger skaber helbredsmæssige problemer for lejerne, medfører det også markante økonomiske udfordringer at rette op på disse forhold.
Tilknyttede tekster:

Ny model for kommunal udligning

Ane Lone Bagger, Demokraternes medlem af Kommunalbestyrelsen i Qaasuitsup Kommunia
Tirsdag d. 24. april 2012

Den kommunale udligningsordning skulle gerne sikre en øget lighed mellem de rige og de fattige kommuner i vort land således, at borgerne kan forvente nogenlunde det samme offentlige serviceniveau uanset hvor i landet man vælger at bosætte sig. Derfor er udligningsordningen en demokratisk-politisk foranstaltning og ikke en økonomisk-administrativ foranstaltning.

Vort hjem skal være trygt og rart - og ikke mindst egnet som menneskebolig

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Mandag d. 5. marts 2012

Vi kæmper helt generelt med, at vores samlede boligmasse er nedslidt. Det skyldes primært, at vi gennem mange år har undladt at renovere og vedligeholde vores boligmasse.

Der skal igangsættes anlægsprojekter uden for Nuuk

Jess Svane, Borgmester i Qaasuitsup Kommunea
Mandag d. 6. februar 2012

Borgmester Jess Svane kræver i sin henvendelse at tilskuddene til anlægsprojekter fra Selvstyret skal overføres direkte til kommunerne. Dermed vil man kunne effektivisere opstarten af opførelserne gennem kommuneplaner og anlægsarbejderne vil blive betydeligt lettere.

Ligeværdig behandling er tiltrængt

Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Lørdag d. 4. februar 2012

Lad mig vende tingene om og spørge hylekoret; hvad tror I egentlig, der ville ske, hvis man indførte et forbud mod salg af stærk spiritus i Nuuk? Enhver, der gider læse de ugentlige politirapporter fra vores hovedstad, kan konstatere, at der heri er rigtig mange alkoholrelaterede forhold.

Vi har brug for aluminiumssmelter

Karl Lyberth, landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug
Fredag d. 16. december 2011

Sammenlignet med andre store planer, vil etablering af en aluminiumssmelter skabe arbejdspladser i eget hjemby. Sagt på en anden måde, vil man kunne arbejde uden at skulle forlade sin familie.

Hjertestartere

Astrid Fleischer Rex, Medlem af Grønlands Landsting for Demokraterne
Torsdag d. 15. december 2011

Hjertestartere bør opsættes i tyndt befolkede områder med relativt lange ambulanceresponstider, og bør placeres velkendte steder såsom bytorve, hæveautomater, ved postkasser og lignende.

Svar § 37.1 196/2011 Opfølgende spørgsmål om tuberkulose

Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 1. november 2011

TB er en sygdom, der rammer skævt i befolkningen, så nogle borgere, oftest de dårligst stillede, har større risiko for at få TB. Det gælder således bygdeboere, personer med dårlige sanitære forhold i boligen, arbejdsløse, hjemløse og personer som ryger eller som drikker meget alkohol.

4 opfølgende spørgsmål om tuberkulosebekæmpelsen

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Fredag d. 14. oktober 2011

WHO anbefaler endvidere, at informationskampagnernes effektivitet jævnligt skal undersøges. Jeg er glad for denne anbefaling. Det er mit indtryk, at vi i Grønland gennem mange år, i forskellige sammenhænge, har brugt betydelige ressourcer på informationskampagner, men yderst beskedne ressourcer på at undersøge kampagnernes effekt med henblik på at optimere fremtidige kampagner.

§ 37 spørgsmål nr. 2011-144 vedrørende boligstøttehuse i Grønland

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Olga P. Berthelsen, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 29. juli 2011

Boligstøtteordningen blev vedtaget ved Boligstøttebekendtgørelsen af 29. juni 1953 med udgangspunkt i Grønlandskommissionens overvejelser om en synlig boligpolitik i Grønland, for at højne boligstandarden og dermed levevilkårene i landet. Formålet var, at flere skulle eje deres egen bolig og at staten hjalp til ved at etablere låneformer, så det kunne lade sig gøre.

Byhuse til Qaqortoq, Sisimiut og Ilulissat

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Fredag d. 29. juli 2011

Jeg har forventning om, at vi kan opnå et licitationsresultat der gør at vi kan gå i gang med byggeriet. Men det er vigtigt for mig at understrege, at høje anlægspriser vil betyde højere husleje og i sidste ende kan det blive svært at udleje boligerne.

Ny containerhavnen i Nuuk skal nok blive en realitet

Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Torsdag d. 21. juli 2011

Alle borgere i Nuuk har ved selvsyn konstateret, at der altid ligger skibe og venter på grund af pladsmangel i den nuværende havn. Det er således åbenlyst, at der er et særdeles stort behov for et nyt havneanlæg, da det eksisterende ikke er stort nok til at klare det tryk, der er på fragtområdet

Karen Elise Jensens Fond støtter udbygning af telemedicin

Departementet for Sundhed
Tirsdag d. 19. juli 2011

Med Agnes kan telemedicinudstyret fremover bruges til intensiv overvågning i akutte situationer. Agnes indeholder også et videomodul, der kan bruges til videokonference. Videokonferencen vil blandt andet blive benyttet til at udføre telepsykiatri og til kommunikation mellem personalet i by og bygd.

Vandkraftbyggeriets følgevirkninger for forbrugerne

Jess Svane, Borgmester i Qaasuitsup Kommunea
Søndag d. 19. juni 2011

Elpriserne er steget med omkring en tredjedel i forhold til tidligere efter vandkraftværket i Sisimiut er blevet bygget. Det har medført at vilkårene for både borgerne og de lokale erhvervsdrivende er blevet svære, hvilket har og vil formentlig sætte begrænsning for ellers en positiv udvikling. Jeg er nervøs for, at borgerne i Ilulissat vil opleve det samme forhold som i Sisimiut

Arktisk Kommando bør placeres i Narsarsuaq

Aqqaluaq B Egede, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 17. juni 2011

Et spredt bosætningsmønster fremstilles nogle gange som et problem. Inuit Ataqatigiit er ikke enige i dette. Et spredt bosætningsmønster medvirker også til at vi kan skabe vækst decentralt. Det betyder ikke at Grønlandskortet ikke vil ændre sig i fremtiden, men det er ikke ønskværdigt at få et land med kun 4 større byer.

Alle kræfter til bekæmpelse af arbejdsløshed

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Onsdag d. 15. juni 2011

Stilstand i samfundet, stigende arbejdsløshed, ingen arbejde til håndværkerne, produktionsanlæg som står stille og ikke mindst færre der betaler til landskassen kan vi ikke bære i længden. Alle sejl må sættes til for at sikre arbejde til alle

Børn der er sultne

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Fredag d. 10. juni 2011

Vi hører via medierne og opringninger fra befolkningen, at man ikke har noget at leve af mere. Børn bliver sendt i skole uden madpakker, idet der ikke er brød at smøre.

Inuit Ataqatigiit accepterer ikke, at der er forsyningsproblemer med fødevarer

Olga P. Berthelsen, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 10. juni 2011

Man må snart finde årsagen til, hvad baggrunden for det tilbagevendende problem er. Eventuelle svar til problematikken kan være, at tilskudsordningerne gennem finansloven til forsyning af fødevarer til yderdistrikterne er for få?

Kursus i lovgivning om hjælp fra det offentlige

Departementet for Familie Kultur Kirke og Ligestilling
Fredag d. 10. juni 2011

En børnefamilie på far, mor og 3 børn. Far er fanger og fisker, moren er medhjælpende hustru og bliver alvorlig syg og skal indlægges i en længere periode. Familien lever af faderens fangst og indhandling. I nogle perioder er det hård og nogle gange går det godt for familiens økonomi. I gode perioder køber forældrene det børnene har måttet undvære. Forældrene sidder generelt hård i det økonomisk og har derfor ingen opsparing at tære på i dårlige perioder.

Den nye viden om samfundet skal danne basis for fremtidens Grønland

Aqqaluaq B Egede, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 3. juni 2011

Vores primære politiske mål har altid været at arbejde for menneskelig og økonomisk ligestilling for landets befolkning. Derfor er vi utroligt glade for at vi på kun 2 år har formået at sætte et stort fokus på dette og allerede nu har skabt grundlag for et mere ligeværdigt liv for borgerne.

