Kilde: Sermitsiaq
Sermitsiaq
Fredag d. 29. november 2002Tværtimod har man ikke alene lovet flere nye tiltag, som øgede pensioner, penge til fiskerne, fornyelse af det indenskærs fiskeri, ESU støtte, højere pensioner, børnepenge, minihaller i bygderne, renovering af skolerne i bygderne og så videre, men ikke nok med det, samtidig lover politikerne selvstændighed og dermed bortfald af bloktilskuddet
Sermitsiaq
Fredag d. 22. november 2002Når vi taler om selvstændighed, må politikerne ærligt fortælle, hvad konsekvensen er. Det er sandsynligt at regeringen vil være med til en nedtrapning af bloktilskuddet over 15 år, men så skal vi spare 200 millioner om året. Og så kan vi lige så godt gå i gang med det samme. I stedet for at love vælgerne nye tiltag, bør de samme politikere fortælle, hvor der skal spares
Sermitsiaq
Fredag d. 15. november 2002Budgetterne holdt nemlig ikke, og efterhånden skulle der flere penge til. De blev efter ordre fra Jonathan Motzfeldt hentet hos Sulisa, SIKs beskæftigelsesfond skød penge ind, og i Nanortalik skød en håndfuld private erhvervsdrivende deres spareskillinger ind i det tvivlsomme projekt. Senere brugte virksomheden mafiametoder og fortielser over for landsstyret og Landstinget, da der var behov for en garanti foret millionlån
Sermitsiaq
Fredag d. 8. november 2002De nye signaler fra Siumut gør, at private investorer trækker følehornene til sig. Ingen tør satse deres penge på et samfund, hvor man igen skal konkurrere med det offentlige, og hvor prioriteringen igen kommer til at afhænge af de enkelte politikeres venner og lokale tilhørsforhold
Sermitsiaq
Fredag d. 1. november 2002Samfundet har investeret i deres opvækst og uddannelse, men har på grund af sproglige forskelle ikke høstet det fulde udbytte af 5.000 menneskers evner på mange forskellige niveauer. De passer deres arbejde, ofte i betroede stillinger, men ellers holder de kæft. Vi hører dem aldrig i samfundsdebatten, som skal udstikke fremtidens kurs. Dertil er de blevet dunket for mange gange i hovedet
Sermitsiaq
Lørdag d. 26. oktober 2002Hans Enoksen lover en ny Siumut politik, hvor man mere fokuserer på befolkningens daglige problemer, end på de store flotte projekter. Det handler om fiskerne, arbejderne, sproget, grønlandisering, skoler, boliger, syge og gamle - eller politik i menneskehøjde, som Per Berthelsen fra demokraterne kalder det
Sermitsiaq
Fredag d. 18. oktober 2002Det, valget drejer sig om, er hvilken retning samfundsudviklingen skal gå: En koncentration for at vi alle kan få det bedre, eller en fortsat spredt bosætning, som gør os fattigere og fattigere, fordi vi ikke har råd til at satse på økonomisk vækst.
Sermitsiaq
Fredag d. 11. oktober 2002Mikael Petersens stemme imod Jørgen Wæver Johansen og Lise Lennert er nok til et flertal for IAs mistillidsdagsorden. Denne stemme betyder samtidig, at Siumuts formand, Hans Enoksen, undgår at stemme imod sit eget parti. Enoksen får så at sige Mikael Petersen til at være skarpretter
Sermitsiaq
Fredag d. 4. oktober 2002I stedet for debatter om den økonomiske politik, der virkelig går i dybden, er befolkningen vidne til endnu en landstingssamling, hvor enkeltsager fylder dagsordenen. Hvor er opfølgningen på den politisk-økonomiske redegørelse for eksempel? Hvem kærer sig om rådene fra - Det rådgivende udvalg?
Sermitsiaq
Fredag d. 27. september 2002Igen et projekt, som rammer alle forbrugere, men som især går ud over de lavestlønnede, og dem er der flest af. De får nemlig ikke råd til at købe noget af det, hverken de dyre lokale fødevarer, eller de afgiftspålagte fødevarer udefra
Sermitsiaq
Fredag d. 20. september 2002Når IA’erne vil have afstemning om selvstændighed i 2005, bør de forinden gøre sig klart, om Danmark fortsat vil betale tre milliarder, efter at vi er blevet selvstændige. Ellers er det ikke andet end populisme og løgn over for vælgerne
Sermitsiaq
Fredag d. 13. september 2002Arrogancen er grænseløs. I sin politiske havsnød forsøger Hans Enoksen af gøre afbigt. Nu vil han pludselig respektere befolkningen! Men ikke ved at stemme imod, hvis et nyt forslag om højere politikerløn skal behandles i Landstinget. Da vil han blot undlade at stemme.
Sermitsiaq
Fredag d. 6. september 2002Nu vil Ole Dorph starte med at tage ud til ti udvalgte lokalområder for at finde ud af, hvordan problemerne kan løses lokalt ... Imens er der mindst 200 børn og unge, som udsættes for fysisk og psykisk vold, seksuelle og eller andre overgreb med videre. De skal have den hjælp, de har krav på i henhold til lovgivningen.
Sermitsiaq
Fredag d. 30. august 2002Direktoratet har ret i, at vi mangler en aktiv sundhedspolitik med prioriteringer og målsætninger. Det er ikke nok, at der i koalitionsaftalen mellem Siumut og Atassut står, at ventelisterne skal nedbringes, hvis man ikke ved hvordan eller tager den tunge beslutning og prioriterer.
Sermitsiaq
Fredag d. 23. august 2002Selv om statsministeren klart blander sig i et internt hjemmestyreanliggende kan han bidrage med en ekspertbistand, som måske kan være med til at sætte skub i en udvikling, som alle er interesserede i. Men samtidig kan der kastes lys over områder, som er med til at forhindre den nødvendige økonomiske ekspansion i erhvervslivet.
Sermitsiaq
Fredag d. 23. august 2002Folkelige organisationer udspringer almindeligvis af græsrøddernes ildhu og engagement. ICC skylder endnu svar på, hvordan organisationens hidtidige topstyring kan forenes med fællesskab og folkelighed. Og med politisk bredde
Sermitsiaq
Fredag d. 16. august 2002Selvstyrekommissionens principbetænkning tegner spændende fremtidsvisioner for et Grønland med øget selvstyre indenfor rigsfællesskabets rammer. ... Men samtidig er principbetænkningen en sønderlemmende kritik af de første 23 år med hjemmestyre
Sermitsiaq
Fredag d. 9. august 2002Vi efterlyser en uddannelsespolitik med klare mål, og vi efterlyser en prioritering af anlægsudgifterne, hvor skolerne får en langt højere prioritet, end de har i dag
Sermitsiaq
Fredag d. 2. august 2002Alle argumenter taler for at problemet skal løses. 30 millioner er ikke nok. Det er kun en halv løsning, der sikrer det nuværende antal døgninstitutionspladser. Der er brug for mange flere
Sermitsiaq
Fredag d. 26. juli 2002Inden for fagforeningerne kalder man det at leve på nas. Vi nasser på de resultater, som de andre medlemslande kan få igennem for os ... I et medlemsskab af EU vil vi være uafhængige og selvstændige, samtidig med at vi vil få den nødvendige hjælp ... Vi vil få landbrugsstøtte, fiskeristøtte, infrastrukturstøtte, uddannelsesstøtte og så videre
Sermitsiaq
Fredag d. 19. juli 2002Nu bestemmer Air Greenland, at alle passagerer ud af landet skal samles i Kangerlussuaq. Indkøb af den nye Airbus bestemmer infrastrukturen og udgiftsniveauet. Tilsyneladende bliver hjemmestyrets trafikdirektorat kostet rundt med af flyselskabet, fordi direktoratet ikke har foretaget de nødvendige analyser og beregninger, der viser konsekvenserne af det man gør
Sermitsiaq
Fredag d. 12. juli 2002Vi laver en gylden aftale med EU, og siden fremhæves den nærmest som en hæmsko for det hjemlige fiskeri. Vi skal tage hensyn til Benjamin og Sakæus - vel at mærke både i Nanortalik og Upernavik. Og Østkysten foretrækker vi helt at glemme
Sermitsiaq
Fredag d. 5. juli 2002Borgmestrene i Narsaq og Nanortalik finder, at Jørgen Wæver Johansen er ved at gøre præcis samme fejl som manden i H. C. Andersens eventyr. Borgmesteren i Qaqortoq finder til gengæld planen ganske oplagt
Sermitsiaq
Fredag d. 28. juni 2002Enoksen kan ikke løbe fra, at tidligere politikere har skabt en klods om benet på samfundet, som hedder Royal Greenland. Det problem skal løses, for ellers går det ud over hele samfundet
Sermitsiaq
Fredag d. 21. juni 2002Spørgsmålet er ... om personudskiftninger på en række nøgleposter er nok til at redde Siumut fra den valgkatastrofe, som bygdepartisanen Hans Enoksen og partiets to næstformænd Mikael Petersen og Jens Lyberth med titanicsk styrke har sat kurs efter.
