Emne: Infrastruktur


Parisaftalen, vandkraft og co2-udledninger i Grønland

Mads Christensen
Lørdag d. 4. november 2023

Jeg håber inderligt, at der er tilstrækkelig realitetssans til, at man nu i 11. time erkender, at Qas-Aas projektet er en uforholdsmæssig kostbar måde at nedbringe Grønlands CO2-udledninger yderligere. Det vandkraft-projekt skal skrottes og det kan ikke gå hurtigt nok

Svar på åbent brev fra Simon Simonsen om byggeri af lufthavn i Qaqortoq

Naaja H Nathanielsen, landsstyremedlem for for Boliger, Infrastruktur, Råstoffer og Ligestilling
Mandag d. 2. august 2021

Tak for dit åbne brev om byggeri af lufthavn i Qaqortoq. Det er en vigtig debat, der vedrører os alle og derfor har Naalakkersuisut prioriteret åbenhed om de nye lufthavnsbyggerier. Det er utroligt vigtigt, at denne debat kan foregå på et faktuelt grundlag. Kritik er velkommen, men bør altid bygge på fakta. Det er jeg sikker på, at vi er enige om. Derfor vil jeg benytte denne besvarelse til at fremsætte nogle vigtige fakta om lufthavnspakken, som du selv forelagde for Inatsisartut i 2018 som daværende Naalakkersuisoq for infrastruktur, og som blev vedtaget i Inatsisartut med Siumuts, og Demokraatits stemmer

Har landsstyret planer om at etablere et vandkraftværk i Tasersiaq

Siverth K. Heilmann, Medlem af Landstinget for Atassut
Mandag d. 19. juli 2021

En af de største søer vi har her i Grønland Tasersiaq, som kunne blive den største energikilde vi har her i Grønland, er noget som vi fra Atassut endnu ikke har formået at realisere

Redegørelse vedrørende lufthavnspakken og det yderligere kapitalbehov i Kalaallit Airports International A/S

Grønlands Landsstyre
Lørdag d. 26. juni 2021

Det er ikke klarlagt, hvad en annullering af hele eller dele af lufthavnspakken vil koste. Allerede afholdte udgifter vil selvsagt være tabt. Derudover vil det forventeligt afstedkomme en større udgift at opsige aftalerne med entreprenører med videre. Såfremt hele eller dele af lufthavnspakken annulleres vil det som minimum medføre et behov for investeringer i Kangerlussuaq for cirka 800 millioner kroner for at sikre, at landingsbanen mv. fortsat kan anvendes

Besvarelse af § 37 spørgsmål 2020-118 om lufthavne

Karl Frederik Danielsen, Medlem af landsstyet for Boliger og Infrastruktur
Torsdag d. 13. august 2020

Kompleksiteten af de økonomiske konsekvenser af en sådan handling, og eventuel negativ påvirkning af Grønlands Selvstyres troværdighed i andre sammenhænge, vil påkræve en omfattende analyse, som vurderes at falde uden for rammerne af § 37 i forretningsordenen for Inatsisartut. Naalakkersuisut kan således ikke svare på spørgsmålet, om end det kan siges med vished, at en annullering af kontrakterne vil medføre meget betydelige økonomiske tab for selskabet

Stærk fremgang, men reformer er nødvendige

Anders Møller Christensen
Nationalbanken
Torsdag d. 31. oktober 2019

Nationalbankens analyse af Grønlands økonomi. Byggeriet i Nuuk og Ilulissat påbegyndes efter planerne i løbet af efteråret 2019. Arbejdskraften vil overvejende komme fra udlandet, da der i udgangspunktet er utilstrækkelig ledig kapacitet i den grønlandske anlægsbranche. Der er en stor risiko for, at byggeriet fører til prisstigninger på, eller udskydelse af andre projekter

Paragraf 37 Spørgsmål: om lufthavnsbyggeriet

Tillie Martinussen, medlem af Landstinget for Samarbejdspartiet
Fredag d. 25. januar 2019

Hvis lufthavnspakkens samlede anlæg, eller dele af disse, går konkurs – enten i starten – midten eller sent i projektets forløbsfaser, hvem skal så afholde udgifterne til dette? Hvis Staten skal dække én eller flere tab i et konkurs-scenarie, modregnes tabet/tabene da i Bloktilskuddet? 

Nuuk – en by med vokseværk

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Onsdag d. 9. januar 2019

Ved et enkelt kik på et kort over Nuuk by og de omliggende fjelde og øer falder øerne syd for Nuuk i øjnene. På den lille gruppe øer adskilt af et enkelt lavvandet sund mellem Ikaarissat og Hundeø kan der bygges en lufthavn. På øgruppen er der plads til en syd-nord-vendt landingsbane på op til 3,8 kilometer

Et politisk svigt i særklasse

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Lørdag d. 15. september 2018

Midt i al den snak om ekstraordinær støtte fra staten til lufthavnsprojektet i Grønland, har der ikke været nogen opmærksomhed på Grønlands muligheder for at forrente og afdrage de beløb, der stilles til rådighed. Hvis man som regneeksempel kigger på et annuitetslån på 4 milliarder kroner, der afdrages årligt over 40 år til en rente på 2%, så skal der fra den årlige finanslov betales 142 millioner kroner i hvert af de kommende 40 år

Infrastrukturen skal ændres – Et mere fornuftigt udspil

Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 13. september 2018

Kommuneqarfik Sermersooq er klar, og vores land er klar. Vi anerkender, at Nuuk i høj grad er lokomotiv for resten af landet. Vi skal skabe indtægter fra anlæggelsen af en 2200m bane i Nuuk, også så vi kan bruge overskuddet herfra til at forbedre trafikforholdene i resten af landet. Grønland har brug for et Nuuk i vækst

Politisk sabotage på højeste niveau

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Onsdag d. 12. september 2018

I virkeligheden ønsker man i landsstyrekoalitionen ikke det totale lufthavnsprojekt gennemført. Man ønsker kun, at lufthavnen i Nuuk udbygges til atlantlufthavn og bliver eneste ind- og udfaldsvej for Grønland. Når lufthavnen i Nuuk står færdig, så berostilles resten af projektet med henvisning til, at det bliver for dyrt for Grønland at gøre det færdigt

Hvorfor dukker Lars Løkke Rasmussen pludseligt op i Grønland med 1,6 milliarder kroner i baglommen

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Tirsdag d. 11. september 2018

Derfor dukker Lars Løkke Rasmussen personligt op i Grønland med en check, der er dækningsløs, indtil Folketinget har besluttet at bevilge pengene
Tilknyttede tekster:

Sprængfarlige kineserier i landsstyret

Esben Skytte Christiansen, samfunds- og sprogvidenskabelig kandidat, lærer, fhv. skoleleder.
Torsdag d. 26. juli 2018

Vil man have gavn af handelssamkvemmet med Kina, må man renoncere på den åbenlyse tilkendegivelse af tilslutning til Tibets stræben efter selvstændighed. Ja, i det hele taget afholde sig fra at kritisere betændte forhold i Tibet. Det omfatter også officiel modtagelse af Tibets åndelige overhoved, Dalai Lama. Det gælder for Danmark, men i ikke mindre grad for rigsdelen Grønland, som jo selv har sat selvstændighed som mål i henhold til landsstyrets aktuelle stræben

Lufthavnspakkens samfundsøkonomiske implikationer

Økonomisk Råd
Fredag d. 25. maj 2018

Tilbageførelser vedr. anlægsinvesteringer er et andet finansieringsbidrag. Hvorvidt dette kan disponeres til andre forhold afhænger af årsagen til tilbageførelsen. Hvis det skyldes manglende igangsættelse, forsinkelse eller udsættelse af projekter, vil en sådan anvendelse kunne lede til et større vedligeholdelsesefterslæb. Det er velkendt, at der over tid har ophobet sig et vedligeholdelsesefterslæb på anlægsområdet

Et luftkastel som politisk bestillingsarbejde

Jens-Pavia Brandt, selvstændig turistguide og jæger, Kangerlussuaq, Grønland
Tirsdag d. 22. maj 2018

De 4 dage var sandsynligvis nøje valgt for at medierne ikke skulle have tid til at finde alle fejlene i ”analysen”, men blot se på de facit analysen forsøger at give. Dette lykkedes over al forventning. Således gengav både Sermitsiaq og KNR ”analysens” facit adskillige gange lige inden valget, uden at forholde sig kritisk til den. Dette på trods af at enhver journalist ved få minutters læsning burde kunne finde de første alvorlige fejl

Noter fra et Royal Arctic Line i forandring

Verner Hammeken, Direktør for Royal Arctic Line
Onsdag d. 9. maj 2018

Vi har nået vores mål, når vi løbende kan forny vore skibe og udstyr, opgradere vore medarbejderes færdigheder og vore produkter med det formål at gøre det let at handle med Grønland. Vi vil være forandringsdygtige, tænke langsigtet, for vore skibe holder i 15-20 år, og vi vil konstant udfordre os selv til at effektivisere yderligere, til glæde for vore kunder, vore medarbejdere og for Grønland i det hele taget

Fremtidens vej for hele Grønland

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 5. februar 2018

Kangerlussuaq udmærker sig ved i særklasse at have et stabilt vejr, der kun påvirker adgangen til at lande og lette i meget få og kortvarige tidsrum om året. Den anses for at være en af verdens mest stabile lufthavne

Grønland går en meget usikker tid i møde

Jens-Pavia Brandt, selvstændig turistguide og jæger, Kangerlussuaq, Grønland
Mandag d. 5. februar 2018

De grønlandske politikere har vedtaget lufthavnsprojekter til en pris, der i danske forhold svarer til 17 Storebæltsbroer. Det er blevet gjort på baggrund af mavefornemmelser og helt uden analyser

Borgernes fokus er de nære ting

Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Onsdag d. 29. marts 2017

Ens for alle byer jeg kommer til – også i forbindelse med tidligere borgermøder – så har jeg et budskab om, at der er noget fuldstændig galt i vores samfund, når vores børn udsættes for seksuelt misbrug, sult og omsorgssvigt. Socialforvaltningen får 4.300 henvendelser der vedrører børn om året. Det er i gennemsnit mindst 10 henvendelser om dagen. Børnetalsmandens undersøgelse i Tasiilaq viser, at halvdelen af børnene går sultne i seng, når måneden har nået den 20. dag. I Østgrønland bliver halvdelen af pigerne udsat for seksuelt misbrug, mens det i Vestgrønland er på 1/3. Drengebørn bliver også udsat for seksuelt misbrug.

Nogen må jo sætte udviklingen i gang…

Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Søndag d. 19. marts 2017

Borgmester Ole Dorph påstår også i samme artikel, at landsstyret har bremset planerne for forlængelsen af byens lufthavn. Hvad er det da for noget vrøvl? Tværtimod har det landsstyret i 2015 fået tilslutning til, at der nu skal bygges en international lufthavn i Ilulissat.

§ 37 - Spørgsmål: Kommunernes strategier

Randi Vestergaard Evaldsen, formand for Demokraterne
Mandag d. 23. januar 2017

Hvis man tager udgangspunkt i Grønlands statistiks befolkningsfremskrivning, vil landet i løbet af de næste 23 år miste 4000 indbyggere. Det betragter Demokraterne som en alvorlig trussel. Ikke alene mod Grønlands selvstændighedsdrømme, men også mod Grønlands muligheder for at fungerer som et selvstyrende land.

§ 37 - Lufthavne

Randi Vestergaard Evaldsen, formand for Demokraterne
Fredag d. 13. januar 2017

Formanden for landsstyret sagde meget klart i sin nytårstale, at arbejdet med anlæggelsen af de nye lufthavne i Qaqortoq, Nuuk og Ilulissat nu er i gang. Denne udmelding var en anelse overraskende, da hverken offentligheden eller Landstinget er blevet orienteret om, at finansieringen til disse store anlægsprojekter er på plads.

Velkomsttale til landsstyrets nytårsreception i København den 12. januar 2017

Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Landsstyret
Torsdag d. 12. januar 2017

En ny landingsbane i Qaqortoq i Sydgrønland og udvidelse af lufthavnene til internationale lufthavne i landets hovedstad Nuuk og i Ilulissat i Nordgrønland er i gang.

Tingene skal hænge sammen. Og det gør de ikke, desværre

Randi Vestergaard Evaldsen, formand for Demokraterne
Tirsdag d. 27. december 2016

Demokraterne ønsker selvstændighed, men vi ønsker en anden vej end den koalitionen har lagt. Koalitionen vil starte med at skrive en forfatning – vi vil starte med at skabe ordentlige forhold og uddannelsesmuligheder for vore børn og unge.

Endnu et ugennemtænkt træk af landsstyret vedrørende servicekontrakterne i Sydgrønland

Avaaraq Olsen, Kommunalbestyrelsesmedlem Kommune Kujalleq Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 16. september 2016

Ingen tvivl om at der er mangel på bedre, struktureret og sammenhængende sejlads. Men hvad nytter øget sejlads, hvis planerne ikke hænder sammen med den øvrige trafik? Hvad nytter den øget sejlads, hvis det betyder at vi er 6 timer om at komme fra Qaqortoq til Nanortalik? Eller 7-8 timer hvis vi skal fra Narsarsuaq til Nanortalik, og endda måske videre til nogle af bygderne?

