Emne: Boliger

De fundne tekster vises i faldende dato-orden med de nyeste øverst

Hvordan går det? - Folkesundhed i Grønland 2014

Departementet for Sundhed
Mandag d. 19. oktober 2015

Selvmordsforekomsten er højere i Grønland end i andre arktiske områder, herunder Nunavik og Nunavut i Canada. I Grønland er forekomsten særlig høj på Østkysten
Tilknyttede tekster:

INI agter at forhøje huslejen

Anders Olsen, medlem af Landstinget for Siumut
Torsdag d. 11. september 2014

Jeg vil ikke undlade at nævne, at disse forhøjelser for det meste ikke har den hensigt at forbedre lejemålenes stand.

Vi skal lære af tidligere tiders fejl

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Fredag d. 30. august 2013

Det er desværre sådan, at næsten uanset hvor man kigger hen, vil man kunne få øje på en bolig, der trænger til en kærlig hånd. Det skyldes årtiers forfejlede boligpolitik.

Spørgsmål til landsstyret vedrørende boligpolitikken

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Mandag d. 12. august 2013

Vort samfund kæmper helt generelt med, at vores samlede boligmasse er nedslidt. Det skyldes primært, at vi gennem mange år har undladt at renovere og vedligeholde vores boligmasse. Vores boliger er ganske enkelt blevet vedligeholdt for dårligt.

Spørgsmål om hjemløse børn i genhusning

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Onsdag d. 26. juni 2013

I praksis benyttes de ringeste boliger til genhusning. Nogle er så dårlige, at de ikke kan lejes ud. INI har dog visse minimumskrav: Genhusningsboligen skal bestå af mindst 1 rum pr. familie og have varme, vand, el og adgang til køkken og bad. Hos ISERIT er el ikke en nødvendighed.

Hjemløshed i Grønland

Hans Thor Andersen, forskningschef ved Statens Byggeforskningsinstitut
Knud Erik Hansen, Statens Byggeforskningsinstitut
Fredag d. 14. juni 2013

Lange ventelister var også en hindring for at få en ny bolig. Der var dog stor forskel på hvor lang ventetid, der var i de forskellige byer. I Nuuk indebar de lange ventelister, at tiden, der kunne gå, var uoverskuelig. 5-10 år og måske mere blev nævnt af de genhusede. Tal for hvor mange, der anvises fra den almindelige venteliste, viser også, at Nuuk skiller sig markant ud ved at anvise meget få.
Tilknyttede tekster:

Besvarelse af § 37 spørgsmål nr. 2012-234 vedr. boligforhold i Qasigiannguit

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Mandag d. 29. oktober 2012

Jeg kan oplyse, at der foreligger ikke konkrete planer om at renovere boliger i Qasigiannguit. A/S Boligselskabet INI har oplyst, at ”I Qasigiannguit var der ni boliger, der blev opslået til udlejning i slutningen af september. To af dem blev opslået for første gang. De syv andre var genopslag.”

Renoveringsmodne boliger

Kristian Jeremiassen, medlem af Landstinget for Siumut
Søndag d. 14. oktober 2012

Under de forgangne vinter, hvor temperaturerne var under frysepunktet, kunne man i nogle af boligerne ikke benytte soveværelser, fordi værelserne var for kolde til at blive benyttet, ligesom at dynerne var frosset til på grund af kulde og folk var nødt til at sove med tøj på af samme grund.

Tingene hænger sammen

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Fredag d. 1. juni 2012

Dette vil medføre, at der bliver frigjort midler til, at landsstyret kan hjælpe dem, der har et reelt behov. Med andre ord kan vi i langt højere grad end i dag kanalisere pengene de rigtige steder hen.

Ro på: Boligredegørelsen er velgennemtænkt

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Torsdag d. 24. maj 2012

Grønlands Arbejdsgiverforening (GA) har udtrykt en lettere bekymring over visse del af landsstyrets boligredegørelse. Jeg vil med dette indspark i debatten forsøge at berolige GA.

Når boligpendulet svinger

Brian Buus Petersen, Direktør, Grønlands Erhverv
Torsdag d. 24. maj 2012

Denne socialpolitiske skævvridning blev der advaret om fra første færd, og den er øget gennem årene i takt med, at det er blevet billigere at bo i de mere velholdte andelsboliger, hvor den lille gæld er betalt af, mens huslejen i den almennyttige og stadigt ringere vedligeholdte boligmasse er begyndt at vokse - selvom den stadig er for lille til at dække omkostningerne.

Regeringskoalitionen viser sit sande ansigt

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Mandag d. 21. maj 2012

Hvilke alternative tiltag, er der planlagt for at kunne modtage den strøm af afvandring, man er i færd med at tvinge bygdebefolkningen til?

Boligpolitisk redegørelse 2012

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Mandag d. 14. maj 2012

Befolkningen er blevet vænnet til at bo relativt billigt til leje på grund af store offentlige subsidier. Udover at dårligt vedligeholdte boliger skaber helbredsmæssige problemer for lejerne, medfører det også markante økonomiske udfordringer at rette op på disse forhold.
Tilknyttede tekster:

Ikke tiden til at tænke i afskaffelse af personaleboliger

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Onsdag d. 2. maj 2012

Når vi ser isoleret på de nyuddannede, så skal vi nok regne med, at de skal arbejde i minimum 5 år, før de kommer så meget økonomisk på fode, at de vil være i stand til selv at anskaffe sig en bolig. Derfor vil der i mange år frem endnu være behov for et incitament i form af bolig, stillet frem fra arbejdsgiveren, hvis vi skal have disse hjem. Her kunne man så kikke på om der eksempelvis på området er en mulighed for at udforme en ordning, der kunne afgrænse behovet for en personalebolig til f.eks. 5 år, hvorefter den eller de implicerede skal anskaffe sig egen bolig eller løse boligsituationen på anden vis.

I 2010 forhøjede man huslejen for Selvstyreejede en- og tofamiliehuse med 51%

Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Malik Berthelsen, Medlem af Landstinget for Siumut
Torsdag d. 26. april 2012

Efter at der er gået over 2 år, har vi, efter at have læst “Boligpolitisk redegørelse 2012”, erfaret, at i har forkastet argumentationen for forhøjelsen.

Lånte fjer

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Torsdag d. 29. marts 2012

Hvis Jens B. Frederiksen tillægger de omkostninger, som han i kraft af aflyste licitationer, ændrede udbudsformer osv. selv har været skyld i, og derfra trækker de reduktioner, som omprojekteringen giver, ville sammenligningsgrundlaget være fair. Men den sandhed kommer næppe for dagen ...

Byggeri af byhuse i Sisimiut, Ilulissat og Qaqortoq er klar til start

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Tirsdag d. 27. marts 2012

Tilbudsprocessen i forbindelse med byggeriet har været lang, men den har været værd at vente på. Det er nemlig lykkedes at få kvadratmeterprisen på byggerierne ned.

Lad os hjælpe dem der har brug for hjælp i stedet for komme med beskyldninger!

Karl Lyberth, landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug
Fredag d. 23. marts 2012

Jeg krævede blot, at man straks skulle finde en midlertidig løsning på problemet her og nu samt at man skal finde en langsigtet løsning på problemet.

Langsigtet løsning påkrævet

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Mandag d. 19. marts 2012

Det korte af det lange er, at vi har ca. 6.400 selvstyreejede boliger i hele landet. Heraf er de ca. 4.500 boliger i en tilstand, hvor det hverken ud fra rene økonomiske betragtninger kan betale sig at renovere dem eller vil være politisk forsvarligt. Alt i alt er vores boligmasse i en miserabel tilstand.

Vort hjem skal være trygt og rart - og ikke mindst egnet som menneskebolig

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Mandag d. 5. marts 2012

Vi kæmper helt generelt med, at vores samlede boligmasse er nedslidt. Det skyldes primært, at vi gennem mange år har undladt at renovere og vedligeholde vores boligmasse.

Der skal igangsættes anlægsprojekter uden for Nuuk

Jess Svane, Borgmester i Qaasuitsup Kommunea
Mandag d. 6. februar 2012

Borgmester Jess Svane kræver i sin henvendelse at tilskuddene til anlægsprojekter fra Selvstyret skal overføres direkte til kommunerne. Dermed vil man kunne effektivisere opstarten af opførelserne gennem kommuneplaner og anlægsarbejderne vil blive betydeligt lettere.

Huslejestigninger til skimmelsvamp sættes i bero

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Torsdag d. 15. december 2011

Siden Grønland overtog boligområdet i firserne har det båret præg af, at der ikke har været det nødvendige politiske mod til at gøre op med de kunstigt lave huslejer. Man burde allerede dengang have indset, at der skulle opkræves og afsættes mange flere midler til vedligeholdelse.

Hvad er det for en bekendtgørelse der henvises til?

Malik Berthelsen, Medlem af Landstinget for Siumut
Onsdag d. 14. december 2011

Hvad er det for en bekendtgørelse der henvises til, når I siger, at det ikke er sandt at der sker overtrædelse af loven ved forhøjelse af huslejen på selvstyrets boliger?

Loven skal følges

Isak Hammond, Medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 12. december 2011

I vores politiske arbejde, arbejder vi altid ud fra viden og handler ud fra den. Og det burde have været den model at beslutningen om huslejestigninger burde have været foretaget efter. Forslaget om at sætte huslejen op er i strid med de gældende regler om huslejefastsættelser, og vil derfor være ugyldig.