Sermitsiaq
Fredag d. 14. juni 2002Politikerne er ved at opbygge et samfund med den stærkes ret. De svage må affinde sig med deres skæbne. Der er ingen hjælp at hente
Sermitsiaq
Fredag d. 7. juni 2002Desuden vil besparelserne nødvendigvis ramme bosætningsmønsteret, da vi ikke vil have råd til at opretholde de mange beboede steder ...En del af anlægsudgifterne må derfor gå til boligbyggeri de steder, hvor man planlægger at koncentrere befolkningen
Sermitsiaq
Fredag d. 31. maj 2002Efter Japan er det efterhånden slået fast, at Direktoratet for Miljø og Natur ikke rigtigt har styr på varerne i naturbutikken. Grønland har i løbet af meget, meget kort tid mistet meget af sin troværdighed med hensyn til landets forvaltning af de levende ressourcer
Sermitsiaq
Fredag d. 24. maj 2002Siumut har udviklet sig til et usympatisk politisk broderskab, gennemsyret af pamperi og vennetjenester. Og uden politiske mål for en demokratisk udvikling af Grønland
Sermitsiaq
Fredag d. 17. maj 2002Det er og bliver en meget alvorlig sag, at et medlem af landsstyret bruger penge fra samfundets fælles kasse til formål, som den pågældende politiker ikke har lov til at bruge. Men i stedet for at slå partipolitisk mønt af budgetoverskridelserne burde samtlige medlemmer af Landstinget og landsstyret siden 1. maj 1979 i græmmelse bøje hovedet, fordi de på grund af undladelser, fejldispositioner, nepotisme, misforstået lokalpatriotisme og direkte uduelighed har skabt et samfund, hvor udgifterne til bolighajer og tvangsfjernelser sprænger alle rammer
Sermitsiaq
Fredag d. 10. maj 2002Det vil være en fordel, at endnu flere investerer i produktion her i landet. Det er værdiforøgelse og eksport, vi skal leve af, når vi ikke længere får bloktilskud fra Danmark
Sermitsiaq
Fredag d. 3. maj 2002Da Hans Enoksen blev gået på klingen for at dokumentere det reelle problem i forbindelse med indhandlingen af isede rejer faldt han tilbage til et gammelt trick: - Det er danskernes skyld!
Sermitsiaq
Torsdag d. 25. april 2002I debatten er vi nu nået så langt, at de gamle håndværksmestre, som har levet det meste af deres liv her i landet, og som er i fuld gang med et generationsskifte, bliver kritiseret for at være danskere. Deres virksomheder bliver ikke betragtet som grønlandske, selv om de er en integreret del af samfundet, selv om de overholder grønlandsk lovgivning, og selv om de har ansat grønlandske medarbejdere. Og hvad med deres grønlandske børn, som overtager virksomhederne?
Sermitsiaq
Fredag d. 19. april 2002Vi håber ikke, at det betyder, at man genindfører jagten i yngletiden i Nord- og Østgrønland på to af Grønlands mest truede fugle - lomvie og edderfugl
Sermitsiaq
Fredag d. 12. april 2002For ikke længe siden kuppede en ny ledelse sig til magten i Siumut under slagord som kamp mod netop kammerateri og pamperi. Set i lyset af udskiftningen af bestyrelsesmedlemmer i Royal Greenland forekommer disse slagord hule og utroværdige
Sermitsiaq
Fredag d. 5. april 2002Overraskende er det, at Demokraterne, som endnu ikke er opstillingsberettiget, ville opnå ti procent af stemmerne eller tre pladser i Landstinget
Sermitsiaq
Fredag d. 5. april 2002I datidens fangersamfund gælder det om at overleve. Det er enten fangstdyrene eller os! I et rent fangersamfund uden andre muligheder kan der ikke være tale om begrænsning af fangst, når man altid har sultedøden hængende over hovedet.
Sermitsiaq
Onsdag d. 27. marts 2002SIK må selvfølgelig selv bestemme, hvordan den vil agere som faglig organisation. Men skulle vi give et råd, så koncentrer jer om det faglige! Stop de mange politiske og etniske dagsordener. Sats på blot at være en god fagforening for medlemmerne.
Sermitsiaq
Fredag d. 22. marts 2002Under disse vinterlege, som i realiteten blot er et stort sports- og kulturstævne for børn i Arktis, sidder 150 glemte børn ude i den grønlandske virkelighed. Disse børn er langt væk fra rampelyset i Arctic Winter Games og så omsorgssvigtede, at de må anbringes uden for det, der burde være deres tryghed i tilværelsen: Et hjem.
Sermitsiaq
Fredag d. 15. marts 2002Resultatet er dyre og alt for ofte dårlige uddannelser. Ingen af uddannelsesinstitutionerne får de ressourcer, der reelt er brug for. Men ingen tør kritisere systemet, for så bliver de fyret. Sådan fungerer den grønlandske ytringsfrihed nemlig.
Sermitsiaq
Fredag d. 8. marts 2002Her handler det om den stærkes overlevelse (på bekostning af den svage, forstås). Små lande kommer i klemme. Små lande, som end ikke kan føre deres egen udenrigspolitik kommer endnu mere i klemme. Og mest i klemme kommer både små og store fattige lande, som for en ussel betaling ofte forsyner den rige verden med vores overflod
Sermitsiaq
Fredag d. 1. marts 2002Det er ikke os bekendt, at Uffe Ellemann-Jensen har gjort forsøg på at løbe fra dette ansvar. Spørgsmålet er imidlertid, om Ellemann og Wilhjelm og Heinesen og alle de andre bestyrelsesmedlemmer blev informeret korrekt af selskabets direktion, som indtil for få måneder siden bestod af Ole Ramlau-Hansen og Lars Emil Johansen
Sermitsiaq
Fredag d. 22. februar 2002Danmark og danskere bliver igen skældt ud for at behandle Grønland som en koloni, der aldrig er blevet internationalt anerkendt som et folk. Det har resulteret i en optændt, følelsesladet debat især i KNR-radio om Grønlands status, og hvad fremtiden er
Sermitsiaq
Fredag d. 15. februar 2002Ansvaret ender til sidst på landsstyreformandens bord. Det er jo ham, der har ansat eller udpeget de direktører og bestyrelsesmedlemmer, som på trods af al udenomssnak har ansvaret for de begåede fejl. Receptioner, fest og flotte ord vil alle være med til, men når ansvaret skal placeres, stikker de samme skrydende receptionsgæster halen mellem benene og flygter ud ad bagdøren
Sermitsiaq
Fredag d. 8. februar 2002Til gengæld bør det følges op med beslaglæggelse eller ekspropriation af de kvoter, som ikke fiskes op. Det offentlige kan så sælge disse kvoter på auktion til fiskere som sikrer, at de opfiskes og indhandles som isede rejer. Samfundet kan ikke leve med, at flere tusinde tons rejer ikke fiskes eller indhandles til lukningstruede fabrikker
Sermitsiaq
Fredag d. 8. februar 2002Set ud fra en grønlandsk vinkel, er det ligeså nødvendigt, at fokusere på forholdet mellem direktion, bestyrelse og hjemmestyrets rolle som aktionær og ofte eneejer af aktieselskaber
Sermitsiaq
Fredag d. 1. februar 2002Politiet har som fogedmyndighed afvist at være skarpretter for unge Wæver. Ordensmagten påtager sig en uvant rolle som de fattiges værn. En rolle, der turde være mere velkendt for den socialdemokratisk orienterede Wæver. Politiet vil ikke sætte folk på gaden, hvis der ikke er en alternativ genhusning
Sermitsiaq
Fredag d. 25. januar 2002Samtidig er landet dybt afhængig af fortsatte økonomiske tilskud fra Danmark, fortsat samarbejde med det danske uddannelsessystem og det danske sundhedsvæsen. Dansk arbejdskraft vil endnu i mange år være nødvendig i vitale dele af det grønlandske samfund. Læg dertil forsvaret af Grønland, samspillet mellem hjemmestyret og Udenrigsministeriet, de danske miljømyndigheder, det danske politi og retsvæsen samt den danske kriminalforsorg for slet ikke at tale om den danske finansverdens indflydelse i Grønland
Sermitsiaq
Lørdag d. 19. januar 2002Så det bliver spændende at se, hvilken fabrik der skal lukkes næste gang, landsstyret udvider trawlernes egenproduktion. Men man ved jo aldrig. Det kan være landsstyret igen ændrer politik på næste landsstyremøde og hellere vil have mere landbaseret produktion
Sermitsiaq
Fredag d. 11. januar 2002Da H.-P. Barlach Christensen havde udskiftet tjansen som mappebærer for daværende vicekoncernchef i Royal Greenland, Lars Emil Johansen, med direktørstillingen i Puisi, skulle der for alvor gang i sagerne
Sermitsiaq
Fredag d. 11. januar 2002Den første kommune, som står med problemet, er Illoqqortoormiut, hvor huslejerestancerne er eksploderet i løbet af det seneste år
Sermitsiaq
Fredag d. 4. januar 2002Skolerne lever ikke op til de læseplaner, som loves både skatteborgere og elever. Der er konkret eksempel på, at elever i en afgangsklasse på nuværende tidspunkt mangler 60 procent af matematiktimerne, fordi læreren ikke har været til stede
Sermitsiaq
Fredag d. 21. december 2001Hvis nu man indregnede alle de fundamentale opgaver, samfundet bør løse, ville Finansloven udvise et kæmpe underskud. I stedet lukker politikerne øjnene og skændes videre, mens landet forfalder
Sermitsiaq
Fredag d. 14. december 2001Der bliver ikke afsat flere penge til folkeskolen eller til kollegieværelser. Grønlands Universitetscenter er stadig vigtigere
Sermitsiaq
Fredag d. 7. december 2001Det er klart, at Siumut har brug for en tænkepause og ikke ønsker valg nu. Partiet har brug for at komme til hægterne, hvis det ikke skal degraderes til oppositionsbænken som landets næststørste parti. Et valg nu vil være alt ødelæggende, efter at partiets landsmøde har splittet ledelsen
Sermitsiaq
Fredag d. 30. november 2001Økonomisk er der nok ingen tvivl om, at Danmark og dermed EU og USA af sikkerhedsmæssige grunde vil strække sig meget langt for at sikre en stabil økonomisk udvikling i Grønland. Ingen vil være interesseret i social uro her i landet
Sermitsiaq
Fredag d. 23. november 2001Folketingsvalget tændte de røde alarmklokker for Grønlands hidtil største parti, alt tyder på, at Siumut står til afklapsning ved næste landstingsvalg med mindre partiet gør noget
Sermitsiaq
Fredag d. 16. november 2001Hvad vil selvstændigheden være værd, hvis den økonomisk er baseret på indtægter fra USA? Hvad vil det betyde for fastholdelsen af den grønlandske kultur og egenart. Hvad vil det betyde for vores mulighed for at fastholde vores sprog (spørg blot inuit i Alaska)? Og hvor står Grønland den dag, hvor USA måske finder ud af, at nu er Thule-basen overflødig?
