Periode: Oktober 2002
Rune Broberg
Tirsdag d. 29. oktober 2002Hvis alle gerne vil være selvstændige, hvori består så debatten. Jo, forskellen består hovedsageligt i hvordan selvstændigheden skal opnås, hvor hurtigt, og hvor høj en pris man er villig til at betale
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 29. oktober 2002Det kedelige ved situationen er blot, at den samtidig viser, at vi ikke er et samfund i harmoni. I et samfund, hvor enkelte grupper er nødt til at gøre opmærksom på sig selv og danne specielle foreninger, viser et samfund i disharmoni. Et samfund, hvor ikke alle er lige. Et samfund, hvor nogle føler sig udenfor
Niels Kristensen, Landstingskandidat for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 29. oktober 2002De opgaver, der vil omfatte turismen, kan ikke føres ud af landet, da de kun kan varetages inden for landets grænser. Her kan vi nemlig ikke sige, at vi er nødt til at sende opgaverne ud af landet, fordi de er for dyre at løse her i landet
Anni Dahl
Tirsdag d. 29. oktober 2002I løbet af den seneste tid, er der kommet folk til landet, som tror på andet end det, vi selv tror på, og deres metoder til at få andre folk med i deres religionudøvelse er anderledes og mere spændende, og gribes med åbne arme af »svage« og folk, der prøver at finde deres egen identitet
Søren Alaufesen
Tirsdag d. 29. oktober 2002Vi har brug for vel- og højtuddannet grønlandsk arbejdskraft; både akademikere, læger, psyko loger, økonomer, administrationsmedarbejdere, handelsmedarbejdere og socialmedarbejdere, som vi bør give gode arbejdsvilkår, hvis vi skal undgå, at de »flygter« til andre lande
Marie Fleischer
Lørdag d. 26. oktober 2002I stedet for mere mudderkastning i feltet burde man tage det ekstra skridt, indførelse af konkurrence. I privatiseringens navn og konkurrencens ånd burde hr. Olsen have de samme indhandlingsmuligheder som Royal Greenland A/S
AnnDorte Burmeister
Lørdag d. 26. oktober 2002Biologerne har derfor siden 1997 anbefalet, at Vestkysten bør inddeles i mindre forvaltningsområder. Et forvaltningsområde er et afgrænset havområde, hvor der gives tilladelse til fiskeri af x antal fortøjer. Canadierne har gode erfaringer med forvaltningsområderne, og fangstmængderne i disse områder har været rimelige stabile igennem årene
Bent Lundberg
Lørdag d. 26. oktober 2002Siumut vil blive fulgt til graven af skoleelever med forfrysninger, landsforviste syge, SIK’ere på mindsteløn, der er blevet smidt ud af lejligheden, fabriksarbejdere uden kaffepauser, Hingitaq 53 uden politisk støtte, mennesker der mistede deres arbejde til en af Siumuts venner, underbetalte pædagoger, misbrugte børn, der ikke er beskyttet af lovgivning, og en ungdom, der har fået at vide, at der ikke er brug for dem
Sermitsiaq
Lørdag d. 26. oktober 2002Hans Enoksen lover en ny Siumut politik, hvor man mere fokuserer på befolkningens daglige problemer, end på de store flotte projekter. Det handler om fiskerne, arbejderne, sproget, grønlandisering, skoler, boliger, syge og gamle - eller politik i menneskehøjde, som Per Berthelsen fra demokraterne kalder det
Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Lørdag d. 26. oktober 2002Uddannelsesudbuddet skal ikke styres af tilfældige politiske og ideologiske luner, men af efterspørgslen, og i den forbindelse skal vi blive bedre til at bruge de uddannelser, der bliver udbudt i Danmark
Erik H. K. Heilmann
Lørdag d. 26. oktober 2002En vej er gennem bedre uddannelse. En god uddannelse kan bryde den sociale arv. Og her kan vi lære af Finland. Finland er bedst. Den finske folkeskole ligger i top i samtlige internationale undersøgelser. Og samtidig betyder den sociale arv mindre for den enkelte elev netop i Finland. Når man kan i Finland, kan vi selvfølgeligt også i Grønland
Personalegruppen i Sungiusarfik Ikinngut
Lørdag d. 26. oktober 2002Vi her på kysten følger også debatten i avisen. Det gør vi med stor uro, for det er da meget foruroligende, det, der har været skrevet om - især Ole Dorphs indlæg i nr. 36 slog benene totalt væk under os