§ 37 spørgsmål nr. 2011-144 vedrørende boligstøttehuse i Grønland

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Olga P. Berthelsen, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 29. juli 2011

Boligstøtteordningen blev vedtaget ved Boligstøttebekendtgørelsen af 29. juni 1953 med udgangspunkt i Grønlandskommissionens overvejelser om en synlig boligpolitik i Grønland, for at højne boligstandarden og dermed levevilkårene i landet. Formålet var, at flere skulle eje deres egen bolig og at staten hjalp til ved at etablere låneformer, så det kunne lade sig gøre.

Byhuse til Qaqortoq, Sisimiut og Ilulissat

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Fredag d. 29. juli 2011

Jeg har forventning om, at vi kan opnå et licitationsresultat der gør at vi kan gå i gang med byggeriet. Men det er vigtigt for mig at understrege, at høje anlægspriser vil betyde højere husleje og i sidste ende kan det blive svært at udleje boligerne.

Hvor længe skal vi vente?

Ane Lone Bagger, Demokraternes medlem af Kommunalbestyrelsen i Qaasuitsup Kommunia
Torsdag d. 28. juli 2011

Jeg har ved selvsyn konstateret, at der er godt gang i byggeriet i Nuuk. Det er dejligt at se al den aktivitet, men det er sørgeligt, at det samtidig betyder, at vi i Ilulissat tilsyneladende bliver nedprioriteret. Heroppe er det desværre sådan, at antallet af medarbejdere i bygge- og anlægsbranchen Ilulissat er faldet fra ca. 200 til ca. 60. Der er næsten ingen aktivitet i branchen.

Kom i gang med boligbyggeriet i Ilulissat

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Mandag d. 18. juli 2011

I denne forbindelse er det værd at huske på, at nedlem af landsstyret Jens B. Frederiksen ved finanslovsforhandlingerne i efteråret 2010 lovede at omrokere midler til ekstra boligbyggeri i netop Ilulissat og Sisimiut. Dette ekstra boligbyggeri skulle realiseres her i 2011.

Højere miljøafgifter til hvis gavn?!

Gerhardt Petersen, Vikar i Landstinget for Steen Lynge, Atassut
Tirsdag d. 10. maj 2011

Det er rent ud sagt postulater GrønlandsBankens privatkundedirektør fremkommer med, han har åbenbart ikke nogen fornemmelse af hvor meget familierne i det grønlandske samfund må kæmpe for bare at få dagligdagen til at fungere, og at skulle tillægge dem yderligere byrder i form af højere afgifter på benzin og olie, det siger vi klart nej til fra Atassut.

Kan kampen mod TB vindes?

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Fredag d. 25. marts 2011

Grønland har i dag en TB forekomst på omkring 200 nye tilfælde om året pr. 100.000 indbyggere. Det er omkring 7 gange så højt som i andre vestlige lande. Niveauer på mere end 100 TB tilfælde pr. 100.000 indbyggere ses normalt kun i U-lande, typisk lande i Afrika.

Arkitekt-vinderne udråbt

Departementet for Boliger Infrastruktur og Trafik
Torsdag d. 24. februar 2011

Vinderforslagene giver et godt bud på hvordan livet kan udfolde sig i et tæt fællesskab under samme tag og et andet bud i et mere uforpligtende fællesskab der er mere er baseret på udeophold på den fælles terrasse

Nye boliger i Grønland uden for de fire største byer

INI
Mandag d. 7. februar 2011

Familiehusene vil typisk kunne bebos af for eksempel forældre, bedsteforældre og børn/søskende, hvor boligstørrelsen er afpasset behov og betalingsevne. Familiehusene skal også understøtte den ældre generations ønske om at blive længere i eget hjem og unge børnefamilier med behov for at have bedsteforældrene tæt på

Medbyggerhuse

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Tirsdag d. 4. januar 2011

En af de vigtigste forudsætninger for at kunne udvikle disse naturlige vækstcentre er, at den arbejdskraft der skal producere den nødvendige værdi, skal have noget at bo i. Faktum er desværre, at de naturlige vækstcentre også er de steder, hvor der er størst boligmangel. Dette er i sig selv ikke odiøst, da folk strømmer til de steder, hvor der er muligheder for at kunne forsørge sig selv og sin familie.

Sidste mand lukker og slukker

INI
Onsdag d. 8. december 2010

Døren til det grønne BS-hus er nu lukket, og der er slukket for det lille elværk som har forsynet det med strøm. Beboeren er, som de fleste andre af hans tidligere naboer i bygden, flyttet til Qaanaaq.
Tilknyttede tekster:

Der skal også bygges boliger udenfor de 4 største byer

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Onsdag d. 17. november 2010

Jeg har netop instrueret min administration om at igangsætte udviklingen af familiehuse, hvor flere generationer kan bo sammen under et tag, siger Medlem af landsstyret for Boliger, Infrastruktur og Trafik Jens B. Frederiksen.

Selvstyret bremser byggeri

Jess Svane, Borgmester i Qaasuitsup Kommunea
Onsdag d. 27. oktober 2010

Gennem hele 2010 er der fra de erhvervsdrivende i Qaasuitsup Kommunia, blevet spurgt til udlicitering af arbejdsopgaver i kommunen, og desværre har kommunen løbende måttet melde tilbage at den mangler svar fra Selvstyret på mange af de opgaver der er planlagt til 2010.

Landsstyremedlem for Boliger svarer borgmesteren

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Onsdag d. 27. oktober 2010

Jeg er meget forundret over borgmester Jess Svane’s udtalelse, fordi faktum i denne sag er, at det er Qaasuitsup Kommunia, der har nedprioriteret og skrinlagt sine anlægsprojekter

Forskningsbaseret rådgivning til Grønlands Selvstyre om byggeri og boliger

Departementet for Boliger Infrastruktur og Trafik
Torsdag d. 7. oktober 2010

Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet skal fremover bistå Grønlands Selvstyre med uvildig forskningsbaseret rådgivning i Selvstyrets store udbygnings planer af det byggede miljø og i Selvstyrets funktion som bygningsmyndighed.

Røntgenskib til Sydgrønland

Flemming Kleist Stenz, landslæge
Landslægeembedet
Torsdag d. 2. september 2010

Baggrunden er, at den hidtidige strategi for bekæmpelse af TB ikke har været tilstrækkelig. Med gennemsnitligt 71 TB tilfælde årligt i de sidste 5 år placerer Grønland sig på niveau med flere udviklingslande med en TB forekomst på ca. 125 tilfælde pr. 100.000 indbyggere.

Boligstatistik for året 2009

Grønlands Statistik
Mandag d. 9. august 2010

Den årlige tilgang af boliger har i 2009 været faldende. Faldene er især sket i byerne.
Tilknyttede tekster:

Midler til anlægsprojekter i bygder og yderdistrikter

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Onsdag d. 5. maj 2010

På baggrund af at boligmanglen især i Qaanaaq og Kullorsuaq er så stor, er der godkendt at Qaasuitsup Kommunia tilbydes i alt 12 kommunale byggesæt med mandetimetilskud. Det fordeles med 4 byggesæt til Qaanaaq og 8 byggesæt til Kullorsuaq. Bevillingen hertil udgør 11 mio. kr.

Forslag om tilvejebringe en lovgivning og et gennemskueligt regelsæt, der specifikt regulerer handlen med fast ejendom

Olga P. Berthelsen, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 3. maj 2010

På nuværende tidspunkt er der ingen ejendomsret til selve byggegrunden, men vi ser allerede at professionelle ejendomsmæglere i de større byer kapitaliserer brugsretten som om der allerede var en ejendomsret til grunden. Vi oplever at professionelle ejendomsmæglere udnytter dette for at skrue ejendomspriserne op og for at score overnormale profitter ved hushandler. Dette er uacceptabelt og urimeligt overfor sagesløse købere og derfor bør der være helt klare regler på dette område også.

Fast ejendom

Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Mandag d. 3. maj 2010

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi her i landet har forsøgt os med hushandler på baggrund af en teknisk-økonomisk vurdering, der satte markedskræfterne ud af spil. Det førte som bekendt ikke noget godt med sig. Faktisk førte det til en skandale, der blev dygtigt afdækket af den prisvindende journalist Elna Egede.

Byggelov - Demokraternes ordførerindlæg ved 1. behandling

Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Fredag d. 23. april 2010

Demokraterne noterer sig endvidere, at forslaget giver landsstyret beføjelse til at fastsætte regler om, at der i såvel bestående som nyt byggeri skal installeres målere til individuel måling af el-, vand- og varmeforbruget. Igen kan vi kun opfordre Medlemmet af landsstyret for Boliger til hurtigst muligt at føre dette ud i livet, da det må være i alles interesse at kunne følge med i sit eget el-, vand- og varmeforbrug. Derudover er det i Demokraternes øjne logisk, at man kun skal betale for sit eget forbrug. Installation af målere vil fremme dette.