Sermitsiaq
Fredag d. 9. november 2001Når flertallet mener, at Landstinget trænger til et kvalitetsløft (et synspunkt vi ubetinget deler!), så må det eneste rigtige være at udskrive valg. Så må vi se om lønforhøjelsen virker. Om »bedre politikere« stiller op, eller om der kommer endnu flere borgmestre og andre, som kan hæve dobbelt løn, i Landstinget
Sermitsiaq
Fredag d. 2. november 2001Det er urimeligt, at SAS og staten er medejere af et selskab, hvor hjemmestyret har alle udgifterne for, at det ikke skal give underskud at drive flytrafik i Grønland. I årenes løb har ejerne fået udbetalt udbytte, det betyder, at staten og SAS har fået deres risikofri investering tilbage
Sermitsiaq
Fredag d. 26. oktober 2001Politikerne er blevet orienteret fra dag et om behovet for kollegiepladser, når de nye uddannelser starter. Men intet er sket. Landsstyret har prioriteret andre behov højere og har ikke afsat de nødvendige midler
Sermitsiaq
Torsdag d. 18. oktober 2001Folk er ligeglade med den strukturpolitiske handlingsplan, når huslejen stiger, når børnene ikke kan få den uddannelse, som politikerne lover, når de ikke kan få en bolig, når socialvæsenet svigter, og når de ikke kan få den service i sundhedsvæsenet, som de forventer
Sermitsiaq
Fredag d. 12. oktober 2001De 10.000 tons, som ikke bliver indhandlet i år, har en værdi af omkring 70 millioner. De penge mangler i samfundet, de mangler i fabriksbyerne, Royal Greenland mangler dem, fiskerne mangler dem, fabriksarbejderne mangler dem, skattemyndighederne mangler dem og så videre. Det betyder mindre forbrug, mindre omsætning, og de mennesker, som ikke får løn, skal i stedet hente penge på socialkontoret
Sermitsiaq
Fredag d. 5. oktober 2001Metoden er at love vælgerne en ny tid, hvor hele landet vil blomstre med lufthavne, lave flybilletpriser, hver mand sit fiskefartøj, hver by sin fabrik og så videre. Men ingen vil afsløre den dybe hemmelighed om, hvor pengene skal komme fra. Ikke en gang da finansloven var til første behandling kunne talsmændene for den nye Siumut politik afsløre, hvordan den skal finansieres
Sermitsiaq
Fredag d. 28. september 2001Det farlige er, at dæmagogerne er ved at komme til magten. Populister, som fortæller hvad folk gerne vil høre, i stedet for at fortælle sandheden. De, der lever af at give folk brød og skuespil i stedet for virkelighedens barske krav
Sermitsiaq
Fredag d. 21. september 2001Han vil forhåbentlig også have styrke nok til at reducere »fuldmægtigstyret« i landet, og tilvejebringe en demokratisering af den offentlige sektor - sådan at forstå, at den offentlige sektor igen kan begynde at arbejde ud fra klart definerede politiske mål, der tager afsæt i den udvikling, som folk i Grønland ønsker og forstår
Sermitsiaq
Fredag d. 14. september 2001At mennesker føler sig presset ud i disse ekstreme situationer, skyldes i høj grad den skæve verdensorden, som bliver tydeligere og tydeligere, og som mest markant udspiller sig i forholdet mellem israelere og palæstinensere
Sermitsiaq
Fredag d. 7. september 2001Vi har set dette aftalepapir, vi har gennemregnet det og fundet dokumentation for, at forbundsformanden taler usandt og i øvrigt forsøger at fjerne fokus fra det, sagen handler om, når han kaster grams på GAs direktør i stedet for at vedstå den indgåede aftale
Sermitsiaq
Fredag d. 31. august 2001Problemet er, at vi har at gøre med en dybt utroværdig forbundsformand. Ikke nok med, at han i årevis har gjort sig kendt for urealistiske krav til såvel offentlige som private arbejdsgivere - men aldrig er kommet igennem med dem. Han har samtidig spillet fandango med sine medlemmers penge og afvist både medlemmernes og offentlighedens ønske om indsigt i driften af SIK-koncernen og dens økonomiske transaktioner
Sermitsiaq
Fredag d. 24. august 2001Konkurrencen har foreløbig givet dårligere service og højere priser over det hele. Flybilletterne er blevet dyrere, luftposten er blevet dyrere, servicen er blevet forringet, og brugerne skal nu betale en større del af driften af de dyre lufthavne
Sermitsiaq
Fredag d. 17. august 2001Hvis politikken har været, at de private skal overtage fiskeriet, er det fint nok, men så skulle man jo ikke have opbygget en så stor gæld i selskabet. Og hvis politikken har været, at Royal Greenland skal drives som en fornuftig forretning, skulle man ikke fjerne råvaregrundlaget fra virksomheden
Sermitsiaq
Fredag d. 10. august 2001Der eksisterer skolebestyrelsesmedlemmer, som nok skal sikre, at deres egne børn lærer dansk nok ved at sende dem til venner og familie i Danmark, men som ikke varetager deres job i skolebestyrelsen og sørger for, at det er alle børn på skolen, som lærer dansk nok.
Sermitsiaq
Fredag d. 3. august 2001Dette kunne nok ikke gøres uden et offentligt tilskud, men det kunne så være i form af et erhvervstilskud til et erhverv, der har svært ved at overleve. Afgiften på importeret kød kunne bruges til dette erhvervstilskud
Sermitsiaq
Fredag d. 27. juli 2001Man kan med rette spørge, om landsstyre og Landsting er de sande repræsentanter for befolkningen i denne sag? - Det virker nemlig som om, at landsstyre og Landsting lader sig styre af danske og amerikanske interesser - uden at vide hvad Danmark og USA egentlig aftaler
Sermitsiaq
Fredag d. 20. juli 2001Vi følger borgmesteren i Grønlands næststørste by, Hermann Berthelsen i Sisimiut, og foreslår, at der hurtigst muligt bygges en vej fra Sisimiut til Kangerlussuaq. Ikke en stor sekssporet motorvej, men blot en ganske almindelig landevej
Sermitsiaq
Fredag d. 13. juli 2001Virksomhedernes fordel ved at udskyde skatten er, at de kan investere skattekroner i nye aktiviteter. Vi erkender, at de gældende skatte- og afskrivningsregler, derved indeholder en vis form for dynamik og tilskyndelse til investeringer og aktivitet, som kan være en fordel for såvel virksomheden som samfundet
Sermitsiaq
Fredag d. 6. juli 2001Det må give andre fagforeninger noget at tænke over og lære af. Nemlig at en præcis punktstrejke kan tvinge arbejdsgiverne i knæ. Normalt er det her i landet arbejdsgiverne, som dikterer lønningerne, og det er i alt for mange år gået ud over de lavestlønnede
Sermitsiaq
Fredag d. 29. juni 2001Den aktuelle konflikt inden for lufthavnsvæsenet og sundhedsvæsenet viser med al tydelighed, at SIK ikke har mestret nutidens politiske spil, for lige siden den sidste overenskomstfornyelse har det stået klart for alle andre end SIK, at fremtidige forbedringer nødvendigvis måtte hentes hjem på anden måde end ved kontante lønforhøjelser
Sermitsiaq
Fredag d. 22. juni 2001Strejkevarslet har ikke rystet hverken landsstyret eller GA. Arbejdsgiverparterne har forlængst gennemskuet, at SIK både politisk og økonomisk er en papirtiger
Sermitsiaq
Fredag d. 15. juni 2001For øvrigt er det paradoksalt, at et eventuelt salg af Pisiffik til driftige private investorer kan medføre så megen ballade, når man tænker på, at vi samtidigt nærmest har foræret et af denne verdens mest lovende guldfund til den udenlandske storkapital, for nu at blive i den terminologi, som IA-ideologerne kender bedst
Sermitsiaq
Fredag d. 8. juni 2001Midt i den følelsesladede privatiseringsdebat glemmer politikerne også at fortælle, at samfundet har hårdt brug for kapital. Royal Greenland skal have tilført penge. Der er brug for penge til skoler, boliger og sundhedsvæsen, og det er dyrt i et samfund med 55.000 indbyggere fordelt på 70 beboede steder
Sermitsiaq
Fredag d. 1. juni 2001Disse mennesker kan bare pakke kufferten og forsvinde! Her i landet må man affinde sig med forholdene, som de er! Hvis folk er utilfredse, må de tage andre steder hen, hvor deres behov bliver tilfredsstillet!