Lars Lund
Lørdag d. 26. oktober 2002Jeg vil medgive at min beregning af værdien af en lufthavn i Qaqortoq i hvert fald på overfladen er kaninen op af hatten. Dog kan du næppe være uenig i, at jeg meget tydeligt henviser til et indlæg af Carl-Aage Skovaa den 1. oktober i AG, og her opregnes en lang række efter min mening gode grunde til, at Qaqortoq løsningen skulle fremme væksten
Agnethe Davidsen
Lørdag d. 26. oktober 2002Kommunen benægter ikke, at man har haft, og til dels stadig har, en række problemer i administrationen, det kan næppe undgås, når man tager i betragtning, hvor kompleks en opgave forvaltningsvirksomhed er, men uanset disse problemer så kan kommunen ikke genkende det billede af en organisation i opløsning og kaos, som AG prøver at fremmane
Aqqaluk Petersen
Lørdag d. 26. oktober 2002Det ubeskrivelige beskrives bedst nøgternt og kortfattet, som Gretel Ehrlich selv gør det med de sociale problemer, heller ikke hun kan undgå at møde
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 22. oktober 2002Hr. Enoksen er glad for de 46 stemmer, som det ekstraordinære landsmøde gav ham. Men til december er der næsten 35.000 stemmer, der skal tale. Der er ingen tvivl om, at Grønlands vælgere vil give Hr. Enoksen et fingerpeg om, at hans personlige sejr vil blive partiets nederlag
Aqqaluk Petersen
Britta Sørensen
Tirsdag d. 22. oktober 2002Jeg kan forstå, at du ikke bryder dig om titlen på filmen, men den er klart at foretrække - synes jeg - frem for tv-stationens forslag, som var noget i retningen af »Sex, mord og ingen fængsler«. (Den helt rigtige titel har vi af gode grunde fortrængt.) »Mord i nord« var fremme, men faldt heller ikke i god jord.
Johannes Kyed
Tirsdag d. 22. oktober 2002Det betyder, at vi bl.a. må blive dygtigere til at forvalte de naturlige ressourcer. Vi må blive bedre til at håndtere den økonomiske udvikling, og ikke mindst sørge for at hver enkelt føler, at han/hun er en del af opbygningen af det arktiske vindue! Vi har fået lov, lad os komme igang!
Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Mandag d. 21. oktober 2002Vi går ind for, at Grønlands økonomi skal genoplives efter "Arcic Survival"-princippet, hvor vi først starter med "samfundets hjerne" - Folkeskolen og de erhvervsrelaterede uddannelser. Dernæst tager vi fat om "samfundets hjerte" - Erhvervslivet, ...Og sluttelig tager vi fat på "samfundets lunger", som skal skaffe ilten til samfundet gennem forøget indtjening ved eksport
Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Søndag d. 20. oktober 2002Det fremtidige knudepunkt for trafikken vil med en lukning af Narsarsuaq udgøre en flaskehals for større fly ind og ud af Grønland, fordi alt skal foregå via Kangerlussuaq. Dette vil naturligvis afstedkomme voldsomme prisstigninger på Danmarksrejser for rejsende til og fra region Syd
Rune Broberg
Søndag d. 20. oktober 2002Folkeaktier, samt et selvbærende erhvervsliv uden politisk indblanding er en af vejene frem til både selvrespekt og fremtidig selvstændighed
Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Fredag d. 18. oktober 2002Lars Lund gentager den trafikpolitiske redegørelse, når han ensidigt fokuserer på de små besparelser, der er på helikopterbilletter og servicekontrakter. Det man skal betale for disse besparelser i form af stærkt forhøjede billetpriser for turen Kangerlussuaq - Qaqortoq, tabt arbejdstid, omkostningerne ved en folkeflytning og tab for turismeerhvervet er selvfølgeligt langt mere end disse små regionsinterne besparelser
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 18. oktober 2002Efter de skæbnesvangre ordførertaler, der klart og tydeligt satte dem stolen for døren, fik begge landsstyremedlemmer lov til at advokere for deres uskyld. Og ikke bare argumenterede de to uforbeholdent for, at det var i orden at overtræde loven - Jonathan bakkede dem op og tilsluttede sig det underlige synspunkt, at målet helliger midlet, også selvom det betyder, at landsstyremedlemmerne overtræder de love, de selv er med til at vedtage.
Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Fredag d. 18. oktober 2002For det eneste bekymrende for mig var og fortsat er, at skulle vide, hvad den beslutning vil afstedkomme af udgifter for borgerne i byen. En begrundet bekymring, der er udledt af de barske kendsgerninger fra omverdenen om kuldsejlede og vanvittigt dyre IT-løsnings modeller
Torben Alne
Fredag d. 18. oktober 2002Bortset fra Meeqqat Illuat, hvor barnet var på venteliste, ville ingen modtage barnet. Derfor var man nødt til, indtil der blev plads, at anbringe barnet i professionel familiepleje i Danmark. Pris: 80.000 kr., vel at mærke om måneden ... Ole Dorph mener, at man kan gøre det for 8.672 kr. om måneden
Esmar Bergstrøm
Fredag d. 18. oktober 2002Det som jeg kan forstå ud af dette er, at vi ikke længere skal behandle de mange børn og unge, men kun opbevare dem til de er gamle nok til at blive smidt ud af institutionerne, man er begyndt at tale om professionel familiepleje ... Er der nogen, der har tænkt på, hvad det vil betyde for en familie at have en behandlingskrævende boende i længere tid. Vi taler jo ikke om et par uger eller måneder, behandling tager meget længere tid
Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 18. oktober 2002En ting er helt sikker: Per Berthelsen hugger mange stemmer fra de etablerede partier
Marie Fleischer
Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Fredag d. 18. oktober 2002Vi mener ikke, at det er en kvalifikation i sig selv at være ung. Men vi finder det vigtigt, at så mange af samfundets grupperinger er valgt til Landstinget, herunder at der findes unge medlemmer af Landstinget. Det betyder ikke, hvis vi bliver valgt, at vi konstant vil være de unges repræsentanter. Men vi kan ikke løbe fra vores unge alder. Vi er præget af vores tid og vores omgivelser
Ole Dorph
Poul Krarup
Fredag d. 18. oktober 2002Drømmen er naturligvis, at alle børn og unge får den omsorg, pleje og tryghed, de har ret til og krav på. Men vi kommer desværre nok aldrig i den situation. Vi ser jo også, at andre samfund har store problemer og må tvangsfjerne børnene. Men målet er at nedbringe antallet børn som svigtes
Sermitsiaq
Fredag d. 18. oktober 2002Det, valget drejer sig om, er hvilken retning samfundsudviklingen skal gå: En koncentration for at vi alle kan få det bedre, eller en fortsat spredt bosætning, som gør os fattigere og fattigere, fordi vi ikke har råd til at satse på økonomisk vækst.
Arne Rosenkrands Larsen
Fredag d. 18. oktober 2002I mellemtiden må det grønlandske samfund væbne sig med tålmodighed, og bruge tiden bedst muligt til forberedelse. Den dag, der bliver gjort et kommercielt oliefund, skal man i Grønland være i stand til at udnytte de forretningsmæssige muligheder som olieindustrien bringer med sig
Rune Broberg
Torsdag d. 17. oktober 2002Nu er der kommet en lov på område. Der er bare et par problemer, loven mangler gennemslagskraft, og lugter af bureaukrati og politisk kontrol
Kristian Poulsen
Tirsdag d. 15. oktober 2002Og så er det jo så nærliggende at antage, at den danske regering eventuelt kunne have kommet med skjulte, slet skjulte eller direkte trusler om drastiske nedskæringer under de kommende forhandlinger om statens blokfinansieringer eller med nogle andre trusler, der kunne få vital betydning for os, såfremt landsstyreformanden ikke makker ret og holder sig »neutral« i den verserende sag mellem staten og Hingitaq-53
Lars Hans Wille
Tirsdag d. 15. oktober 2002For mit vedkommende, som vælger, kan jeg ikke uden videre acceptere, at folkevalgte, der af egen fri vilje stiller op til valg, skal forhøje deres lønninger selv. Jeg mener endvidere, selvom det nok vil lyde overdrevent, at de som går ind for forhøjelserne, stjæler ved højlys dag fra samfundet
Mads Peter Grønvold
Tirsdag d. 15. oktober 2002Bygderne fra Kangaatsiaq kommune i syd og til Qaanaaq kommune i nord er blevet glemt af politikerne i de sidste fire år, skønt der blandt andet kunne igangsættes en erhvervsudvikling i bygderne. Men man må sige, at erhvervsudviklingen i bygderne har ligget stille i de seneste år, det vil sige på produktionsområdet
Nikolaj Heinrich
Tirsdag d. 15. oktober 2002I disse år kredser tankerne ikke blot om et selvstændigt Grønland blandt det grønlandske folk, men man har også taget skridt til at påbegynde arbejdet for det. Sådan en tanke fortjener støtte i princippet. Men vi må først spørge, kan vi virkelig opnå selvstændighed, når vi har så store alkohol- og hashproblemer som i dag?