Velfærden i Grønland skal højnes

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Onsdag d. 24. marts 2010

Børn og unges vilkår skal forbedres hvis et selvbærende grønlandsk samfund skal realiseres. Alle boligsøgende skal have deres egen bolig. Uddannelsesniveauet skal højnes. Erhvervsområdet skal omstruktureres, således arbejdskraft i tilskudskrævende erhverv skal flyttes over til ikke tilskudskrævende erhverv i fremtiden.
Tilknyttede tekster:

Erstatningsboliger i Qinngorput til Blok P beboere

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Onsdag d. 3. februar 2010

Huslejen i de nye boliger forventes at være på ca. 5.150 kr. for 3 rums boligerne og ca. 4.100 kr. for 2 rums boligerne.

§-36 Spørgsmål: Sundhedsvæsenets boliger

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Mandag d. 1. februar 2010

Som et parallelt eksempel kan nævnes, at landsstyret har omdannet en del af boligerne i Tuapannguit til personaleboliger, fordi det på lang sigt vil spare mange penge.

Flest nye boliger finansieret med 10/40/50-ordningen

Grønlands Statistik
Torsdag d. 14. januar 2010

Det samlede antal boliger er 22.833 pr. 1. januar 2009. Heraf ligger ca. 84 pct. i byerne mens ca. 16 pct. ligger i bygderne.
Tilknyttede tekster:

Samarbejdsaftale om boligbyggeri i Sisimiut

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Torsdag d. 14. januar 2010

Såfremt aluminiumsprojektet realiseres, vil samarbejdsaftalen udvides med Maniitsoq. I så fald vil boligbehovet blive enormt samtidig med at alle foreløbige undersøgelser tyder på, at ekstern finansiering bliver mulig i Maniitsoq.

Boligbomben – kommentar til Kuupik Kleists nytårstale

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 3. januar 2010

Det ligner en kraftig bordbombe – eller måske snarere en krysantemumbombe - og den vil i nær fremtid komme til at stå midt på forhandlingsbordet, med landsstyret på den ene side og kommunerne på den anden side. Klar til affyring. Husk beskyttelsesbriller :-)

Demokraternes ordførerindlæg ved 3. behandling af forslag til finanslov for 2010

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Onsdag d. 2. december 2009

Som samfund har vi erkendt, at satsningen på uddannelse er helt nødvendig. Fra Demokraterne finder vi det yderst tankevækkende og kritisabelt, at ikke mindre end 58 % af ungdomsårgang 1991 og 1992 ikke er kommet i gang med nogen form for uddannelse efter at have afsluttet folkeskolen i 2008. Vi bedes bemærke, at denne kritik ikke går til de unge mennesker.

§36-Svar: Hvilken lovhjemmel har landsstyret benyttet i forbindelse med udformningen af kravene til lejerne i Tuapannguit?

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Mandag d. 30. november 2009

Da A/S Boligselskabet INI har stigende restancer på fraflyttere fra Selvstyrets udlejningsboliger, fordi 3 måneders depositum ikke er tilstrækkeligt til at dække udgifterne i forbindelse med fraflytning, må andelsboligforeningerne nødvendigvis sætte depositum til 6 måneder. Man skal være opmærksom på, at andelsboligforeningen kun består af 30 boliger og derfor er økonomisk sårbar.

Redegørelse om Anlægs- og Renoveringsfonden for 2008

Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Fredag d. 20. november 2009

Ordførerindlæg: Når etableringen af vandkraftværket ved Ilulissat er udført, så vil der igen være økonomisk råderum til større infrastrukturelle anlægsinvesteringer. Derfor vil Demokraterne gerne opfordre til, at man allerede nu får opdateret diverse projekter om havneudvidelser, større vejanlæg samt at man får lavet nogle konkrete trafikscenarier, som ville kunne skabe et vidensgrundlag for en fremtidig debat om vores trafikstruktur.

§36-spørgsmål: Hvilken lovhjemmel har landsstyret benyttet i forbindelse med udformningen af kravene til lejerne i Tuapannguit?

Finn Karlsen, Medlem af Landstinget for Atassut
Naja Petersen, Medlem af Landstinget for Atassut
Siverth K. Heilmann, Medlem af Landstinget for Atassut
Fredag d. 20. november 2009

Landsstyret fremsendte 29. oktober 2009 et pressemeddelelse at 30 af boligerne på Tuapannguit nu skulle omdannes til udlejningsboliger, men samtidig fremkom landsstyret med store krav der uden tvivl udelukker gennemsnitslønmodtagerne fra at benytte sig af muligheden

Købemulighed af lejebolig fremover

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Torsdag d. 19. november 2009

Hvis Siumut havde deltaget i afstemningerne om finansloven for 2010 ved 2. behandlingen, ville de have erfaret, at landsstyret har indføjet en mulighed for lån i forbindelse med en lejers køb af enfamilie- og dobbelthus, og hvor lejeren forgæves har forsøgt at opnå banklån.

Finansudvalget om nedrivning og nybygning af lejligheder i Nuuk, samt stiftelse af byggeselskabet Iluut A/S

Finansudvalget
Søndag d. 8. november 2009

Kamikpostens resumé: Blok P, Lille Slette og det meste af Radiofjeldet skal bulldozersaneres. Det kommende byggeselskab Illuut A/S skal skaffe lånefinansiering og stå for såvel nedrivning som nybyggeri.
Tilknyttede tekster:

Spørgsmål til landsstyret vedr. boligbyggeri

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Onsdag d. 28. oktober 2009

Agter landsstyret at indrette sin boligpolitik således, at de bosteder med de største reelle erhvervsmuligheder bliver genstand for intensivt boligbyggeri?

§36-spørgsmål: Huslejestigning i de offentligt ejede udlejningsboliger

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Karl Lyberth, landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug
Torsdag d. 15. oktober 2009

§36 Spørgsmål til Landsstyret: Hvor stor en huslejestigning pr. måned påtænkes i de offentligt ejede udlejningsboliger?

Udsættelse og genhusning fra A til Z

Boligselskabet INI
Mandag d. 12. oktober 2009

En boligforening hæfter solidarisk. Når én lejer ikke betaler sin husleje, er det de andre lejere der skal dække tabet. En boligafdeling fungerer på mange måder som når tre-fire studerende deler en lejlighed. Hvis en af de fire ikke betaler sin andel af omkostningerne, kommer de tre andre til at betale det hele.

Markant huslejestigning på vej

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Landsstyret
Onsdag d. 30. september 2009

For at kunne levere den nødvendige service over for lejerne, er det nødvendigt med en markant huslejestigning. Huslejestigningen vil også kunne sikre, at der på længere sigt er tilstrækkelige midler til rådighed til løbende vedligehold, herunder efterisolering og fornyelse af de tekniske installationer. Trods denne stigning, er huslejen dog fortsat på et forsvarligt niveau.

Den kommende Landsstyre må udarbejde en redegørelse om behovet for almennyttige boliger i perioden 2010-2020

Olga P. Berthelsen, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 29. maj 2009

Det er derfor nødvendigt, at vi får klarlagt det samlede behov for ikke mindst almennyttige boliger. Grunden til at jeg ønsker at der særligt prioriteres en indsats på dette område er naturligvis, at de borgere, der er afhængige af den almennyttige boligmasse, ikke har andre muligheder. Det bør ligeledes i denne sammenhæng undersøges, hvorledes befolkningens tilflytningsmønstre fra land til by kan forventes at udvikle sig i fremtiden, sådan at dette kan inddrages i planlægningen.

IA går ind for ulighed i boligpolitik...

Nikoline Ziemer, Sorlaat Partiiat
Torsdag d. 28. maj 2009

I dag betaler hjemmestyret gladelig… 25 000 kr. til en lille bitte lejlighed til en bolighaj, for at opfylde kravet om tjenesteboliger. Det betyder at der bruges masser af millioner på prævakante og vakante boliger. Og hvem får disse boliger? Det gør SIK medarbejderen ikke – det gør de veluddannede, de som i forvejen har bedre ressourcer. Jeg forstår ikke at ideologen bag IA går ud og melder sådan noget ud. Det øger kun uligheden i samfundet.

Kommunal overtagelse af hjemmestyreområder

Esmar Bergstrøm
Torsdag d. 14. november 2002

Man har også fundet, at niveauet på FSA og FSUA er for lavt til, at man vil give uddannelsesstøtte til de mennesker, som ikke fik gjort folkeskolen færdig eller ikke havde gode nok karakterer til, at de kan komme videre. Dette vil man stoppe efter dette skoleår. Jeg mener ikke, at der findes noget, der hedder for lavt eller for højt niveau. Al uddannelse er sund og er med til at udvikle et menneske samt samfundet til noget bedre

Boligmarkedets fremtid

Rune Broberg
Torsdag d. 17. oktober 2002

Nu er der kommet en lov på område. Der er bare et par problemer, loven mangler gennemslagskraft, og lugter af bureaukrati og politisk kontrol

50 millioner kroner om året på vakant indkvartering

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Søndag d. 29. september 2002

Hvem er så egentlig ansvarlig for boligsituationen i Grønland? Hvem burde have gjort det lettere for private mennesker, private firmaer eller hvem der nu har lyst, til at få bygget boliger? Det er bl.a. Hr. Landstingsmedlem Mogens Kleist, og hvilken løsning kommer han frem med. Skat på vakantboliger, så folk ikke kan "snyde" systemet for husleje

Uddannelse og boligpolitik

Rune Broberg
Mandag d. 2. september 2002

Ove Rosing påpegede ganske rigtigt at Grønland har brug for flere børn, og at han med denne bagtanke prøvede at få flere til at lade være med at få en abort og få barnet i stedet. Hvad der bekymrer mig er det etiske perspektiv, som ligger i at en læge rådgiver en patient udfra egne politiske ideer og derved har større chance for at bevæge fokus fra patientens behov og situation.