Lufthavnen i Kangerlussuaq

Knud Kristiansen, Medlem af landsstyret for Bolig, Byggeri og Infrastruktur
Landsstyret
Fredag d. 3. juni 2016

Det er hverken min eller landsstyrets politik at lukke Kangerlussuaq. Tværtimod er det hensigten, at lufthavnen i Kangerlussuaq også i fremtiden kommer til at indgå i det samlede trafiknet – om end givetvis i en anden rolle, end den spiller i dag

Flyvning i Grønland

Gerda Vilholm, Demokraterne Tasiilaq
Lørdag d. 30. januar 2016

Imidlertid savner jeg oplysninger om økonomien i små fly, såsom Twinotter, LET 410 og Dornier 228. Disse fly er velegnede til at operere på små, korte baner, og økonomisk har de en fordel: Eftersom de højst kan medbringe 19 passagerer har man ikke pligt til at have en stewardesse med flyet, og på jorden behøver der kun at være een mand til at handle flyet. Disse forhold bør også regnes ind i økonomien.

Vi ønsker konkurrence på infrastrukturdriften

Randi Vestergaard Evaldsen, formand for Demokraterne
Tirsdag d. 6. oktober 2015

Enten kan driften af teleinfrastrukturen sendes i udbud eller også kan Tele blive opdelt i et nettostyret og kommercielt selskab. Driftsomkostningerne skal samtidig synliggøres, for at sikre at Tele er så effektive som overhovedet muligt.

Internettet skal liberaliseres

Demokraterne
Tillie Martinussen, medlem af Landstinget for Samarbejdspartiet
Onsdag d. 15. april 2015

Jeg er helt generelt træt af det evige argument om, at hvis noget er godt for de store byer, så er det automatisk skidt for bygder og yderdistrikter. Det er og bliver noget vrøvl

Den grønlandske Turismes bedste ven og værste fjende, lige nu, er Air Greenland

Ebbe Kristensen
Torsdag d. 19. marts 2015

En gennemsnitspris for en returbillet Grønland/ København ligger på 7000 kr. (år 2015). Flere eksperter mener at 7000 kr. er en urimelig pris. En mere rimelig pris, for en returbillet Grønland/ København burde ligge på 4000 kr. Den for høje pris er til skade for den grønlandske turisme.

Lufthavnsbyggeri

Gerda Vilholm, Demokraterne Tasiilaq
Onsdag d. 28. januar 2015

Ved nærmere eftertanke fandt jeg ud af at det slet ikke er nogen dårlig idé at gå i gang med at bygge vejen ud til det sted hvor man planlægger at bygge lufthavnen

Royal Arctic Lines fragtmonopol bør afskaffes

Gerda Vilholm, Demokraterne Tasiilaq
Mandag d. 24. november 2014

I 2010 ansøgte vi Selvstyret om tilladelse til at chartre et skib som skulle komme til Tasiilaq med forsyninger fra Island i april eller maj, hvor byens forsyninger var næsten udtømte eller datoudløbne. Ansøgningen blev behandlet i Selvstyret men det endte med et afslag.

Præcisering vedr. lufthavn i Qaqortoq

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Demokraterne
Torsdag d. 23. oktober 2014

Det letteste i verden ville være at love, at disse ønsker bliver gennemført i den kommende valgperiode, og at pengene ikke var noget problem. Men fakta er desværre, at pengene er et meget stort problem.

Lufthavn i Tasiilaq nu

Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Onsdag d. 30. april 2014

Vi var mange i Tasiilaq, der jublede, da vi læste anbefalingerne fra Transportkommissionen. Her blev det gjort meget klart, at der vil være en samfundsøkonomisk gevinst ved at anlægge en lufthavn i Tasiilaq.

Lad os ikke glemme fakta

Jens Andersen, Administrerende direktør Royal Arctic Line
Lørdag d. 22. februar 2014

Med fri prisdannelse vil fragten til Nuuk helt sikkert falde – nok med omkring 30 procent. Nogle få byer vil opleve samme fragtpris, men de fleste vil opleve markante stigninger. Nogle steder vil fragten komme til at koste op til det otte-dobbelte af i dag.

En lodret løgn og en rodebutik

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Fredag d. 4. januar 2013

At basere sit abonnementssystem på et antikveret bogholderisystem, der kun har kunnet overleve i kraft af Tele Greenlands monopol og almindeligt sløvsind i virksomhedens daglige ledelse, er naturligvis både uantageligt og ganske absurd. Det må Telestyrelsen sætte en stopper for.

Magtmisbrug og forsøg på sabotage

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Onsdag d. 21. november 2012

Navngivningen af abonnementerne og abonnementspriser med slutcifre 99 ligner noget, der er hentet fra de talløse reklamer for skidt og skrammel, der vælter ind i postkasserne i Danmark. Og der er noget, som tyder på, at Tele Greenlands ledelse og medarbejdere i afdelingen for salg af internetadgang er hentet fra de virksomheder, der står for produktionen af de nævnte reklamer for skidt og skrammel.

Køreplan for ny containerhavn i Nuuk

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Tirsdag d. 20. november 2012

I løbet af 2013 fremsætter landsstyret et samlet lovforslag for etableringen af havnen. Det bliver dermed Landstinget, der træffer den endelige beslutning om organiseringsform og finansiering af havnen.

Grønlands informations- og kommunikationsteknologi-strategi 2011-2015

Maliina Abelsen
Fredag d. 19. oktober 2012

Resten af verden oplever i disse år en rivende udvikling, mens Grønland endnu ikke i fuldt omfang er blevet en del af den globale, digitale udvikling. Grønland har endvidere nogle særlige problemstillinger i kraft af en stor geografi med en lille og spredt befolkning, som gør en fælles samfundsudvikling vanskelig.
Tilknyttede tekster:

Serviceaftale med uforståelig forskelsbehandling

Kristian Jeremiassen, medlem af Landstinget for Siumut
Tirsdag d. 16. oktober 2012

Hvis man sammenligner afstanden fra Nanortalik til Narsarsuaq med afstanden fra Qasigiannguit til Aasiaat, så er den sidstnævnte afstand ellers kortere. Det vil sige, at borgerne fra Sydgrønland skal betale mindre end folk fra Diskobugten, selvom rejseafstanden er større.

En større havn i Nuuk er helt nødvendig – og er i øvrigt en gevinst for hele Grønland

Jens Andersen, Administrerende direktør Royal Arctic Line
Fredag d. 28. september 2012

Når vi i Royal Arctic Line siger, at der er brug for en større havn, så handler det ikke om nye industrier, olieefterforskning, miner eller andre ”fugle på taget”. Det handler om, at den nuværende havn er for lille til at blive drevet effektivt med de godsmængder der skal håndteres.

Offentlig trafik i Sydgrønland

Lisbeth Søvndahl Pedersen, kommunalbestyrelsesmedlem
Mandag d. 11. juni 2012

Vi vil på ingen måde acceptere en løsning med et enstrenget trafiksystem hvor der vælges skib i sommerhalvåret og fly om vinteren. Ovenfor nævnte storis kan hærge om foråret og sommer der absolut kræver en trafikordning fra luften, derfor vil en Diskobugtløsning ikke være passende for Sydgrønland.

Bedre befordring i Diskobugten

Kristian Jeremiassen, medlem af Landstinget for Siumut
Torsdag d. 24. maj 2012

Jeg har intet imod at flyvningerne indstilles medio maj, idet jeg er sikker på, at såfremt flyvninger skulle fortsætte hele sommeren, så ville det medføre prisforhøjelserne. Hvis flyvningerne kunne indledes pr. 1. oktober, så ville dette være en forbedring for borgerne i Diskobugten, fordi vi dermed kan undgå i at skulle sejle i urolige vand.

El- og vandforsyning i Qeqertat

Doris Jakobsen, medlem af Folketinget og Landstinget for Siumut
Mandag d. 14. maj 2012

Farvandet omkring Qeqertat er en stor hellefiskebanke, hvor fiskeri og indhandlingsmuligheder kan udvikles såfremt man har vilje herfor. I de senere år, har beboerne i Qeqertat henvendt sig til Selvstyret og folkevalgte for at udvikle deres bygd, men disse henvendelser har indtil nu ikke blevet reageret overfor.

Lad os flyve ind i fremtiden

Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Mandag d. 2. januar 2012

Demokraterne vil gerne gøre det helt klart, at den fremtidige transport foregår i luften. Verden – og dermed også Grønland – har fået mere travlt, og på den baggrund er der intet formål i at spilde sin tid med at transportere sig på havet. Vi skal bevæge os hurtigt fra punkt a til b. Derfor er det vigtigt, at vi indretter vores lufttrafik på en måde så flest mulige bliver tilfredse.

Aqqaluaq B. Egede taler med to tunger

Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Malik Berthelsen, Borgmester i Qeqqata Kommunia
Torsdag d. 20. oktober 2011

Inuit Ataqatigiit sagde, at man har de nødvendige informationer og data nok til at man nu kunne træffe beslutninger. Men da vi behandlede transportkommissionens anbefalinger i Landstinget mente Inuit Ataqatigiit pludselig, at materialet ikke var fyldestgørende

Åbent brev til Transportkommissionen 23-09-2011

Hermann Berthelsen, Borgmester, Qeqqata Kommunia
Qaasuitsup Kommunia
Søndag d. 25. september 2011

I den sammenhæng er det umådelig ærgerligt, at landsstyremedlem for Bolig, Infrastruktur og Trafiks tilsagn om en genberegning af Transportkommissionens modeller nu ikke længere er muligt. I hvert fald ikke af Transportkommissionen selv, der nu er nedlagt.
Tilknyttede tekster:

Test af udstyr til fjernundervisning

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Lørdag d. 3. september 2011

Disse store trafikpakker skal i henhold til TELEs taksttabeller købes til hver enkelt forbindelse, og kan ikke deles på f.eks. flere små byers samlede forbrug.

Tasiilaq venter: Kom så med den lufthavn

Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Mandag d. 22. august 2011

Det er ingen hemmelighed, at Transportkommissionen meget fornuftigt har peget på, at der skal anlægges en lufthavn i Tasiilaq. Herovre i Østgrønland har vi meget svært ved at vente på, at denne anbefaling bliver ført ud i livet.

Ny containerhavnen i Nuuk skal nok blive en realitet

Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Torsdag d. 21. juli 2011

Alle borgere i Nuuk har ved selvsyn konstateret, at der altid ligger skibe og venter på grund af pladsmangel i den nuværende havn. Det er således åbenlyst, at der er et særdeles stort behov for et nyt havneanlæg, da det eksisterende ikke er stort nok til at klare det tryk, der er på fragtområdet

Lad os så komme i gang med den containerhavn i Nuuk

Allan Chemnitz, Formand for lokalafdelingen Demokraatit i Nuuk
Onsdag d. 13. juli 2011

Her i Nuuk har vi med stor tålmodighed ventet på en ny havn. En sådan blev således vedtaget allerede i sidste valgperiode i Landstinget af det Siumutstyrede landsstyre. Anlæggelsen blev dog forsinket, da det nye landsstyre fornuftigt nok ville afvente anbefalingen fra Transportkommissionen.

Transportkommissionen vil flytte penge fra en lomme til en anden

Qaasuitsup Kommunia
Torsdag d. 19. maj 2011

Pituffik er en amerikansk base og der er ingen garantier for, at den vil blive opretholdt. Man kan for eksempel se på Keflavik i Island, som amerikanerne valgte at opgive. Det er en kortsigtet tankegang, hvis landsstyret v il gøre borgernes bevægelighed afhængig af amerikansk udenrigspolitik.

Åbent brev til Transportkommissionen

Hermann Berthelsen, Borgmester, Qeqqata Kommunia
Onsdag d. 11. maj 2011

Qeqqata Kommunia forstår ikke, hvorfor Transportkommissionen ikke anvender en enhedspris omkring de 130-140.000 kr./meter i Nuuk men i stedet 89.000 kr./meter. Forhåbentlig skyldes det ikke, at det gør de 9,9 km tunnel til Angisunnguaq og de 5,8 km tunnel til Qeqertarsuaq (Hundeøen) i Nuuk henholdsvis 405,9-504,9 mio. kr. (½, mia. kr.!) og 237,8-295,8 mio. kr. billigere end hvis de skulle opføres i Maniitsoq.

Sarfaq Ittuk

Atassut
Tirsdag d. 10. maj 2011

Befolkningen har krav på at blive serviceret optimalt på trafikområdet, hvilket Atassut mener sikres bedst ved et to-strenget transportsystem. Derfor må det offentlige til stadighed sikre, at befolkningen kan serviceres både til søs og i luften.

Nukissiorfiit - Beretning og regnskab 2010

Nukissiorfiit
Fredag d. 15. april 2011

Årsagen til underskuddet kan til stor del findes i et fald i salget. Salget af fjernvarme faldt for eksempel med 12,7 millioner kroner sammenlignet med året før. Nedgangen skyldes alene reduceret afsætning som følge af et usædvanligt varmt år 2010 i stort set hele landet.
Tilknyttede tekster:

Lad os prøve noget nyt – lad os starte i Øst

Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Onsdag d. 6. april 2011

Som borger i Østgrønland er jeg jublende glad for, at Transportkommissionen har bekræftet de antagelser, jeg hele tiden har haft om, at der er brug for en lufthavn i både Ittoqqortoormiit og ikke mindst i Tasiilaq.