Jørgen Wæver Johansen
Tirsdag d. 15. oktober 2002Undersøgelsen viser samtidig, at brugen af informationsteknologi er tæt forbundet med den enkelte borgers erhverv, indkomst og bosted. Således er det typisk de borgere som ikke har en erhvervsuddannelse og som er bosat i bygderne, der ikke har adgang til pc og internet
Helga Rask Jensen
Tirsdag d. 15. oktober 2002Pensum for de studerende er nu tilrettelagt således, at færdig uddannede socialrådgivere burde være på samme niveau som socialrådgivere uddannet på de sociale højskoler i Danmark. Dette niveau er dog meget svært at nå, dels på grund af de studerende generelt mangler forkundskaber, da hovedparten af de studerende er optaget på dispensation, og dels på grund af de snævre bygningsmæssige rammer. I dag holder flere studerende op, da de har svært ved at tilegne sig pensum
Kaaliina Skifte
Naja Lyberth
Tirsdag d. 15. oktober 2002Begge møder (er) arrangeret af Esther Hammeken og Ernst Peilmann på vegne af Eskimo Management. Ernst Peilmann fastslår igen, at det er Ole Dorph, der har ønsket, at Eskimo Management arrangerer disse rådslagningsmøder
Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Tirsdag d. 15. oktober 2002I denne konkrete sag er det politikeren Jørgen Wæver Johansen, der fra starten har slået på det samfundsøkonomiske, og det er modigt gjort. Resultatet er ikke givet på forhånd, før alle muligheder er undersøgt. Desværre kan man jo så også ende med et resultat, der taler imod den argumentation, man hidtil har anvendt, fordi nye tal og skøn er dukket op
Aqqaluk Petersen
Tirsdag d. 15. oktober 2002Det er da betryggende, at de fremtidige administratorer vil være i stand til at fremlægge beslutningsoplæg til politikerne, baseret på tal og fremskrivninger, grebet ud af vores smukke, men misbrugte blå luft. En del vil med en vis ret påstå, at vi her følger en indgroet - nej det er et begreb hentet fra den jyske muld - en efterhånden granitfunderet, tradition i det grønlandske samfund
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 15. oktober 2002To år har partiet brug for for at betale sin gæld, men der stilles ingen garantier eller dokumentation for afbetalingsordningens troværdighed. Kreditorerne kan hverken få at vide, hvilket indtægtsgrundlag, partiet har, eller hvordan planen er strikket sammen. Tvært imod bemærkes det hen imod slutningen af det underlige brev, at Siumuts indtægter desværre kan variere, og at der derfor må tages forbehold for en vis udsættelse af betalingen
Landstingets Revisionsudvalg
Tirsdag d. 15. oktober 2002Landskassens regnskaber 2001 godkendes
Landstingets Revisionsudvalg
Tirsdag d. 15. oktober 2002På baggrund af undersøgelsen fra ekstern revision kritiserer Revisionsudvalget skarpt og finder det samtidig alarmerende, at Landsstyremedlemmet for Økonomi ikke har udøvet et effektivt tilsyn med Grønlands Statistik
Landstingets Revisionsudvalg
Tirsdag d. 15. oktober 2002Revisionsudvalget bemærker, at Great Greenland har et ret omfattende udlån af små-aktiver til personalet. Registreringen af disse udlån af computere, printere, mobiltelefoner, kameraer og videokameraer samt andet elektronisk udstyr er ikke løbende ajourført, ligesom der ikke sker en opfølgning ved fratræden
Landstingets Revisionsudvalg
Tirsdag d. 15. oktober 2002Revisionsudvalget kritiserer, at Landsstyrets debitoropfølgning ikke fungerer tilfredsstillende, og skal anmode om, at der tages vare om debitoropfølgningen. Revisionsudvalget skal påpege, at problemstillingen omkring debitoropfølgning har eksisteret i flere år, og det er nu påkrævet, at der findes en effektiv løsning på problemet.