Almindelige bemærkninger til Forslag til Landstingsfinanslov 2003

Landsstyret
Tirsdag d. 20. august 2002

(Døgn)Institutionernes personale skal tiltrækkes og fastholdes gennem en rimelig aflønning, og ikke mindst gennem samfundets højere agtelse af de mennesker der arbejder til gavn for børn og unge som af forskellige grunde har vanskelige opvækstvilkår

Fremtid for SikuBlock?

Thue Christiansen
Fredag d. 9. august 2002

Hvis det nu viser sig at statslige systemer har givet tilskud til fældning af træer, tilskæring, transport samt salg til grønlandske aftagere, hvorfor skal vi så holde os tilbage med hensyn til at handle ligeledes overfor SikuBlock, hvis Jakob Knudsen er interesseret i det?

Ophævelse af lejemål

Jørgen Wæver Johansen
Fredag d. 3. maj 2002

I andre dele af vores hverdagsliv er vi vænnet til at dække tab og underskud ...Hvis en bank taber penge på en kunde, dækker de andre kunder tabet via højere rente. Hvis en butik har stort svind, sætter den prisen på de andre varer op ...Derfor er det ikke noget unaturligt i, at de andre lejere dækker et huslejetab

Hurtigere andelsboligbyggeri

Jørgen Wæver Johansen
Torsdag d. 25. april 2002

Landsstyret har her på Landstingets Forårssamling fremsat forslag om ændring af den eksisterende landstingsforordning om andelsboliger. Formålet med ændringen er, at det skal blive nemmere for entreprenører at opføre boliger og sælge dem til en andelsboligforening

Pensionsmidler får afgørende betydning

Peter Grønvold Samuelsen
Fredag d. 5. april 2002

Vi vil får svært ved at konkurrere med hjemmestyret og kommunerne, samt de store offentligt ejede virksomheder, som i de senere år er begyndt at opføre personaleboliger og »producerer« huslejer på et niveau, som er langt mindre end markedsniveauet, fordi deres byggerier er mere eller mindre direkte finansieret af skatteyderne

Prestige-projektet Inussivik

Steen R. Jeppson
Søndag d. 10. marts 2002

I Nuuk med en befolkning på godt 14.000, har man for et par år siden fået kulturhuset Katuaq. Man har Nuuk sportshal, hoteller er skudt op med bl.a konferencemuligheder, og i 2003 skulle en ny svømmehal også stå parat

Urimelige lånevilkår lig med urimelig boligudgift

Jørgen Wæver Johansen
Fredag d. 8. marts 2002

Under mit besøg i Island for nylig erfarede jeg, at den Islandske Boligfond yder realkreditlignende lån til 5,3% og med en løbetid på op til 40 år ... Derfor tror jeg ikke, at jeg er den eneste, som finder det aldeles uacceptabelt, at de finansieringsinstitutter, der lever af det Grønlandske samfund på dette område, ikke er deres opgave og ansvar voksen.

Ingen penge til bolig

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 1. marts 2002

Det er rigtigt, at 115 millioner kroner er et helt urimelig udestående, men størsteparten er altså opbygget af mennesker med en husstandsindkomst på mindre end 128.000 kroner, og så i et land, hvor en indkøbsvogn med daglige fornødenheder koster mere end 1.000 kroner. Det er altså mennesker, der har 10.000 kroner om måneden - før skat - til alle nødvendigheder

Trængsel ved håndvasken

Sermitsiaq
Fredag d. 15. februar 2002

Ansvaret ender til sidst på landsstyreformandens bord. Det er jo ham, der har ansat eller udpeget de direktører og bestyrelsesmedlemmer, som på trods af al udenomssnak har ansvaret for de begåede fejl. Receptioner, fest og flotte ord vil alle være med til, men når ansvaret skal placeres, stikker de samme skrydende receptionsgæster halen mellem benene og flygter ud ad bagdøren

En dum undskyldning, et dårligt forslag og almindelig misinformation

Ole Rud
Fredag d. 15. februar 2002

De planlagte projekter strander fortsat et sted i Direktoratet for Boliger og Infrastruktur. Og hvis de på et tidspunkt bliver sendt ud, bliver der tale om forcerede projekter både på projektstadiet og i opførelsesterminen. Og forcerede projekter koster. Det ved alle andre end politikere og embedsmænd, der fortsat tumler rundt i bureaukratisk ubeslutsomhed

Efterlyses: Større anlægsrammer og en langsigtet planlægning

Jens Lars Fleischer
Fredag d. 8. februar 2002

Derfor prioriterer kommunerne i disse år byggeri til børn, unge og ældre højt ...Samtidig ser vi, at hjemmestyret afsætter store bevillinger til prestigeprojekter så som Universitetsparken i Nuuk.

Tvangsflytninger eller »restejendomme«

Niels Peter Gundelach
Fredag d. 8. februar 2002

Der er ingen reel grund til på noget tidspunkt at tvinge lejere til at købe eller flytte fra deres nuværende lejerbolig

Naboerne betaler restancerne

Jørgen Wæver Johansen
Fredag d. 8. februar 2002

»Vi vil ikke betale for naboens restancer« fortæller en formand for en boligafdeling i en anden af Sermitsiaqs artikler. Det er faktisk sagen i en nøddeskal

Med spidsbukser og seletøj?

Sermitsiaq
Fredag d. 1. februar 2002

Politiet har som fogedmyndighed afvist at være skarpretter for unge Wæver. Ordensmagten påtager sig en uvant rolle som de fattiges værn. En rolle, der turde være mere velkendt for den socialdemokratisk orienterede Wæver. Politiet vil ikke sætte folk på gaden, hvis der ikke er en alternativ genhusning

Boligsikringsordningen og huslejestigningerne

Villy Olsvig
Fredag d. 1. februar 2002

På baggrund af ovenstående oplysninger kommer husstanden med syv børn til at betale 915 kroner mere i husleje om måneden, og den enlige 295 kroner mere i husleje

Tyveri eller grov udnyttelse af lejere?

Nikolaj Heinrich
Fredag d. 1. februar 2002

Vi har så taget gennemsnittet af vores husleje gennem årene, og der finder vi ud af at vi i alt har betalt over 1 million kroner i husleje i løbet af disse år, hvilket betyder at vi har betalt boligens værdi flere gange

Grønlands største bingo II

Agnethe Davidsen
Lørdag d. 19. januar 2002

Som du selv nævner, er det næsten umuligt at bevise om en bygherre fungerer som »stråmand« i byggeperioden, men problematikken er selvfølgelig og bør indgå i en samlet vurdering ved en eventuel ændring af reglerne

Ud i kulden

Sermitsiaq
Fredag d. 11. januar 2002

Den første kommune, som står med problemet, er Illoqqortoormiut, hvor huslejerestancerne er eksploderet i løbet af det seneste år

Ikke nok at vederlagsloven annulleres huslejeordningen må også annulleres

Jaakutoqaq Heilmann
Fredag d. 11. januar 2002

Et samlevende par, hvor den ene er uddannelsessøgende og har en indkomst på 57.000 kroner, og hvor den samlede indkomst er på 247.000 kroner. Hidtil har de betalt 1.200 kroner i husleje som følge af boligsikringen, som er på 2.100 kroner. I det nye år kommer de til at betale 3.400 kroner i husleje

Før du tager til Grønland

Charlotte Dahlsgaard
Tirsdag d. 8. januar 2002

Samtidig bør du være sikker på at der er en indflytningsklar bolig til rådighed inden du begynder

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2002

Jonathan Motzfeldt
Onsdag d. 2. januar 2002

Det er mit håb, at de unge, der deltager i den politiske debat, som vi har set det i det sidste års tid, aktivt vil indgå i det politiske arbejde og bidrage til demokratiet med deres synspunkter og visioner for fremtiden. Vi har brug for de unge mennesker som aktive deltagere i demokratiet

Grønlands største bingo I

Poul Lester
Fredag d. 14. december 2001

Gevinster mellem 100.000 og 500.000 kr for overdragelse af blot byggeretten på attraktive grunde, er den størrelsesorden, der har svirret i luften i forbindelse med de lysky handler

Huslejeforhøjelse

Niels P. Broberg
Tirsdag d. 11. december 2001

Pensionernes størrelse forringes fortløbende, da de ikke er pristalsregulerede. Det er adskillige år siden de sidst har været forhøjet. Utoqqaat Nipaat er ikke til megen hjælp. Foreningen er mest interesseret i kaffemik og rejsevirksomhed. Politikerne glemmer de ældre, så snart det ikke er nogen valgsituation

Få tildelt en bolig af kommunalbestyrelsen

Jesper Birk Berger
Torsdag d. 22. november 2001

Flertallet i kommunalbestyrelsen besluttede ... at underkende forvaltningens beslutning og tildelte en bolig ... Det blev samtidig af flertallet slået fast, at Socialforvaltningen havde foretaget en korrekt sagsbehandling

Den nye boligsikringsforordning vil medføre belastninger

Ludvig Hansen
Tirsdag d. 13. november 2001

Der er flere skævheder ved ordningen, og jeg kan nævne, at man ikke længere kan acceptere at man henter penge hjem fra folk med de højere indkomster hver gang der skal laves en ordning, og det er på tide at gøre noget ved det politisk ...Til sidst skal jeg udtrykke, at jeg er helt enig i, at der sker lempelser for lavindkomstgruppen på boligområdet, og har ingen indvendinger imod det

Ansættelsespolitikken styres nu af boligerne

Hans Kleist
Torsdag d. 8. november 2001

Inden Atuarfitsialak for alvor er kommet i gang, sætter boligmangelen det hele på spil. Hvad er vigtigst? At man fortsat lejer boliger ud til selskaber eller tilbageleverer disse til kommunerne?