Sermitsiaq
Fredag d. 25. maj 2001Efter at have fjernet grundlaget virksomhedens eksistens vil politikerne nu kulegrave Royal Greenland. Som om det vil hjælpe. Politikerne kan ikke blande sig i driften, men de bør sikre rammerne om koncernens drift her i landet
Sermitsiaq
Fredag d. 18. maj 2001Det væsentlige er, at vi får en styring på de store grundliggende opgaver og kender økonomien. Landsstyret bør indføre stop for alle nye tiltag, indtil man har styr på udgifterne på de områder, man allerede har igang
Sermitsiaq
Fredag d. 11. maj 2001Det er alt for let at overskride budgetterne og sikre, at Landstinget giver en tillægsbevilling. Overskridelserne i 2000 både på socialområdet, uddannelsesområdet og sundhedsområdet taler deres eget sprog. De er sket på trods af de nye budgetregler
Sermitsiaq
Fredag d. 4. maj 2001I den ene ende skabes mangemillionærer. I den anden ende skabes tabere. Midt imellem sejler de fiskere, som ved hårdt arbejde, stadig kan skabe et overskud trods lave indhandlingspriser
Sermitsiaq
Fredag d. 27. april 2001Det må være et krav til Danmark, at der bygges et lukket fængsel i Grønland, og at vi ikke sender vore kriminelle på ubestemt tid til Danmark
Sermitsiaq
Fredag d. 20. april 2001Landsstyrets tillid til selskabets bestyrelse kan ligge et meget lille sted. Det fremgår klart af Steffen Ulrich-Lynges udtalelser på generalforsamlingen. Men man kan undre sig over, at både Grønlands Hjemmestyre og de øvrige ejere kan have en bestyrelse, som de ikke har tillid til
Sermitsiaq
Onsdag d. 11. april 2001Om alle de store områder er der uenighed. Der er uenighed om privatiseringen af Pisiffik, om sundhedsvæsenet, skattepolitikken, boligpolitikken, fragtstrukturen, arbejdsløshedsforsikring og revalidering og endelig folkeskolen
Sermitsiaq
Fredag d. 6. april 2001Vi kan ikke fortsætte med den politiske og administrative struktur, vi har opbygget: 18 kommunalbestyrelser og 18 borgmestre, 18 kommunaldirektører, 18 skattechefer, 18 socialchefer, 18 skole- og kulturchefer etc., etc
Sermitsiaq
Fredag d. 30. marts 2001»Vi vil selv, Vi kan selv« har været slagordene siden hjemmestyrets indførelse. Men folkeskolen har hidtil ikke leveret varen. Vores uddannelsesniveau er katastrofalt lavt
Sermitsiaq
Torsdag d. 15. marts 2001Der skal med andre ord ske noget, med mindre vi vil acceptere et fortsat betydeligt behov for tilkaldt arbejdskraft og et anseeligt bloktilskud fra Danmark for at opretholde en levestandard og et velfærdssamfund på nordisk niveau
Sermitsiaq
Fredag d. 9. marts 2001Spørgsmålet om privatisering er ikke blot et spørgsmål om at sælge en virksomhed til private investorer. Det er et spørgsmål om, hvordan vi ønsker at indrette samfundet
Sermitsiaq
Fredag d. 2. marts 2001I dag lever mange mennesker stavnsbundne, fordi boligen følger arbejdet. Mange tør ikke skifte job, fordi boligen ryger, men omvendt er der vel ikke megen motivation at hente hos en medarbejder, der hellere vil være et helt andet sted
Sermitsiaq
Fredag d. 23. februar 2001Hvis Magnus Larsen havde været et mandfolk, var han ikke formand for KNR i dag. Da han nu ikke selv kan finde ud af forlade formandsposten, bør hans parti - Siumut, som har placeret ham i KNRs bestyrelse - tage affære. Afgang!
Sermitsiaq
Fredag d. 16. februar 2001Reglerne bør ændres, så de få, der tjener millioner på rejefiskeriet, i byggeriet og i restaurationsbranchen ikke bare kan tage pengene ud af virksomhederne og forsvinde ud af landet med dem
Sermitsiaq
Fredag d. 9. februar 2001Kommunalpolitikere kunne i stedet appellere til fiskere om at sikre indhandlingen til fabrikken og appellere til medarbejderne om at passe deres arbejde også efter lønudbetaling
Sermitsiaq
Fredag d. 2. februar 2001Alt ser godt ud. Men nyhedsbrevet glemmer at fortælle, at vi skubber en milliardregning foran os, og at man udskyder betalingen af den regning for at tegne et rosenrødt billede af den øjeblikkelige situation
Sermitsiaq
Fredag d. 26. januar 2001Den nye udenrigsminister Mogens Lykketoft lyder lige så arrogant, når han bliver spurgt, om Grønland kommer med til forhandlingerne. Regeringen lytter ikke til de grønlandske ønsker, som den konservative Per Stig Møller ellers påstår
Sermitsiaq
Fredag d. 19. januar 2001Der er nemlig brug for en erhvervsudvikling og de nødvendige penge til at sætte denne erhvervsudvikling i gang. Det kunne både være fiskeri, fangst, skindbearbejdning og turisme eventuelt trofæ- og jagtturisme, eller noget helt nyt som en edb-virksomhed, der skal satses på
Sermitsiaq
Fredag d. 12. januar 2001Der er en klar udnyttelse af dominerende stilling på markedet. Systemet ville aldrig være indført, hvis der var konkurrence. Så ville man konkurrere om, hvem der kunne gøre det billigst og bedst for forbrugerne
Sermitsiaq
Fredag d. 5. januar 2001At landsstyreformanden med disse ord har indset, at der skal en ganske ekstraordinær politisk indsats til for at forhindre den tiltagende sociale polarisering, der har kendetegnet de første årtier med hjemmestyre
Sermitsiaq
Fredag d. 22. december 2000Nu er lufthavnsvæsenet et monopol, der selv kan fastsætte sine indtægter efter sine udgifter og ikke omvendt. Der er intet incitament til at spare på driften Ved en kommmunalisering kan der skabes konkurrence mellem lufthavnene om, hvem der er bedst og billigst
Sermitsiaq
Fredag d. 15. december 2000Det siger sig selv, at en gruppe som opholder sig midlertidigt i samfundet, kun kan få begrænset indflydelse og begrænsede rettigheder,« lyder det fra formanden for Siumuts største lokalafdeling
Sermitsiaq
Fredag d. 8. december 2000Et problem, der har ført de europæiske Socialdemokratier - og nu også grønlandske Siumut - ud i en vanvittig populisme, hvor der bruges flere kræfter på at gøre livet surt for etniske mindretal og marginaliserede befolkningsgrupper end på at løse de reelle politiske problemer i samfundet
Sermitsiaq
Fredag d. 1. december 2000Her skal trådene samles - ikke blot for Grønland men for Arktis. Her skal udviklingen foregå. Herfra skal politikudviklingen udgå og de grønlandske erfaringer præge hele Arktis. Centeret for arktisk samarbejde med universitets- og forskerpark, international lufthavn og skibsforbindelser til byer i Europa og Amerika. Det arktiske svar på Californiens Silicon Valley med skyline og forretningsliv og en rigelighed af kultur- og sportsfaciliteter til de snart 15.000 indbyggere
Sermitsiaq
Fredag d. 24. november 2000Vi vil opfordre Landstinget til at sætte sig ned og blive enige om de overordnede mål, samfundet har på de forskellige områder, og i hvilken takt målene skal nås. På de efterfølgende samlinger bør man så følge op på, om man nærmer sig målene i den takt, man har besluttet
Sermitsiaq
Fredag d. 17. november 2000Unge mennesker, der ikke er født med en murske i hånden, kan ganske enkelt ikke få en bolig, men tvinges til at flytte til Danmark. De kan først blive skrevet op til en bolig, når de er 15 år, og når de er 21, er de måske nået fire år nedad ventelisten og skal stadig vente ni år på en bolig
Sermitsiaq
Fredag d. 10. november 2000De besparelser, som nu rammer sundhedsvæsenet, kommer fuldstændig umotiverede. Hele året har medarbejderne knoklet derudaf for nedbringe ventelisterne. Det har været det politiske mål. Men det har selvfølgelig også været dyrt. Nu siger man stop, og patienterne får at vide, at der ikke er råd til behandling
Sermitsiaq
Fredag d. 3. november 2000For få dage siden måtte Ole Lynge så selv bide i det sure æble og erkende, at han ikke havde læst på lektien, da debatten om revisionsudvalgets beretning endte i en ydmygende farce. Ydmygende for Lynge, for det samlede Landsting, for den grønlandske parlamentarisme. Og for befolkningen i Grønland
Sermitsiaq
Fredag d. 27. oktober 2000Ikke alene er Landstinget tilsyneladende ligeglade med, hvad befolkningen, dets vælgere og skatteyderne mener, Landstingets flertal er også ligeglad med de demokratiske spilleregler. Landstingets flertal havde på forhånd besluttet, at Puisi-sagen skal begraves, og målet helliger alle midler
Sermitsiaq
Fredag d. 20. oktober 2000120 millioner stopper landsstyret i den nye lufthavn i Qaanaaq, men det er penge smidt ud af vinduet. For befolkningen får ikke bedre beflyvning end hidtil
Sermitsiaq
Fredag d. 20. oktober 2000Politikerne glemmer, hvad der er vigtigt for at folk kan klare dagen og vejen. Det er boliger, det er en løn man kan leve af, det er et socialt sikkerhedsnet, det er uddannelse, sikkerhed i jobbet, og tryghed ved, at man kan blive behandlet, når man bliver syg
Sermitsiaq
Fredag d. 13. oktober 2000Så længe Landstinget synes det er vigtigere at bygge universitetspark end at opfylde de handicappedes berettigede krav, kan politikerne ikke forvente, at folk kan forstå deres lønkrav
Sermitsiaq
Fredag d. 6. oktober 2000Vi er trætte af formfuldendte politikertaler. Vi er trætte af proklamationer og hensigtserklæringer. Vi er trætte af paroler uden indhold. Vi er i det hele taget temmelig udmattede over gang på gang at opleve, at debatten om folkeskolen og det ganske uddannelsessystem bliver snøret ind i nationalisme, sprogdebat og historiske idealer
Sermitsiaq
Fredag d. 29. september 2000Landstingets formand erkender det jo selv: Politikerne sjusker og laver fejl, de er uforberedte og fremsætter ofte uigennemtænkte og mangelfulde forslag
Sermitsiaq
Fredag d. 22. september 2000Lovforslaget om vandudvinding er et beklageligt eksempel denne zig-zag-kurs. Når det politiske mål er øget privatisering, og nul hjemmestyredeltagelse i produktionen, er det en modsigelse, at landsstyret vil have et offentligt selskab med i den nye vandproduktion
Sermitsiaq
Fredag d. 15. september 2000Højnelse af uddannelsesniveauet generelt i landet er forudsætningen for øget selvstændighed og uafhængighed, for grønlandiseringen af samfundet og for den økonomiske vækst
Sermitsiaq
Lørdag d. 9. september 2000Det er håbløst, at personlige ambitioner og magtkampe skal bestemme flysikkerheden her i landet
Sermitsiaq
Fredag d. 1. september 2000Grønland vil også komme væk fra sit problem med at eleverne skal lære mere dansk. EU vil kunne sikre de nødvendige uddannelsespladser på de uddannelser, som Grønland har brug for og på det sprog, som Grønland har brug for
Sermitsiaq
Fredag d. 25. august 2000Hvis det er korrekt, at NMD er rettet imod de såkaldte slyngelstater, som ikke vil rette sig efter nedrustningsaftaler, og som tværtimod i det skjulte opruster, er det et relevant krav, at forsvarssystemet beskytter alle lande, som respekterer de nedrustningsaftaler, der indgås
Sermitsiaq
Fredag d. 18. august 2000Det er dog problematisk, at politikerne stadig har en berøringsangst over for dansk og ikke kan indrømme, at de unge mennesker skal kunne bedre dansk for at fortsætte i det danske uddannelsessystem efter folkeskolen, som de samme politikere har besluttet, de unge mennesker skal gennemføre
Sermitsiaq
Fredag d. 11. august 2000Hvis Danmark overhører de grønlandske krav, ved vi, at rigsfællesskabet ikke er en døjt værd, og at det i virkeligheden kun handler om dansk sikkerhed. Så er alt andet blot ordflom, der skal dække over virkelighedens verden
Sermitsiaq
Fredag d. 4. august 2000Dette er et indenrigspolitisk anliggende i USA. Våbenindustrien hungrer efter nye, dødbringende opgaver - og der er arbejdspladser i skidtet
Sermitsiaq
Fredag d. 28. juli 2000Minus-listen er alenlang, men vi lever i en bedragerisk drømmeverden. Vi vil ikke erkende virkeligheden - at det går ad helvede til på en række af samfundets mest vitale områder
Sermitsiaq
Fredag d. 21. juli 2000(På disse linier ikke et ord om, at Prodis løfter i fiskerisagen viste sig tomme)
Sermitsiaq
Fredag d. 14. juli 2000Sagen er yderst principiel. Politiske embeder skal ikke misbruges til private anliggender. Når det sker, kaldes det magtmisbrug. Men Wæver forstår tilsyneladende ikke sagens substans
Sermitsiaq
Fredag d. 14. juli 2000Men for at trænge igennem det tunge bureaukrati i EU er det nødvendigt, vi får oplært de embedsmænd, som skal bruge systemet, så de kan presse på de rigtige steder
Sermitsiaq
Fredag d. 7. juli 2000Hjemmestyret vil selv bygge men har ikke råd til det, og man vil ikke overlade byggerit til private. Nu må politikerne tænke i nye baner på boligområdet
Sermitsiaq
Tirsdag d. 4. juli 2000Og husk på, at det er indholdet og ikke udseendet af et brev, der er det vigtigste
Sermitsiaq
Fredag d. 30. juni 2000Landspolitikerne må stoppe den centrale detailstyring og give kommuner og erhvervsliv de bedst mulige rammer for udvikling og dermed økonomisk vækst.