Landstingets Revisionsudvalg
Tirsdag d. 15. oktober 2002Ved at sammenholde de realiserede forbrug med bevillingerne har det vist sig, at specielt Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked og Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har realiseret et væsentligt merforbrug på driftsbevillingen. Det burde allerede på et tidligt tidspunkt i 2001 i direktoraterne have stået klart, at der ville være et væsentligt merforbrug.
Landstingets Revisionsudvalg
Tirsdag d. 15. oktober 2002Når DSA henviser til overenskomstfornyelsen som årsag til merforbrug på institutionerne, er det næppe helt retvisende. Der må være tale om en række andre forhold, herunder eventuelt ændringer i timetal, ændringer i vagtmønstre og så videre, eller helt andre ting end overenskomsten, der har medført et merforbrug i forhold til bevillingerne
Landstingets Revisionsudvalg
Tirsdag d. 15. oktober 2002Hvis bevillingsforudsætningerne ændrer sig, har den budgetansvarlige pligt til straks og uden ugrundet ophold, at foretage dispositioner der sikrer, at der ikke fortsat styres mod et merforbrug. Hvis det ikke uden betydelige konsekvenser kan lykkes at rette op på et truende merforbrug, kan den budgetansvarlige, eksempelvis institutionslederen, anmode ressortdirektoratet om bistand, i sidste ende i form af udarbejdelse af en bevillingsansøgning til Landsstyret og Finansudvalget
Landstingets Revisionsudvalg
Tirsdag d. 15. oktober 2002Revisionsudvalget er i forbindelse med arbejdet omkring Landskassens regnskaber 2001, konkret blevet konfronteret med, at Landsstyreområderne har oplyst, at de allerede både i 1999 og i 2000 var klar over, at Landsstyreområderne var underfinansierede. Revisionsudvalget er ligeledes ved flere konkrete eksempler blevet konfronteret med holdningen: "Får vi ikke pengene, så bruger vi dem alligevel"
Landstingets Revisionsudvalg
Tirsdag d. 15. oktober 2002Betænkning vedrørende Beslutningsforslag om godkendelse af Landskassens regnskaber 2001 og indstilling til Landstinget om udpegning af statsautoriseret revisor til revision af Landskassens regnskaber 2002
Anni Dahl
Fredag d. 11. oktober 2002Politiker, kig dig til højre og venstre og betragt dine nærmeste så vil du måske bemærke, at dine medmennesker lider, på grund af en yderst kritisabel barndom som, du og jeg er vidne til, og som vi ikke gør noget ved
Lars Lund
Fredag d. 11. oktober 2002Forhåbentlig fremgår det af det, jeg har skrevet, at jeg har stor sympati for et indlæg af Carl-Aage Skovaa, forstander for Grønlands Handelsskole i Qaqortoq, i AG den 1. oktober, idet jeg ikke hæfter mig så meget ved den retoriske stil, men derimod ved det oplagte blik for selve udviklingsproblematikken
Ledergruppen ved Prinsesse Margrethes Børnehjem
Fredag d. 11. oktober 2002Der er i de forløbne fire uger allerede sagt og gentaget, hvad der kan siges om Ole Dorphs vision »Tassa«. Den er vendt og drejet fra de fleste indfaldsvinkler, og i langt de fleste tilfælde vejet og fundet utilstrækkelig og misforstået. Det er ikke de visioner, der bringer os videre i kampen for børn og unge og imod omsorgssvigt og misbrug
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 11. oktober 2002Men dermed er den hellige grav ikke vel forvaret. Tilbage er stadig spørgsmålet om retsforfølgelse. Loven er nemlig overtrådt, og sagerne kan overdrages til politimesterens undersøgelse, hvis Landstinget bestemmer det
Lars-Emil Johansen, medlem af Folketinget for Siumut
Fredag d. 11. oktober 2002Høgni Hoydal, Kuupik Kleist
Agnethe Davidsen
Fredag d. 11. oktober 2002Kendsgerningerne er, at en kommunalbestyrelse er valgt til at træffe valg på demokratisk vis, og det er også sket i denne sammenhæng. Per Berthelsen må se i øjnene, at flertallet ville noget andet end han ville - og respektere det
Kristine Rasmussen
Fredag d. 11. oktober 2002I de sidste to udgaver af Sermitsiaq har nogle uddannelsessøgende kritiserer erhvervslivet for at gøre for lidt for at rekruttere de studerende. Og jeg kan kun bekræfte at der er nogle uddannelsessøgende der desværre har en ringe kontakt til erhvervslivet. Men med dette indlæg har jeg forsøgt at fremhæve, at der i dag eksisterer små tiltag der desværre glemmes i kritikkens øjeblik
Sermitsiaq
Fredag d. 11. oktober 2002Mikael Petersens stemme imod Jørgen Wæver Johansen og Lise Lennert er nok til et flertal for IAs mistillidsdagsorden. Denne stemme betyder samtidig, at Siumuts formand, Hans Enoksen, undgår at stemme imod sit eget parti. Enoksen får så at sige Mikael Petersen til at være skarpretter
Per Kunuk Lynge
Fredag d. 11. oktober 2002Kan det mon være derfor, at vi som befolkning endnu ikke har sluppet vores koloniagtige slavementalitet?