Åbent brev til Transportkommissionen

Hermann Berthelsen, Borgmester, Qeqqata Kommunia
Onsdag d. 11. maj 2011

Qeqqata Kommunia forstår ikke, hvorfor Transportkommissionen ikke anvender en enhedspris omkring de 130-140.000 kr./meter i Nuuk men i stedet 89.000 kr./meter. Forhåbentlig skyldes det ikke, at det gør de 9,9 km tunnel til Angisunnguaq og de 5,8 km tunnel til Qeqertarsuaq (Hundeøen) i Nuuk henholdsvis 405,9-504,9 mio. kr. (½, mia. kr.!) og 237,8-295,8 mio. kr. billigere end hvis de skulle opføres i Maniitsoq.

Sarfaq Ittuk

Atassut
Tirsdag d. 10. maj 2011

Befolkningen har krav på at blive serviceret optimalt på trafikområdet, hvilket Atassut mener sikres bedst ved et to-strenget transportsystem. Derfor må det offentlige til stadighed sikre, at befolkningen kan serviceres både til søs og i luften.

Et forældreansvar at skabe lige muligheder for alle børn og unge

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Lørdag d. 7. maj 2011

Vi kan fortælle forældre, at når de vælger at blive boende steder, hvor der ikke er grobund for rentable arbejdspladser, så betyder det, at de med stor sandsynlighed stiller deres børn ringere end børn, der bor andre steder i landet.

Hvad er Udkantsgrønland?

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Jess G. Berthelsen, Formand for SIK
Lørdag d. 7. maj 2011

Det er alt udenfor Nuuks bygrænse! Sådan har en vittighedstegner meget præcist formuleret den aktuelle virkelighed, der bliver et stadigt større problem i dagens Grønland.

Indhandlingsmulighed af sælskind i byer og bygder

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Onsdag d. 20. april 2011

Afslutningsvis vil jeg gerne opfordre til anvendelse af en mindre generaliserende tone, idet ikke alle fangere og deres familier rammes af de ændringer, som er gennemført. De af Landstinget afsatte tilskudsmidler søges tildelt de fangere, som har størst behov.
Tilknyttede tekster:

Lad os prøve noget nyt – lad os starte i Øst

Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Onsdag d. 6. april 2011

Som borger i Østgrønland er jeg jublende glad for, at Transportkommissionen har bekræftet de antagelser, jeg hele tiden har haft om, at der er brug for en lufthavn i både Ittoqqortoormiit og ikke mindst i Tasiilaq.

Regional udviklingsstrategi

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Tirsdag d. 5. april 2011

Vores alvorlige økonomiske udfordringer og vores mål om selvbårenhed gør, at vi står i en situation, hvor vi er nødt til at føre en helhedsorienteret og realistisk politik. Vores udfordringer tvinger os til, at alle i samfundet skal bidrage til at skabe størst mulig værdi.
Tilknyttede tekster:

Livet i bygderne

Astrid Fleischer Rex, Medlem af Grønlands Landsting for Demokraterne
Tirsdag d. 5. april 2011

I dag viser alle tallene, at kvinderne er dem, der først forlader bygderne, hvorved antallet af børn i bygderne også er faldene. Alle kan nok se, at dette er et demografisk problem for bygderne, hvor antallet af mænd og ældre er stigende. Hvem skal fremover passe de ældre? Og hvem skal videreføre bygderne hvis kvinderne og børnene forsvinder?
Tilknyttede tekster:

Har landsstyret planer på at ændre forbuddet mod at indhandle sælskind i mange byer og bygder?

Hans Enoksen, Formand for Naleraq
Lørdag d. 2. april 2011

Jeg kræver, at landsstyret kommer på nye tanker og åbner op for indhandling af sælskind på nævnte bosteder. Selvforsyning og forsørgeransvaret er en rettighed for alle nationer også i Grønland, og landsstyret må nu slutte deres frakendelse af rettigheder!

Transportkommissionens betænkning

Transportkommissionen
Fredag d. 1. april 2011

I kommissoriet for Transportkommissionen er det anført, at kommissionens arbejde skal respektere Selvstyrets langsigtede mål om selvstændighed. I rapporten "Selvstændighed - En enorm opgave, men ikke håbløs" fra marts 2010 har Niras Greenland for Grønlands Arbejdsgiverforening netop adresseret problemstillingen: hvilke ændringer er nødvendige for, at Grønland kan undvære bloktilskuddet og dermed opnå økonomisk selvstændighed.
Tilknyttede tekster:

Identitet, samhørighed og tilpasning

Inuit Ataqatigiits landstingsgruppe
Torsdag d. 31. marts 2011

Der er for mange, der sidder fast i gamle vaner. Der er for mange, der nægter at tilpasse sig en verden i forandring. Vi må og skal tilpasse os efter forandringerne. I Inuit Ataqatigiit er vi klar til at til at tilpasse os forandringerne. Vi ved at forandringerne i verden ikke vil vente på, at vi tilpasser os. Som en af vores store digtere, Henrik Lund udtrykker det: -Omverdenen er i stadig forandring, de som ikke tilpasser sig, vil bukke under.

Redegørelse om regional udviklingsstrategi

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 31. marts 2011

Det betyder i sagens natur ikke, at alle bidragsydere og interessenter er 100 % enige i alt i denne redegørelse. Redegørelsen er derfor heller ikke en laveste fællesnævner for, hvad deltagerne i processen omkring den regionale udviklingsstrategi har af ønsker til den fremtidige udvikling. Den er et forsøg på at gøre status på arbejdet med den regionale udviklingsstrategi på nationalt og kommunalt niveau og udstikke nogle vigtige pejlemærker, for det arbejde, der ligger foran os.
Tilknyttede tekster:

Lov om post

Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Tirsdag d. 29. marts 2011

Vi så gerne, at der blev indført mere kostægte priser og samtidig vil vi gerne væk fra krydssubsidiering, som skjuler de egentlige tilskud. I stedet vil vi hellere støtte postomdelingen direkte, så omkostningerne er åbne og overskuelige.

Kan kampen mod TB vindes?

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Fredag d. 25. marts 2011

Grønland har i dag en TB forekomst på omkring 200 nye tilfælde om året pr. 100.000 indbyggere. Det er omkring 7 gange så højt som i andre vestlige lande. Niveauer på mere end 100 TB tilfælde pr. 100.000 indbyggere ses normalt kun i U-lande, typisk lande i Afrika.

Aftalen med Air Iceland

Maliina Abelsen
Mandag d. 21. marts 2011

På dette grundlag er det vanskeligt at påvise at aftalerne har en samfundsøkonomisk effekt. Det er derfor min vurdering at aftalerne i sig selv kun har begrænset samfundsøkonomiske effekt, og at den samfundsøkonomiske effekt mere er en konsekvens af at Air Iceland har tilladelse til at flyve mellem Island og Grønland.

Det kræver handling nu at sikre velstand og velfærd

Skatte- og velfærdskommissionen
Torsdag d. 10. marts 2011

Kommissionens forslag berører alle dele af samfundet. En væsentlig ændring og forenkling af skattesystemet har været i fokus i Kommissionens arbejde. Det skal være mere attraktivt at arbejde, skattesystemet skal være mere retfærdigt, og så skal det være enkelt og gennemskueligt. Ligeledes foreslår Kommissionen en række skjulte tilskud på boligområdet fjernet.
Tilknyttede tekster:

En asocial skatteudgift

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 10. marts 2011

Arbejdsgiverbetalte feriefrirejser for hele familien fungerer som et socialt pigtrådshegn mellem de lønmodtagere, der har fået presset dette "personalegode" ind i deres overenskomst, og alle andre i befolkningen - herunder ikke mindst frierhververne, som for eksempel fisker- og fangerfamilier med meget lave indkomster. Hvorfor nævnes det kun med et enkelt ord på side 354 i Velfærds- og skattekommissionens betænkning? Når det ikke er en sag, der bliver gravet i, så er forklaringen, at en beskatning vil ramme både politikere, embedsmænd og ikke mindst "den fjerde statsmagt" - journalisterne. Så det skal der ikke snakkes højt om. Feriefrirejser bør naturligvis beskattes som almindelig A-indkomst.
Tilknyttede tekster:

Vores velfærd og velstand kræver handling nu

Skatte- og velfærdskommissionen
Onsdag d. 9. marts 2011

Skatte- og velfærdskommissionen præsenterer betænkning: Den aktuelle situation efterlader imidlertid også problemer. Forskellene i levestandard er store, og mange lever under fattigdom. Økonomiske og sociale problemer giver mange familier vanskelige forhold, og en del børn og unge har en problematisk opvækst. Mange har en problematisk skolegang og får ikke forudsætninger for og motivation til at tage en uddannelse.
Tilknyttede tekster:

Ekstraordinær indsats for ledige

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Fredag d. 4. marts 2011

Den seneste måned har koalitionen arbejdet intensivt med at kortlægge landets potentielle arbejdsstyre, herunder hvor mange ledige der er, og mulighederne for at få flere tilbage på arbejdsmarkedet. Det sker for at gøre arbejdskraftreserven klar til fremtidens jobs i væksterhvervene.