Sermitsiaq
Fredag d. 23. juni 2000Mottoet på dette års nationaldag skulle have været et krav om, at vi skal lære dansk, så vi kan klare os selv. Alle forældre burde stille op foran skolerne og stille krav om bedre danskundervisning til deres børn
Sermitsiaq
Fredag d. 16. juni 2000Politikerne er tilsyneladende heller ikke interesseret i dette emne, fordi ansvaret for arbejdsmiljøet fortsat ligger i Danmark og her er man åbenbart ikke interesseret i at kontrollere, at arbejdstilsynet i Grønland fungerer
Sermitsiaq
Fredag d. 9. juni 2000Samfundet har skabt nogle få rejebaroner, som tjener styrtende på samfundets værdi. Og de vil i al evighed sidde tungt og fast på ressourcen
Sermitsiaq
Fredag d. 2. juni 2000Hvis basen ikke havde været der, og hvis Danmark havde haft ansvaret for Grønland i dag, ville staten have bygget en lufthavn i området for lang tid siden.
Sermitsiaq
Fredag d. 26. maj 2000Modellen er så genial, at den med fordel kan bruges af alle grønlandske uddannelsesinstitutioner efter folkeskolen og gymnasiet, hvor elevgrundlaget ikke er stort nok til selv at bære en uddannelse
Sermitsiaq
Fredag d. 26. maj 2000Men at vi så dagen efter i Qanorooq skal belemres med Otto Steenholdts meninger og synspunkter, får mig virkelig til at krumme tæer. Tænk at nogen overhovedet har interesse i at spørge ham
Sermitsiaq
Fredag d. 19. maj 2000- men så snart det bliver sagt, bryder helvede løs
Sermitsiaq
Fredag d. 12. maj 2000Det seneste strejkeflop taler sit eget tydelige sprog. De grønlandske håndværkere kunne ikke forstå, hvorfor de skulle strejke for en mindsteløn, de slet ikke er i nærheden af
Sermitsiaq
Fredag d. 5. maj 2000Jess G. Berthelsen buldrer op. Han bruger tid på virksomhedsprojekter, han ikke har forstand på, i stedet for at passe sit faglige arbejde, og det rejser et grundlæggende spørgsmål: Hvor er medlemmerne?
Sermitsiaq
Fredag d. 28. april 2000De hurtige løsninger baseret på at hente hjælp fra Danmark er virkeligheden, men stik imod det overordnede politiske mål om at vi selv skal klare os. Hvor er politikerne?
Sermitsiaq
Onsdag d. 19. april 2000Landstingsmedlemmerne kan finde ud af at bevilge sig selv mere i løn, men kan de også finde ud af, at udføre det arbejde de er valgt til, nemlig at holde øje med, at landsstyret og den store administration udfører det arbejde, de er ansat til
Sermitsiaq
Fredag d. 14. april 2000Det kan ikke passe, at politikerne skal have 400.000 kroner plus alt det løse for tre-fire måneders arbejde om året.
Sermitsiaq
Fredag d. 7. april 2000Vi skal have ansvaret for vort eget liv - både i stort og småt og ikke forvente, at hjemmestyret eller andre hele tiden kommer og redder os.
Sermitsiaq
Fredag d. 31. marts 2000Men det essentielle er, vi må videre, hjemmestyret er en proces mod fuld selvstændighed under kongehuset.
Sermitsiaq
Fredag d. 24. marts 2000Embedsmænd skal ikke styre dette land. Partierne må stoppe ævl og kævl og udstyre deres ledere med mandat og styrke, så de kan hamle op mod de professionelle og dygtige administratorer.
Sermitsiaq
Fredag d. 17. marts 2000I dag sætter IA, Atassut og Kandidatforbundet dagsorden
Sermitsiaq
Fredag d. 3. marts 2000Men moralsk har politikerne et kolossalt ansvar. For det er dem som har syltet sagen i alle de år. Selvfølgelig burde værftet have taget bådene tilbage og foretaget de nødvendige ombygninger og reparationer.
Sermitsiaq
Fredag d. 25. februar 2000Hvis politikerne vil lovgive om de presseetiske regler, kan vi ikke støtte, at ansvaret for medierne flyttes over til Grønlands Hjemmestyre.
Sermitsiaq
Fredag d. 18. februar 2000Island og Færøerne har nået et højere uddannelsesniveau end Danmark. Set med grønlandske øjne er det tankevækkende.
Sermitsiaq
Fredag d. 11. februar 2000De politikere, som vil beslutte dette, ved, at der er grønlændere, som af historiske grunde kun taler dansk. Det er forkert og en udemokratisk majorisering, at man tager deres politiske rettigheder fra dem. Samfundet risikerer tværtimod, at disse føler sig uønskede og rejser herfra.
Sermitsiaq
Fredag d. 4. februar 2000Det er selvfølgelig en falliterklæring og formynderisk, at man er nødt til at indføre forbud. Men vi kan ikke blive ved med at se på den meningsløse psykiske og fysiske vold og de forfærdelige konsekvenser det har for kvinder og børn.
Sermitsiaq
Fredag d. 28. januar 2000Det var da godt, at Ole Ramlau-Hansen kom ind i bestyrelsen i december og fik sendt en delegation til Kina for at finde ud af, hvad der skete derude, - og hvad der altså ikke skete derude.
Sermitsiaq
Fredag d. 21. januar 2000Vi har et folkeskolesystem, hvor de unge mennesker lærer grønlandsk og kan klare sig i folkeskolen på grønlandsk. Men så snart de kommer ud af skolen, er de fortabt.
Sermitsiaq
Fredag d. 14. januar 2000Forslaget går i korthed ud på, at man hvert år afleverer fem procent af sin kvote til hjemmestyret, der udbyder den i åben auktion. Til gengæld skal tre-procent-afgiften bortfalde.
Sermitsiaq
Fredag d. 7. januar 2000Atassuts krav om løsning af de store sundhedsproblemer kan alle tilslutte sig, men det er ikke nok at stille krav om løsninger. Som ansvarligt oppositionsparti må Atassut være med til at pege på hvordan.
Sermitsiaq
Fredag d. 24. december 1999I Uummannaq siger man for eksempel, »det er os der tjener pengene, men det er Nuuk, som bruger dem«. I Paamiut føler man sig snydt af landsting og landsstyre.
Sermitsiaq
Fredag d. 17. december 1999Her ved årsskiftet til det nye årtusind står vi på spring til en inflation, som vi ikke har set tidligere, og som vil udhule bloktilskuddet og gøre det mindre værd.
Sermitsiaq
Fredag d. 10. december 1999Det nye udbudscirkulære vil nemlig ikke bidrage til den selvstændighed og uafhængighed, der ellers arbejdes på i alle andre direktorater.
Sermitsiaq
Fredag d. 3. december 1999Vi taler konstant om sundhedsvæsenets problemer og at lægerne ikke tjener nok. Men hvad med socialvæsenet, der skal rydde op efter politikernes fejlslagne politik gennem årene.
Sermitsiaq
Fredag d. 26. november 1999Så vi vil anbefale, at Per Rosing-Petersen arbejder for reel økonomisk vækst og Grønlands virkelighed, og at han lader kulturen tage sig af drømme og fantasier, ellers bør han skifte erhverv.
Sermitsiaq
Fredag d. 19. november 1999Landstinget må derfor kræve af landsstyret, at der nu udarbejdes langsigtede løsninger ... Alfred Jakobsen arbejder på løsningerne, men hvor lang tid skal vi vente, og hvor mange mennesker skal dø, før der sker noget. Et af hans problemer er imidlertid, at landstinget ikke vil tage stilling.