Hvad er vigtigst: gisninger eller viden?

Aqqaluaq B Egede, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 5. april 2011

Det er således soleklart at politiske emner er langt udenfor kommissionens arbejde. Til gengæld skal kommissionen, sammensat af særligt udvalgte fagfolk, sørge for at fremkomme med præcise informationer om fakta til politikernes brug for deres beslutninger. Nu efter betænkningens offentliggørelse, har politikerne mulighed for at træffe beslutninger på baggrund af ens viden.

Transportkommissionens betænkning

Transportkommissionen
Fredag d. 1. april 2011

I kommissoriet for Transportkommissionen er det anført, at kommissionens arbejde skal respektere Selvstyrets langsigtede mål om selvstændighed. I rapporten "Selvstændighed - En enorm opgave, men ikke håbløs" fra marts 2010 har Niras Greenland for Grønlands Arbejdsgiverforening netop adresseret problemstillingen: hvilke ændringer er nødvendige for, at Grønland kan undvære bloktilskuddet og dermed opnå økonomisk selvstændighed.
Tilknyttede tekster:

Aftalen med Air Iceland

Maliina Abelsen
Mandag d. 21. marts 2011

På dette grundlag er det vanskeligt at påvise at aftalerne har en samfundsøkonomisk effekt. Det er derfor min vurdering at aftalerne i sig selv kun har begrænset samfundsøkonomiske effekt, og at den samfundsøkonomiske effekt mere er en konsekvens af at Air Iceland har tilladelse til at flyve mellem Island og Grønland.

Mittarfeqarfiit leverer et markant bedre resultat for 2010 og sætter nye mål

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Fredag d. 18. marts 2011

Der gennemført serviceforbedringer, bl.a. den store udvidelse af terminalen i Kangerlussuaq samt forsøg med længere åbningstider i nogle lufthavne til gavn for passagerer og turismeerhvervet. De udvidede åbningstider bliver fra og med 2011 permanente

Besvarelse af §37-spørgsmål om Air Iceland

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Mandag d. 28. februar 2011

En af konsekvenserne ved et fuldt liberaliseret marked, hvor flere operatører potentielt konkurrerer om den samme passagermængde, er, at en kryds-subsidiering som vi ser den i dag, ikke længere vil være mulig. Det betyder, at der vil være flere ruter, hvor det nuværende prisniveau sænkes, men også, at flere destinationer enten vil opleve en prisstigning og/eller en nedgang i frekvenser, som naturligt vil afspejle efterspørgslen på de pågældende ruter. En konsekvens kan være, at Landskassen må indgå servicekontrakter for flere destinationer, end det er tilfældet i dag, for at sikre et rimeligt prisniveau samt et acceptabelt antal flyafgange. Dette er ikke i sig selv en dårlig udvikling. Det er blot vigtigt at holde sig denne mulige udvikling for øje. Det er dog meget mere reelt at beslutningerne om servicekontrakter foregår ved åbenhed via tilskud på finansloven end at bestyrelserne i selskaberne træffer disse beslutninger og krydssubsidierer indtjeningen på de kommercielle ruter til de ikke kommercielle ruter.

§37 spørgsmål vedrørende Selvstyrets aftale med Air Iceland

Kristian Jeremiassen, medlem af Landstinget for Siumut
Mandag d. 28. februar 2011

Aftalen med Air Iceland vil resultere i at udviklingen mod et selvbærende økonomi sættes i stå med stigende leveomkostninger for de lokale virksomheder og befolkningen samt ledighed som følge. Vores egne virksomheder og arbejdstagere skal anvendes til at gøre vort land mere økonomisk selvbærende på vores egne præmisser og forudsætninger.

Fakta om fly-aftale med islændinge

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Fredag d. 28. januar 2011

Udover at en central indkøbsfunktion giver god økonomisk mening er Selvstyret også ved sin aftale med EU forpligtiget til at have faste retningslinjer på indkøbsområdet. Dette med sigte på at opnå besparelser og foretage indkøb på bedst konkurrencemæssige vilkår. EU kontrollerer løbende Selvstyrets indsats på området, og kan i princippet reducere det årlige beløb hvis Selvstyret ikke lever op til forpligtigelserne.

Arbejder landsstyret kun for Nuuk eller for hele landet?

Hermann Berthelsen, Borgmester, Qeqqata Kommunia
Fredag d. 21. januar 2011

Men det er sådan set ikke nyt, at landsstyret prioriterer Nuuk på bekostning af resten af landet. På transportområdet har landsstyret nedsat en transportkommission med deltagere fra Nuuk og København. Jeg formoder, at konklusionen er skrevet på forhånd med anbefaling af Reykjavik som landets lufttrafikcentrum, hvilket falder i tråd med landsstyremedlem Palle Christiansens aftale med Air Iceland

Mellembølge- og kortbølgesendere lukker

Departementet for Boliger Infrastruktur og Trafik
Torsdag d. 13. januar 2011

Den 11. februar 2011, kl. 8 (vestgrønlandsk tid) lukkes mellembølgesenderne på vestkysten samt kortbølgesenderen i Tasiilaq, og som følge heraf sendes KNR Radio ikke længere via mellembølgesenderne samt kortbølgesenderen i Tasiilaq.

Er det en rimelig konflikt?

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Tirsdag d. 11. januar 2011

Det er svært at forestille sig en folkelig forståelse for en højtlønnet gruppes kamp for sine privilegier. I GA har vi heller ikke denne forståelse, men bakker Air Greenland op i dets forsøg på en nødvendig modernisering af løn- og arbejdsvilkår. Det er ansvarlig ledelse, hvorimod fortsat eftergivenhed er vejen til en fastholdelse af et tilskudsreguleret erhvervsliv.

Tele

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Lørdag d. 8. januar 2011

Har TELE Greenland A/S planer om at udvide søkablet således, at alle uddannelsesbyer nord for Nuuk kobles på, jf. op til Ilulissat?

Lufthavn i Qaqortoq. Ja, tak

Carl Rødgaard
Onsdag d. 24. november 2010

Demokraterne i Qaqortoq er særdeles positive overfor Transportkommissionens anbefaling om, at der skal bygges en lufthavn i Qaqortoq. Ligeledes er vi glade for, at der på finansloven er afsat penge til forundersøgelser af en sådan lufthavn.

Undgå splittelse omkring trafik i Sydgrønland

Inuit Ataqatigiit i Sydgrønland
Tirsdag d. 23. november 2010

Inuit Ataqatigiit mener ikke det er på sin plads at diverse udvalg, bygder, partier og andre selvbestaltede grupper kommer med udtalelser på vegne af hele befolkningen.

Seminar om Grønlands brug af geografisk information på internettet

Departementet for Boliger Infrastruktur og Trafik
Tirsdag d. 23. november 2010

Baggrunden for seminaret er dels, at NunaGIS har været i drift i mere end to år, dels at landsstyret i foråret 2010 godkendte en SDI Strategi. SDI står for ’Spatial Data In-frastructure’. Det kan oversættes til ’geografisk data infrastruktur’.

Arktisk Militærkommando i Narsarsuaq

Kommune Kujalleq
Tirsdag d. 23. november 2010

Narsarsuaq har en stærk militærhistorie og området har således tidligere vist sig som et stærkt militærstrategisk knudepunkt og et godt udgangspunkt for rekognosceringsopgaver.
Tilknyttede tekster:

Havneudvidelse i Sisimiut

Hermann Berthelsen, Borgmester, Qeqqata Kommunia
Fredag d. 19. november 2010

Det er 4 år siden, at vi offentliggjorde Forretningsplanen for A/S Umimmak Traffic, hvor havneudvidelsen i Sisimiut var topprioritet. Siden har vi fået positive tilkendegivelser fra investorer, men Grønlands Selvstyre har ikke fået taget stilling til forslaget endnu.

Billigere internet?

Sæunn Nolsøe, Kommunikationschef i Tele Greenland
Fredag d. 5. november 2010

Tele Greenlands aktiver er bundet i udstyr såsom radiokæde og søkabel. Selskabets likviditet er de senere år voldsomt belastet af investeringerne, som vi har skullet låne os til gennem fremmed kapital.

Etablering af store havne i Grønland

Bjarne Rasmussen
Torsdag d. 22. april 2010

Et enkelt høringssvar angiver også muligheden for international oversøisk besejling af store havne i Grønland med containerskibe, der har en kapacitet på helt op til 3000 TEU. Besejling med så store internationale panamax containerskibe vil minimere prisomkostningerne til bunkersolie pr. transporteret TEU samt potentielt kommende CO2 afgifter på netop bunkersolie

Godt rustet ud af krisen

Martha Labansen, Bestyrelsesformand
Torsdag d. 15. april 2010

Et af de første synlige beviser på strategien om udvikling, er stiftelsen af Arctic Base Supply A/S, i et 50/50 samarbejde med Danbor Service A/S, pr. 1. januar 2010. Artic Base Supply skal imødekomme den olieindustri, der er under opbygning i Grønland, og vil tilbyde alle former for supply-ydelser til olieindustrien.

Arctic Umiaq Line skal forblive!

Siumut
Torsdag d. 25. marts 2010

Siumut mener, at det sidste kystpassagerskib skal beholdes. Den er uundværlig i kysttrafikken både af stor betydning for byer og bygder for lokale og turister.

Redegørelse om Anlægs- og Renoveringsfonden for 2008

Justus Hansen, Medlem af Landstinget for Demokraterne
Fredag d. 20. november 2009

Ordførerindlæg: Når etableringen af vandkraftværket ved Ilulissat er udført, så vil der igen være økonomisk råderum til større infrastrukturelle anlægsinvesteringer. Derfor vil Demokraterne gerne opfordre til, at man allerede nu får opdateret diverse projekter om havneudvidelser, større vejanlæg samt at man får lavet nogle konkrete trafikscenarier, som ville kunne skabe et vidensgrundlag for en fremtidig debat om vores trafikstruktur.

Reality-tjek af transportområdet

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Tirsdag d. 3. november 2009

Landsstyret har besluttet at nedsætte en transportkommission, der skal gennemgå transportområdet og komme med forslag til en langsigtet transportpolitik, der understøtter Selvstyrets mål om en selvbærende økonomi

Fair kamp eller gidseltagning?

Grønlands Arbejdsgiverforening
Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Tirsdag d. 21. juli 2009

Vi kan ikke frigøre os fra den tanke, at man udnytter den ringe konkurrence på de grønlandske flyruter til at ramme en befolkning, der stort set ikke har andre muligheder end at benytte Air Greenland. Alene den omstændighed gør, at man bør strække sig meget langt for at undgå en konflikt.

Skal Benjamin og Sakæus ud at rejse?

Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Mandag d. 1. juni 2009

Det er beklageligt, at Landsstyret ikke ønskede at lade andre forsøge sig med trafikmodellen. Det ville nemlig have skabt muligheden for, at der kunne komme flere tanker i spil og mere debat om fremtidens trafikstruktur.

Derfor landes der ikke i Pituffik

Jacob Juhl Jensen
Tirsdag d. 26. november 2002

Før der blev indgået aftale med Air Greenland A/S, havde Hjemmestyret i en længere periode forsøgt at få svar på en række spørgsmål til de amerikanske myndigheder omkring benyttelsen af Pituffik efter færdiggørelsen af lufthavnen i Qaanaaq. Blandt andet om der kunne mellemlandes i Pituffik på vej til Qaanaaq. Hjemmestyret har aldrig fået nogle endelige svar på de stillede spørgsmål

Den foreslående renovering af landingsbanen i Narsarsuaq

Nikolaj Ludvigsen
Torsdag d. 21. november 2002

Air Greenland har forberedt en erstatningsplan, hvor rejsende fra Narsarsuaq skal flyves over Kangerlussuaq med deraf følgende store økonomiske konsekvenser for den enkelte rejsende, idet de rejsende selv må betale for de påførte merudgifter for beflyvningen mellem Narsarsuaq og Kangerlussuaq

Skovaa i "Svedekassen"

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Mandag d. 18. november 2002

Jamen, jeg imødeser da med spænding Skovaas 'uvildige undersøgelse', der vil vise 1199 m. banens fortræffeligheder - nu især da efter, at han næsten tilbød mig 'en tjans' for at skrive den rigtige, undskyld 'uvildige' konklusion

Hvorfor ikke lande i Pituffik?

Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Torsdag d. 14. november 2002

Det kan virke som om hverken Air Greenland eller Direktoratet for Boliger og Infrastruktur tjener borgernes interesser - og det var vel egentligt det, de begge burde gøre

Sydgrønlands Lufthavn ved Qaqortoq

Carl-Aage Skovaa
Tirsdag d. 5. november 2002

Den sluger en fhv. professor, Ph.d. vel ikke råt. Gu’ ved om direktøren virkelig taler om en fortjeneste på 15 mill.? I samme åndedrag kunne man spørge direktøren, hvilken værdi det har at kunne sejle med passagerskibene til lufthavnen hele året og ikke have en overflødige kapacitet liggende i bøjen 7 måneder, mens fjorden til Narsarsuaq er tilfrosset?