Besvarelse af §37-spørgsmål om Air Iceland

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Mandag d. 28. februar 2011

En af konsekvenserne ved et fuldt liberaliseret marked, hvor flere operatører potentielt konkurrerer om den samme passagermængde, er, at en kryds-subsidiering som vi ser den i dag, ikke længere vil være mulig. Det betyder, at der vil være flere ruter, hvor det nuværende prisniveau sænkes, men også, at flere destinationer enten vil opleve en prisstigning og/eller en nedgang i frekvenser, som naturligt vil afspejle efterspørgslen på de pågældende ruter. En konsekvens kan være, at Landskassen må indgå servicekontrakter for flere destinationer, end det er tilfældet i dag, for at sikre et rimeligt prisniveau samt et acceptabelt antal flyafgange. Dette er ikke i sig selv en dårlig udvikling. Det er blot vigtigt at holde sig denne mulige udvikling for øje. Det er dog meget mere reelt at beslutningerne om servicekontrakter foregår ved åbenhed via tilskud på finansloven end at bestyrelserne i selskaberne træffer disse beslutninger og krydssubsidierer indtjeningen på de kommercielle ruter til de ikke kommercielle ruter.

§37 spørgsmål vedrørende Selvstyrets aftale med Air Iceland

Kristian Jeremiassen, medlem af Landstinget for Siumut
Mandag d. 28. februar 2011

Aftalen med Air Iceland vil resultere i at udviklingen mod et selvbærende økonomi sættes i stå med stigende leveomkostninger for de lokale virksomheder og befolkningen samt ledighed som følge. Vores egne virksomheder og arbejdstagere skal anvendes til at gøre vort land mere økonomisk selvbærende på vores egne præmisser og forudsætninger.

Samfundsændringer i Sydgrønland 1900-1950 – fra fangst til fiskeri

Anthon Møller
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Magdalene Møller
Paarnannguaq Olsen
Onsdag d. 26. januar 2011

Ændringer i klimaet betød, at Grønland fra omkring 1900 gik over fra fangst til fiskeri, og de nye erhvervsmæssige forhold førte til markante ændringer i det grønlandske samfund. De første ændringer indtraf i Sydgrønland, hvor den danske stat opførte fiskerianlæg, der lå centralt i forhold til forekomsten af fisk, men ofte i lang afstand fra hovedparten af de eksisterende bopladser.
Tilknyttede tekster:

Samarbejde om bygderne

Aqqaluaq B Egede, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 19. januar 2011

De seneste års diskussioner om bygderne har ikke båret frugt. Det er på tide, at vi starter en plan for udvikling af de enkelte bygder, udfra de enkelte bygders økonomiske udviklingsmuligheder. Det skal vi gøre i stedet for at diskutere alle bygder som et hele.

Mennesker i nød har ret til hjælp

Departementet for Sociale Anliggender
Fredag d. 7. januar 2011

Sermitsiaq bringer den 5. januar 2011 en nyhed ”Kullorsuaq er i nød”, hvor det fremgår, at KNAPK appellerer om en økonomisk håndsrækning til Kullorsuaq fra landsstyret på baggrund af manglende indhandlingsmuligheder, og at Siumut bakker op om appellen.

Medbyggerhuse

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Tirsdag d. 4. januar 2011

En af de vigtigste forudsætninger for at kunne udvikle disse naturlige vækstcentre er, at den arbejdskraft der skal producere den nødvendige værdi, skal have noget at bo i. Faktum er desværre, at de naturlige vækstcentre også er de steder, hvor der er størst boligmangel. Dette er i sig selv ikke odiøst, da folk strømmer til de steder, hvor der er muligheder for at kunne forsørge sig selv og sin familie.

Tilskud til indhandling af sælskind er igen øget med 1,5 mio. kr.

Departementet for fiskeri fangst og Landbrug
Fredag d. 17. december 2010

Ansøgningen er endvidere begrundet med den nuværende økonomisk spændte fiskeri- og fangstsituation, hvorved fangerfamilierne rammes af manglende indtjeningsmuligheder, og dermed kan være henvist til sociale ydelser.

Hvordan forestiller du dig fremtidens velfærd og skatteforhold

Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 15. december 2010

Da skatte og velfærdskomissionen fremlagde deres delrapport, kunne man læse, at selv familier med fast arbejde, havde det meget svært ved at få økonomien til hænge sammen. Indtægten var ganske enkelt for lille til at kunne dække for alle leve omkostningerne.

Sidste mand lukker og slukker

INI
Onsdag d. 8. december 2010

Døren til det grønne BS-hus er nu lukket, og der er slukket for det lille elværk som har forsynet det med strøm. Beboeren er, som de fleste andre af hans tidligere naboer i bygden, flyttet til Qaanaaq.
Tilknyttede tekster:

Lufthavn i Qaqortoq. Ja, tak

Carl Rødgaard
Onsdag d. 24. november 2010

Demokraterne i Qaqortoq er særdeles positive overfor Transportkommissionens anbefaling om, at der skal bygges en lufthavn i Qaqortoq. Ligeledes er vi glade for, at der på finansloven er afsat penge til forundersøgelser af en sådan lufthavn.

Undgå splittelse omkring trafik i Sydgrønland

Inuit Ataqatigiit i Sydgrønland
Tirsdag d. 23. november 2010

Inuit Ataqatigiit mener ikke det er på sin plads at diverse udvalg, bygder, partier og andre selvbestaltede grupper kommer med udtalelser på vegne af hele befolkningen.

Arktisk Militærkommando i Narsarsuaq

Kommune Kujalleq
Tirsdag d. 23. november 2010

Narsarsuaq har en stærk militærhistorie og området har således tidligere vist sig som et stærkt militærstrategisk knudepunkt og et godt udgangspunkt for rekognosceringsopgaver.
Tilknyttede tekster:

Efterskole i Maniitsoq

Departementet for Kultur Uddannelse Forskning og Kirke
Fredag d. 19. november 2010

Efterskolens forpligtigende fællesskab er en kerneværdi i skoleformen, og skolens grundtanker er forståelsen af, at alle har et ansvar over for sig selv og overfor fællesskabet. Studievejledning vil blive prioriteret højt, og der vil være fokus på, at den enkelte kommer i gang med at uddanne sig efter efterskolen.

Fiskerne og fangerne vil altid være til gavn for vort land

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Onsdag d. 17. november 2010

Fiskerne og fangerne er vigtige brikker i landets opretholdelse og vil altid forblive vigtige. Ikke mindst i forbindelse med den siddende landsstyres kurs med at være selvforsynende med fødevarer, har vi til stadighed brug for vores fiskere og fangere
Tilknyttede tekster:

Der skal også bygges boliger udenfor de 4 største byer

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Onsdag d. 17. november 2010

Jeg har netop instrueret min administration om at igangsætte udviklingen af familiehuse, hvor flere generationer kan bo sammen under et tag, siger Medlem af landsstyret for Boliger, Infrastruktur og Trafik Jens B. Frederiksen.

Tilskud til sælskind er øget med 1,5 mio. kr.