Kan det virkelig være sandt?

Gustav Poulsen
Tirsdag d. 6. november 2001

Vi hører måske til blandt de mange, der har købt båd ved at optage store banklån, inden vi har bygget hus, og anstrenger os stadig med at tilbagebetale lånet. Vi har i dag en meget dyr dagligdag, hvilket er anstrengende især for os børnerige familier

Ikke-gennemtænkt huslejereform

Jaakutoqaq Heilmann
Torsdag d. 1. november 2001

Undertegnede betaler i dag 3.840 kroner i husleje for en 6-rums bolig når boligbørnetilskuddet er trukket fra, det vil sige for fem børn. Men fra 1. januar 2002 kommer vi til at betale omkring 7.000 kroner i husleje, det vil sige en stigning på 3.160 kroner, fordi jeg sammen med min kone har en indtægt på lidt over 450.000 kroner.

Har du restance bliver du smidt ud!

Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 1. november 2001

Hvis INI’s hensigt bliver ført i livet, og hvis politikkerne ikke gør noget ved sagen, kan du så forestille dig hvor mange der bliver smidt ud af deres boliger? Og hvor skal disse mennesker så bo?

Lejerne snydes igen

Richardt Leonhardt
Fredag d. 12. oktober 2001

Man fristes til at ønske man boede i Østtyskland før murens fald. Der beregnedes huslejen til 10-15% af indkomsten, og folk skulle ikke tigge og belaste sig selv og det offentlige med ansøgninger om boligsikring

De positive økonomiske vinde er løjet af

Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Fredag d. 17. august 2001

Vi må nu regne med stagnerende skatteindtægter og risiko for stigende udgifter til sociale foranstaltninger. Også andre udgifter vil stige i tilfælde af nedgang i den økonomiske udvikling. For eksempel må det forventes at udgifterne til børnetilskud og boligsikring vil stige.

Naivitet og mangel på overblik

Moses Olsen
Tirsdag d. 7. august 2001

Rent geografisk ville Danmark jo miste den største del af det danske rige. Derudover vil Danmark miste sin strategiske betydning i international politik. Den danske regering vil miste sine eneste trumfkort i udenrigspolitikken og bliver reduceret til en af de nordligste bygder i EU

Én gang til for Moses Olsen

Finn G. Becker-Christensen
Tirsdag d. 31. juli 2001

Jeg synes, Moses Olsen skal rejse sig fra lænestolen og tage en tur til Afrika. Jeg foreslår ikke, at han skal marchere mod kanoner. Jeg foreslår kun, at han skal tale med almindelige mennesker på hans egen alder, der stadig kan huske kolonitiden. Han kan jo tage en af de billige charterrejser derned

INI går i krig mod boligtyve

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 24. juli 2001

Det startede med, at AG i nr. 53 kunne afsløre en udlejer, der uden om INI var parat til at udleje sin lejlighed til AG’s medarbejder for det dobbelte af den normale husleje. Selv var han flyttet til Danmark for et år siden ...

Selvfølgelig kan det betale sig at tage en uddannelse

Lise Lennert
Fredag d. 13. juli 2001

Jeg er bekymret over Hans Boassens udtalelser om, at man som færdiguddannet vil ærgre sig over at have taget en uddannelse, fordi det rent økonomisk ikke skulle kunne betale sig. Jeg er bange for, at sådanne udtalelser kan få nogle til at vælge en uddannelsesmulighed fra

De uddannede bliver svigtet af politikerne

Hans Boassen
Tirsdag d. 12. juni 2001

Men det er uacceptabelt, at det påny skal være på bekostning af dem, der for eksempel har taget en uddannelse og nu måske ikke længere skal have boligbørnetilskud. Nu vil de måske ærgre sig over, at de har taget en uddannelse ...

Vakantboliger - dyre og fremmedgørende

Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 8. juni 2001

Han og hans kone nåede at bo i syv forskellige vakantboliger på næsten to år. På et tidspunkt boede de seks uger på hotel. Om det siger min kilde: »Efter fire uger på hotellet var det næsten sådan, at vi havde fået nok og ville flytte herfra igen. Bare forlade Grønland«

Private stopper investeringer

Erik Holmsgaard
Fredag d. 1. juni 2001

Landstinget har med den nye forordning om leje af boliger sat en effektiv og øjeblikkelig stopper for private investeringer i boligbyggeriet

Hvor er styringen

Sermitsiaq
Fredag d. 18. maj 2001

Det væsentlige er, at vi får en styring på de store grundliggende opgaver og kender økonomien. Landsstyret bør indføre stop for alle nye tiltag, indtil man har styr på udgifterne på de områder, man allerede har igang

Undertrykkende socialpolitik

Asii Chemnitz Narup
Fredag d. 30. marts 2001

Tag eksempel som arbejdsløsheden, boligmanglen og uddannelsesefterslæbet. Er det ene og alene den enkeltes skyld ikke at kunne finde sig et varigt arbejde? Ikke at kunne skaffe sig en bolig, der er til at betale? Ikke at kunne magte et uddannelsesforløb?

Nuuk's fremtid

Nuka Møller Lund
Fredag d. 2. marts 2001

Ikke bare er de to alternativer dyre at realisere, men de vil også være dyrere i både drift og vedligeholdelse. Vi er ikke et rigt land, men lever hovedsageligt at bloktilskuddet fra Danmark, og hvem siger, at det altid vil være sådan

Foden under eget bord

Sermitsiaq
Fredag d. 2. marts 2001

I dag lever mange mennesker stavnsbundne, fordi boligen følger arbejdet. Mange tør ikke skifte job, fordi boligen ryger, men omvendt er der vel ikke megen motivation at hente hos en medarbejder, der hellere vil være et helt andet sted

Nye boliger for gamle

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 27. februar 2001

I dag er det sådan, at en Nuuk-borger, der rejser ud for at arbejde i en anden by, først kan vende tilbage efter 10-15 år på boligventelisten i sin fødeby

Spild af mere end 35 millioner kroner

Abel Egede
Brian B Hjortborg
Torsdag d. 15. februar 2001

De 35 millioner kroner samt kommende driftsudgifter bør benyttes til andre formål, der er mere presserende

Bolig - en menneskeret, men for hvem ?

Kristoffer Mogensen
Fredag d. 9. februar 2001

Den menneskeret du påberåber dig, skulle du måske via dit job medvirke til at sikre andre, som ikke har dine økonomiske muligheder for at løse boligproblemet selv. Jeg beder ikke om en attraktiv chefbolig - blot et kollegieværelse

Her går det godt

Sermitsiaq
Fredag d. 2. februar 2001

Alt ser godt ud. Men nyhedsbrevet glemmer at fortælle, at vi skubber en milliardregning foran os, og at man udskyder betalingen af den regning for at tegne et rosenrødt billede af den øjeblikkelige situation

Nuuks fremtid som »ceremoni-by« sikret

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 1. februar 2001

35 millioner kroner på en hal, hvis eneste formål er at huse åbnings- og afslutningsceremonierne ved Arctic Winter Games. - Vi skal ikke tabe ansigt i forhold til de andre værtsbyer, der har huset de store arktiske vinterlege, argumenterede borgmester Agnethe Davidsen i kommunalstyrelsen

Har du bolig? Har I bolig?

Bendt B. Kristiansen, kandidat til Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 7. december 2000

Lad os sige, at et barn på 15 år bliver skrevet ind på boligventelisten (ifølge loven må man først blive indskrevet på boligventelisten, når man er fyldt 15), og da ventetiden i øjeblikket 13 år for at få tildelt bolig i Nuuk, får vedkommende først tildelt bolig som 28-årig!

Boligskandalen

Sermitsiaq
Fredag d. 17. november 2000

Unge mennesker, der ikke er født med en murske i hånden, kan ganske enkelt ikke få en bolig, men tvinges til at flytte til Danmark. De kan først blive skrevet op til en bolig, når de er 15 år, og når de er 21, er de måske nået fire år nedad ventelisten og skal stadig vente ni år på en bolig

Var det dog bare et fejlcitat!

Ole Rud
Fredag d. 17. november 2000

Nu står virksomhederne atter flere steder i Grønland i den situation, at de sender arbejdskraften hjem på grund af manglende arbejdsopgaver!