"Badegæstende" økonomer i Grønland

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Søndag d. 3. november 2002

En lukning af Narsarsuaq vil føre til forhøjede billetpriser fra Kangerlussuaq og til region syd og at det vil påføre krydstogtturismen betydelige tab. Der kan man aldrig sammenligne med situationen som den er nu. Med faste kilometerpriser og forlængede ruter uden tilskud kommer kunderne og turisterne til at betale for ruteomlægningen, og det mere end udligner de gevinster, der er på at omlægge trafikken indenfor region Syd

Replik til Gorm Winther om trafikken til Sydgrønland

Lars Lund
Fredag d. 1. november 2002

Ændringer opleves altid som ubehagelige af nogle af de berørte, og sådan vil det også være, når Narsarsuaq nedlægges. Men lad os alligevel prøve at tænke på, om det nu er så slemt netop i dette tilfælde

Kritik rammer ved siden af

Lars Lund
Lørdag d. 26. oktober 2002

Jeg vil medgive at min beregning af værdien af en lufthavn i Qaqortoq i hvert fald på overfladen er kaninen op af hatten. Dog kan du næppe være uenig i, at jeg meget tydeligt henviser til et indlæg af Carl-Aage Skovaa den 1. oktober i AG, og her opregnes en lang række efter min mening gode grunde til, at Qaqortoq løsningen skulle fremme væksten

Narsarsuaq eller Qaqortoq - Tillægsrapport

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Søndag d. 20. oktober 2002

Det fremtidige knudepunkt for trafikken vil med en lukning af Narsarsuaq udgøre en flaskehals for større fly ind og ud af Grønland, fordi alt skal foregå via Kangerlussuaq. Dette vil naturligvis afstedkomme voldsomme prisstigninger på Danmarksrejser for rejsende til og fra region Syd

Bemærkninger til Lars Lunds indlæg

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Fredag d. 18. oktober 2002

Lars Lund gentager den trafikpolitiske redegørelse, når han ensidigt fokuserer på de små besparelser, der er på helikopterbilletter og servicekontrakter. Det man skal betale for disse besparelser i form af stærkt forhøjede billetpriser for turen Kangerlussuaq - Qaqortoq, tabt arbejdstid, omkostningerne ved en folkeflytning og tab for turismeerhvervet er selvfølgeligt langt mere end disse små regionsinterne besparelser

Bygderne bør fortsat udvikles

Mads Peter Grønvold
Tirsdag d. 15. oktober 2002

Bygderne fra Kangaatsiaq kommune i syd og til Qaanaaq kommune i nord er blevet glemt af politikerne i de sidste fire år, skønt der blandt andet kunne igangsættes en erhvervsudvikling i bygderne. Men man må sige, at erhvervsudviklingen i bygderne har ligget stille i de seneste år, det vil sige på produktionsområdet

Spøgelser fra Qullissat i Narsarsuaq?

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Tirsdag d. 15. oktober 2002

I denne konkrete sag er det politikeren Jørgen Wæver Johansen, der fra starten har slået på det samfundsøkonomiske, og det er modigt gjort. Resultatet er ikke givet på forhånd, før alle muligheder er undersøgt. Desværre kan man jo så også ende med et resultat, der taler imod den argumentation, man hidtil har anvendt, fordi nye tal og skøn er dukket op

Ud af den blå luft

Aqqaluk Petersen
Tirsdag d. 15. oktober 2002

Det er da betryggende, at de fremtidige administratorer vil være i stand til at fremlægge beslutningsoplæg til politikerne, baseret på tal og fremskrivninger, grebet ud af vores smukke, men misbrugte blå luft. En del vil med en vis ret påstå, at vi her følger en indgroet - nej det er et begreb hentet fra den jyske muld - en efterhånden granitfunderet, tradition i det grønlandske samfund

Flytrafik til Sydgrønland

Lars Lund
Fredag d. 11. oktober 2002

Forhåbentlig fremgår det af det, jeg har skrevet, at jeg har stor sympati for et indlæg af Carl-Aage Skovaa, forstander for Grønlands Handelsskole i Qaqortoq, i AG den 1. oktober, idet jeg ikke hæfter mig så meget ved den retoriske stil, men derimod ved det oplagte blik for selve udviklingsproblematikken

Den telepatiske forstander på handelsskolen i Qaqortoq

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Fredag d. 4. oktober 2002

Med Buch & Partners rapport forelå der allerede forrige år en grundig analyse, der pegede på, at det er mest omkostningseffektivt, at bevare Narsarsuaq kombineret med enten minimalistiske lufthavne eller med en fortsat helikopterflyvning baseret på nye Super Puma helikoptere

Manipulation eller velovervejet landspolitik?

Ejnar Østergaard Madsen
Fredag d. 4. oktober 2002

Er den såkaldte strukturtilpasning« indenfor hovederhvervet, fiskeri, et udtryk for fornuftig erhvervsplanlægning eller et udtryk for, at der kun skal være erhvervsmuligheder i »de fire store byer«. Det vides ikke, - er aldrig sagt, men det er jo et faktum, at der ikke lukkes fabrikker i de store byer, selvom der der er mangel på arbejdskraft, og selvom fiskerne derved pålægges større udgifter til transport af deres fangster

Turistparadis for de pengestærke - skatteyderstøttet vanvid

Laurits Bloch
Fredag d. 27. september 2002

Ammassalik har før oplevet skræmmende tiltag i form af skatteyderfinansierede dumpingpriser på turistbeflyvningen fra Island til Vest- og Sydgrønland - udelukkende for at flytte den østgrønlandske turiststrøm fra Øst- til Vestgrønland. Og nu ser det ud til at kunne ske igen

Air Greenland - vækstcentre og Østgrønland

Ammassalik Turistkontor
Fredag d. 27. september 2002

Hvis troværdigheden skal bevares, og der skal et vist realistisk indhold i debatten, er det da vist på tide, at Østgrønland bringes på bane som et meget væsentligt vækstcenter

Lønforhøjelse

Esmar Bergstrøm
Fredag d. 27. september 2002

Vi opretholder to samfund udelukkende for flytrafikken, som uden problemer kan flyve til de byer, hvor folk reelt skal hen. Vi kan nøjes med en Atlantlufthavn i Nuuk og to regionale lufthavne á 1200 meter - en i syd og en i Disko bugten.

Hvad der er mest brug for

André Guttesen
Fredag d. 27. september 2002

Uanset hvordan man vender og drejer det, så koster det penge, og hvorfor ikke prioritere børnene, når de er sikret en tryg opvækst og fremtid, kan de sikkert få råd til at flotte sig og forære os en lufthavn som et tegn på deres taknemmelighed

Vildledende artikel om vandkraftværker i Grønland

Jørgen Pedersen
Fredag d. 20. september 2002

Man kan derfor ikke uden videre, og på baggrund af norske forhold konkludere, at vandkraftværker i Grønland er for dyre. Det er ikke blot vildledende, det er også langt fra Nukissiorfiits opfattelse af vandkraftens muligheder i Grønland.

Ja selvfølgelig

Carl-Aage Skovaa
Fredag d. 20. september 2002

Det er helt patetisk at en professor ved Ilisimatusarfik lader sig købe af to borgmestre til at lave et stykke papir, hvor borgmestrene har skrevet konklusionen på forhånd ... Jeg har desværre endnu ikke set rapporten ...

En ny lufthavn i Qaqortoq er ulogisk, uøkonomisk og uønsket

Henrik Skolemose
Jørgen Lund
Lars Sørensen
Nikolaj Ludvigsen
Fredag d. 20. september 2002

I Sydgrønland har vi gennem årene været glade og tilfredse med at have Narsarsuaq som atlantlufthavn og indgangsport til de forskellige byer i regionen. Der har ikke været kritiske røster fremme om dette, bortset fra forskellige udtalelser fra Qaqortoq, der meget gerne ville kunne bryste sig af at huse den centrale flyveplads i Sydgrønland.

Forsvarlig trafikordning for Sydgrønland

Jørgen Wæver Johansen
Fredag d. 20. september 2002

Afslutningsvis skal det præciseres, at redegørelsen udelukkende lægger op til, at Landstinget skal beslutte, om den videre planlægning og undersøgelsesproces skal varetages eller ej. Der er med fremlæggelsen af redegørelsen således ikke tale om et endeligt beslutningsgrundlag, som det ellers flere steder fejlagtigt fremstår som om den er

Perspektiverende redegørelse

Jacob Juhl Jensen
Fredag d. 20. september 2002

Lad mig afslutningsvis præcisere, at redegørelsen på ingen måde skal betragtes som et endeligt beslutningsgrundlag, som det ellers flere gange kommer til udtryk i dagspressen ... Redegørelsen lægger udelukkende op til, at Landstinget beslutter, om den videre planlægning og undersøgelsesproces skal vedtages eller ej.

Narsarsuaq eller Qaqortoq - II

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Torsdag d. 19. september 2002

Operatører, der vil beflyve Grønland, skal hvad indenrigsnettet angår samarbejde med en operatør, der allerede har et absolut monopol på indenrigsruterne, og man er nu fremover tvunget til at lande i Kangerlussuaq. Et absolut monopol kan lede til misbrug af dominerende stilling, som beskrevet i bemærkningerne til den grønlandske konkurrencelov

Narsarsuaq eller Qaqortoq - I

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Torsdag d. 19. september 2002

Dette sammenholdt med de forsigtige skøn antyder, at Qaqortoq alternativet vil udgøre en betydelig belastning for samfundsøkonomien, hvor tabet måske ved en mere detaljeret og præcis dataindsamling vil nærme sig en lille halv milliard kr.

Narsarsuaq eller Qaqortoq - Konklusioner og anbefalinger

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Torsdag d. 19. september 2002

De oprindeligt anbefalede projekter fra Buch og Partners ApS er de mest realistiske. Det blev her anbefalet, enten at udbygge helikoptertrafikken og bevare status quo, eller at etablere minimalistiske landingsbaner i de tre sydgrønlandske byer, hvor sidstnævnte har den fordel, at man kan investere i etaper

Manipulerende trafikredegørelse?

Lasse Wellander
Fredag d. 6. september 2002

Lukningen af Dundas blev besluttet i Danmark på baggrund af verdenspolitiske hensyn, i skyggen af det kolde krig. Hvorimod lukningen af Narsarsuaq styres af privatpolitiske ambitioner og bliver besluttet i Nuuk.

Trafikordning for Sydgrønland

Jørgen Lund
Fredag d. 6. september 2002

Efter hvad Wæver siger, flyver Air Greenland gratis mellem disse destinationer. Dette må så betyde, at andre rejsende til andre destinationer skal betale for de rejsende til og fra Sydgrønland, ved at betale mere for deres billetter

Større åbenhed omkring betalinger til flytrafikken

Direktoratet for Boliger og Infrastruktur
Mandag d. 2. september 2002

Det største tilskud gives til passagerer i distriktsbeflyvningen i henholdsvis Sydgrønland, Qaanaaq og Ittoqqortoormiit, hvor der for en billet betales under 10% af den reelle pris

Stop for Siumuts frådseri

Hans Heilmann
Fredag d. 30. august 2002

Jørgen Wæver anstrenger sig for at få anlagt en landingsbane i Qaqortoq, skønt Narsarsuaq kun ligger en 10-15 minutters helikopterflyvning væk. Der er allerede afsat penge til renovering af Narsarsuaq, og renoveringen er allerede påbegyndt, udnyt dog de allerede eksisterende faciliteter, i stedet for at ødsle pengene væk

Man må udpege, hvilke bygder der skal lukkes

Peter Alaufesen
Tirsdag d. 27. august 2002

Vi, der sammen med vores forældre har været ofre for G-60 politiken, ved udmærket godt, hvad det drejer sig om. For vi startede alting på ny.

Statsministeren kom forbi

Sermitsiaq
Fredag d. 23. august 2002

Selv om statsministeren klart blander sig i et internt hjemmestyreanliggende kan han bidrage med en ekspertbistand, som måske kan være med til at sætte skub i en udvikling, som alle er interesserede i. Men samtidig kan der kastes lys over områder, som er med til at forhindre den nødvendige økonomiske ekspansion i erhvervslivet.

Visionen for Grønland - lukning af bygder?

Ane Marie B. Pedersen
Fredag d. 23. august 2002

Oveni det hele har statsministeren nu givet Hjemmestyret en falliterklæring ved at foreslå, at Danmark nu skal vurdere, hvor i den grønlandske lovgivning, der spærres for en erhvervsudvikling og selvbærende økonomi - til brug for næste bloktilskudsforhandlinger!