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Lørdag d. 13. november 2010

KNAPK anmodede landsstyret om at arbejde for tilvejebringelse af ekstra midler til indhandlingstilskud til sælskind for resten af 2010. Ansøgningen er endvidere begrundet med den nuværende økonomisk spændte fiskeri- og fangstsituation, hvorved fangerfamilierne rammes af manglende indtjeningsmuligheder, og dermed kan være henvist til sociale ydelser.

Økonomisk Råds rapport 2010

Økonomisk Råd
Torsdag d. 11. november 2010

Der er behov for årlige budgetforbedringer i størrelsesordenen op mod 1,0 mia. kr. frem mod 2040 for at sikre balance mellem indtægter og udgifter.
Tilknyttede tekster:

Efterskole: Besynderlig beslutning fra landsstyret

Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Mandag d. 8. november 2010

En efterskole i Tasiilaq vil have gode forudsætninger for at tilbyde et internationalt udsyn. En idé kunne være at fokusere på sprog med intensiv undervisning i engelsk. Dette kunne kombineres med studieture til engelsksprogede lande via Island, der som bekendt er forbundet med Østgrønland på grund af Air Icelands satsning på Østgrønland. Et sådan fokus vil også klargøre de unge mennesker til deres videre færd i uddannelsessystemet, hvor det er nødvendigt at beherske engelsk på et højt niveau.

Ja, priserne er høje - men hvorfor?

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Fredag d. 29. oktober 2010

Lad os adressere problemerne der, hvor de er! Hvis vores transport- og forsyningsvirksomheder skal løse de opgaver, som vi pålægger dem, skal vi enten betale de priser, der svarer til virksomhedernes omkostninger - eller over skattebilletten.

Temamøde i Folketinget om udsatte grønlændere

Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 27. oktober 2010

Juliane Henningsen mener, at det er forkert at gruppere grønlændere sammen med andre udsatte voksne, på trods af deres danske statsborgerskab. Udover alle de udfordringer alle socialt udsatte kæmper med, kæmper de socialt udsatte grønlændere også med de kulturelle og sproglige barrierer, de møder i Danmark.

Status for bosteder i Grønland – med særlig fokus på bygderne

Nordregio
Fredag d. 22. oktober 2010

Hvor stor A-indkomst har indbyggerne i Ikerasak i gennemsnit? Hvor mange boliger er under 40 kvadratmeter i Aasiaat? Og hvor stor en andel udgør de sociale bidrag i forhold til de samlede indkomster i Qassimiut? Er der forskelle mellem kommunerne, og mellem by og bygd?
Tilknyttede tekster:

Demokraterne vil ikke tvangslukke bygder

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Torsdag d. 23. september 2010

Og det er i virkeligheden nok her, at den største uenighed ligger. Siumut og ligesindede mener, at vores politik er uretfærdig over for folk i bygder og yderdistrikter. Demokraterne mener, at den hidtil førte politik er uretfærdig over for folk i byerne.

Kommunerne er på vej mod økonomisk afgrund

Karl Lyberth, landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug
Onsdag d. 15. september 2010

For indeværende års finanslov kan det konstateres, at næsten alle midler til bygge- og anlæg er hensat til brug i Nuuk. Det kan endvidere læses i den kommende finanslov og overslagsårene fremover, at stort set alle midler til bygge- og anlæg vil blive anvendt til opgaver i Nuuk.

Kald mig bare superliberalist

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Mandag d. 13. september 2010

Mange har en tro på, at Grønland kan isolere sig fra resten af verden og undvige sig den hastige udvikling, der foregår overalt. Disse er overbeviste om, at Grønland skal være et frilandsmuseum. Et frilandsmuseum, hvor turister fra hele verden kan komme og se på os ’De ædle vilde’. Denne vision for det grønlandske samfund er udtryk for en koloniherrementalitet, hvor grundkernen i dette grønlandsbillede er bygderne og det liv der associeres hertil. Som eksempler på fortalere for frilandsmuseumstanken kan nævnes Greenpeace, ICC og snævertsynede nationalister.

Finanslovsforslaget: Flere penge til uddannelse – færre penge til tilskud

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Lørdag d. 21. august 2010

Tendentiøst ynder vi at fremføre vores forfædres levevis som argument for at fastholde vores nuværende samfundsstruktur. Ethvert forsøg på at diskutere bosætningsmønster og dertil hørende beskæftigelsesmæssige projekter, såsom driftstilskud til Great Greenland og indhandlingstilskud, bandlyses og anses som beskæmmende og ugrønlandske. Min påstand er, at disse agitatorer ikke har forstået vores forfædres levevis og livsanskuelse.

Benedikte Kjær fralægger sig ansvaret for socialt udsatte grønlændere

Sofia Rossen, Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 9. juni 2010

Med omkring 1500 udsatte grønlændere i Danmark, er der et stort behov for flere – og absolut ikke færre – sociale projekter i stil med værestederne på Vesterbro. Det vil derfor være uansvarligt at lade gode eksisterende projekter gå tabt på grund af manglende finansiering.

Vi vil sådan set bare bevare et velfærdssamfund

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Onsdag d. 19. maj 2010

AG og Demokraterne er altså åbenlyst uenige om disse ting og det er fair nok. AG betragter det som småting, som vi ikke bør ”ævle og kævle om”, som avisen udtrykker det. Demokraterne betragter det som helt essentielle reformer, som vi er nødt til at gennemføre for at få råd til at opretholde det velfærdsniveau, som vi har i dag.

Hvilke tiltag der skal til fra politisk side for at motivere fiskere, fangere og andre lavindkomstgrupper til at søge over i fremtidens givtigere væksterhverv?

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Mandag d. 17. maj 2010

Det er et faktum, at vi i dag har en erhvervsstruktur, hvor fangst- og fiskeindustrien fungerer som den bærende sektor med afledte effekter på resten af økonomien. At denne sektor er af central betydning for den grønlandske økonomi afspejles bl.a. ved, at den beskæftiger skønsmæssigt godt 20 pct. af arbejdsstyrken og hjemtager over 95 pct. af eksportindtægterne.

Væksterhverv

Michael Rosing, medlem af Landstinget for Demokraterne
Mandag d. 17. maj 2010

Der er i hovedtræk to barrierer når et individ eller en familie ønsker at skifte til et andet erhverv. Den ene er af teknisk økonomisk art. Der er mange ting der skal overvejes i den sammenhæng. Indebærer skiftet at hele familien skal flytte, eller skal dele af familien være væk i perioder som man kan forestille sig ved for eksempel minedrift. Hvordan kommer økonomien til at se ud i overgangsperioden. Og ikke mindst, kan familielivet hænge sammen når en eller begge forældre måske skal være væk i lange perioder.

De kystnære fiskere og fangere vil altid have stor betydning

Hans Aronsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 12. maj 2010

Vi må hele tiden være parate til at rette op omkring en mulig skæv udvikling, herunder også ift. fiskeriets udvikling. Det ville være forkert at påstå, at det kystnære fiskeri, er med til at begrænse landets udvikling. Derfor er Michael Rosing’s påstande taget ud af luften, der forsøger at bagatellisere de kystnære fiskeres alvorlige situation.

Fremskridt i Sydgrønland er et fælles ansvar

Maliina Abelsen
Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Lørdag d. 8. maj 2010

Det må siges at være en ansvarsforflygtigelse fra borgmesters side. Pressemeddelelsen giver indtryk af en borgmester, der hverken har medansvar eller kompetence til at gøre en forskel i Sydgrønland. Det skal slås fast, at alle Sydgrønlands udfordringer ikke kom til efter det siddende landsstyre kom til magten. Hvilken interesse skulle landsstyret have i, at udsulte Sydgrønland for alt fremskridt? Nej, det er ikke i nogens interesse.

Midler til anlægsprojekter i bygder og yderdistrikter

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Onsdag d. 5. maj 2010

På baggrund af at boligmanglen især i Qaanaaq og Kullorsuaq er så stor, er der godkendt at Qaasuitsup Kommunia tilbydes i alt 12 kommunale byggesæt med mandetimetilskud. Det fordeles med 4 byggesæt til Qaanaaq og 8 byggesæt til Kullorsuaq. Bevillingen hertil udgør 11 mio. kr.