Sermitsiaq
Fredag d. 12. november 1999Landstingsgrupperne har tiltaget sig mere og mere magt overfor landsstyret. Det er selvfølgelig et sundhedstegn. Landsstyret kan ikke længere regere uden om Landstinget. Og landsstyret er tvunget til at følge de beslutninger, som Landstinget træffer.
Sermitsiaq
Fredag d. 5. november 1999Hvad så med alle andre tiltag, landsstyret ønsker at foretage. Hvis det ikke passer Landstinget, bliver de stoppet.
Sermitsiaq
Fredag d. 29. oktober 1999Og den amerikanske partner har sikkert fået sine penge på forskud, som det plejer at gå i Grønland.
Sermitsiaq
Fredag d. 22. oktober 1999Det minder i allerhøjeste grad om nazisternes syn på jøderne i Tyskland før anden verdenskrig. Vi har tværtimod brug for at bruge alle gode ressourcer i samfundet for landets udvikling.
Sermitsiaq
Fredag d. 15. oktober 1999Poul Nyrup roser sig af Grønland og den danske politik i Grønland. Men her svigter man på et afgørende punkt.
Sermitsiaq
Fredag d. 8. oktober 1999Det skal være slut med at lukke virksomheder omkring lønningsdag, fordi medarbejderne pjækker. Skoleeleverne skal have garanti for at lærerne kommer på arbejde, når der har været fest. Og tonsvis af fisk skal ikke længere smides på dumpen, fordi slendrian har gjort fisken ubrugelig som menneskeføde.
Sermitsiaq
Fredag d. 1. oktober 1999Man kan undre sig over, at landsstyret med et slag fjerner dette eksporttilskud. Royal Greenland og Polar Seafood skal konkurrere med andre lande, hvor el- og vandpriser er væsentlig lavere.
Sermitsiaq
Fredag d. 24. september 1999Vi skal have en retsplejelov og en kriminallov, der svarer til virkelighedens verden, og vi skal have en straffelov. Voldsforbrydere og andre kriminelle skal straffes, syge skal behandles, og ofrene skal hjælpes.
Sermitsiaq
Fredag d. 17. september 1999Konferencen konkluderede, at eleverne skal være tresprogede. Helst ser man, at eleverne også bliver engelsksprogede på et tidspunkt, hvor man på grund af lærermangel og dårlige undervisningsmaterialer knapt nok magter at lære dem ordentlig grønlandsk og dansk.
Sermitsiaq
Fredag d. 10. september 1999Nu har hjemmestyret i 20 år holdt ungdommen som nationalismens gidsler og foregøglet dem, at det var nok at lære grønlandsk. Hvor mange unge, der er tabt på gulvet, er aldrig blevet offentliggjort.
Sermitsiaq
Fredag d. 3. september 1999Vil SIKs formand mon have en konflikt, eller er det hans sædvanlige spil for galleriet? - Han havde varslet konflikt for kassedamer, oliechauffører og tankpassere, der kunne være gået i strejke i går, men i stedet udsatte han den to uger.
Sermitsiaq
Fredag d. 27. august 1999Der er . . . stadig meget langt fra de positive initiativer fra landsstyremedlemmet for økonomi og til folks dagligdag.
Sermitsiaq
Fredag d. 20. august 1999Vi kan også frygte, at man tilkalder store danske entreprenørfirmaer til løsning af bygge- og anlægsopgaverne. Her støtter vi det rådgivende udvalg og arbejdsgiverforeningens synspunkt om at udnytte de store bygge- og anlægsopgaver til at få uddannet så mange bygningshåndværkere som overhovedet muligt.
Sermitsiaq
Fredag d. 13. august 1999Det er på tide, vi får en gennemgribende diskussion om det samlede uddannelsessystem og en prioritering, hvor man prioriterer grunduddannelserne højst og sikrer de nødvendige ressourcer til dem, før man kaster sig ud i halvlange og lange videregående uddannelser, som man bedre og billigere kan tage i Danmark.
Sermitsiaq
Fredag d. 6. august 1999Den internationale bilkoncern, der nu skal blæse store mængder benzin af i hjulsporene på indlandsisen, skal efter det oplyste ikke betale en rød reje for at få lov til at teste sine biler ved Kangerlussuaq. Hvilke andre lande i verden er så storladent gæstfri, at invitere problemerne indenfor i kulden, uden at kræve en pæn check med masser af nuller udleveret ved indgangen.
Sermitsiaq
Fredag d. 30. juli 1999Lad os gøre op med den kollektive berøringsangst og det konsekvensløse samfund. For ellers kan vi ligeså godt smide den grønlandske kulturarv ud sammen med de gule lorteposer, som overalt får lov til at flyde i vores rene og uplettede natur.
Sermitsiaq
Fredag d. 23. juli 1999Det har irriteret KNI’s koncernledelse, at der i befolkningen er udtalt undren over, at en pakke morgenmad uden mælk i bygden Niaqornaarsuks KNI-butik koster 43 procent mere end cornflakes kan købes for i Pisiffik i Nuuk. Og det har især irriteret, at aviserne har taget denne undren alvorligt.
Sermitsiaq
Fredag d. 16. juli 1999Men det tætte bånd mellem Anders Nilsson og Kimik IT er det bemærkelsesværdigt, at Anders Nilsson så enøjet kaster sig over Inu:IT.
Sermitsiaq
Fredag d. 16. juli 1999Det er imidlertid katastrofalt, at hjemmestyrets første 20 år kulminerer med, at de unge planlægger og dræber deres pædagog. Det er en katastrofal udvikling, hvor vi alle er tabere.
Sermitsiaq
Fredag d. 9. juli 1999Vi kender ikke vores eget land, fordi det er så dyrt at rejse, og når vi har ferie, er det umuligt at få en skibsbillet. Moster Gerda i Uummannaq og onkel Benjamin i Nanortalik ser vi aldrig.
Sermitsiaq
Fredag d. 2. juli 1999Det lykkedes fiskerne at udnytte det uprofessionelle fjendskab mellem de to koncerner til at presse prisen på store hellefisk op til 14 kroner, og samtidig fik de nedsat grænsen på store hellefisk til tre kilogram. Fiskerne tjente masser af penge mens selskaberne tabte.
Sermitsiaq
Fredag d. 25. juni 1999Landsstyreformanden slog allerede i maj flot ud med hånden og lovede, at hjemmestyret ville doble op. Da det ikke var fra landsstyremedlemmernes egne penge eller deres repræsentationskonti, var han nødt til at få bevillingen igennem Finansudvalget.
Sermitsiaq
Fredag d. 18. juni 1999Både det jubilerende KNI og ekspeditionsleder Lasse Rungholm har travlt med at vaske hænder i sagen om de fire olietønder, som ekspeditionen ICE225 efterlod på den islagte sø Qoorneraata Imia få kilometer fra Isortoq.
Sermitsiaq
Fredag d. 18. juni 1999Alle grønlandsksprogede, der tager en uddannelse - ganske vist på et andet sprog - er sikre på godt job og en karriere i Grønland.
Sermitsiaq
Fredag d. 11. juni 1999I et desperat forsøg på at vende udviklingen og få råd til nogle af alle de forsømmelser og mangler, der har været i de første 20 år, bliver befolkningen nu i endnu højere grad gjort til tilskuere til deres egen udvikling.
Sermitsiaq
Fredag d. 4. juni 1999Men nu hvor politikerne ikke vil tage stilling til sund hedspolitikken, vil vi opfordre læserne til at komme med deres syn på sagen. Landsstyremedlem Alfred Jakobsen siger klart, at han nu vil spørge befolkningen, patienterne, brugerne af sundhedsvæsenet.
Sermitsiaq
Fredag d. 28. maj 1999Politikerne kræver med den ene hånd, at Royal Greenland skal agere kommercielt, man tillader konkurrence fra flere nye selskaber, Polar Seafood racer frem inden for fiskeriet og giver Royal Greenland konkurrence til stregen. Men med den anden hånd kræver de samme politikere, at Royal Greenland fortsat skal sikre arbejdspladser og løse de opgaver, som politikerne ikke magter
Sermitsiaq
Fredag d. 21. maj 1999Rapporten afslører, at produktiviteten i Grønland er meget lav. Den er 31 procent af den danske. Populært sagt skal der tre fra Grønland til at udføre det samme arbejde som en kan udføre i Danmark.
Sermitsiaq
Fredag d. 14. maj 1999Måske er det på tide at skæve til miraklet på Island. Hvis vi derimod fortsat ønsker et fattigt fisker- og fangersamfund, der lever på subsidier og får sværere og sværere ved at følge med udviklingen, så skal vi bare fortsætte i Jess G. Berthelsens fodspor og bilde befolkningen ind, at det er vigtigere at lære grønlandsk end at lære et fag.
Sermitsiaq
Fredag d. 7. maj 1999Landstinget må tage udgangspunkt i situationen, at vi er et fattigt samfund, der skal skabe økonomisk vækst. OECD rapporten afslører, at vi ikke har haft nogen vækst de seneste ti år, og at vi sakker agterud i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med.
Sermitsiaq
Fredag d. 30. april 1999Om politiske bestyrelsesformænd er det iøvrigt uforståeligt, at landsstyret bliver ved med at sidde diverse advarsler overhørig. Senest fra Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi.
Sermitsiaq
Fredag d. 23. april 1999Tilsyneladende er der behov for en gevaldig hovedrengøring og en alvorlig henstilling til landsstyret om at overholde gældende lov. Hvis landstinget ikke kan finde ud af at få ryddet op, kan det være nødvendigt at inddrage politiet.
Sermitsiaq
Fredag d. 16. april 1999Ligeledes skal de offentligt ejede selskaber betale udbytte til ejerne, altså til hjemmestyret - for eksempel seks procent af deres aktiekapital. Så får vi samtidig taget fat på den evindelige snak om konkurrenceforvridning, siger Motzfeldt.