Almindelige bemærkninger til Forslag til Landstingsfinanslov 2003

Landsstyret
Tirsdag d. 20. august 2002

(Døgn)Institutionernes personale skal tiltrækkes og fastholdes gennem en rimelig aflønning, og ikke mindst gennem samfundets højere agtelse af de mennesker der arbejder til gavn for børn og unge som af forskellige grunde har vanskelige opvækstvilkår

Ikke så få initiativer er startet op

Nikolaj Ludvigsen
Tirsdag d. 20. august 2002

Fabrikken i Nanortalik, der har stået stille i mange år, er blevet genåbnet med en krabbeproduktion, og vil beskæftige en hel del arbejdere, når vi har overstået presset fra naturkræfterne, som vi ikke kan kæmpe imod

Helligkøer skal slagtes

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 16. august 2002

Hvis man skal gøre sig håb om uafhængighed af bloktilskuddet og dermed selvstændighed, så er der ikke andet at gøre end at ændre det nuværende bosætningsmønster radikalt

En by er gået i stå

Samuel Simonsen
Fredag d. 16. august 2002

Befolkningen i Nanortalik kommune sidder med hænderne i skødet, og betragter deres by, der er gået i stå i udviklingen. Man kan ikke sige, hvorfor byen er holdt op med at udvikle sig. »Virksomhedens« chef (borgmesteren) har ingen tilbud til sine »medarbejdere« (befolkningen)

Hold op med at lege og tag og bliv voksen

Ole Lennert Poulsen
Fredag d. 9. august 2002

Hvad er det for en politik, du er i gang med i dagens Grønland. Hvem har bildt dig ind, at det går "åhh så godt" for resten af befolkningen, at du vil kunne give dig selv lov til at se bort fra virkeligheden og bare give dig til at levere luftkasteller, du som end ikke har nogen holdepunkt for at sige, at det skulle være samfundsøkonomisk

Vi vil være med i krabbefiskeriet

Vilhelm Kristiansen
Fredag d. 9. august 2002

Vores fiskere, som andre fiskere i Grønland, der har lært erhvervet, vil gerne være med til at udnytte ressourcerne i havet. I løbet af 1900-tallet har de gentagne gange været tilskuere til forsøgsfiskeri, men sådan er det ikke mere. I dag i år 2002 må de have mulighed for være med i forsøgsfiskeriet

Fangere og fiskere i Upernavik forbigås

Ole Thorleifsen
Fredag d. 9. august 2002

Lavindkomstgruppen bliver hårdt ramt af de beslutninger, som de politisk ansvarlige tager. For en fanger med en årsindkomst på 40.000 kroner er én fugl meget værdifuld. Sådanne begrænsninger på livets opretholdelse medvirker til udryddelse af fangererhvervet

Grønland står foran hård slankekur

Jacob Kaare Sørensen
Torsdag d. 8. august 2002

Kommissionen mener den sociale sektor har mistet overblikket og flere kommuner med fordel kan lægges sammen. Desuden vil man se alvorligt på antallet af bygder ... "Vi kommer ikke uden om ændringer af bosætningsmønstret. Det koster simpelthen det hvide ud af øjnene at sikre vilkårene for de folk, der bor dybt isoleret - og på et spinkelt erhvervsgrundlag ..."

Turistcheferne i Sydgrønland, Nanortalik Tourism Service

Narsaq Tourist Office
Fredag d. 2. august 2002

Qaqortoq Turistforening

Strukturproblemer i Grønlands Sundhedsvæsen

Hans Martin Johnsen
Fredag d. 2. august 2002

For mig at se er ubalancen mellem den service befolkningen i Nuuk får sammenlignet med i særdeleshed yderdistrikterne for stor

Lad os gøre det

Ole Lennert Poulsen
Mandag d. 22. juli 2002

Nu må vi skele til vores nabo i vest (Canada og ikke mindst Alaska) og begynde at interessere os for beflyvningsstrukturen dér

Air Greenland bestemmer udviklingen

Sermitsiaq
Fredag d. 19. juli 2002

Nu bestemmer Air Greenland, at alle passagerer ud af landet skal samles i Kangerlussuaq. Indkøb af den nye Airbus bestemmer infrastrukturen og udgiftsniveauet. Tilsyneladende bliver hjemmestyrets trafikdirektorat kostet rundt med af flyselskabet, fordi direktoratet ikke har foretaget de nødvendige analyser og beregninger, der viser konsekvenserne af det man gør

Wævers flyvske planer

Sermitsiaq
Fredag d. 5. juli 2002

Borgmestrene i Narsaq og Nanortalik finder, at Jørgen Wæver Johansen er ved at gøre præcis samme fejl som manden i H. C. Andersens eventyr. Borgmesteren i Qaqortoq finder til gengæld planen ganske oplagt

Mineralefterforskning i Grønland

Hans Kristian Olsen
Fredag d. 28. juni 2002

Efterforskningsselskaberne er blandt andet på grund af den korte feltsæson her i landet stærkt afhængig af helikoptertransport i forbindelse med deres efterforskning, og Grønland kan desværre ikke konkurrere med andre lande inden for dette område, idet Grønland er berygtet for verdens dyreste priser på helikoptercharter

Narsarsuaq igen

Hans Mortensen
Fredag d. 21. juni 2002

Det må forventes, at et stort antal passagerer fra Qaqortoq skal afsætte to rejsedage til Danmark efter den 28. oktober oven i de stærkt forlængede rejsetider

Nedlæg lufthavnen i Qaarsut

Arne Niemann
Fredag d. 14. juni 2002

Før lufthavnen i Qaarsut havde Uummannaq op til 10 ugentlige beflyvninger til og fra Ilulissat, og en rejse varede under én time. Nu tager samme tur i tid mellem hen halv og en hel dag, hvis der da ellers er plads ...

Problemer med Uummannaq Lufthavn

Frits Overballe
Fredag d. 14. juni 2002

Før etableringen af lufthavnen kunne man opleve, at S-61 forbindelsen fra Ilulissat til Uummannaq nogle få gange om året kunne være forsinket på grund af vejret ...Ved etableringen af lufthavnene blev vi lovet regularitet ...I dag er det spørgsmålet om disse ting er blevet indfriet ...

Bedre teleforbindelse ønskes

Imina Heilmann
Fredag d. 14. juni 2002

Hvad med en anden udbyder? - Hvad med f.eks. de mange udbydere i Danmark, er det måske uretfærdigt med monopol her i landet?

Direkte indrejse fra udlandet til Sydgrønland bliver lukket

Jørgen Lund
Tirsdag d. 11. juni 2002

Såfremt etableringen af en ny landingsbane ved Qaqortoq besluttes, vil dette medføre, at turismen i Sydgrønland bliver lukket. For hvem gider at tage til Sydgrønland som turist og betale dobbeltpris frem for at flyve direkte ind i området

Qasigiannguit er en af de ældste byer i landet

Ivalo Geisler
Tirsdag d. 11. juni 2002

Det vi mangler her i byen er nye arbejdspladser, som kan skabe indtægter for befolkningen og som kan blive byens fremtid

Urigtige oplysninger

Poul V. Jensen
Fredag d. 7. juni 2002

Det er heller ikke sandt, at piloter skal have erfaring i beflyvning af lufthavnen i Narsarsuaq. Der foreligger ingen officiel restriktion på dette område. Alle flytyper op til en vis størrelse kan derfor uden restriktioner operere på lufthavnen i Narsarsuaq

Forudsætninger for atlantbeflyvning

Hans Mortensen
Fredag d. 31. maj 2002

Jeg kan i øvrigt heller ikke erindre ... at man ønsker at dreje nøglen om i Sydgrønland, hvilket ville være følgen af en nedlæggelse af atlantbeflyvningen

Ny forsvarsaftale, nødvendig

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 21. maj 2002

Debatten om en fornyelse af den dansk/ amerikanske forsvarsaftale fra 1951 er mere aktuel end nogensinde. I USA fortsætter arbejdet med et missilforsvar, og i Danmark har forsvarsminister Svend Aage Jensby i den danske presse frejdigt givet udtryk for, at Danmark naturligvis skal stille faciliteterne i Pituffik til rådighed

Vi kan godt selv

Peter Holm
Fredag d. 17. maj 2002

I øvrigt har Air Greenlands regularitet over Atlanten i år været bedre end visse »voksne flyselskaber«

Skjulte bestræbelser på en affolkning

Jørgen Vetterlain
Fredag d. 10. maj 2002

Hvad er der blevet af de personer, der gennem årene har fremsat flotte ord med deres skarpe tunger, og som til tider gav sig selv ufattelige goder i deres iver for at lade som om de arbejdede? Man kan ikke sige andet end at Siumut i de foregående år har siddet på topposterne i selskabets ledelse, bestyrelse, repræsentantskab, og sågar i den politiske ledelse

Fremtidens flystruktur

Jørgen Wæver Johansen
Fredag d. 3. maj 2002

Grønlandsfly A/S har ikke lagt skjul på, at der ved en fortsat anvendelse af DASH-7 flyene kan ses frem til et fortsat stigende pres på priserne på flybilletter. Dette skyldes de meget kraftige stigninger i reservedelsomkostninger og de generelle vedligeholdelsesomkostninger

Forudsætninger for atlantbeflyvning

Hans Mortensen
Fredag d. 3. maj 2002

Forudsætningen for at gennemføre atlantflyvningerne må klart være, at den pågældende operatør kan garantere den fornødne tekniske regularitet og reservekapacitet

Flytrafiksituationen til Sydgrønland

Salik Hard
Mandag d. 29. april 2002

Beflyvningen af Sydgrønland dels fra Island, dels fra Danmark, har i mange år ikke været fuldt tilfredsstillende, og fartplanerne og beflyvningsfrekvensen har ikke været til turismebranchens fulde gavn. Derfor ses der gode udviklingsmuligheder i en hyppigere og mere stabil frekvens

Teles interesser - og andres

Klaus Georg Hansen, cand. mag i etnografi
Tirsdag d. 16. april 2002

Men jeg mindes ikke et eneste tilfælde, hvor hjemmestyret har vedtaget andet end det, som Tele har »foreslået«. Hjemmestyret er jo overhovedet ikke gearet til at udarbejde realistiske og kvalificerede alternativer til Teles anbefalinger

Unfair konkurrence

Jørgen Mylliin Lings
Fredag d. 12. april 2002

Langt de fleste højskoler og lignende selvejende institutioner skal ikke forrente den kapital, de investeringer, der er foretaget i bygninger med mere. På grund af deres samfunds orientering og kulturelle virke er de fritaget for indkomstbeskatning. Ofte har de særlige økonomiske begunstigelser, der i modsætning til private virksomheder muliggør højskolernes »non profit« virksomhed

Tag på højskole og lær alt om hoteldrift

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Fredag d. 12. april 2002

Højskolerne er selvejende institutioner, som skal være selvbærende økonomisk, og dette nødvendiggør, at vi ligesom andre virksomheder må være opfindsomme for overhovedet at overleve. Det er i denne sammenhæng, jeg nu begynder at overveje at udvide vore kursustilbud med et nyt, nemlig »Tag på højskole og lær alt om hoteldrift«

Før en realistisk politik!

Lars Jørgen Kleist
Fredag d. 5. april 2002

Vi må til at spørge os selv, om det ikke vil være mere rigtigt at opprioritere problemerne i fiskeriet, hvorfra vi i øjeblikket får hovedparten af vore indtægter. Vi må til at spørge, om vi ikke kan forbedre fiskeriet, så vi kan skaffe større indtjening ad den vej.

Bedst mulige service til mindst mulige pris

Anton M. Christoffersen
Fredag d. 5. april 2002

TELE har kun den principielle holdning, at de kunder der bruger Internettet også skal bidrage til dækningen af de omkostninger, der er forbundet med at udvikle og vedligeholde det grønlandske telenet, og her er volumentakseringen den mulighed, vi finder bedst anvendelig og mest retfærdig.

Volumentaksering

Anton M. Christoffersen
Fredag d. 15. marts 2002

I fremtiden vil hver enkel teletjeneste ikke have »sine egne« faste kredsløb i »trafikmaskinen« mellem byerne og til udlandet. Der vil i princippet kun være »et meget stort fast kredsløb« som alle teletjenesterne er fælles om at benytte. Telefon-, TV-, radio-, internet- og datasignalerne bliver alle delt op i små datapakker som flyder gennem det »store faste kredsløb« med hver sin adresse, som fortæller, hvor datapakken skal afleveres.

Bygder må nedlægges

Tønnes O.K. Berthelsen
Fredag d. 15. marts 2002

Et Grønland med en befolkning der til stadighed ønsker mere selvstændighed må nødvendigvis indse, at denne aspiration forudsætter radikale ændringer på bosætningsmønstret ...

Grønlands fremtidige flytrafikstruktur

Jørgen Wæver Johansen
Fredag d. 8. marts 2002

Derudover kan det også vise sig fordelagtigt at etablere en landingsbane i Qaqortoq på 1199 meter, som kan overtage rollen som indfaldsport til Sydgrønland, på bekostning af Narsarsuaq.

Ny prispolitik hos Tele Greenland A/S kan dræbe det grønlandske IT potentiale

Klaus Georg Hansen, cand. mag i etnografi
Fredag d. 8. marts 2002

Jeg vil gå så vidt som til at sige, at en ændring af Tele Greenlands nuværende pris- og produktpolitik er en af forudsætningerne for at vi kan få større selvstyre i Grønland.

Der er for mange zulu-konger i et fattigt land - og det har vi ikke råd til!

Ida Birch
Tirsdag d. 26. februar 2002

Hvorfor er det så svært for nogle af vores dygtige turistfolk at samarbejde og glemme deres prikkende irritation over, at de vil være konger i deres regioner og helst være dem som styrer processen, vel at mærke også at få sponsoreret deres ideer, gennem en i forvejen forarmet pengekasse?