Forslag om tilvejebringe en lovgivning og et gennemskueligt regelsæt, der specifikt regulerer handlen med fast ejendom

Olga P. Berthelsen, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 3. maj 2010

På nuværende tidspunkt er der ingen ejendomsret til selve byggegrunden, men vi ser allerede at professionelle ejendomsmæglere i de større byer kapitaliserer brugsretten som om der allerede var en ejendomsret til grunden. Vi oplever at professionelle ejendomsmæglere udnytter dette for at skrue ejendomspriserne op og for at score overnormale profitter ved hushandler. Dette er uacceptabelt og urimeligt overfor sagesløse købere og derfor bør der være helt klare regler på dette område også.

Fast ejendom

Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Mandag d. 3. maj 2010

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi her i landet har forsøgt os med hushandler på baggrund af en teknisk-økonomisk vurdering, der satte markedskræfterne ud af spil. Det førte som bekendt ikke noget godt med sig. Faktisk førte det til en skandale, der blev dygtigt afdækket af den prisvindende journalist Elna Egede.

Bygder eller ej

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 23. april 2010

Grønland er langt fra det eneste sted med en by-bygd problematik. Over hele verden ser man en tendens til at folk flytter fra landområder til byerne. I Grønland har denne tendens kunne ses i statistikkerne i flere år. Andre steder i verden er det ikke så nødvendigt at diskutere denne flytning fra land til by, men i Grønland er det umuligt at lade være. Pga. vores geografi kan man ikke forvente at folk pendler til den nærmeste by hver dag for at gå i skole, arbejde og handle.

Grønland består af både byer og bygder

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Tirsdag d. 30. marts 2010

Vi har tidligere hørt det fra koalitionspartneren til landsstyret, demokraterne og nu hører vi det også fra GA. Man mener, at bygder og yderdistrikter belaster samfundet økonomisk og kan i sidste ende være årsag til at samfundet ikke kan være økonomisk selvbærende og at man derfor må lave prioriteringer således de mere økonomisk belastende skal lukkes ned.

Selvstændighed - En enorm opgave, men ikke håbløs

Grønlands Arbejdsgiverforening
Niras Greenland
Mandag d. 29. marts 2010

Økonomisk selvstændighed kræver en meget stor indsats på mange områder, og der skal held, flid, dygtighed og stor politisk vilje til. I givet fald vil ændringerne føre til, at Grønlands økonomi i højere grad kommer til at ligne andre vestlige økonomier – og at det grønlandske samfund vil se meget anderledes ud end det, vi kender i dag.
Tilknyttede tekster:

Er konkurrence altid godt?

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Fredag d. 26. marts 2010

Man vælger som bekendt selv, hvor man vil bo. Og hvis man har valgt at bo et sted, der ligger langt fra alle andre steder, så har man også selv valgt, at det bliver dyrere at rejse, da det ikke er rentabelt at drive en rejserute hverken til lands, til vands eller i luften.

Befolkningen 2010 - folketallet stiger atter

Grønlands Statistik
Tirsdag d. 23. marts 2010

Pr. 1. januar 2010 boede der 56.452 personer i Grønland. Befolkningen er steget med 258 personer i løbet af 2009. Dermed steg folketallet for første gang siden 2005. Stigningen findes i alle kommuner undtagen Kommune Kujalleq, hvor folketallet fortsat falder.
Tilknyttede tekster:

Så flyt dog for f…..

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Mandag d. 22. marts 2010

For at opnå økonomisk selvbårenhed er det altafgørende, at vi bygger boliger de steder, hvor der er grundlag for økonomisk rentable erhvervsmuligheder. Vi skal have en fremadskuende og ambitiøs boligpolitik, som gør op med tilskudssamfundet. Vi skal ikke blot bygge boliger ud fra betragtninger om enten lokale interesser eller nuværende behov.

Red Arctic Umiaq Line A/S ud af den lukningstruende situation

Finn Karlsen, Medlem af Landstinget for Atassut
Gerhardt Petersen, Vikar i Landstinget for Steen Lynge, Atassut
Torsdag d. 18. marts 2010

Såfremt Air Greenland A/S fortsat vil afhænde sit medejerskab af selskabet, skal vi opfordre landsstyret til at tilbagekøbe aktierne og arbejde for at overlade selskabets drift til Royal Arctic Line A/S.

Inkompetence på kysten

Hermann Berthelsen, Borgmester, Qeqqata Kommunia
Jess Svane, Borgmester i Qaasuitsup Kommunea
Simon Simonsen, Borgmester i Kommune Kujalleq
Lørdag d. 6. marts 2010

”Er Transportkommissionens medlemmer og rådgivere faglig kompetente, når de i 2007 mente, at en tunnel fra Nuuk by til Akia kunne anlægges for 850-1.100 mio. kr.”, spørger borgmester Hermann Berthelsen. ”Året efter kom et forskningsskib tilfældigvis forbi, og så var den tunnel vist aflyst.”

Grønland er da et dejligt land – eller hvad?

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Fredag d. 5. marts 2010

Et eller andet sted er der noget, der ikke stemmer. Faktum er jo, at vi i disse år oplever, at vi bliver færre og færre indbyggere. Og det er ikke kun tilkaldt arbejdskraft, der flytter hjem igen. Der er desværre tale om, at en hel del af os - der går under betegnelsen det grønlandske folk - flytter væk for at søge lykken et andet sted. Hvordan kan det mon være?

Transportkommissionen arbejder for hele Grønland

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Torsdag d. 25. februar 2010

Med hensyn til Transportkommissionens sammensætning kan det oplyses, at medlemmerne er valgt ud fra deres faglighed, så det er sikret, at Transportkommissionen i sin helhed er i besiddelse af en bred vifte af kompetencer i forhold til kommissionens arbejde.

Er Transportkommissionens arbejde givet på forhånd?

Hermann Berthelsen, Borgmester, Qeqqata Kommunia
Jess Svane, Borgmester i Qaasuitsup Kommunea
Simon Simonsen, Borgmester i Kommune Kujalleq
Torsdag d. 18. februar 2010

Alle tre borgmestre er enige om, at Transportkommissionens foreløbige forslag om at centrere hele landets befolkning i 5 byer med mere end 5.000 indbyggere på den grønlandske vestkyst er helt uacceptable. Men det skyldes måske, at Transportkommissionen ikke har øjne for kommende udviklingsprojekter så som miner, olie- og gasprojekter udenfor Kommuneqarfik Sermersooq.

Erstatningsboliger i Qinngorput til Blok P beboere

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Onsdag d. 3. februar 2010

Huslejen i de nye boliger forventes at være på ca. 5.150 kr. for 3 rums boligerne og ca. 4.100 kr. for 2 rums boligerne.

§36-spørgsmål: Overgang til fiskeri i Qaanaaq

Isak Hammond, Medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 21. januar 2010

Fangererhvervet i Qaanaaq drives nu i meget begrænset omfang, og kan ikke fortsætte på denne måde, uden at der gøres nogen alternativer. Derfor er det vigtigt at orientere sig om, hvilket mål og planer landsstyret har med hensyn til en eventuel udvikling af muligheden for produktion af fisk.

§36-spørgsmål: Lukning af skipperskolen

Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Tirsdag d. 19. januar 2010

Det er og har været det foregående landsstyrets hensigt at samfundet som helhed skal udvikles. Dette har medført, at offentlige institutioner hvad enten disse har været offentlige servicefunktioner eller uddannelsesinstitutioner gennem tiden er blevet flyttet fra Nuuk til kysten i forbindelse med en decentraliceringsproces.

Mobilitet i Grønland

Klaus Georg Hansen, cand. mag i etnografi
Fredag d. 15. januar 2010

Det er første gang, at der på systematisk vis er blevet gennemført en så omfattende undersøgelse af befolkningens reelle flytninger og forventninger til fremtidige flytninger. Det er desuden første gang, at der blevet arbejdet med komplette oplysninger om befolkningens uddannelsesniveau.
Tilknyttede tekster:

Flest nye boliger finansieret med 10/40/50-ordningen

Grønlands Statistik
Torsdag d. 14. januar 2010

Det samlede antal boliger er 22.833 pr. 1. januar 2009. Heraf ligger ca. 84 pct. i byerne mens ca. 16 pct. ligger i bygderne.
Tilknyttede tekster:

Resultater fra mobilitetsundersøgelse foreligger

Departementet for Boliger Infrastruktur og Trafik
Onsdag d. 13. januar 2010

Resultaterne fra mobilitetsundersøgelsen er enestående på en række områder. Det er eksempelvis første gang, at det faktiske flyttemønster i hele Grønland er blevet kortlagt og analyseret. Denne analyse dækker perioden fra 1996 til 2006. Det er desuden første gang, at det er lykkedes at oparbejde et statistisk billede af, hvor mange uddannede, der er her i landet.