Sermitsiaq
Fredag d. 16. april 1999Det der er faren ved hele denne omlægning af forsørgersamfundet, og som bliver udfordringen for politikerne, er den truende inflation, som følger i kølvandt på det, der sker. Politikernes opgave bliver ganske enkelt at sikre, at inflationen ikke slår bunden ud af bloktilskuddet. Hver gang inflationen i Grønland er en procent højere end i Danmark, bliver bloktilskuddet 26 millioner mindre værd.
Sermitsiaq
Fredag d. 9. april 1999De kaotiske forhold på boligområdet er ikke blevet nemmere ved, at landsstyret overtræder landstingets lovgivning og nægter boligafdelingerne at forhøje huslejen, hvor der er brug for det. Det betyder, at en række boligafdelinger er ved at gå konkurs. De har ikke nogen penge og de må ikke forhøje huslejen, så de kan spare op til den almindelige vedligeholdelse.
Sermitsiaq
Onsdag d. 31. marts 1999Det betyder, at vi har stoppet mellem 30 og 40.000 kroner i enden på hver eneste af de 1.000 krydstogtturister, der sidste år har været med. De 20 arbejdspladser, der er kommet ud af projektet, koster hver mellem halvanden og to millioner om året, hvis underskuddet fortsætter
Sermitsiaq
Fredag d. 26. marts 1999Faktisk er rapporten en alvorlig anklage mod det eksisterende sundhedssystem. Den er bemærkelsesværdig, fordi den i skarpe vendinger kritiserer og afslører det system, som betaler rapporten
Sermitsiaq
Fredag d. 19. marts 1999Faktisk burde staten betale hver en krone, for det er staten, der har bragt kommunen i den situation, den er i. Hvis basen ikke var bygget, havde staten i sin tid været tvunget til at bygge en landingsbane for at sikre forbindelsen til befolkningen i Grønlands nordligste kommune.
Sermitsiaq
Fredag d. 12. marts 1999Problemet slår igennem hos de firmaer, som betjener skibe med losning og lastning. Når arbejderne skal stemple på arbejdsmarkedskontoret, møder de ikke på arbejde. De går op og stempler og videre til socialkontoret for at hæve penge. Derfra går de til fest.
Sermitsiaq
Fredag d. 5. marts 1999Den spegede situation omkring valget og landsstyredannelsen, de mange utilfredse vælgere og politikere samt den indbyggede uenighed i samarbejdsaftalen mellem landsstyrepartierne især omkring skatten og ensprissystemets afskaffelse lover ikke godt for fremtiden.
Sermitsiaq
Fredag d. 26. februar 1999Ja, vi har ikke en gang råd til en ordentlig folkeskole, der kan forberede eleverne på en videreuddannelse. Vi har ikke råd til de nødvendige lærerkræfter, vi har ikke råd til de nødvendige undervisningsmidler, vi har ikke råd til de nødvendige lokaler i den livsnødvendige folkeskole. - Men vi skal have en forskerpark. Hvor er prioriteringen? - Eller vil det nye landsstyre fortsat producere tabere?
Sermitsiaq
Fredag d. 19. februar 1999Her og nu er det allervigtigste åbenhed og reel information til en befolkning, der ikke engang kunne blive orienteret om valgets resultat på valgaftenen. En væsentlig del af den demokratiske proces, som valget er udtryk for, er, at vælgerne bliver orienteret om valgets resultat.
Sermitsiaq
Fredag d. 12. februar 1999Vi er i fuld gang med at smadre det grønlandske arbejdsmarked, fordi vi er afhængige af, at de danske fagforbund ikke blokerer Grønland. Det betyder, at de danske fagforbund bestemmer lønudviklingen i Grønland, der således bliver bestemt indirekte af lønudviklingen i Danmark. Igen får ønsket om selvstændighed og uafhængighed et skud for boven.
Sermitsiaq
Fredag d. 5. februar 1999Politikerne må vise, at de har format til at fortælle vælgerne, hvad der er råd til, og hvad der ikke er råd til. Vi gider ikke have politikere i landstinget, som vælges på populistiske forslag, og som løber fra valgløfterne, når de er valgt ind, fordi det viste sig, at løfterne var umulige at gennemføre.
Sermitsiaq
Fredag d. 29. januar 1999Men heller ikke her tør Siumut skære igennem og fortælle hvad man vil. Samfundet har ikke råd til det hele, slet ikke når vi ikke er i stand til at uddanne de faggrupper, der er så hårdt brug for. For at blive uafhængig af det udenlandske arbejdsmarked er det nødvendigt, vi uddanner de fag, vi har mest brug for, og at der stilles krav til de uddannelsessøgende.
Sermitsiaq
Fredag d. 22. januar 1999En fordel er, at landstinget på efterårssamlingen vedtog, at Grønland skal være en valgkreds. Vi må håbe, det betyder et nyt landsting med rigtige landspolitikere, der tænker på hele samfundet, og som tør gennemføre de nødvendige reformer, så vi får frigjort penge til at skabe rammerne for den økonomiske vækst, vi alle hungrer efter.
Sermitsiaq
Fredag d. 15. januar 1999I stedet for har flyselskaberne fået lov til at forhøje deres billetpris med fem procent. Hvad der er grund til denne prisforhøjelse kan man sætte spørgsmålstegn ved. Det er i hvert fald ikke fordi flybrændstof er blevet dyrere. For SAS’s vedkommende er det måske fordi, de har sat billetprisen ned på ruter, hvor de har konkurrence. Så er det jo let at forhøje billetprisen på de ruter, hvor selskabet har en monopollignende status.
Sermitsiaq
Fredag d. 8. januar 1999Generelt har de folkevalgte svigtet befolkningen ved ikke at være ærlige og fortælle hvad vi kan, og hvad vi ikke kan. Man vil det hele halvdårligt i stedet for at prioritere opgaverne og gøre det godt. Det bliver de nyvalgte landstings fornemste opgave at foretage denne prioritering.
Sermitsiaq
Onsdag d. 30. december 1998At valget udskrives til den 16. februar - og ikke til den 4. marts, som ifølge forfatningen er udløbsdato for det siddende parlament - kan ikke tolkes som et dramatisk skridt, men et nødvendigt skridt, for at dette land atter kan få en politisk ledelse som har magt og kraft til at skabe nye løsninger, der ikke bare passivt afventer at olie, guld og diamanter en dag langt ude i fremtiden skal dukke op af undergrunden - eller afgrunden, som man let kan fristes til at sige.
Sermitsiaq
Fredag d. 11. december 1998Landsstyremedlem for sundhed Marianne Jensen anklager formand for landstingets sundhedsudvalg Anders Nilsson for at slå politisk plat på de grønlandske psykiatriske patienter i Vordingborg
Sermitsiaq
Fredag d. 27. november 1998Det er således ubegribeligt, at den nye Polar Raajat i Nuuk skal igennem det forhindringsløb, som tilfældet har været og stadig er, når man tænker på, hvor let Royal Greenland har haft ved at starte fabrikker rundt om i landet, og man først bag efter har opdaget konsekvenserne uden for hegnet. Historien om Aasiaat fabrikken og andre er ikke glemt.
Sermitsiaq
Fredag d. 20. november 1998Landsstyret må nu slippe Royal Greenland og lade koncernen drive sin virksomhed efter det overordnede mål at tjene penge for at få råd til at kunne starte nye overskudsgivende produktioner.
Sermitsiaq
Fredag d. 13. november 1998Endnu ved man ikke, hvor mange fiskere, der vil indhandle rejer til Polar Seafood. Hvert kilogram rejer, der går til Polar Seafood, mister Royal Greenland. Lidt populært kan det siges, at de flyttes fra den hidtidige planøkonomi til markedsøkonomien.
Sermitsiaq
Fredag d. 30. oktober 1998På sundhedsområdet vil ventelisterne bliver længere, udgifterne til vikarer og evakueringer stiger, og samtidig med at man lukker sengepladser på Dronning Ingrids Hospital og rundt om på kystsygehusene på grund af personalemangel stiger brugen af de dyre senge på Rigshospitalet.
Sermitsiaq
Fredag d. 23. oktober 1998Fire års regeringssamarbejde med Atassut har vist sig at være en boomerang. Atassut har tjent stemmer på, at de menige landstingsmedlemmer i flere debatter er gået direkte imod landsstyret og deres egen partiformand. Atassut er i dag Siumuts største trussel. Med den midterpolitik, der føres af alle partier, er et IA-Atassut samarbejde ikke længere en umulighed.
Sermitsiaq
Fredag d. 16. oktober 1998Den skipper, der står til søs uden mål, vil altid klage over vindens retning (Seneca)
Sermitsiaq
Fredag d. 9. oktober 1998Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt sagde på sin fødselsdag, at han er skuffet over de mange danskere, der var ansat i Hjemmestyret, da han overtog landsstyreformandsposten sidste år.
Sermitsiaq
Fredag d. 18. september 1998Demokratiet i Grønland har det ikke godt. Landsstyret har alt for lette muligheder til at undlade at gennemføre landstingets beslutninger. For landstingsmedlemmerne er ikke gode nok til at gennemskue landsstyret og hjemmestyrets administration.
Sermitsiaq
Fredag d. 11. september 1998Alt det, der blev lovet på den store turistkonference i Kangerlussuaq i vinter, er tabt på gulvet. Dengang var det meningen, at flyselskaber, operatører, rejsebureauer og hotelbranchen skulle samarbejde for at fremme turismeerhvervet.
Sermitsiaq
Fredag d. 4. september 1998Finansloven ligner desværre politikernes forsøg på i sidste øjeblik at skabe sig en platform, så de kan blive genvalgt, i stedet for at være det nødvendige styringsredskab mod større økonomisk vækst og dermed større uafhængighed.
Sermitsiaq
Fredag d. 28. august 1998Udviklingen i Grønland står i stampe. Alle initiativer dræbes af udvalg, konferencer, konsulenter, gode hensigter og forkerte investeringer. De offentligt ejede virksomheder får lov til at dræbe private initiativer, uden at politikerne blinker, selv om det er direkte imod deres udtalte politik om at øge privatiseringen.