Vi indsatte postflyet for at gøre det billigere og bedre

Per Svendsen
Fredag d. 8. februar 2002

Skulle vi fremover alene benytte Grønlandsfly, og stoppe brugen af postfly, vurderer vi det som endog meget tvivlsomt, at vores serviceniveau vil blive bedre - men det vil helt sikkert blive dyrere at sende breve og pakker

»RAL-lerværk«

Svend Erik Rothberg
Fredag d. 1. februar 2002

RALs nye fragttarif er blevet til i glimrende samarbejde mellem RAL og Direktoratet for Boliger og Infrastruktur helt uden at være sendt ud i de sædvanlige og tidskrævende høringsrunder, hvad der ellers er skik og brug her i landet

Fragten bliver realistisk for nogle og billigere for andre

Jørgen Wæver Johansen
Fredag d. 25. januar 2002

Dog har det været et klart politisk ønske at man skal tilgodese raten på stykgods for at bibeholde et fast forhold mellem prisen på stykgods og containere. Dette for at tage hensyn til små forretningsdrivende og kunderne i yderdistrikterne. Det er jo forudsætningen for at bevare det spredte bosætningsmønster i Grønland

Hvornår begynder Post Greenlands Paartoq at beflyve yderdistrikterne?

Jesper Fleischer
Fredag d. 11. januar 2002

Alle og enhver, der har noget med service på landsbasis at gøre, og som ejes af det offentlige, bør planlægge til fordel for hele befolkningen, da vi i yderdistrikterne er medborgere i Grønland som alle andre.

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2002

Jonathan Motzfeldt
Onsdag d. 2. januar 2002

Det er mit håb, at de unge, der deltager i den politiske debat, som vi har set det i det sidste års tid, aktivt vil indgå i det politiske arbejde og bidrage til demokratiet med deres synspunkter og visioner for fremtiden. Vi har brug for de unge mennesker som aktive deltagere i demokratiet

Magert valgflæsk - men ingen realiteter

Karl Therkelsen
Tirsdag d. 23. oktober 2001

Se engang på kortene, bedøm, hvilke byer - der har eller ikke har - eksistensberettigelse. Når man har studeret dette, skulle man egentlig tro, at en ny koncenstrationspolitik ville stå øverst på selvstyrekommissionens liste over Grønlands mulige redningsplanker

I Sydgrønlands Kommuneforening ser vi med bekymring til de seneste udmeldinger omkring ændringer af Grønlandsflys fartplan år 2001

Jørgen Lund
Nikolaj Ludvigsen
Tommy Marø, Landsstyremedlem
Tirsdag d. 23. oktober 2001

Grønlandsfly kom for nogle år siden med en udmelding om, ikke at ændre fartplanerne for de næste fem år. Ikke desto mindre har der, siden man kom med førnævnte udmelding, været foretaget ændringer af den ene og anden slags

Turistpolitikken skaber øget afhængighed

Jesper Labansen
Fredag d. 12. oktober 2001

Lad os i første omgang satse på et begrænset antal geografiske områder, så der hurtigt kan opbygges den kritiske masse af service og aktiviteter, som er nødvendig for, at turistudviklingen rigtigt kan komme i gang i de pågældende områder

På tide med omkostningsdæmpende initiativer

Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Tirsdag d. 9. oktober 2001

Vi kan allerede nu se, hvor store besparelser, der ville være, hvis Grønland begyndte at importere dagligvarer fra Canada. På den anden side er der også bedre samhandelsmuligheder end med Danmark, når man tænker på, at vi har fælles fødevaregrundlag med vore frænder i Canada. Det bør Grønlands Landsstyre foretage en undersøgelse af i samarbejde med ICC

Det hele skal hænge sammen

Finn Øelund
Fredag d. 5. oktober 2001

Grønlandsfly’s trafikprogram blev offentliggjort i maj, for 3½ måned siden (så der har været god tid til synspunkter)

Tale ved Folketingets åbning

Ellen Kristensen
Torsdag d. 4. oktober 2001

Det er næppe sandsynligt at Grønland vil blive et terrormål, men vi er selvfølgelig bekendt med at Danmarks øgede beredskab også omfatter Grønland og Færøerne. Hvad konkret det øgede beredskab går ud på ved jeg imidlertid ikke. Og i virkeligheden er det nok også bedst at regeringen ikke løfter sløret for meget om de faktiske tiltag. Imidlertid bringer det tankerne hen på, analog Anden Verdenskrig, hvem der vil tage sig af forsyningen af Grønland, dersom Danmark ikke kan?

Ud af isolationen - billigere billetter til Qaanaaq

Landsstyret
Torsdag d. 4. oktober 2001

Qaanaaq-borgerne behøver derefter ikke længere at være afhængig af Pituffik. Dette har været et af formålene med anlæggelsen af Qaanaaq Lufthavn. Passagerer til og fra Pituffik må således i fremtiden flyve med helikopter til og fra Qaanaaq for at opnå forbindelse til det øvrige rutesystem i Grønland

Sydgrønland agterudsejles

Henrik Lund
Torsdag d. 4. oktober 2001

Lad mig tage et eksempel: Hvert år tager 9.000 passagerer fra Qaqortoq til Narsarsuaq for at rejse videre derfra, og lige så mange tager fra Narsarsuaq til Qaqortoq. For det er deres destination. Derudover er der 2.300 transitpassagerer, der rejser gennem Qaqortoq. Og da Qaqortoq - Narsarsuaq tur/retur koster 1.600 kroner, så kunne disse 30 millioner kroner bruges til at rette op på problemerne i trafikken i Sydgrønland

Trafikal stillingskrig giver kaos

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 2. oktober 2001

Først for godt en måned siden meldte Mittarfeqarfiit ud, at lufthavnsvæsenet på grund af mangel på flyveledere ikke ser sig i stand til at holde lufthavnene åbne om søndagen

Trafik i Sydgrønland er og bliver gådefuld

Salik Hard
Fredag d. 28. september 2001

Vi vil forslå at der kommer en dialog mellem trafikselskaberne og turistaktørerne. Vi hører sammen på den måde at trafikselskaberne laver fartplanerne og turistaktørerne bringer gæsterne hertil. Derfor er det vigtigt at vi ikke overrasker hinanden, men derimod arbejder sammen om at få det hele til at passe sammen

Grønland - siumutternes legeplads

Abel Egede
Fredag d. 28. september 2001

Man accepterer stiltiende, at Royal Greenlands voksende gæld nu er på tre milliarder, mens den for fem år siden kun var 1.7 milliarder

Grønlandsfly smadrer turismen i Sydgrønland

Tommy Marø, Landsstyremedlem
Tirsdag d. 25. september 2001

Qaqortup Kommunia har netop erfaret, at Grønlandsfly radikalt har ændret sommerfartplanen for Sydgrønland for år 2001. Dette er som sædvanligt sket uden, at man har ulejliget sig med at drøfte forslaget til ændringer med de lokale politikere, erhvervslivet eller turoperatørerne i området

Kritik af Grønlandsfly

Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Fredag d. 21. september 2001

Dette blev med et slag ændret efter 1. september i forbindelse med åbningen af lufthavnen i Qaanaaq, da Grønlandsfly indsatte 2 ugentlige Dash-7 fly til erstatning for ovennævnte flyforbindelse med Boeing 757. De 2 ugentlige fly skulle desuden betjene Qaanaaq området.

En hel branche på spil

Helge Tang, formand for Brancheudvalget for hotel, restaurant og turisme
Fredag d. 14. september 2001

Landsstyret har stillet forslag om begrænsning i adgangen til at foretage skattemæssige afskrivninger, således at verdens til dato enkleste afskrivningsregler med et slag bliver dels begrænset og dels gjort mere komplicerede med masser af fortolkningstvivl og -usikkerhed, som kan give arbejde til snesevis af advokater, revisorer og skatteadministratorer

Har vi virkelig råd til landingsbanerne?

Sten Egede Hegelund
Torsdag d. 6. september 2001

Som alle andre vælgere ønsker vi at se og snakke med jer i Paamiut. Vær ikke generte over os, og afse blot én dag til os. Lej blot en helikopter (hvis alt andet glipper) ved hjælp af vore skatter.

Hvad skete der med den fysiske og økonomiske planlægning i Grønland?

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Fredag d. 31. august 2001

Man kan for alvor godt være nervøs for udviklingen, hvis man tænker på, at der skal indføres en selvbåren økonomi på luftige begreber som fri markedsøkonomi og privatisering! Da man sidst begyndte at flytte rundt på befolkningen var det trods alt en sammenhængende offentlig fysisk og økonomisk planlægning, der over flere femårsplaner sikrede, at der i det mindste var en forsvarlig materiel velfærd i sigte

Fødselsområdet bør have højeste prioritet

Ane Marie B. Pedersen
Fredag d. 31. august 2001

Grønland har haft et veludbygget net af jordemødre og fødselshjælpere, som har sikret både undersøgelser af gravide, som givet råd og vejledning om sund levevis. En genopbygning af fødselsområdet bør have højeste prioritet

Flytrafik for hele samfundet

Sermitsiaq
Fredag d. 24. august 2001

Konkurrencen har foreløbig givet dårligere service og højere priser over det hele. Flybilletterne er blevet dyrere, luftposten er blevet dyrere, servicen er blevet forringet, og brugerne skal nu betale en større del af driften af de dyre lufthavne

Selvbærende økonomi

Jakob Janussen
Fredag d. 24. august 2001

Selv om Grønland er placeret tættere ved det store nordamerikanske marked end det ekspanderende europæiske marked, stammer landets import af varer og tjenesteydelser i langt overvejende grad fra Danmark. Dette skyldes ganske givet historiske traditioner

Royal Greenland kan ikke løbe fra sin aftale med hjemmestyret

Johan Lund Olsen
Fredag d. 24. august 2001

De aktiviteter, der er omfattet af aftalen, er gældende til udgangen af 2002, hvilket i sagens natur betyder, at aftalen er bindende for Royal Greenland hele dette år og hele næste år med

Nu må vi forpligte os

Erik Nørskov
Fredag d. 24. august 2001

Qaqortoq er Sydgrønlands største by. Vi er ikke ude på at »stjæle« initiativet fra vore nabobyer. Men det, der går godt i Qaqortoq, er positivt for hele landsdelen

Almindelige bemærkninger til Forslag til finanslov 2002

Landsstyret
Onsdag d. 15. august 2001

Konjunkturerne for den grønlandske økonomi synes at være ved at vende - hvilket vil sige at Grønland er på vej væk fra en højkonjunktur mod en lavkonjunktur.

Vejen mellem Sisimiut og Kangerlussuaq bør have en chance

Fritz Baumann Petersen
Fredag d. 10. august 2001

Men hvad er Nuuk? - En administrationsby holdt oppe af hjemmestyrets tilstedeværelse og de afledte serviceydelser. - Et kunstigt samfund kalder nogle Kangerlussuaq, men i bund og grund er Nuuk et meget kunstigt servicesamfund

AG farer med usandheder

Per Svendsen
Tirsdag d. 31. juli 2001

Eksempelvis har Paamiut for tiden en ugentlig forbindelse, hvilket - desværre - har medført visse uregelmæssigheder i postbefordringen til byen ... I den sammenhæng har jeg ikke bemærket, at AG målrettet har kæmpet for en bedre postbefordring hér - men i Paamiut har avisen måske ikke så mange abonnenter eller stort løssalg?

Sisimiut - Kangerlussuaq - et vejprojekt fra 1970

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 27. juli 2001

Men grønlandsministeren turde ikke udelukke, at en vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq en dag dukkede op som en realitet i forbindelse med en kommende løsning af trafikproblemerne i Grønland

Sydgrønland hører til bygder og yderdistrikter

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 26. juli 2001

Koncession på postområdet er ikke bare en eneret, men også en pligt, og væsentlige forringelser i servicen er alvorlige sager, som på forhånd bør diskuteres med forbrugerne. Med ansvar for posten her i landet er det uanstændigt af Post Greenland at sløjfe avisdistributionen til en stor del af landet

Lufthavne skal placeres i byerne

Josef Korneliussen
Torsdag d. 26. juli 2001

Jeg er fuldstændig enig med Oluva Funding i, at vi må skabe økonimiske kraftcentre. Nuuk og Qaqortoq er oplagte emner i den henseende, ligesom der er mulige kraftcentre i byer i Nordgrønland

Sermitsiaq har fået solstik

Sermitsiaq
Fredag d. 20. juli 2001

Vi følger borgmesteren i Grønlands næststørste by, Hermann Berthelsen i Sisimiut, og foreslår, at der hurtigst muligt bygges en vej fra Sisimiut til Kangerlussuaq. Ikke en stor sekssporet motorvej, men blot en ganske almindelig landevej

SAS, a company you'll never forget

Grzegorz Gabryel
Torsdag d. 12. juli 2001

The local SAS Station crew behaviour and the SAS HQ treatment of passengers led us to a conclusion, that, either we found ourselves in the darkest corner of Black Africa (sorry, beautiful continent), or SAS Customer Care Program reached its rock bottom

Beskrivelse af forholdene omkring strejken i Grønland 27/6 - 1/7 2001

Bent Nielsen
Torsdag d. 12. juli 2001

Kunne man forestille sig, at DSB efter en strejke udvidede antallet af 1. klasses pladser og inddrog et tilsvarende antal 2. klasses pladser, og så ellers lod folk, der i forvejen havde for billetter og reservationer til 2. klasse, vente på et tog, der ville komme en af de nærmeste dage?

Regeringen fastholder sin politik om NMD og Thule

Poul Krarup
Fredag d. 6. juli 2001

Interview med Mogens Lykketoft: Der er ingen økonomisk sammenhæng mellem Thule-basen og Danmarks forsvarsudgifter, herunder Danmarks deltagelse i NATO.