Demokrati, solidaritet og risikosamfund

Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Torsdag d. 17. december 2009

Alle bliver nødt til at indse, at de selv skal yde en indsats – også hvad angår skattebetaling. Er fangerne solidariske med eksempelvis Benjamin, Sakæus og Batseba, der jo pligtfyldigt betaler skat af alt det de tjener, selv eventuelle overtimer. Betaler fangerne skat af alt det de sælger hist og her – skal de ikke gøre dette, førend de med rette kan påberåbe sig solidaritet og hjælp fra den fælles kasse?

36-spørgsmål: Hvilke planer har landsstyret i henseende til at interesserede borgere overtager forskellige indhandlingsanlæg

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Hans Aronsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 26. november 2009

En konsekvens af denne laden stå til har nu bevirket, at erhvervsgrundlaget i flere bygder og byer er blevet svækket, eftersom fiskerne nu ikke havde et indhandlingssted længere og at produktionsmedarbejderne dermed mister deres arbejdspladser

Undervisning yderdistrikter

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Mandag d. 23. november 2009

Det helt store spørgsmål er så, hvad vi kan gøre ved det. Det oplagte – men provokerende – svar er, at det er forældrenes ansvar, at deres børn får en tilfredsstillende skolegang. Hvis de ikke kan få det i en bygd, så må de flytte til en by. Demokraterne mener med andre ord, at det er endog meget svært for landsstyret at sikre børnene i bygder og yderdistrikter en reel lighed, hvad angår deres skolegang. Jeg synes, at det er useriøst, hvis nogen påstår, at det sagtens kan lade sig gøre for hvorfor er det så ikke allerede blevet gjort?

Flere ældre og færre yngre grønlændere i fremtiden

Grønlands Statistik
Tirsdag d. 17. november 2009

Grønlands Statistik har udarbejdet tre scenarier. Fremskrivningen kan betegnes som ”hovedscenariet”. Hovedscenariet antager lav fertilitet og lav dødelighed samt øget indvandring og faldende udvandring. I tillæg hertil har Grønlands Statistik udarbejdet to alternative fremskrivninger i scenarier med forskelle i forudsætningerne omkring ind- og udvandring. Alternativ 1 varierer fra hovedscenariet i det man antager uændret ind- og udvandring, mens alternativ 2 antager øget indvandring og uændret udvandring.
Tilknyttede tekster:

Står fast på mediepulje

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Tirsdag d. 10. november 2009

Derudover vil jeg da også betragte det som et fremadrettet tiltag, hvis et bygdekontor ansøgte om midler fra mediepuljen til at anskaffe sin en farveprinter, der kunne udskrive avisen i A3-format. Det ville sikre endnu hurtigere levering af aviser til yderdistrikterne – godt nok i at andet og mindre format end en normal avis, men til gengæld med helt friske nyheder

Finansudvalget om nedrivning og nybygning af lejligheder i Nuuk, samt stiftelse af byggeselskabet Iluut A/S

Finansudvalget
Søndag d. 8. november 2009

Kamikpostens resumé: Blok P, Lille Slette og det meste af Radiofjeldet skal bulldozersaneres. Det kommende byggeselskab Illuut A/S skal skaffe lånefinansiering og stå for såvel nedrivning som nybyggeri.
Tilknyttede tekster:

Spørgsmål til landsstyret vedr. boligbyggeri

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Onsdag d. 28. oktober 2009

Agter landsstyret at indrette sin boligpolitik således, at de bosteder med de største reelle erhvervsmuligheder bliver genstand for intensivt boligbyggeri?

Giver landsstyret en ekstra kvote af hvid- og narhvaler?

Hans Enoksen, Formand for Naleraq
Torsdag d. 22. oktober 2009

Kvoten af nar- og hvidhvaler er opbrugt i Upernavik og omegn, og fangstperioden er endda lige startet. Med andre ord - mange fangere har ikke en gang fanget en hval før de ikke må fange nogen hval. Derudover er kvoten opbrugt før hvalerne i deres vanding når frem til nogle bygder i området. Disse tilstande bliver meget problematisk virkning for fangerfamiliernes opretholdelse.

Uberettiget kritik af fødselsbetjeningen

Jens Otto Veje, Cheflæge
Sundhedsstyrelsen
Tirsdag d. 20. oktober 2009

I artiklen siger den ledende jordemoder, at det er muligt at skaffe jordemødre med sygeplejerske autorisation, hvis der afsættes penge til det. Sundhedsledelsen har i flere samtaler med den ledende jordemoder tilkendegivet at jordemødre med sygeplejerske autorisation kan ansættes i ledige sygeplejerskestillinger. Alligevel er det ikke lykkedes hverken den ledende jordemoder eller sundhedsledelsen at rekruttere jordemødre med sygeplejerske autorisation.

§36-spørgsmål: Er landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst kun interesseret i Nordgrønlandske fiskere?

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Karl Lyberth, landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug
Mandag d. 19. oktober 2009

Som eksempel kan nævnes at fabrikken i Maniitsoq og fiskerne i fællesskab i løbet af sommeren har henvendt sig til landsstyret vedr. de store problemer de oplever med fiskeriet. På trods af henvendelserne har landsstyret ikke vist interesse for sagen, og dermed heller ikke vist interesse for at hjælpe fiskerne.

Hvilken form for velfærd tænker man på for bygderne?

Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Maliina Abelsen
Torsdag d. 15. oktober 2009

§ 36 spørgsmål: I landsstyrets fremlæggelse af finanslovsforslaget for 2010 bruges der som overskrift “velfærd” og i den forbindelse spørger jeg om hvilken form for velfærd man tænker på for bygderne i forslaget?

Landsstyret vil ikke lukke bygder

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Torsdag d. 15. oktober 2009

Nu er valget overstået og vi sidder med i landsstyret og har et ansvar. Vi har derfor i landsstyret påbegyndt arbejdet med sektorstrategi for netop for at få et overblik overfor hvilke udviklingsmuligheder de forskellige områder i Grønland har.

Afsatte midler til bygder

Landsstyret
Lørdag d. 3. oktober 2009

På baggrund af den seneste tids debat om bygdernes muligheder og fremtid samt finaslovsforslaget 2010 skal landsstyret præcisere følgende:På anlægsområdet foreslår Naalakkersuit, at der oprettes en reserve på 29,3 mio. kr. i 2010 og 45 mio. kr. i overslagsårene

Kommentar til åbningstalen ved efterårssamlingen 2009

Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 30. september 2009

Efter de mange begivenheder i foråret og hen over sommeren er det tydeligt, at vi som enkeltpersoner og som samfund som helhed har oplevet noget stort i vores historie ved at tage skridtet med indførelsen af Selvstyret - begivenheder vi altid vil huske og som helt sikkert vil give os mange kræfter til vort fremtidige arbejde.

Kommentar til landsstyreformandens åbningstale

Demokraterne
Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Tirsdag d. 29. september 2009

Der er ingen tvivl om, at det nyudpegede landsstyre går en svær tid i møde. Det nyudpegede landsstyre skal derfor først og fremmest bruge sin tid på at få Grønland på ret kurs igen. Det bliver hårdt arbejde som samtidig kan blive upopulært arbejde, da landsstyret er nødt til at træffe nødvendige beslutninger. Heldigvis tyder landsstyrets indsats indtil nu på, at man er klar til at gøre, hvad der skal til.

Landsstyreformandens åbningstale ved Efterårssamlingen 2009

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Landsstyret
Fredag d. 25. september 2009

Vi vil gennem den kommende klimaaftale sikre vore muligheder for fortsat økonomisk udvikling. Vi vil gerne have samme mulighed som andre lande, der har kunnet udnyttet deres oliepotentialer uden at betale afgifter. Det kan nemlig ikke være rigtigt, at når det bliver vores tur at vi så først skal betale i dyre domme for at kunne udlede CO2. Hvis det skulle ske vil der klart være tale om ulighed.