Hovsa-løsning med et snuptag

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Søndag d. 5. november 2000

Endnu engang må vi konstatere, at politikerne ikke formår at lægge rammer for grundlæggende samfundsmæssige opgaver. Og når dommens time - kommunalvalg og valg til Landstinget - nærmer sig, føler de selvsamme politikere sig hårdt presset. Det medfører hovsaløsninger - endda ved et snuptag

Folkets politikere, vælgernes ansvar

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 12. oktober 2000

Forleden kunne vi skrive, at en flok tilrejsende landstingspolitikere havde vraget deres udmærkede anviste boliger for uden skrupler at påføre skatteborgerne ekstra omkostninger på flere hundrede tusinde kroner

Omvendt Robin Hood-strategi i hjemmestyret

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 3. oktober 2000

Det er svært at bevare den positive indstilling til hjemmestyrets politikere, når de den ene gang efter den anden - hæmningsløst - forgriber sig på love, værdier og anstændighed. Nu vil de altså stjæle boligerne fra de mennesker, der har mest behov for dem

Børneinstitutioner, alderdomshjem og boligmangel

Tommy Marø, Landsstyremedlem
Tirsdag d. 3. oktober 2000

Boligmanglen, børnenes vilkår på de forfaldne institutionsbygninger og mangelen på ældreboliger svarer ikke til målsætningen om et sundt liv, og derfor må vi igang med at planlægge med henblik på de kommende år

En vision for fremtiden

Landsstyret
Mandag d. 25. september 2000

Det er ... helt afgørende, at der skabes en bred og fast politisk opbakning bag de pejlemærker, der fremgår af den Strukturpolitiske Handlingsplan

Det faste greb skal holdes

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Fredag d. 18. august 2000

Fra Atassut vil vi kræve at kompenstationsmodellen bliver strengt objektiv - således at der ikke lovgives særskilt til gunst for de hjemmestyreejede virksomheder

Fornuftig finanslov

Sermitsiaq
Fredag d. 18. august 2000

Det er dog problematisk, at politikerne stadig har en berøringsangst over for dansk og ikke kan indrømme, at de unge mennesker skal kunne bedre dansk for at fortsætte i det danske uddannelsessystem efter folkeskolen, som de samme politikere har besluttet, de unge mennesker skal gennemføre

Boligreform afgørende nødvendig for vækst og velfærd - og det haster

Lise Lyck
Fredag d. 11. august 2000

En reform af boligområdet, der sikrer en dynamisk kapitaldannelse og sociale hensyn via finanspolitikken og ophør af stavnsbindingen er med andre ord en uomgængelig nødvendighed for vækst og velfærd i Grønland

Hovedproblemet er boligmangel

Rasmine Johansen
Torsdag d. 3. august 2000

Hvad skal vi med alle mulige kulturelle festivaler og begivenheder, når end ikke hver fjerde af os, har en bolig og et trygt sted at komme hjem til?

Milliongæld til INI A/S

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 20. juli 2000

Det handler om at overholde loven. Ifølge boliglovgivningen har de enkelte boligafdelinger ret til - efter bestemte regler - at hæve eller sænke huslejen i forhold til boligafdelingens behov for blandt andet vedligeholdelse

Boligmanglen rammer alt

Sermitsiaq
Fredag d. 7. juli 2000

Hjemmestyret vil selv bygge men har ikke råd til det, og man vil ikke overlade byggerit til private. Nu må politikerne tænke i nye baner på boligområdet

KIIP spænder ben for de studerende

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 6. juli 2000

Er der overhovedet tegn på, at KIIP interesserer sig for, at for eksempel de decentralt lærerstuderende bliver færdige?

Grønland som retsstatssamfund

Finn G. Becker-Christensen
Søndag d. 28. maj 2000

De høje priser smitter af på de ældre huse i dårlig stand ... I virkeligheden skyldes prisstigningen tildelingen af det areal, der nogenlunde automatisk følger med, når et hus sælges

Uengageret grønlandsk boligpolitik

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 23. maj 2000

Så længe KNR’s kameraer og mikrofoner er åbne i landstingssalen, snakkes der gerne og længe om problemerne, men når samlingen fløjtes af, og vinduet ud til vælgerne lukkes, vender politikerne borgerne ryggen. Og bolignøden fortsætter

Boligredegørelse

Landsstyret
Mandag d. 15. maj 2000

Landsstyret lægger endvidere vægt på, at få nogle foreløbige tilkendegivelser fra Landstinget om de perspektiver der er redegjort for med hensyn til indførelse af omkostningsbestemt husleje for de offentligt ejede udlejningsboliger. Ligesom Landsstyret gerne vil have tilkendegivelser om initiativer, der kan øge privatiseringen af boligsektoren

Ulovlig boligtildeling er kutyme

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 4. maj 2000

Det er beskæmmende at høre landsstyreformanden sige, at det gennem mange år har været kutyme at overtræde de gældende regler for boligtildelingen under hjemmestyret. Det er udtryk for intern anarkisme i hjemmestyret.

Hovsa...

Sermitsiaq
Fredag d. 28. april 2000

De hurtige løsninger baseret på at hente hjælp fra Danmark er virkeligheden, men stik imod det overordnede politiske mål om at vi selv skal klare os. Hvor er politikerne?

Byggeriet stopper udviklingen

Sermitsiaq
Onsdag d. 19. april 2000

Landstingsmedlemmerne kan finde ud af at bevilge sig selv mere i løn, men kan de også finde ud af, at udføre det arbejde de er valgt til, nemlig at holde øje med, at landsstyret og den store administration udfører det arbejde, de er ansat til

Hvor bliver boligrenoveringerne af?

Nuka Møller Lund
Fredag d. 14. april 2000

Det næste kunne være at få lavet nogle projekter på renoveringerne. Projekter, som tager hensyn til, at vi ikke har oceaner af penge at arbejde med

Hvem kan hjælpe mig?

Ane Egede
Tirsdag d. 28. marts 2000

Men får han problemer for eksempel med mangel på bolig, kan ingen hjælpe ham. Han kan måske leve et nomadeliv, som jeg har gjort, siden jeg kom tilbage til Nuuk for ti år siden.

Boligbyggeriet er et matadorspil

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Onsdag d. 9. februar 2000

Unge mennesker, der gerne vil etablere et hjem, er nødt til at forsøge at indrette sig i en slags klubværelse, som deres kontubernal og hans berusede gæster skal igennem hver gang, de i nattens løb skal på toilettet.

Tilbage til jordhytterne

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 18. januar 2000

VED AT ACCEPTERE de meget tårnhøje lejepriser på vakantboliger påtager landsstyret sig ansvaret for en lang række groteske følgevirkninger. Der er eksempler på, at offentligt ansatte med tjenestebolig i ferietiden udlejer boligen til det offentlige til de aktuelle vakantpriser.

Nuuk må udbygges

Sermitsiaq
Fredag d. 24. december 1999

I Uummannaq siger man for eksempel, »det er os der tjener pengene, men det er Nuuk, som bruger dem«. I Paamiut føler man sig snydt af landsting og landsstyre.

Politisk anarki

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 14. oktober 1999

De bruger deres kostbare tid på blandt andet at diskutere, hvordan de kan komme til at blande sig i den grundlovssikrede ret - ytringsfriheden.

Vind en bolig i hjemmestyrets lotteri

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 30. september 1999

Stønnende af ubehandlet kræft (pådraget af rygning?) kan vi således flyve fra den ene yderlighed til den anden i vores søgen efter et sted at bo, en god skole, et godt sundhedsvæsen - et sted, hvor det ikke er nødvendigt at drikke sig fra sans og samling for at være til.

Scenario for renoveringsindsatsen

Koordineringudvalget vedrørende bygningsrenovering
Mandag d. 23. august 1999

En spredning af indsatsen over 10 15 år vil i højere grad muliggøre en gennemførelse af renoveringsindsatsen i balance med den grønlandske økonomi og det grønlandske arbejdsmarked

Finansiering af renoveringsindsatsen

Koordineringudvalget vedrørende bygningsrenovering
Mandag d. 23. august 1999

Endelig finder statens repræsentanter, at der i arbejdsgruppernes rapporter ikke gives belæg for at hævde, at omfanget af byggeskader er mere omfattende i grønlandske bygninger end i tilsvarende danske. Statens repræsentanter anfører på denne baggrund, at de konstaterede problemer med baggrund i opførelsen må tilskrives datidens teknik og er en del af de almindelige risici, en bygningsejer påtager sig

Tværgående problemstillinger

Koordineringudvalget vedrørende bygningsrenovering
Mandag d. 23. august 1999

Der er ingen tvivl om, at der i store dele af den grønlandske bygningsmasse forbruges betydeligt mere varmeenergi end nødvendigt

Gennemgang af renoveringsbehovet på de enkelte områder

Koordineringudvalget vedrørende bygningsrenovering
Mandag d. 23. august 1999

Det er derimod vurderingen, at der i en årrække er foretaget prioriteringer hos både hjemmestyret og kommunerne, som har resulteret i, at renoveringsarbejdet ikke har kunnet udføres i det omfang, som var nødvendigt ud fra teknisk-økonomiske hensyn

Ekstraordinært renoveringsbehov

Koordineringudvalget vedrørende bygningsrenovering
Mandag d. 23. august 1999

I nogle situationer kan det i forbindelse med renoveringsbehov være hensigtsmæssigt at vurdere, om det . . vil være fordelagtigt at bygge nyt i stedet for at renovere

Historik

Koordineringudvalget vedrørende bygningsrenovering
Mandag d. 23. august 1999

Udvalget finder imidlertid ikke, at der samlet set er belæg for at sige, at byggeriet i Grønland er behæftet med særlige uhensigtsmæssige forhold omkring konstruktive principper, materialevalg eller særlig dårlig udførelse

Indledning

Koordineringudvalget vedrørende bygningsrenovering
Mandag d. 23. august 1999

I forbindelse med bloktilskudsaftalen af 12. maj 1998 blev det mellem regeringen og Grønlands hjemmestyre aftalt, at staten efter anmodning fra hjemmestyret vil yde teknisk-faglig bistand med hensyn til en kortlægning af renoveringsbehovet

Bygningningsrenovering i Grønland

Koordineringudvalget vedrørende bygningsrenovering
Mandag d. 23. august 1999

Grønlands hjemmestyre rejste i efteråret 1997 spørgsmålet om mulig dansk medvirken til løsning af grønlandske renoveringsbehov i bygninger og anlæg. I forbindelse med bloktilskudsaftalen af 12. maj 1998 blev det mellem regeringen og Grønlands hjemmestyre aftalt, at staten efter anmodning fra hjemmestyret vil yde teknisk-faglig bistand med hensyn til en kortlægning af renoveringsbehovet og at fortsætte drøftelserne om spørgsmålet.