Sermitsiaq
Fredag d. 21. august 1998Dagens Sermitsiaq er på flere fronter et vidnesbyrd om omsorgssvigt, administrativ uduelighed, en elendig laden-stå-til-holdning; som gør hverdagen unødigt besværligere. Det går simpelthen ikke godt nok i dagens Grønland.
Sermitsiaq
Fredag d. 14. august 1998Landsstyremedlem for økonomi Daniel Skifte og SIK's formand Jess G. Berthelsen tager befolkningen og medlemmerne som gidsler, når de siger, at hvis sundhedspersonalet skal have bedre vilkår, skal alle andre også. De tager en hel befolknings sundhed som gidsel for at presse deres egen fordelingspolitik igennem. En politik der bygger på lighed.
Sermitsiaq
Fredag d. 7. august 1998Der er penge nok i systemet. Jeg tror ikke på, at det ændrer så meget på tallet på bundlinien. For i dag bruges der kolossale summer på evakueringer, vikarer og så videre. Penge som hellere må bruges til at give personalet en ordentlig løn og et ordentligt familieliv.
Sermitsiaq
Fredag d. 7. august 1998Vi har ikke brug for et landsstyre, som ikke vil løse landets egne problemer. For en gangs skyld kan sorteper ikke sendes videre. Normalt plejer landsstyremedlemmerne at rose sig af, hvor godt de løser opgaverne, som de har overtaget fra staten. Men det gælder ikke sundhedsvæsenet.
Sermitsiaq
Lørdag d. 1. august 1998Grønland der har omkring 56.000 indbyggere har i årets første halve år oplevet 26 selvmord og 19 selvmordsforsøg. De reelle tal for selvmordsforsøg er formentlig dobbelt så høje.
Sermitsiaq
Lørdag d. 1. august 1998I Danmark får 50 procent af en ungdomsårgang en studentereksamen, her i landet er det ti procent. Det betyder, at ungdommen i Danmark har væsentligt større muligheder end de unge i Grønland. Det er vanskeligt her at vurdere, hvornår Danmark var nede på, at ti procent af en årgang fik en studentereksamen, men mon det ikke er for omkring 50 år siden.
Sermitsiaq
Fredag d. 10. juli 19981.300 mennesker står akut og mangler en bolig i Nuuk. Det er umenneskelige forhold politikerne byder vælgerne, og man kan undre sig over, at vælgerne fortsat vil finde sig i det. Men det er måske de 20-30 procent, som alligevel ikke gider stemme, der rammes af boligmanglen. Vi ved alle, hvem det er. Det er dem, som ikke brokker sig, men affinder sig med situationen. Der er tale om en grov udnyttelse af sociale skævheder, der minder om Indien.
Sermitsiaq
Fredag d. 3. juli 1998Fremtidens værdiskabelse ligger i høj grad i at skabe historier. Historiefortælleren bliver en nøgleperson, præcist som i det gamle fangersamfund. Ringen er ved at være sluttet, og i den situation har Grønland meget store muligheder, fastslår Uffe Paludan.
Sermitsiaq
Fredag d. 26. juni 1998Hjemmestyret skubber en kolossal regning foran sig, som bliver sværere og sværere at betale. Faktisk bør den regning indgå i en vurdering af Grønlands økonomi og bør stå som en gæld på landskassens regnskab. Det vil tvinge landsstyret til konstant at vurdere, hvor meget man er kommet bagud med disse fundamentale samfundsopgaver.
Sermitsiaq
Fredag d. 19. juni 1998Indirekte siger undersøgelsen altså, at vælgerne bestemt ikke ønsker selvstændighed på bekostning af velfærd og levestandard. Så der står Jess G. Berthelsen (Siumut) alene med sin spand, potte og stearinlys, og han får næppe stemmer til sin politik, hvis han altså stiller op til landstingsvalget. Tværtimod ser det ud til, at de fleste vælgere støtter Atassuts politiske linje i forholdet til Danmark.
Sermitsiaq
Fredag d. 12. juni 1998Danskerne skal ud af Grønland. Det er konklusionen på den artikelserie, som Berlingske Tidende har startet i denne uge. En artikelserie, som er meget unuanceret og enøjet i sine konklusioner, og hvor man har på fornemmelsen af, at journalisterne går efter en bestemt opfattelse af Grønland. Og SIKs formand Jess G. Berthelsen bærer ved til bålet.
Sermitsiaq
Fredag d. 5. juni 1998Man kan undre sig over Ellen Kristensens reaktion og håbe på, at hun ændrer synspunkt. Hvem står nu efter nogle få måneder i folketinget Ellen Kristensens hjerte nærmest? - det borgerlige Danmark eller den grønlandske landsstyrekoalition, der består både af Siumut og Atassut.
Sermitsiaq
Fredag d. 29. maj 1998Selvfølgelig skal fiskerne hjælpes. De skal have indhandlingstilskud, når verdensmarkedsprisen falder. De skal have gældssanering. De skal have lavt forrentede lån, eller lån der er afdrags- og rentefrie i en pæn årrække. De behøver ikke betale deres værftregninger, der bare kan lægges oven i den gamle gæld til det offentlige. De skal have billige boliger o.s.v. Alligevel klager de.
Sermitsiaq
Fredag d. 24. april 1998Der må spares andre steder og det kan som nævnt være på vore egne uddannelser, som de unge lige så godt kan tage i Danmark.
Sermitsiaq
Fredag d. 17. april 1998Værre er det, at sagen har afdækket mafialignende organiseret kriminalitet, hvor skarpladte håndvåben og trussel-instrumenter indgår som naturlige redskaber.
Sermitsiaq
Torsdag d. 2. april 1998På den anden side viser udviklingen, at Royal Greenland har godt af konkurrence på råvareleverancer. De steder, hvor Royal Greenland får konkurrence, giver koncernen en væsentlig bedre service til fiskerne, end de steder, hvor koncernen har monopol.
Sermitsiaq
Lørdag d. 28. marts 1998Problemerne med Royal Greenland synes så massive, at Landsstyret er forpligtet til at igangsætte en uvildig analyse af koncernen aldeles omgående.
Sermitsiaq
Fredag d. 20. marts 1998Grønland byder den nye danske regering velkommen. En del af de udfordringer, der ligger foran den nye SR-regering, er også udfordringer for Grønland, som ønsker at støtte regeringen i endnu en valgperiode.
Sermitsiaq
Fredag d. 20. marts 1998Socialdemokratiets partiorgan Aktuelt kalder det afpresning, at Siumuts ledelse i søndags mødte op i Socialdemokratiet og stillede krav om at få noget igen for det grønlandske mandat. Det er at vende sagen på hovedet. Når andre danske politiske partier stiller krav for at give deres støtte til regeringen kaldes det politik.
Sermitsiaq
Fredag d. 6. marts 1998Inuit Ataqatigiit og i øvrigt også andre gamle politikere skal ophøre med deres beton-nationalisme og den gamle politik, der er baseret på store offentlige subsidier. Den politik, hvor det vigtige er at vise en grønlandsk overflade, men som i bund og grund er baseret på hjælp udefra.
Sermitsiaq
Fredag d. 20. februar 1998Royal Greenlands kanonunderskud i 1997 på 157 millioner kroner bliver offentliggjort på generalforsamlingen i begyndelsen af marts. I virkeligheden er det endnu større.
Sermitsiaq
Fredag d. 30. januar 1998Målsætningen i folkeskolen må selvfølgelig være at lære eleverne grønlandsk, men en lige så vigtig målsætning er lige fra første klasse at forberede de unge mennesker på videreuddannelse i et dansk uddannelsessystem.
Sermitsiaq
Fredag d. 23. januar 1998Mange grønlændere, som i 80'erne valgte at gå i den grønlandske del af folkeskolen, er blevet ofret uddannelsesmæssigt i nationalismens hellige navn, fordi de ikke har lært nok dansk. Hvis folkeskolen ikke snart får rettet op på dette forhold, ryger der endnu en generation rent uddannelsesmæssigt.
Sermitsiaq
Fredag d. 5. december 1997Hvis Nuuk er så rig, som kommunalbestyrelsens handlinger tyder på, er der noget galt med udligningsordningen med landets fattigere kommuner.
Sermitsiaq
Fredag d. 7. november 1997Men den opblussede butikskrig i Sisimiut viser med al tydelighed, at der ikke er behov for en stor offentligt ejet butik. Der er nok private butikker til at sikre konkurrencen.
Sermitsiaq
Søndag d. 26. oktober 1997At landsstyrepartierne blåstempler ulovligheder er en utvetydig anerkendelse af, og et katastrofalt uheldigt signal til befolkningen om, at magtmisbrug er en officiel anerkendt fremgangsmåde og at Grønland er lovløshedens slaraffenland, hvor lovgivningen kan misbruges efter flertallets for godt befindende
Sermitsiaq
Søndag d. 26. oktober 1997Tilsyneladende er Grønlandsbankens ledelse ikke klar over hvor stor forskel, der var på Spar Nord’s lånetilbud og Grønlandsbankens i forbindelse med ombygningen af Disko
Sermitsiaq
Søndag d. 26. oktober 1997Desuden anklager Frank Kristensen de danske banker for ikke at etablere bank i Grønland. Men det har de danske banker gjort. De ejer Grønlandsbanken, og det er jo en god forretning. Så den udtalelse forekommer helt uforståelig.
Sermitsiaq
Søndag d. 12. oktober 1997Vi kan jo altid tjene nogle penge på, at turisterne kommer op og kigger på os og ser vore nationaldragter, hundeslæder og kajakker som et levende frilandsmuseum - et folk, der lever af overførselsindkomster fra Danmark.
Sermitsiaq
Fredag d. 27. juni 1997Interessant nok er det de traditionelle atomvåbenmodstandere og militærmodstandere, samt de, der råber højest om grønlandsk selvstændighed, der er hårdest i deres kritik af landsstyreformanden. Det er på trods af, at Lars Emil Johansens udspil netop drejer sig om fred, nedrustning og øget selvstændighed.
Sermitsiaq
Onsdag d. 11. juni 1997Det har været en underlig samling, hvor debatten kørte på kryds og tværs, og hvor de fleste skænderier opstod på grund af misforståelser og dårlig forberedelse.