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 8. oktober 2002Landsstyret vil undersøge, om det måske i virkeligheden er embedsmændene, der har ført de stakkels landsstyremedlemmer bag lyset. Og Inuit Ataqatigiits formand Josef Motzfeldt fortæller (se andet sted her på siden), at partiet opfatter situationen sådan, at landsstyret nu prøver at tørre deres »snavsede fingre af på embedsværket«
Erik H. K. Heilmann
Fredag d. 4. oktober 2002Der mangler åbenbart ideer og handling fra den Grønlandske befolkning. Grønland er ikke tjent med, at man fra politisk side bare venter på, at Grønlands problemerne forsvinder ved eventuelt masse lukninger indenfor efterhånden alle liberale erhverv
Lars Mosgaard
Fredag d. 4. oktober 2002For 100.000 eller 200.000 kroner om året - hvad kan vi få for det? ... Jeg tror slet ikke, vi vil have det, vi kan få for den pris
Nikolaj Heinrich
Fredag d. 4. oktober 2002Jeg ikke kan være tilfreds med hvad vi har opnået ved hjemmestyrets indførelse, hvilket jo er sandt. I løbet af disse år er erhvervslivet gået stærkt tilbage, arbejdsløsheden er steget drastisk, boligmanglen er blevet større, og man er begyndt at løfte sløret lidt for Grønlands skrantende økonomi, skønt det har været holdt hemmeligt politisk. Alt dette skyldes noget, som andre folkeslag bestræber sig meget på at undgå, nemlig det at have uerfarne politikere
Edward Geisler
Fredag d. 4. oktober 2002Som en del af Grønlands aftale om indførelse af hjemmestyre overtog Grønland ansvaret for sundhedsområdet per 1. januar 1992. Dette gælder såvel det sundhedsfaglige ansvar som det økonomiske ansvar
Aqqaluk Petersen
Fredag d. 4. oktober 2002Den egentlige handling og drive i dokumentarfilmen bliver ikke det grønlandske retsvæsen eller sagerne, men en nyfigenhed i de involverede mennesker, der flere gange overskrider grænsen til en ubehagelig snagen. Det underbygges med nærgående kameraoptagelser af de involverede og hvor der dvæles et-to sekunder for længe ved hovedpersonerne, når de foran et rullende kamera bryder sammen i gråd
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 4. oktober 2002Det er kun et par uger siden, at landsstyremedlem Ole Dorph kastede håndklædet i ringen ved at udsende en politisk handlingsplan, der reducerer antallet af døgninstitutionspladser og omadresserer ansvaret fra ham selv til befolkningen. Vi skrev naturligvis, at han bør skiftes ud med en kvalificeret politiker ... Nu er han sammen med landsstyremedlemmerne Lise Lennert og Jørgen Wæver Johansen afsløret som enten umulige, talentløse forvaltere eller forsætlige regelbrydere eller lovovertrædere
Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Karna Jokumsen
Fredag d. 4. oktober 2002I henhold til Lov om Ligestillingsråd skal Rådet rådgive borgere og politikere såvel centralt som kommunalt ... Mener Landstinget politikere, at denne rådgivning ikke længere er nødvendig og hermed indskrænker den demokratiske proces i samfundet?