Fundamentet skal være i orden

Sermitsiaq
Fredag d. 20. august 1999

Vi kan også frygte, at man tilkalder store danske entreprenørfirmaer til løsning af bygge- og anlægsopgaverne. Her støtter vi det rådgivende udvalg og arbejdsgiverforeningens synspunkt om at udnytte de store bygge- og anlægsopgaver til at få uddannet så mange bygningshåndværkere som overhovedet muligt.

Vi kan stadig selv

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Mandag d. 16. august 1999

Byggepriserne er meget mere afhængige af projekternes udformning og det generelle høje omkostningsniveau i Grønland end af den konkurrence eller mangel på samme, som hersker i markedet.

Sektorpolitiske temaer

Landsstyret
Lørdag d. 29. maj 1999

Som i resten af den vestlige verden præges vort samfund af kravsinflation. Kravsinflationen består i, at landsstyret løbende præsenteres for nye krav om forbedring af servicen og de velfærdsmæssige foranstaltninger, øgede erhvervstilskud og yderligere garantistillelser, efterhånden som behovene indfinder sig

Landsstyrets politisk - økonomiske redegørelse 1999

Landsstyret
Lørdag d. 29. maj 1999

Landsstyret lægger således ikke op til, at der med eet slag gennemføres et samlet opgør med ensprissystemet, men at der i stedet igangsættes en gradvis proces med lempelser af enspris-princippet. Det bør ske ud fra en politisk afvejning af fordelene ved mere omkostningsægte priser og de sociale og regionale ulemper i det enkelte tilfælde

Replik til Landsstyrets svarnotater om støtte til privat boligbyggeri og lov om ejerlejligheder

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 17. maj 1999

Korrigeret for forskelle i renteudgifter skal en kommune kun betale halvt så meget i tilskud ved det fremlagte forslag i forhold til andelsboligbyggeri.

Svarnotat om støtte til privat boligbyggeri og forslag til lov om ejerlejligheder

Landsstyret
Mandag d. 17. maj 1999

Landstingsmedlem Anders Nilsson’s forslag om at gøre privat boligbyggeri fuldt afskrivningsberettiget med en lineær afskrivning over de optagne realkreditlåns løbetid er et radikalt brud med de gældende skatteregler.

Beslutningsforslag om støtte til privat boligbyggeri og lov om ejerligheder

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 17. maj 1999

Denne form for offentlig støtte kræver ingen ansøgninger. Byggeriet registreres hos den lokale skattemyndighed, og den offentlige støtte "udbetales" i form af formindskede skatteindtægter i en årrække fremover.

Let samling med tunge ubesvarede spørgsmål

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 11. maj 1999

NU ER LANDSTINGET kommet i arbejdstøjet, og selvom der ikke er de helt store og kontroversielle sager på programmet, så er det alligevel en alvorlig samling. Det er nemlig første gang, det nye landsting og det nye landsstyre skal vise, hvad de dur til. Det er første gang, politikerne skal dokumentere, at det ikke bare var tomme løfter, de blev valgt på. Samlingen er regnskabets time. Det er her, bortforklaringerne normalt begynder, og skuffelserne og frustrationerne overmander vælgerne.

Arbejdskampen skal handle om boliger

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 4. maj 1999

Det er regulær stavnsbinding til arbejdspladsen, som således bliver en livsstilling på vilkår, som arbejdsgiveren ensidigt fastsætter. Han har nemlig det stærkest tænkelige magtmiddel, boligen, som især under vore arktiske himmelstrøg bør være en indlysende menneskeret.

Holder den "nyopfundne" byggesten hvad den lover

Mati Frederiksen
Lørdag d. 17. april 1999

Det skal jo helst ikke ende ligesom ørredprojektet i Sydgrønland eller andre projekter som Hjemmestyret har været involveret i, hvor man på trods af flere millioner kroners tilskud ikke kan få tingene til at køre rent økonomisk.

Boligproblemerne må løses

Sermitsiaq
Fredag d. 9. april 1999

De kaotiske forhold på boligområdet er ikke blevet nemmere ved, at landsstyret overtræder landstingets lovgivning og nægter boligafdelingerne at forhøje huslejen, hvor der er brug for det. Det betyder, at en række boligafdelinger er ved at gå konkurs. De har ikke nogen penge og de må ikke forhøje huslejen, så de kan spare op til den almindelige vedligeholdelse.

Nedlæg INI A/S!

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 30. marts 1999

ET AF PROBLEMERNE er, at hjemmestyret har forhindret INI i at operere med en omkostningsbestemt husleje. Det var det, hele ideen byggede på, da INI A/S blev etableret, men fordi hjemmestyret indgik en aftale med SIK om, at omkostningerne i forbindelse med offentlige ydelser skulle fastfryses, blev INI stækket og mistede hele sit operationsgrundlag.

Et spørgsmål om professionalisme

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Mandag d. 29. marts 1999

"På det seneste er der eksempler på kvadratmeterpriser på 22.000 kroner for nybyggeri i Nuuk. Det siger sig selv, at sådan en pris er uacceptabel for bygherren, der som bekendt næsten altid er det offentlige," siger Øgaard Larsen.

Atassuts forhandlingsoplæg til dannelse af nyt landsstyre

Atassut
Lørdag d. 20. februar 1999

Specielt i Nuuk skal de mange lejligheder der gennem de sidste mange år er blevet overført fra den sociale boligpulje til brug for tilkaldt arbejdskraft føres tilbage til den sociale boligpulje. Det skal ske ved at hjemmestyret entrerer med private investorer, der opfører boliger, som hjemmestyret og andre virksomheder med behov for tjenesteboliger langtidslejer af det private boligselskab.

Bygge- & anlægsstyring under en hat

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Torsdag d. 28. januar 1999

Ifølge Peter Pars er der ikke den nødvendige kontinuitet i den styring, der efter mordet på Bygge- og Anlægsstyrelsen er lagt i hænderne på Planlægningsafdelingen i hjemmestyrets økonomidirektorat. "Den kontinuitet kan kun opnås i en toptunet central instans. Den skal varetage det offentliges opgaver i forbindelse med alle bygge- og anlægsprojekter - også i forbindelse med renoveringerne. Og så skal INI erkende sin rolle som boligudlejningsselskab og fremover nøjes med at administrere boliger," fastslår Peter Pars.

Boligsituationen bør være central valgsnak

Hans Kleist
Torsdag d. 21. januar 1999

Hvorfor får Royal Greenland stadig tilskud? Hvorfor får KNI stadig tilskud? Hvorfor får Grønlandsfly tilskud? Hvorfor får de selskaber, der blev skabt med henblik på at skulle køre rentabelt, stadig tilskud, mens befolkningen i uhyggelig grad mangler boliger? Det kan ikke blive ved med at være sådan, og det skal der rettes op på.

Vælgerne sætter dagsordenen

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 7. januar 1999

Egentlig behøver vi ikke beskæftige os med andet end skole, uddannelser og boliger ved dette valg. og det er os selv, der bestemmer. Det er os, der sætter dagsordenen. Stil de ubehagelige spørgsmål, når politikerne stiller op. Og hold dem fast på et grundigt og fyldestgørende svar.

Lokaliseringspolitik skyld i bolignød

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 22. december 1998

FORTIDENS SYNDER - i denne forbindelse en firkantet og unuanceret lokaliseringspolitik - har skabt elendige boligforhold i Nuuk og skaber stadig hindringer for både det offentlige og det private boligbyggeri. Fortiden spænder ben for nutiden og sender fremskridtet - løsningen på boligproblemerne - endnu længere ud i fremtiden.

Oprop til de grønlandske politikere! - II

Daniel Danielsen
Lørdag d. 10. oktober 1998

I mit første læserbrev påpegede jeg at de unge grønlændere, der er taget på videreuddannelse i Danmark bliver dernede pga. boligproblemerne heroppe. Nu tager dem, der har en uddannelse og et arbejde hér også ned til Danmark og andre lande på grund af bolig problemerne.