Den store verden og os

Oluva Funding
Fredag d. 6. juli 2001

Ser vi på Island som vores nærmeste nabo, så er det USA, der på grund af sin militære tilstedeværelse opførte den internationale lufthavn og store dele af vejnettet. En islænding, som undertegnede talte med, mener, at det er godt, at de fremmede hjælper, men man må selv regere

Vestnorden - fremtidens port til udvikling

Stig Rømer Winther
Fredag d. 8. juni 2001

På mange måder kan man undre sig over, at porten til de tre vestnordiske lande ikke er Keflavik, istedet for idag, hvor to af landene har København som gateway til det store udland. Måske vil en visionær plan være, at vi i fremtiden benytter Island som porten til det store udland.

Vejen fra guldminen til Nanortalik

Ole Christiansen, direktør for Nuna Minerals
Fredag d. 4. maj 2001

De fortsatte efterforskningsaktiviteter i 2001 vil forhåbentlig fortsat bære fremad for projektet - vi har ikke grund til at tro andet - og parterne i projektet håber på at kunne igangsætte en produktion, som vil kunne være lønsom på trods af dagens relativt lave guldpriser

Grønlandsfly A/S gav igen familien Grønland fingeren

Karl Therkelsen
Fredag d. 27. april 2001

Set fra gadeplan er bestyrelsens troværdighed allerede gået tabt, da man i kammerateriets og nepotismens navn indplacerede en partipolitisk valgt formand

Vi ville være taget afsted forlængst

Jens Egede
Tirsdag d. 24. april 2001

Hvis det havde været i fortiden, var vi forlængst taget afsted efter fangstdyrene, men da det er blevet fremmed for os, forbliver vi boende på vore opholdssteder og kan ikke gøre andet end at beskylde hinanden

Grønlandsflys bestyrelse bør gå af

Sermitsiaq
Fredag d. 20. april 2001

Landsstyrets tillid til selskabets bestyrelse kan ligge et meget lille sted. Det fremgår klart af Steffen Ulrich-Lynges udtalelser på generalforsamlingen. Men man kan undre sig over, at både Grønlands Hjemmestyre og de øvrige ejere kan have en bestyrelse, som de ikke har tillid til

Fly-politisk fiasko

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 13. marts 2001

Med et konkurrerende flyselskab til at ånde sig i nakken bliver Grønlandsfly nødt til at droppe de ruter, der ikke betaler sig, og hjemmestyret må derfor i gang med nye udbudsrunder for servicekontrakter for al flyvning, der ikke løber rundt

Skal vi opretholde de mange bosteder

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 9. marts 2001

I dag holder vi de mange bosteder gående, takket være rigsfællesskabet. Men piben får en anden lyd, når vi skal til at undvære det årlige tilskud på tre milliarder og stå på egne ben.

Centralisering påny påbegyndt i det nye millenium

Familien Brandt
Torsdag d. 1. marts 2001

Man ser at sportsforeninger får betalt rejser rundt om i landet, men de unge mennesker der stræber efter at blive færdige med deres uddannelser må vente til sommerferien. Og de må holde hjemlængslen, forskelsbehandlingen, mobningen og afsavnet ud

66% afgift på ferierejser

Poul Linnet
Torsdag d. 22. februar 2001

Når den ene halvdel af befolkningen rejser gratis, må den anden halvdel nødvendigvis betale dobbelt

Telemedicin og penge

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 20. februar 2001

Patienterne i yderdistrikterne kan med hjælp fra sundhedspersonalet det pågældende sted komme i kontakt med læger og specialister i Nuuk. Telekonsultationer gør det muligt at stille diagnoser, ordinere behandling eller træffe afgørelse om overflytning til et (andet) sygehus

Her går det godt

Sermitsiaq
Fredag d. 2. februar 2001

Alt ser godt ud. Men nyhedsbrevet glemmer at fortælle, at vi skubber en milliardregning foran os, og at man udskyder betalingen af den regning for at tegne et rosenrødt billede af den øjeblikkelige situation

»Den sande historie om den interne beflyvning «

Steffen Ulrich-Lynge
Tirsdag d. 30. januar 2001

I forbindelse med vedtagelsen af landstingsfinanslov 2001 var der politisk flertal for, at en finansiering af merudgiften skulle ske inden for trafikområdet, og at det skulle ske gennem en regulering af de takster, der af den enkelte passager - direkte eller indirekte - betales til Mittarfeqarfiit, og som der fra landskassens side er givet et betragteligt prisdæmpende tilskud til

Politikerne har opgivet

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Onsdag d. 24. januar 2001

Når politikerne blot lader priserne på flytransport stige og stige, kan det kun være fordi, politikerne ikke oplever prisstigningerne som noget problem. Hvorfor det? Muligvis fordi de ikke selv betaler deres flybilletter!

Strukturpolitisk handlingsplan

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Onsdag d. 24. januar 2001

Hvad der er sket i Grønland i løbet af de tre sidste måneder af år 2000, som nødvendiggør en sådan kolbøtte? Er politik blot skuespil? Eller er politikerne så inkompetente, at de ikke kan se, at de handler i strid med egne ord?

Grønlandsfly i turbulens

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Onsdag d. 24. januar 2001

Samlet får kunderne i flytrafiksystemet en regning i størrelsesordenen 150 millioner kroner i konsekvens af bortfald af krydssubsidieringen, liberalisering af lufttrafikken og udfasningen af S61-helikopterne. Det kan næppe alene forklares med stigende fuel-priser og ufordelagtige dollarkurser!

Den bedste molbohistorie

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 16. januar 2001

Hverken tobakken eller sprutten tåler imidlertid yderligere beskatning, og hvad er så mere nærliggende end at lægge afgifter på flyvningen selv?!

Grønlandsflys nye prissystem

Sermitsiaq
Fredag d. 12. januar 2001

Der er en klar udnyttelse af dominerende stilling på markedet. Systemet ville aldrig være indført, hvis der var konkurrence. Så ville man konkurrere om, hvem der kunne gøre det billigst og bedst for forbrugerne

Derfor bliver det igen dyrere at flyve

Morten Funder
Fredag d. 5. januar 2001

Med en øget direkte betaling vil Mittarfeqarfiit netop få incitament til at fortsætte den effektivisering af driften, som alle medarbejdere i Mittarfeqarfiit hidtil har medvirket til

Konkurrencenævn på lav-blus

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Fredag d. 5. januar 2001

Hertil kommer at nævnet fortsat kører på en midlertidig ordning, hvor vi indkøber sagsbehandlingen hos Konkurrencestyrelsen i Danmark. Man er hverken i Statsministeriet eller i den danske styrelse indstillet på, at dette skal fortsætte i al evighed

Royal Greenland skal have mere konkurrence

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Konkurrencenævnet
Fredag d. 29. december 2000

Konkurrencenævnet finder at både konkurrenceklausulen og priskonsulatationsaftalen udgør en konkurrencebegrænsning. Nævnet har derfor besluttet, at der skal indledes forhandling med Royal Greenland A/S, Polar Seafood A/S og Upernavik Seafood ApS om at bringe de skadelige virkninger af konkurrencebegrænsningen til ophør

Nuuk Imeq's eneret søges bragt til ophør

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Konkurrencenævnet
Fredag d. 29. december 2000

Konkurrencenævnet har besluttet, at såfremt der ikke foreligger lovgivning eller tilsvarende vedrørende Nuuk Imeq's eneret, så vil nævnet indlede forhandling om ophør af eneretsbe stemmelserne. En sådan forhandling kan lede til, at eneretsbeføjelserne ophæves eller ændres så andre også får adgang til det grønlandske marked

KNR Marketing skal være mere gennemsigtig

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Konkurrencenævnet
Fredag d. 29. december 2000

Aviserne AG, Sermitsiak og forlagsvirksomheden Lokaltelefonbogen har klaget til konkurrence nævnet fordi de mener, at KNR gennem deres lave priser på skilereklamer underbyder avisernes og forlagene på dette område, hvorved det bliver vanskeligere at sælge reklamer i aviser og øvrige trykte blade/bøger

Grønlandsfly må ophøre med hidtidige praksis

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Konkurrencenævnet
Fredag d. 29. december 2000

Grønlands konkurrencenævn har meddelt Grønlandsfly, at nævnet finder flyselskabets praksis omkring anvisning af hotel til strandede transitgæster i Ilulissat i strid med konkurrenceloven

Synlige erhvervsrabatter på el og vand

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Konkurrencenævnet
Fredag d. 29. december 2000

Det er ved lov besluttet hvilke virksomheder, der kan få el og vand til den såkaldte fiskeindusti-tarif, men det har vist sig, at der også er andre virksomheder, der kan købe el og vand til denne særlige tarif

Det bliver igen dyrere at flyve

Sermitsiaq
Fredag d. 22. december 2000

Nu er lufthavnsvæsenet et monopol, der selv kan fastsætte sine indtægter efter sine udgifter og ikke omvendt. Der er intet incitament til at spare på driften Ved en kommmunalisering kan der skabes konkurrence mellem lufthavnene om, hvem der er bedst og billigst

Flypriser og liberalisering

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 21. december 2000

Ensprissystemet har gennem tiden skabt socialt sammenhold om elendighed. Det animerer mere til passivitet end aktivitet, mere til at kræve end at til at yde. Ensprissystemet har ikke tvunget os til kamp for fremskridtet. Det har ikke fået os til at løfte i flok for fremgang, men har samlet os i et kæmpestort socialt venteværelse, som hedder Grønland

Skandalen om Qaanaaq

Sermitsiaq
Fredag d. 20. oktober 2000

120 millioner stopper landsstyret i den nye lufthavn i Qaanaaq, men det er penge smidt ud af vinduet. For befolkningen får ikke bedre beflyvning end hidtil

En vision for fremtiden

Landsstyret
Mandag d. 25. september 2000

Det er ... helt afgørende, at der skabes en bred og fast politisk opbakning bag de pejlemærker, der fremgår af den Strukturpolitiske Handlingsplan

Formanden svigter Grønlandsfly

Sermitsiaq
Lørdag d. 9. september 2000

Det er håbløst, at personlige ambitioner og magtkampe skal bestemme flysikkerheden her i landet

Anlæggelse af lufthavn i NanortalikAG

Nikolaj Ludvigsen
Torsdag d. 17. august 2000

I Nanortalik har vi som landets sydligste kommune desværre ikke den samme politiske bevågenhed som eksempelvis landets nordligste kommune har med hensyn til etablering af en lufthavn

En 850 meter lang narresut

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Tirsdag d. 1. august 2000

Landstinget har besluttet, at Qaanaaq skal have sin egen landingsbane og ligge som den nordligste vendeplads i et fastvinget trafiksystem - uden om Pituffik, Thule Air Base

Om fup-landingsbanen i Qaanaaq

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 27. juli 2000

Lufthavnsvæsenet siger, at det under alle omstændigheder skal have base i Pituffik og ikke har planer om at flytte personel til Qaanaaq

Vækstcenter tanken bør støttes

Sermitsiaq
Fredag d. 30. juni 2000

Landspolitikerne må stoppe den centrale detailstyring og give kommuner og erhvervsliv de bedst mulige rammer for udvikling og dermed økonomisk vækst.

Stop nu det pinlige tiggeri

Aase Peitersen
Fredag d. 23. juni 2000

Det er faktisk utrolig svært at se formålet med at bygge en lufthavn i Qaanaaq. Det tror jeg, man skal være politiker for at kunne. De alternativer, der er at vælge imellem, er begge både dobbelt så besværlige og dobbelt så dyre, som det vi har i dag

Offensiv erhvervspolitik i fire vækstcentre

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Onsdag d. 21. juni 2000

Så meget mere er der grund til at ophæve loven om arbejdskraftens tilgang til Grønland. Loven er vanskelig at administrere - og den kan medvirke til øget polarisering mellem befolkningsgrupperne i Grønland

Strukturændringer skal sikre vækst

Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Onsdag d. 21. juni 2000

Landsstyrets beretning peger på mange måder i den rigtige retning. Tilskudsgrønland skal erstattes af et aktivt erhvervsgrønland, men processen tager tid

USA må betale for sin sikkerhed

Sermitsiaq
Fredag d. 2. juni 2000

Hvis basen ikke havde været der, og hvis Danmark havde haft ansvaret for Grønland i dag, ville staten have bygget en lufthavn i området for lang tid siden.

Nuuk må udbygges

Sermitsiaq
Fredag d. 24. december 1999

I Uummannaq siger man for eksempel, »det er os der tjener pengene, men det er Nuuk, som bruger dem«. I Paamiut føler man sig snydt af landsting og landsstyre.

Anlæggelsen af Vejrstationen i Thule

Johannes Lomholt
Onsdag d. 24. november 1999

Kasserne med Corned Beef varede i tre måneder, og retten blev serveret med tomatketchup til middag een dag og uden ketchup til aftensmad, næste dag var det omvendt.

Du kan lave din egen varme for halv pris

Ib Goldbach
Fredag d. 22. oktober 1999

Det er en bagvendt måde at spare på energien på. Og hverken privatpersoner eller industrierne kan være tilfredse med den fremgangsmåde.

Finansudvalgets betænkning ved 2. behandling af forslag til finanslov 2000

Finansudvalget
Søndag d. 17. oktober 1999

Finansudvalget afventer derfor et udspil i den forventning, at Landsstyret - i kraft af sin viden om alkoholproblemets alvorlige karakter - har overvejet en strategi på området, som snarest udmønter sig i konkret handling.