Fiskerne og fangerne kræver bæredygtig udvikling

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Leif Fontaine, Formand for KNAPK
Tirsdag d. 18. august 2009

En af målsætningerne er, at der fremover sker en mere rationel udnyttelse af levende ressourcer til øgning af selvforsyningen af lokale produkter for eksempel at grønlandske fødevarer kan købes fra butikkerne og til forsyning af offentlige institutioner.

Arbejdspladser i bygderne og ytringsfriheden

Ole Larsen, Landstingskandidat for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 2. juni 2009

For den del af befolkningen, som ikke kan bruge vort sprog, helt eller delvist, er bygderne i høj grad en mulighed for at dygtiggøre sig i brugen af det grønlandske sprog. Det har vi fået oplyst fra folk der på eget initiativ har lært sig sproget ved at flytte til en bygd for at opnå dette. De oplyser samtidigt at det er meget svært at lære sproget når man befinder sig i en by.

Skal Benjamin og Sakæus ud at rejse?

Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Mandag d. 1. juni 2009

Det er beklageligt, at Landsstyret ikke ønskede at lade andre forsøge sig med trafikmodellen. Det ville nemlig have skabt muligheden for, at der kunne komme flere tanker i spil og mere debat om fremtidens trafikstruktur.

Moral og dobbeltmoral

Bent Olsvig Olsen, Landstingskandidat for Demokraterne
Søndag d. 31. maj 2009

I stedet for at komme med konstruktive og langsigtede planer for at forbedre disse forhold, så forsøger IA at bidrage til et pladderromantisk billede, der blot har som konsekvens at denne befolkningsgruppe fastholdes under forhold de kun vanskeligt selv kan ændre. Det er dobbeltmoralsk

Hvad kommer først? Udviklingen i byerne eller bygderne?

Maliina Abelsen
Lørdag d. 30. maj 2009

Vi skal først og fremmest have skabt nogle jobmuligheder og gode vilkår, der gør bygdebefolkningen i stand til frivilligt at vælge om de ønsker at bo i byerne. Dertil synes jeg det er meget vigtigt at pointere, at vækst og udvikling ikke kun er forbeholdt byerne, men sagtens kan finde sted i bygderne. F.eks. kommer turister ikke til Grønland for at se boligblokke i stride strømme, men er i høj grad meget mere interesserede i at besøge og opleve bygder.

Den kommende Landsstyre må udarbejde en redegørelse om behovet for almennyttige boliger i perioden 2010-2020

Olga P. Berthelsen, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 29. maj 2009

Det er derfor nødvendigt, at vi får klarlagt det samlede behov for ikke mindst almennyttige boliger. Grunden til at jeg ønsker at der særligt prioriteres en indsats på dette område er naturligvis, at de borgere, der er afhængige af den almennyttige boligmasse, ikke har andre muligheder. Det bør ligeledes i denne sammenhæng undersøges, hvorledes befolkningens tilflytningsmønstre fra land til by kan forventes at udvikle sig i fremtiden, sådan at dette kan inddrages i planlægningen.

G-60 politik i ny forklædning?

Kaali Olsen
Torsdag d. 28. maj 2009

Under vælgermøde i Ilimmarfik udtalte Demokraternes Landstingskandidat Niels Thomsen helt utvetydigt, at han hellere vil bruge diverse tilskud til bygder og yderdistrikter på rundt regnet 800 mio. kr. til erhvervsudvikling i vækstområderne. Aldrig før er det sagt så klart og tydeligt: bygderne skal lukkes.

Byggeboom, vækstboom og velfærdsboom

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Tirsdag d. 26. maj 2009

Det er sikkert gået op for de fleste, at der i dagens Grønland ikke bygges efter det reelle behov i samfundet. På nuværende tidspunkt bygges der ikke almennyttige boliger i vækstbyerne og resultatet er, at ventelisterne er vokset eksplosivt og at der mangler arbejdskraft de pågældende steder, da mange nytilflyttere ikke har råd til eget indskud i en ny bolig.

Bosætningsmønsteret koster årligt milliarder ikke millioner

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Tirsdag d. 26. maj 2009

For at vurdere omfanget af bosætningsmønsterets økonomiske rationalitet skal den økonomiske støtte til virksomheder, der driver markedsmæssigt urentable aktiviteter i bygder og yderdistrikter virksomhed, medtages. Ifølge Grønlands Statistik androg overførsler fra offentlig forvaltning og service til grønlandske virksomheder 848 mio.kr. i 2006. Dette betyder i korthed, at IA’s udsagn er falsificeret. Bosætningsmønsteret koster altså ikke 200 mio.kr., som Kuupik Kleist påstår.

Grønlandsk boligafdeling havde ikke partsevne

Højesteret
Tirsdag d. 26. maj 2009

Højesteret fastslog, at bestyrelsen for en boligafdeling efter landstingsforordningen om leje af boliger alene var tillagt begrænsede beføjelser vedrørende afdelingens drift, dvs. visse beslutninger inden for rammerne af driftsbudgettet, godkendelse af årsregnskab samt beslutning om rimelige forbedrings- og moderniseringsarbejder mod lejeforhøjelse.

Kan øget velfærd gå hånd i hånd med en strammere økonomisk politik?

Pia Rasmussen, landstingskandidat for Demokraterne
Torsdag d. 21. maj 2009

Vi er nødt til at føre en mere ansvarlig økonomisk politik for at kunne tilbyde en helhjertet og langsigtet indsats. Vi er nødt til at fremme et økonomisk og biologisk bæredygtigt erhvervsliv, landbrug, fiskeri-fangst- og råstofområde. Vi er nødt til at komme væk fra blivende tilskud til erhverv, hvori der ikke er mulighed for vækst. Og vi er, om end det er en ”varm kartoffel”, nødt til at kigge på vores bosætningsmønster - om vi kan lide det eller ej.

Opgør med boligpolitik

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Torsdag d. 21. maj 2009

Der skal være en sammenhæng mellem udbuddet af almennyttige boliger, andelsboliger og ejerboliger. Uden en grundig analyse kommer det kommende Landsstyre til at famle i blinde, og når det sker, så er det altid de svageste grupper, der må betale prisen.

Aleqa og fiskerne i Niaqornaarsuk

Leif Fontaine, Formand for KNAPK
Lørdag d. 16. maj 2009

Aleqa burde vide, at dengang kapaciteten i bygdeanlægget for adskillige millioner blev opgraderet og dengang ejerne til bygdeanlægget sammen med bygdebefolkningen udførte strategi og handlingsplaner for hvornår anlægget skulle åbne, her har også forberedelserne til fiskeriet også været ikke ubetydelig bekostelige.

Grønland skal ikke være et frilandsmuseum

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Mandag d. 11. maj 2009

Jeg er én af de mange studerende, som Aksel Carlsen, i sit virke som underviser på Ilisimatusarfik, ihærdigt har forsøgt at indoktrinere i kommunismens herlighed. Aksel Carlsen er af den overbevisning, at alt der omhandler Vesten - samhandel på tværs af landegrænser i den globale økonomi - og har en snert af liberalisme - er satans værk.

Fup eller fakta?

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 7. maj 2009

I Ilulissat foregår det på den måde, at hun bringer folk til Ilulissat, der aldrig har set større klumper is, end dem, der sejler rundt i en whiskysjus. Når de så står på dækket af en 30 fods kutter og må lægge nakken tilbage for at se op til toppen af en skosse, der er tyve minutter om at glide forbi, så har de virkeligt lært lektien: Isen smelter og jorden går snart under.

Katastrofale følger for Grønland

Finn Karlsen, Medlem af Landstinget for Atassut
Torsdag d. 7. maj 2009

Jeg er sikker på, at bare omtalen af et kommende forbud mod sælskind i EU har medført, at der er oplagret 200.000 sælskind i Great Greenland, siger fungerende Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finn Karlsen.

Arbejdernes internationale kampdag – 1. maj 2009

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 6. maj 2009

Under debatten om levevilkårene og især debatten om børns vilkår, er det ved en række undersøgelser og rapporter påvist, at selv en familie, hvor både mor og far har et job, kan have meget svært ved at betale de basale udgifter månedlige udgifter. Det er at betragte som et fundamentalt samfundsmæssigt problem, idet man burde kunne forvente, at det at have arbejde skulle give grundlaget for at kunne forsørge sig selv, også uden hjælp fra det offentlige.