Tre tvivlsomme sager

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 29. september 1998

Det handler om sundhedsvæsenets overskridelser på finansloven, om den manglende effekt af det kommende boligfinansieringstilbud for private og sidst nyheden om, at 87 procent af alle flypassagerer ikke betaler deres billet.

Landskasselotteriet

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 24. september 1998

Boligstøtten er imidlertid så usædvanligt fordelagtig, at det er en ren foræring til folk, der allerede er tæt på at kunne klare et byggeri. Reelt bliver deres huse 40 procent billigere, og de renter, de tjener i finansieringsperioden, kan rigeligt dække hele tilbagebetalingen af lånet. Der er altså tale om en reel foræring, for den dag, huset sælges, er det naturligvis husejeren der snupper hele gevinsten. De offentlige kasser har helt frivilligt været både "tyr" og "økonomisk hanrej".

Forslag om boligfinansiering, Atassuts ordførerindlæg

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Onsdag d. 23. september 1998

Umiddelbart er det Atassuts opfattelse at den foreslåede ordning ikke er specielt attraktiv og ikke vil have den ønskede effekt, at der for eftertiden for landskassebevillingen til denne type boligbyggeri bygges 2,5 gange så mange boliger for hver bevilget landskassekrone.

Forslag til landstingsforordning om boligfinansiering

Landsstyret
Onsdag d. 23. september 1998

Forelæggelse af forordningsforslaget skal ses som et led i den generelle omstrukturering af det grønlandske boligmarked. De foreslåede finansieringsmodeller skal betragtes som et supplement til de finansieringsmodeller, der kendes i dag. Det vil sige ordninger som 60/40-byggeri, andelsboliger, selvbyggerhuse, kommunale byggesæt og bygdeboliger.

En arbejdsplads er en menneskeret

Bent Svenbæk
Lars Sørensen
Fredag d. 18. september 1998

Det nuværende landsstyre proklamerede højtideligt ved sin til tiltræden for over tre år siden, at der skulle etableres en masse arbejdspladser ("7000 flere i arbejde"), og at det underforstået var en menneskeret at en arbejdsduelig borger fik en arbejdsplads.

Fremrykning af anlægsdelen af finansloven med et halvt år

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Onsdag d. 16. september 1998

En fremrykning af tidspunktet for vedtagelsen af finanslovens anlægsafsnit med et halvt år fra 1. november til 1. juni vil lette kommunerne i deres budgetlægning og det vil få afgørende indflydelse på byggetakten og formindske den pukkel af uafsluttede anlægsopgaver, vi hidtil har måtte skubbe fra år til år.

Vanskelig beslutning

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 18. august 1998

Valget står mellem et bolig- og renoveringsbehov, som det med lokal indsats alene er svært at se nogen ende på, men som med tilkaldt arbejdskraft vil kunne imødekommes relativt hurtigt. Hvis det stilles meget firkantet op. Det er nemlig også muligt at kombinere de to modeller.

Oprop til de grønlandske politikere!

Daniel Danielsen
Lørdag d. 1. august 1998

Byg nu de boliger, så vi kan få vores højt uddannede unge grønlændere hjem igen!

Bolig-skandalen

Sermitsiaq
Fredag d. 10. juli 1998

1.300 mennesker står akut og mangler en bolig i Nuuk. Det er umenneskelige forhold politikerne byder vælgerne, og man kan undre sig over, at vælgerne fortsat vil finde sig i det. Men det er måske de 20-30 procent, som alligevel ikke gider stemme, der rammes af boligmanglen. Vi ved alle, hvem det er. Det er dem, som ikke brokker sig, men affinder sig med situationen. Der er tale om en grov udnyttelse af sociale skævheder, der minder om Indien.

Renovering er ikke nok

Sermitsiaq
Fredag d. 26. juni 1998

Hjemmestyret skubber en kolossal regning foran sig, som bliver sværere og sværere at betale. Faktisk bør den regning indgå i en vurdering af Grønlands økonomi og bør stå som en gæld på landskassens regnskab. Det vil tvinge landsstyret til konstant at vurdere, hvor meget man er kommet bagud med disse fundamentale samfundsopgaver.

Vi mangler boligbesættere

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 16. juni 1998

Her på avisen kan vi uden forudgående undersøgelser og uden risiko for at komme på kant med sandheden hævde, at der mangler masser af boliger i Nuuk. Og selvom så nybygningstakten fordobles, vil der gå mange år, før boligproblemet bliver overskueligt.

Beretning for 1997 for Tegnestuen Nuuk A/S

Tegnestuen Nuuk A/S
Fredag d. 15. maj 1998

At starte en import af præfabrikerede huse udefra er derfor at skyde sig selv i foden - og torske dumt.

Nomade i Nuuk

Peter Brix Adsersen
Tirsdag d. 5. maj 1998

Jeg har fuld forståelse for mange grønlænderes ambition om selvstyre, og jeg er enig i en gradvis overdragelse af ansvarsområder fra statsmagten til hjemmestyret. Men hvis ikke hjemmestyret er i stand til at honorere et elementært behov for varig bolig til tilkaldt arbejdskraft, er overdragelsen efter min mening uholdbar.

Byg mange flere boliger

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Mandag d. 27. april 1998

Dette betyder, at markedet er, hvad man uden overdrivelse kan kalde overophedet. 30-40 købere eller lejere står klar, hver eneste gang, en bolig bliver ledig. Det giver højere priser. Huse handles i dag for langt mere, end de reelt er værd. 800.000 kroner for en lillebitte knaldhytte på et halvråddent tømmerfundament og med vandtank. Sælger kan få, hvad sælger vil have, hvis han mangler skam i livet.

Færre boliger

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 17. februar 1998

BOLIGVENTELISTEN i Nuuk er en katastrofe. Der bliver færre og færre boliger til "almindelige mennesker", det vil sige folk uden tjenestebolig.

Om boligselskabet INI’s sendrægtige renoveringsplan

Jens Brønden
Onsdag d. 4. februar 1998

Der er afsat 11 millioner kroner til renovering af afdelingen. Så meget er ikke engang nødvendigt for at skabe et ordentlig indeklima i boligerne. Det er det, der skal ordnes i første omgang. Lejerne betaler ikke husleje for utætte vinduer og døre.

Om boligdemokrati

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 29. januar 1998

Den konkrete sag har vist, at beboerdemokrati blot er et smukt ord uden indhold. Efter INI’s mening skal boligafdelingerne blot være kaffe-klubber, der skal skabe hygge trods træk og et sygdomsfremkaldende indeklima.

Indførelse af erhvervsmæssigt boligbyggeri

Landsstyret
Mandag d. 9. juni 1997

Afsluttende kan oplyses, at landsstyret snarest muligt vil foranledige de skattemæssige afskrivningsregler ændret, således at boligbyggeri bliver afskrivningsberettiget for selskaber som foreslået.

Erhvervsmæssigt boligbyggeri

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Onsdag d. 23. april 1997

Skattemæssig afskrivning af erhvervsmæssigt boligbyggeri kombineret med en tilladelse (for eksempel til Dronning Ingrids Hospital) til at indgå 10 eller 15-årige lejemål på personaleboliger, vil åbne op for privat finansieret boligbyggeri.

Fradragsret kan skaffe ny kapital til boligbyggeriet

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 23. februar 1997

Men der kan ikke bygges personaleboliger med fradragsret. Og det selv om en personalebolig ofte er en helt nødvendig forudsætning for at kunne skaffe det nødvendige personale og dermed overhovedet holde virksomheden i gang

Mage til forvrøvlet argumentation og bagvendt beslutning er det sjældent at møde

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 13. februar 1997

Nuuk Kommunalbestyrelse vil hellere opereres og kureres af arbejdsfolk i blå kedeldragter end af faglært sundhedspersonale i hvide kitler

Nuuk: - Nej til forskelsbehandling på hvide kitler og blå kedeldragter

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 13. februar 1997

Kommunalbestyrelsen i Nuuk afviser kategorisk et afpresningsforsøg fra landsstyremedlem for sundheden Marianne Jensen.

Nytårsudtalelse 1996/97

Daniel Skifte
Torsdag d. 2. januar 1997

Her skal nævnes muligheden for erhvervsmæssigt boligbyggeri. Den findes ikke i dag, men åbnes der op for erhvervsmæssigt boligbyggeri med ret til at afskrive på investeringen, ligesom, når man bygger et værksted, eller køber en maskine, så vil det kunne medføre et stærkt forøget boligbyggeri uden offentlig indblanding.

Boligseminar

Leif Ellebæk Motzfeldt
Torsdag d. 18. juli 1996

En nyskabelse her er tankerne om bindende kontrakter mellem de 2 parter, der finansierer boligbyggeriet, nemlig hjemmestyret og den enkelte kommune. Ganske interessante tanker, som fortjener at blive overvejet nøjere.

Bestyrelsens beretning, TELE Greenland A/S den 15. maj 1996

Bestyrelsen for Tele Greenland
Onsdag d. 15. maj 1996

For at afhjælpe store problemer med at skaffe nødvendige tjenesteboliger har TELE i 1995/96 købt en række boliger her i Nuuk. Da det ikke forøger boligmassen, men sådan set kun skubber problemet med mangel på boliger væk fra TELE og over til andre, er det efterfølgende blevet besluttet at nybygge - i første omgang 10-12 personaleboliger.