Nu må Poul Nyrup sikre beredskabet

Sermitsiaq
Fredag d. 15. oktober 1999

Poul Nyrup roser sig af Grønland og den danske politik i Grønland. Men her svigter man på et afgørende punkt.

Drop Grønlandsbanken

Kurt Kristensen
Fredag d. 8. oktober 1999

Det gør navnet Grønlandsbanken til en falsk varebetegnelse. Banken burde skifte navn til »Hovedstadsbanken NUUK« eller kort og godt »MonopolBANKEN«

Politiske hjerneceller i arbejde

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 5. oktober 1999

Her troede vi, at det nye Landsting havde visioner. At det nye Landsting ville lytte. At det nye Landsting ville hæve sig over alle de andre Landsting vi igennem tiderne har slæbt rundt på. Det ser ud til, at vi igen har tabt.

Landingsbanen ved Uummannaq

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 29. juli 1999

Men bifaldet og skulderklappene kom til at brænde i håndfladerne på vælgerne i Uummannaq, hvis chance for en landingsbane i byen for altid er forpasset.

I mål !

Lasse Rungholm
Mandag d. 31. maj 1999

Gennemførelsen af denne tur over indlandsisen åbner op for helt nye muligheder for Grønland. Forsyning og servicering af bygderne Først og fremmest vil gennemførelsen af denne tur give helt nye muligheder for at binde Grønland endnu tættere sammen.

Nye ulovligheder i det gamle landsstyre

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 6. maj 1999

Hver gang, der lukkes en skabsdør op i det gamle trafikdirektorat, vælter det ud med beskidte sager, siger nogle af de undrende nyvalgte politikere i Landstinget. Forleden flød der en rigtig stinker ud på gulvet, da det viste sig, at landsstyreområdet og Grønlands Lufthavnsvæsen havde sat demokratiet ud af spillet. Og det var ikke bare sådan, at man havde lempet sig uden om de demokratiske spilleregler. Nej, man gik direkte imod en landstingsbeslutning.

Politikerne skal retsforfølges

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 6. maj 1999

DEN NYUDNÆVNTE Grønlandsfly-formand, Peter Grønvold Samuelsen, var ansvarlig leder af det landsstyreområde, der ubestridt har fået flest skideballer. Men det er nok mere hans egen skyld end nogen andens. Det har åbenbart været ligegyldigt, hvem hans overordende landsstyreformand var, så gik der kuk i landsstyreområdet. Loven blev sat ud af kraft, og landsstyremedlemmets personlige moral og retsopfattelse blev direktoratets grundlov.

Hån mod vælgerne

Sermitsiaq
Fredag d. 30. april 1999

Om politiske bestyrelsesformænd er det iøvrigt uforståeligt, at landsstyret bliver ved med at sidde diverse advarsler overhørig. Senest fra Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi.

HST's ordinære generalforsamling

Arne Amstrup
Fredag d. 23. april 1999

Hvorvidt det var hans behandling af dette emne der kostede den daværende, ansvarlige landsstyremedlems hans plads i Landstinget og Landsstyret, kan vi ikke vide. Men hvis dette måtte være tilfældet begræder HST ikke resultatet. Kun sjældent har vi oplevet en så arrogant, bedrevidende og overlegen behandling af et for erhvervslivet dybt alvorligt problem.

Hvad er rimeligt og hvad er uklogt?

Lasse Wellander
Onsdag d. 31. marts 1999

Hvordan skulle Dundas kunne udvikles til en by i den størrelsesorden uden den support og støtte der er kommet fra Amerika, Danmark og resten af det grønlandske samfund? Dundas havde i dag ganske sikkert, maximalt været på størrelse med Siorapaluk eller Savissivik, måske 70 - 90 mennesker eller måske til og med Moriusaq med ca 40 mennesker.

Rimeligt - men uklogt krav

Sermitsiaq
Fredag d. 19. marts 1999

Faktisk burde staten betale hver en krone, for det er staten, der har bragt kommunen i den situation, den er i. Hvis basen ikke var bygget, havde staten i sin tid været tvunget til at bygge en landingsbane for at sikre forbindelsen til befolkningen i Grønlands nordligste kommune.

Svar på kritik fra Grønlands Arbejdsgiverforening

Ombudsmanden
Torsdag d. 4. marts 1999

Min sagsbehandling tager sit udgangspunkt i en vurdering af, om den påklagede myndighed har begået fejl eller forsømmelser ved sin sagsbehandling. Jeg tager derfor ikke mit udgangspunkt i politiske eller økonomiske følger en klage måtte få.

Vågn op vælgere!

Erik Jensen
Onsdag d. 20. januar 1999

Hvorfor skal vi vente et par generationer med at skifte en "dårlig" politiker ud? Derfor kære vælger, vågn op! og stem ikke bare blindt på de politikere du har gjort før i tiden!!! Men tænk dig om, se hvor tiden er gået hen og spørg dig selv, om politikerne er gået samme vej?

Sæt priserne ned

Sermitsiaq
Fredag d. 15. januar 1999

I stedet for har flyselskaberne fået lov til at forhøje deres billetpris med fem procent. Hvad der er grund til denne prisforhøjelse kan man sætte spørgsmålstegn ved. Det er i hvert fald ikke fordi flybrændstof er blevet dyrere. For SAS’s vedkommende er det måske fordi, de har sat billetprisen ned på ruter, hvor de har konkurrence. Så er det jo let at forhøje billetprisen på de ruter, hvor selskabet har en monopollignende status.

Luk Kangerlussuaq - og Narsarsuaq!

Steen Rasmussen
Mandag d. 21. december 1998

Hvorfor skal man igennem disse lufthavne, som ligger så langt inde i landet og så langt væk fra alle større beboede områder, blot for at have et par folk til at lave et eller andet?!!? Det er for dyrt, også hvis det var et andet samfund!

Trafikken bør samles i et selskab

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 10. november 1998

TRAFIKSTRUKTUREN ER noget af det mest sammenbiksede makværk, vi kender i dagens Grønland. Flere trafiksystemer udfører de samme opgaver parallelt, private selskaber presser på for at komme ind på markedet, og hjemmestyret giver tilskud til det hele. Det er et gennemført irrationelt system, som har en indbygget garanti for, at vi løser trafikopgaverne på den dyrest tænkelige måde.

Til landets bedste

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 6. oktober 1998

Betænkninger og rapporter bliver produceret i læssevis som for eksempel turismeredegørelsen og trafikrapporten - men ofte bliver de ikke placeret i en større sammenhæng, en overordnet politisk sammenhæng, og derfor udvikler de enkelte samfundsområder sig som isolerede øer, der ikke har kontakt med omverdenen.

Landskassen får gamle regninger

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 1. oktober 1998

Overskridelserne på finansloven er vel i virkeligheden en række lovbrud, fordi de alt for ofte kan begrundes med dårlig styring, elendig planlægning og en ladhed, der for nogle områders og problemers vedkommende er administrativ lemfældighed, som bør føre til fyring.

Tre tvivlsomme sager

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 29. september 1998

Det handler om sundhedsvæsenets overskridelser på finansloven, om den manglende effekt af det kommende boligfinansieringstilbud for private og sidst nyheden om, at 87 procent af alle flypassagerer ikke betaler deres billet.

Trafikstrukturen skal endevendes

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 10. september 1998

I dag er situationen den, at landskassen giver tilskud til billetpriserne i begge trafiksystemer, som samtidig bekriger hinanden - eller i alt fald konkurrerer heftigt på priser og vel også bekvemmelighed. Det er altså en landskassefinansieret og landstingsstyret konkurrencesituation, som set ud fra en erhvervsøkonomisk synsvinkel er uacceptabel.

Som i Ny Guineas jungle

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 12. maj 1998

En primitiv stamme i Ny Guinea satte snorlige landingslys i det skovklædte bjergterræn i junglen, bakke op og bakke ned. Fra luften lignede det fuldstændigt den landingbane, de havde set ved byen nede i lavlandet, og her havde de lagt mærke til, at der landede store fly med rige forsyninger fra et eller andet fjernt og guddommeligt Slaraffenland.

Hvis vi havde penge nok!

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 11. maj 1998

Hvis vi havde penge nok, var der ikke grænser for det der kunne lade sig gøre - også trafikpolitisk. Men det har vi ikke. Store opgaver trænger sig mere og mere på. Renoveringsopgaver indenfor skoler, boliger, sygehuse, elværker og havne - for bare at nævne nogle store tunge klumper.

Omdannelse af Mittarfeqarfiit til aktieselskab

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 5. februar 1998

Grønlands Hjemmestyre skal ikke drive erhvervsvirksomhed, hvis udøvelsen af den pågældende erhvervsaktivitet lader sig regulere i et naturligt og frit konkurrencemarked og varetagelsen af vitale samfundsmæssige opgaver kan tilgodeses.

Trafik-vanvid

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Torsdag d. 8. januar 1998

Kangerlussuaq, der har været et lille ungkarlemiljø får mere og mere karakter af familiesamfund, og med et stigende krav om skoler, sygehus og børneinstitutioner vil vi snart være nødt til at etablere en regulær by.

Kommunalt luftkastel

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 4. november 1997

Det ville også have været underligt, hvis borgerne i Nuuk kunne bakke op omkring et projekt, der i virkeligheden kun er rent hjernespind. Udgangspunktet var en teknisk rapport, der i den grad savnede data, at den må betragtes som værdiløs, og på dette spinkle grundlag skulle borgerne altså kunne vurdere rimeligheden i kommunens luftkasteller.

Kangerlussuaqs fremtid

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Lørdag d. 4. oktober 1997

Om 10 år har vi for længst erkendt, at der kun kommer rigtig gang i turismen i Diskobugten, hvis man kan flyve direkte dertil. Diskobugten har fået en atlantlufthavn, og turismen blomstrer.

Anlæggelse af mindre landingsbaner

Lars Karl Jensen
Mandag d. 29. september 1997

Uden at konkretisere hvilke byer nær byer med landingsbane for fastvingede fly er egnede til at anlægge grusbaner i, skal jeg indstille at man undersøger mulighederne for anlæggelse af mindre grusbaner, hvor mindre fastvingede fly kan lande

Om solidaritet

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Onsdag d. 24. september 1997

Det virker ... ikke selvindlysende, at Sydgrønland skal rejse særlig billigt, blot fordi der ligger en ubenyttet atlantlufthavn i området. For hvad med os andre? Og især med passagerer fra det nordligste og det østligste Grønland.

Politisk-Økonomisk Redegørelse 1997

Landsstyret
Tirsdag d. 6. maj 1997

Det er landsstyrets vurdering, at den positive udvikling i det økonomiske aktivitetsniveau i høj grad har været betinget af den førte balancerede finans- og gældsafviklingspolitik. Kombineret med landsstyrets aktive løn- og omkostningspolitik har denne muliggjort en stabil udvikling i de økonomiske rammebetingelser, herunder ikke mindst en meget lav inflation.

Ombudsmandens undersøgelse vedr. udbud i forbindelse med anlæg af flyvepladser

Ombudsmanden
Lørdag d. 15. februar 1997

Uden for det egentlige område for min undersøgelse, har jeg noteret mig, at Landsstyremedlemmet for Erhverv, Trafik og Forsyning i sit brev den 16. august 1995 til Grønlands Arbejdsgiverforening tog afstand fra, at Arbejdsgiverforeningen havde udarbejdet et skriftligt referat af et møde.

Den interne trafikstruktur og turismen i Grønland i 1995/96

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Mandag d. 16. december 1996

Det fremgår af redegørelsen, at opretholdelsen af to parallelle trafiksystemer i form af fly- og skibstransport på det nuværende grundlag er forbundet med en betydelig overskudskapacitet og hermed ekstra-omkostninger for landskassen

En lang række udgifter underminerer regnestykket

Simon Olsen
Fredag d. 19. januar 1996

Pengestrømmen i Grønland går fra Nuuk til resten af landet. Det er ikke, fordi erhvervslivet i Nuuk er dygtigere eller flittigere end andre steder i landet, men fordi det er derfra, bloktilskuddet fra Danmark fordeles. Når man fra centralt hold begår et økonomisk fejltrin, tørrer pengestrømmen ud til stor skade for udviklingen af vores samfund. Det er vores erfaring, og det er det, der bekymrer os.

Fakta omkring en flytning af atlantlufthavnen fra Kangerlussuaq til Nuuk

Erik A Sørensen
Sten Thorup Kristensen
Torsdag d. 18. januar 1996

Kort sagt: I sine helhedsbetragtninger er rapporten fuld af oplagte fejl og mangler. Og det understreger den pointe, vi nævnte indledningsvist i dette afsnit: Nemlig at ingen kan overskue konsekvenserne af en total ændring i trafiksystemet.

Nuuk Atlantic Airport

Arbejdsgruppen vedrørende Nuuk Atlantic Airport
Torsdag d. 4. januar 1996

Den nuværende persontrafikstruktur er kendetegnet ved overkapacitet i såvel flyflåde som skibsflåde, med deraf følgende urentabel drift i begge transportgrene og behov for store tilskud fra landskassen.

Nuuk Atlantic Airport - Bilagsmateriale

Arbejdsgruppen vedrørende Nuuk Atlantic Airport
Torsdag d. 4. januar 1996

Bilagsmateriale