Pinlig indpakning

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Lørdag d. 2. maj 2009

Den 1. Maj 2009 sendte DR1 Vita et dejligt interview med Niels Ole Jensen, der er souschef i det Grønlandske Hus i København. Niels Ole Jensen er grønlænder, men har efter eget valg bosat sig i Danmark. Han fortæller om sin opvækst i Grønland og sit liv både i Grønland og i Danmark. Han er en god og tænksom fortæller. OBS: Teksten på DRs hjemmeside er nu rettet, så den er kommet i god overensstemmelse med det, der siges i interviewet :-)

Afhængighed eller ansvarligt selvstyre

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Fredag d. 24. april 2009

Siumut hævder, at bevarelsen af bosætningsmønsteret er en nødvendighed for at bevare den såkaldte oprindelige grønlandske kultur. To forhold provokerer ved Siumuts politik. For det første: Skal man være fanger, leve på et eksistensminimum og i en bygd for at være rigtig grønlænder? For det andet: Hvad er vigtigst: kulturpolitik gennem bygdebevarelse eller økonomisk ansvarlig politik?

En for alle og alle for – eller hvordan var det nu det var?

Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Mandag d. 20. april 2009

Jeg hæftede mig specielt ved dette indlæg i en af debatterne på KNR. “Gad vide hvor længe SIK - medlemmerne Benjamin, Sakæus og Batseba, som bor i en af blokkene i Nuuk, Sisimiut eller Ilulissat, vil stå op kl. 6 hver morgen, og gå ned på fiskefabrikken og arbejde til mindstelønnen og betale deres skat. Så Emil, Jenseeraq og Hans kan sidde over formiddagskaffen og vente på at den næste turist eller isbjørn måske kommer forbi.”

Er det politisk selvmord at ville drøfte bygdepolitik eller er det sund fornuft

Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Mandag d. 20. april 2009

Først og fremmest burde der ses ind på de faktiske muligheder for den enkelte til at opnå det nødvendige udkomme til at opretholde en fornuftig og værdig tilværelse for sig selv og sin familie.

Selvbærende bygder

Siumut
Torsdag d. 16. april 2009

I sit valgoplæg til bygdebestyrelsesvalgene vil Siumut igen bane vej for selvbærende bygder. I stedet for kun at gå ud fra, at det er Landsstyret, Landstinget eller Kommunerne, der ordner forholdene, vil vi frem til bygdebefolkning med ansvar til at deltage og ordne deres egne forhold.
Tilknyttede tekster:

Uddannelsesindsatsen er for alle i Grønland, og sådan bør det forblive. Også indenfor minesektoren

Olga P. Berthelsen, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 16. april 2009

Lars-Emil Johansen, Hans Enoksen & Per Berthelsens udmelding om en ekstra pulje til bygdebefolkningens uddannelse indenfor minedrift, kommer bag på Inuit Ataqatigiit.

Vi har råd – og vi bør have råd

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 16. april 2009

Der bor i dag ca. 9000 mennesker på steder med bygdestatus, dvs. at bygdebefolkningen udgør ca. 16 % af landets samlede befolkning. Man kan regne sig frem til at, Landskassens direkte og indirekte udgifter til bygderne udgør i dag ca. kr. 200 – 300 mio. om året. I dette tal er også indbefattet udgifter som også byerne i yderdistrikterne nyder godt af.

Mere nuanceret debat er påkrævet

Juaaka Lyberth, Observatør
Torsdag d. 26. marts 2009

Det, det handler om er at vi som et samfund på et tidspunkt må tilpasse os på grund af ændringer i klimaet, ændringer i erhvervsforholdene, og tilpasning til den globale verden. Det kræver, at vi må diskutere alle disse ting med respekt for hinanden. Hvis vi ikke snakker om de ting går vi i stå.

Det har sin pris at bo i en bygd

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Tirsdag d. 24. marts 2009

Vi er et liberalt parti, der sætter den personlige frihed meget højt og det betyder blandt andet, at folk må bo, hvor de vil. Men vi er også et parti, der sætter det personlige ansvar meget højt. Det betyder, at vi ikke vil være med til at opretholde det tilskudscirkus, der i dagens Grønland er en realitet. Folk må vende sig til, at ting nu engang koster, hvad de koster. Det gælder især for folk i bygder og yderdistrikter, der forholdsmæssigt modtager størst tilskud til drift af deres lille lokalsamfund.

Motzfeldt misinformerer

Joh Vinding, Kampagnechef i Anima
Mandag d. 23. marts 2009

Motzfeldt påstår, at det kommende forbud vil hindre arktiske folk i at opretholde sæljagt og være ødelæggende for Grønlands økonomi og kultur. Statistik om Grønlands sæljagt viser dog, at den massivt statsstøttede industri på kommerciel basis er ved at afvikle sig selv, med eller uden forbud, og ikke har nogen økonomisk betydning. Jagten foregår primært som fritidsinteresse og vil ikke blive berørt af et forbud.

Muligheder for at realisere en harmonisk udvikling for vore børn

Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Mandag d. 23. marts 2009

Tele Greenland tager søkablet i brug i år. I hvilken grad vil vejføringen for bygderne og yderdistrikterne blive forbedret ved ibrugtagningen af denne elektroniske motorvej? Vil det åbne op for hurtigere og billigere muligheder for fjernundervisning?

Forslag om ændring af landstingsforordning om boligfinansiering

Olga P. Berthelsen, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 23. marts 2009

Den lovgivning, der regulerer 20/20/60 boligfinansieringsordningen, har på mange måder virket efter hensigten, og har hjulpet mange mennesker til at få egen bolig. Imidlertid er ordningen ikke uden skønhedsfejl. Den har ikke i tilstrækkelig grad formået at hindre, at boligspekulanter opnår offentlig støtte til opførelse af boliger, som siden udlejes til tårnhøje priser.

Behovet for almennyttige boliger i de 4 største byer i perioden 2010-2020

Olga P. Berthelsen, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 23. marts 2009

Det er en kendsgerning, at der sker en afvandring fra bygder og yderområder til de større byer i Grønland. Det skyldes bl.a., at unge mennesker tager af sted på uddannelse, og i vidt omfang vender de ikke tilbage igen. Og ikke mindst de unge kvinder viser initiativ og handlekraft i forhold til at tage sig en uddannelse og forbedre deres livssituation. Vi kan ikke modvirke denne udvikling og de personlige valg, der ligger bag denne. Og vi bør heller ikke. Vi skal som politikere tværtimod hjælpe befolkningen til at nå dens mål om en bedre fremtid baseret på uddannelse og selvstændighed.

Luk lortet - fristes man til at sige…

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Lørdag d. 21. marts 2009

…men det må man ikke, for det er ikke politisk korrekt i dagens Grønland. KNR, den nationale tv- og radiokanal, lyste for en gangs skyld op i mediebilledet, da de sendte Qanorooq fredag aften d 20. marts 2009. Endelig turde de sætte fokus på, at det virker usandsynligt uklogt at forsøge at opretholde er højt serviceniveau i de bygder og bosteder, hvor der er ned til 3 fastboende.

Grønlandsk sælfangst ikke truet

Thor Hjarsen, Rådgivende arktisk biolog
Tirsdag d. 29. juli 2008

For Grønlands og fangerens økonomi er sælskind helt ubetydeligt. Landskassen kunne endda spare mange penge ved at stoppe sælskindseksporten nu og her. Penge, der i stedet kunne bruges på f.eks. de mange selvmordstruede børn.

Splittelsen i Landstinget

Sermitsiaq
Fredag d. 28. september 2001

Det farlige er, at dæmagogerne er ved at komme til magten. Populister, som fortæller hvad folk gerne vil høre, i stedet for at fortælle sandheden. De, der lever af at give folk brød og skuespil i stedet for virkelighedens barske krav

Vi ville være taget afsted forlængst

Jens Egede
Tirsdag d. 24. april 2001

Hvis det havde været i fortiden, var vi forlængst taget afsted efter fangstdyrene, men da det er blevet fremmed for os, forbliver vi boende på vore opholdssteder og kan ikke gøre andet end at beskylde hinanden