Lise Lennert
Fredag d. 4. oktober 2002Ved samarbejdet med Nuup Kommunea og hjemmestyret er det konstateret, at en af årsagerne til nedslidningen og forfaldet af skolen skyldes en årelang manglende vedligeholdelse
Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Fredag d. 4. oktober 2002Med Buch & Partners rapport forelå der allerede forrige år en grundig analyse, der pegede på, at det er mest omkostningseffektivt, at bevare Narsarsuaq kombineret med enten minimalistiske lufthavne eller med en fortsat helikopterflyvning baseret på nye Super Puma helikoptere
Ejnar Østergaard Madsen
Fredag d. 4. oktober 2002Er den såkaldte strukturtilpasning« indenfor hovederhvervet, fiskeri, et udtryk for fornuftig erhvervsplanlægning eller et udtryk for, at der kun skal være erhvervsmuligheder i »de fire store byer«. Det vides ikke, - er aldrig sagt, men det er jo et faktum, at der ikke lukkes fabrikker i de store byer, selvom der der er mangel på arbejdskraft, og selvom fiskerne derved pålægges større udgifter til transport af deres fangster
Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 4. oktober 2002Jobbet som politiker er noget af det hårdeste, der findes. Det kan jeg som en mangeårig journalist, der på nært hold har fulgt med i politikernes arbejde, skrive under på
Helga M. Nielsen
Fredag d. 4. oktober 2002Arnat Partiiat (arbejder) ud fra den grundholdning, at mænd og kvinder tænker forskelligt, og at vi får bredere debat og bedre løsningsforslag, hvis mænd og kvinder tænker sammen
Ellen Kristensen
Fredag d. 4. oktober 2002Når nogle grønlændere beretter om deres møde med den vestlige verden, kender vi mange eksempler, som får os til at knibe en tåre, men når vi læser Aitas beretning må vi vel nærmest tudbrøle
Sermitsiaq
Fredag d. 4. oktober 2002I stedet for debatter om den økonomiske politik, der virkelig går i dybden, er befolkningen vidne til endnu en landstingssamling, hvor enkeltsager fylder dagsordenen. Hvor er opfølgningen på den politisk-økonomiske redegørelse for eksempel? Hvem kærer sig om rådene fra - Det rådgivende udvalg?
Rune Broberg
Onsdag d. 2. oktober 2002Hvis jeg skulle spise så mange kyllinger eller pølser, så tror jeg at min næse ville forsvinde, og jeg ville få et næb i stedet, og der ville sikkert vokser en grise hale ud et vist sted
Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Onsdag d. 2. oktober 2002Det kan ikke være rigtigt, at vi som lovmagere for samfundet, bevidst skal sætte hindringer op for at kunne skabe en udvikling i en positiv retning
Rune Broberg
Onsdag d. 2. oktober 2002Det er selvfølgeligt skuffende at de politikere som jeg selv med så stor entusiasme har kritiseret ikke selv har haft nogen indvendinger, eller har forsvaret deres politik og holdninger
Lars Mosgaard
Tirsdag d. 1. oktober 2002Det er befriende at høre i Radioavisen, at der i hjemmestyret er lydhørhed for gode arbejdsforhold
Jens Brønden
Ole Dorph
Tirsdag d. 1. oktober 2002For vore virksomheders konkurrenceevne og produktivitet? ... For den samlede samfundsøkonomi? ... For den enkelte borgers selvrespekt og selvværdsfølelse? ... For vores drøm om øget menneskelig, kulturel og økonomisk selvstyre? ... For vores omdømme i udlandet?
Merete Aasborg
Naja Lyberth
Tirsdag d. 1. oktober 2002»Vi vil ikke finde os i, at relativt få mennesker påfører kommuner og hjemmestyre urimelige økonomiske byrder.« »Det er så dyrt at behandle disse børn, at samfundet ikke har råd til det.«
Ole Dorph
Tirsdag d. 1. oktober 2002Har I overvejet hvorvidt der i dag befinder sig børn og unge på vore døgninstitutioner, som måske ikke længere har behov for denne anbringelsesform, men under ordnede og veltilrettelagte forhold vil kunne hjemsendes til lokalmiljøet og dermed give plads til de børn og unge der har brug for et tilbud her og nu?